SUU alm. del - svar på spm. 1725, om andre faggrupper end brandmænd har været eksponeret for PFOS i forbindelse med deres arbejde, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1725)
Aktører:
(20201) SUU alm. del - svar på spm 1725 (D2008935).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1725/svar/1834365/2491095.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1725 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 1725: ”Kan ministeren oplyse, om andre faggrupper end brandmænd har været eksponeret for PFOS i forbindelse med deres arbejde?” Svar: Det er vigtigt at sige, at PFOS har været forbudt i Danmark siden 2011, og en mulig eksponering af PFOS ligger derfor også flere år tilbage. Som jeg også oplyste på sam- rådet den 27. oktober, har jeg ikke umiddelbart kendskab til andre brancher/faggrup- per, der har været eksponeret for PFOS. Jeg har derfor til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet og Miljøministeriet, som jeg kan hen- holde mig til. Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende: ”Det er virksomhedens ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og ud- føres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved arbejde med farlig kemi, herunder produkter med indhold af fluorerede forbindelser, skal arbejdsgiveren sørge for, at risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer fjernes eller redu- ceres til et minimum. Dette gøres ved at følge det såkaldte STOP-princip i valg af sik- kerhedsforanstaltninger. Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter, i prioriteret rækkefølge, (1) substitution (er- statning af produktet med et der er ufarligt eller mindre farligt), (2) tekniske foran- staltninger (fx punktudsug o.l.), (3) organisatoriske foranstaltninger (fx adskillelse el- ler afgrænsning af arbejde), og (4) hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen på andre måder ved brug af personlige værnemidler (åndedrætsværn, beskyttelsestøj mv.). Ar- bejdsgiveren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det arbejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oplyst, at der er mindre end fem anmeldelser af arbejdsskader vedr. potentiel eksponering for PFOS på arbejdet. Blandt de mod- tagne anmeldelser er der en anden faggruppe end brandmænd, som har gjort gæl- dende, at der har været eksponering for PFOS på arbejdet. Det drejer sig om faggrup- pen maskinarbejder. På grund af det lave antal anmeldelser kan AES af hensyn til persondataoplysninger ikke oplyse det præcise antal af anmeldelser. Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-12-2021 Enhed: FOPS Sagsbeh.: DEPMARP Sagsnr.: 2115717 Dok. nr.: 2008935 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1725 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 Endvidere oplyser AES, at registreringerne af de konkrete arbejdsskadesager om PFOS ikke er teknisk understøttet, men foretages manuelt. AES oplyser, at dette kan betyde, at der vil være risiko for fejlregistreringer.” Miljøministeriet har oplyst følgende: ”Miljøministeriets departement har bedt Miljøstyrelsen om at bidrage til svaret, om der findes andre faggrupper end brandfolk, som kan have været eksponeret for PFOS i forbindelse med deres arbejde. Miljøstyrelsen oplyser at: ”Miljøstyrelsen har ikke haft fokus på de enkelt faggruppers håndtering af PFOS men har udarbejdet to teknologiudviklingsprojekter for at kortlægge, hvilke brancher der har anvendt PFAS stoffer, herunder PFOS. De to projekter kom frem til, at følgende brancher og aktiviteter kan have anvendt PFAS stoffer: - Brandøvelsespladser for træning i slukning af oliebrande eller lignende - Forkromningsindustri - Tæppeindustri - Malingsindustri - Fyldpladser for byggeaffald og ældre lossepladser for dagrenovation - Træindustri - Møbelindustri - Kemisk Industri - Jern og metalindustri - Gummi og plastindustri - Tekstil og læder industrien - Lokaliteter hvor der kan være sket direkte udslip eksempelvis ved slukning af større kemikalie/olie brande. Projekterne har opgjort anvendelsen i forhold til indberettede mængder i Produktre- gistret og har derfor ikke risikovurderet, hvorvidt specifikke fagfolk har været ekspo- neret for PFOS eller andre PFAS stoffer.” Miljøministeriet kan desuden oplyse, at jf. regionernes branchebeskrivelser, så har der desuden været anvendt PFAS’er i pap- og papirindustrien til overfladebehandling. Regionerne har desuden i deres notat om ”Regionernes indsats over for PFAS-relate- ret jordforurening 2014-2021” oplyst, at de har påvist PFAS-forbindelser på en række undersøgte renserigrunde. Dette skyldes formentlig, at flere renserier også ofte har udført imprægnering, og at de midler der her er anvendt, kan have haft indhold af PFAS-forbindelser.” Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Maria Petersen Ølholm