SAU alm. del - svar på MFU spm. 642 om, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af at fjerne dækningsafgiften, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 642)
Aktører:
SAU alm. del - endeligt svar på spm. 642.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sau/spm/642/svar/1836544/2495076.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 642 af 23. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA). Morten Bødskov / Uffe Mikkelsen 7. december 2021 J.nr. 2021 - 6188 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 642 Skatteudvalget 2020-21 Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af at fjerne dækningsafgiften? Svar Det forudsættes, at spørgeren henviser til dækningsafgiften for erhvervsejendomme, da dækningsafgiften på offentlige ejendomme hverken har effekt på de samlede offentlige finanser eller arbejdsudbuddet. Provenuet fra dækningsafgiften for erhvervsejendomme i 2022 stiger som forudsat i afta- len ”Tryghed om boligbeskatningen” fra 2017 (og senere ”Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen”). Heraf fremgår det, at provenuet i 2022 skal svare til provenuet i 2014 (2022-niveau) justeret for ændringer i erhvervsdækningsafgifts- promillerne fra og med 2017. Det indebærer, at provenuet fra 2021 til 2022 forventes at stige fra 2,3 til 3,1 mia. kr. (2022-niveau). Afskaffelsen af dækningsafgiften for erhvervsejendomme medfører et mindreprovenu på ca. 1,5 mia. kr. (2022-niveau) efter tilbageløb hvert år fra 2022 og frem, jf. tabel 1. Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser v. afskaffelse af dækningsafgiften af erhvervsejendomme Mia. kr. (2022-niveau) 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt Virkning, umiddelbar -3,1 -3,0 -3,1 -3,0 -3,1 -3,0 -3,1 -3,0 -3,1 -3,1 Virkning efter tilbageløb -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 Anm.: Provenuet er fastsat ud fra en antagelse om, at lovforslaget L 88 (2021-22), hvor erhvervsdækningsafgiftspromillerne for 2022 fastsættes, vedtages af Folketinget inden udgangen af 2021. Lovforslaget er en del af implementeringen af bolig- skatteforliget fra 2017. Der antages herudover uændrede promiller fra 2022 og frem. Det antages således, at de 34 kom- muner, hvor kommunalbestyrelserne har besluttet, at der skal opkræve erhvervsdækningsafgift i 2022, opkræver erhvervs- dækningsafgift igennem hele perioden. Der er antaget en tilbageløbsfaktor på 51 pct. Kilde: Skatteministeriets beregninger på Ejendomsbeskatningsmodellen. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over adfærdsvirkningerne og virkningen på beskæftigelsen af at afskaffe erhvervsdækningsafgiften. Effekten på beskæftigelsen skønnes at være begrænset.