Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


image001


Brev fra børne- og undervisningsministeren

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l95/bilag/1/2487538.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
25. november 2021
Sagsnr.: 21/21704
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag om ændring af lov
om efterskoler og frie fagskoler (Permanentgørelse af forsøg med
prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler god-
kendt med et samlet særligt undervisningstilbud)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om eftersko-
ler og frie fagskoler (Permanentgørelse af forsøg med prøver i dansk og
matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud).
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 17. september
2021 til den 8. oktober 2021.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Offentligt
L 95 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22


Høringsnotat

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l95/bilag/1/2487539.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021 Sags nr.: 21/12797
1
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Permanetgørelse af for-
søg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud)
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Permanetgørelse af
forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet
særligt undervisningstilbud) har i perioden fra den 17. september 2021 til den 8. oktober 2021 væ-
ret i ekstern høring hos 70 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Hø-
ringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 16 af de hørte myndigheder og organisationer. Derudover er der
modtaget høringssvar fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening. 12 høringssvar indeholder
bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer
der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til en justering og præcisering af den foreslåede be-
stemmelse i § 5 a, stk. 6, samt de tilhørende bemærkninger. Der er herudover foretaget ændringer
af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Dan-
ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Rigsrevisionen og Rådet for Etniske Minoriteter har med-
delt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Det gør sig gældende
for Danmarks Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Gymnasier, DI, Efterskoleforeningen, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Fagskoler, Frie Sko-
lers Lærerforening og Red Barnet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer
4.1. Enkeltfagsprøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med
et samlet særligt undervisningstilbud
Offentligt
L 95 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021 Sags nr.: 21/12797
2
4.1.1. Om afgrænsning af ordningen til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et sam-
let særligt undervisningstilbud
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) gør opmærksom på, at man parallelt med lovforslaget ud
fra en lighedsbetragtning burde give samme mulighed for specialskoler og specialklasser i folke-
skoleregi.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier anfører, at foreningen gerne havde set en
ligestilling og samme muligheder for de anbragte elever (under lov om social service) på de soci-
ale kostskoler samt for specialundervisningseleverne på frie grundskoler, der er certificeret af Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet som en grundskole med en særlig specialundervisningsprofil.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Hensigten med forsøgsordningen og nærværende lovforslag er at give flest mulige elever en smi-
dig adgang til erhvervsuddannelserne ved at give mulighed for, at elever på efterskoler og frie fag-
skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud har mulighed for alene at aflægge
prøve i dansk og matematik. Evalueringen af forsøgsordningen viser, at muligheden for, at ele-
verne alene behøver at aflægge prøve i dansk og matematik, medfører, at flere aflægger prøverne,
og at eleverne dermed får mulighed for en smidig og enkel vej ind i erhvervsuddannelserne.
Lovforslaget har til formål at permanentgøre forsøgsordningen, hvorfor forslaget er afgrænset til
den samme elevgruppe som forsøgsordningen. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning
til ændringer i lovforslaget.
4.1.2. Om afgrænsningen af enkeltfagsprøver til dansk og matematik
Efterskoleforeningen ønsker en udvidelse af ordningen, så den kommer til at omfatte både dansk,
matematik og engelsk. Prøveafholdende skoler skal kunne tilbyde elever alene at aflægge prøve i
dansk, matematik og engelsk, og prøvefri skoler skal kunne tilbyde elever prøve i dansk, matema-
tik og engelsk.
Foreningsfællesskabet Ligeværd anfører, at nogle af de unge, der har ønske om og mulighed for
at gå til prøve i dansk og matematik, har potentiale for og ønske om at gå til yderligere prøver –
ofte i engelsk. Foreningsfællesskabet Ligeværd foreslår derfor, at engelsk også inkluderes i det
kommende lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Forsøgsordningen har givet efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud, mulighed for at tilbyde elever at aflægge folkeskolens prøver alene i fagene
dansk og matematik. Hensigten er at give så mange elever som muligt adgang til erhvervsuddan-
nelserne ved at lette skolernes administrationsbyrde og smidiggøre prøveafholdelsen for elever
omfattet af forsøgsordningen.
Formålet med lovforslaget er at gøre forsøgsordningen permanent for skoler med et samlet sær-
ligt undervisningstilbud med henblik på at understøtte, at flere elever får en smidig adgang til er-
hvervsuddannelserne. En væsentlig forudsætning for optagelse på erhvervsuddannelserne er, at
eleven mindst har opnået karakteren 2,0 ved folkeskolens prøver i netop dansk og matematik.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021 Sags nr.: 21/12797
3
De indkomne bemærkninger om at udvide ordningen til også at omfatte prøve i engelsk giver på
den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Foreningsfællesskabet Ligeværd anfører endvidere, at der bør gives mulighed for, at der for elever
med særlige evner eller interesser inden for andre fag gives mulighed for en ’tilvalgsordning’ i ste-
det for den ’undtagelsesordning’, der i dag præger prøvningen på specialefterskoler med et samlet
særligt tilbud. Ligeværd foreslår, at der gives mulighed for, at den enkelte elev kan tilmeldes de
fag, der er relevante for eleven i stedet for, at eleven skal tilmeldes en fuld prøvning, hvorefter der
skal søges om undtagelse fra de fag, eleven ikke har mulighed for et gå til prøvning i.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Elever på prøveafholdende skoler skal aflægge alle folkeskolens obligatoriske prøver. I særlige til-
fælde kan skolens leder fritage en elev for at aflægge en eller flere af folkeskolens obligatoriske
prøver. Afgørelsen om fritagelse forudsætter, at der er forinden er taget stilling til, om eleven vil
kunne aflægge prøve på særlige vilkår. Reglerne herom er fastsat i §§ 30-42 i bekendtgørelse nr.
1858 af 27. september 2021 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen).
Nærværende lovforslag omhandler permanentgørelse af en forsøgsordning med prøver i dansk
og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.
Et forslag om at gøre folkeskolens obligatoriske prøver frivillige for elever på disse skoler falder
uden for rammerne af lovforslaget, og bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændrin-
ger i lovforslaget.
4.1.3. Om ordningen på prøvefrie skoler
Efterskoleforeningen gør opmærksom på, at der synes at være en inkonsistens i bemærkningerne
i lovforslaget i forhold til ordningen på de prøvefrie skoler. Det fremgår af bemærkningerne til
nr. 2, at det vil være en betingelse for de prøvefri skoler for at tilbyde elever at aflægge prøve i
dansk og matematik, at eleven ikke har de fornødne ressourcer og forudsætninger for at aflægge
flere prøver. Efterskoleforeningen anfører, at dette ikke giver mening, da hele grundpræmissen i
at vælge en prøvefri skole netop er, at skolen ikke afholder prøver. Derfor er hensigten med ord-
ningen netop, at man nu skal kunne tilvælge prøve i dansk og matematik. Det er afgørende, at de
prøvefri skoler ikke nu skal ind og vurdere, om eleverne kan tage flere prøver. Det skulle de hel-
ler ikke under forsøget. Foreningen foreslår derfor, at den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6,
tilrettes, og at det nævnte afsnit i bemærkningerne slettes.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet er enigt i, at bestemmelsen i den foreslåede § 5, stk. 6, fremstår uklar og upræcis. Mini-
steriet har på baggrund af høringssvaret fra Efterskoleforeningen justeret bestemmelsen i den fo-
reslåede § 5, stk. 6, samt bemærkningerne hertil, så det nu fremgår, at de prøvefri skoler godkendt
med et samlet særligt undervisningstilbud fremover vil kunne tilbyde deres elever at aflægge
prøve i dansk og matematik uden først at skulle foretage en vurdering af, om eleverne har de for-
nødne forudsætninger for at aflægge flere prøver. Dette er i overensstemmelse med formålet med
ordningen, som er at give flest mulig elever en smidig adgang til erhvervsuddannelserne. Bestem-
melsen ændrer ikke på, at de elever, der har ressourcerne til det og måtte ønske det, har mulighed
for at aflægge alle prøverne som privatister på en lokal folkeskole.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021 Sags nr.: 21/12797
4
4.1.4. Andet
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bemærker, at der med forslaget vil være risiko for, at også
elever, som ville kunne gennemføre andre prøver end dansk og matematik, alene aflægger prøve i
dansk og matematik. Dette vil kunne få konsekvenser for efterfølgende uddannelsesforløb. BKF
opfordrer derfor til, at effekten af lovforslaget følges og evalueres efter fx tre år.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 5, og bemærkningerne hertil, at de prøve-
afholdende skoler alene vil kunne tilbyde ordningen til de elever, der ikke har de nødvendige for-
udsætninger for at gennemføre flere af folkeskolens prøver. Der vil være tale om en helhedsvur-
dering af eleven, hvori indgår, om eleven er særligt udfordret, fx som følge af funktionsnedsættel-
ser, og derfor kræver støtte og tilbud om specialundervisning, samt om eleven som følge heraf
har behov for udelukkende at fokusere på prøverne i dansk og matematik med henblik på at opnå
bedre muligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet generelt følger med i,
hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen er
hensigtsmæssig. Ministeriet følger således også efterskoleområdet generelt og vil fremadrettet der-
med også have fokus på, om de nye regler om muligheden for alene at aflægge prøve i dansk og
matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er
hensigtsmæssige og virker som ønsket.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at foreningen er bekymrede for, at den fo-
reslåede ordning, hvor eleverne fritages fra at skulle til prøve i øvrige fag ud over dansk og mate-
matik, vil medføre en manglende indsats i de prøvefrie fag. Konsekvensen af dette vurderes at
være, at elever optages på en erhvervsuddannelse uden de fornødne faglige forudsætninger, der er
påkrævet for at kunne opfylde overgangskravene fra erhvervsuddannelsens grundforløb 2 til ho-
vedforløbet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet medgiver, at lovforslaget kan øge søgningen til erhvervssko-
lerne for den pågældende målgruppe, da flere elever formentlig vil få mulighed for at bestå fagene
dansk og matematik. Dette var også formålet med forsøgsordningen og dermed også med perma-
nentgørelsen af forsøget. Forslaget medfører dog ikke ændringer i optagelsesreglerne til erhvervs-
uddannelserne. Ansøgere til erhvervsuddannelser, som ikke opfylder adgangsbetingelser om at
have bestået afgangseksamen og have opnået et karaktergennemsnit på minimum 2,0 i hhv. dansk
og matematik, skal, for at kunne blive optaget, til en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale
med erhvervsskolen, jf. eud-lovens § 5 a, stk. 2. Skolen skal på baggrund af den centralt stillede
prøve og samtalen foretage en helhedsvurdering af, om ansøgeren kan gennemføre en erhvervs-
uddannelse. Skolens afgørelse kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden
at have bestået prøven. Det bemærkes desuden at lovforslaget ikke ændrer på, at elever på efter-
skoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fortsat som udgangs-
punkt skal modtage en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len, jf. § 2 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det betyder blandt andet, at eleverne fortsat skal
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021 Sags nr.: 21/12797
5
modtage undervisning i hele fagrækken, medmindre den enkelte elev ud fra en konkret og indivi-
duel vurdering er undtaget fra bestemte fag og får anden undervisning i stedet.