SUU alm. del - svar på spm. 1702, om antal nyindlagte med COVID-19 hver dag fra og med 1. marts 2020, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


(20201) SUU alm. del - svar på spm. 1702 (D1974771).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1702/svar/1834873/2491978.pdf

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1702 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 1702:
”Vil ministeren fremlægge en tabel, hvor der for hver dag fra og med 1. marts 2020
fremgår 1) Antal nyindlagte med COVID-19 (dvs. det officielle indlæggelsestal, som
det fremgår af SSI's dashboard), og 2) samme tal fratrukket "patienter med et indlæg-
gelsesforløb der ikke er relateret til en respiratorisk lidelse, eller graviditet og fødsel",
som defineret i bilag 2 i SSI's "Ekspertrapport af den 23. oktober 2020 - Incidens og
fremskrivning af COVID-19 tilfælde? ”
Svar:
I besvarelsen har ministeriet lagt til grund, at spørger efterspørger tal for antallet af
nye indlagte med COVID-19 fratrukket indlæggelsesforløb, der ikke er relateret til en
respiratorisk lidelse, eller graviditet og fødsel, med henblik på, at belyse antallet af
patienter, der er indlagte henholdsvis med og på grund af COVID-19 sygdom.
I ”Ekspertrapport af den 23. oktober 2020 – incidens og fremskrivning af COVID-19 til-
fælde?” blev en referencegruppe dannet for at kunne sammenholde den generelle
incidens i befolkningen med incidensen i en gruppe, der ikke var følsom over for æn-
dringer i testaktiviteten. Udviklingen i antallet af bekræftede tilfælde i referencegrup-
pen er således skabt som en indikator til at følge epidemiens udvikling, og er konkret
bestående af personer, der testes for COVID-19 i forbindelse med indlæggelse. Perso-
ner med respiratoriske sygdomme blev ekskluderet fra referencegruppen, da blev
vurderet til at have en højere risiko for at være smittet med COVID-19, mens gravide
og fødende blev ekskluderet, da de forventedes at have en adfærd, der medfører en
lavere risiko for at få COVID-19. Gruppen kan altså ikke bruges til at sige noget om,
hvor mange der er indlagt på grund af COVID-19.
Referencegruppen blev sidst anvendt i juni 2021, og er ikke længere i brug. Dette
skyldes, at Sundhedsstyrelsen på daværende tidspunkt opdaterede retningslinjerne
for test af indlagte, således at det ikke længere blev anbefalet at teste patienter ved
indlæggelse.
Antallet af indlæggelser i referencegruppen kan ikke meningsfuldt fratrækkes det of-
ficielle antal COVID-19 relaterede indlæggelser med henblik på, at belyse antallet af
indlagte med og på grund af COVID-19. Dette skyldes blandt andet, at de to opgørel-
sesmetoder anvender forskellige definitioner af, hvad en COVID-19-relateret indlæg-
gelse er. Eksempelvis medtager de officielle indlæggelsestal indlagte personer, der er
testet positive for SARS-CoV-2 op til 14 dage før indlæggelsen, da der kan gå flere
dage fra man tester positiv til, at sygdomsalvorligheden kræver eventuel behandling.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 1. november 2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPSPSL
Sagsnr.: 2115133
Dok. nr.: 1974771
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1702
Sundhedsudvalget 2020-21
Side 2
Tallene i referencegruppens algoritme medtager til sammenligning kun indlagte per-
soner, der er blevet testet meget tæt på indlæggelsestidspunktet, da denne er udvik-
let med henblik på at følge smitteudviklingen i en konstant grupper (personer, der te-
stes i forbindelse med deres indlæggelsesforløb). Derudover medtages korte indlæg-
gelser (under 12 timer) også i de officielle indlæggelsestal, hvilket ikke er tilfældet i
referencegruppens algoritme. Statens Serum Institut har bl.a. på denne baggrund op-
lyst, at referencegruppen ikke kan anvendes til at bestemme, hvor mange der er ind-
lagte med og på grund af COVID-19.
På baggrund af ovenstående kan der i stedet henvises til, at Statens Serum Institut d.
18. november 2021 offentliggjorde ”Notat om kategorisering af COVID-19 relaterede
indlæggelser” hvori foreløbige resultater fra arbejdet med en ny indlæggelsesalgo-
ritme blev præsenteret. I dette notat fremgår, at 82,6% af alle SARS-CoV-2-positive
indlagte fra perioden 1. juni 2020 – 31. oktober 2021 var indlagte på grund af COVID-
19, dvs. at de var så syge med COVID-19, at de fik tildelt en COVID-19 diagnose. Nota-
tet kan læses på SSIs hjemmeside her, og er desuden vedlagt denne besvarelse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Sebastian Pehn Sloth


Notat om årsag til covid-19-relaterede indlggelser_17112021.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1702/svar/1834873/2491979.pdf

17. november 2021
Notat om kategorisering af covid-19-relaterede indlæggelser
Statens Serum Institut har nedsat en arbejdsgruppe bestående af epidemiologer, statistikere,
matematisk modellører og klinisk arbejdende læger, der undersøger, hvorvidt SARS-CoV-2-positive
patienter er indlagte med eller pga. covid-19. Dette arbejde pågår fortsat og forventes færdiggjort per
d. 1. december 2021. Arbejdsgruppen kan dog præsentere foreløbige resultater.
Datakilder:
Siden begyndelsen af epidemien har antallet af nyindlæggelser været en del af de opgørelser, der
indgår i den daglige SSI covid-19-overvågning. I overvågningen betegnes nyindlæggelser som covid-
19-relaterede indlæggelser, og er defineret ved en indlæggelse, hvor patienten får sin første positive
SARS-CoV-2-prøve i tidsrummet 14 dage før til 48 timer efter indlæggelsestidspunktet. Personer der
testes positiv for SARS-CoV-2 >48 timer efter indlæggelsestidspunktet bliver også registret som en
covid-19-relateret indlæggelse1
. For disse personer dateres indlæggelsestidspunktet til prøvedatoen i
stedet for indlæggelsesdatoen. De samlede opgørelse over covid-19-relaterede indlæggelser baseres
på 3 datakilder:
• Covid-19 prøvesvar fra den danske mikrobiologidatabase
• Indlæggelser med en varighed >12 timer registreret i Landspatientregistret (LPR3)
• Data fra regionerne, der to gange dagligt leverer en oversigt over indlagte covid-19-patienter
- såkaldte ”snapshot data”
En person har haft en covid-19-relateret indlæggelse, hvis personen ud fra disse datakilder enten har
været indlagt 12 timer eller mere i LPR3 eller har været registreret i mindst ét snapshot.
Formål og definitioner:
Formålet er at afdække, hvor mange af de indlagte patienter, der er testet positive for SARS-CoV-2,
og som er indlagte på grund af covid-19 og ikke bare med covid-19.
Arbejdsgruppen har udviklet en algoritme, der kategoriserer covid-19-relaterede indlæggelser i tre
kategorier. Dette sker på baggrund af patienternes ICD-10-koder (herunder A, B og Z diagnosekoder),
samt typen af afdeling, hvor patienten var indlagt:
1
https://covid19.ssi.dk/datakilder-og-definitioner
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1702
Sundhedsudvalget 2020-21
1. Patienter indlagte pga. covid-19 betyder, at de er så syge med covid-19, at de har en covid-
19-diagnose.
2. Patienter indlagte muligvis pga. covid-19 betyder patienter, som er indlagte med sygdom, der
er forenelig med covid-19, men ikke er blevet diagnosticeret med det.
3. Patienter indlagte med covid-19 betyder patienter, som en positiv PCR test for SARS-CoV-2,
men har fået stillet diagnosekoder, der ikke er forenelige med covid-19-sygdom, fx med
fraktur, graviditet eller hjernerystelse og har ikke nødvendigvis indlæggelseskrævende
symptomer på covid-19 sygdom.
Se bilag 1 for et overblik over algoritmen.
Foreløbige resultater:
Resultaterne baseres på 15.425 covid-19-relaterede indlæggelser i perioden 1. juni 2020 – 31.
oktober 20212
. Ca. 17% af de covid-19-relaterede indlæggelser har en varighed på under 12 timer. I
perioden var der yderligere 233 covid-19-relaterede indlæggelser som fremgår af snapshot data,
som ikke genfindes i LPR33
. Disse indlæggelser indgår ikke i denne opgørelse.
- I perioden 1. juni 2020 og 31. oktober 2021 vurderes, at 82,6% af alle patienter, der er testet
positive for SARS-CoV-2, har været indlagte pga. covid-19. 3,5% af de indlagte patienter var
muligvis indlagte pga. covid-19, mens 13,9% af patienterne var indlagte med en positiv PCR
test for SARS-CoV-2.
- For alle aldersgrupper af patienter over 30 år var mindst 75% indlagte pga. covid-19. For
yngre voksne og børn var andelen lavere. Se figur 1.
- Blandt børn og blandt unge der er vaccinerede er andelen af covid-19-relaterede indlæggelser
i højere grad forårsaget af andre forhold end covid-19-sygdom end blandt ældre patienter og
patienter, der ikke er vaccinerede.
- Andelen af covid-19-relaterede indlæggelser, der sandsynligvis ikke er forårsaget af covid-
19-sygdom har været lidt højere i sommer og efterår 2021, og udgør i perioden juni-oktober
2021 20% af covid-19-indlæggelserne, se figur 2. Andelen af indlæggelser muligvis pga.
covid-19 har ligget stabilt i samme periode, mens andelen af indlæggelser hvor patienten var
indlagt pga. covid-19 har været lidt lavere.
Selvom indlæggelser, hvor patienten er indlagt med anden sygdom end covid-19 ikke afspejler
sygdomsbyrden fra covid-19 hos den enkelte patient, udløser de stadigt en række
infektionshygiejniske foranstaltninger på sygehuset, som i nogle tilfælde kan skabe en øget belastning
2
Opgørelsen er startet d. 1. juni 2020 for at mindske bias fra de første måneder, hvor det primært var personer med
symptomer, der blev testet.
3
De fleste af disse har haft et midlertidigt CPR-nummer
af sygehusvæsnet ift. patienter uden SARS-CoV-2. Eksempelvis skal patienten isoleres, og personalet
skal bære værnemidler, ligesom at der kan være behov for at tilrettelægge undersøgelser og
behandlinger ud fra et skærpet infektionshygiejniske hensyn.
Ligeledes bemærkes det, at overvågningsdata ikke medtager alle indlæggelser med en varighed på
<12 timer, da nogle falder i mellem to snapshots, og der derfor kan være en række korte indlæggelser,
måske særligt blandt unge, der ikke er medtaget i denne analyse.
Figur 1. Foreløbig opgørelse over andelen af indlæggelser hhv. pga. covid-19, muligvis pga. covid-
19 og med covid-19 i 10-års aldersgrupper i perioden 1. juni 2020 – 31. oktober 2021.
Figur 2. Opgørelse over andelen af indlæggelser hhv. pga. covid-19, muligvis pga. covid-19 og med
covid-19 i perioden 1. juni 2020 – 31. oktober 2021.
Bilag 1. Grafisk illustration af den midlertidige algoritme
Den anvendte algoritme ser ud som beskrevet i figur 3. Algoritmen er hierarkisk, og gennemgår
forskellige kriterier trin for trin (begyndende i toppen af figuren) til bestemmelse af årsagen til den
covid-19-relaterede indlæggelse. Algoritmen medtager diagnosekoder givet inden for de første 5 dage
efter tidspunktet, hvor den covid-19-relaterede indlæggelse begynder.
Figur 3. Grafisk opstilling af algoritmen anvendt til bestemmelse af indlæggelser med en covid-19-
diagnose, med symptomer forenelige med covid-19, men uden at have det diagnosticeret og
symptomer, der ikke er covid-19.