Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. november 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26948
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l94/20211_l94_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. november 2021 Betænkning over Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. [af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye, fg.)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Et flertal (udvalget med undtagelse af NB) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretnings- ordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offent- liggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling. Et flertal (udvalget med undtagelse af NB) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretnings- ordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling. Et flertal (udvalget med undtagelse af NB) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling rede- gøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændrings- forslag. Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si- umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der- med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi- ske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Politiske bemærkninger Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Socialistisk Folkepar- tis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og trepartsaftalen. Partierne anerkender, at co- ronapas kan medvirke til at mindske smittespredningen og skabe tryghed på arbejdspladsen. Partierne mener imidlertid ikke, at der kan være en saglig begrundelse for at afkræve fremvisning af coronapas for personer, der alene og fuldt ud arbejder hjemmefra. Venstre For Venstres medlemmer af udvalget er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at holde aktiviteten i samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten nede. For det handler om danskernes sundhed. Derfor er der brug for redskaber til at sikre, at vi kan forebygge smitterisikoen, begrænse smitten og inddæmme den og samtidig sikre, at vi kan opretholde aktiviteten i samfundet. Det giver lovforsla- get med et coronapas mulighed for. For V er det også vigtigt, at det selvfølgelig skal være sagligt begrundet, når en arbejdsgiver ønsker at få fremvist et coronapas. Det kunne f.eks. være begrundet i hensynet til at begrænse smitten på arbejdspladsen eller væsentlige driftsmæssige hensyn. Nye Borgerlige Nye Borgerliges medlem af udvalget mener ikke, at lov- forslaget bør behandles i Folketinget, før de sundhedsmæssi- ge konsekvenser ved lovforslaget er tilstrækkelig belyst. NB finder det stærkt kritisabelt at hastebehandle lovfor- slaget på så uoplyst grundlag. NB er uforstående over for, at et flertal af Folketingets øvrige partier ikke ønsker at udskyde behandlingen af lovforslaget, til der foreligger en Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2021-22 AX026948 redegørelse fra regeringen med en vurdering af de sundheds- mæssige konsekvenser af lovforslaget. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB): Til § 1 1) I stk. 5 indsættes efter »covid-19,«: »jf. stk. 1 og § 2, stk. 1,«. [Henvisning tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen] Til § 3 2) I stk. 2, 1. pkt., ændres »der« til: »vedkommende«. [Tydeliggørelse af bestemmelsen] Til § 9 3) I nr. 1 indsættes efter »§ 5«: », stk. 1,«. [Præcisering af paragrafangivelse] 4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I overskriften til kapitel 3 a indsættes efter »Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)«: »m.v.«« [Præcisering af kapiteloverskrift] 5) I den under nr. 3 foreslåede § 7 g ændres »sundheds- og ældreministeren« til: »sundhedsministeren«. [Korrektion af ministertitel] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås med ændringsforslaget at indsætte en henvis- ning til bestemmelsen om arbejdsgivers adgang til at pålæg- ge forevisning af coronapas (§ 1, stk. 1) og til bestemmelsen om arbejdsgivers adgang til at pålægge test for covid-19 (§ 2, stk. 1), så det bliver klart, at bemyndigelsen også kan bruges i forhold til pålæg om test i § 2, stk. 1. Til nr. 2 Det foreslås med ændringsforslaget, at ordet »der« æn- dres til »vedkommende« i det fremsatte lovforslags § 3, stk. 2, 1. pkt. Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at det er den berørte ansatte, som vil blive pålagt test for covid-19. Til nr. 3 Det foreslås med ændringsforslaget, at paragrafangivel- sen præciseres, idet udstationeringslovens § 5 indeholder flere stykker. Henvisningen til § 5 foreslås således ændret til § 5, stk. 1. Til nr. 4 Udstationeringslovens kapitel 3 a indeholder bestem- melser om Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Med lovforslagets § 9, nr. 2 og 3, indsættes der bestemmelser om fremlæggelse af kontaktoplysninger på udstationerede lønmodtagere og om udenlandske tjenestey- deres pligt til at medvirke til indsatsen mod covid-19 i kapi- tel 3 a. Det foreslås på den baggrund med ændringsforslaget, at kapiteloverskriften præciseres ved at tilføje et »m.v.«, såle- des at overskriften tager højde for, at kapitlet også indehol- der bestemmelser om andet end RUT. Til nr. 5 Det foreslås med ændringsforslaget, at »sundheds- og ældreministeren« ændres til »sundhedsministeren«, således at ministertitlen er i overensstemmelse med den aktuelle ressortfordeling blandt regeringens ministre. 6. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2021 og var til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses- udvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministerenministeren sendte den 17. november 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – 54. Den 22. november 2021 sendte beskæftigel- sesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en hørings- liste til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi- nisteren har besvaret. Alexander Grandt (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) 2 Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 12 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 3