B 10 - svar på spm. 4 om, hvilke elementer i forslaget som fremsat som regeringen allerede har gennemført eller forventer at gennemføre, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag). (Spørgsmål 4)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 10 fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b10/spm/4/svar/1831837/2486808.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 4 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerfor- slag) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 til forslag til folketingsbeslut- ning nr. B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (bor- gerforslag), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november 2021. Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 24. november 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor- sing Sagsnr.: 2021-0040-0127 Dok.: 2205133 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt B 10 - endeligt svar på spørgsmål 4 Retsudvalget 2021-22 Side 2/2 Spørgsmål nr. 4 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag) fra Folke- tingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for hvilke elementer i forslaget som fremsat, som regeringen allerede har eller forventer at gennem- føre?” Svar: Der henvises til pkt. 1 i min besvarelse af 4. november 2021 af spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag nr. B 10 fra Folketingets Retsudvalg.
MEDSENDES_spm. 2 til B 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b10/spm/4/svar/1831837/2486809.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerfor- slag) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 10 om ændring af lovgiv- ning for hadforbrydelser i Danmark, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 4. november 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor- sing Sagsnr.: 2021-0040-0127 Dok.: 2194528 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt B 10 - endeligt svar på spørgsmål 2 Retsudvalget 2021-22 Offentligt B 10 - endeligt svar på spørgsmål 4 Retsudvalget 2021-22 Side 2/4 Spørgsmål nr. 2 til B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren udarbejde og oversende en juridiske udredning og -vurdering af borgerforslaget om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark ved i straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b at tydeliggøre, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan være motiveret af had, jf. også bilag 1.” Svar: 1. Med beslutningsforslaget foreslås det, at regeringen pålægges at foretage en række ændringer af straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b. Det bemærkes i den forbindelse, at de ønskede ændringer vedrørende han- dicap og kønsidentitet (pkt. 2 og 3 i beslutningsforslaget) allerede er vedta- get eller under behandling i Folketinget. Straffelovens § 81, nr. 6, blev således ændret ved lov nr. 709 af 26. april 2021 om ændring af straffeloven (Strafskærpelse for forbrydelser med bag- grund i offerets handicap). Det fremgår dermed i dag af bestemmelsen, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i bl.a. andres handicap. Endvidere har regeringen med forslag nr. L 18 til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket be- skyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hade- fulde ytringer) foreslået yderligere ændringer af straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b. Hvis lovforslaget vedtages, vil det fremgå udtrykkeligt af straffelovens § 81, nr. 6, at det i almindelighed er en skærpende omstændighed, hvis gerningen har baggrund i andres kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Endvidere vil det fremgå af straffelovens § 266 b, at den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedvær- diges på grund af bl.a. sin kønsidentitet, sit kønsudtryk, sine kønskarakteri- stika eller sit handicap, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Side 3/4 Nedenfor vil der således alene blive foretaget en juridisk vurdering af de ændringer, der fremgår af pkt. 1 i beslutningsforslaget. 2. Straffelovens § 81 indeholder en ikke-udtømmende opregning af forhold, der ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende om- stændigheder. Straffelovens § 81, nr. 6, fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis gerningen har baggrund i an- dres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Justitsministeriet har forstået pkt. 1 i beslutningsforslaget således, at for- slagsstillerne ønsker, at det udtrykkeligt skal fremgå af bestemmelsen, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis gernin- gen helt eller delvis har baggrund i de i bestemmelsen opregnede forhold. Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af forarbej- derne til bestemmelsen, at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydel- sens motiv helt eller delvis kan tilskrives de forhold, der er opregnet i be- stemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322. Det bemærkes i den forbindelse, at bemærkningerne til et vedtaget lov- forslag i almindelighed tillægges væsentlig betydning ved bl.a. domstolenes og andre myndigheders fortolkning og anvendelse af den pågældende lov. Indsættelse af en henvisning til ”helt eller delvis” i straffelovens § 81, nr. 6, som foreslået i beslutningsforslagets pkt. 1, vil således være en videreførelse af gældende ret. 3. Efter straffelovens § 266 b straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller sek- suelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Justitsministeriet har forstået pkt. 1 i beslutningsforslaget således, at det øn- skes, at det indskrives direkte i straffelovens § 266 b, at udtalelsen eller meddelelsen helt eller delvis kan være motiveret af had. Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at bestemmelsen i dag fin- der anvendelse, hvis gerningsindholdet objektivt set er opfyldt, og gernings- personen har det fornødne forsæt. Det er således bl.a. en betingelse, at den fremsatte udtalelse mv. har et indhold, hvorved en gruppe af personer trues, Side 4/4 forhånes eller nedværdiges på grund af gruppens hudfarve, tro, seksuelle orientering mv. Gerningspersonen skal have forsæt til, at udtalelsen har dette indhold (og at den fremsættes offentligt eller med henblik på udbre- delse i en videre kreds), men det er ikke afgørende, hvilket motiv gernings- personen har haft. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en gennemførelse af beslutningsfor- slagets pkt. 1 for så vidt angår straffelovens § 266 b hverken lovteknisk eller med hensyn til muligheden for at opnå domfældelser være hensigtsmæssig. I det omfang gerningspersonens motiv indskrives i bestemmelsen, vil det – uanset om det affattes som en betingelse for opfyldelse af gerningsindholdet eller alene som en eksemplificering af gerningspersonens mulige motiv – sende et signal til domstolene om, at der i sager om overtrædelse af bestem- melsen skal lægges vægt på motivet. Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke udelukkes, at en sådan lovændring vil føre til færre domfældelser end i dag.