L 160 - svar på MFU spm. 1 om at oversende en opgørelse af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 160 - Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. (Ophævelse af optjeningsprin-
cippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud og indførelse af bopælskrav også for
børn omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1af 25. april 2014.Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Finn Sørensen (EL).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
7. maj 2014
J.nr. 14-1602243
Skatteudvalget 2013-14
L 160 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en opgørelse af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget?
Svar
Lovforslaget indeholder dels et forslag om ophævelse af optjeningsprincippet, dels et
forslag om at børneydelser ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke har bopæl i Dan-
mark.
Ophævelse af optjeningsprincippet
Med virkning fra medio 2013 er administrationen af optjeningsprincippet ændret, hvilket i
sig selv har en række konsekvenser for udgifterne til børneydelser (børne- og ungeydelse
samt børnetilskud). I det lovforslag om ændret anvendelse af optjeningsprincippet, som
Skatteministeriet har haft i høring, og hvori det foreslås at lovfæste den allerede ændrede
administration af optjeningsprincippet, skønnes de provenumæssige konsekvenser af den
ændrede administration til ca. 20 mio. kr. årligt før tilbageløb og ca. 15 mio. kr. årligt efter
tilbageløb. Dertil kommer de provenumæssige konsekvenser af genoptagelsessager.
I L 160 foreslås optjeningsprincippet helt ophævet. Dermed er den berørte personkreds
anderledes end i det lovforslag, der har været i høring, og som vedrører personer omfattet
af forordning nr. 883/04. Forskellen består først og fremmest i, at L 160 også vedrører
borgere fra lande uden for EU/EØS. Dernæst - og i langt mindre grad - omfatter forsla-
get også EU-borgere, der ikke er omfattet af forordning 883/04.
Det skønnes, at de provenumæssige konsekvenser ved en ophævelse af optjeningsprin-
cippet for EU/EØS-borgere i det store hele svarer til de provenumæssige konsekvenser
af det lovforslag, der har været i høring, det vil sige merudgifter på ca. 20 mio. kr. årligt
før tilbageløb og ca. 15 mio. kr. årligt efter tilbageløb, jf. tabel 1. Der gøres opmærksom
på, at det er set i forhold til en situation, hvor administrationen af optjeningsprincippet
ikke var ændret.
Det skønnes endvidere, at en ophævelse af optjeningsprincippet for tredjelandsborgere
medfører merudgifter på ca. 16 mio. kr. årligt før tilbageløb og ca. 12 mio. kr. årligt efter
tilbageløb.
De samlede merudgifter ved en ophævelse af optjeningsprincippet, set i forhold til en
situation, hvor administrationen af optjeningsprincippet ikke var ændret, skønnes således
til ca. 36 mio. kr. før tilbageløb og ca. 27 mio. kr. efter tilbageløb.
Udgifterne omfatter både børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Børnetilskud skønnes
at udgøre ca. 4 pct. af de samlede merudgifter.
Side 3af 3
Tabel 1. Merudgifter ved ophævelse af optjeningsprincippet
Mio. kr. (2014-niveau )
Modtagere fra
EU/EØS Øvrige I alt
Før tilbageløb 20 16 36
Efter tilbageløb 15 12 27
Anm: De provenumæssige konsekvenser er i forhold til en situation, hvor administrationen af optjeningsprincippet ikke var ændret.
Kilde: Beregninger baseret på et udtræk fra Udbetaling Danmark af personer omfattet af optjeningsprincippet i 2012 og 2013.
Barnets bopæl i Danmark
Det skønnes, at der årligt udbetales ca. 220 mio. kr. til modtagere af børneydelser, hvis
børn ikke opholder sig i Danmark, jf. tabel 2. Heraf er de ca. 95 mio. kr. til modtagere, der
er bosat i Danmark, mens de øvrige 125 mio. kr. er til modtagere, somer bosat uden for
Danmark, men beskæftiget i Danmark. Skønnet for modtagere bosat i Danmark er be-
hæftet med en betydelig usikkerhed og kan være overvurderet, da det kan omfatte tilfæl-
de, hvor barnet bor i Danmark, blot ikke hos forælderen.
På den baggrund skønnes med en vis usikkerhed, at forslaget i L 160 om at børneydelser
ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke har bopæl i Danmark, vil medføre mindreud-
gifter i størrelsesordenen 220 mio. kr. før tilbageløb og ca. 195 mio. kr. efter tilbageløb.
Tabel 2 viser virkningen, når forslaget er fuldt indfaset. Det fremgår af L 160, at bopæls-
kravet for børn ikke skal finde anvendelse på en allerede erhvervet ret til børneydelser,
hvorved der vil være en vis indfasningsperiode, inden de fulde provenumæssige konse-
kvenser er realiseret.
Tabel 2. Mindreudgifter ved at ikke at udbetale børneydelser for børn, der ikke opholder sig i
Danmark
Mio. kr. (2014-niveau)
Modtager bosat i
Danmark1
Modtager bosat
uden for Danmark2
I alt
Før tilbageløb 95 125 220
Efter tilbageløb 70 125 195
Anm: Beregninger baseret på udbetalinger af børne- og ungeydelse. Skønsmæssigt indregnet yderligere ca. 5 pct. i udbetaling af børnetilskud.
1. Fuldt skattepligtige. Forudsat fuldt tilbageløb (24,5 pct.).
2. Begrænset skattepligtige. Forudsat ingen tilbageløb.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.
Der skal for en god ordens skyld gøres opmærksom på, at forslaget om barnets bopæl i
Danmark som forudsætning for at modtage børneydelser ikke er i overensstemmelse med
EU-retten.