SAU alm. del - svar på MFU spm. 640 om, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af en fjernelse af den høje sats (1,4 pct.) i ejendomsværdiskatten i det kommende boligskattesystem, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 640 af 23. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
7. december 2021
J.nr. 2021 - 6190
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 640
Skatteudvalget 2020-21
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil
være af en fjernelse af den høje sats (1,4 pct.) i ejendomsværdiskatten i det kommende
boligskattesystem?
Svar
Den gældende progressive ejendomsværdiskattesats for de kommende beskatningsregler
er fastsat til 1,4 pct. i aftalen ”Tryghed om boligbeskatningen”. For at sikre, at den forligs-
bundne omlægning af ejendomsskatterne i 2024 gennemføres, er der i beregningerne ta-
get udgangspunkt i, at den høje sats for ejendomsværdiskatten fjernes fra 2025 og frem.
Dette indebærer et umiddelbart mindreprovenu på 0,5 mia. kr. fra 2025 og frem (0,4 mia.
kr. efter tilbageløb), jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser v. afskaffelse af den progressive ejendomsværdiskattesats
Mia. kr. (2022-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varig virkning
Virkning, umiddelbar -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Virkning efter tilbageløb -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4
Kilde: Skatteministeriets beregninger på Ejendomsbeskatningsmodellen
Adfærdsvirkningerne af ændringen af ejendomsværdiskatten er forbundet med stor usik-
kerhed. Lempelsen af ejendomsværdiskatten vil føre til en ændring i husholdningernes
porteføljesammensætning i retning af større boliginvesteringer og mindre opsparing i an-
dre aktiver (fx aktier og obligationer), der kan have et højere afkast før skat. I modsat ret-
ning trækker dog, at lavere ejendomsværdiskat isoleret set kan øge arbejdsudbuddet.