Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
19. november 2021
Sagsnr.: 21/21367
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale vedr. forslag til lov om ændring
af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og
styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnorme-
ringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)
Forslaget har været sendt i ekstern høring i perioden fra den 1. septem-
ber 2021 til den 24. september 2021.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Offentligt
L 92 - Bilag 2
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22


Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
1
Sags nr.: 21/21367
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)
1. Indledning .....................................................................................................................................3
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet ..................................3
3. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer...........................................................................4
3.1 Minimumsnormeringer i daginstitutioner...........................................................................................................4
3.1.1 Overordnede bemærkninger til minimumsnormeringer ...............................................................................4
3.1.2 Minimumsnormeringskravet på 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver........................................................6
3.1.3 Opgørelsen af minimumsnormeringer.............................................................................................................7
3.1.4 Normeringen for børn under tre år i børnehave..........................................................................................11
3.1.5 Lovkrav om minimumsnormeringer i privatinstitutioner ...........................................................................13
3.1.6 Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af normeringer..........................................16
3.1.7 Økonomisk kompensation for minimumsnormeringer ..............................................................................18
3.1.8 Klageadgang........................................................................................................................................................20
3.1.9 Velfærdsaftalekommuner..................................................................................................................................21
3.2 Minimumstilskudsprocenten til privat pasning til brug for en privat pasningsordning ............................22
3.3 Styrket tilsyn med dagtilbud................................................................................................................................24
3.3.1 Overordnede bemærkninger til styrket tilsyn med dagtilbud .....................................................................24
3.3.2 Høj grad af detaljering.......................................................................................................................................26
3.3.3 Krav om, at tilsynet skal føres med inddragelse af data ..............................................................................27
3.3.4 Krav om uvildighed i tilsyn..............................................................................................................................29
3.3.5 Beskrivelse af tilsynspraksis, offentliggørelse af tilsynsrapporter og fastsættelse og
offentliggørelse af rammer for tilsynet.....................................................................................................................31
3.3.6 Ret til at klage over tilsynsrapport...................................................................................................................33
3.3.7 Offentliggørelse af tilsynsrapport bør ske på daginstitutionsniveau .........................................................33
3.3.8 Forældrebestyrelsen skal føre tilsyn - og udvidelse af forældrebestyrelsens kompetence......................34
3.3.9 Inddragelse af forældre, bestyrelse, medarbejderrepræsentanter mv. i tilsynsprocessen........................34
3.3.10 Sikring af de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn....................................................................35
3.3.11 Garanti for tilsyn i alle dagtilbud, og at observationer altid indgår i et tilsyn ........................................36
3.3.12 Behov for klarhed om niveauet for tilsyn....................................................................................................36
3.3.13 Enhedsbegrebet bør betegne 'anvisningsenheder'......................................................................................37
3.3.14 Enslydende tilsyn med private pasningsordninger og den kommunale dagpleje..................................37
3.3.15 Tilsyn med mellemformer..............................................................................................................................37
3.3.16 Risiko for, at dokumentation kommer til at flytte fokus fra kerneopgaven...........................................38
Offentligt
L 92 - Bilag 2
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
2
Sags nr.: 21/21367
3.3.17 Fokus på ikke-kommunale skov-, udflytter- og naturbørnehaver mv. i nye krav til tilsyn..................39
3.3.18 Tilsyn med de fysiske rammer stiller ikke kommunale og private tilbud lige ........................................39
3.3.19 Lovens ikrafttrædelse ......................................................................................................................................40
3.3.20 Finansiering af minimumskrav til kommunernes tilsyn ............................................................................40
3.3.21 Det statslige rejseholds rolle – og krav om etablering af klageadgang for forældre..............................41
3.3.22 Øvrige bemærkninger .....................................................................................................................................42
4. Bemærkninger til øvrige initiativer fra aftalen om minimumsnormeringer af 5. december
2020..................................................................................................................................................43
4.1 Styrkede normeringer i indfasningsårene..........................................................................................................43
4.2 Drøftelse af institutionsniveau i 2023................................................................................................................43
4.3 Udvidelse af dagtilbudsportalen .........................................................................................................................44
4.4 Nye regler og rammer for privatinstitutioner og private pasningsordninger ..............................................45
4.5 Opkvalificeringspulje............................................................................................................................................46
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
3
Sags nr.: 21/21367
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og
styrket tilsyn med dagtilbud) har i perioden fra den 1. september 2021 til den 24. september 2021 været i
ekstern høring hos 20 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer: Aarhus Kommune, Børne- og
Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforenin-
gen i BUPL, Børnenes Bureau, Børnerådet, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dansk Er-
hverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Den Kritiske Pædagogiske Højskole, Familiepolitisk
Netværk, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU), Forældrenes Landsorga-
nisation (FOLA), HvorErDerEnVoksen, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen Dan-
ske Daginstitutioner (LDD), Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere, Selveje
Danmark og Selvejende og private institutioners forening (SPIFO).
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i høringsnotatet. Hørings-
svarene er vedlagt. Familiepolitisk Netværk har ud over høringssvar også medsendt følgende to rapporter;
’Kulegravninger af ældrepleje- og dagtilbudsområdet’ fra 2018, udarbejdet af Qvartz og Rambøll og rap-
porten ’Normeringen i dagtilbud’ fra 2020, udarbejdet af Fredensborg Kommune.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
 I den foreslåede § 19 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 er der indsat "minimum" før "ét pædago-
gisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt tre år". Bemærknin-
gen er konsekvensrettet tilsvarende.
 Den foreslåede ændring af § 83, jf. lovforslaget § 1, nr. 4-6, er justeret, så der i forhold til mini-
mumstilskudsprocenten til privat pasning til brug for en privat pasningsordning skelnes mellem,
om den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusiv udgifter til støttepædagog til
samme aldersgruppe i kommunen er dagplejen, hvorved tilskuddet minimum vil skulle udgøre 75 %
- hvorimod minimumstilskuddet vil skulle udgøre minimum 71 %, hvis den billigste budgetterede
nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog til samme aldersgruppe i kommu-
nen er en daginstitution.
 I afsnit 1 om indledning er det skrevet ind, at det fremgår af den politiske aftale om minimums-
normeringer, at det er forventningen, at midlerne til minimumsnormeringer samlet set anvendes
på en måde, så den nuværende uddannelsessammensætning blandt personalet som minimum fast-
holdes. Det ligger til grund for beregningsforudsætningerne bag den foreslåede kompensation, at
den nuværende stillingsmæssige fordeling blandt det pædagogiske personale kan fastholdes.
 I lovforslagets afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger er "pædagogandel" ændret til "andel pæ-
dagogisk uddannet personale" i oplistningen af eksempler på kommunale godkendelseskriterier
efter gældende ret.
 I de specielle bemærkninger til det foreslåede § 19 a, stk. 4, er uddybet med et eksempel på, hvor-
dan kommunens tilsyn med privatinstitutioners efterlevelse af det foreslåede normeringskrav kan
foregå.
 I afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger er det skrevet ind, at de foreslåede regler om nye mi-
nimumskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbud vil blive evalueret efter fire år.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
4
Sags nr.: 21/21367
 I den foreslåede § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er det skrevet ind i de specielle bemærk-
ninger, at tilsynet med et dagtilbud kan bidrage til at pege på, hvilke data der er behov for at ind-
hente.
 I den foreslåede § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er det skrevet ind i de specielle bemærknin-
ger, at det vil være op til kommunen at vurdere og beslutte, om en tilsynsrapport ikke længere er
retvisende, og om tilsynsrapporten på den baggrund skal erstattes med en ny og aktuel tilsynsrap-
port.
 Den foreslåede § 5 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil er ændret,
hvorefter handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen, og forældrebestyrelsen skal have en
orientering om handleplanen med mulighed for at komme med bemærkninger.
 I relation til forslaget om skærpede krav til kommunernes tilsyn, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er
bestemmelser og bemærkninger præciseret og konsekvensrettet i relation til enheder.
 I bemærkningerne til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, er det
skrevet ind, at de foreslåede nye regler om minimumskrav til kommunernes tilsyn senest skal være
implementeret 4 måneder efter lovens ikrafttræden.
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer
3.1 Minimumsnormeringer i daginstitutioner
3.1.1 Overordnede bemærkninger til minimumsnormeringer
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL kvitterer for, at der
med lovforslaget nu endelig bliver et lovfastsat minimum for, hvor få pædagogiske personaler, der må
være til børnene. BUPL fremhæver, at kommunerne igennem mange år ifølge BUPL uhindret har kunnet
spare og skære på normeringerne i daginstitutionerne. BUPL finder, at der med loven lægges den bund,
som forhindrer, at presset fra et stigende børnetal i de kommende år resulterer i yderligere besparelser. En
bund, som de næste skridt i genopretningen af normeringerne i landets daginstitutioner skal bygge ovenpå.
Børnenes bureau hilser overordnet forslaget om en forbedring af børns vilkår, når de befinder sig i vugge-
stue eller børnehave, velkomment. Børnenes bureau anbefaler dog også, at der indsættes henvisninger til
Børnekonventionen i lovtekst og bemærkninger.
Børnerådet bifalder intentionen bag forslaget om at skabe trygge børnefællesskaber og ønsket om at sikre
høj kvalitet i dagtilbuddene og bakker op om at sikre nærværende voksne i dagtilbuddene. Børnerådet fin-
der, at normeringer har betydning, men det helt afgørende er, at der er den nødvendige kvalitet af den pæ-
dagogiske indsats. Børnerådet mener videre, der skal rettes en øget opmærksomhed på, om det enkelte
dagtilbud har tilstrækkeligt personale med pædagogisk uddannelse til at kunne varetage den vigtige opgave,
det er at være nærværende og drage omsorg for børn. Børnerådet mener derudover, at der i implemente-
ringsfasen skal være særlig opmærksomhed på de udsatte børn.
Dansk Erhverv bakker overordnet set op om loven, der er med til at omsætte en del af intentionerne i den
politiske aftale om minimumsnormeringer. Det er i Dansk Erhvervs optik positivt og et vigtigt signal om
ligestilling af tilbud på tværs af ejerskabsformer, at privat ejede daginstitutioner også er omfattet af kravene
om minimumsnormeringer – og også modtager en tilsvarende højere takst, så de niveaumæssigt ligger lige
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
5
Sags nr.: 21/21367
med institutionerne, der indgår i kommunens forsyning ift. at kunne leve op til kravene om minimumsnor-
meringer.
Dansk Friskoleforening glæder sig over vedtagelsen af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet, og at
dette nu fastsættes i dagtilbudsloven.
Dansk Industri (DI) kan generelt ikke støtte forslaget som fremlagt. Det er DI’s klare opfattelse, at forsla-
get om centralt fastlagte minimumsnormeringer er udtryk for en forsimplet og ufleksibel tilgang til kvali-
tetsudvikling på dagtilbudsområdet. DI finder, at antallet af pædagoger pr. barn kun betragtes som én
blandt en række relevante indikatorer for kvaliteten i de enkelte dagtilbud, hvorved et snævert fokus på at
sikre højere normeringer ikke nødvendigvis vil resultere i de størst mulige kvalitetsforbedrende effekter på
tværs af dagtilbud og kommuner. Derudover finder DI, at udmøntningen af nationalt fastsatte minimums-
normeringer vil have som konsekvens, at kommuner, daginstitutionsledere (på tværs af ejerformer) og for-
ældre vil opleve mindre frirum til selv at tilrettelægge og tilpasse indsatserne i de enkelte institutioner med
udgangspunkt i børnenes behov og lokale forhold. Det grundlæggende udgangspunkt for DI er, at kom-
munale og private daginstitutioner skal behandles ligeværdigt med udgangspunkt i, at pengene skal følge
barnet, og at der er mulighed for at tilvejebringe en tilfredsstillende kvalitet uanset hvilken ejerform, der
anvendes. Det er DI’s vurdering, at udkastet til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad skaber tryghed om, at
de ikke-kommunale tilbud behandles på lige fod med de kommunale, særligt mht. vilkår for tilsyn samt
ved opgørelse, administration og udmøntning af midler til minimumsnormeringer.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) glæder sig over, at det er tilfældet, at flere børn i højere
grad vil få glæde af øgede normeringer i deres daginstitutioner, og at krav om minimumsnormeringernes
niveau nu fastsættes i dagtilbudsloven.
Familiepolitisk Netværk anbefaler, at man i lovteksten præciserer vigtigheden af omsorg og tryg tilknyt-
ning ift. børns udvikling, læring og trivsel, også som et afgørende formål med samværet mellem børn og
de ansatte.
FOA – Fag og Arbejde bemærker, at lavere normeringer i daginstitutionerne i højere grad vil give persona-
let mulighed for at udføre pædagogisk arbejde med børns trivsel, udvikling læring og dannelse, der tager sit
udgangspunkt i børnenes behov.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) kan overordnet tilslutte sig intentionen om, at der skal være
en fornuftig bemanding i de enkelte dagtilbud (minimumsnormeringer).
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bakker op om lovforslaget om minimumsnormeringer og ser
frem til at dette indskrives i dagtilbudsloven. FOLA mener, at minimumsnormeringer angiver den grund-
normering, som bør være i alle dagtilbud, og at det derfor også vil være hensigtsmæssigt at opgøre mini-
mumsormeringer på institutionsniveau. FOLA ser frem til dette behandles i 2023. FOLA anerkender, at
der ikke for nuværende er tilgængeligt data, der gør det muligt at opgøre minimumsnormeringer på institu-
tionsniveau.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
6
Sags nr.: 21/21367
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det er positivt, at lovforslaget giver mulighed for, at
kommunerne kan hæve normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er flest sår-
bare børn og udfordringer. KL noterer, at det fortsat er kommunernes ansvar at organisere dagtilbudsom-
rådet med afsæt i lokale behov, herunder også med hensyn til institutionernes størrelse og placering.
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere bemærker, at de er glade på vegne af
de børn, der nu sikres, at der er mere pædagogisk personale i deres vuggestue eller børnehave.
Selveje Danmark glæder sig generelt over aftalen om øgede normeringer i dagtilbud. De finder det helt af-
gørende, at de næste generationer tilbydes styrkede dagtilbud med et relevant antal fagligt kompetente
voksne omkring dem.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger til forslaget
om minimumsnormeringer i daginstitutioner, herunder at flere høringsparter overordnet set er positive
over for intentionen om at forbedre normeringerne i landets daginstitutioner.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.2 Minimumsnormeringskravet på 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL er tilfredse med
formuleringen og kravet om, at ”kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selvejende
og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§ 102 og 103, som indebærer,
at der minimum er ét pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige og ét
pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige og indtil skolestart”.
(BUPL’s markering). BUPL finder det imidlertid ærgerligt, at udliciterede daginstitutioner indgår i teksten,
da aftalepartierne netop har besluttet, at denne driftsform skal udfases. BUPL vil derfor foreslå, at det fjer-
nes. BUPL bemærker desuden, at puljeordninger er medtaget i formuleringen, men at det ikke fremgår af
bemærkningerne, hvad dette konkret betyder. BUPL bemærker videre, at der heller ikke er en uddybning
af, hvor mange puljeinstitutioner, der fortsat eksisterer, og om alle indgår fuldt i den kommunale forsy-
ningsforpligtelse. Såfremt de snarere drives som privatinstitutioner, vil BUPL foreslå, at de i stedet omfat-
tes af stk. 4.
Børnenes bureau anbefaler at dagtilbudslovens foreslåede § 19 a suppleres med en generalklausul, som
sætter børnenes trivsel i det enkelte dagtilbud i centrum for vurderingen af, om normeringen er tilstrække-
lig. Børnenes bureau anfører, at en sådan generalklausul er udtryk for, at det til enhver tid skal være børne-
nes tarv, der afgør, hvorvidt normeringen i det enkelte dagtilbud er fyldestgørende og ikke blot overhol-
delsen af lovens minimumsstandarder. Bestemmelsen vil ifølge Børnenes bureau betyde, at dagtilbuddet,
selvom dagtilbuddet har den normering, der som minimum kræves efter den foreslåede nye § 19 a, til en-
hver tid er forpligtet til af egen drift at foretage en konkret vurdering af normeringen med udgangspunkt i
de enkelte børns behov.
Børnenes bureau anbefaler videre, at den foreslåede § 19 a udvides, således at dagtilbud skal have mindst 1
medarbejder pr. 2 børn, når børnene er under 1 år, idet de finder den foreslåede normering på 1:3 util-
strækkelig, hvor der er tale om spædbørn under 1 år.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
7
Sags nr.: 21/21367
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Med aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 mellem regeringen og Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er det aftalt, at der fra 1. januar 2024 skal indføres lov-
bunde minimumsnormeringer på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk perso-
nale pr. 6 børn i børnehaver.
Det er videre aftalt, at minimumsnormeringerne skal gælde for kommunale og selvejende daginstitutioner
samt privatinstitutioner og puljeordninger. Privatinstitutioner er omfattet indirekte via kommunens tilsyn
og godkendelseskriterier, idet kommunerne skal opstille som en forudsætning for tildeling af midler, at pri-
vatinstitutioner skal have mindst samme normeringsniveau som daginstitutionerne under den kommunale
forsyning. Som en del af initiativ 6 i den politiske aftale om nye rammer og regler for private tilbud er det
endvidere aftalt, at driftsformen udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4 udfases.
Som beskrevet i lovforslaget håndteres initiativ 6 i den politiske aftalen vedr. private tilbud i særskilt lov-
forslag. Da aftalen om at udfase udliciterede daginstitutioner er beskrevet i aftalens afsnit 6, vil udfasnin-
gen af udliciterede daginstitutioner indgå i det kommende lovforslag om nye regler og rammer for private
tilbud. Indtil da er udliciterede daginstitutioner fortsat reguleret i dagtilbudsloven. Det foreslås derfor, at
udliciterede daginstitutioner omfattes af den foreslåede bestemmelse om minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner på linje med øvrige typer af daginstitutioner oprettet efter dagtilbudsloven. Børne- og Under-
visningsministeriet er ikke bekendt med, at der i dag eksisterer udliciterede daginstitutioner.
Puljeordninger er private ordninger til børn, der drives på baggrund af en driftsaftale med kommunalbe-
styrelsen. Puljeordninger indgår i den kommunale forsyning, hvorfor puljeordninger også foreslås omfattet
af minimumsnormeringer, jf. den foreslåede § 19 a, stk. 1. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse var der i
2020 44 puljeordninger på landsplan.
Fsva. Børnenes bureaus forslag om en generalklausul om børnenes trivsel og om en normering på et pæ-
dagogisk personale pr. to børn under et år bemærkes, at det falder uden for den politisk aftalte model, her-
under den afsatte økonomi.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.3 Opgørelsen af minimumsnormeringer
Aarhus Kommune bemærker, at nedjusteringen af ledere i normeringsopgørelsen kan betyde, at kommu-
nerne erstatter ledere med andet pædagogisk personale, og staten dermed påvirker ledelsesstrukturen i
kommunerne, hvilket Aarhus Kommune ikke anser for hensigtsmæssigt.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) ser positivt på, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for at
hæve normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er børn med særlige behov og
udfordringer. Det er ifølge BKF væsentligt, at det fortsat er et kommunalt ansvar at organisere og tilrette-
lægge opgaveløsning på dagtilbudsområdet, ligesom det fortsat er kommunernes ansvar at organisere dag-
tilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med hensyn til institutionernes størrelse og place-
ring.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL ser det som en rig-
tig og uhyre vigtig beslutning, at det med lovforslaget sikres, at de statslige puljer til sociale normeringer
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
8
Sags nr.: 21/21367
ligger ud over kravet om minimumsnormering og fortsat skal udmøntes til institutionerne. BUPL bemær-
ker videre, at den foreslåede lederandel på 85 pct. på ingen måde afspejler virkeligheden i daginstitutio-
nerne. Udover at lederne ifølge BUPL og Lederforeningen slet ikke bør tælles med i normeringen, så er
der brug for en selvstændig målsætning omkring ledelsesspænd i daginstitutionerne. Der bør ifølge BUPL
og Lederforeningen sikres pædagogfaglig ledelse tæt på medarbejderne for at styrke og sikre kvaliteten.
BUPL og Lederforeningen finder det herudover meget bekymrende, at der med loven ikke gives en ga-
ranti for, at pædagogandelen som minimum fastholdes. Faktisk nævnes der intet i lovforslaget om krav til
faglighed eller pædagogandel – heller ikke i bemærkningerne.
Børnenes bureau anbefaler at den foreslåede § 19 a, stk. 3 justeres, så minimumsnormeringen opgøres på
institutionsniveau fra lovens ikrafttrædelse. Børnenes bureau finder ingen saglig begrundelse for at vente
yderligere flere år, tværtimod.
Børnenes bureau anbefaler herudover på det kraftigste, at det sikres, at enhver tildeling af ekstra ressour-
cer på baggrund af, at børn har behov for ekstra voksenkontakt, aldrig mindsker andre børns voksen-kon-
takt. Samtlige ekstra ressourcer skal således ifølge Børnene bureau holdes ude af normeringsopgørelsen.
Dansk Friskoleforening mener, der kan være en fare for, at ikke alle børn reelt oplever gevinsten ved mini-
mumsnormeringerne, idet disse kan opfyldes på tværs af den enkelte kommunes institutioner.
Dansk Industri (DI) bemærker, at der kan identificeres en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder
vedr. opgørelsesmetoden (vedr. den foreslåede §19 a, stk. 5), som forhåbentligt vil blive adresseret i vejled-
ninger fra ministeriet: Dels fremgår det af bemærkningerne til udkastet, at støttepersoner vil indgå i opgø-
relserne. DI bemærker, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at registrere de støttepersoner, der er
tildelt og betalt af kommunen i opgørelsen hos Danmarks Statistik, mens de støttetimer, som de private
dagtilbud selv udfylder med egne medarbejdere, kan indgå. DI finder, at disse to typer støttepersonale
fremadrettet bør sidestilles. Derudover peger DI på, at den foreslåede opgørelsesmetode indebærer, at
normeringen umiddelbart kan stige, hvis man som institution har medarbejdere på barsel og ansætter bar-
selsvikarer i fraværsperioden. Tilsvarende kan normeringen stige som følge af et højt sygefravær, hvis til-
kaldevikartimerne tælles med.
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) bemærker, at indfrielse af kravet om minimumsnormerin-
ger skal opgøres som gennemsnit på kommuneplan, foreløbigt indtil 2023, ikke sikrer, at alle børn i dagin-
stitutioner oplever øgede normeringer. Ligeledes er det ifølge DLO betænkeligt, at fraværsmeldte medar-
bejdere indgår i normeringsopgørelsen. DLO påpeger videre, at lovforslaget desuden ikke sikrer, at en de-
fineret andel af normeringerne anvendes i reel tid med børnene. Derved må lovforslagets beskrivelse af
øgede normeringer ses som en bruttotildeling til kommunens budgetområde og kan ifølge DLO ikke
hverken i praksis eller i sig selv sikre, at børnene oplever øgede normeringer. DLO stiller derfor spørgs-
målstegn ved, om den valgte model kan indfri forventningen om normeringernes betydning for øget kvali-
tet i det enkelte dagtilbud og ser frem til en mere konkret bestemmelse om normeringskrav på institutions-
niveau.
Familiepolitisk Netværk foreslår, at lovteksten er mere specifik og nøjagtigt angiver, fx i form af fakta-
bokse eller link til Danmarks Statistik, hvad begrebet minimumsnormeringer ifølge lovteksten rent faktisk
dækker over. Familiepolitisk netværk forventer videre, at det i lovteksten gøres mere klart og tydeligt for
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
9
Sags nr.: 21/21367
alle interessenter og også lovgivere, at minimumsnormeringer som et kommunalt gennemsnit baseret på
tal fra Danmarks Statistik, fratrukket ledere, ikke er ensbetydende med, at der i det enkelte dagtilbud og på
den enkelte stue er minimumsnormeringer.
FOA – Fag og Arbejde noterer sig, at det er aftalt, at ledere vil skulle indgå i normeringsopgørelsen med
en vægt på 0,85. FOA havde ønsket, at lederen skulle indgå med en lavere vægt, idet FOA's egne undersø-
gelser peger på, at lederne gennemsnitligt tilbringer langt mindre tid sammen med børnene. FOA undrer
sig over, hvilke beregninger eller undersøgelser, der ligger til grund for, at lederne skal indgå med netop 85
pct.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bakker op om følgende elementer i den nye opgørelse af norme-
ringer: 1) at pædagogiske personaleressourcer opgøres som fuldtidsækvivalenter og 2) at pædagogiske
medarbejdere finansieret af den statslige pulje til sociale normeringer i daginstitutioner med mange børn i
udsatte positioner ikke tælles med i opgørelsen.
FOLA anser det som problematisk, at lovforslaget lægger op til, at lederne skal tælle med 85 procent i nor-
meringsopgørelsen på 1:3 og 1:6. FOLA mener, at det kun er personale, som er sammen med børnene,
der bør tælles med i opgørelsen af normering, som jo i denne sammenhæng angår antal børn pr. ansat.
FOLA anbefaler videre, at fagpersonaler med særligt rettede inklusionsopgaver ikke tælles med i norme-
ringsstatistikken, og at lov om minimumsnormeringer indeholder en passus om at minimumsnormeringer
ikke må føre til en udhuling af det gældende uddannelsesniveau i den enkelte kommune. FOLA går ind
for, at minimum 70% af personalet skal være uddannet.
HvorErDerEnVoksen anbefaler, at opgørelsen for minimumsnormeringer som gennemsnit skal gælde
på institutionsniveau i kommunerne. Herved effektuerer man formålet med lovgivningen, at mini-
mumsnormeringer skal gælde som et ’minimum for ALLE børn’ uanset postnummer eller institution.
Sociale normeringer skal ifølge HvorErDerEnVoksen naturligvis komme oveni og dermed sender
man et klart signal om forskellen på minimum og sociale normeringspuljer. #HvorErDerEnVoksen
anbefaler derfor at den foreslåede § 19 a, stk. 3 justeres, så minimumsnormeringen opgøres på institu-
tionsniveau fra lovens ikrafttrædelse og at det illustreres, hvordan dette omsættes i børnenes hverdag
ved beregninger af reelle normeringer og gennemsigtighed på disse tal for alle forældre.
Kommunernes Landsforening (KL) finder det positivt, at normeringer opgøres som et årligt gennemsnit i
kommunen. Det er afgørende, at kommunen kan prioritere ressourcerne der, hvor behovet er størst. Der-
for er det helt centralt for KL, at normeringer også fremadrettet opgøres som et kommunalt årligt gen-
nemsnit. KL finder det positivt, at lovbemærkningerne understreger, at det fortsat er den enkelte kom-
mune, som har ansvaret for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen.
KL finder det endvidere positivt, at opgørelsesmetoden tager afsæt i den eksisterende normeringsopgø-
relse. Opgørelsesmetoden er helt central for kommunernes mulighed for at overholde kravet om mini-
mumsnormeringer, og hvis metoden løbende ændres, vil det ifølge KL forskyde kommunernes norme-
ringstal og vanskeliggøre kommunens mulighed for at styre området. Det er afgørende for KL, at eventu-
elle ændringer af opgørelsesmetoden fuldt ud modsvares af kompensation til kommunale merudgifter.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
10
Sags nr.: 21/21367
KL bemærker, at jo mindre lederne indgår i de lovbestemte personalekrav, jo mindre vil incitamentet til at
have mange ledere på området være. KL finder det afgørende, at der ikke fastsættes et lovkrav om den
præcise medarbejdersammensætning. Det er et anliggende for kommunerne som arbejdsgiver og for de
lokale ledere. Men KL noterer sig, at der er et ønske blandt forligskredsen om at følge med i udviklingen,
og KL indgår gerne i videre dialog herom. KL finder det endvidere centralt, at opgørelsen af normerin-
gerne bygger på valide data, herunder i dagtilbudsportalen og institutionsregisteret.
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) billiger selve rammen omkring minimumsnormerin-
ger, som er beskrevet. Dog bør betegnelsen "pædagogisk personale" præciseres, hvis udgangspunktet er
uddannet pædagogisk personale. LDD ønsker herudover, at lederen – uagtet dagtilbuddets størrelse – altid
ligger ud over den grundlæggende normeringsnøgle.
Selveje Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt at kravet om minimumsnormeringer opgøres som et
gennemsnit på kommuneplan. Ydermere finder Selveje Danmark det relevant, hvis kravet om minimums-
normeringer i højere grad blev udspecificeret i forhold til konkret pædagogisk arbejde med børnene i reel
tid på institutionen og ikke som en bruttotildeling til kommunens budgetområde.
Selvejende og private institutioners forening (SPIFO) er enig med de partier, der havde foretrukket, at op-
gørelsen og dokumentationen af overholdelsen af minimumsnormeringer burde ske på institutionsniveau
og ikke på kommuneniveau. SPIFO bemærker videre, at den forslåede vægtning af ledernes arbejdstid på
0,85 slet ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Som en del af aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2021 er det besluttet mellem aftaleparti-
erne, at det kommende lovkrav om minimumsnormeringer fra 2024 skal opgøres som et årligt gennemsnit
på kommuneniveau. Dette giver mulighed for lokal politisk prioritering ud fra lokale hensyn såsom børne-
gruppens sammensætning, daginstitutionernes størrelse og placering mv.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at drøfte muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lov-
bundne minimumsnormeringer på institutionsniveau i 2024, når der foreligger viden om, hvordan kom-
munerne indfaser de lovbundne minimumsnormeringer, og når de nødvendige data om bl.a. normeringer
på institutionsniveau foreligger på et tilstrækkeligt valideret grundlag.
Det fremgår videre af den politiske aftale, at opgørelsen af normeringer følger Danmarks Statistiks opgø-
relsesmetode, dog med tre ændringer, som omfatter 1) at børn under tre år i børnehaven skal sikres en
normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i måneden efter, barnet er fyldt tre år, 2) at
ledere skal indgå med en vægt på 85 pct. frem for 100 pct. og 3) at personale ansat som følge af statslige
puljemidler til sociale normeringer ikke skal indgå. Den konkrete vægtning af ledere er fastsat af aftalepar-
tierne som en del af den samlede aftale om minimumsnormeringer, og med udgangspunkt i den økonomi-
ske ramme, som er afsat til aftalen med hhv. Aftale om finansloven for 2020 og Aftale om finansloven for
2021.
Med "pædagogisk personale" forstås pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og pæda-
gogiske ledere, herunder indgår vikarer for pædagogisk personale og støttepersonale. Pædagogstuderende
og pædagogiske assistentelever indgår ligeledes, men med en vægt der tager højde for deres praktiktid og
skoletid. Der korrigeres i opgørelsen ikke for fravær blandt det pædagogisk personale som følge af fx ferie
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
11
Sags nr.: 21/21367
eller sygdom, dog med undtagelse af fravær som følge af barsel. Dette tilsvarer, at der i opgørelsen heller
ikke korrigeres for børnenes sygefravær eller ferie. Der eksisterer i dag ikke et datagrundlag til at fraregne
fravær blandt børn og personale som følge af fx sygdom eller ferie, og det er vurderingen, at det vil kræve
omfattende registreringer, som vil tage tid fra arbejdet med børnene, såfremt det vil skulle fraregnes.
Den konkrete opgørelsesmetode foreslås med lovforslaget fastsat i bekendtgørelse. Der henvises i den for-
bindelse til afsnit 3.1.6 i dette høringsnotat. Bekendtgørelsen forventes ligeledes at blive suppleret af en
orienteringsskrivelse fra ministeriet, der yderligere uddyber opgørelsesmetoden.
Det er med aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 ikke aftalt, at der skal fastsættes et lov-
krav for den uddannelsesmæssige fordeling mellem pædagogisk personale i daginstitutioner. Det fremgår
af aftalen, at det i tillæg til mere pædagogisk personale er vigtigt for aftalepartierne, at det pædagogiske per-
sonale har de rette kvalifikationer. Aftalepartierne er derfor enige om årligt at følge udviklingen i uddan-
nelsessammensætningen blandt det pædagogiske personale i dagtilbud på baggrund af uddannelsessam-
mensætningen i 2020. Det fremgår også af aftalen, at det er forventningen, at midlerne til minimumsnor-
meringer samlet set anvendes på en måde, så den nuværende uddannelsessammensætning blandt persona-
let som minimum fastholdes. Det ligger til grund for beregningsforudsætningerne bag den foreslåede
kompensation, at den nuværende stillingsmæssige fordeling blandt det pædagogiske personale kan fasthol-
des. Der er med aftalen endvidere afsat midler til opkvalificering af det pædagogiske personale fra 2023 og
frem.
Endelig bemærkes, at det endvidere fremgår af den politiske aftale om minimumsnormeringer, at aftale-
partierne opfordrer til, at kommunerne arbejder hen imod, at forældre får et lokalt indblik i den "praktiske
oplevede normering" i de enkelte daginstitutioner. Der vil for at understøtte dette blive udviklet et konkret
redskab til kommunerne, der med udgangspunkt i kommunale opgørelser af bl.a. det pædagogiske perso-
nales tid med børnene, ledernes rolle i hverdagen, sygefravær og øvrige særlige lokale hensyn kan anvendes
til at komme nærmere en opgørelse af en "praktisk oplevet normering" i de enkelte daginstitutioner i kom-
munen. Der er afsat en reserve på 5 mio. kr. til dette arbejde i 2022.
Det er skrevet ind i lovforslagets indledning, at det fremgår af den politiske aftale om minimumsnormeringer, at det er for-
ventningen, at midlerne til minimumsnormeringer samlet set anvendes på en måde, så den nuværende uddannelsessammensæt-
ning blandt personalet som minimum fastholdes. Det ligger til grund for beregningsforudsætningerne bag den foreslåede kom-
pensation, at den nuværende stillingsmæssige fordeling blandt det pædagogiske personale kan fastholdes.
Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.4 Normeringen for børn under tre år i børnehave
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bemærker, at der er et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til
lovforslaget, som BKF gerne vil bede om genovervejes. I beregningen af minimumsnormeringerne frem-
går det, at børnene skal tælle som vuggestuebørn til og med den måned, hvor barnet bliver 3 år. BKF har
undersøgt sagen og umiddelbart ser det ud til, at i langt hovedparten af kommunerne bliver et barn børne-
havebarn i den måned, barnet fylder 3 år. Hvis den udregning af minimumsnormeringerne fastholdes, vil
det ifølge BKF betyde et fald i kommunernes normeringer, som BKF ikke mener, man kan være tjent
med. Lovforslaget vil således ifølge BKF medføre yderligere merudgifter for kommunerne, hvis de skal
leve op til minimumsnormeringskravet, og hvis kravet medfører en senere overflytning af barnet, vil det
betyde behov for yderligere kapacitet i dagplejen og i vuggestuerne.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
12
Sags nr.: 21/21367
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL bifalder det fore-
slåede krav om, at vuggestuenormeringen skal følge med børnene, hvis de flyttes i børnehave, inden de er
fyldt 3 år. Ifølge BUPL og Lederforeningen vil det få stor betydning for børnene, fordi det fremadrettet
ikke kan bruges som sparemanøvre at lave tidlig overflytning af vuggestuebørn til børnehave. Dermed vil
eventuel beslutning om tidlig overflytning alene bero på pædagogiske hensyn - ikke økonomiske. BUPL og
Lederforeningen foreslår endvidere, at der indsættes et "minimum" i det foreslåede § 19 a, stk. 2. BUPL
ønsker det herudover tydeliggjort i bemærkningerne, at: ”kommunerne som udgangspunkt forpligtes til at
lade vuggestuenormeringen følge med barnet frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år, uanset
om barnet er flyttet i børnehave”. Hvis kommunen planlægger en gennemsnitlig vuggestuenormering, som
er bedre end lovens minimum på et pædagogisk personale til tre børn, skal kommunerne ifølge BUPL og
Lederforeningen også lade den bedre normering følge med de børn, der rykker i børnehave, inden de er
fyldt tre år.
Børnenes bureau bemærker, at det forekommer vanskeligt at gennemskue, hvordan det sikres, at en nor-
mering, som på papiret følger barnet på baggrund af barnets alder, reelt kommer til at gavne barnet på gul-
vet. Børnenes bureau anbefaler derfor, at det bør sikres, at børn ikke rykker fra vuggestue til børnehave
for tidligt. Børnenes bureau har ikke kendskab til eksempler, hvor et barn er blevet rykket for sent, og det
bør sikres, at enhver rykning altid er i barnets interesse.
Dansk Industri (DI) bemærker, at kravet om, at børn under tre år, der går i et alderssvarende tilbud for 3-
årige inden skolestart, skal modtage en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 barn, frem-
står unødigt indskrænkende for den enkelte daginstitutionsleders muligheder for at fordele ressourcerne
internt i institutionen. Personalet og forældrene er ifølge DI de mest kompetente til at vurdere, hvor
mange og hvilke ressourcer, der skal afsættes til det enkelte barn.
FOA – Fag og Arbejde vil gerne rose aftalepartierne for at foreslå, at børn under tre år, der går i et alders-
svarende dagtilbud for 3-årige, skal modtage en normering svarende til minimum 1 pædagogisk personale
per tre børn.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bakker op om at børn tælles som vuggestuebørn i normerings-
henseende, indtil de er fyldt 3 år. FOLA opfordrer til, at det i denne sammenhæng også anføres at børn,
der fylder 6 år, mens de går i dagtilbud, fastholder normeringen fastsat til børn i alderen 3-6 år.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Partierne bag aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 har ønsket, at det skal være pædago-
giske hensyn frem for økonomi, som styrer tidspunktet for oprykning til børnehave. Med lovforslaget fo-
reslås det derfor, at børn, der starter i børnehave, før de er fyldt tre år, skal have en normering svarende til
minimum 1 pædagogisk personale per 3 børn frem til den 1. i måneden efter at barnet er fyldt tre år.
BUPL og Lederforeningen foreslår i den forbindelse, at der indsættes et "minimum" i det foreslåede § 19
a, stk. 2. Dette er imødekommet.
I forhold til børn, der fylder 6 år, mens de går i daginstitution, bemærkes, at det foreslåede krav om mini-
mumsnormeringer vil gælde alle børn i daginstitutioner frem til skolestart. Børn, der fylder 6 år, mens de
går i daginstitution, vil med lovforslaget således også være omfattet af kravet om minimum et pædagogisk
personale pr. seks børn.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
13
Sags nr.: 21/21367
I forhold til BUPL og Lederforeningens forslag om at stille det som et krav, at kommuner, som har priori-
teret en bedre vuggestuenormering end det lovfastsatte minimum, forpligtes til at lade denne normering
følge børn under tre år i børnehaven, bemærkes, at det falder uden for den politiske aftale, herunder den
afsatte økonomi.
Der er i beregningerne bag den foreslåede kompensation til kommunerne taget højde for, at normeringen
skal følge barnets alder, således at børn under tre år skal sikres den lovfastsatte minimumsnormering for
vuggestuer på en pædagogisk personale pr. tre børn. Det bemærkes i den forbindelse, at de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget DUT-forhandles med KL.
Der er i den foreslåede § 19 a, stk. 2, tilføjet et "minimum". Lovforslagets bemærkninger er tilsvarende konsekvensrettet.
Bemærkningerne har ikke i øvrigt givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.1.5 Lovkrav om minimumsnormeringer i privatinstitutioner
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL bemærker, at tilsy-
net med, om privatinstitutioner har samme normeringsniveau som det gennemsnitlige niveau i kommu-
nen, bør ske ved, at kommunerne forpligtes til fra starten af året at melde det forventede gennemsnitlige
normeringsniveau ud i daginstitutioner under den kommunale forsyning.
BUPL og Lederforeningen forholder sig herudover kritisk til, at der i forslaget ligger et skærpet norme-
ringskrav alene for privatinstitutioner, idet det vil gælde for den enkelte institution. BUPL ser gerne, at der
på sigt bliver krav om minimumsnormeringer på institutionsniveau, men det fremlagte lovforslag kræver
alene, at privatinstitutioner har forpligtelser på institutionsniveau, mens kommunale institutioner vil kunne
ligge dårligere, hvis blot andre kommunale institutioner ligger bedre. BUPL kan nære en bekymring for,
om kombinationen af dette krav til normeringerne i privatinstitutioner kombineret med manglende krav til
pædagogandel i realiteten vil udhule pædagogandelen i privatinstitutionerne.
BUPL og Lederforeningen nævner ligeledes, at det driftstilskud, som privatinstitutioner får i henhold til
loven, ikke rummer udgifter til støttepædagoger m.v. I henhold til lovforslaget vil støttepædagoger m.v.
blive medregnet i det kommunale normeringsgennemsnit. Det understreger ifølge BUPL og Lederforenin-
gen dels nødvendigheden af at opgøre institutionsnormeringer uden støtte og visiteret specialindsats, men
gør også sammenhængen mellem betingelser og krav i forhold til privatinstitutioner uklare.
Dansk Erhverv opfordrer til, at dialogen med de private institutioner om dokumentationen af normerin-
gen i institutionen i praksis ikke bliver for administrativ tung og at dokumentationskravene bliver simple
og passende til den driftsmæssige hverdag i en institution.
Dansk Friskoleforening bemærker, at det, som også gengivet i flere tidligere høringssvar, er en væsentlig
problemstilling for de private daginstitutioner på 0-2 årsområdet, at der ikke er lige forudsætninger for at
leve op til kravet om minimumsnormeringerne, som der er i kommunen. Dette da finansieringen af mini-
mumsnormeringerne opnås igennem driftstilskuddet – hvilket for netop denne gruppe af dagtilbud, bliver
beregnet på baggrund af den gennemsnitlige budgetterede driftsudgift pr. barn i et aldersvarende dagtil-
bud, og ikke de gennemsnitlige udgifter i alderssvarende daginstitution. Dette medfører ifølge Dansk Fri-
skoleforening, at det normeringskrav, der stilles de private institutioner, er knyttet op på daginstitutioner,
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
14
Sags nr.: 21/21367
hvorimod driftstilskuddet beregnes på baggrund af både daginstitutioner og dagpleje (som ikke er omfattet
af minimumsnormeringskravene).
Dansk Industri (DI) bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af forslaget, hvilken periode, der tages ud-
gangspunkt i, når private dagtilbud skal leve op til det kommunale årlige gennemsnit for normeringer (§19
a stk. 4). Det er problematisk for ligebehandlingen af tilbud, hvis private institutioner i et givet år skal leve
op til en gennemsnitlig normering, der først kan opgøres, når det pågældende år er gået. Dertil anfører DI,
at kravet om at privatinstitutioner som minimum skal leve op til de gennemsnitlige normeringer i de kom-
munale institutioner (efter indførelse af minimumsnormeringer) udgør en stramning af kravene til de pri-
vate institutioner. DI finder, at privatinstitutioners fleksibilitet derved indskrænkes ift. at kunne udvikle
alternative tilbud og dermed mangfoldigheden i de valgmuligheder, forældrene har til rådighed. Det står
endvidere ikke klart for DI, hvad konsekvenserne vil være for dagtilbud, der ikke lever op til kravene.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) bemærker, at det fortsat er en væsentlig problemstilling, at
de budgetterede nettodriftsudgifter til dagplejeområdet, som ikke omfattes af minimumsnormeringerne,
forsat indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til private daginstitutioner som optager børn i al-
deren 0-2 år. DLO finder, at det medfører en markant ulighed i muligheden for at imødekomme det gen-
nemsnitlige normeringsniveau i kommunens daginstitutioner. Det vil ifølge DLO som konsekvens over
indfasningsårene blive tiltagende vanskeligere for de private dagtilbud, der optager børn i 0-2 årsalderen, at
indfri normeringskravet, ligesom det vil være en vedblivende udfordring i fremtiden efter fuld indfasning
af minimumsnormeringerne.
FOA – Fag og Arbejde ønsker i afsnit 3.1.1 vedr. godkendelseskriterier en ændring, så ordet pædagogandel i
tredje afsnit ændres til andel uddannet pædagogisk personale.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) bemærker, at det er særdeles vigtigt, at der er gennemsigtig-
hed i de kommunale budgettildelinger til de selvejende og private dagtilbud, således at det er tydeligt, at
der – i lighed med de kommunale institutioner – er økonomisk mulighed for at leve op til minimumsnor-
meringerne. Det er ifølge FOBU derfor vigtigt, at der fra landspolitisk side kommer en tydelig melding
om, at private, selvejende og kommunale dagtilbud ikke må forskelsbehandles økonomisk i forhold til at
kunne leve op til minimumsnormeringer.
FOBU bemærker videre, at i forhold til en eventuel indberetning fra dagtilbuddene om deres normeringer
er det endvidere vigtigt at sikre, at det kan ske enkelt og ubureaukratisk. FOBU forudsætter i øvrigt i den
forbindelse, at der ikke er nævneværdige administrative udgifter knyttet hertil.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det fremgår af den foreslåede §19 a, stk. 4, at kommu-
nalbestyrelsen skal sikre, at normering i privatinstitutioner mindst svarer til den årlige gennemsnitlige nor-
mering i daginstitutioner, som indgår i den kommunale forsyning. Det fremgår ligeledes af lovforslagets
bemærkninger, at kommunerne skal føre tilsyn i private tilbud med inddragelse af både kvalitative og
kvantitative data, herunder fx data om normering og sygefravær. Da kommunalbestyrelsen ikke har adgang
til privatinstitutionens budgetter, data om normeringer eller sygefravær mv., vil det ifølge KL være res-
sourcekrævende for kommunerne at leve op til tilsynsforpligtelsen på dette område. KL anfører derfor, at
det bør fremgå tydeligt i loven, at privat-institutionerne har pligt til at indsende den nødvendige informa-
tion til den kommunale forvaltning.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
15
Sags nr.: 21/21367
Selveje Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt, at de budgetterede nettodriftsudgifter til dagplejeområ-
det, der ikke omfattes af minimumsnormeringer, stadig indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet
til privatinstitutioner, hvis målgruppe blandt andet er børn fra 0-2 år. Det vil ifølge Selveje Danmark gene-
rere en ulighed i relation til en opfyldelse af det gennemsnitlige normeringsniveau, og institutioner af
denne type vil få svært ved at indfri de kommende normeringskrav. Selveje Danmark vil anbefale, at man
med den nye lovgivning sikrer, at institutionerne ikke belastes økonomisk eksempelvis gennem kompensa-
tion for merudgifter eller ved revision af beregningsgrundlaget for tilskuddet.
Selvejende og private institutioners forening (SPIFO) bemærker, at opgørelsen som et årligt gennemsnit i
kommunen betyder, at kommunen kan fordele normeringen, så institutioner med udsatte børn/børn der
kræver særlig støtte får over gennemsnittet, mens andre institutioner får mindre, og dermed mindre end
den lovfæstede minimumsnormering. Dette betyder at minimumsnormeringen ikke kommer til at gælde
for alle institutioner og dermed alle børn. SPIFO anfører, at der dermed ikke tale om en reel minimums-
normering for alle børn. Herudover anføres det, at privatinstitutioners tilskud vil blive beregnet ud fra
kommunens gennemsnit, mens den enkelte private institution skal leve op til den lovfæstede minimums-
normering. Dette betyder at privatinstitutioner med udsatte børn/børn der kræver særlig støtte, vil få min-
dre end kommunale institutioner med samme børnesammensætning. I denne sammenhæng skal man være
opmærksom på, at dagtilbudslovens § 27 (der ikke ændres) fastslår, at privatinstitutioner ikke kan afvise at
optage et barn, med mindre der ikke er plads.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger vedrørende bl.a. be-
regningsgrundlaget for privatinstitutioner, og hvordan det foreslåede krav til normeringer påvirker tilbud-
dene.
I lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at normeringen i privatinstitutioner
mindst svarer til den årlige gennemsnitlige normering i daginstitutioner, som indgår i den kommunale for-
syning (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger). Såfremt kommunens
gennemsnitlige normeringsniveau er højere end den foreslåede lovfastsatte minimusnormering, vil privat-
institutionerne i kommunen, ligeledes skulle leve op til et bedre normeringsniveau end det foreslåede mini-
mumskrav til normering i daginstitutioner.
Med lovforslaget fastholdes de gældende tilskudsregler for privatinstitutioner. Det følger af § 36, stk. 1-3 i
dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitu-
tion, og at driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støt-
tepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Kommuner kan vælge at give et til-
skud, der svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter
pr. barn i en alderssvarende daginstitution. I hovedparten af kommunerne er udgifterne pr. barn i dagpleje
mindre end udgifter pr. barn i en vuggestue.
Tilskudsreglerne sikrer, at driftstilskuddet til privatinstitutioner tager højde for den variation, der er mel-
lem kommunerne på området, og at der sikres en sammenhæng i forhold til det serviceniveau, som op-
holdskommunen tilbyder i de offentlige dagtilbud, og som er udgangspunktet for forældrenes frie valg.
Samtidig sikrer reglerne, at de kommuner, hvor dagpleje udgør en del af kommunens dagtilbud for 0-2-
årige børn, og hvor dagplejen har lavere driftsudgifter end daginstitutioner, fleksibilitet til at kunne fast-
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
16
Sags nr.: 21/21367
sætte et højere driftstilskud til privatinstitutioner, herunder om det skal medføre øgede udgifter på dagtil-
budsområdet, hvis flere forældre vælger en plads i privatinstitution. Det bemærkes, at privatinstitutioner
selv kan fastsætte forældrenes egenbetaling, og vil kunne prioritere højere forældrebetaling end i kommu-
nens daginstitutioner.
Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen sikre, at privatinstitutioner opfylder mindst samme norme-
ringsniveau, som det gennemsnitlige niveau i daginstitutioner under kommunens forsyning. Som det frem-
går af lovforslaget vil det f.eks. kunne ske ved, at kommunen beder privatinstitutionen om at indsende do-
kumentation for dette hvert år. Der er i den forbindelse spurgt ind til, hvilket grundlag dette skal foretages
på og om der stilles særlige krav til kommunens forpligtelse til at føre tilsyn hermed. Hertil bemærkes, at
det er den enkelte kommune, der fastsætter de nærmere rammer for kommunens forpligtelse til at sikre, at
privatinstitutioner lever op til gældende regler.
Det er tydeliggjort i bemærkningerne til den foreslåede § 19 a, stk. 4, at det eksempelvis kan være med udgangspunkt i de
årlige normeringstal, der i dag offentliggøres af Danmarks Statistik, og som vil fremgå på institutionsniveau på den udvidede
dagtilbudsportal, når privatinstitutionerne fra 2024 og frem vil skulle leve op til normeringskravet.
Herudover er afsnit 3.1.1 i lovforslaget, der beskriver de gældende regler for kommunalt fastsatte godkendelseskriterier for
privatinstitutioner, justeret, således at "pædagogandel" er ændret til "pædagogisk uddannet personale". Dette er i overens-
stemmelse med de gældende regler.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.6 Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af normeringer
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL vil anbefale, at den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udvides, så ministeren også kan stille mere præcise krav til, at kom-
munerne i forlængelse af - eller i forbindelse med - vedtagelsen af det kommunale budget offentliggør og
fremlægger, hvilken normering og hvilken uddannelsessammensætning, der kan forventes realiseret i kom-
munen i det kommende år.
Børnenes bureau anbefaler, at det ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen, jf. den foreslåede § 19 a, stk. 5,
sikres, at samtlige aktiviteter, som ikke udgør reel tid hos barnet og samtlige personaler, som ikke kan an-
ses for fyldestgørende, holdes ude af normeringsopgørelsen. Det er Børnenes bureaus opfattelse, at para-
metrene og den behandling af nøgletal, som indgår i den opgørelsesmodel, som er udviklet af arbejdsgrup-
pen nedsat af Børne- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune (juni 2020) ”omsættertabellen”, bør an-
vendes. Endelig er det derfor Børnenes bureaus overordnede anbefaling, at de af lovforslagets bemærknin-
ger, som skaber rammerne for bekendtgørelsens udformning, udvides til at kunne hjemle en alternativ op-
gørelse.
Familiepolitisk Netværk bemærker, at faglige autoriteter har anført, at institutionerne, som de har udviklet
sig i dag, ikke overholder dagtilbudsloven, fordi de ikke kan – selv under optimale ledelsesforhold – sikre
børns trivsel, læring og udvikling. Familiepolitisk Netværk anbefaler derfor, at ministeren snarest muligt
fastsætter nærmere regler for den specifikke opgørelsesmetode med det formål gennem denne lov at ga-
rantere, at dagtilbudsloven fremover overholdes.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
17
Sags nr.: 21/21367
Dansk Friskoleforening bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at børne- og Undervisningsministeren
skal kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, der skal indberettes i forbindelse med minimumsnor-
meringerne. Dansk Friskoleforening beder om, at der er opmærksomhed på, at administrative opgaver af-
vejes i forhold til den tid, der går fra kerneopgaven: børnene.
Dansk Industri (DI) bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til udkastet (afsnit 3.1.3), at den speci-
fikke opgørelsesmetode for krav om minimumsnormeringer vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, da
metoden vil have en stor detaljeringsgrad. Hertil bemærker DI, at såfremt de private og øvrige ikke-kom-
munale påføres yderligere administrative byrder i forbindelse med disse opgørelser, skal de også kompen-
seres herfor via et højere administrationstilskud.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) finder det for så vidt angår privatinstitutioner uhensigts-
mæssigt, at omfanget af og karakteren af de data, som ministeren kan forlange rapporteret, ikke angives i
lovforslaget, men alene i senere bekendtgørelse. Det giver ifølge DLO en uvished og samtidig en bekym-
ring for omfanget og omkostningen af den administrative belastning for institutionerne. I sammenhæng
med øvrige tiltag om dataindberetning vil DLO derfor igen opfordre til, at der indtænkes kompensation
for merudgifter, alternativt at beregningsgrundlaget for administrationstilskuddet gentænkes.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) anbefaler, at børne- og undervisningsministeren sender bekendt-
gørelsen om opgørelsesmetoden for normeringer i høring blandt relevante parter. Den nye opgørelsesme-
tode bør så vidt muligt spejle en virkelighed, som forældre og børn finder genkendelig. FOLA anbefaler
videre, at normeringstal og normeringsopgørelsesmetoden er tilgængelig for alle forældrebestyrelser i dag-
tilbud samt for lokale forældreorganisationer.
HvorErDerEnVoksen anbefaler, at opgørelsen for minimumsnormeringer skal beregnes ud fra persona-
lets reelle tid med børnene – en beregning i børnehøjde. HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor, at der i
bekendtgørelsen, jvf. den foreslåede § 19 a, stk. 5, sikres at personaletid, der ikke bruges på samvær med
børnegrupperne fratrækkes den gældende normeringsstatistik.
Kommunernes Landsforening (KL) ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af evt. bekendtgørelse og
vejledning. KL’s høringssvar afgives med forbehold for den økonomiske forhandling, herunder i forhold
til bekendtgørelsen som udmønter model for opgørelse af normeringer.
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) er bekymret for den foreslåede bemyndigelse til
børne- og undervisningsministeren i forhold til, om denne vil fastsætte nærmere regler om den specifikke
opgørelsesmetode for minimumsnormeringer i dagtilbud - særligt i lyset af, at der jf. udkastet er tale om en
høj detaljegrad. LDD spørger til hvad denne bemyndigelse konkret betyder og indebærer.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærkes, at det med § 19 a, stk. 5, i lovforslaget forslås, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetoden for normeringer. Der er i den forbindelse ikke
tale om, at ministeren kan fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger fra daginstitutioner og
kommunerne i forbindelse med minimumsnormeringer, men alene, at ministeren kan fastsætte regler, der
specificerer, hvordan normeringerne skal opgøres i relation til lovkravet om minimumsnormeringer.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
18
Sags nr.: 21/21367
Det er aftalt mellem aftalepartierne, at opgørelsen af normeringer følger Danmarks Statistiks opgørelses-
metode, dog med tre ændringer, som omfatter 1) at børn under tre år i børnehaven skal sikres en norme-
ring på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i måneden efter, barnet er fyldt tre år, 2) at ledere
skal indgå med en vægt på 85 pct. frem for 100 pct. og 3) at personale ansat som følge af statslige pulje-
midler til sociale normeringer ikke skal indgå. Bekendtgørelse vil således udspecificere den aktuelle opgø-
relsesmetode fra Danmarks Statistik samt de tre nævnte ændringer.
Bekendtgørelsen vil blive sendt i ekstern høring forud for udstedelse -forventeligt i efteråret 2021. Be-
kendtgørelsen foreslås at træde i kraft 1. januar 2024, hvor det foreslåede lovkrav om minimumsnormerin-
ger forventes at træde i kraft. For at skabe størst mulig gennemsigtighed om opgørelsesmetoden for foræl-
dre, kommuner mv. forventes bekendtgørelsen udstedt pr. 1. januar 2021. Bekendtgørelsen forventes lige-
ledes at blive suppleret af en orienteringsskrivelse fra ministeriet, der yderligere uddyber opgørelsesmeto-
den.
I forhold til gennemsigtighed om normeringsniveauer og uddannelsessammensætning i de enkelte kom-
muner henvises til, at aftalepartierne har aftalt, at den eksisterende dagtilbudsportal skal udvides og for-
bedres, jf. initiativ 5 i den politiske aftale af 5. december 2020. Her vil bl.a. fremgå oplysninger om kom-
munernes normeringsniveauer og uddannelsessammensætningen blandt personalet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.7 Økonomisk kompensation for minimumsnormeringer
Aarhus Kommune bemærker, at beregningen af personalebehovet ved lovbundne minimumsnormeringer
er på baggrund af de indskrevne børn i 2019. Prognoserne viser, at der er flere børn i 2024, hvilket vil give
et større behov end beregnet for 2024. Personalebehovet og dermed økonomien bør ifølge Aarhus Kom-
mune reguleres for udviklingen i børnetallet. Samtidig betyder nedvægtningen af lederne i forhold til tidli-
gere opgørelser merudgifter for Aarhus Kommune. Det ser ifølge Aarhus Kommune ikke ud til, at det be-
regnede bloktilskud i 2024 er forhøjet med en kompensation for nedvægtningen af lederne.
Aarhus Kommune bemærker videre, antagelsen om at kommunerne overkompenseres for udgifter til
overhead og den deraf varslede sænkning af overhead vil medføre, at kommunerne bliver økonomisk
straffede for at leve op til det politiske ønske, der er udtrykt i vejledningen.
Børnenes bureau foreslår, at en allokering fra staten af øremærkede midler til enhver tid medfører en sik-
ring af, at midlerne fører til reel forøgelse af kommunens samlede budget til børneområdet, fx via fastlås-
ning af kommunens budget- eller regnskabsniveau på dagtilbudsområdet, som derfor ikke vil kunne regu-
leres som følge af fx andre lokale politiske prioriteringer. Forslaget begrundes af Børnenes bureau med, at
midler ellers vil kunne allokeres til dagtilbudsområdet, hvorefter kommuner fx modregner beløbet i egne
budgetter med den konsekvens, at det politisk markedsførte løft af fx dagtilbudsområdet reelt aldrig finder
sted. Dette kan ifølge Børnenes bureau medføre vildledning af offentligheden til ugunst for børnene.
Børnenes bureau foreslår videre, at det sikres, at kommuner reelt forpligtes til at anvende enhver tildeling
af ikke-øremærkede midler på dagtilbudsområdet, dersom disse midler formelt tildeles fx minimumsnor-
meringer. Forslaget skyldes, at en uforpligtende tildeling af midler, som politisk markedsføres afsat til fx
minimumsnormeringer, men som de facto anvendes uden for dagtilbudsområdet, ifølge Børnenes bureau
vil kunne medføre vildledning af offentligheden til ugunst for børnene.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
19
Sags nr.: 21/21367
Familiepolitisk Netværk anbefaler at omsættertabellen fra Fredensborg kommune (se bilag), som udregner
den reelle normering i børnehøjde, anvendes som udgangspunkt for budgettering (se bilag). Dette vil
ifølge Familiepolitisk Netværk kræve en forøgelse af budgettet med ca. 35 procent.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bemærker, at lovforslaget skønnes at have økonomiske konse-
kvenser for kommunerne. Der er afsat 1.567,1 mio. kr. Med de nye opgørelsesmetoder, som yderligere
forventes justeret frem mod 2023 forventer FOLA, at kommunerne bevæger sig væsentligt længere væk
fra at kunne opfylde lov om minimumsnormeringer, da færre ansatte vil indgå i opgørelsen af minimums-
normering. Derfor er det FOLA’s vurdering, at der skal afsættes væsentligt flere midler til minimumsnor-
meringer.
FOLA anbefaler herudover, at lov om minimumsnormeringer fører til, at serviceloftet for kommunerne
hæves, så det bliver muligt for kommunerne at finansiere minimumsnormeringer også fremover, når stati-
stikopgørelsen ændres.
Selvejende og private institutioners forening (SPIFO) bemærker, at der i den bagvedliggende politiske af-
tale er der afsat 1.567,1 mio. kr. i 2024 og frem til de lovbundne Minimumsnormeringer. SPIFO peger på
at det af den politiske debat og i medierne er fremgået, at ca. 20% af midlerne vil skulle bruges på admini-
stration og kontrol med ordningen. SPIFO bemærker, at det således er en meget stor andel af de afsatte
midler, der ikke vil gå til ”varme hænder”, og SPIFO bemærker, at administrationsandelen står i skærende
kontrast til den administrationsprocent på 2,1 %, som private og selvejende institutioner modtager i admi-
nistrationstilskud. Der burde efter SPIFO`s opfattelse sættes fokus på denne problemstilling og skabes
større gennemsigtighed med kommunens administrative omkostninger, så der sikres lige vilkår.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om den afsatte økono-
miske kompensation.
Det bemærkes indledningsvist, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget om minimumsnormeringer
skal DUT-forhandles med KL.
De økonomiske beregninger bag den aftalte model for minimumsnormeringer tager udgangspunkt i Dan-
marks Statistiks normeringsopgørelse for 2019, som opgøres på kommuneniveau. I beregningen af den
økonomiske kompensation er der taget højde for de ændringer af normeringsopgørelsen, som er aftalt
mellem aftalepartierne. Det vil sige, at der er taget højde for udgifterne ved, at børn under tre år i børneha-
ven skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i måneden efter, de er
fyldt tre år, at ledere skal indgå med en vægt på 85 pct., samt at personale ansat som følge af de statslige
puljer til sociale normeringer skal fraregnes. Det er normal praksis for DUT-sager, at der ikke kompense-
res for demografiske forskydninger og udviklinger i den kommunale og regionale økonomi. Det kan dertil
bemærkes, at den kommende velfærdslov skal understøtte, at når der bliver flere ældre og børn, så følger
pengene med. Af den grund er det ikke indregnet i de økonomiske konsekvenser ved indeværende lov-
forslag.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
20
Sags nr.: 21/21367
Fra 2024 og frem vil kommunerne blive kompenseret for konsekvenserne af indeværende lovforslag over
bloktilskuddet, hvor udgifterne til pædagogisk personale skal afholdes inden for den kommunale servicer-
amme. Den kommunale serviceramme løftes tilsvarende. Det vil således ikke være nødvendigt for kom-
munerne under ét at reducere udgifterne på andre serviceområder for at kunne indfri lovkravet om mini-
mumsnormeringer.
I den foreslåede kompensation af kommunerne er der tillagt 20 pct. i overhead til de løn- og pensionsud-
gifter, som lovforslaget forventes at medføre som følge af meransættelser af pædagogisk personale i kom-
munerne. En overheadsats på 20 pct. følger DUT-praksis. Det bemærkes, at kompensationen for over-
headudgifter i kommunerne ikke er øremærket til afledte udgifter Kommunerne kan frit råde over mid-
lerne, som overføres over bloktilskuddet, så længe kommunerne overholder det kommende lovkrav om
minimumsnormeringer, herunder kan kommunerne anvende kompensationen for overheadudgifter til
løn- og pensionsudgifter, hvis niveauet af afledte udgifter viser sig at være lavere end 20 pct. Med aftale
om kommunernes økonomi for 2022 er regeringen og KL enige om, at der i fællesskab skal afdækkes mu-
lige opdateringer af DUT-vejledningen fra 2007, herunder om beregningen af overheadomkostninger.
Med lovforslaget er der ikke varslet sænkelser af overheadsatsen.
Med indeværende lovforslag sikres et lovfastsat minimum for personaleressourcer på daginstitutionsområ-
det. Kommunerne kompenseres for de økonomiske konsekvenser, der følger heraf. Da der med indevæ-
rende lovforslag lægges en bund under daginstitutionsområdet, vurderes der ikke at være behov for en
øremærkning af midlerne. Derudover vurderes det uhensigtsmæssigt at fastlåse kommunernes budgetter
og regnskaber, da kommunernes muligheder for at prioritere efter de lokale forhold dermed fjernes.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.8 Klageadgang
Familiepolitisk Netværk anbefaler, at det fremgår hvor og hvordan man som forældre kan rette en klage
over de normeringer, man måtte opleve i sit barns dagtilbud.
Børnenes bureau anbefaler, at der i loven tages stilling til, hvordan og hvortil der kan klages over norme-
ringsniveauet i det enkelte dagtilbud, herunder at der i lovens bemærkninger bør redegøres både for gæl-
dende ret og retstilstanden som følge af ikrafttrædelsen af den foreslåede § 19 a. I forbindelse med redegø-
relsen af retstilstanden peger Børnenes bureau på, at det er essentielt, at det oplyses, på hvilket grundlag,
der kan klages – herunder hvordan der kan klages over normeringen i den enkelte vuggestue eller børne-
have, og det bør konkret fremgå, hvordan der opnås kendskab til, om normeringen aktuelt overholdes.
HvorErDerEnVoksen mener, at der i loven ved ikrafttrædelsen af den foreslåede § 19 a skal beskrives
proces og adgang til, hvordan klager over normeringsniveauet skal håndteres af forældre. Herunder er det
ifølge HvorErDerEnVoksen vigtigt at præcisere grundlaget for, at der kan klages, hvordan der klages over
normeringen i den enkelte dagtilbud, og hvordan der opnås kendskab til den reelle normeringer, og om
minimumsnormeringer overholdes.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Med lovforslaget forslås det, at lovkravet om minimumsnormeringer skal gælde på kommuneniveau. Så-
fremt man mener, at kommunen ikke overholder det lovfastsatte minimumskrav om et pædagogisk perso-
nale pr. tre børn i vuggestuer og et pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver målt som et årligt
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
21
Sags nr.: 21/21367
gennemsnit på kommuneniveau, har man mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen, der fører
tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndig-
heder. Det er Ankestyrelsen selv, der beslutter, om der er tilstrækkelig grundlag til at rejse en tilsynssag.
Inden for de lovfastsatte minimumskrav vil det være op til den enkelte kommune at fastsætte normerings-
niveauerne i de enkelte daginstitutioner i kommunen, fx ud fra overvejelser om lokale forhold såsom bør-
negruppernes sammensætning, daginstitutionernes størrelse og placering mv. En kommune kan således
politisk beslutte inden for lovgivningens minimumskrav at fastsætte et serviceniveau, hvor der er priorite-
ret et bedre normeringsniveau i nogle daginstitutioner i kommunen end i andre.
Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter serviceniveauet i kommunen. Det følger af retssikkerhedslo-
vens § 60, stk. 3, at der ikke er mulighed for at klage over det politisk besluttede serviceniveau i kommu-
nen. Som borger i kommunen har man altid mulighed for at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen
eller borgmesteren i kommunen, såfremt man er utilfreds med det politisk besluttede serviceniveau.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.9 Velfærdsaftalekommuner
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL finder det uheldigt,
at de to kommuner, som er en del af frihedsforsøgene, fritages for kravet om at leve op til minimumsnor-
meringer. Fritagelsen gælder frem til 30. september 2024, altså det første år med lovkrav om minimums-
normeringer. BUPL vil foreslå, at de to forsøgskommuner konkret får mulighed for frivilligt at tilslutte sig
lovens bestemmelser, herunder mulighed for at sænke tilskudsprocenten til privat pasning.
Børnenes bureau anbefaler på det kraftigste, at enhver fremtidig mulighed for fravigelse af lovkravet om
minimumsnormering allerede nu udelukkes. Børnenes bureau anfører, at deres opfattelse er fuldstændig på
linje med det norske departements tilgang, hvor det kommunale selvstyre må vige for barnets tarv, og at-
det vil være i strid med Børnekonventionens princip om barnets bedste, jf. Børnekonventionens artikel 3,
og det vil udgøre et regressivt tiltag, hvis lovkravet om minimumsnormering fraviges. Børnenes bureau
mener heller ikke, at ”velfærdskommuner” burde undtages.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Formålet med velfærdsaftalerne er at frisætte udvalgte kommuner og tilbuds varetagelse af dagtilbudsom-
rådet og folkeskoleområdet med henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum
for medarbejdere og ledere for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgerne. Erfaringer
fra velfærdsaftalerne skal anvendes som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens vel-
færdssamfund på bl.a. dagtilbudsområdet.
På dagtilbudsområdet omfatter velfærdsaftaleloven Helsingør Kommune og Rebild Kommune. Velfærds-
aftaleloven betyder, at de to kommuner har mulighed for at fravige en række bestemmelser i dagtilbudslo-
ven frem til den 30. september 2024. Med velfærdsaftaleloven er der fastsat en række hegnspæle, som
kommunerne ikke kan fravige. På dagtilbudsområdet omfatter hegnspælene bl.a. den eksisterende tilsyns-
bestemmelse (dagtilbudslovens § 5) og tilskudsbestemmelser, herunder tilskud til privat pasning (dagtil-
budslovens § 83).
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
22
Sags nr.: 21/21367
Med lovforslaget foreslås det, at velfærdsaftalekommunerne ikke omfattes af de foreslåede lovkrav om mi-
nimumsnormeringer i daginstitutioner, nedsættelse af minimumstilskuddet til privat pasning til brug for en
privat pasningsordning og styrkelsen af tilsynet med dagtilbud før den 1. oktober 2024, hvor velfærdsfor-
søgene udløber.
Såfremt de to velfærdsaftalekommuner ønsker det, er der dog ikke noget til hinder for, at kommunerne
kan indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner eller tilrettelægge deres nuværende tilsynspraksis, så
denne efterlever de foreslåede skærpede krav til kommunens tilsyn med dagtilbuddene. Dertil skal det be-
mærkes, at den økonomiske kompensation, som Børne- og Undervisningsministeriet har foreslået, også
omfatter velfærdsaftalekommunerne, selvom disse ikke omfattes af de foreslåede lovkrav før den 1. okto-
ber 2024.
Tilskuddet til privat pasning er som nævnt en hegnspæl, og da det foreslås, at velfærdsaftalekommunerne
ikke skal omfattes af det foreslåede krav om at nedsætte minimumstilskuddet til privat pasning, vil vel-
færdskommunerne ikke kunne nedsætte tilskuddet til privat pasning i forsøgsperioden svarende til forsla-
get.
Velfærdsforsøget løber frem til den 30. september 2024. Herefter vil de to velfærdsaftalekommuner på
dagtilbudsområdet være omfattet af de foreslåede lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner,
muligheden for at nedsætte minimumstilskuddet til privat pasning til brug for en privat pasningsordning
og de skærpede krav til kommunernes tilsyn med dagtilbud samt de øvrige bestemmelser i dagtilbudslo-
ven.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.2 Minimumstilskudsprocenten til privat pasning til brug for en privat pasningsordning
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bemærker i forhold til forslaget om, at nedsætte minimumstil-
skudsprocenten til privat pasning, at det som sådan giver god mening at frisætte kommunerne. Men BKF
vil gerne appellere til, at denne del af lovforslaget tages ud og fremsættes med øvrige ændringer i ram-
merne for de private pasningsordninger. Dette for at kunne foretage en samlet behandling af emnet.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) bemærker, at forslaget om at nedsætte minimumstilskuds-
procenten i lovforslaget og forslaget om at reducere det tilladte antal af børn hos en privat pasningsord-
ning, som vil blive behandlet senere og særskilt, bør samtænkes, da de to tiltag vil få indbyrdes effekt.
DLO bemærker videre, at det konkrete forslag er uproportionelt i forhold til grundlaget for 0- 2 års-områ-
det. DLF anfører, at hvor reduktionen vil få konsekvenser for langt størstedelen af de private pasnings-
ordninger, imødekommer det alene ganske få reelle situationer, hvor henvisning til minimumsnormerin-
gerne har relevans (og daginstitutioner er billigste dagtilbud for aldersgruppen). Enten hvor en kommune
ikke tilbyder vuggestuepladser, eller hvor den kommunale dagpleje har overkapacitet og derved en ufor-
holdsmæssig høj omkostning. I lovforslagets forudsætning sammenholdes således to forskellige afsæt for
beregning af tilskuddet, hhv. den kommunale dagpleje og den kommunale vuggestue. Lovforslagets inten-
tion vil derfor ifølge DLO som konsekvens alene betyde en reel forringelse uden i øvrigt at have sammen-
hæng til krav om minimumsnormering.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
23
Sags nr.: 21/21367
For at opnå større proportionalitet foreslår DLO følgende to forslag: a) Tilskuddet til forældre, der vælger
privat pasningsordning, udgør minimum 75 % af et alderssvarende tilbud, der ikke er omfattet af mini-
mumsnormeringer. Hvor billigste alderssvarende kommunale plads er omfattet af minimumsnormeringer,
kan kommunen vælge at reducere til 71 %, eller b) at tilskuddet til forældre, der vælger privat pasningsord-
ning, udgør minimum 71 % af et alderssvarende tilbud, der er omfattet af minimumsnormeringer.
Familiepolitisk Netværk anfører, at private pasningsordningers normeringer som hovedregel er en del
bedre end det niveau, som loven med minimumsnormeringer fastsætter. Bl.a. på denne baggrund foreslås
det, at kommunerne ikke får mulighed for at nedsætte tilskuddet. Familiepolitisk Netværk anfører endvi-
dere, at kommunerne har en stor udfordring med at rekruttere personale til dagtilbuddene. Da der ifølge
Familiepolitisk Netværk er en stor søgning til de alternative tilbud, både fra forældre og personale, vil det
ifølge Familiepolitisk Netværk ikke være i offentlighedens og slet ikke i barnets tarv at gøre det sværere at
oprette eller drive private tilbud.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for at ned-
sætte minimumstilskudsprocenten til private pasningsordninger fra 75 pct. til 71pct. Denne nedsættelse
afspejler ifølge KL, at private pasningsordninger ikke skal leve op til lovkravet om minimumsnormeringer.
KL noterer, at det giver kommunerne frihed til at fastsætte tilskudsprocenten efter kommunale prioriterin-
ger.
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere bemærker, at tilskuddet til forældre,
der vælger privat pasningsordning, beregnes efter kommunens udgifter til den kommunale dagpleje. Afta-
lepartierne har besluttet, at den kommunale dagpleje ikke skal være omfattet af aftale om minimumsnor-
meringer. Landssammenslutningen mener ikke, at argumentet om at tilskudsprocenten til private pas-
ningsordninger skal nedsættes, så de private pasningsordninger ikke får del i midlerne til minimumsnorme-
ringer, kan bruges som argument for at nedsætte tilskudsprocenten.
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere bemærker videre, at nogle kommu-
ner har fastsat, at børn, der passes i private pasningsordninger, skal passes i minimum 48 timer om ugen.
Passes de i færre timer, nedsættes forældrenes tilskud. Andre kommuner har krav om mindst 40 timers
pasning, hvis ikke forældrenes tilskud skal blive nedsat. En overordnet nedsættelse af tilskuddet fra 75% til
71% rammer ifølge landssammenslutningen altså i særlig høj grad de forældre, der er bosiddende i først-
nævnte kommuner, hvis forældrene har den holdning, at deres børn ikke skal tvinges til at være i pasning
mindst 48 timer om ugen.
Landssammenslutningen af foreninger af selvstændige børnepassere bemærker videre, at gældende regler
ikke giver mulighed for økonomisk fripladstilskud til pasning i en privat pasningsordning. Dermed er en
del forældre i Danmark allerede afskåret fra et reelt frit valg af pasningstilbud. En nedsættelse af tilskud-
dets størrelse vil gøre andelen af forældre, der afskæres fra et reelt frit valg endnu større. Landssammen-
slutningen af foreninger for selvstændige børnepassere opfordrer aftaleparterne til at sikre en langt højere
grad af frit valg for den enkelte familie, så de kan finde det pasningstilbud, der bedst dækker deres barns
og deres families behov for pasning.
Selveje Danmark henviser i relation til nedsættelse af tilskud til forældre, der vælger private pasningsord-
ninger, til DLO´s høringssvar herom, som Selveje Danmark bakker op omkring.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
24
Sags nr.: 21/21367
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker indledningsvist, at forslaget om at nedsætte minimumstil-
skudsprocenten til privat pasning har direkte sammenhæng til de foreslåede minimumsnormeringer i dag-
institutioner, herunder den forudsatte økonomi i lovforslaget, hvorfor det indgår i dette lovforslag. Dette
da det foreslås, at minimumsnormeringerne alene skal omfatte daginstitutioner, og at minimumstilskuds-
procenten for tilskud til privat pasning, jf. nedenfor, vil skulle justeres, så det afspejler, at private pasnings-
ordninger ikke skal leve op til det kommende lovkrav om minimumsnormeringer.
I aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020 er der ligeledes aftalt nye rammer for nyoprettede
private pasningsordninger bl.a. i forhold til det maksimale antal børn. Denne del vil blive udmøntet i et
senere lovforslag.
Det bemærkes, at det konkrete tilskud til privat pasning efter gældende regler fastsættes af kommunalbe-
styrelsen, men skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklu-
sive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet
kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Til-
skuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Dette kan både være med udgangs-
punkt i udgifterne til daginstitution og til dagpleje afhængig af kommunens tilskud inden for de enkelte
aldersgrupper og af kommunens organisering af området. I en række kommuner er en plads i daginstitu-
tion den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog til samme
aldersgruppe i kommunen.
Det er i høringssvarene foreslået, at bestemmelserne om mindstetilskud til privat pasning opdeles, så der
er fastsat én procentsats, hvis kommunens tilskud tager udgangspunkt i den billigste budgetterede netto-
driftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2 for dagpleje og én procentsats hvis
kommunens tilskud tager udgangspunkt i den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive
udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2 for daginstitutioner, afhængig af hvilket tilbud i aldersgruppen der
har de billigste nettodriftsudgifter i kommunen. Dette muliggør, at det alene er i de kommuner, hvor dag-
institutioner har de laveste nettodriftsudgifter i samme aldersgruppe, at det lovfastsatte mindstetilskud til
privat pasning vil blive påvirket af de nye regler.
Lovforslaget er på den baggrund justeret, så minimumsprocentsatsen til tilskud til privat pasning opdeles. Det foreslås, at
kun hvis den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen er i en plads i daginstitution, skal tilskuddet udgøre mindst 71 pct. af den budgetterede nettodrifts-
udgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2 i en daginstitution til samme aldersgruppe i kommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
3.3 Styrket tilsyn med dagtilbud
3.3.1 Overordnede bemærkninger til styrket tilsyn med dagtilbud
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL vil gerne kvittere
for, at det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan står beskrevet som udgangspunk-
tet for tilsynet. Det er væsentligt, at dagtilbuddene oplever, at der er sammenhæng og kontinuitet mellem
den opgave, de er blevet stillet, og det, der lægges vægt på i tilsynet. BUPL og Lederforeningen finder
imidlertid, at lovforslaget prioriterer kontrol og styring højere end understøttelse af pædagogisk dømme-
kraft og udvikling.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
25
Sags nr.: 21/21367
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) støtter en intention om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet,
og BKF anser det for vigtigt, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet og anerkender behovet for at
præcisere, hvordan den kommunale tilsynspraksis kan styrkes. BKF finder videre, at rette og optimale nor-
meringer sammen med en styrkelse af tilsynet med dagtilbud vil kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan
udvikles, styrkes og forbedres. BKF noterer sig, at der i lovforslaget opstilles en række minimumskrav til
det kommunale tilsyn med dagtilbud, hvor det for BKF er positivt, at det fremgår af lovforslaget, at der er
en vis fleksibilitet i forhold til, hvordan kommunerne udmønter minimumskrav, herunder antal og type
besøg, metoder og hvad angår uvildighed.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) tilslutter sig intensionerne om et styrket tilsyn, herunder at
der skal være forudsigelighed i tilsynet og den dialog, som de foreslåede krav til et styrket tilsyn lægger op
til.
FOA – Fag og Arbejde vil gerne takke aftalepartierne bag lovforslaget om minimumsnormering og tilsyn
med dagtilbud. FOA forventer, at både aftalen om minimumsnormeringer og tilsyn vil bidrage til væsent-
lige kvalitetsløft i dagtilbuddene, og at en mere udførlig beskrivelse af tilsynsopgaven vil betyde, at tilsynet
i højere grad vil kunne bidrage til udvikling af kvaliteten i dagtilbuddene. FOA er især tilfredse med, at der
fremover vil være minimumskrav til tilsyn i dagtilbud, så tilsyn fx altid indeholder observationer, og at
kommunen skal sikre uvildighed i tilsynet. Herudover glæder FOA sig over etableringen af et statsligt rej-
sehold, som FOA håber kan betyde, at man bliver klogere på, hvad der ligger til grund for lav kvalitet i det
pædagogiske arbejde eller tilsyn, dér hvor den findes.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bakker op om, at der indføres lovfastsatte minimumskrav til til-
syn. FOLA finder, at der i dag er alt for mange forskellige tilgange til tilsynsopgaven og opgaven løses
med meget varierende ambitionsniveau.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) finder, at det er en styrke ved lovforslaget, at man i øget
grad vægter gennemsigtighed, uvildighed, styrket fokus på udvikling og opfølgning, samt tager afsæt i den
styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag.
Dansk Erhverv bakker overordnet set op om forslaget om større ensartethed i tilsynet med den pædagogi-
ske kvalitet i landets kommuner og bakker ligeledes op om, at der skabes en større transparens om infor-
mationerne på tværs af daginstitutioner.
Dansk Industri (DI) kan generelt ikke støtte udkastet til lovforslag. DI bemærker, at lovudkastet ikke i til-
strækkelig grad skaber tryghed om, at de ikke-kommunale tilbud behandles på lige fod med de kommunale
særligt mht. vilkår for tilsyn samt ved opgørelse og administration.
Dansk Friskoleforening bifalder et øget fokus på at tydeliggøre kravene til, hvad der ligger i tilsynsopgaven
hos kommunerne og i forlængelse deraf stille skarpt på beskrivelse og offentliggørelse af kommunens
tilsynsproces og deraf afledte tilsynselementer. Friskolerne finder, at dette vil give privatinstitutioner og
puljeordninger ved friskolerne øget transparens i forhold til, hvad man kan forvente af den tilsynspraksis,
der er i kommunen og det kan være med til at sikre et ensartet tilsyn – uanset juridisk ejerform.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker overordnet, at det er positivt, at der afsættes midler til at
løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet, og at arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud handler om at
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
26
Sags nr.: 21/21367
sikre, at ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene. KL noterer sig, at lovforslaget ikke ændrer ved, at
kommunalbestyrelsen fortsat har det fulde ansvar for dagtilbuddet. KL anderkender vigtigheden af, at til-
synet med dagtilbud har en høj kvalitet og bakker derfor op om behovet for at præcisere, hvordan den
kommunale tilsynspraksis kan styrkes.
Selveje Danmark finder det overordnet positivt, at forslaget udspringer af en stærk ambition om styrket
kvalitet i dagtilbud gennem et forslag om styrket tilsyn på området samt i form af minimumsnormeringer.
Aarhus Kommune bemærker, at tillid og dialog som centrale elementer af tilsynet er fraværende i lov-
forslaget, ligesom den lokale ledelse i mindre grad italesættes som en central aktør i at sikre, at tilsynet
medfører forbedringer i kvaliteten af læringsmiljøerne i dagtilbuddet. Aarhus Kommune bemærker videre,
at det er positivt, at lovforslaget fortsat lader den enkelte kommune definere og beskrive indholdet i de
rammer, der udgør tilsynet. Omvendt finder Aarhus Kommune, at minimumskravene i de overordnede
rammer er meget detaljerede, hvilket begrænser de kommunale betingelser for at udforme tilsynet, så det
passer til den enkelte kommunale kultur og organisering.
3.3.2 Høj grad af detaljering
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og KL undrer sig overordnet over den høje grad af detaljering og
detailregulering, som fremgår af lovforslagets bemærkninger. BKF finder ikke, at dette stemmer overens
med regeringens intention om større grad af frisættelse af institutionerne i deres løsning af velfærdsopga-
verne.
KL bemærker, at lovbemærkningerne beskriver forventninger til det kommunale tilsyn på et meget detalje-
ret niveau. KL finder det dog positivt, at lovforslag og lovbemærkninger skaber en fleksibilitet i forhold til,
hvordan kommunerne udmønter minimumskrav, herunder antal og type besøg, metoder samt veje til at
sikre uvildighed. Dette er ifølge KL blandt andet vigtigt, fordi det kræver kendskab til lokale forhold og
det enkelte dagtilbud, hvis tilsynet skal understøtte den løbende faglige kvalitetsudvikling.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringsnotatets afsnit 3.3.1 og 3.3.2
Som led i den politiske aftale om minimumsnormeringer fra den 5. december 2020, som er indgået mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er det aftalt, at kommu-
nernes tilsyn med dagtilbud skal styrkes via lovgivningsmæssige minimumskrav til tilsynet.
De foreslåede nye minimumskrav til tilsynet har til formål at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af
dagtilbuddene samtidig med, at minimumskravene skal medvirke til at styrke kontrollen med den pædago-
giske kvalitet i dagtilbuddene.
De foreslåede nye krav indebærer, at der er elementer, som f.eks. brug af anmeldte og uanmeldte besøg,
observationer, uvildighed, at tilsynet føres på et bredt datagrundlag mv., som vil skulle indgå i alle kommu-
ners tilsynspraksis, hvor minimumskravene er udformet på en måde, som giver kommunerne et stort lo-
kalt råderum i forhold til at kunne tilrettelægge tilsynet på en måde, som afspejler de lokale behov.
I lovforslagets bemærkninger er minimumskravene nærmere beskrevet, ligesom der er angivet en række
eksempler på f.eks. hvilke data, kommunerne kan lade indgå som grundlag i tilsynet, hvordan kommunen
kan sikre uvildighed i tilsynet, hvad der nærmere forstås ved observationer mv. Inden for rammerne af
dagtilbudsloven vil det være den enkelte kommune, som beslutter, hvordan tilsynet skal tilrettelægges i
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
27
Sags nr.: 21/21367
kommunen, herunder antallet af tilsynsbesøg, hvornår der skal føres anmeldte og uanmeldte tilsyn, hvor-
når der skal foretages observationer i et dagtilbud mv., hvordan kommunen vil efterleve kravet om uvil-
dighed mv.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.3 Krav om, at tilsynet skal føres med inddragelse af data
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL finder, at det fore-
slåede krav om, at tilsynet skal føres på baggrund af en bred vifte af data potentielt kan udfordre metode-
friheden og pædagogers faglige dømmekraft. BUPL og Lederforeningen finder, at det i sidste ende kan
betyde, at der trækkes én bestemt datatype eller metode ned over praksis for at kunne leve op til kravene
til tilsynet.
Børne og Kulturchefforeningen (BKF) oplever, at der mangler sammenhæng mellem krav om dataind-
samling i forbindelse med tilsynet og de afsatte ressourcer til det. I bemærkningerne til lovforslaget frem-
går eksempelvis, at der skal ske en løbende ajourføring af data/indberetninger, normeringer, gennemsnits-
alder på medarbejderne, andel af pædagoger mv. på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet og den enkelte
daginstitution undergår konstant forandringer, så hvis disse data skal løbende ajourføres, er det ifølge BKF
en meget stor opgave for den enkelte kommune.
BKF vurderer videre, at de data, der skal indsamles og de forhold, der skal beskrives i forbindelse med til-
synet og kvalitetsudviklingen, er meget omfattende, ligesom der efterlyses en afgrænsning og præcisering i
forhold til, hvilke data der er nødvendige for at bidrage til kvalitetsudviklingen.
FOA – Fag og Arbejde (FOA) bemærker, at de kunne ønske, at det blev skrevet ind i lovforslagets be-
mærkninger, at tilsynet kan bidrage til at pege på, hvilke data der er behov for at indhente.
KL og BKF bemærker, at det følger af lovforslaget, at kommunerne skal føre tilsyn i private tilbud med
inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder fx data om normering og sygefravær. Da
kommunalbestyrelsen ikke har adgang til privatinstitutionens budgetter, data om normeringer eller sygefra-
vær mv., vil det ifølge KL og BKF være ressourcekrævende for kommunerne at leve op til tilsynsforplig-
telsen på dette område. Det bør derfor fremgå tydeligt i loven, at privatinstitutioner har pligt til at ind-
sende den nødvendige information til den kommunale forvaltning.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det foreslåede krav om, at tilsynet med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både kvali-
tative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg samt den løbende
dialog med dagtilbuddet, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4, indebærer, at den tilsynsførende forud for et til-
synsbesøg vil skulle indhente en række relevante og aktuelle oplysninger om det konkrete tilbud, som ud
fra forskellige perspektiver og dermed på et bredt grundlag giver indsigt i indholdet i dagtilbuddet og kva-
liteten af det pædagogisk læringsmiljø. De forskellige oplysninger vil skulle danne baggrund for tilsynsbe-
søget, ligesom oplysningerne vil kunne give den tilsynsførende et grundlag for at vurdere, om der er kon-
krete forhold, der særligt skal være fokus på, når den tilsynsførende kommer på tilsynsbesøg.
I lovbemærkningerne er nævnt en række eksempler på data, der kan indgå i grundlaget for tilsynsbesøget.
Dette kan f.eks. være oplysninger om tilbuddets rammer som f.eks. normering, gruppestørrelse mv. Det
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
28
Sags nr.: 21/21367
kan ligeledes være oplysninger om ledelse, forældresamarbejde, inddragelse af børneperspektiv mv., der
fortæller noget om tilbuddets proceskvalitet. Herudover kan det være oplysninger, der siger noget om,
hvordan dagtilbuddet understøtter børnenes trivsel, børnenes kommunikative og sproglige kompetencer
mv., eller hvordan tilbuddet understøtter børnenes overgang til skolen. I lovudkastets bemærkninger frem-
går det ligeledes, at oplysninger om det pædagogiske arbejde fra dagtilbuddets pædagogiske læreplan, op-
lysninger fra tidligere tilsynsbesøg mv. kan være oplysninger, der kan indgå som grundlag for tilsynet. Alle
de nævnte typer af data er alene eksempler på data.
I forhold til BKF’s bemærkning om, at der efterlyses en afgrænsning og præcisering i forhold til, hvilke
data der er nødvendige for at bidrage til kvalitetsudviklingen, skal det bemærkes, at det foreslåede krav in-
debærer, at det vil være et krav, at tilsynet skal føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative
data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg samt den løbende dialog med dagtilbud-
det, men det vil være op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke data, der vil være relevant at lade
indgå i grundlaget for et tilsynsbesøg.
I forhold til BKF’s bemærkninger om manglende sammenhæng mellem krav om dataindsamling i forbin-
delse med tilsynet og de afsatte ressourcer skal det bemærkes, at det inden for den lovgivningsmæssige
ramme er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke typer af data, herunder omfanget af data, der skal
indgå i grundlaget for tilsynet, og at der med udkastet til lovforslag om skærpede krav til det pædagogiske
tilsyn ikke stilles krav om løbende ajourføring af data/indberetninger, normeringer, gennemsnitsalder på
medarbejderne, andel af pædagoger mv. på dagtilbudsområdet.
I forhold til BUPL’s og Lederforeningens kommentar om, at kravet om at føre tilsyn på baggrund af en
bred vifte af data kan udfordre metodefriheden og pædagogens faglige dømmekraft, skal det bemærkes, at
datagrundlaget handler om, at tilsynet skal føres på grundlag af en bred vifte af data, som tilsammen kan
give oplysninger om den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet. Data kan f.eks. være oplysninger om dagtil-
buddets strukturelle forhold, proceskvalitet eller oplysninger, der giver viden om, hvordan dagtilbuddet
arbejder med at forberede børnene på at starte i skole. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at
kommunerne i udmøntningen af den foreslåede bestemmelse fortsat vil skulle efterleve øvrige gældende
krav i dagtilbudsloven.
I forhold til FOAs bemærkning vil det blive skrevet ind i bemærkningerne til udkast til lovforslag, at tilsy-
net kan bidrage til at pege på, hvilke data der er behov for at indhente.
I forhold til KL’s og BKF’s bemærkning om, at det bør skrives ind i lovforslaget, at de private tilbud har
pligt til at indberette de nødvendige data til kommunen, skal det bemærkes, at udkastet til lovforslag ikke
lægger op til, at kommunerne skal inddrage specifikke data som grundlag for tilsynet. Der henvises i øvrigt
til afsnit 3.1.5, hvor det er uddybet, hvordan kommunernes tilsyn med overholdelse af det foreslåede krav
til minimumsnormering i privatinstitutioner kan foregå.
Det er skrevet ind i bemærkningerne til udkast til lovforslag, at tilsynet med et dagtilbud kan bidrage til at pege på, hvilke
data der er behov for at indhente.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
29
Sags nr.: 21/21367
3.3.4 Krav om uvildighed i tilsyn
Aarhus Kommune oplyser, at tilsynet i Aarhus Kommune er forankret i ledelseslinjen. Aarhus Kommune
finder ikke, at det i lovforslagets ordlyd er klart, om kommunerne fortsat har mulighed for at forankre til-
synet i ledelseslinjen, og at det derfor er afgørende for den kommunale udmøntning, at kravet om uvildig-
hed bliver beskrevet mere tydeligt.
Børne- og Kulturforeningen (BKF) finder det positivt, at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvordan
kommunen udmønter de foreslåede minimumskrav til tilsynet, herunder i forhold til at sikre uvildighed.
BKF finder det videre afgørende, at der sikres uvildighed og habilitet i forbindelse med kommunens tilsyn,
og at der tages afsæt i de foreliggende og nødvendige data og en faglig vurdering.
Børnerådet anfører, at det skal tilstræbes, at tilsynet er ensartet og uvildigt, så børn, uanset hvor de bor el-
ler hvilket tilbud de modtager, er sikret et trygt dagtilbud af høj kvalitet.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) ønsker, at tilsynsopgaven gennemføres ved ekstern part
for at sikre uvildighed og skille interesser blandt tilsynsmyndighed og tilsynsførte.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) kvitterer for, at det bliver fastsat, at der skal være uvildig-
hed i tilsynet.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) finder det afgørende, at tilsynspersonen er uvildig. FOLA ser det
gerne præciseret, at tilsynet ikke kan tilrettelægges i ledelseslinjen, eller ved at ledere i samme kommune
fører tilsyn med hinandens dagtilbud. FOLA mener, det skal fremgå eksplicit af lovforslaget, at den per-
son, der fører tilsynet, ikke også kan stå for den daglige sparring samt opfølgning på tilsynet, da personen i
givet fald vil skulle føre tilsyn med eget arbejde.
Dansk Friskoleforening bifalder, at man vil vægte uvildigheden, men friskolene savner uddybning af, hvor-
ledes dette kan ske. Dansk Friskoleforening forstår uvildigheden som en garant for den mangfoldighed,
som dagtilbudsområdet er – og skal være – præget af. De børnehaver og vuggestuer, der er tilknyttet fri-
skoler rundt omkring i hele landet, er præget af stor diversitet i lighed med de friskoler, de er knyttede til.
Denne præmis mener Dansk Friskoleforening er afgørende vigtig at holde fast i, og dermed er tilsynets
uvildighed helt central.
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere bemærker, at de finder det overor-
dentligt vigtigt, at der nu sikres et mere kvalificeret og uvildigt tilsyn med de kommunale dagtilbud. Lands-
sammenslutningen bemærker videre, at dette har været vilkårene i flere år for de private pasningsordnin-
ger, som sikrer kvalitet i pasningstilbuddet.
Selveje Danmark mener ikke, at det bør være landets kommuner, der fører tilsyn med egne samt andre og
til tider konkurrerende ikke-offentlige velfærdstilbud. Transparente, uvildige og centrale tilsyn har åbenlyse
fordele, og Selveje Danmark finder, at dagtilbud også bør underlægges et sådant tilsyn med en tilhørende
fælles kvalitetsmodel baseret på ensartede og tydelige regler omkring gennemførelse af tilsyn, afrapporte-
ring, klageadgang med videre.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
30
Sags nr.: 21/21367
Selvejende og private daginstitutioners forening (SPIFO) bemærker, at spørgsmålet om uvildighed i kom-
munens tilsyn med dagtilbud har været genstand for en del debat. SPIFO finder, at det vil styrke uvildig-
heden i kommunens tilsyn, hvis tilsynet udføres af en anden person end den, som til daglig har ansvar for
faglig sparring med det pågældende tilbud. SPIFO skriver videre, at tilsynet med dagtilbud i enkelte kom-
muner er ”udliciteret” til andre aktører end kommunen selv, og SPIFO undrer sig over, at denne mulighed
ikke er beskrevet eller reguleret i lovforslaget, da denne fremgangsmåde også er en vej til en højere grad af
uvildighed.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
De foreslåede nye minimumskrav til tilsynet har til formål at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af
dagtilbuddene samtidig med, at minimumskravene skal medvirke til at styrke kontrollen med den pædago-
giske kvalitet i dagtilbuddene.
I forhold til Aarhus Kommunes bemærkning om, at det ikke er tydeligt, hvorvidt kommunerne fortsat har
mulighed for at forankre tilsynet i ledelseslinjen skal det bemærkes, at det vil være et krav, at de foreslåede
nye minimumskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbud skal indgå i alle kommuners tilsynspraksis, hvor
det inden for rammerne af dagtilbudsloven vil være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan tilsy-
net konkret skal tilrettelægges, herunder hvordan de enkelte elementer skal omsættes i kommunens tilsyns-
praksis.
Det foreslåede krav om, at kommunerne skal sikre uvildighed i tilsynet vil indebære, at tilsynet med dagtil-
buddene skal tilrettelægges og udføres på en måde, som understøtter, at den tilsynsførende i videst muligt
omfang er upartisk og kan forholde sig neutralt i forhold til det dagtilbud, som den tilsynsførende skal føre
tilsyn med, herunder vurdere den pædagogiske kvalitet.
Den enkelte kommune vil i forlængelse heraf således skulle forholde sig til, hvordan kommunen sikrer
uvildighed i tilsynet. I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår det, at uvildighed blandt
andet vil kunne sikres ved, at tilsynet føres på et ensartet grundlag, som sikrer, at den tilsynsførende vurde-
rer kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i de enkelte dagtilbud på en ensartet og på forhånd besluttet
måde. Det følger videre, at det foreslåede krav om, at tilsynet skal være baseret på kvalitative og kvantita-
tive data, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4, også vil indgå som et væsentligt element i at sikre uvildighed i tilsy-
net.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at kommunen i relation til at sikre uvildighed kan overveje, om
det skal være forskellige personer, der fører tilsynet, om det i alle tilfælde skal være den samme person, der
både fører tilsyn med dagtilbuddet og samtidig har ansvar for f.eks. den løbende faglige sparring med det
konkrete dagtilbud.
Viden og kendskab til dagtilbuddet er væsentligt i forhold til at understøtte udviklingen af den pædagogi-
ske kvalitet, men i relation til myndighedsdelen af et tilsyn kan viden og kendskab også skabe risiko for, at
den tilsynsførende ikke i tilstrækkelig grad kan vurdere den pædagogiske kvalitet på en objektiv måde.
Det skal bemærkes, at det foreslåede krav om at sikre uvildighed i tilsynet ikke vil indebære, at den tilsyns-
førende skal være ansat i forvaltningen.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
31
Sags nr.: 21/21367
Det vil inden for rammerne af dagtilbudsloven være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan tilsy-
net konkret skal tilrettelægges i kommunen. Kommunen vil skulle beskrive og offentliggøre, hvordan tilsy-
net med det pædagogiske indhold konkret tilrettelægges i kommunen, herunder hvordan kommunen sikrer
uvildighed i tilsynet, jf. den foreslåede § 5, stk. 2.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.5 Beskrivelse af tilsynspraksis, offentliggørelse af tilsynsrapporter og fastsættelse og offentlig-
gørelse af rammer for tilsynet
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL foreslår i relation
til det foreslåede krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter, jf. den foreslåede § 5, stk. 3, at tilsynsrappor-
ten ikke alene skal have fokus på proceskvalitet, men også på de rammer, som kommunen stiller til rådig-
hed for, at daginstitutionen kan lykkes med høj kvalitet. Derfor skal pædagogandel, normeringer, ledelses-
spænd, omsætning (ledelse, pædagoger, børn) samt omfang af personalets efter- og videreuddannelse
ifølge BUPL og Lederforeningen fremgå af tilsynsrapporten.
