Aktstykke om fordyrelse af Favrholm Station

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke vedr. fordyrelse af Favrholm Station

https://www.ft.dk/samling/20211/aktstykke/aktstk.76/aktstykke/1831772/2486714.pdf

Transportministeriet. København, den 24. november 2021.
a. Transportministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at den afsatte ramme for
projektet ”Anlæg af ny station ved Hillerød” øges med 38,2 mio. kr. fra 62,7 mio. kr. til 100,9
mi0. kr. Hertil kommer uændret medfinansiering på 13,8 mio. kr. fra DSB, så der i alt vil være afsat
114,7 mio. kr. til projektet.
Udgiften i finansåret finansieres af de på § 28.63.05. Banedanmark – Fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet opførte midler.
b. Baggrund
Med aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev projektet ”Anlæg af ny station
ved Hillerød” besluttet gennemført. Den nye station bliver til Favrholm Station, som er beliggende
syd for Hillerød ved det planlagte regionshospital i Hillerød. Projektet er besluttet og finansieret af
forligskredsen bag aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009.
På baggrund af en forundersøgelse af projektet blev der oprindeligt reserveret 46,5 mio. kr. (2012-
priser). På baggrund af en gennemført programfase for projektet blev der med finansloven for 2018
afsat en forøget ramme på 62,7 mio. kr. (2017-priser) til projektet. Dertil kommer medfinansiering
fra DSB på 13,8 mio. kr., så der i alt er afsat 76,5 mio. kr. (2017-priser) til projektet.
Overordnet om projektet
Projektet omfatter etablering af en ny station ved det kommende nye regionshospital i Favrholm
syd for Hillerød by i Region Hovedstaden. Stationen skal betjenes af både S-tog og lokaltog på
Frederiksværksbanen. Banedanmark og Lokaltog står for etablering af stationen for henholdsvis S-
og lokaltog, mens Hillerød Kommune, Region Hovedstaden og Movia står for forplads og stisystem.
Det var tidligere forudsat, at den nye station skulle anlægges i 2020. Projektet er imidlertid løbende
blevet udsat, primært som følge af aftaler med de andre samarbejdspartnere omkring stationsprojek-
tet, idet åbningen af det nye regionshospital er blevet udsat. På nuværende tidspunkt forventes
stationen åbnet i forbindelse med køreplansskifte ultimo 2023. Hovedudførelsen er i 2022, mens der i
2023 udføres aptering af perroner og implementering af standsningsstedet i signalsystemet.
Merudgifter
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
2021-1773
DG000240
Offentligt
Finansudvalget 2021-22
Banedanmarks gennemgang af projektets samlede økonomi har vist, at der forventes merudgifter
på 38,2 mio. kr. (2021-priser) i forhold til det samlede afsatte beløb til projektet på 76,5 mio. kr.
(2017-priser), jf. tabel 1.
Merudgiften skyldes merudgifter til projektorganisation, anlægsudgifter og byggeplads, jf. tabel
1. Der er i projektet afsat et korrektionstillæg (reserve) på 17,6 mio. kr., som dækker en del af
merudgifterne.
Det bemærkes, at projektbevillingen ikke er blevet prisopregnet siden 2017. Udskydelsen af projektet
har medført, at den afsatte bevilling har været videreført som opsparing, og videreførelser prisopreg-
nes ikke på hovedkontoen. Det betyder, at 2017-priser er sammenfaldende med 2021-priser. Prisud-
viklingen siden 2017 bidrager til omkring 3,8 mio. kr. af merudgifterne.
Tabel 1. Budget
Post, mio. kr. Ankerbudget Opdateret
budget
Merudgift
Projektorganisation 10,0 34,3 24,3
Anlægsudgifter 45,3 67,3 22,0
Byggeplads 3,6 13,1 9,5
Korrektionstillæg 17,6 0,0 -17,6
I alt 76,5 114,7 38,2
Projektorganisation
Merudgifterne på 24,3 mio. kr. fordeler sig på de underliggende poster projektstyring (6,3 mio. kr.),
rådgivning (8,8 mio. kr.), fagtilsyn (1,2 mio. kr.) og indirekte produktionsomkostninger (8,0 mio.
kr.). Merudgifterne skyldes bl.a., at Banedanmark i det oprindelige projekt ikke tog højde for, at
projektet er et konstruktionsprojekt, hvor der erfaringsmæssigt er et højere niveau af omkostninger
til projektorganisationen og rådgivning end fx blot ved anlæg af nye baner eller spor. Dertil kommer
udsættelserne af projektet, som især har medført øgede projektstyringsomkostninger. Endelig har
der været flere indirekte produktionsomkostninger (Banedanmarks omkostninger til husleje, it, øko-
nomistyring, indkøb og jura mv.) end forudsat, hvilket primært skyldes, at denne post var markant
underestimeret i det oprindelige budget.
Anlægsudgifter
Merudgifterne på 22,0 mio. kr. skyldes bl.a. en opjustering af enhedsprisen for etablering af perronen
(5,5 mio. kr.), merudgifter inden for anlægsarbejder, broer og konstruktioner (3,1 mio. kr.), bl.a.
grundet behov for yderligere fundering af elevatorgruber og støttekonstruktioner som følge af, at
jordbundsforholdene er dårligere end forudsat, samt uventede omkostninger vedr. arkæologi (2,5
mio. kr.). Derudover er prisen for de nødvendige tilretninger i det nye signalsystem på S-banen
højere end budgettet (4,7 mio. kr.). Det bemærkes, at der ikke fandtes erfaringspriser for ændringer
til det nye signalsystem ved den oprindelige budgettering af projektet.
Byggeplads
Merudgifterne vedr. byggepladsen udgør samlet 9,5 mio. kr. I det oprindelige projekt var der afsat
midler til en relativt simpel arbejdsplads med acceptable adgangsforhold. Disse forudsætninger har
imidlertid ikke kunnet realiseres. Byggepladsen er yderst kompliceret med flere parter på begrænset
2
plads og med svære tilkørselsforhold. Udførelsestakten skal således tilpasses de andre parters projek-
ter, idet Banedanmark er afhængig af tilkørsel via deres byggepladser og en rampe over Lokaltogs
bane. Adgangen er yderligere begrænset af, at alt skal tilkøres via en mindre tunnel.
Det bemærkes, at Banedanmark først sent i projektet blev opmærksom på de store meromkostninger
til byggeplads, hvorfor der ikke i tilstrækkeligt omfang er afsøgt alternative løsninger, herunder
ift. spærringer. De optimeringsmuligheder, som et ændret spærringsmønster ville have kunnet give,
vurderes på nuværende tidspunkt ikke mulige.
Kompenserende besparelser og opfølgende aktioner
I 2019 har Banedanmark realiseret en række fysikbesparelser på ca. 7 mio. kr., herunder som følge af
en billigere rammeaftale for elevatorstole samt besparelser vedr. afvanding, belysning, trappeløsning
mv. end forudsat. Derudover er der med henblik på at gøre projektets økonomi mere robust indgået
en række aftaler med eksterne parter om tiltag, som reducerer Banedanmarks udgifter til projektet,
herunder med Radius, som opfører en ny transformerstation ved stationen, hvilket medfører kortere
og billigere føringsveje for Banedanmark, samt med Region Hovedstaden om medfinansiering af en
erstatningsgolfbane. Disse aftaler skønnes at reducere projektets omkostninger med op mod 8 mio.
kr., hvilket der er taget højde for i det opdaterede budget.
Banedanmark har endvidere på baggrund af fordyrelsen af projektet igangsat en undersøgelse af
projektet for egne midler med henblik på at evaluere projektgennemførslen og det opdaterede budget
samt identificere forbedringstiltag vedr. budgettering mv. af fremtidige projekter. Undersøgelsen er
afsluttet i efteråret 2021.
Projektets status og tidsplan
På nuværende tidspunkt er der bl.a. indgået rådgiverkontrakt for alle projektets faser og det samlede
stationsprojekt samt indgået aftaler med fagtilsyn på en broentreprise og vedrørende validering af
konstruktioner på bro- og stationsentreprisen. Der udestår bl.a. indgåelse af kontrakt med stationsen-
treprenør samt selve udførelsen af entreprisen, som forventes udbudt i samarbejde med Lokaltog i
september 2021 med kontraktindgåelse i januar 2022. Derudover udestår en endelig aftale om pris
for allerede bestilte ændringer i signalsystemet, som forventes indgået i 2021. Til og med august
2021 er der disponeret i alt 36,0 mio. kr.
