L 94 - svar på spm. 5 om, hvordan en direkte hjemmel til anvendelse af selvtest kan være i strid med trepartsaftalen, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BEU L 94 - Svar på spm. 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l94/spm/5/svar/1831432/2485917.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Hans Andersen (V)
Hans.Andersen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 – 10331
24. november 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 94), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan en direkte hjemmel til anvendelse af selvtest
kan være i strid med trepartsaftalen, når det fremgår direkte af trepartsaftalen, at re-
geringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at
anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-
godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen?
Svar:
Det fremgår af trepartsaftalen, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at
pålægge ansatte at lade sig teste, anbefales genindført. I den lov var der ikke i selve
lovteksten taget stilling til konkrete testformer, herunder selvtest, og det blev adres-
seret i lovbemærkningerne, hvad der nærmere lå i, at en test skulle gennemføres på
betryggende måde. Derfor findes det at være i overensstemmelse med trepartsafta-
len, at selvtest adresseres i bemærkningerne.
Det nye hovedelement i lovforslaget – at arbejdsgiver får adgang til at pålægge fo-
revisning af coronapas – har ikke noget med selvtest at gøre, og det bemærkes i den
forbindelse, at selvtest ikke vil medføre et gyldigt coronapas, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 5.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 5
Beskæftigelsesudvalget 2021-22