SAU alm. del - svar på MFU spm. 709 om at opgøre udgiften til henholdsvis etablering, afgiftstab og støtteudbud (teknologineutral, markedsbaseret pulje efter samme model som Klimaaftalen fra juni 2020), hvis der skal etableres CCS-anlæg, der fanger yderligere 3 mio. t CO2 i 2030, heraf 1 mio. t på affaldsforbrændingsanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
22. november 2021
J nr. 2021-3775
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Skatteudvalget har i brev af 20. september 2021 stillet mig følgende spørgsmål 709
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Lidegaard (RV).
Spørgsmål 709
Vil ministeren opgøre udgiften til henholdsvis etablering, afgiftstab og støtteudbud
(teknologineutral, markedsbaseret pulje efter samme model som Klimaaftalen fra
juni 2020), hvis der skal etableres CCS-anlæg, der fanger yderligere 3 mio. t CO₂ i
2030, heraf 1 mio. t på affaldsforbrændingsanlæg? Støttebehovet bedes opgjort for
henholdsvis gældende forventning til kvoteprisen, jf. Opdateret 2025-fremskrivning,
august 2021, og en kvotepris, der stiger til 800 kr. i 2030. Ministeren bedes endvi-
dere oplyse, om støttepuljen til CCS og tilhørende CO₂-reduktion fra Klimaaftalen
juni 2020 er indregnet i regeringens økonomiske fremskrivninger og i klimafrem-
skrivningen 2021?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Med klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 blev det besluttet at
etablere en pulje til at støtte teknologien for fangst, lagring og anvendelse af CO₂
(CCUS)med det formål at levere en reduktion på 0,4 mio. ton CO₂e årligt fra 2025
og 0,9 mio. ton CO₂e årligt fra 2030. Støtten løber i 20 år.
Udgifter og støttebehovet til etablering og drift af CO2-fangstanlæg varierer mellem
mulige punktkilder og afhænger af en række forhold såsom koncentrationen af CO₂
i røggassen, andelen af henholdsvis fossile og biogene CO₂-udledninger fra punkt-
kilden, antallet af fuldlasttimer, og om punktkilden er pålagt CO₂-afgift og/eller er
under kvotesystemet. På baggrund af Energistyrelsens teknologikataloger kan der
med en vis usikkerhed estimeres etableringsomkostninger og støttebehov for de
forventede billigste større punktkilder, hvorfra der kan fanges og lagres yderligere 3
mio. ton CO₂ ud over de 0,9 mio. ton drivhusgasreduktioner, der forventes realise-
ret med CCUS-puljen. I beregningerne er anvendt offshore lagre. Det er antaget, at
de yderligere 3 mio. ton indfanges på både affaldsforbrændingsanlæg, industrian-
læg og biomassefyrede kraftvarmeværk.
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 709
Skatteudvalget 2020-21
Side 2/2
De forventede omkostninger til etablering af CO₂-fangstanlæg og lagre, der kan
fange og lagre yderligere 3 mio. ton, er estimeret til 15-29 mia. kr. Indeholdt i dette
skøn er en forrentning (WACC) på 7,1 %. Ud over omkostninger til etablering vil der
også være omkostninger til drift af fangstanlæg, transport og lagre.
Blandt potentielle punktkilder til CO₂-fangst er det kun affaldsforbrændingsanlæg,
der betaler CO₂-afgift, mens det ikke er tilfældet for kvotebelagte industrianlæg og
biomassefyrede kraftvarmeværker. Det direkte afgiftstab fra manglende CO₂-afgif-
ter som følge af CO₂-fangst af 1 mio. ton pr. år på affaldsforbrændingsanlæg er be-
regnet til ca. 60 mio. kr. pr. år eller samlet ca. 1,2 mia. kr. over 20 år. Det nuvæ-
rende CO₂-afgiftsniveau er anvendt i denne beregning.
Hvis CO₂-kvoteprisen udvikler sig som forventet i Finansministeriets seneste frem-
skrivning, vil det samlede støttebehov til fangst, transport og lagring af yderligere 3
mio. ton CO₂ pr. år være 25-61 mia. kr. over 20 år.
Hvis CO₂-kvoteprisen stiger til 800 kr. i 2030 og herefter stiger med samme procen-
tuelle stigningstakt som forventet i Finansministeriets seneste fremskrivning, vil
støttebehovet være 20-50 mia. kr. over 20 år.
Effekten af CO₂-kvoteprisen på støttebehovet afhænger af andelen af fossilt CO₂,
der fanges.”
Endelig kan jeg bekræfte, at de forventede CO₂-reduktioner fra støttepuljen til
CCUS i Klimaaftalen er indregnet i klimafremskrivningen 2021, ligesom omkostnin-
gerne til støttepuljen er indregnet i den økonomiske redegørelse og de mellemfri-
stede fremskrivninger.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen