Fremsat den 25. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 25. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
(Permanentgørelse af forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud)
§ 1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 a, stk. 1, indsættes efter »prøverne«: », jf. dog stk.
6«.
2. I § 5 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. En skole godkendt efter § 1, stk. 4, der afholder
prøver, jf. stk. 4, kan tilbyde en elev alene at aflægge prøve
i dansk og matematik på 9. klassetrin, hvis eleven ikke har
de nødvendige forudsætninger for at gennemføre flere af
folkeskolens prøver.
Stk. 6. En skole godkendt efter § 1, stk. 4, som har meddelt
Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
folkeskolens afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og
9.-klasseprøverne, jf. stk. 1, kan tilbyde folkeskolens prøver
i dansk og matematik på 9. klassetrin for de elever, der
har de nødvendige forudsætninger herfor. De regler om 9.-
klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever,
gælder tilsvarende for en skole og dens elever, når skolen
afholder prøver i dansk og matematik.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
3. I § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk.
1-3«: », 5 og 6« og efter »herfor« indsættes: », samt om vur-
dering af elevers forudsætninger ved tilbud om aflæggelse af
9.-klasseprøver i dansk og matematik, jf. stk. 5 og 6«.
4. § 51, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903
af 6. oktober 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 7, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, jf. denne lovs § 1, nr. 3.
Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21/12797
DA000704
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Enkeltfagsprøver på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud
2.1. Gældende ret
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lov nr. 688 af 27. maj 2015, der blev vedtaget af samt-
lige partier i Folketinget, blev der foretaget en ændring af
forsøgsbestemmelsen i § 51 i lov om efterskoler og frie fag-
skoler, så efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med
et samlet særligt undervisningstilbud, kan iværksætte forsøg,
hvor eleverne får mulighed for alene at aflægge folkeskolens
9.-klasseprøver i fagene dansk og matematik. Forsøget kan
anvendes af både prøveafholdende og prøvefrie skoler og
må højst have en varighed af fem år. Hovedsigtet med forsø-
get er at give så mange som muligt en smidig adgang til
erhvervsuddannelserne.
Det følger af bemærkningerne til lovforslag nr. L 180 af
26. marts 2015, at Børne- og Undervisningsministeriet vil
evaluere forsøgene fem år efter lovens vedtagelse, jf. Folke-
tingstidende, 2014-15, A, L 180 som fremsat, side 28.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har derfor
ultimo 2019 gennemført en evaluering af forsøget. Evalue-
ringen viser overordnet, at skolerne er meget positive over
for den mulighed, forsøgsordningen giver. Skolerne peger
blandt andet på, at muligheden for, at eleverne alene behø-
ver at aflægge prøver i dansk og matematik, medfører, at
flere elever aflægger prøverne, og at eleverne dermed får
mulighed for en smidigere adgang til erhvervsuddannelser-
ne. Datagrundlaget er ikke stort, men understøtter skolernes
oplevelser.
Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøgsord-
ningen, således at efterskoler og frie fagskoler godkendt
med et samlet særligt undervisningstilbud også fremover får
mulighed for at tilbyde elever alene at aflægge prøve i dansk
og matematik. De skoler, der i forvejen afholder folkesko-
lens prøver, vil kunne tilbyde ordningen til elever, der ikke
har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre flere
af folkeskolens prøver. Ligesom i forsøgsordningen foreslås
det, at også de ellers prøvefri skoler skal have mulighed for
at tilbyde deres elever at aflægge prøve i dansk og matema-
tik.
2. Enkeltfagsprøver på efterskoler og frie fagskoler god-
kendt med et samlet særligt undervisningstilbud
2.1. Gældende ret
Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, både
i folkeskolen, på fri- og privatskoler, på efterskoler og frie
fagskoler og i den kommunale ungdomsskole, der tilbyder
heltidsundervisning på 9. klassetrin, at aflægge folkeskolens
9.-klasseprøver.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens prøvereg-
ler i lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005, at formålet
med de obligatoriske prøver i folkeskolen efter 9. klasse
er at give de unge en god faglig ballast, når de forlader
folkeskolen, og dermed bedre forudsætninger for at gennem-
føre en ungdomsuddannelse, jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A, side 2956.
Det følger endvidere af lovforslag nr. L 185 af 29. marts
2006 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler
m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område
(lov nr. 577 af 9. juni 2006), at princippet om at indføre
obligatoriske prøver i folkeskolen også skal omfatte fri- og
privatskoler, efterskoler, frie fagskoler og ungdomsskolen,
jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 6144, 5149 ff
og 6155.
De obligatoriske prøver i folkeskolen omfatter efter folke-
skolelovens § 14 en prøve på 8. klassetrin i et praktisk/mu-
sisk valgfag samt 7 prøver på 9. klassetrin, herunder to
prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående
af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik
2
(en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk, en
fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi samt to
udtræksprøver inden for henholdsvis fagblokken humanisti-
ske fag (engelsk, tysk/fransk, kristendomskundskab, historie
og samfundsfag) og fagblokken naturfag (matematik, geo-
grafi, biologi, fysik/kemi og idræt).
Elever på efterskoler og frie fagskoler, der giver undervis-
ning på 8. og 9. klassetrin, skal aflægge folkeskolens af-
gangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, at den ikke afholder prøverne, jf. § 5 a, stk. 1, i
lov om efterskoler og frie fagskoler. Det følger endvidere af
§ 5 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler,
at de regler om folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver, der gælder for folkeskolen og
dens elever, gælder tilsvarende for disse skoler.
Elever, der ikke er i stand til at aflægge samtlige obligato-
riske prøver, kan på baggrund af en konkret og individuel
vurdering fritages for obligatorisk prøveaflæggelse i et eller
flere fag, ligesom elever kan aflægge prøverne på særlige
vilkår. Reglerne herom er fastsat i §§ 30-42 i bekendtgørelse
nr. 1858 af 27. september 2021 om folkeskolens prøver
(prøvebekendtgørelsen).
Skolen kan også vælge at framelde sig at afholde folkesko-
lens prøver og dermed være prøvefri, jf. § 5 a, stk. 1, i
lov om efterskoler og frie fagskoler. Det indebærer, at de
af skolens elever, der måtte ønske at aflægge prøverne, må
aflægge dem som privatister på en anden skole, jf. folkesko-
lelovens § 14, stk. 8. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved
hvilken skole prøveaflæggelsen skal ske, jf. prøvebekendt-
gørelsens § 14, stk. 2.
Det fremgår af § 51, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at børne- og undervisningsministeren som led i
forsøg kan godkende fravigelse af § 5 a for skoler, der er
godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i med-
før af § 1, stk. 4, og § 26. Bestemmelsen indebærer, at
en skole kan igangsætte forsøg, hvorefter reglerne om folke-
skolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode for
at give elever med visse særlige behov, herunder elever med
funktionsnedsættelser, mulighed for alene at aflægge prøve
i fagene dansk og matematik. Forsøg med fravigelse af §
5 a kan anvendes af både prøveafholdende og ikke-prøveaf-
holdende skoler. På nuværende tidspunkt er 10 af skolerne,
som er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud,
prøvefrie.
Af § 51, 3. pkt., fremgår det, at forsøg som nævnt i 2. pkt.
højst må have en varighed på 5 år. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, at begrænsningen til maksimalt
fem år blev indsat, da tilladelse til forsøg af denne karakter
ikke tidligere har været en mulighed jf. Folketingstidende,
2014-15, A, L 180 som fremsat, side 27.
Med hjemmel i § 51, 2. og 3. pkt. har 11 ud af de pt 40 efter-
skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisnings-
tilbud, benyttet sig af forsøgsordningen. De første forsøg
blev sat i gang fra sommerprøveterminen 2017 og udløber
derfor efter vinterprøveterminen 2021/22 og før sommerprø-
veterminen 2022.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
De nuværende regler i folkeskoleloven, lov om friskoler og
private grundskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler
giver ikke mulighed for at aflægge folkeskolens prøver en-
keltvis eller i udvalgte fag. Det indebærer, at skoler med
mange elever med særlige behov ofte vil stå i en situation,
hvor de – ifald de ønsker at være en prøveafholdende skole
– skal foretage en konkret og individuel vurdering af hver
enkelt elev med henblik på at fritage eleverne fra de fleste
prøver, dog med undtagelse af de få prøver, som eleverne
vurderes at kunne aflægge på trods af deres vanskelighe-
der. Det kan være en medvirkende faktor til, at sådanne
skoler afstår fra at afholde folkeskolens prøver, idet deres
elever ikke anses for at have tilstrækkelige forudsætninger
for at kunne gennemføre samtlige prøver. Samtidig kan den
manglende mulighed for at aflægge folkeskolens prøver på
skolen også være en barriere for elevernes mulighed for at få
en smidig vej ind i erhvervsuddannelserne.
På denne baggrund blev § 51 i lov om efterskoler og frie
fagskoler ændret ved lov nr. 688 af 27. maj 2015, hvor der
blev indført hjemmel til forsøg med at tilbyde elever på
efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud at aflægge folkeskolens prøver alene i
fagene dansk og matematik. Der findes pt. 40 efterskoler
og 2 frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervis-
ningstilbud. Cirka halvdelen af skolerne har en særlig profil
for elever med ordblindhed mm., mens den anden halvdel
af skolerne har en særlig profil for elever, som har andre
særlige forudsætninger, der kræver støtte og tilbud om spe-
cialundervisning. En del elever på skoler, der er godkendt
med et samlet særligt undervisningstilbud, er således særligt
udfordrede, herunder i form af funktionsnedsættelser, og de
kan derfor have vanskeligt ved at aflægge samtlige af folke-
skolens prøver.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, jf. Folketings-
tidende, 2014-15, A, L 180 som fremsat, side 8 og 15, at
formålet med forsøget var at give så mange elever som
muligt adgang til erhvervsuddannelserne ved at lette skoler-
nes administrationsbyrde og smidiggøre prøveafholdelsen
for denne særlige gruppe af elever.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har ultimo
2019 gennemført en evaluering af de forsøg, der har været
igangsat i medfør af § 51.
Ud af de 40 efterskoler, der er godkendt med et samlet
særligt undervisningstilbud, har 11 skoler anvendt forsøgs-
ordningen. Heraf er to efterskoler prøvefrie skoler, og de
resterende ni er prøveafholdende.
De deltagende skoler angiver, at de valgte at tilmelde sig
3
forsøget for at sikre, at flere elever gik til prøverne, og fordi
de som led i forsøget kunne arbejde målrettet mod, at eleve-
rne fik en dansk- og matematikprøve og dermed bedre mu-
ligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. De
deltagende skoler har i forhold til gennemsnittet af skoler
med et samlet særligt undervisningstilbud overvejende en
elevgruppe, der ikke tidligere har taget prøver.
Alle skolerne vurderer ordningen meget positivt og mener,
at den har bidraget til, at flere elever har taget prøven i
de to fag, givet eleverne bedre muligheder for optagelse på
en erhvervsuddannelse samt givet eleverne et generelt løft i
forhold til tro på egne evner og et bedre selvværd.
Endvidere peger skolerne på, at det har været en administra-
tiv lettelse, at eleverne i målgruppen kunne gå til prøverne
uden det omfattende arbejde med fritagelser for andre prø-
ver (de prøveafholdende skoler) eller ved at skulle organise-
re, at eleverne kan prøves på andre skoler som privatister (de
prøvefrie skoler).
Flere af skolerne peger i evalueringen på, at eleverne i for-
søgsperioden har arbejdet mere målrettet end tidligere og
har haft en anden ro til at koncentrere sig om fagene, fordi
det har været en overskuelig opgave for dem.
Alle skolerne ønsker, at ordningen skal forsætte og udtryk-
ker bekymring for elevgruppen, hvis de ikke længere kan få
en prøve i de to fag, hvis ordningen ikke videreføres. De
tidligere prøvefrie skoler angiver, at de formentlig vil blive
prøvefrie igen i dette tilfælde.
I forlængelse heraf foreslås det, at forsøgsordningen gøres
permanent for efterskoler og frie fagskoler godkendt med
et samlet særligt undervisningstilbud med henblik på at un-
derstøtte, at flere elever får en smidig adgang til erhvervsud-
dannelserne.
Det foreslåede nye stk. 5 i § 5 a i lov om efterskoler og frie
fagskoler vil medføre, at prøveafholdende skoler godkendt
med et samlet særligt undervisningstilbud også fremover vil
have mulighed for at tilbyde elever, der ikke har de nødven-
dige forudsætninger for at gennemføre flere af folkeskolens
prøver, alene at aflægge prøve i dansk og matematik på
9. klassetrin. Der vil være tale om en helhedsvurdering af
eleven, hvori indgår, om eleven er særligt udfordret, fx som
følge af funktionsnedsættelser, og derfor kræver støtte og
tilbud om specialundervisning, samt om eleven som følge
heraf har behov for udelukkende at fokusere på prøverne
i dansk og matematik med henblik på at opnå bedre mu-
ligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. I
helhedsvurderingen vil der således dels indgå en vurdering
af elevens faglige niveau i de pågældende fag, dels en vur-
dering af elevens psykiske overskud til at arbejde målrettet
frem mod prøverne.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 6, i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler vil medføre, at også prøvefrie
skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud
fremover vil have mulighed for at tilbyde aflæggelse af fol-
keskolens 9.-klasseprøver i dansk og matematik. Der er tale
om en elevgruppe, som i udgangspunktet ellers ikke vil af-
lægge prøverne, medmindre de vælger at aflægge dem som
privatister på en lokal folkeskole. Med den nye bestemmelse
gives der mulighed for, at de prøvefrie skoler godkendt med
et samlet særligt undervisningstilbud kan vælge at tilbyde
prøverne i dansk og matematik for de elever, der måtte have
de fornødne forudsætninger herfor. Formålet er at få flere
elever til at tage prøverne i de to fag og den vej rundt give så
mange som muligt en smidig adgang til erhvervsuddannel-
serne.
Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforsla-
gets § 1, nr. 3, blive fastsat regler i tråd med fritagelsesbe-
stemmelsen i prøvebekendtgørelsens § 37, stk. 3, hvorefter
det vil være skolens leder, der på baggrund af en indstilling
fra lærerne i de berørte fag og efter samråd med elevens
forældre træffer afgørelse om hhv. fritagelse for prøveaflæg-
gelse eller aflæggelse af prøve i dansk og matematik på
en ellers prøvefri skole. Elevens synspunkter skal tillægges
passende vægt under hensyntagen til elevens alder og mo-
denhed.
Der vil derimod ikke blive fastsat regler svarende til prøve-
bekendtgørelsens § 37, stk. 4, hvorefter afgørelsen træffes
på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering om,
at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke kan aflægge
prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Der er
således hensigten, at en afgørelse om, at en elev alene skal
aflægge prøve i dansk og matematik, skal være administra-
tivt lettere end efter de almindelige fritagelsesregler i prøve-
bekendtgørelsen.
De foreslåede bestemmelser i § 5 a, stk. 5 og 6, ændrer
ikke på, at eleverne som udgangspunkt skal modtage en
undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, jf. § 2 i lov om efterskoler og frie
fagskoler. Det betyder blandt andet, at eleverne fortsat skal
modtage undervisning i hele fagrækken, medmindre den
enkelte elev ud fra en konkret og individuel vurdering er
undtaget fra bestemte fag og får anden undervisning i stedet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og
bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af den foreslåede permanentgørelse af for-
søgsordningen foreslås forsøgsbestemmelsen i § 51, 2. og 3.
pkt., som i forvejen har en midlertidig karakter, ophævet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget indebærer, at der indføres yderligere mulighe-
der for at aflægge nogle af de prøver, der afslutter under-
visningen i grundskolen, og som giver adgang til erhvervs-
uddannelserne. Det vurderes at understøtte delmål 4.1, hvor-
efter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning
4
og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante
og effektive læringsresultater, samt delmål 4.3, hvorefter
alle kvinder og mænd inden 2030 skal sikres lige adgang
til teknisk, erhvervs- og videregående uddannelse, herunder
universiteter, af høj kvalitet og til en overkommelig pris.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører begrænsede merudgifter, der afholdes
inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende
økonomiske ramme til eksamensformål.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser, da de eventuelle afledte konsekvenser for Børne-
og Undervisningsministeriets it-systemer ikke vurderes at
medføre større udvikling med betydning for økonomien. Mi-
nisteriet vurderer i forlængelse heraf, at lovforslaget lever
op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have positive administrative konse-
kvenser for borgerne, da flere elever får mulighed for at
aflægge prøver.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september
2021 til den 8. oktober 2021 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Evalueringsinsti-
tut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dan-
ske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Gym-
nasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelser-
ne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Regioner,
Danske Revisorer – FSR, Danske Skoleelever, Danske Un-
dervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Til-
bud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen
af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, For-
eningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Ledere, Frie Sko-
lers Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettig-
heder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL,
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsfor-
eningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslut-
ningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer,
Lilleskolernes Sammenslutning, Lærernes Centralorganisati-
on, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Plejefamilier-
nes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for
Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutnin-
gen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskole-
ledere i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddan-
nelsesforbundet, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforenin-
gen.
5
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget medfører begrænsede merud-
gifter, der afholdes inden for Børne- og Un-
dervisningsministeriets eksisterende økono-
miske ramme til eksamensformål.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vurderes at have positive admi-
nistrative konsekvenser for borgerne, da flere
elever får mulighed for at aflægge prøver.
Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre
end minimumskrav
i EU-regulering (sæt
X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler,
skal eleverne på en skole, der giver undervisning på 8. og
9. klassetrin, aflægge folkeskolens afgangseksamen, prøve
på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 1, in fine tilføjes et ”jf. dog
stk. 6” som en undtagelse til de prøvefrie skoler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de ellers prøve-
frie skoler vil kunne afholde prøver i dansk og matematik i
overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 5 a,
stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 6, hvoraf det følger, at
ellers prøvefrie skoler får mulighed for at afholde prøver i
dansk og matematik.
Til nr. 2
§ 5 a i lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder regler
om afholdelse af folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver på efterskoler og frie fagskoler.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 5, at
en skole godkendt efter § 1, stk. 4, der afholder prøver, jf.
stk. 4, kan tilbyde en elev alene at aflægge prøve i dansk og
matematik på 9. klassetrin, hvis eleven ikke har de nødven-
dige forudsætninger for at gennemføre flere af folkeskolens
prøver.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prøveafholden-
6
de efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet
særligt undervisningstilbud får en administrativt lettere mu-
lighed for at fritage elever for at aflægge prøver, end det kan
ske efter prøvebekendtgørelsens almindelige regler.
Det vil være en betingelse for at fritage en elev for at af-
lægge andre prøver end prøverne i dansk og matematik på
9. klassetrin, at eleven ikke har de nødvendige forudsætnin-
ger for at gennemføre flere prøver. Der vil være tale om
en helhedsvurdering af eleven, hvori indgår, om eleven er
særligt udfordret, fx som følge af funktionsnedsættelser, og
derfor kræver støtte og tilbud om specialundervisning, samt
om eleven som følge heraf har behov for udelukkende at
fokusere på prøverne i dansk og matematik.
De prøveafholdende efterskoler og frie fagskoler vil være
omfattet af de regler om afgangseksamen, prøven på 8. klas-
setrin og 9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og
dens elever, jf. § 5 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr.
1858 af 27. september 2021 om folkeskolens prøver (prøve-
bekendtgørelsen) og for skoleåret 2021/22 i bekendtgørelse
nr. 163 af 2. februar 2021 om folkeskolens prøveterminer og
prøvedatoer i skoleåret 2021/2022.
Der vil i medfør af lovforslagets § 1, nr. 3, i prøvebekendt-
gørelsen blive fastsat regler om fremgangsmåden ved en
afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 5. I
den forbindelse vil der blive fastsat regler svarende til prø-
vebekendtgørelsens § 37, stk. 3, hvorefter skolens leder på
baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd
med elevens forældre og lærere i de berørte fag træffer
afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse, og hvorefter
elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under
hensyntagen til elevens alder og modenhed. Der vil derimod
ikke blive fastsat regler svarende til prøvebekendtgørelsens
§ 37, stk. 4, hvorefter afgørelsen træffes på baggrund af en
pædagogisk-psykologisk vurdering om, at eleven på grund
af sine vanskeligheder ikke kan aflægge prøven, herunder
aflægge prøven på særlige vilkår.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 6, 1.
pkt., at en skole godkendt efter § 1, stk. 4, som har meddelt
Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
folkeskolens afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og
9.-klasseprøverne, jf. stk. 1, kan tilbyde folkeskolens prøver
i dansk og matematik på 9. klassetrin for de elever, der har
de nødvendige forudsætninger herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ellers prøvefrie
efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud får mulighed for at tilbyde elever at
aflægge prøverne i dansk og matematik på 9. klassetrin.
Skolerne vil kunne vælge at tilbyde en elev at aflægge
prøverne i dansk og matematik på 9. klassetrin, hvis det
ud fra en helhedsvurdering af eleven vurderes, at eleven
har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre de to
prøver. Hensigten er at give flere elever mulighed for at
aflægge prøve i dansk og matematik med henblik på at opnå
bedre muligheder for at blive optaget på en erhvervsuddan-
nelse.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at elever, der kan aflægge
flere prøver end prøverne i dansk og matematik, fortsat
har mulighed for at aflægge prøverne som privatister på en
kommunal skole, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 8.
Der vil i prøvebekendtgørelsen blive fastsat regler om frem-
gangsmåden ved en afgørelse efter den foreslåede bestem-
melse i § 5 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det vil i tråd
med fritagelsesreglerne i prøvebekendtgørelsens § 37 blive
fastsat, at skolens leder træffer afgørelse om prøveaflæggel-
se på baggrund af indstilling fra elevens lærere i de berørte
fag og efter samråd med elevens forældre. Det indebærer, at
afgørelsen om at lade eleven aflægge prøver i dansk og ma-
tematik, træffes efter samråd med elevens forældre, ligesom
andre afgørelser om omfanget af elevens prøveaflæggelse i
grundskolen.
Det vil ligeledes blive fastsat i prøvebekendtgørelsen, at ele-
vens synspunkter skal tillægges passende vægt under hen-
syntagen til elevens alder og modenhed. Det indebærer, at
det påhviler skolen at sikre, at eleven inddrages, så elevens
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk
alt efter elevens alder og modenhed. Dette kan ske ved sam-
tale med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af
eleven belyser elevens perspektiv.
Baggrunden for det foreslåede er, at efterskoler og frie fag-
skoler ikke er inden for den offentlige forvaltning og dermed
ikke er omfattet af forvaltningsloven bortset fra bestemmel-
serne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel
8 om tavshedspligt m.v., der gælder for bestyrelsen, lederen
og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, jf. § 7,
stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne er
derfor ikke forpligtede til at inddrage eleven, medmindre det
fremgår af særskilte regler herom.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 5 a,
stk. 6, 2. pkt., at de regler om 9.-klasseprøverne, der gælder
for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en
skole og dens elever, når skolen afholder prøver i dansk og
matematik.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at prøvebekendtgø-
relsens regler finder anvendelse på tilrettelæggelsen og gen-
nemførelsen af 9.-klasseprøverne i dansk og matematik på
de ellers prøvefrie efterskoler og frie fagskoler, når de har
besluttet at tilmelde en eller flere elever til disse prøver.
Herudover vil børne- og undervisningsministeren kunne
fastsætte regler om skolernes meddelelser til Børne- og Un-
dervisningsministeriet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
7
Efter § 5 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan
børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om sko-
lernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter
stk. 1-3, herunder om tidsfrister herfor.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at § 5 a, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres, således at der henvises til medde-
lelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-3 samt
stk. 5 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at børne- og under-
visningsministeren fremover også vil kunne fastsætte regler
om meddelelser og indsendelse af dokumentation fra de
prøveafholdende skoler, der har elever, der alene aflægger
prøve i dansk og matematik, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 5 a, stk. 5, og fra de delvis prøvefrie efterskoler og
frie fagskoler, der afholder prøver i dansk og matematik for
en eller flere elever, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5
a, stk. 6. Dette forventes blandt andet at omfatte krav om,
at skolerne foretager de nødvendige registreringer i Børne-
og Undervisningsministeriets prøveadministrative systemer,
herunder registrering af, at de pågældende elever er fritaget
fra aflæggelse af prøve i de øvrige prøvefag.
Det foreslås derudover, at bestemmelsen i § 5 a, stk. 5, der
bliver stk. 7, udvides således, at børne- og undervisningsmi-
nisteren fremover vil kunne fastsætte regler om vurdering
af elevers forudsætninger ved tilbud om aflæggelse af 9.-
klasseprøver i dansk og matematik for elever med særlige
behov, jf. stk. 5 og 6.
Bestemmelsen indebærer, at der i prøvebekendtgørelsen kan
fastsættes nærmere regler om fremgangsmåden ved en af-
gørelse om fritagelse for prøveaflæggelse i andre fag end
dansk og matematik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 a,
stk. 5, og ved fremgangsmåden ved afgørelse om aflæggelse
af prøver i dansk og matematik for elever på ellers prøvefrie
skoler, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 6. Der vil
blive fastsat regler, der i høj grad vil følge de gældende be-
stemmelser om fritagelse i prøvebekendtgørelsens § 37. Det
vil således være skolens leder, der træffer afgørelse om
hhv. fritagelse og prøveaflæggelse på baggrund af indstilling
fra elevens lærere i de berørte fag og efter samråd med ele-
vens forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende
vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 51, 2. pkt., at børne- og undervisningsmini-
steren som led i forsøg kan godkende fravigelse af lovens §
5 a om aflæggelse af folkeskolens prøver for skoler, der er
godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i med-
før af § 1, stk. 4, og § 26. Af § 51, 3. pkt. fremgår det, at
forsøg som nævnt i 2. pkt. højst må have en varighed på
5 år. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
en skole med hjemmel i forsøgsbestemmelsen i § 51, 2. og
3. pkt., vil kunne igangsætte forsøg, hvorefter reglerne om
folkeskolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode
for at give elever med visse særlige behov, herunder elever
med funktionsnedsættelser, mulighed for at aflægge prøve i
fagene dansk og matematik, jf. Folketingstidende 2014/15,
A, L 180 som fremsat, side 27.
Som konsekvens af den foreslåede permanentgørelse af for-
søgsordningen med de foreslåede bestemmelser i § 5 a, stk.
5 og 6, foreslås § 51, 2. og 3. pkt., ophævet.
