L 64 - svar på spm. 6 om, hvorfor offentlige tilbud ikke er omfattet af kravene for koncernlignende konstruktioner, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor offentlige tilbud ikke er omfattet af kravene for
koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a?”
Svar:
En ”koncernlignende konstruktion” er et begreb, der kun findes i lov om
socialtilsyn, og som blev indført i forbindelse med socialtilsynets oprettelse i
2014. Begrebet kom ind i socialtilsynsloven samtidigt med, at kravet om, at
sociale tilbud som betingelse for at blive godkendt skulle være selvstændige
juridiske enheder med særskilt økonomi, blev ophævet.
En koncernlignende konstruktion udgør en pendant til en selskabsretlig
koncern, som efter de selskabsretlige regler udgøres af et moderselskab
sammen med en eller flere dattervirksomheder. For også at kunne have indsigt
i samhandlen mellem private tilbud i konstruktioner, som netop var kendetegnet
ved ikke at opfylde de selskabsretlige betingelser for at være en koncern, blev
de koncernlignende konstruktioner etableret som begreb. Det har således fra
starten været hensigten, at det alene var private tilbud, der skulle omfattes af
begrebet.
Begrebet har ikke hidtil været defineret i loven, men er nævnt flere steder i
gældende ret, og forudsætter således, at de koncernlignende konstruktioner
kan defineres. For at sikre ensartethed og tydelighed omkring begrebet
defineres dette nu eksplicit i loven. Med lovforslaget L 64 om styrkelse af
socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn defineres en
koncernlignende konstruktion således i overensstemmelse med
socialtilsynenes og Ankestyrelsens praksis som følger:
1) der er ikke tale om en koncern i selskabsretlig forstand,
2) der sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel mellem et eller
flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller andre virksomheder
herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast
ejendom m.v., og
3) der er én eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har
økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse på tilbud og
virksomheder nævnt i nr. 2, eller der er sammenfald i bestyrelses-,
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Offentligt
L 64 - endeligt svar på spørgsmål 6
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
leder eller ejerkreds i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder
sammenfald ved nærtstående.
At samhandlen skal være ”kontinuerlig” er indsat i lovforslaget efter den
eksterne høring og skal sikre, at der ikke bliver tale om en koncernlignende
konstruktion, alene fordi der har været en enkelt større udveksling af ydelser
mellem tilbud eller mellem et tilbud og en anden privat virksomhed. Der skal
således være tale om vedvarende samhandel.
At der også skal være tale om en ”ikke ubetydelig samhandel” indebærer, at
samhandlen skal have et omfang, som ikke kan karakteriseres som uvæsentlig
eller betydningsløs.
Som nævnt ovenfor er der allerede tale om en kendt konstruktion i praksis. På
baggrund af lovændringen er erfaringerne fra praksis, vil der blive udarbejdet
vejledning om bestemmelsens anvendelse og rækkevidde, lige som
socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf vil
løbende blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at sikre
en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem
socialtilsyn.
Med venlig hilsen
Astrid Krag