L 56 - svar på spm. 8, om der er nogen på lovforslaget, der i virkeligheden har en baggrund i MENAP-lande eller Tyrkiet, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU L 56 - svar på spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l56/spm/8/svar/1830537/2484317.pdf

Ministeren
Side 1/2
19. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2021 - 19595
Akt-id 1822414
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til
L 56 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 56:
Vil ministeren oplyse, om der blandt de personer, der er optaget på lovforslagets
§§ 2 og 7 (personer, som er statsborgere i andre vestlige lande end Norden), er
nogen, der i virkeligheden har en baggrund i MENAP-lande eller Tyrkiet? I bekræf-
tende fald bede ministeren oplyse, hvor mange personer der er tale om, og hvilke
lande de har baggrund i.
Svar:
1. Ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation behandles af Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet efter retningslinjerne og betingelserne i den for
ansøgningen gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en ansøger om stats-
borgerskab opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisa-
tion, optages ansøgeren på det førstkommende lovforslag om indfødsrets medde-
lelse. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betin-
gelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, meddeles ansøgeren, at betingel-
serne for at blive dansk statsborger ikke er opfyldt. En ansøger, der ikke opfylder
betingelserne for at blive dansk statsborger, medtages kun på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg forinden har meddelt di-
spensation fra en eller flere af betingelserne i cirkulæreskrivelsen.
2. Ved ansøgning om dansk statsborgerskab skal ansøgeren oplyse om sit nuvæ-
rende statsborgerskab. Såfremt ansøgeren har flere statsborger behandles sagen
med udgangspunkt i det statsborgerskab, som ansøgeren er registreret med i Det
centrale Personregister (CPR).
Oplysninger om ansøgerens dobbelte statsborgerskab, tidligere statsborgerskaber
eller om forældres statsborgerskaber har ikke betydning for behandlingen af an-
Offentligt
L 56 - endeligt svar på spørgsmål 8
Indfødsretsudvalget 2021-22
Side 2/2
søgningen. Udlændinge og Integrationsministeriet indhenter derfor ikke oplysnin-
ger herom til brug for sagsbehandlingen og har derfor som udgangspunkt ikke
kendskab til oplysningerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i enkelte tilfælde have kendskab til, at
en ansøger har dobbelt statsborgerskab eller til ansøgerens tidligere statsborger-
skab, hvis ansøgeren har oplyst herom i forbindelse med sin ansøgning om dansk
statsborgerskab. Ministeriet registrerer imidlertid ikke dette på en måde, så det ved
få og enkle kommandoer er muligt at lave et dataudtræk i ministeriets sagsbehand-
lings- og journalsystemer af, om de i spørgsmålet nævnte ansøgere eller deres for-
ældre ligeledes har statsborgerskab eller tidligere har haft statsborgerskab i et ME-
NAP-land eller Tyrkiet.
3. Anmodningen i spørgsmål nr. 8 til L 56 vil indebære, at Udlændinge- og integra-
tionsministeriet skal indhente oplysninger om ansøgere optaget på lovforslaget,
som ikke er relevante for vurderingen af, om de opfylder betingelserne for opta-
gelse på lovforslaget. De ansøgere, der er optaget på lovforslaget, opfylder således
alle de betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation, som
er fastsat af et flertal i Folketinget, eller de er meddelt dispensation fra en eller flere
betingelser af Folketingets indfødsretsudvalg.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup