L 92 - svar på MFU spm. 3 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at loven ved ikrafttrædelse ligestiller offentlige og private daginstitutioner, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.). (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.). (Spørgsmål 3)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.). (Spørgsmål 3)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning). (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller/MFU: Jens Rohde
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller/MFU: Jens Rohde
BUU L 92 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l92/spm/3/svar/1835564/2493175.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 3. december 2021 Sagsnr.: 21/23863 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 92) Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket til- syn med dagtilbud m.v.) har udvalget i brev af 29. november 2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jens Rohde (KD) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 3: Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at loven ved ikrafttrædelse ligestiller offentlige og private daginstitutioner? Med ændringsforslaget er det intentionen, at sikre lige rammevilkår for private og offentlige institutioner med henblik på at give borgerne størst mulig valgfrihed. Svar: Det er forudsat, at der i spørgsmålet om ligestilling af private og offent- lige institutioner henvises til de gældende regler for driftstilskud til privat- institutioner fastsat i dagtilbudslovens § 36. Med lovforslaget fastholdes de gældende tilskudsregler til privatinstitutio- ner. Det følger af dagtilbudslovens § 36, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. Driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodrifts- udgifter eksklusiv støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dag- tilbud i kommunen. Da udgifterne pr. barn i dagplejen i hovedparten af kommunerne er la- vere end udgifterne pr. barn i en daginstitution (vuggestue), kan en kom- mune efter dagtilbudslovens § 36, stk. 3, vælge at give et driftstilskud, der svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution. Offentligt L 92 - endeligt svar på spørgsmål 3 Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22 2 De gældende tilskudsregler sikrer, at driftstilskuddet til privatinstitutioner tager højde for den variation, der er mellem kommunerne på området, og at der sikres en sammenhæng i forhold til det serviceniveau, som op- holdskommunen tilbyder i de offentlige dagtilbud, og som er udgangs- punktet for forældrenes frie valg. Samtidig sikrer reglerne, at kommuner, hvor dagplejen udgør en del af kommunens tilbud for 0-2-årige børn, og hvor dagplejen har lavere driftsudgifter end daginstitutioner, har fleksibilitet til at kunne fastsætte et højere driftstilskud til privatinstitutioner. Såfremt en kommune, som har lavere driftsudgifter til dagplejen end til daginstitutioner, beslutter at give et højere driftstilskud til privatinstituti- oner, vil det medføre øgede udgifter på dagtilbudsområdet, hvis flere for- ældre vælger en plads i privatinstitution. Det bemærkes, at privatinstitutioner selv kan fastsætte forældrenes egen- betaling og derfor vil kunne prioritere at fastsætte en højere forældrebe- taling end den, som kommunen har fastsat for en plads i en daginstitu- tion, som indgår i kommunens forsyning. Det bemærkes herudover, at kommunerne vil skulle DUT-kompenseres for en generel ændring i tilskudsreglerne, hvilket der ikke er afsat midler til. Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget. 3 Det ønskede ændringsforslag kan imidlertid udformes som følger: "Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) Til § 1 1) Efter nr. 5 indsættes som nye numre: »01. I § 36, stk. 2, ændres »et alderssvarende dagtilbud« til: »en alderssva- rende daginstitution« og »§ 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34« ændres til: »§ 19, stk. 2-4, og §§ 31-32 a«. 02. § 36, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. 03. I § 36, stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3« 04. I § 36, stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.« [Ændring der medfører, at driftstilskuddet til privatinstitutioner skal be- regnes på baggrund af kommunens udgifter til daginstitutioner] Til § 2 2) I stk. 2 ændres »nr. 3, og 6-8« til: »nr. 3, 01, 02, 03, 04 og 6-8«. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1] 3) I stk. 4 ændres »§ 1, nr. 1-8« til: »Loven«. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1] Bemærkninger Til nr. 1 Det fremgår af dagtilbudslovens § 36, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. 4 Det fremgår af stk. 2, at driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og § 31-34, jf. dog §§ 43 og 44. Det fremgår af stk. 3, at hvis driftstilskuddet som beregnet efter stk. 2 er lavere end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende dagin- stitution efter § 19, stk. 2-4, jf. § 32, kan driftstilskuddet til privatinstituti- oner fastsættes, så det svarer til dette niveau, jf. dog § 43 og 44. Med ændringsforslaget foreslås det i § 36, stk. 2, at »et alderssvarende dagtilbud« ændres til: »en alderssvarende daginstitution« og »§ 19, stk. 2- 4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34« ændres til: »§ 19, stk. 2-4, og §§ 31-32 a«. Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud til privatinstitutioner, der svarer til de gennemsnitlige bud- getterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution i kommunen frem for et al- derssvarende dagtilbud i kommunen. Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at § 36, stk. 3 ophæves. Som en konsekvens heraf foreslås stk. 4 og 5 ændret til stk. 3 og 4. Det foreslås at ophæve § 36, stk. 3, da stk. 3 omhandler tilfælde, hvor driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes på baggrund af de gen- nemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogud- gifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution i kommu- nen. Stk. 3 bliver overflødigt som følge af ændringen i § 36, stk. 2, hvor det foreslås, at driftstilskuddet til privatinstitutioner skal svarer til de gen- nemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogud- gifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution i kommu- nen frem for et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Med ændringsforslaget foreslås herudover i § 36, stk. 5 og 6, at »stk. 4« ændres til: »stk. 3«. Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 36, stk. 3 foreslås ophævet. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1. Til nr. 3. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1. 5 Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil