L 64 - svar på spm. 13 om begrundelsen for ikke også at vurdere, om tilbud er uforholdsmæssigt billige, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren forklare, hvad den faglige begrundelse for ikke også at ville
vurdere om tilbud er uforholdsmæssigt billige er i § 11 a, stk. 5?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at lovforslagets § 11 a, stk. 5, om vurdering
af uforholdsmæssigt dyre tilbud er udmøntet på baggrund af og i
overensstemmelse med Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn med sociale tilbud fra april 2021. Hensigten med forslaget
er, at socialtilsynet fremover vil skulle have et særligt fokus på, om private og
offentlige tilbud leverer ydelser til borgerne, som står mål med kvaliteten af de
ydelser, der leveres til borgerne i sammenlignelige tilbud.
Vurderingen af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt, indebærer en vurdering
af om prisen for at købe ydelser/ophold i tilbuddet står i et passende forhold til
den kvalitet og indsats, som leveres i tilbuddet. Vurderingen vil skulle foretages
som led i den allerede gældende vurdering af, om pris og kvalitet hænger
sammen i det enkelte tilbud.
Socialtilsynenes vurdering vil skulle foretages op i mod socialtilsynets viden om
andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med
kvaliteten i tilbuddene. Det betyder, at socialtilsynet i deres vurdering bl.a. kan
tage udgangspunkt i oplysninger og viden om det enkelte tilbuds
personaleomkostninger, overskud og udbytte, medarbejdersammensætning,
borgerrettet normering, kompetenceniveau, takstniveau, kvaliteten af den
pædagogiske praksis m.v.
Med den politiske aftale kommer desuden en række nye økonomiske nøgletal
fra og med regnskabsåret 2022. Sammen med de allerede eksisterende
nøgletal vil Social- og Ældreministeriet kunne trække data om de enkelte
tilbuds økonomi og udarbejde nationale statistikker, der viser variationen i
tilbuddenes omkostninger på tværs. Tilbuddene vil kunne bruge de nationale
statistikker til at sammenligne sig selv med andre tilbud, og socialtilsynene vil
kunne bruge dem i deres vurderinger af det enkelte tilbuds omkostningsniveau
sammenlignet med andre tilbud. Socialtilsynene vil således kunne anvende
disse statistikker i deres vurdering af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt.
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Offentligt
L 64 - endeligt svar på spørgsmål 13
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
Det er centralt, at socialtilsynet i sin vurdering indrømmer det konkrete tilbud en
vis margin og tilstræber en så objektiv vurdering som muligt, og at markeringen
på Tilbudsportalen fjernes så hurtigt som muligt, når det ikke længere er
socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en sanktion, men om en oplysning om
tilbuddet, så det er tydeligt for de anbringende og visiterende kommuner i deres
valg af tilbud til den enkelte borger, om pris og kvalitet står mål med hinanden i
det konkrete tilbud. Kommunerne vil derudover kunne søge yderligere
oplysninger på Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbuddets
kvalitet og om tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets
regnskabsnøgletal.
Hvis et tilbud fremstår så billigt, så tilbuddet ikke kan levere en indsats af den
fornødne kvalitet, eller så tilbuddet ikke vurderes at være økonomisk
bæredygtigt, vil socialtilsynet kunne tage de sanktioner i anvendelse, som
socialtilsynsloven indeholder, og vil i sidste ende kunne træffe afgørelse om
ophør af tilbuddets godkendelse. Dette gælder både private og offentlige tilbud.
Med lovforslaget får offentlige og private tilbud desuden udtrykkelig pligt til efter
anmodning fra socialtilsynet at give supplerende økonomiske oplysninger, hvis
socialtilsynet vurderer, at de oplysninger, der er indberettet til socialtilsynet og
Tilbudsportalen ikke er fyldestgørende, eller socialtilsynet er i tvivl om, hvorvidt
oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf
løbende vil blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at
sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem
socialtilsyn.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spm. 2 til L 64.
Med venlig hilsen
Astrid Krag