SUU alm. del - svar på spm. 1664 om, hvor mange afdelinger og sengepladser, der er blevet lukket som følge af sygeplejerske- og lægemangel henover årene fra 2018-2021, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1664)
Aktører:
(20201) SUU alm. del - svar på spm. 1664 (D1987840).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1664/svar/1830856/2484832.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1664 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 1664: ”Kan ministeren oplyse, hvor mange afdelinger og sengepladser, der er blevet lukket som følge af sygeplejerske- og lægemangel henover årene fra 2018-2021? Svaret be- des så vidt muligt opgjort på regioner, sygehuse og afdelinger.” Svar: Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oply- ser følgende: ”Regionerne indberetter hver måned en bred vifte af data til Sundhedsdatastyrelsen om regionernes sengekapacitet, herunder hvor mange sengepladser, der er i hver re- gion. Der udarbejdes dog ikke opgørelser af antallet af senge, der ikke er taget i brug på grund af mangel på medarbejdere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der som en del af sygehusplanlægnin- gen løbende sker en regulering af sengepladserne. Det er derfor ikke unormalt, at ikke alle senge er i brug, hvilket kan skyldes en bred vifte af faktorer så som ferieaf- vikling, rekrutteringsvanskeligheder, ombygning af sygehuse og periodisk udsving i aktiviteten. Det er derfor ikke muligt at udnytte hospitalsvæsenets sengekapacitet fuldt ud, da der vil være udsving i antallet af sengepladser, som er i brug. Afslutningsvis er det vigtigt at være opmærksom på, at antallet af regionale senge- pladser som et led i en strategisk udvikling har været nedadgående de seneste mange år. Det skyldes primært, at mere hospitalsaktivitet foregår ambulant, mere behand- ling er overgået til kommuner og telemedicin, og at der generelt er en bevidsthed om, at det ikke gavner patienter at være indlagt i længere perioder, hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til behandlingen.” Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner. Jeg kan dertil tilføje, at jeg an- erkender fuldt ud, at vi står over for en kæmpe udfordring i sundhedsvæsenet, der Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 22-11-2021 Enhed: SOA Sagsbeh.: DEPJMH Sagsnr.: 2114686 Dok. nr.: 1987840 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1664 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 skyldes en lang række forhold i og omkring sundhedsvæsenet de seneste år. Løsnin- gen skal derfor også findes i en række forskelligartede tiltag med inddragelse af de re- levante aktører, personalegrupper mv. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Josephine Maffait Hansen