L 239 - svar på spm. 144, om ministeren vil redegøre for baggrunden for det foreslåede bevillingsfald på konto 16.21.35, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2022. (Spørgsmål 144)
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Adressat: sundhedsministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller: Rune Lund
(20201) FIU L 239 - svar på spm. 144 (D2001187).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l239/spm/144/svar/1834471/2491278.pdf
Folketingets Finansudvalg har den 15. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 144 til sundhedsministeren om L 239 (Forslag til finanslov for finansåret 2022), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Spørgsmål nr. 144: ”Vil ministeren redegøre for baggrunden for det foreslåede bevillingsfald på konto 16.21.35?” Svar: Den 31. marts 2020 besluttede regeringen og Folketingets partier en vaccinations- pakke, der skulle reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvor- lige infektionssygdomme og medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af COVID-19 i Danmark. Regeringen har valgt at videreføre tilbuddet om gratis pneumokokvaccination til æl- dre over 65 år og personer i risikogruppen i 2022 med henblik på at reducere belast- ningen af sundhedsvæsenet i lyset af COVID-19. I foråret 2020 blev der via akt. nr. 130 af 2. april 2020 tilvejebragt 230,2 mio. kr. i 2020 til indførelsen af tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokoksygdom. På fi- nansloven for 2021 blev der afsat 146,1 mio. kr. på § 16.21.35. Tilskud til pneumo- kokvaccination til fortsat vaccination af risikogrupperne, mens regeringen lægger op til, at der afsættes 31,7 mio. kr. på finansloven for 2022. Bevillingsfaldet skyldes, at en del af personerne i risikogruppen er vaccineret i løbet af 2020 eller vil blive det i løbet af 2021, hvorfor antallet af personer, der skal vacci- neres fremadrettet, skønnes lavere i 2022. Vaccinationen skal alene gives én gang, men med evt. revaccination efter 6 år. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Camilla Lassen Folketingets Finansudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-12-2021 Enhed: KOK Sagsbeh.: DEPCAML Sagsnr.: 2114616 Dok. nr.: 2001187 Offentligt L 239 - endeligt svar på spørgsmål 144 Finansudvalget 2020-21