Den foreslåede ophævelse af § 51, 2. og 3. pkt., indebærer,
at det ikke længere vil være muligt at fravige bestemmelser-
ne i § 5 a som led i forsøg. Da der i forvejen var tale
om et tidsbegrænset forsøg, og da den mulighed, der lå i for-
søgsordningen, nu permanentgøres, vil ophævelsen i praksis
ikke indebære ændringer for de skoler, der med hjemmel i
bestemmelsen har kunne gøre forsøg med alene at aflægge
prøve i dansk og matematik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. april
2022.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lo-
vens ordning finder anvendelse fra og med sommerprøveter-
minen 2022 (prøvetermin maj/juni 2022). Prøveterminerne
for skoleåret 2021/22 er fastsat ved bekendtgørelse nr. 163
af 2. februar 2021 om folkeskolens prøveterminer og prøve-
datoer i skoleåret 2021/2022, hvoraf fremgår, at sommerprø-
veterminen begynder den 2. maj 2022.
Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil alle skoler,
der har været omfattet af det forsøg, der permanentgøres
med loven, kunne fortsætte uændret med den beskrevne løs-
ning. Det gennemførte forsøg blev sat i gang for de første
skoler fra sommerprøveterminen 2017 og kan højst have en
varighed på 5 år. Det betyder, at forsøget for de første skoler
udløber efter vinterprøveterminen 2021/22 og før sommer-
prøveterminen 2022.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5,
i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1903 af 6. oktober 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk.
7, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. denne lovs § 1,
nr. 3.
Forslaget indebærer, at regler i bekendtgørelse nr. 1858 af
27. september 2021 om folkeskolens prøver (prøvebekendt-
gørelsen) udstedt med hjemmel i § 5 a, stk. 5, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, fortsat vil være gældende. Dis-
se regler i bekendtgørelsen vil kunne ændres eller ophæves i
medfør af lov om efterskoler og frie fagskolers § 5 a, stk. 7
(hidtidige stk. 5).
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemær-
8
kes, at den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
dennes § 56, ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven
kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. anordning.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1903 af 6. oktober 2021, foretages følgende ændringer:
§ 5 a. Eleverne på en skole, der giver undervisning på 8. og
9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve
på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Stk. 2-6. ---
1. I § 5 a, stk. 1, indsættes efter »prøverne«: », jf. dog stk.
6«.
§ 5 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. En skole skal for sine elever afholde folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at
den ikke afholder prøverne. De regler om afgangseksamen,
prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, der gælder for
folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en skole
og dens elever, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 5-6. ---
2. I § 5 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. En skole godkendt efter § 1, stk. 4, der afholder
prøver, jf. stk. 4, kan tilbyde en elev alene at aflægge prøve
i dansk og matematik på 9. klassetrin, hvis eleven ikke har
de nødvendige forudsætninger for at gennemføre flere af
folkeskolens prøver.
Stk. 6. En skole godkendt efter § 1, stk. 4, som har meddelt
Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
folkeskolens afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og
9.-klasseprøverne, jf. stk. 1, kan tilbyde folkeskolens prøver
i dansk og matematik på 9. klassetrin for de elever, der
har de nødvendige forudsætninger herfor. De regler om 9.-
klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever,
gælder tilsvarende for en skole og dens elever, når skolen
afholder prøver i dansk og matematik«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 5 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumenta-
tion efter stk. 1-3, herunder om tidsfrister herfor.
3. I § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1-3«:
», 5 og 6« og efter »herfor« indsættes: », samt om vurde-
ring af elevers forudsætninger ved tilbud om aflæggelse af
9.-klasseprøver i dansk og matematik, jf. stk. 5 og 6«.
10
§ 51. Børne- og undervisningsministeren kan fravige lovens
bestemmelser i §§ 11 og 12-17 for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens område. Børne- og un-
dervisningsministeren kan endvidere for skoler, der er god-
kendt med et samlet særligt undervisningstilbud i medfør af
§ 1, stk. 4, og § 26 som led i forsøg godkende fravigelse af §
5 a. Forsøg som nævnt i 2. pkt. må højst have en varighed på
5 år.
4. § 51, 2. og 3. pkt., ophæves.
11