GRU alm. del - svar på spm. 94 om, hvilke krav og regler borgere skal leve op til for at erhverve sig et grønlandsk kørekort af typen ”Kategori B - almindelig bil” i Grønland, herunder om det kræver grønlandsk bopælsadresse, da det ikke fremgår direkte af loven, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 94)
Aktører:
Svar på GRU spm. 94.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/spm/94/svar/1834902/2492035.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Grønlandsudvalget Folketinget 2. december 2021 2021-210 Grønlandsudvalget har i brev af 16. juni 2021 stillet mig følgende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Spørgsmål nr. 94: Vil ministeren oplyse, hvilke krav og regler borgere skal leve op til for at erhverve sig et grønlandsk kørekort af typen ”Kategori B - al- mindelig bil” i Grønland, herunder om det kræver grønlandsk bo- pælsadresse, da det ikke fremgår direkte af loven? Såfremt bopæls- adresse er et krav, er Regeringen så villig til at foretage lovændringer på området, så f.eks. grønlandske studerende på midlertidigt ophold i Danmark har mulighed for at erhverve sig et kørekort, når de op- holder sig i Grønland? Dette skal ses i lyset af, at det styrker de stu- derendes tilknytning til Grønland. Svar: Indledningsvist skal jeg beklage den lange svartid, som skyldes, at flere myndigheder har været inddraget i besvarelsen af spørgsmålet. Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl- gende om regelgrundlaget på området: ”Reglerne om erhvervelse af kørekort til kategori B i Grønland er fastsat ved flere regelsæt. De grundlæggende krav for udstedelse af et kørekort til kategori B er, at man er fyldt 18 år, at man opfylder helbredsbetingelserne for udstedelse af kørekort, samt at man be- står en køreprøve. I bekendtgørelse om kørekort for Grønland stilles der blandet andet krav om, at borgere, der ønsker at erhverve kørekort til kategori B i Grønland, skal indgive en ansøgning til politiet eller kommunefoge- den på en godkendt ansøgningsblanket. Til ansøgningen skal der vedlægges et foto, lægeattest samt offentligt udstedt legitimations- papir, hvoraf ansøgers personnummer fremgår. Ansøgeren skal her- efter have gennemført køreuddannelsen og bestå en teoretisk og Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94 Grønlandsudvalget 2020-21 Side 2/3 praktisk prøve for at kunne erhverve kørekortet. Der er ikke krav om grønlandsk bopælsadresse efter denne bekendtgørelse. Det fremgår dog af cirkulære om kørekort for Grønland, at det nor- malt vil være en betingelse for at indstille sig til køreprøve, at den pågældende har bopæl i Grønland. Det er politiet, der afgør, om be- tingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt. Det skal i denne forbindelse dog bemærkes, at cirkulærer ikke kan forpligte borgere direkte, men er interne og retter sig til myndighe- der. Kravene for erhvervelse af kørekort til kategori B er desuden fastsat i politibekendtgørelse om kørekort for de grønlandske kommuner Ivittuut, Avanersuaq og Ittoqurtoormiit. I denne bekendtgørelse er der fastsat særlige regler vedrørende kørekort, og man skal i forbin- delse med ansøgning om kørekort indlevere en erklæring fra folke- registeret om, at ansøgeren har bopæl i én af de tre nævnte kommu- ner. Til ansøgningen skal derudover vedlægges en lægeattest samt offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgers personnum- mer fremgår. Ansøgeren skal bestå en teoretisk og praktisk prøve for at kunne erhverve kørekort. Kan man ikke fremvise dokumentation for at have bopæl i én af de nævnte kommuner, vil den almindelige kørekortbekendtgørelse for Grønland finde anvendelse. Færdselsstyrelsen skal bemærke, at politibekendtgørelsen om køre- kort for Grønland for de tre kommuner er udstedt i 1997, og at der efterfølgende er sket en ny kommuneopdeling.” Jeg har ligeledes bedt Justitsministeriet om et bidrag, der belyser, hvordan Grønlands Politi forvalter reglerne om erhvervelse af grøn- landsk kørekort, og om der stilles et bopælskrav i praksis. Til brug for besvarelsen heraf har Justitsministeriet indhentet et bi- drag fra Rigspolitiet, som efter inddragelse af Grønlands Politi har oplyst følgende: ”Grønlands Politi oplyser, at der ikke er et bopælskrav i den grøn- landske færdselslov. Af § 2 i cirkulære nr. 206 af 23. november 1994 om kørekort for Grønland fremgår det, at det normalt vil være en betingelse for at kunne indstilles til køreprøve, at den pågældende har bopæl i Grønland. En person med bopæl i Danmark, der er på ferie i Grønland, vil således ikke have mulighed for at blive indstillet til køreprøve. Side 3/3 Grønlands Politi oplyser endvidere, at der i få tilfælde er dispenseret fra bopælskravet. Behandlingen af en ansøgning om dispensation indebærer bl.a. en konkret vurdering af de forhold, der ligger til grund for ønsket om at erhverve et grønlandsk kørekort – eksem- pelvis om man har haft et længere ophold i Grønland, samt om man besidder en stilling under sit ophold i Grønland, hvor et kørekort er en nødvendighed for at udføre sit arbejde.” På baggrund af ovenstående vil jeg bede mit ministerie om indled- ningsvist at tage emnet op på næstkommende møde i kontaktudval- get for revision af områder inden for færdselslovgivningen i Grøn- land, som er planlagt at skulle finde sted i begyndelsen af det nye år. På baggrund af drøftelserne i udvalget og en positiv tilbagemelding fra det grønlandske styre og Departementet for Boliger, Infrastruk- tur og Ligestilling i Grønland, vil jeg ikke være afvisende over for, at der tages initiativ til at ændre og tilpasse de relevante regelsæt, så de bliver bragt i overensstemmelse med reglerne i den grønlandske færdselslov, hvor der ikke er et bopælskrav. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht