1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 18

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l18/bilag/7/2493417.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den [8. ] december 2021
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov
    om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og
    forskellige andre love
    (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af
    personer med handicap mod hadefulde ytringer)
    [af ministeren for ligestilling (Peter Hummelgaard)]
    1. Ændringsforslag
    Ministeren for ligestilling har stillet 6 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Indstillinger
    <>
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af et <>tal:
    Til § 1
    1) I det under nr. 6 foreslåede stk. 3 ændres i 1. pkt. »et
    kriterium« til: »en betingelse«.
    [Sproglig præcisering]
    2) Nr. 9 affattes således:
    »9. I § 3 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for for-
    skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidenti-
    tet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis det er begrun-
    det i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er
    hensigtsmæssige og nødvendige.
    Stk. 3 Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for, at speci-
    fikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller
    opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet,
    kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedta-
    ges.
    Stk. 4 Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i hen-
    hold til stk. 3, kan alene opretholdes, indtil formålet med
    foranstaltningerne er opfyldt.««
    Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
    [Undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling af lgbti-
    personer]
    Til § 4
    3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    Til lovforslag nr. L 18 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 18 - Bilag 7
    Ligestillingsudvalget 2021-22
    »01. I § 81, nr. 6, indsættes efter »at gerningen«: »helt eller
    delvis«.«
    [Tydeliggørelse af, at hadforbrydelser kan være delvis moti-
    veret af de i § 81, nr. 6, nævnte forhold]
    Til § 6
    4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 2,
    ændres »kønsudtryk og kønskarakteristika« til: »kønsudtryk,
    kønskarakteristika«.
    [Teknisk ændring]
    Til § 7
    5) Efter »2022« indsættes », jf. dog stk. 2«.
    [Konsekvens af det foreslåede ændringsforslag nr. 6]
    6) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet
    for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.«
    [Udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I § 1, nr. 6, i lovforslaget foreslås det at anvende »en be-
    tingelse« i stedet for »et kriterium«. Ændringen betyder, at
    begreberne bestemmelse, betingelse eller praksis anvendes
    både i ligestillingslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Der er
    alene tale om en sproglig præcisering.
    Til nr. 2
    Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod
    direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det
    bemærkes, at det med § 1, nr. 5, i lovforslaget foreslås, at
    bestemmelsen udvides til også at omfatte forskelsbehandling
    på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og
    kønskarakteristika. Det betyder, at LGBTI-personer også vil
    være omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling.
    Det fremgår af § 1, nr. 6, i lovforslaget, at der foreslås en
    undtagelse til forbuddet mod indirekte forskelsbehandling
    på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og
    kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er objektivt
    begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde
    dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
    Beskæftigelsesministeriet finder, at både indirekte og di-
    rekte forskelsbehandling af LGBTI-personer skal være mu-
    ligt såfremt forskelsbehandlingen har et legitimt formål.
    Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte et
    nyt § 3 a, stk. 2, om muligheden for at fravige forbuddet
    mod forskelsbehandling i forhold til beskyttelsesgrundene
    seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-
    teristika, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne
    til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
    Den foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører, at det ikke er i
    strid med forbuddet mod forskelsbehandling, hvis forskels-
    behandlingen er begrundet i et legitimt mål. Hvad der et
    legitimt mål, skal afgøres i den konkret situation. Et legitimt
    mål kan for eksempel være beskyttelse af ofre for kønsre-
    lateret vold, hensynet til privatlivets fred og blufærdighed
    (for eksempel i tilfælde af indlogering hos en person i en
    del af denne persons hjem eller omklædningsfaciliteter, der
    er målrettet personer med et bestemt fysisk køn), sundheds-
    faglige begrundelser (for eksempel homo- eller biseksuelle
    mænd, der ikke har samme mulighed for at donere blod som
    andre) samt foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportslige
    aktiviteter (for eksempel en sportsklub eller idrætsforening,
    der ønsker, at konkurrencer kan målrettes deltagelse på bag-
    grund af det fødselstildelte køn uagtet kønsidentitet). Også
    et formål om økonomisk vinding kan være legitimt, idet
    både offentlige og private virksomheder har et berettiget
    behov for at sikre et økonomisk udbytte.
    Det er også et krav, at forskelsbehandlingen skal være
    nødvendig for at opnå formålet. Nødvendigheden af for-
    skelsbehandlingen må vurderes konkret i forhold til, hvilken
    situation der er tale om. En central overvejelse vil være, om
    det legitime formål kan sikres på anden måde.
    Endelig er det et krav, at der skal være et rimeligt forhold
    mellem det hensigtsmæssige og nødvendige, og hvor indgri-
    bende forskelsbehandlingen er for den eller de LGBTI-per-
    soner, som bliver stillet dårligere. Det skal dermed vurderes
    i det enkelte tilfælde, om midlerne er proportionale i forhold
    til målet. Samlet set skal forskelsbehandlingen fremstå som
    en rimelig løsning.
    Til nr. 3
    Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straf-
    fens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skær-
    pende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres
    etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller
    lignende. Det bemærkes, at det med § 4, nr. 1, i lovforslaget
    foreslås, at opregningen af forhold i straffelovens § 81, nr. 6,
    også skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakte-
    ristika.
    Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6,
    at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv
    helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede
    forhold, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.
    Regeringen finder, at denne retsstilling bør fremgå ud-
    trykkeligt af lovteksten.
    Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte
    »helt eller delvis« i straffelovens § 81, nr. 6, så det fremgår
    udtrykkeligt, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
    skal indgå som en skærpende omstændighed, at en gerning
    begås helt eller delvis med baggrund i de i bestemmelsen
    opregnede forhold.
    Straffelovens § 81, nr. 6, vil således i overensstemmel-
    se med bestemmelsens forarbejder fortsat sigte på tilfælde,
    hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i
    bestemmelsen opregnede forhold.
    Til nr. 4
    Med § 6, nr. 1, i lovforslaget foreslås, at opregningen
    i § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder
    – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution også
    skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-
    stika. Med ændringsforslaget foreslås det, at opregningen
    2
    ændres fra »kønsudtryk og kønskarakteristika« til: »kønsud-
    tryk, kønskarakteristika«. Der er alene tale om en sproglig
    præcisering.
    Til nr. 5
    Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft
    den 1. januar 2022.
    Det foreslås, at der i lovforslagets § 7 – som konsekvens
    af det i nr. 6 foreslåede stk. 2 til § 7 – henvises til det
    foreslåede stk. 2, der er en undtagelse til ikrafttrædelsestids-
    punktet den 1. januar 2022.
    Til nr. 6
    Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft
    den 1. januar 2022.
    Det fremgår videre af § 1, nr. 10, i lovforslaget, at der
    indsættes et »jf. dog stk. 2« i den gældende § 3 d, stk.
    1. Af ligestillingslovens § 3 d, stk. 2, fremgår det, at mang-
    lende overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til
    Ligebehandlingsnævnet. Bestemmelsen blev indsat i ligestil-
    lingsloven ved lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af
    lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til
    begge forældre om fælles barn) og skal ses i sammenhæng
    med ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter digital post
    om et fælles barn som udgangspunkt skal sendes til begge
    forældremyndighedsindehavere.
    Det fremgår videre af § 2 i lov nr. 468 af 20/03/2021 om
    ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital
    post til begge forældre om fælles barn), at ministeren for
    ligestilling fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden.
    Det fremgår af forarbejderne til ikrafttrædelsesbestem-
    melsen, at det er hensigten, at den foreslåede lovændring
    skal træde i kraft i forlængelse af implementeringen af den
    nye Digitale Post-løsning. Implementeringsdatoen for den
    Digitale Post-løsning er ikke endeligt fastlagt, og på den
    baggrund findes det mest hensigtsmæssigt, at ikrafttrædel-
    sestidspunktet for lovændringen fastsættes på et senere tids-
    punkt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 57 som
    fremsat.
    Implementeringsdatoen for den nye løsning til Digitale
    Post er i november 2021 blevet udskudt til første kvartal
    2022.
    Beskæftigelsesministeriet finder, at § 1, nr. 10, i lovfor-
    slaget tidligst kan sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af
    lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling
    af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om
    fælles barn).
    Med ændringsforslaget foreslås det således i § 7 i lovfor-
    slaget at indsætte som stk. 2, at ministeren for ligestilling
    fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.
    Hensigten hermed er, at ændringen i § 1, nr. 10, i lovfor-
    slaget sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af lov nr. 468
    af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
    og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn),
    som forventeligt vil være i første kvartal 2022.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til
    1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 6.
    november 2020 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
    2020-21) LIU alm. del – bilag 15. Den 6. okktober 2021
    sendte ministeren for ligestilling høringssvarene og et hø-
    ringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <antal> bilag på
    lovforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
    forslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål
    til ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som mi-
    nisteren har besvaret.
    Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF)
    Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG)
    Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Jane Heitmann (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)
    Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    3
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    4