L 44 - svar på spm. 75 om ændringsforslag, så danske producenter af medicinsk cannabis kan imødekomme de krav, som gælder for produktoptag og ændringsansøgninger, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Forlængelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.). (Spørgsmål 75)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Forlængelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.). (Spørgsmål 75)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Forlængelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.). (Spørgsmål 75)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.). (Spørgsmål 75)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Forlængelse af forsøgsordningen). (Spørgsmål 75)
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Adressat: sundhedsministeren
- Stiller: Jane Heitmann
- Adressat: sundhedsministeren
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Stiller: Jane Heitmann
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Adressat: sundhedsministeren
- Stiller: Jane Heitmann
SUU L 44 - svar på spm. 75 (D2001922).docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l44/bilag/0/2484330.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 75 til L 44 om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (For- længelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 75: ”Er ministeren indstillet på at stille ændringsforslag, således at danske producenter af medicinsk cannabis i praksis kan imødekomme de krav, som gælder for produktoptag og ændringsansøgninger. Hvis ikke, vil ministeren så yde teknisk bistand til et sådant ændringsforslag.” Svar: Regler og krav til optag og ændring af produkter i forsøgsordningen med medicinsk cannabis er fastsat af hensyn til patientsikkerheden. En bestemmelse i loven om, at kravene til produktoptag og ændringsansøgninger i forsøgsordningen i praksis skal kunne imødekommes af danske producenter af medicinsk cannabis, vil desuden være vanskelig at håndhæve i praksis. Lægemiddelstyrelsen har desuden oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det er muligt for danske producenter at imødekomme kravene fastsat til produktoptag og ændringsansøgninger. Lægemid- delstyrelsen kan dog ikke konkret oplyse, hvornår styrelsen forventer at der kommer produkter på markedet, da denne oplysning er omfattet af virksomhedernes forret- ningshemmeligheder.” Ønskes et ændringsforslag, kan det dog udformes således: ”Ændringsforslag stillet [dato] Ændringsforslag Til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis (Forlængelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.) [L 44] Af [xx], tiltrådt af [xx] [d Ændringsforslag til det udelte lovforslag] Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 19-11-2021 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPJBR Sagsnr.: 2116510 Dok. nr.: 2001922 Offentligt L 44 - endeligt svar på spørgsmål 75 Sundhedsudvalget 2021-22 Side 2 Til § 1 xx) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer: »xx. Efter § 6 indsættes: »§ 6 a. Regler, fastsat efter § 6, stk. 2, om krav til optagelse i forsøgsordningen m.v., herunder kvalitetskrav til produkter, skal i praksis kunne imødekommes af danske producenter af medicinsk cannabis.«« Bemærkninger Til nr. xx Den gældende lov indeholder ikke krav om, at regler fastsat efter § 6, stk. 2, om krav til optagelse i forsøgsordningen m.v., herunder kvalitetskrav til produkter, i praksis skal kunne imødekommes af danske producenter af medicinsk cannabis. Det foreslås at indføre krav om, at regler fastsat efter stk. 2, om krav til optagelse i forsøgsordningen m.v., herunder kvalitetskrav til produkter, i praksis skal kunne imø- dekommes af danske producenter af medicinsk cannabis. Ændringsforslaget vil medføre, at sundhedsministeren ved indførsel af regler efter § 6, stk. 2, skal sikre, at reglerne i praksis er mulige for danske producenter af medi- cinsk cannabis at imødekomme.” Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Julie Broholm