BUPL og Lederforeningen mener endvidere, at det bør være et krav, at medarbejderrepræsentanter ind-
drages under tilsynet og i særdeleshed inden offentliggørelse af en tilsynsrapport. BUPL og Lederforenin-
gen anfører videre, at der skal være krav om, at offentliggjorte tilsynsrapporter, som har medført skærpet
tilsyn, skal overskrives af nye tilsynsrapporter efter eksempelvis 3 måneder., som vil styrke kommunens
forpligtelse til opfølgning på tilsynet og modvirke, at dagtilbuddet fastholdes i en negativ fortælling. BUPL
og Lederforeningen finder videre, at det skal sikres, at offentliggjorte tilsynsrapporter ikke bliver en offent-
lig gabestok med personhenførbare oplysninger, fx i lokale medier, idet de bemærker, at der er risiko for,
at tilsynsrapporten kan spores til enkelte medarbejdere, hvis en tilsynsrapport er baseret på enkelte små
enheder.
BUPL og Lederforeningen foreslår endvidere, at kommunen forpligtes til at inddrage leder og pædagogisk
personale i drøftelse og tilrettelæggelse af kommunens tilsyn, herunder indhold i tilsynet, så leder og perso-
nale har fuld gennemsigtighed i tilsynet, og der skabes størst mulig tillid, ejerskab og udviklingsfokus.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og Dansk Friskoleforening gør opmærksom på, at kom-
munerne efter gældende regler i dag er forpligtet til at offentliggøre rammerne for det eksisterende tilsyn,
men at offentliggørelse af rammerne halter i mange kommuner. DLO mener derfor, at det bør kommuni-
keres tydeligere, så det sikres, at kommunerne fremover offentliggør rammerne for tilsynet, og Dansk Fri-
skoleforening spørger, hvordan ministeriet vil sikre, at kommunerne offentliggør rammerne i relation til ny
lovgivning.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) tilslutter sig det foreslåede krav om at kommunalbestyrel-
sen skal beskrive, hvordan tilsynet tilrettelægges og bemærker, at dette vil sikre en tiltrængt transparens i
arbejdet.
Dansk Friskoleforening bifalder et øget fokus på at tydeliggøre kravene til, hvad der ligger i tilsynsopgaven
hos kommunerne og i forlængelse deraf stille skarpt på beskrivelse og offentliggørelse af kommunens
tilsynsproces og deraf afledte tilsynselementer. Dansk Friskoleforening bemærker, at dette vil give privat-
institutioner og puljeordninger ved friskolerne øget transparens i forhold til, hvad man kan forvente af den
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
32
Sags nr.: 21/21367
tilsynspraksis, der er i kommunen, som kan være med til at sikre et ensartet tilsyn – uanset juridisk ejer-
form.
Selvejende og private institutioners forening (SPIFO) ser gerne, at det gældende lovkrav om, at kommu-
nerne skal offentliggøre rammerne for tilsynet, konkretiseres yderligere, så det fremgår, hvordan og hvor
disse rammer offentliggøres.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Med udkast til lovforslag foreslås det, at kommunen minimum hvert andet år skal offentliggøre en tilsyns-
rapport for den enkelte daginstitution, enhed i daginstitutionen og puljeordning, ligesom der vil skulle of-
fentliggøres en samlet tilsynsrapport for hele dagplejen.
Det følger af forslagets bemærkninger, at tilsynsrapporten vil skulle indeholde relevante oplysninger ved-
rørende vurderingen af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddets læringsmiljøer fra de tilsynsbesøg, kom-
munen har foretaget, hvor evt. konkrete anvisninger og besluttede udviklingsmål eller lignende også vil
kunne indgå i rapporten.
Inden for den lovfastsatte ramme vil det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke oplysninger
der skal fremgå af tilsynsrapporten, og hvordan den skal udformes, hvor formålet med tilsynsrapporten er,
at den både bidrager til åbenhed om kvaliteten og kan anvendes og indgå på en meningsfyldt måde i den
løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene mv.
I relation til BUPL’s og Lederforeningens bemærkninger om, at dagtilbuddets rammer også vil skulle indgå
i tilsynsrapporten, kan kommunen efter forslaget beslutte, at oplysninger om f.eks. normering, organise-
ring mv. indgår i tilsynsrapporten. Disse oplysninger kan medvirke til at give et samlet billede af dagtilbud-
dets rammer og pædagogiske kvalitet, hvor oplysninger om dagtilbuddets rammer dog ikke vil være et
krav.
I relation til BUPL’s og Lederforeningens bemærkning om, at medarbejderrepræsentanter bør inddrages
inden offentliggørelse af en tilsynsrapport skal det bemærkes, at kommunen efter et tilsynsbesøg efter for-
slaget vil være forpligtet til at indgå i dialog med lederen om vurderingen af den pædagogiske kvalitet, hvor
dialogen med lederen bl.a. giver kommunen mulighed for at få lederens perspektiver på vurderingen, her-
under om der er særlige forhold, som kommunen skal være opmærksom på. Den vurdering af den pæda-
gogiske kvalitet, som vil skulle fremgå af tilsynsrapporten, vil således have været drøftet med lederen af
dagtilbuddet.
I relation til BUPL’s og Lederforeningens bemærkning om, at offentliggørelse af tilsynsrapporten ikke må
blive en offentlig gabestok skal det videre bemærkes, at det følger af forslagets bemærkninger, at kommu-
nen i relation til offentliggørelsen af tilsynsrapporterne vil skulle iagttage databeskyttelseslovgivningen,
herunder princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, således at
der ikke offentliggøres oplysninger fra dagtilbud, som er personhenførbare.
I forhold til BUPL’s og Lederforeningens bemærkning om, at en tilsynsrapport bør skulle overskrives af
nye tilsynsrapporter efter eksempelvis 3 måneder, skal det bemærkes, at det vil være op til kommunen at
vurdere og beslutte, om en tilsynsrapport ikke længere er retvisende og derfor hensigtsmæssigt kan erstat-
tes af en ny og aktuel tilsynsrapport.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
33
Sags nr.: 21/21367
Vedrørende Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og Dansk Friskoleforenings bemærkning om,
at det halter i mange kommuner med at efterleve det gældende lovkrav i dagtilbudsloven om, at kommu-
nerne skal fastsætte og offentliggøre rammerne for kommunens tilsyn, jf. dagtilbudslovens 5, stk. 2, skal
det bemærkes, at ministeriet har en forventning om, at kommunerne overholder den lovgivning, som gæl-
der. Ministeriet vil være opmærksom herpå fremadrettet.
Det er skrevet ind i lovforslagets bemærkninger, at det vil være op til kommunen at vurdere og beslutte, om en tilsynsrapport
ikke længere er retvisende og derfor hensigtsmæssigt kan erstattes af en ny og aktuel tilsynsrapport.
3.3.6 Ret til at klage over tilsynsrapport
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL finder i relation til
offentliggørelse af tilsynsrapporter, at der bør være en ankemulighed ved en vurdering af den pædagogiske
kvalitet, hvis leder eller personale finder, at vurderingen af den pædagogiske kvalitet er fejlvurderet. Da
tilsynet oftest er et øjebliksbillede, er der ifølge BUPL og Lederforeningen reel risiko for sådanne fejlvur-
deringer.
Dansk Industri (DI) finder, at det bør skrives ind i lovforslaget, at såvel kommunale såvel som ikke-kom-
munale dagtilbud får ret til indsigelser og evt. klage over en tilsynsrapport, da indholdet af rapporterne kan
få vidtrækkende konsekvenser for de enkelte dagtilbud.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærkninger
Ministeriet bemærker, at kommunen efter et tilsynsbesøg efter forslaget vil være forpligtet til at indgå i dia-
log med lederen om vurderingen af den pædagogiske kvalitet, hvor dialogen med lederen bl.a. giver kom-
munen mulighed for at få lederens perspektiver på vurderingen, herunder om der er særlige forhold, som
kommunen skal være opmærksom på.
Dialogen mellem kommune og lederen af dagtilbuddet vil således give lederen mulighed for f.eks. at gøre
indsigelser over vurderingen, hvor kommunens endelige vurdering af den pædagogiske kvalitet vil skulle
afspejle de samlede forhold, der er vurderet.
Den vurdering af den pædagogiske kvalitet, som vil skulle fremgå af tilsynsrapporten, vil således have væ-
ret drøftet med lederen af dagtilbuddet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.7 Offentliggørelse af tilsynsrapport bør ske på daginstitutionsniveau
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) foreslår, at der minimum hvert andet år skal udarbejdes en tilsyns-
rapport for hver daginstitution, og at denne tilsynsrapport skal bygge på observationer fra alle enheder un-
der institutionen.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det følger af forslaget, at kommunen vil skulle offentliggøre en tilsynsrapport for den enkelte daginstitu-
tion, enhed i daginstitutionen og puljeordninger, ligesom kommunen skal offentliggøre én samlet tilsyns-
rapport for dagplejen.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
34
Sags nr.: 21/21367
Ministeriet bemærker, at daginstitutioner i dag kan bestå af flere fysisk adskilte enheder, hvor disse enhe-
der tidligere har været ’selvstændige’ daginstitutioner med egen ledelse og forældrebestyrelse. Ledelsen og
forældrebestyrelsen i en daginstitution kan derfor i dag i nogle tilfælde favne store grupper af børn og for-
ældre.
Forslaget om at offentliggøre en tilsynsrapport på enhedsniveau har til formå at bidrage til åbenhed om
kvaliteten i dagtilbuddene, og forslaget fra BKF om alene at offentliggøre en tilsynsrapport for hver dagin-
stitution med observationer fra hver enhed vurderes ikke at være i overensstemmelse med den politiske
intention.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.8 Forældrebestyrelsen skal føre tilsyn - og udvidelse af forældrebestyrelsens kompetence
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) gør opmærksom på, at det følger af den foreslåede § 5 b, stk. 5, at
en handleplan skal udarbejdes i dialog med lederen og forældrebestyrelsen. BKF gør opmærksom på, at
dette vil være en udvidelse af forældrebestyrelsens opgave og ansvar. BKF er enig i, at der skal være en di-
alog med forældrebestyrelsen om handleplanen, men er bekymret, hvis forældrene skal indgå i overvejel-
serne af, hvilke handlinger der skal sættes i gang mv., fordi det kræver fagligt kendskab og er en opgave,
som påhviler kommunen.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) mener, at tilsynet med dagtilbuddene skal udvides, så forældrebe-
styrelser i dagtilbuddene får en tilsynsforpligtigelse på samme niveau som skolebestyrelserne. Forældrebe-
styrelserne har ikke de samme kompetencer og ansvar som skolebestyrelserne, og denne skævvridning er
ifølge FOLA med til at sende uheldige signaler om, at forældreressourcen ikke vurderes afgørende i dagtil-
budsregi.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker i relation til BKF’s bemærkning, at det vil blive præciseret i den foreslåede § 5 b, stk.
5, og i bemærkninger til bestemmelsen, at handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen af dagtilbud-
det, og at forældrebestyrelsen skal have en orientering om handleplanen, ligesom den skal have mulighed
for at komme med bemærkninger til handleplanen.
I forhold til FOLAs bemærkning skal det bemærkes, at forslaget ligger uden for den politiske aftale om
skærpede krav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene.
Den foreslåede § 5 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er ændret, ligesom bemærkningerne til bestemmelsen er justeret, hvor-
efter handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen, ligesom forældrebestyrelsen skal have en orientering om handleplanen
med mulighed for at komme med bemærkninger.
3.3.9 Inddragelse af forældre, bestyrelse, medarbejderrepræsentanter mv. i tilsynsprocessen
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL finder, at den til-
synsførende efter et tilsynsbesøg ikke alene skal indgå i dialog med lederen, men at medarbejdere eller
medarbejderrepræsentanter også bør indtænkes i denne proces.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
35
Sags nr.: 21/21367
I relation til skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan mener BUPL og Lederforeningen endvidere, at
den tilsynsførende ikke alene skal indgå i dialog med lederen og forældrebestyrelsen, men også med med-
arbejderrepræsentanter.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Friskolerne og Selveje Danmark savner en forpligtelse til
at inddrage forældre, bestyrelser og børnenes perspektiv i tilsynsprocessen.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) ønsker, at forældrebestyrelserne skal involveres aktivt i tilsynet,
som vil indbefatte, at de ikke kun skal orienteres om vurderingen af den pædagogiske kvalitet efter et til-
synsbesøg, men at forældrebestyrelsen også skal have mulighed for skriftligt at kommentere tilsynet. Den
skriftlige udtalelse skal indgå i de data, som skal behandles i det videre tilsynsforløb.
FOLA bemærker endvidere, at også forældre med børn i enheder bør involveres i tilsynet. FOLA mener i
forlængelse heraf, at det i større daginstitutioner med mange enheder, hvor der er nedsat lokale forældre-
råd, bør være disse, der involveres i tilsynet, så de forældre, som er tættest på dagligdagen involveres for at
sikre den største mulige kvalitet af vurderingen.
Selvejende og private institutioners forening (SPIFO) foreslår, at bestyrelsen for en selvejende daginstitu-
tion med driftsaftale og bestyrelsen for en privatinstitution ikke blot orienteres om vurderingen af den pæ-
dagogiske kvalitet i relation til et tilsynsbesøg, men at de inviteres til en dialog.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
I udkast til lovforslag er der lagt vægt på dialog med og inddragelse af ledere, medarbejdere og forældrebe-
styrelsen i de forskellige elementer af den foreslåede styrkelse af kommunernes tilsyn med dagtilbud.
Det fremgår f.eks. af lovforslaget, at kommunen som led i tilsynsbesøget vil skulle indgå i dialog med leder
og medarbejdere, ligesom kommunen efter et tilsynsbesøg vil skulle indgå i dialog med lederen om vurde-
ringen af den pædagogiske kvalitet og igangsættelse af eventuelle opfølgende tiltag, ligesom kommunen
skal orientere forældrebestyrelsen om vurderingen af den pædagogiske kvalitet. Det følger videre, at kom-
munen vil skulle indgå dialog omkring udarbejdelse af en evt. handleplan med lederen.
I forhold til FOLA’s bemærkning om, at lokale forældreråd i enheder også bør involveres i tilsynet skal det
bemærkes, at forældre med børn i daginstitutioner, der består af flere enheder, i henhold til dagtilbudslo-
ven har adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Forældre med børn i enheder i en daginsti-
tution vil derfor være repræsenteret af en forælder fra enheden i forældrebestyrelsen, som dækker hele
daginstitutionen og dermed også de enkelte enheder. Det skal videre bemærkes, at begrebet ’forældreråd’
ikke er lovfæstet i dagtilbudsloven.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.10 Sikring af de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL finder, at kommu-
nerne bør forpligtes til at sikre de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn – særligt ved realiseringen
af handleplan ved skærpet tilsyn, så tilsynet bliver en støtte til det pædagogiske personale og lederen frem
for en straf.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
36
Sags nr.: 21/21367
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det følger af udkast til lovforslag, at den enkelte kommune, i dialog med lederen af dagtilbuddet, vurderer,
om der på baggrund af et tilsynsbesøg vil skulle iværksættes opfølgende tiltag, og at de opfølgende tiltag vil
skulle indgå som en del af den skriftlige dokumentation af tilsynsbesøget, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 2.
I udkast til lovforslagets bemærkninger er der nævnt eksempler på opfølgende tiltag, som f.eks. vil kunne
være kontinuerlig og målrettet ledelsessparring, kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske perso-
nale mv. Det følger således af det nuværende udkast til lovforslag, at det vil skulle fremgå af den skriftlige
dokumentation af tilsynsbesøget, såfremt det er besluttet at iværksætte opfølgende tiltag i dagtilbuddet.
Ministeriet bemærker herudover, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for dagtilbuddene, her-
under ansvar for, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene lever op til kravene i dagtilbudsloven. Kom-
munen vil således i henhold til gældende regler være forpligtet til at sikre de nødvendige ressourcer i for-
hold til, at dagtilbuddene kan efterleve kravene i dagilbudsloven.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.11 Garanti for tilsyn i alle dagtilbud, og at observationer altid indgår i et tilsyn
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) finder, at der skal være garanti for, at der føres tilsyn i alle dagtil-
bud, herunder at der foretages observationer i alle dagtilbud. FOLA bemærker, at det fremgår af lovforsla-
get, at kommunalbestyrelsen skal angive i hvilket omfang observationer anvendes i tilsynet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det som led i den politiske aftale om minimumsnormeringer fra den 5. december
2020 er aftalt, at kravene til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene skal styrkes.
De foreslåede nye krav til kommunernes tilsyn indebærer, at der er elementer, som f.eks. brug af anmeldte
og uanmeldte besøg, observationer, uvildighed, at tilsynet føres på et bredt datagrundlag mv., som vil
skulle indgå i alle kommuners tilsynspraksis, hvor minimumskravene er udformet på en måde, som giver
kommunerne et stort lokalt råderum i forhold til at kunne tilrettelægge tilsynet på en måde, som afspejler
de lokale behov. Det vil således være op til den enkelte kommune at vurdere, hvor ofte der skal føres an-
meldte og uanmeldte tilsyn i et dagtilbud, herunder hvor ofte der skal foretages observationer mv. Det skal
bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for dagtilbuddene, herunder ansvaret for, at
dagtilbuddene har den pædagogiske kvalitet, der er nødvendig for at efterleve kravene i dagtilbudsloven.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.12 Behov for klarhed om niveauet for tilsyn
Aarhus Kommune bemærker, at lovforslaget ikke er konsistent i forhold til brugen af enhed over for dag-
tilbud/område, og at det er afgørende for den kommunale udmøntning, at begreberne anvendes konsi-
stent og tydeligt.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) ser det som afgørende, at der føres tilsyn i alle enheder i en dagin-
stitution, idet mange daginstitutioner kan have helt op til 10-12 enheder, hvor det ifølge FOLA er almen-
kendt, at der kan være stor forskel på kvaliteten på de enkelte matrikler.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
37
Sags nr.: 21/21367
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at de foreslåede krav til kommunernes tilsyn med dagtilbud også vil gælde på en-
hedsniveau, som vil blive præciseret i lovforslaget.
Udkast til lovforslag er præciseret og konsekvensrettet i relation til enheder.
3.3.13 Enhedsbegrebet bør betegne 'anvisningsenheder'
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) gør opmærksom på, at det fremgår af lovforslaget, at tilsynsrap-
porter skal offentliggøres på enhedsniveau. BKF går ud fra at betegnelsen ”enheder” betegner anvisnings-
enheder, idet det ifølge BKF vil betyde et betydeligt ressourceforbrug og øgede omkostninger for den en-
kelte kommune, hvis enhedsbegrebet er udvidet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 3, at kommunen minimum hvert andet år skal offentliggøre en til-
synsrapport for den enkelte daginstitution, enhed i daginstitution, puljeordning samt én samlet tilsynsrap-
port for dagplejen.
I forhold til enhedsbegrebet henvises til dagtilbudslovens § 19, stk. 6.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.14 Enslydende tilsyn med private pasningsordninger og den kommunale dagpleje
FOA – Fag og Arbejde foreslår, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med private pasningsordninger
ikke alene skal stå mål med, men at tilsynet skal have samme omfang og indhold som den kommunale
dagpleje, da børn i private pasningsordninger har krav på præcis det samme tilsyn med deres trivsel og ud-
vikling, som børn i den kommunale dagpleje.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det følger af dagtilbudslovens § 81 stk. 1, at kommunen skal føre et løbende tilsyn med private pasnings-
ordninger, og at tilsynet med de private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet med et alderssvarende
dagtilbud i kommunen.
Ministeriet bemærker, at de foreslåede nye krav til kommunernes tilsyn med dagtilbud indirekte også vil
komme til at omfatte tilsynet med de private pasningsordninger, idet tilsynet med de private pasningsord-
ninger, som det fremgår af dagtilbudsloven, skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud.
Efter dagtilbudsloven er der ikke samme krav til en privat pasningsordning som til et dagtilbud efter dag-
tilbudsloven. Dette afspejles i den nugældende tilsynsforpligtelse, hvor tilsynet med private pasningsord-
ninger og dagtilbuddene ikke skal være det samme, men stå mål med. Hermed kan kommunerne tilrette-
lægge tilsynet med de private pasningsordninger på en måde, så det afspejler forskelle i indhold mv.
3.3.15 Tilsyn med mellemformer
Forældrene Landsorganisation (FOLA) anbefaler, at der udarbejdes en tilsynsmodel, der målrettet kigger
ind i de daginstitutioner, som har såkaldte ‘mellemformer’ (inklusionspladser, NEST mv.). FOLA bemær-
ker, at det skal sikres, at tilsynet også har blik på de særlige hensyn, der stilles til interaktion med børn med
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
38
Sags nr.: 21/21367
særlige behov, og at der indhentes perspektiver fra forældre til børn med handikap, hvis de ikke er repræ-
senteret i bestyrelsen, når bestyrelsen skal kommentere på tilsynet.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærkninger
Det er kommunerne, som har ansvaret for dagtilbuddene, herunder ansvaret for at føre tilsyn med dagtil-
buddene. Det er i forlængelse heraf den enkelte kommune, der i dens tilrettelæggelse af tilsynet vil skulle
tage højde for de forskellige typer af tilbud til børn, så kommunen på den måde kan sikre, at den får de
nødvendige oplysninger til brug for vurdering af den pædagogiske kvalitet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.16 Risiko for, at dokumentation kommer til at flytte fokus fra kerneopgaven
Aarhus Kommune bemærker, at tilsynet i Aarhus Kommune er forankret i ledelseslinjen. Aarhus Kom-
mune finder, at denne organisering har flere fordele, idet organiseringen medvirker til tillid og dialog i til-
synet, og at tilsynet bliver koblet til den lokale kvalitetsudvikling, hvilket giver ejerskab i organisationen.
Aarhus Kommune bemærker videre, at tilsynet ikke i sig selv løfter kvaliteten, men at den ledelsesmæssige
opfølgning og understøttelse er afgørende for, at tilsynet har en betydning for udviklingen af kvaliteten og
dermed for børnenes udvikling og trivsel. Aarhus Kommune mener, at der med de foreslåede nye krav er
risiko for, at dokumentationen kommer til at flytte fokus fra kerneopgaven, fordi der stilles øgede krav til
dokumentationen af tilsynet, herunder observationer i og tilsynsrapporter for hver enkelt enhed.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det er efter gældende regler i dagtilbudsloven kommunerne, der har ansvaret for dagtilbuddene, herunder
ansvaret for at føre tilsyn med, at dagtilbuddene efterlever de relevante lovkrav.
Som led i den politiske aftale om minimumsnormeringer fra den 5. december 2020, som er indgået mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er det aftalt, at kommu-
nernes tilsyn med dagtilbud skal styrkes via lovgivningsmæssige minimumskrav til tilsynet.
De foreslåede nye minimumskrav til tilsynet har således til formål at understøtte den løbende kvalitetsud-
vikling af dagtilbuddene samtidig med, at aftalepartierne også har ønsket at styrke myndighedsopgaven i
form af kontrol med, at der er den fornødne pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, så det på den måde sik-
res, at alle dagtilbud har den nødvendige kvalitet, og at der arbejdes aktivt med kvaliteten de steder, hvor
der er udfordringer. Herudover har de foreslåede minimumskrav til tilsynet med dagtilbuddene til formål
at skabe større gennemsigtighed om vurderingen af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene.
I forhold til Aarhus Kommunes bemærkning om, at der med de foreslåede krav stilles øgede krav til doku-
mentationen af tilsynet, herunder observationer i og tilsynsrapporter for hver enkelt enhed, som vil flytte
fokus fra kerneopgaven, skal det bemærkes, at kommunens tilsyn med dagtilbuddene er et vigtigt element i
udvikling af den pædagogiske kerneopgave.
De foreslåede nye krav indebærer, at der er elementer, som f.eks. brug af anmeldte og uanmeldte besøg,
observationer, uvildighed, at tilsynet føres på et bredt datagrundlag mv., som vil skulle indgå i alle kommu-
ners tilsynspraksis, hvor minimumskravene er udformet på en måde, som giver kommunerne et stort lo-
kalt råderum i forhold til at kunne tilrettelægge tilsynet på en måde, som afspejler de lokale behov.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
39
Sags nr.: 21/21367
Inden for rammerne af dagtilbudsloven vil det være den enkelte kommune, som beslutter, hvordan tilsynet
skal tilrettelægges i kommunen, herunder antallet af tilsynsbesøg, herunder hvornår der skal føres an-
meldte og uanmeldte tilsyn, hvornår der skal foretages observationer i et dagtilbud mv., hvordan kommu-
nen vil efterleve kravet om uvildighed mv.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.17 Fokus på ikke-kommunale skov-, udflytter- og naturbørnehaver mv. i nye krav til tilsyn
Dansk Industri (DI) bemærker, at det foreslåede tilsyn med det pædagogiske indhold bør kunne tilrette-
lægges på en måde, der tager højde for de alternative tilgange, fysiske omgivelser og aktiviteter, som ikke-
kommunale skov-, udflytter- og naturbørnehaver typisk benytter sig af. DI bemærker videre, at det frem-
går af bemærkningerne til §§ 5 a og b, at der med kommunalbestyrelsens tilsyn med indholdet i dagtilbud-
dene forstås det pædagogiske indhold, herunder de fysiske rammer, som understøtter læringsmiljøerne.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at de nye foreslåede minimumskrav til kommunernes tilsyn også vil omfatte ud-
flytter- og naturbørnehaver mv., hvor det vil være op til enkelte kommune at tilrettelægge tilsynet på en
måde, så det tager højde for disse tilbuds særlige rammer.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.18 Tilsyn med de fysiske rammer stiller ikke kommunale og private tilbud lige
Dansk Industri (DI) bemærker, at det foreslåede tilsyn med det pædagogiske indhold, der ifølge lovforsla-
get også omfatter de fysiske rammer, der understøtter læringsmiljøerne, i udgangspunktet ikke stiller pri-
vate og kommunale dagtilbud lige. Det skyldes, at bygningstilskuddet til private dagtilbud er fastsat med
udgangspunkt i de selvejende og udliciterede institutioner. Det betyder i praksis, at mange private dagtil-
bud modtager et bygningstilskud, der er lavere end de kommunale dagtilbud.
