L 91 - svar på spm. 2, om virksomheder kan få erstatning, hvis de ikke kan levere et køretøj til tiden på grund af manglende lovhjemmel., fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. (Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne). (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. (Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Adressat: transportministeren
- Stiller: Hans Christian Schmidt
- Besvaret af: transportministeren
- Adressat: transportministeren
- Stiller: Hans Christian Schmidt
TRU L 91 - Svar på spørgsmål 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l91/bilag/0/2485911.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 23. november 2021 2021-3709 Transportudvalget har i brev af 23. november 2021 stillet mig føl- gende spørgsmål vedrørende L 91 – Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). Spørgsmål nr. 2: Vil ministeren oplyse, om der er mulighed for, at virksomheder kan opnå erstatning, såfremt de mødes med kontraktretlige krav vedrø- rende køretøjer, som skulle have været leveret i perioden fra den 15. november 2021 til hjemlen er genetableret, og hvor køretøjets levering har måttet udsættes som følge af den manglende lovhjem- mel? Der henvises til høringssvar fra Dansk Bilbrancheråd. (L91 bi- lag 3). Svar: Som oplyst i høringsnotatet til lovforslaget, så kan det for så vidt angår spørgsmålet om erstatning oplyses, at offentlige myndighe- der også kan være erstatningsansvarlige for de myndighedsfejl, som de er ansvarlige for – forudsat at de almindelige erstatnings- retlige betingelser er opfyldt, herunder f.eks. at der kan godtgøres et økonomisk tab. Hvis en køretøjsejer mener, at der er lidt et tab som følge af de uhjemlede regler om registreringssyn, kan der rettes henvendelse til Færdselsstyrelsen, som så vil forholde sig til den konkrete sag og tage stilling til, om der er grundlag for at erstatte tabet. Kan der ikke opnås enighed herom, kan et sådant krav i sidste ende ind- bringes for domstolene. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht Offentligt L 91 - endeligt svar på spørgsmål 2 Transportudvalget 2021-22