Risici og usikkerheder
Der er foretaget en opdateret risikovurdering i forbindelse med gennemgangen af økonomien i
projektet. Det er vurderingen, at der er fire primære risici for overholdelse af projektets økonomi og
tidsplan.
For det første udføres flere store baneprojekter i 2022, hvorfor projektets hovedudførelse i 2022
risikerer at blive påvirket af få bydere og højere priser. For det andet kan kompleksitetsgraden af pro-
jektet – bl.a. som følge af, at flere forskellige entreprenører skal udføre arbejder samtidig– medføre
behov for større koordinering og flere omkostninger. For det tredje er der en risiko i relation til det
nye signalsystem, hvor Banedanmark bl.a. risikerer merudgifter som følge af, at softwareændringer
til det nye signalsystem ikke foretages i de planlagte tidsrum. Endelig er der større risiko end normalt
for, at der i det videre forløb findes arkæologiske fund med dertilhørende merudgifter i projektet. Det
skyldes, at der allerede har været arkæologiske fund de steder, hvor der er udført arkæologiske
undersøgelser.
3
Der er i den opdaterede prognose indarbejdet ca. 9,0 mio. kr. til at imødekomme de ovennævnte
risici. Banedanmark vurderer, at projektets opdaterede budget inkl. risikoposter er tilstrækkelige til at
gennemføre projektet.
Det bemærkes dog, at den manglende opregning af videreførelser på hovedkontoen, hvor projektet
er placeret, også i de kommende år vil kunne udgøre en risiko for projektet. Dette særligt med tanke
på, at den største kontrakt i projektet indgås i 2022, og at størstedelen af projektets udgifter derfor vil
være i 2022 og 2023.
Betydning for Banedanmarks fornyelse og vedligehold
Da finansieringen af merudgifterne foregår ved overførsel af midler afsat til fornyelse af jernbanen
på § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, vil dispositionen alt
andet lige reducere Banedanmarks aktiviteter vedrørende fornyelse af jernbanenettet tilsvarende. Dis-
positionen vil dog ikke påvirke allerede besluttede projekter og aktiviteter, men vil medføre, at
prioriteringsrummet til nye projekter i de kommende år reduceres.
Finansiering
Merudgifterne til projektet på 38,2 mio. kr. finansieres ved at overføre bevilling fra § 28.63.05. Bane-
danmark – fornyelse og vedligeholdelse til § 28.63.02. Banedanmark – puljeprojekter.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2021 specificeres således:
Udgifter
§ 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og ved-
ligeholdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.)
10. Fornyelse og vedligeholdelse af
Jernbanenettet
51. Anlægsaktiver (anskaffelser)
-38,2 mio. kr.
§ 28.63.02. Banedanmark – puljeprojekter
(Anlægsbev.)
74. Transportpuljeprojekter
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) 38,2 mio. kr.
c. Disponeringen forelægges Finansudvalget nu under henvisning til Banedanmarks særlige bevillings-
bestemmelser på finansloven, § 28.63. Banedanmark, hvoraf det fremgår, at der skal ske en forelæg-
gelse af en projektændring, hvis totaludgiften øges med mere end 10 pct. – dog mindst 10 mio. kr.
Herudover forelægges disponeringen, fordi der skal overføres midler fra § 28.63.05. Banedanmark –
fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet til § 28.63.02. Banedanmark – Puljeprojekter mhp. at
finansiere merudgifterne i projektet.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at den afsatte ramme for projektet
”Anlæg af ny station ved Hillerød” øges med 38,2 mio. kr. fra 62,7 mio. kr. til 100,9 mio. kr. Hertil
4
kommer uændret medfinansiering på 13,8 mio. kr. fra DSB, så der i alt vil være afsat 114,7 mio. kr.
til projektet.
Der anmodes herudover om tilslutning til, at merudgifterne på 38,2 mio. kr. finansieres ved en over-
førelse af bevilling fra § 28.63.05. Banedanmark – Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet til
§ 28.63.02. Banedanmark – Puljeprojekter, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for
finansåret opføres følgende:
Udgift (mio. kr.)
§ 28.63.02. Banedanmark – puljeprojekter
(Anlægsbev.)
38,2
§ 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og ved-
ligeholdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.)
-38,2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 24. november 2021
Benny Engelbrecht
/ Flemming Schiller
Til Finansudvalget.
5