DI finder på den baggrund, at tilsynet med de fysiske rammer bør tage højde for de forskellige vilkår for
udvikling af de fysiske rammer, der gælder for de forskellige ejerformer, når der ikke med lovforslaget ta-
ges initiativ til justeringer af bygningstilskuddet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Med de foreslåede nye krav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene vil kommunerne skulle føre tilsyn
med det pædagogiske indhold, herunder de fysiske rammer, som understøtter læringsmiljøerne.
Kommunerne har efter gældende regler i dagtilbudsloven i dag pligt til at føre tilsyn med dagtilbuddene,
og de nye foreslåede minimumskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene medfører ikke nye krav til
dagtilbuddenes fysiske rammer, der understøtter læringsmiljøerne. Alle dagtilbud skal efterleve kravene i
dagtilbuddene, hvor kommunen i tilsynet med de enkelte dagtilbud inden for denne ramme skal tage højde
for de særlige forhold, der måtte gælde for de enkelte tilbud.
Det indgår ikke som en del af den politiske aftale om minimumsnormeringer fra den 5. december 2020, at
beregningen af bygningstilskuddet til privatinstitutioner skal ændres, jf. dagtilbudslovens § 37.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
40
Sags nr.: 21/21367
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.19 Lovens ikrafttrædelse
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det i praksis
ikke vil være muligt at omstille den kommunale tilsynspraksis, inden loven efter forslaget træder i kraft den
1. januar 2022. En ændring af kommunernes tilsynspraksis vil forudsætte en politisk proces, som vil skulle
afvente kommunalvalget i november 2021. En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil ifølge BKF derfor
skulle ske under forudsætning af, at der indgår en efterfølgende implementeringsperiode, hvor kommu-
nerne kan omlægge tilsynet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det foreslås med udkast til lovforslag, at de nye krav til kommunernes tilsyn skal træde i kraft den 1. ja-
nuar 2022.
Det vil blive skrevet ind i forslagets bemærkninger, at kommunernes arbejde i relation til implementering
af de nye minimumskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene igangsættes ved lovens ikrafttræden,
hvorefter minimumskravene senest 4 måneder efter lovens ikrafttræden vil skulle være implementeret i alle
kommuner.
Ministeriet bemærker herudover, at kommunerne har fået 17,5 mio. kr. i 2021 til arbejdet med at styrke
tilsynet med det pædagogiske indhold. Af Aftale om kommunernes økonomi for 2022 fremgår det, at re-
geringen og KL er enige om, at tilsyn er et vigtigt redskab til at vurdere og udvikle kvaliteten af den pæda-
gogiske praksis i landets dagtilbud. Det vil på den baggrund være forventningen, at midlerne i 2021 anven-
des til bl.a. med afsæt i minimumsnormeringsaftalen og en deraf kommende lovændring at forberede pro-
cessen i relation til justering af kommunernes tilsyn frem mod, at en kommende lovændring forventes at
træde i kraft efter årsskiftet.
Det er skrevet ind i lovforslaget, at de foreslåede nye regler om minimumskrav til kommunernes tilsyn senest skal være imple-
menteret 4 måneder efter lovens ikrafttræden.
3.3.20 Finansiering af minimumskrav til kommunernes tilsyn
Aarhus Kommune bemærker, at det på baggrund af lovgivers antagelser om organiseringen af det kom-
munale tilsyn konkluderes, at en lang række opgaver for de kommunale dagtilbudsledere og forvaltning
ikke skal DUT-kompenseres. Foreløbige beregninger i Aarhus kommune viser, at de afsatte statslige mid-
ler til et styrket tilsyn vil medføre en væsentlig underfinansiering af den nye tilsynsopgave.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) anbefaler, at servicerammen for kommunerne hæves, så de har
mulighed for at investere i et tilsyn, som kan leve op til minimumsbestemmelserne uden at slække på an-
dre kvalitetsparametre på børne- og ungeområdet. De ekstra udgifter som lovændringen kan medføre, kan
i nogle kommuner med meget utidssvarende tilsynsmodel ifølge FOLA være en stor ekstra udgift.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at der ikke afsættes særskilte midler til observationer mv.
og konstaterer på den baggrund, at der ikke lægges op til et ændret niveau, men at det forudsættes, at til-
synspraksis kan gennemføres inden for eksisterende ramme. KL bemærker videre, at der foreslås indført
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
41
Sags nr.: 21/21367
krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på enhedsniveau, som kan udfordre den kommunale organise-
ring og ledelsesstruktur og alt andet lige vil medføre øgede omkostninger til dokumentation for kommu-
nerne.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at kommunerne i dag har pligt til at føre tilsyn med dagtilbuddene, jf. dagtilbudslo-
vens § 5.
Det er ministeriets vurdering, at kommunernes gældende pligt til at føre tilsyn med dagtilbuddene indebæ-
rer, at kommunerne skal tilrettelægge deres tilsyn på en måde, så tilsynet både understøtter udviklingen af
den pædagogiske kvalitet samtidig med, at tilsynet skal understøtte kommunens myndighedsopgave i form
af kontrol med, at dagtilbuddenes pædagogiske kvalitet efterlever gældende lovkrav.
Det er videre ministeriets vurdering, at det vil være vanskeligt at føre et tilsyn med det pædagogiske ind-
hold i dagtilbuddet uden at foretage observationer i dagtilbuddet og tale med det pædagogiske personale,
som arbejder pædagogisk med børnene i hverdagen. Det er i forlængelse heraf ministeriets vurdering, at
det foreslåede krav om at foretage observationer som led i tilsynsbesøget i alle dagtilbud, jf. den foreslåede
§ 5 a, stk. 5, ligger inden for den gældende tilsynsforpligtelse.
De nye foreslåede krav til kommunernes tilsyn vil gælde for alle kommuner uafhængigt af, hvorvidt de en-
kelte elementer i de foreslåede nye minimumskrav indgår som en del af den enkelte kommunes nuværende
tilsynspraksis.
Ministeriet skal bemærke, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget DUT-forhandles med KL. Den
foreslåede kompensation indebærer, at kommunerne kompenseres for det foreslåede krav om, at tilsyns-
rapporterne skal offentliggøres på enhedsniveau, jf. den foreslåede § 5, stk. 3.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkast til lovforslag.
3.3.21 Det statslige rejseholds rolle – og krav om etablering af klageadgang for forældre
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dansk Friskoleforening og Selveje Danmark glæder sig
over, at man nedsætter et statsligt rejsehold, men savner, at rejseholdets nærmere definerede rolle beskri-
ves i lovteksten. DLO og Selveje Danmark ønsker, at rejseholdet kan være tilgængeligt for andre parter
end kommunen selv.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) mener, at rejseholdets funktion skal udvides, så der også er en
statslig, telefonisk tilgængelig klageadgang for forældre, som først skal kunne benyttes, når der er doku-
mentation for, at man har søgt en afklaring i egen kommune.
FOLA anbefaler videre, at forældreklager skal kunne føre til, at der iværksættes et tilsyn. Vurderes sagen
alvorlig iværksættes skærpet tilsyn, og der skal ifølge FOLA endvidere sikres en systematisk klageopsam-
ling samt klageopfølgning.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
42
Sags nr.: 21/21367
Som del af den politiske aftale er det besluttet at etablere et statsligt rejsehold. Rejseholdet skal efter ønske
fra kommuner og dagtilbud eller af egen drift bistå det kommunale tilsyn, indgå i dialog om kvalitetsudvik-
lingen eller følge op på bekymrende forhold mv. Rejseholdet skal bidrage til, at tilsynet på tværs af kom-
muner sker på et mere ensartet grundlag. Den enkelte kommune vil kunne benytte det kommende statslige
rejseholds tilbud om sparring og rådgivning mhp. at justere og udvikle tilsynspraksis.
Ministeriet skal i relation til rejseholdets rolle bemærke, at rejseholdets arbejde vil være baseret på og tage
udgangspunkt i dialog og samarbejde med de kommunale forvaltninger. Rejseholdet vil i forlængelse heraf
ikke få myndighedsbeføjelser, som giver rejseholdet mulighed for at pålægge kommuner bestemte opgaver
eller at indgå i særlige forløb.
Rejseholdets nærmere opgaver er p.t. ved at blive beskrevet nærmere med henblik på, at kommunerne vil
kunne få tilbud om sparring og rådgivning, når loven træder i kraft.
I relation til FOLA’s forslag om etablering af klageadgang for forældre skal ministeriet bemærke, at foræl-
dre m.fl. efter gældende regler har mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen over faktisk forvaltnings-
virksomhed, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udøvelsen i dagtilbuddene. Faktisk forvaltnings-
virksomhed refererer til det arbejde, som f.eks. ansatte pædagoger i dagtilbuddene udfører.
Ministeriet bemærker videre, at alle borgere har mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen, som
fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Det er Ankestyrelsen selv, der beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en til-
synssag.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
3.3.22 Øvrige bemærkninger
Familiepolitisk Netværk anbefaler, at kommunerne pålægges at have fokus på normeringen i tilsynet, og at
de ansatte skal høres om, hvordan normeringen spiller ind i relation til temaet i tilsynet.
Den Kritiske Pædagogiske Højskole bemærker, at det er pædagogfagligt problematisk at antage, at der kan
arbejdes med børns sundhed, udvikling, trivsel, dannelse mv. i læringsmiljøer og gennem læreplanspæda-
gogisk tænkning og praksis. Den Kritiske Pædagogiske Højskole bemærker videre, at intet læringsmiljø og
ingen læreplanspædagogik kan udvirke, at der intentionelt og med sikre resultater fremmes trivsel, dan-
nelse, udvikling og sundhed mv. Terminologien læringsmiljøer og læreplaner for alle mål og formål er der-
med problematisk, og lovudkastet bør ifølge Den Kritiske pædagogiske højskole på den baggrund revide-
res.
Børne- og Undervisningsministeries bemærkninger
Det følger af den foreslåede § 5 a, stk. 4, at tilsynet med det pædagogiske indhold skal føres med inddra-
gelse af bl.a. kvalitative og kvantitative data. Med data menes forskellige oplysninger, som siger noget om
dagtilbuddets rammer, proceskvalitet mv. Det følger blandt andet af udkastet til lovforslag, at kommunen
som grundlag for tilsynet blandt andet kan inddrage oplysninger om dagtilbuddets rammer, herunder f.eks.
normering, fysiske rammer, sygefravær, uddannelsesmæssig sammensætning mv.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
43
Sags nr.: 21/21367
I forhold til bemærkningerne fra Den Kritiske Pædagogiske Højskole skal ministeriet bemærke, at det føl-
ger af dagtilbudsloven, at det fælles pædagogiske grundlag udgør den forståelse og tilgang, hvormed der
skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.
Ministeriet kan videre oplyse, at det har været et ønske fra aftalepartierne og sektoren, at tilsynet med det
pædagogiske indhold vil skulle ske med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, så der er sammenhæng
mellem de krav, der stilles til dagtilbuddene og kommunens tilsyn, herunder at kommunens tilsyn medvir-
ker til at understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4. Bemærkninger til øvrige initiativer fra aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020
4.1 Styrkede normeringer i indfasningsårene
HvorErDerEnVoksen anbefaler, at i indfasningen af minimumsnormeringer, skal servicerammen udvi-
des, svarende til puljemidlerne. Modkrav til kommunerne skal stilles i form af, at besparelser på kom-
munebudgettet for daginstitutioner, ikke må forekomme.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om midlerne til styr-
kede normeringer i indfasningsårene 2020-2023.
I indfasningsårene 2020-2023 fordeles puljemidlerne til kommunerne via direkte statslig tildeling, hvorfor
den kommunale serviceramme ikke bliver påvirket af tilskuddet. Dette skyldes, at kommunerne både ind-
tægtsfører det statslige tilskud fra puljerne og afholder udgifter til mere pædagogisk personale i samme år
og inden for den kommunale serviceramme. Der vil således ikke være tale om nettomerudgifter i kommu-
nernes regnskaber. Dette tilsvarer øvrige udmøntninger af statslige puljemidler, hvor tilskud og udgifter
falder i samme år. Fra 2024 og frem, hvor kravet om lovbundne minimumsnormeringer træder i kraft, for-
deles midlerne over bloktilskuddet, hvor udgifterne til pædagogisk personale skal afholdes inden for den
kommunale serviceramme. Den kommunale serviceramme løftes tilsvarende. Det vil således hverken for
indfasningsårene 2020-2023 eller fra 2024 og frem være nødvendigt for kommunerne under ét at reducere
udgifterne på andre serviceområder for at kunne anvende midlerne til minimumsnormeringer.
Initiativet er ikke genstand for lovforslaget her, og bemærkningen har derfor ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
4.2 Drøftelse af institutionsniveau i 2023
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL ser frem til, at afta-
lepartierne i 2023 skal se på muligheden for at stille lovkrav om minimumsnormeringer på institutionsni-
veau. Det bør ske på baggrund af mere virkelighedsnære opgørelser af normeringerne på institutionsni-
veau. Det er ifølge BUPL og Lederforeningen ikke mindst vigtigt, at opgørelser på institutionsniveau fra-
regner støttepædagoger og særligt visiterede pladser samt specialgrupper i de almene daginstitutioner. Her-
til kommer, at de ifølge BUPL heller ikke bør medtælle det pædagogiske personale, som er fraværende
pga. sygdom eller uddannelse. Minimumsnormeringen for børnehavebørn bør ifølge BUPL og Lederfor-
eninge selvfølgelig også gælde for de mange børnehavebørn, der inden skolestart flyttes til SFO i forårs-
månederne.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
44
Sags nr.: 21/21367
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) har en bekymring omkring, at formuleringen "den
nødvendige data" ifm. konkret at kunne indføre minimumsnormeringer på institutionsniveau i år 2023
ikke fremstår konkretiseret, hvilket kan opfattes bekymrende, så spørgsmålet rejser sig ift., hvad "den nød-
vendige data" indeholder og kræver af det selvejende og private dagtilbud.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om drøftelsen af en
model for minimumsnormeringer på institutionsniveau i 2023.
I forhold til krav til indberetning af data henvises til bekendtgørelse nr. 1384 af 24/06/2021 om dataind-
beretninger på dagtilbudsområdet. Bekendtgørelsen specificerer, hvilke data dagtilbud under den kommu-
nale forsyning og private dagtilbud skal indberette til brug for opgørelse af normeringer på institutionsni-
veau samt til brug for den aftalte udvidelse af dagtilbudsportalen jf. initiativ 5 i den politiske aftale om mi-
nimumsnormeringer af 5. december 2021.
Initiativet er ikke genstand for lovforslaget her, og bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
4.3 Udvidelse af dagtilbudsportalen
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) har en bekymring om, at den nævnte "udvidede
dagtilbudsportal", som har til formål at sikre øget gennemsigtighed med den hverdag, børnene møder, jf.
udkastet skal udvides og forbedres, så flere såkaldte centrale informationer om det enkelte dagtilbud gøres
tilgængelig. Børneperspektivet ift. trivsel, dannelse, læring og udvikling skal understøttes, men (øget) gen-
nemsigtighed omkring den pædagogiske hverdagspraksis kan efter LDD's vurdering se ud på mange for-
skellige måder, hvorfor indholdet, krav og praksis omkring den udvidede dagtilbudsportal bør defineres og
uddybes nærmere. I forbindelse med udvidelsen af dagtilbudsportalen finder LDD det også bekymrende,
at de private daginstitutioner ikke økonomisk kompenseres for udgifter til denne administration.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om udvidelsen af dag-
tilbudsportalen.
Det konkrete indhold på dagtilbudsportalen er aftalt mellem aftalepartierne, og vil omfatte oplysninger om
daginstitutionernes adresse, kontaktoplysninger, ejerform (kommunal, selvejende, privat, puljeordning) al-
dersgruppe (dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret daginstitutioner), normeringer, antal børn og
personale, personalets uddannelsesniveau, kommunens oprykningsalder ml. vuggestue/dagpleje og børne-
have, børnenes gennemsnitlige alder ved overgang til skolestart samt om institutionerne har modtaget
midler fra puljer til sociale normeringer. Det er specificeret i bekendtgørelse nr. 1384 af 24/06/2021 om
dataindberetninger på dagtilbudsområdet, hvilke data der skal indberettes til brug for bl.a. dagtilbudsporta-
len. Der er i vid udstrækning tale om data, som allerede opgøres i dag, og/eller som trækkes fra eksiste-
rende registre mv.
Initiativet er ikke genstand for lovforslaget her, og bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
45
Sags nr.: 21/21367
4.4 Nye regler og rammer for privatinstitutioner og private pasningsordninger
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL bemærker, at det
er af stor betydning, at der følges op på aftalen om, at det sikres, at daginstitutioner ikke længere kan
trække et overskud ud af driften. Alle driftsmidler bør selvfølgelig gå til børnene, ligesom det ifølge BUPL
og Lederforeningen er afgørende vigtigt, at private pasningsordninger ikke kan etableres som institutions-
lignende tilbud. Det bør sikres så hurtigt som muligt.
Dansk Erhverv stiller sig stærkt kritisk til det politiske ønske om at ændre vilkårene for privat ejede dagin-
stitutioners (ikke de privat selvejende institutioners) virke og oplægget til at udfase dem helt som en del af
daginstitutionstilbuddet fremover ved at umuliggøre oprettelsen af nye institutioner med den ejerskabs-
form. Dansk Erhverv appellerer til, at der i den proces lyttes til de store bekymringer om deres eksistens-
grundlag, som ejerne af private daginstitutioner har fremsat løbende. Dansk Erhverv finder, at der er be-
hov for en tæt inddragelse af de aktører, der rammes af en potentiel ændring af vilkårene på dette område,
i en kommende politisk proces, hvis resultatet skal være realistisk, anvendeligt og have de rette balancer.
Dansk Erhverv appellerer til, at de politiske forslag om at begrænse og fremover forbyde oprettelsen af de
private institutioner genovervejes.
Dansk Industri (DI) opfordrer generelt regeringen til at anerkende, at familierne er forskellige og derfor
har behov for forskellige valgmuligheder på dagtilbudsområdet. Derfor mener DI, at regeringen bør prio-
ritere ligebehandlingen af forskellige typer daginstitutioner i forbindelse med den videre implementering af
aftalen om minimumsnormeringer, herunder ift. adgangen til midler til opkvalificering og i vedtagelsen af
nye regler om vilkårene for private daginstitutioner og pasningsordninger.
FOA – Fag og Arbejde beklager, at der ikke i lovforslaget er lagt et loft over antallet af børn i den kom-
munale dagpleje og de private pasningsordninger, så der højest må være 4 børn indskrevet. FOA håber,
derfor, at det vil blive en del af resultatet af de forhandlinger, der håndteres i en særskilt proces med aftale-
partierne.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at den særskilte proces vedrørende ændringerne i vilkår for
privatinstitutioner, udliciterede daginstitutioner og private pasningsordninger betyder fortsat uklarhed i
kommunerne i forhold til kommende nyt lovgrundlag, der udmønter den politiske aftale fra december
2020. Det vanskeliggør praksis og kommunerne må videre gældende praksis ud fra gældende lov. KL be-
mærker, at kommunerne har et stort behov for snarligt afklaring af eventuelle lovændringer.
Selvejende og private institutioner forening (SPIFO) bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at det med aftalen er besluttet, at det ikke længere skal være muligt at trække overskud ud af pri-
vatinstitutioner, og det fremgår at dette og øvrige elementer i aftalen vedr. private tilbud håndteres i sær-
skilt proces med aftalepartierne. Da ovennævnte del af den politiske aftale ligger SPIFO meget på sinde,
ser foreningen frem til at modtage høringsmateriale, når disse elementer er formuleret i et lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om initiativerne vedr.
nye regler om rammer for privatinstitutioner og private pasningsordninger. Som beskrevet i lovforslaget
håndteres initiativet i særskilt proces med aftalepartierne.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
46
Sags nr.: 21/21367
4.5 Opkvalificeringspulje
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforeningen i BUPL vil opfordre til
handling nu, så der sikres pædagoger nok i de kommende år, hvor der kommer 60.000 flere små børn. Der
bør ifølge BUPL og Lederforeningen laves en national handleplan for styrket rekruttering og fastholdelse
af pædagoger. Første skridt vil helt naturligt være at fremrykke den aftalte opkvalificeringspulje til uddan-
nelsesstillinger, så kommunerne hurtigst muligt kan komme i gang med at videreuddanne erfarne medhjæl-
pere til pædagoger.
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) hilser forslag om midler til opkvalificering af ikke
uddannet personale velkommen og anerkender det som et værdigfuldt og vigtigt bidrag.
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) betragter det i forhold til afsatte puljemidler til ”Uddannet
pædagogisk personale (midler til opkvalificering)” som en nødvendighed, at midlerne i lovens tekst sikres
tilgængelige for alle institutioner, uanset ejer- og driftsform, der omfattes af krav om minimumsnormerin-
ger.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om de afsatte midler
til opkvalificering af det pædagogiske personale i daginstitutioner. De konkrete rammer for opkvalifice-
ringspuljen skal drøftes nærmere mellem aftalepartierne inden udgangen af 2021.
Initiativet er ikke genstand for lovforslaget her, og bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.


24. september 2021
Side 1 af 3
Høringssvar til lovforslag om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn
med dagtilbud)
I Aarhus Kommune er tillid og dialog centrale elementer i tilsynet med kvali-
teten af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud. Det er gennem tillid, at vi
opnår den højeste grad af åbenhed og dialog, som er forudsætninger for, at
tilsynet får en reel betydning for forbedringer af kvaliteten.
Tillid og dialog som centrale elementer af tilsynet er fraværende i lovforsla-
get, ligesom den lokale ledelse i mindre grad italesættes som en central ak-
tør i at sikre, at tilsynet medfører forbedringer i kvaliteten af læringsmiljøerne
i dagtilbuddet.
Jeg er særligt optaget af følgende elementer i det foreliggende lovforslag:
Tilsyn
Kommunale selvstyre over for nationale retningslinjer i tilsynet
Det er positivt, at lovforslaget fortsat lader den enkelte kommune definere og
beskrive indholdet i de rammer, der udgør tilsynet. Omvendt er minimums-
kravene i de overordnede rammer meget detaljerede, hvilket begrænser de
kommunale betingelser for at udforme tilsynet, så det passer til den enkelte
kommunale kultur og organisering.
I Aarhus Kommune er tilsynet forankret i ledelseslinjen. Denne organisering
har flere fordele. Dels medvirker organiseringen til tillid og dialog i tilsynet,
dels bliver tilsynet koblet til den lokale kvalitetsudvikling, hvilket giver ejer-
skab i organisationen.
Tilsynet i sig selv løfter ikke kvaliteten. Derfor er den ledelsesmæssige op-
følgning og understøttelse afgørende for, at tilsynet har en betydning for ud-
viklingen af kvaliteten og dermed for børnenes udvikling og trivsel.
Med det nye lovforslag er der risiko for, at dokumentationen kommer til at
flytte fokus fra kerneopgaven. Det skyldes, at der med lovforslaget stilles
øgede krav til dokumentationen af tilsynet, herunder observationer i og til-
synsrapporter for hver enkelt enhed. Fokus for det pædagogiske personale
og tilsynet - skal og bør være på børnenes trivsel og udvikling, ikke på doku-
mentation af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Børne- og Undervisningsministeriet
marie.kolind.christensen@uvm.dk og
christina.kirkegaard.thalund@uvm.dk
BØRN OG UNGE
Rådmand
Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 89 40 23 51
Direkte e-mail:
raadmanden@mbu.aarhus.dk
Offentligt
L 92 - Bilag 2
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
24. september 2021
Side 2 af 3
Finansiering af tilsynet
På baggrund af lovgivers antagelser om organiseringen af det kommunale
tilsyn konkluderes det, at en lang række opgaver for de kommunale dagtil-
budsledere og forvaltning ikke skal DUT-kompenseres. Foreløbige beregnin-
ger i Aarhus kommune viser, at det vil medføre en væsentlig underfinansie-
ring af den nye tilsynsopgave.
Uvildighed
I Aarhus Kommune er tilsynet forankret i ledelseslinjen. Det er i lovforslagets
ordlyd ikke klart om kommunerne fortsat har mulighed for at forankre tilsynet
i ledelseslinjen. Det er afgørende for den kommunale udmøntning, at kravet
om uvildighed bliver tydeligt.
Niveau for tilsynet
Lovforslaget er ikke konsistent med brugen af afdeling/enhed over for dagtil-
bud/område. Det er afgørende for den kommunale udmøntning, at begre-
berne anvendes konsistent og tydeligt.
Minimumsnormeringer
Personalebehov og ledernormering
Beregningen af personalebehovet ved lovbundne minimumsnormeringer er
på baggrund af de indskrevne børn i 2019. Prognoserne viser, at der er flere
børn i 2024, hvilket vil give et større behov end beregnet for 2024. Persona-
lebehovet og dermed økonomien bør reguleres for udviklingen i børnetallet.
Samtidig betyder nedvægtningen af lederne i forhold til tidligere opgørelser
merudgifter for Aarhus Kommune. Det ser ikke ud til, at det beregnede blok-
tilskud i 2024 er forhøjet med en kompensation for nedvægtningen af le-
derne.
Nedjusteringen af ledere i normeringsopgørelsen kan betyde, at kommu-
nerne erstatter ledere med andet pædagogisk personale og staten dermed
påvirker ledelsesstrukturen i kommunerne, hvilket ikke anses for hensigts-
mæssigt.
Overhead
Antagelsen om at kommunerne overkompenseres for udgifter til overhead
og den deraf varslede sænkning af overhead vil medføre, at kommunerne
bliver økonomisk straffede for at leve op til det politiske ønske, der udtrykt i
vejledningen.
24. september 2021
Side 3 af 3
Afsluttende bemærkninger
I Aarhus Kommune arbejder vi målrettet med at styrke kvaliteten af de pæ-
dagogiske læringsmiljøer. Vi skal politikere og byråd sikre bedre betingelser
for, at de pædagogiske medarbejdere kan løfte deres opgaver med høj kvali-
tet. Mere kontrol giver ikke mere kvalitet for børnene.
Bedre normeringer, mere uddannelse og lokale observationer og dialog om
kvaliteten er de væsentligste elementer i at øge kvaliteten i vores dagtilbud.
Med venlig hilsen
Thomas Medom
Rådmand
1
Børne- og Undervisningsministeriet
Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
(Sendt pr. mail til marie.kolind.christensen@uvm.dk og christina.kirkegaard.thalund@uvm.dk)
22. september 2021
Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket
tilsyn med dagtilbud)
Børne og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail fra Børne- og
Undervisningsministeriet af den 1. september 2021 modtaget forslag til lov om ændring
af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med
dagtilbud) med høringsfrist fredag den 24. september 2021 kl. 15.00.
BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.
BKF har behandlet lovforslaget og har følgende bemærkninger:
Det følger af lovforslagets bemærkninger, at baggrunden for den foreslåede ændring
er, at der er indgået aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, og at tilsynet på
dagtilbudsområdet skal styrkes. Dette med henblik på en styrkelse af kvaliteten i de
enkelte dagtilbud.
BKF noterer sig, at det med lovforslaget foreslås, at indføre minimumsnormeringer i
daginstitutioner på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk
personale pr. 6 børn i børnehaver som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Det
foreslås endvidere, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes
tidligt i børnehave, skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem
til at barnet er fyldt tre år.
Det foreslås herudover, at kommunernes tilsyn med dagtilbud styrkes
gennem nye lovgivningsmæssige minimumskrav til det pædagogiske tilsyn.
BKF støtter en intention om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet.
For BKF handler arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud om at sikre, at ressourcerne
bruges optimalt til gavn for børnene.
Videre anser BKF det for vigtigt, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet og anerkender
behovet for at præcisere, hvordan den kommunale tilsynspraksis kan styrkes.
BKF finder, at rette og optimale normeringer sammen med en styrkelse af tilsynet med
dagtilbud vil kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan udvikles, styrkes og forbedres.
BKF ser positivt på, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for at hæve
normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er børn med særlige
behov og udfordringer.
2
Det er væsentligt, at det fortsat er et kommunalt ansvar at organisere og tilrettelægge
opgaveløsning på dagtilbudsområdet, ligesom det fortsat er kommunernes ansvar at
organisere dagtilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med
hensyn til institutionernes størrelse og placering.
BKF undrer sig overordnet over den høje grad af detaljering og detailregulering, som
fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Dette stemmer ikke overens med regeringens intention om større grad af frisættelse af
institutionerne i deres løsning af velfærdsopgaverne.
De data, der skal indsamles og de forhold, der skal beskrives, i forbindelse med tilsynet og
kvalitetsudviklingen, vurderes af BKF som værende meget omfattende, ligesom der
efterlyses en afgrænsning og præcisering i forhold til, hvilke data der er nødvendige for at
bidrage til kvalitetsudviklingen.
Herudover oplever BKF, at der mangler sammenhæng mellem krav om dataindsamling i
forbindelse med tilsynet og de afsatte ressourcer til det.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår eksempelvis, at der skal ske en løbende
ajourføring af data/indberetninger, normeringer, gennemsnitsalder på medarbejderne, andel
af pædagoger mv. på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet og den enkelte daginstitution
undergår konstant forandringer, så hvis disse data skal løbende ajourføres, er det en meget
stor opgave for den enkelte kommune.
Endelig finder BKF tidsrammen for implementeringen af det nye tilsyn urealistisk.
BKF vurderer, at det i praksis ikke vil være muligt at omstille den kommunale
tilsynspraksis, inden loven træder i kraft den 1. januar 2022.
En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil skulle ske under forudsætning af, at der indgår en
efterfølgende implementeringsperiode, hvor kommunerne kan omlægge tilsynet.
I forhold til tilsynet med det pædagogiske indhold er det for BKF afgørende, at tilsynet fortsat
kan organiseres på en måde, der både understøtter kontrol og kvalitetsudvikling i den
enkelte kommune.
Lovgivningen skal skabe lokalt handlerum, så kommunerne kan prioritere ressourcerne de
steder, hvor der er størst behov, og tilrettelægge tilsynspraksis på en måde, der giver mest
mulig mening lokalt.
Den kommunale tilsynspraksis bør også tage højde for forskellige ejerformer og
dagtilbudsformer, herunder både institutioner og dagpleje. Dette i forhold til forskel i
organisering og behov for understøttelse af kvalitetsudvikling.
BKF noterer sig, at der i lovforslaget opstilles en række minimumskrav til det kommunale
tilsyn med dagtilbud. For BKF er det positivt, at det fremgår af lovforslaget og
bemærkningerne, at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvordan kommunerne udmønter
minimumskrav, herunder antal og type besøg, metoder og hvad angår uvildighed.
BKF finder det videre afgørende, at der sikres uvildighed og habilitet i forbindelse med
tilsynene og tages afsæt i de foreliggende og nødvendige data og en faglig vurdering.
3
Af lovforslaget fremgår et krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på enhedsniveau.
anvisningsenheder.
Hvis enhedsbegrebet her er udvidet, vil det betyde et betydeligt ressourceforbrug og øgede
omkostninger for den enkelte kommune, der flere steder vil udgøre mere end det dobbelte
af, hvad der er tilfældet ved anvisningsenheder.
BKF foreslår i den forbindelse, at der minimum hvert andet år skal udarbejdes en
tilsynsrapport for hver daginstitution, og at denne tilsynsrapport skal bygge på observationer
fra alle enheder under institutionen.
Af lovforslaget fremgår det af § 5 stk. 5, at der i forbindelse med et skærpet tilsyn skal
udarbejdes en handleplan, og at denne skal udarbejdes i dialog med lederen og
forældrebestyrelsen og beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke den pædagogiske
kvalitet i læringsmiljøerne, og hvordan der skal følges op herpå.
Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at handleplanen vil skulle være et fælles aktivt
styringsværktøj.
BKF gør opmærksom på, at dette er en udvidelse af forældrebestyrelsens opgave og
ansvar. Af dagtilbudsloven fremgår det, at forældrebestyrelsen i en daginstitution skal
fastsætte principper for daginstitutionens arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og
forældre.
BKF er helt enig i, at der skal være en dialog med forældrebestyrelsen om handleplanen,
men er bekymret for, hvis det forældrene skal indgå i overvejelserne af,
hvilke handlinger der skal foretages, og hvordan dette skal styres. Dels fordi det kræver
fagligt kendskab, og dels fordi det er en opgave, som påhviler kommunen.
Opgørelse af minimumsnormeringerne
BKF finder det positivt, at det i lovforslaget fremgår, at normeringerne opgøres som et årligt
gennemsnit i kommunen. Derved bliver det også tydeligt for os, at det stadigvæk er den
enkelte kommune, som har det endelige ansvar for at tilrettelægge en dagtilbudsstruktur,
som passer til lige netop dem.
Der er dog et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til lovforslaget, som vi gerne vil bede
jer genoverveje. Det er, at i beregningen af minimumsnormeringerne fremgår det,
at børnene skal tælle som vuggestuebørn til og med den måned, hvor barnet bliver 3 år.
BKF har undersøgt sagen og umiddelbart så ser det ud til, at i langt hovedparten af
kommunerne bliver et barn børnehavebarn i den måned, barnet fylder 3 år.
Så hvis den udregning af minimumsnormeringerne fastholdes, vil det betyde et fald i
kommunernes normeringer, som BKF ikke mener, vi kan være tjent med.
Lovforslaget vil således medføre yderligere merudgifter for kommunerne, hvis de skal leve
op til minimumsnormeringskravet. Hvis kravet medfører en senere overflytning af barnet, vil
det betyde behov for yderligere kapacitet i dagplejen og i vuggestuerne.
Private dagtilbud
BKF finder det naturligt, at private dagtilbud skal følge de samme rammer for tilsyn og
normeringer, som de kommunale. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at
kommunerne ikke automatisk har adgang til private dagtilbuds budgetter, data om
normeringer eller sygefravær mv.
BKF er derfor af den opfattelse, at det tydeligt bør fremgå af loven, at de private dagtilbud
har pligt til at indsende disse data til kommunerne forud for et tilsyn.
4
Private pasningsordninger
Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne vil få en mulighed for at nedsætte
minimumstilskuddet til de private pasningsordninger fra 75% til 71%. Dette med baggrund i,
at de private pasningsordninger ikke skal leve op til lovkravet om minimumsnormeringer.
Det giver som sådan god mening at frisætte kommunerne. Men BKF vil gerne appellere til,
at denne del af lovforslaget tages ud og fremsættes igen sammen med resten af
lovgivningen omkring ændringer i de private pasningsordninger og deres vilkår fremover.
BKF ønsker, at vi kan foretage en samlet sagsbehandling af ændringerne sammen med
vores politikere og ikke, som det ser ud lige nu, at det bliver i brudstykker.
Afslutningsvis vil BKF henvise til, at det er foreningens klare opfattelse og erfaring, at god
praksis for arbejdet med kvalitet, god praksis for tilsyn og opfølgning og inddragelse af både
ledelse, personale og forældre bidrager til kvalitetsudviklingen.
BKF ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af en eventuel bekendtgørelse og
vejledning.
Med venlig hilsen
På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen
Henning Bach Christensen Merete Villsen
Formand Formand for Dagtilbudsnetværket
Høring af forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitu-
tioner og styrket tilsyn med dagtilbud)
BUPL takker for invitationen til at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven.
Følgende høringssvar dækker både BUPL og Lederforeningen i BUPL.
Høringssvaret er inddelt i to afsnit, hvoraf det første omhandler lovforslagets afsnit om minimumsnorme-
ringer, og det andet omhandler lovforslagets afsnit om styrket tilsyn.
Bemærkninger til afsnittet om minimumsnormeringer i daginstitutioner
En historisk milepæl en lovfastsat bund for normeringerne
BUPL vil indledningsvist kvittere for, at der med lovforslaget nu endelig bliver et lovfastsat minimum for,
hvor få pædagogiske personaler, der må være til børnene. Igennem mange år har kommunerne uhindret
kunnet spare og skære på normeringerne i daginstitutionerne. Med loven lægges den bund, som forhindrer
at presset fra et stigende børnetal i de kommende år resulterer i yderligere besparelser. En bund, som de
næste skridt i genopretningen af normeringerne i landets daginstitutioner skal bygge ovenpå.
Kommunerne skal sikre vuggestue-normering frem til barnet er fyldt 3 år
BUPL bifalder også det foreslåede krav om, at vuggestuenormeringen skal følge med børnene, hvis de flyt-
tes i børnehave, inden de er fyldt 3 år. Det vil få stor betydning for børnene, fordi det fremadrettet ikke kan
bruges som sparemanøvre at lave tidlig overflytning af vuggestuebørn til børnehave. Dermed vil eventuel
beslutning om tidlig overflytning alene bero på pædagogiske hensyn - ikke økonomiske.
Den statslige pulje til sociale normeringer kommer OVENI minimum
Med lovforslaget sikres, at de statslige puljepenge til sociale normeringer ligger udover kravet om mini-
mumsnormering, og fortsat skal udmøntes til institutionerne. BUPL ser det som en rigtig og uhyre vigtig be-
slutning. Dermed vil de ca. 500 institutioner med flest børn i udsatte positioner fortsat få ekstra pædagoger
oveni normeringen uden at det regnes med i minimum og risikerer at gå fra normeringen i de øvrige insti-
tutioner.
Der er tre vigtige områder, hvor BUPL vil rejse kritik af lovforslaget:
1) Loven sikrer ikke fagligheden der er ingen garanti for fastholdt pædagogandel
Det er meget bekymrende, at der med loven ikke gives en garanti for, at pædagogandelen som minimum
fastholdes. Faktisk nævnes der INTET i lovforslaget om krav til faglighed eller pædagogandel heller ikke i
bemærkningerne.
Kvalitet handler om tid. Men det handler i særdeleshed også om faglighed. Dén vigtigste faktor for kvalite-
ten er interaktionen mellem barn og voksen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der er sammen med
børnene. Forskningen viser tydeligt betydningen af uddannelse for den pædagogiske kvalitet og dermed for
børnene. Uddannelsesniveau har positiv betydning for et stimulerende pædagogisk miljø, herunder udvik-
lingen af børns sociale kompetencer og sprog. En pædagoguddannelse på bachelorniveau har også indfly-
delse på børnenes evne til at indgå i fællesskaberne, ligesom pædagoger generelt har flere interaktioner
med børnene. Pædagoger er også mere lydhøre, sensitive og imødekommende i samværet med børnene.
Forskningen viser samtidig at erfaring ikke kan erstatte uddannelse (SFI, 2014). Derfor er det dybt bekym-
rende, at lovforslaget ikke sætter hegn om fagligheden, men tværtimod kan medføre en udvanding af den,
fordi en lavere pædagogandel er billigere for kommunerne.
2
2) Ledernes tid bør ikke medregnes i normeringen
Lovforslaget lægger op til, at 85 pct. af ledernes tid tælles med i normeringen. Det afspejler på ingen måde
virkeligheden i daginstitutionerne. Det blotlægger måske snarere, at der ikke har været penge nok til indfø-
relsen af minimumsnormeringer. Dermed også sagt, at genopretningen af normeringerne i daginstitutio-
nerne ikke slutter med lovens vedtagelse. Det fremgår da også af lovforslaget, at aftalepartierne senere vil
kunne ændre på leder-andelen i opgørelsen af normeringerne. Udover at lederne slet ikke bør tælles med i
normeringen, så er der brug for en selvstændig målsætning omkring ledelsesspænd i daginstitutionerne.
Der bør sikres pædagogfaglig ledelse tæt på medarbejderne for at styrke og sikre kvaliteten.
3) Loven sikrer ikke gennemsigtighed i kommunernes planlægning
Loven fastslår, at kommunerne fra 2024 skal sikre en normering, der minimum er 1 til 3 og 1 til 6. Men der
mangler et klart krav om gennemsigtighed i kommunernes planlægning. I forbindelse med vedtagelsen af
de kommunale budgetter, bør kommunerne kunne fremlægge for forældre, pædagoger og andre med inte-
resse for området, hvilken normering og hvilken uddannelsessammensætning, der kan forventes realiseret i
kommunen i det kommende år. Dette er ikke tilgængelig information i dag, men bør være et krav fremad-
rettet. Ikke mindst fordi der ikke er nogen sanktioner indbygget i lovforslaget, hvis en kommune ender med
at ligge under minimum i opgørelsen af normeringen, når året er gået. Og opgørelsen kommer vel at
mærke først med halvandet års forsinkelse. Der bør derfor stilles tydelige krav til gennemsigtighed - og gi-
ves mulighed for demokratisk kontrol med kommunernes planlægning.
Lovforslaget sætter ikke en stopper for alle smuthuller, som kommuner i en økonomisk presset situation
muligvis vil forsøge at benytte sig af og som vil stride imod lovens intention og finansiering. Vi ser netop
nu, at der er kommuner, som i deres budgetforslag for 2022 foreslår en sænket pædagogandel eller anven-
delse af minimumsnormeringspenge til indsatser overfor børn med særlige behov. Af samme grund er det
vigtigt, at kommunerne forpligtes til gennemsigtighed omkring, HVORDAN de sikrer minimumsnormeringer.
BUPL vil også kommentere på de væsentlige næste skridt i arbejdet med at realisere den politiske aftale
om minimumsnormeringer:
Minimumsnormeringer skal lægge en bund i alle institutioner og gælde alle børn.
BUPL ser frem til, at aftalepartierne i 2023 skal se på muligheden for at stille lovkrav om minimumsnorme-
ringer på institutionsniveau. Det bør ske på baggrund af mere virkelighedsnære opgørelser af normerin-
gerne på institutionsniveau. Det er ikke mindst vigtigt, at opgørelser på institutionsniveau fraregner støtte-
pædagoger og særligt visiterede pladser samt specialgrupper i de almene daginstitutioner. Hertil kommer
at de heller ikke bør medtælle det pædagogiske personale, som er fraværende pga. sygdom eller uddan-
nelse.
Minimumsnormeringen for børnehavebørn bør selvfølgelig også gælde for de mange børnehavebørn, der
inden skolestart flyttes til SFO i forårsmånederne. Der er i dag forårs-SFO i ca. 60 kommuner, og i en stor
del af disse er forårs-SFO indført med besparelser (Stanek, 2019). I dag findes der imidlertid ingen opgø-
relse af normeringerne i forårs-SFO. For at komme skridtet videre, så bør den kommende dagtilbudsportal
ikke kun rumme oplysninger om, hvornår børnene overgår til forårs-SFO inden skolestart, men også hvilken
tildelt normering, der er i kommunens forårs-SFO.
Puljen til uddannelsesstillinger til merit-pædagog bør fremrykkes.
BUPL vil opfordre til handling nu, så der sikres pædagoger nok i de kommende år, hvor der kommer 60.000
flere små børn. Der bør laves en national handleplan for styrket rekruttering og fastholdelse af pædagoger.
Første skridt vil helt naturligt være at fremrykke den aftalte opkvalificeringspulje til uddannelsesstillinger,
3
så kommunerne hurtigst muligt kan komme i gang med at videreuddanne erfarne medhjælpere til pædago-
ger.
Særligt om lovens forslag vedrørende privatinstitutioner.
Lovforslaget rummer IKKE de politisk aftalte initiativer ift. at sikre, at privatinstitutioner fremadrettet skal
være non-profit, og heller ikke de aftalte bestemmelser om grænser for børn i privat pasning m.v.
Det fremgår af bemærkningerne, at ændringer i vilkår for privatinstitutioner, udliciterede institutioner og
private pasningsordninger vil blive håndteret i en særskilt proces med aftalepartierne.
For BUPL er det af stor betydning, at der følges op på aftalen om, at det sikres, at daginstitutioner ikke læn-
gere kan trække et overskud ud af driften. Alle driftsmidler bør selvfølgelig gå til børnene. Ligesom det er
afgørende vigtigt, at private pasningsordninger ikke kan etableres som institutionslignende tilbud. Det bør
sikres så hurtigt som muligt.
De manglende udmøntninger af disse dele af den politiske aftale betyder, at de foreslåede betingelser for
privatinstitutioner i dette lovforslag ikke kan ses i konteksten af den samlede foreslåede ordning for privat-
institutioner. Det er uhensigtsmæssigt. BUPL har i den forbindelse en række konkrete kommentarer til det
foreslåede 19a stk. 4, der fremgår længere nede.
Konkrete bemærkninger til de foreslåede lovparagraffer:
19a stk. 1 kommunalbestyrelsen skal sikre minimum
BUPL er tilfreds med formuleringen og kravet om, ommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kom-
munale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§ 102 og
103, som indebærer, at der minimum er ét pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstituti-
oner til 0-2-årige og ét pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige og
indtil skolestart . (BUPL s markering)
Det er imidlertid ærgerligt, at udliciterede daginstitutioner indgår i teksten. Aftalepartierne har jo netop
besluttet, at denne drift-form skal udfases. BUPL vil derfor foreslå, at det fjernes.
samtidig indebære krav til, at kommu-
pædagogisk personale pr. hhv. 3 og 6 børn i vuggestuer og børnehaver.
BUPL bemærker desuden, at puljeordninger er medtaget i formuleringen. Det fremgår imidlertid ikke af be-
mærkningerne, hvad dette konkret betyder. Der er heller ingen uddybning af, hvor mange puljeinstitutio-
ner, der fortsat eksisterer, og om alle indgår fuldt i den kommunale forsyningsforpligtelse. Såfremt de sna-
rere drives som privatinstitutioner, så vil BUPL foreslå, at de i stedet omfattes af stk. 4.
19a stk. 2 børn under tre år i normeringen
BUPL er tilfreds med, at denne paragraf så tydeligt har til hensigt at gøre op med besparelsesincitamentet
for kommunerne i tidlig overgang til børnehave for børn, der endnu ikke er fyldt 3 år.
BUPL vil foreslå, at paragraffen ændres til:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under tre år indgår i normeringen efter stk. 1, så der mini-
mum er ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt tre år.
4
BUPL ønsker det herudover tydeliggjort i bemærkningerne, at:
kommunerne som udgangspunkt forpligtes til at lade vuggestuenormeringen følge med barnet frem til den
1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år, uanset om barnet er flyttet i børnehave .
Med andre ord: Hvis kommunen planlægger en gennemsnitlig vuggestuenormering, som er bedre end lo-
vens minimum på 1 pædagogisk personale til tre børn, så skal kommunerne også lade den bedre normering
følge med de børn, der rykker til børnehave inden de er fyldt 3 år.
Dette også med henblik på, at loven fuldstændigt sikrer, at ingen børn flyttes tidligt i børnehave ud fra kom-
munale sparehensyn.
§ 19a stk. 4 - normeringen i privatinstitutioner
Det foreslås i stk. 4, at normeringen i privatinstitutioner mindst skal svare til den gennemsnitlige normering
i daginstitutioner, der indgår i den kommunale forsyning. Det fremgår af bemærkningerne, at kommunerne
forventes som en del af deres tilsyn at kontrollere, at privatinstitutioner opfylder samme normeringsniveau
som det gennemsnitlige niveau i kommunen.
BUPL kan kun se dette effektueret ved, at kommunerne forpligtes til fra starten af året at melde et forven-
tet gennemsnitligt normeringsniveau ud i daginstitutioner under den kommunale forsyning. Dette bør som
tidligere nævnt være et klart krav i loven. Ellers har privatinstitutioner ingen forudsætninger for at kunne
sikre, at de lever op til den gennemsnitlige normering i kommunen.
BUPL forholder sig imidlertid kritisk til den skærpelse af forpligtelserne alene for de private institutioner,
som ligger i forslaget. BUPL ser gerne, at der på sigt bliver krav om minimumsnormeringer på institutionsni-
veau, men det fremlagte lovforslag kræver alene, at privatinstitutioner skal leve op til minimum på instituti-
onsniveau, mens kommunale institutioner vil kunne ligge dårligere, hvis blot andre kommunale institutio-
ner ligger bedre.
BUPL kan nære en bekymring for, om kombinationen af dette krav til normeringerne i privatinstitutioner
kombineret med manglende krav til pædagogandel, i realiteten vil udhule pædagogandelen i privatinstituti-
onerne.
BUPL vil også nævne, at det driftstilskud som privatinstitutioner får i henhold til loven, ikke rummer udgift
til støttepædagoger m.v. I henhold til lovforslaget vil støttepædagoger m.v. blive medregnet i det kommu-
nale normerings-gennemsnit. Det understreger dels nødvendigheden af at opgøre institutionsnormeringer
uden støtte og visiteret specialindsats. Men det mudrer også sammenhængen mellem betingelser og krav i
forhold til privatinstitutioner.
normeringer i privatinstitutioner, så de matcher det kommunale niveau og den kommunale driftstildeling.
Ligesom det bør sikres, at der stilles krav til at ledere i privatinstitutioner er pædagoguddannet.
BUPL mener imidlertid, at den foreslåede ordning ikke er tydeligt beskrevet, og risikerer at rumme uheldige
incitamenter og krav, som ikke nødvendigvis vil være til gavn for børnene.
§19a stk. 5 Bemyndigelse til ministeren
Det foreslås at børne og undervisningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
den specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Dette med henvisning til
opgørelsens detaljeringsgrad.
5
BUPL vil anbefale, at bemyndigelsen udvides, så ministeren også kan stille mere præcise krav til, at kommu-
nerne i forlængelse af - eller i forbindelse med - vedtagelsen af det kommunale budget offentliggør og
fremlægger, hvilken normering og hvilken uddannelsessammensætning, der kan forventes realiseret i kom-
munen i det kommende år.
BUPL har desuden følgende kommentarer til de foreslåede elementer i opgørelsesmetoden:
- Ift. at støttepersonale indgår i opgørelsen, så bør det præciseres, at det kun er de timer, som støt-
tepersonale anvendes i daginstitutioner og ikke fx i SFO eller skole.
- Ift. fuldtids- og helårsomregning af børnene, så finder BUPL det principielt uhensigtsmæssigt at
tælle i andet end maksimalt to kategorier hhv. deltids- (max 30 timer) og fuldtidsindskrevne. Indtil
det ændres, så bør det præciseres, at der tages udgangspunkt i de nuværende intervaller, som an-
vendes i Danmarks statistiks opgørelse.
- BUPL er tilfreds med bemærkningen på side 48 om, at der vil kunne fastsættes yderligere regler,
hvis der sker relevante udviklinger. BUPL ser først og fremmest, at dette sikrer, at eventuelle smut-
huller, som ikke var forudset, vil kunne reguleres.
- Det bør fremgå og sikres - at opgørelsen korrigeres for medarbejdere på uddannelse, når opkvali-
ficeringspuljen træder i kraft.
§ 2, stk. 3 - Kommuner med velfærdsaftaler
BUPL finder det uheldigt, at de to kommuner, som er en del af frihedsforsøgene fritages for kravet om at
leve op til minimumsnormeringer. Fritagelsen gælder frem til 30. september 2024, altså det første år med
lovkrav om minimumsnormeringer.
BUPL håber og forventer, at det ikke får nogen betydning i praksis, og at disse to kommuner alligevel ønsker
at prioritere normeringer, som en del af arbejdet med forsøgene. Men det er ærgerligt, at der overhovedet
bliver givet dispensation fra lovkravet om minimumsnormeringer til børnene. Endda før det overhovedet er
trådt i kraft.
BUPL vil foreslå, at de to forsøgskommuner konkret får mulighed for frivilligt at tilslutte sig lovens bestem-
melser, herunder mulighed for at sænke tilskudsprocenten til privat pasning.
6
2. Overordnede bemærkninger om styrket tilsyn i dagtilbud
BUPL vil gerne kvittere for, at det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan står be-
skrevet som udgangspunktet for tilsynet. Det er væsentligt, at dagtilbuddene oplever, at der er sammen-
hæng og kontinuitet mellem den opgave, de er blevet stillet, og det, tilsynet lægger vægt på. Det vil dels
koncepter, som har et fokus, der fraviger læreplanens.
derstøttelse af pædagogisk dømmekraft og udvikling. Samtidig finder BUPL ikke, at det pædagogiske perso-
nales og ledelsens stemme tilgodeses tilstrækkeligt i lovforslaget.
Forvaltningen står som de centrale aktører ved tilsynet, og det er væsentligt her at huske, at forvaltningen
skal understøtte og bidrage til den egentlige kerneopgave, nemlig det pædagogiske personales arbejde
med børnene. BUPL vil derfor opfordre til, at det pædagogiske personale og lederne inddrages før, under
og efter tilsynet. Inddragelse og ejerskab er en forudsætning for at udvikle kvaliteten ingen bliver dygti-
gere eller mere motiverede af at blive udstillet negativt i offentliggjorte tilsynsrapporter.
I forlængelse heraf har BUPL tre opfordringer:
1. Kommunen bør redegøre for ressourcer til opfølgning regningen må ikke ende hos børn og per-
sonale
BUPL ønsker, at kommunerne forpligtes til at sikre de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn
særligt ved realiseringen af handleplan ved skærpet tilsyn. Udvikling og forandring er ikke gratis,
og regningen må ikke alene ende på gul stue hos en presset leder og personalegruppe. Det risikerer
at forstærke en negativ spiral og gå ud over børnenes hverdag.
Det er derfor afgørende, at kommunen forpligtes til skriftlig at redegøre for, hvilke ressourcer der er
til opfølgning og udvikling i den pædagogiske praksis, så tilsyn ender med at blive en støtte til pæ-
dagogisk personale og ledere, fremfor en straf.
2. Der bør være gennemsigtighed med de rammer, daginstitutionerne har for at skabe kvalitet
BUPL foreslår, at det formuleres som et krav, at tilsynet synliggør de rammer og strukturelle fakto-
rer, som ledere og pædagoger skal skabe kvalitet inden for.
Pædagogisk kvalitet sker i mødet mellem børn og pædagoger. Men rammerne for hvilken kvalitet
det pædagogiske personale kan skabe i det møde, afhænger også af kommunens prioriteringer af
ressourcer og uddannelse. Tilsynsrapporten skal derfor ikke alene have fokus på proceskvalitet,
men også på de rammer, som kommunen stiller til rådighed for at institutionen kan lykkes med høj
kvalitet.
Derfor skal pædagogandel, normeringer, ledelsesspænd, omsætning (ledelse, pædagoger, børn)
samt omfang af personalets efter- og videreuddannelse fremgå af tilsynsrapporten.
3. Medarbejder- og ledelsesperspektivet skal være tydeligt, og rettigheder skal sikres tilsyn må
ikke blive en offentlig gabestok.
BUPL har set eksempler på, hvordan tilsyn og tilsynsrapporter får karakter af en offentlig gabestok.
Det fordrer hverken udvikling eller god kvalitet. Pædagoger og ledere går hver dag på arbejde for at
give børnene den bedste barndom. I tilsynssammenhæng er de den svage part og skal derfor sikres
en tydelig stemme og kunne genkende sig selv og deres praksis i tilsynsrapporten.
Vi har set eksempler på, hvordan tilsynsrapporter kommer til offentligt skue i dagblade, hvor dagin-
stitutioner, ledere og medarbejdere fremstilles. Et eksempel er fra Herlev Bladet d. 08.07.21, hvor
7
der i tre artikler med udgangspunkt i tilsynsrapporter bl.a. er rangordning af kommunens daginsti-
tutioner, direkte citater samt udstillingen af ledelsen i en af daginstitutionerne.
Vi foreslår, at de tre opfordringer omsættes i de følgende konkrete ændringsforslag til lovteksten.
Konkrete ændringsforslag til paragraffer i lovforslagets afsnit om styrket tilsyn samt bemærkningerne til
lovforslaget
§5 stk. 3: Offentliggørelse af tilsynsrapporter
Det bør være et krav, at medarbejderrepræsentanter inddrages under tilsynet og i særdeleshed inden of-
fentliggørelse af tilsynsrapport. Tilsynet bør derfor være forpligtet på, at ledelse og medarbejdere høres og
deres eventuelle kommentarer fremgår af tilsynsrapporten. Der bør ligeledes være en ankemulighed ved
en tilsynsvurdering, hvis leder eller personale finder tilsynet fejlvurderet. Da tilsynet oftest er et øjebliksbil-
lede, er der reel risiko for sådanne fejlvurderinger.
Desuden skal der være krav om, at offentliggjorte tilsynsrapporter, som har medført skærpet tilsyn, skal
overskrives af nye tilsynsrapporter efter eksempelvis 3 måneder. Dette vil styrke kommunens forpligtelse til
opfølgning på tilsynet og modvirke, at dagtilbuddet fastholdes i en negativ fortælling.
Slutteligt skal det sikres, at offentliggjorte tilsynsrapporter ikke bliver en offentlig gabestok med personhen-
førbare oplysninger, fx i lokale medier som tidligere nævnt. Hvis en tilsynsrapport er baseret på enkelte
små enheder, vil risikoen øges ift. at rapporten kan spores til enkelte medarbejdere.
Forslag til tilføjelse til stk. 3 (markeret med kursiv):
(1) Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre en procedure for inddragelse af leder og medar-
bejderrepræsentanter forud for og under tilsyn, samt forud for offentliggørelse af tilsynsrapport. Leder og
medarbejderrepræsentanter skal have mulighed for at afgive kommentarer, som, såfremt respektive leder
eller medarbejderrepræsentanter ønsker det, skal fremgå af eller vedlægges tilsynsrapporten.
(2) Det er et krav, at tilsynsrapporter, som har medført skærpet tilsyn, overskrives af en ny tilsynsrapport
efter 3 måneder.
(3)
§5 stk. 3: Indhold i tilsynsrapporter
Tilsynsrapporten bør indeholde informationer om de rammer, som kommunen stiller til rådighed for at
daginstitutionen kan lykkes med høj kvalitet. Bl.a. pædagogandel, normeringer, ledelsesspænd, omsætning
(ledelse, pædagoger, børn) samt omfang af det pædagogiske personales formelle efter- og videreuddan-
nelse.
Forslag til tilføjelse til stk. 3 (markeret med kursiv):
(4) Kommunalbestyrelsen skal sikre, at daginstitutionens strukturelle rammer fremgår af tilsynsrapporten.
Herunder normeringer, pædagogandel, ledelsesspænd, omsætning af ledelse, pædagoger og børn, samt
omfang af det pædagogiske personales formelle efter- og
§5 a. stk. 4: Kvantitativ og kvalitativ data
BUPL ønsker, at tilsynet skal have fokus på det pædagogiske miljø inden for rammerne af den pædagogiske
8
læreplan, og er således bekymret for, at det brede databegreb i tilsyn vil betyde måling af børns kompeten-
cer. Det er væsentligt, at data holder sig ind -paragraf , som vi foreslår gentaget
i §5 a stk. 4 og relateret til tilsyn (fremhævet med understregning):
Forslag til tilføjelse til stk. 4 (markeret med kursiv)
dene yderligere dokumentationskrav,
ter, styringsmål eller lignede i relation til det pædagogiske arbejde, der rækker ud over den pædagogiske
læreplan, er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan, hvorfor der i til-
synssammenhæng heller ikke må pålægges leder eller det pædagogiske personale sådanne dokumentati-
onskrav, registreringer eller målinger
§5b stk. 2: Opfølgende tiltag på tilsyn
Kommunerne bør forpligtes til at sikre de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn særligt ved reali-
seringen af handleplan ved skærpet tilsyn, jf.
Forslag til tilføjelse til stk. 2 (markeret med kursiv):
tiltag, som er drøftet med lederen af dagtilbuddet, ligesom kommunen skriftligt skal redegøre for, hvilke
ressourc
§5b stk. 3: Handleplan ved skærpet tilsyn
Forslag til tilføjelse til stk. 3 (markeret med kursiv):
og medarbejderrepræsentanter i
det enkelte dagtilbud og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke den pædagogiske kvalitet
og det pædagogiske læringsmiljøerne, og hvordan der skal følges op på de konkrete forhold, samt hvilke
s. 26. 7. afsnit og s. 36 7. afsnit: Røde flag
især hvis de optræder
samtidig
på et dårligt arbejdsmiljø for både børn og personale. Det vil derfor være et ledelsessvigt fra kommunens
side, hvis der ikke sættes ind med støtte og sparring. I den forbindelse skal kommunen lægge vægt på sam-
arbejde fremfor kontrol, for at sikre udvikling fremfor frygt.
Forslag til tilføjelse (markeret med kursiv):
, mange ledelsesskift, stort ledelsesspænd,
mange børn der skifter institution før tid, høj personaleomsætning, lav normering, lav pædagogandel mv.,
som kan indikere, a
s. 27 7. afsnit: tilsynsgrundlag
er enig i, at det er vigtigt at sikre, at alle daginstitutioner vurderes ud fra objektive kriterier og et velbeskre-
hvilket kan opfattes entydigt og konceptuelt.
Forslag til justeret formulering (markeret med kursiv):
9
på baggrund af et systematisk og ensartet tilsynsgrundlag, som bygger på den styrkede pædagogiske
læreplan
S. 30, 4. afsnit: Data og metodefrihed
satte ramme beslutter, hvilke data, der vil skulle indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan data skal indsamles
Det bekymrer BU
tilsyn, som kan sprede sig ud i dagtilbuddene, og dermed udfordre metodefriheden og pædagogers faglige
dømmekraft. Det kan i sidste ende betyde, at der trækkes én bestemt datatype eller metode ned over prak-
sis for at kunne leve op til tilsyn. ECERS er et ærgerligt eksempel på et amerikansk kvalitetsmålingsredskab,
som nogle kommuner benytter i tilsynet, og som får afsmittende virkning på, hvad der betegnes som god
og dårlig kvalitet/pædagogik/pædagogisk læringsmiljø. Dermed er fx ECERS yderst begrænsende for pæda-
gogers metodefrihed og udøvelse af faglig dømmekraft.
Forslag til justeret formulering (markeret med kursiv):
i dialog med leder- og medarbejderrepræsentanter og inden for
den lovfastsatte ramme - beslutter, hvilke data, der vil
skulle indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan data skal indsamles og sammenfattes, og hvordan de data,
der genereres på et tilsynsbesøg, herunder observationer i de pædagogiske læringsmiljøerne, jf. den fore-
slåede §5 a stk. 5, vil skulle indgå i opfølgning på tilsynsbesøg mv.
Kommunens tilsynsgrundlag skal være i fuldstændig overensstemmelse med den pædagogiske læreplan,
hvorfor kommunen ikke må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentations- eller dataindhentningsop-
gaver, ligesom kommunen ikke må benytte tilsynskoncepter, der ikke harmonerer med dansk dagtilbudstra-
dition og den pædagogiske læreplans pædagogiske grundlag, idet det ville være indgribende i det pædago-
giske personales metodefrihed og faglige dømmekraft at skulle arbejde ud fra sådanne afvigende kvalitets-
s. 30 6. afsnit: Observationer ved tilsyn
BUPL foreslår, at der i forl
BUPL er enig i, at tilsynet på en sammenhængende måde skal afdække væsentlige forhold om kvalitet i dag-
tilbud. Det er imidlertid vigtigt, at der anlægges fleksibilitet ift. tilgange til observationer, så både tilsynsfø-
rende, det pædagogiske personale og ledelse kan se mening og relevans af observationerne.
s. 32 5. afsnit: Tilrettelæggelse af tilsyn
Det beskrives, hvordan det er kommunen, der beslutter, hvordan tilsynsbesøgene skal struktureres og inde-
holde.
BUPL foreslår, at der lægges mere vægt på tilsynsbesøgenes udviklende potentiale. På planlagte tilsynsbe-
søg er der en oplagt mulighed for at skabe et større ejerskab og udviklingsfokus hos leder og det pædagogi-
ske personale, hvis disse inddrages i at drøfte og fastsætte tilsynsrammer og -indhold, og sikre fuld gen-
nemsigtighed for ledere og pædagogisk personale.
Forslag til tilføjelse (markeret med kursiv):
Ved planlagte tilsynsbesøg skal kommunen inddrage leder og pædagogisk
personale i drøftelse og fastsættelse af tilsynsrammer og -indhold forud for tilsynsbesøget. Dette for at
10
s. 33 4. afsnit samt s. 35 5. afsnit: dialog med ledelse og tilsynsførende
Medarbejdere og som minimum medarbejderrepræsentanter - bør ligeledes indtænkes i denne proces.
Slutteligt foreslår BUPL, at dokumentet inkl. lovbemærkningerne konsekvensrettes, så der alle steder skri-
steder, i tråd med betegnelsen i den styrkede pædagogiske læreplan.
Side 1 af 9
Høringssvar
24. september 2021
Kontakt:
ptm@boernenesbureau.dk
www.børnenesbureau.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Sendt til: marie.kolind.christensen@uvm.dk,
christina.kirkegaard.thalund@uvm.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om normeringer
Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem normeringsforholdene og personalets mulig-
hed for at sikre børns trivsel og udvikling. De nuværende forhold i danske dagtilbud er kritiseret for at
kunne forårsage, at børn risikerer at få depressioner, angst og andre diagnoser.
Ved ratifikationen af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventio-
nen) har Danmark forpligtet sig til at indrette nationale retsregler og administrativ praksis i overens-
stemmelse med konventionen1. Således skal Danmark som stat være eksplicit opmærksom på børns
interesser i forhold til al lovgivning herunder også i forhold til dagtilbudsloven.
Børnekonventionens artikel 12 fastslår, at et hvert barn har ret til at give udtryk for en mening, og krav
på at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Børnekonven-
tionens artikel 27 giver børn ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, ånde-
lige og moralske og sociale udvikling.
Hvis vuggestuer og børnehaver skal kunne opfylde disse rettigheder, som også helt små børn har krav
på, er det afgørende med nok voksenkontakt til børnene.
Børns stærke position og ret til ekstra beskyttelse via særlige krav til statens udformning og overhol-
delse af lovgivning er berettiget af børns specielle situation: Børns sårbarhed i form af afhængighed,
modenhed, juridiske status og ofte stemmeløshed. Børn og særligt helt små børn har mindre mu-
lighed end voksne for at gøre deres egne interesser og rettigheder gældende. Hvis ikke børns interes-
ser varetages og fremhæves for dem, kan og vil børn blive overset i samfundet. Børn er lette at spare
på, for de kan ikke selv sige fra.
Overordnet hilser Børnenes bureau derfor forslaget om en forbedring af børns vilkår, når de befinder
sig i vuggestue eller børnehave, velkomment.
***
Bemærkninger til manglende henvisning til Børnekonventionen
Indledningsvist gør Børnenes bureau opmærksom på, at lovforslaget ikke nævner Børnekonventionen.
I Norge anerkendes lovgivning om minimumsnormering som et og ses ikke som
fordelingspolitik. I Norge er Børnekonventionen dog også modsat i Danmark indarbejdet ved lov,
hvorved hensynet til barnets tarv må formodes at rangere højere på dagsordenen end i Danmark.
Anbefaling: Indsættelse af henvisning til Børnekonventionen i lovtekst og bemærkninger
For at styrke børns anerkendelse som selvstændige rettighedshavere i samfundet, herunder også i
dagtilbud, er det Børnenes bureaus vurdering, at lovforslaget bør illustrere sin overensstemmelse
med Børnekonventionen ved i både lovteksten og i lovtekstens bemærkninger at henvise direkte til
Børnekonventionens relevante bestemmelser.
1
Børnekonventionen FN (retsinformation.dk)
Side 2 af 9
Bemærkninger til midler afsat på finanslovene,
Det er Børnenes bureaus overordnede vurdering, at daginstitutioners normering generelt i dag er så
beskåret, at der skal afsættes væsentlig flere ressourcer, end de ressourcer, der løbende afsættes på
finanslovene eller forpligtes via økonomiaftalerne, hvis der skal kunne laves en lovgivning, som reelt
sikrer børnene.
Det er desuden Børnenes bureaus opfattelse, at det generelt bør sikres, at der ikke mellem Christians-
borg, Kommunernes Landsforening og kommunerne laves økonomiske aftaler, som tillader konstrukti-
oner, hvor kommunerne i praksis ikke behøver at honorere essensen af de aftaler, der kommunikeres
ud til offentligheden.
Ifølge Børnekonventionen påhviler det staten, at der prioriteres tilstrækkelige offentlige ressourcer til
fuldt ud at gennemføre lovgivning, som har til formål at sikre, at børns tarv kommer i første række,
. Det gælder også børns tarv i vuggestuer og børnehaver. På linje her-
med har FN s Børnekomité i sine generelle bemærkninger nr. 19 om budgetlægning til realisering af
børns rettigheder uddybet staters forpligtelser i forhold til at indfri børns rettigheder i de offentlige
budgetter på alle niveauer, dvs. både nationalt og kommunalt. Budgetlægningen skal være målrettet,
effektiv og langsigtet og den skal være transparent2.
Anbefaling: Sikring af at øremærkede midler bruges på børn og ikke er symbolsk
Børnenes bureau foreslår, at en allokering fra staten af øremærkede midler til enhver tid medfører
en sikring af, at midlerne fører til reel forøgelse af kommunens samlede budget til børneområdet, fx
via fastlåsning af kommunens budget- eller regnskabsniveau på dagtilbudsområdet, som derfor ikke
vil kunne reguleres som følge af fx andre lokale politiske prioriteringer. Forslaget skyldes, at midler
ellers vil kunne allokeres til dagtilbudsområdet, hvorefter kommuner fx modregner beløbet i egne
budgetter med den konsekvens, at det politisk markedsførte løft af fx dagtilbudsområdet reelt aldrig
finder sted. Dette kan medføre vildledning af offentligheden til ugunst for børnene.
Når midler udmøntes via bloktilskuddet og ikke øremærkes, er der desuden risiko for, at kommuner
anvender midlerne på andre områder.
Anbefaling: Sikring af at ikke-øremærkede midler bruges på børn og ikke er symbolsk
Børnenes bureau foreslår, at det sikres, at kommuner reelt forpligtes til at anvende enhver tildeling
af ikke-øremærkede midler på dagtilbudsområdet, dersom disse midler formelt tildeles fx mini-
mumsnormeringer. Forslaget skyldes, at en uforpligtende tildeling af midler, som politisk markedsfø-
res afsat til fx minimumsnormeringer, men som de facto anvendes udenfor dagtilbudsområdet, vil
kunne medføre vildledning af offentligheden til ugunst for børnene.
Bemærkninger til forslaget om krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner,
Ad. Fastlæggelsen af antal pædagogisk personale per antal børn
Eksperter i børns psykologi understreger løbende, at børn indskrevet i danske daginstitutioner er i ri-
siko for kognitive funktionsnedsættelser, depression, angst, og stress3. I medfør af
2
General comment No. 19 (201
3
Ser hertil bl.a. m.v.: Berlingske, - Haaning, Karen, Førende børneforsker: Børn kan komme til at mangle en vigtig egenskab, hvis de begyn-
der for tidligt i børnehave] (07.01.2020) artikel, NetAvisen, - Lykkesbo, Karoline Aya: Ekspert om børnehave-stress: De risikerer selvskade,
Side 3 af 9
Børnekonventionens artikel 3, som bl.a. indeholder det grundlæggende princip om ,
skal barnets tarv altid komme i første række. I sine generelle bemærkninger nr. 7 om implementering
af barnets rettigheder i den tidlige barndom4 fremhæver , at staten bl.a. skal sikre, at
institutioner ansvarlige for små børn opfylder visse kvalitetskrav. Her tænkes særligt i forhold til sund-
hed og sikkerhed og med henblik på, at personale har de rigtige psykosociale kvaliteter, er egnede, er
tilstrækkelige i antal og besidder de rette kvalifikationer.
Det er Børnenes bureaus vurdering, at der allerede i dag i dagtilbudsloven ligger et krav om tilstrække-
lig og kvalificeret normering, for ellers kan dagtilbudslovens formålsbestemmelse vanskeligt overhol-
des.
Med et lovtiltag er det derfor afgørende reelt at anerkende, at normeringen i dagtilbud til enhver tid
skal være tilstrækkelig til at give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvik-
ling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Ifølge forudsæt-
ter imødekommelse af helt små børns ret til at sige sin mening, at bl.a. omsorgspersonale kan aner-
kende og respektere ikke-verbale kommunikationsformer, herunder kræves der overskud til at fortolke
leg, kropssprog, ansigtsudtryk og tegning, som små børn bruger til at give udtryk for deres opfattelse,
valg, eller præferencer5.
Anbefaling: Pligt til individuel og konkret vurdering af aktuelt normeringsbehov for børn
Børnenes bureau anbefaler at dagtilbudslovens forslåede § 19 a suppleres med en generalklausul,
som sætter børnenes trivsel i det enkelte dagtilbud i centrum for vurderingen af, om normeringen er
tilstrækkelig. En sådan generalklausul er er udtryk for, at det til enhver tid skal være børnenes tarv,
der afgør, hvorvidt normeringen i det enkelte dagtilbud er fyldestgørende og ikke blot overholdelsen
af lovens minimumsstandarder.
Bestemmelsen vil betyde, at dagtilbuddet, selvom dagtilbuddet har den normering, der som mini-
mum kræves efter den foreslåede nye § 19 a, til enhver tid er forpligtet til af egen drift at foretage
en konkret vurdering af normeringen med udgangspunkt i de enkelte børns behov.
Danmark er et af de lande i verden, hvor børn kommer tidligst i vuggestue, og hvor børnene er der
flest timer om dagen. I Danmark institutionaliseres således rekordmange spædbørn under 1 år.
I forbindelse med høringen af det norske lovforslag om (Prop.
67 L (2017 2018) udtalte UNICEF Norge:
depression, ensomhed og mere stress: artikel, Juhl, Pernille: Daginstitutioners betydning for børns udvikling 0-14: Pædagogisk tidsskrift for
daginstitutioner og klubber (20017):Dokument, Thorup, Rikke Yde, Sommer, Dion: Coronakrisen har givet minimumsnormeringer med et
snuptag. Lad os holde fast i dem! Information (May 2020): artikel, TV2 Dokumentar, Eksperimentet med vores børn (07.11.2019)
4
General comment No. 7 (2005): Implementing child rights in early childhood
5
Side 4 af 9
(vores oversættelse).
Ligesom UNICEF Norge, mener Børnenes bureau, at denne store gruppe af spædbørn, som i en me-
get tidlig alder kommer i institution, bør sikres tilstrækkelig omsorg.
Anbefaling: Sikring af tilstrækkelig voksenkontakt også til spædbørn
Børnenes bureau anbefaler, at den foreslåede § 19 a udvides, således at dagtilbud skal have
mindst 1 medarbejder pr. 2 børn, når børnene er under 1 år. Den foreslåede normering på 1:3 er
utilstrækkelig, hvor der er tale om spædbørn under 1 år.
Ad. Opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik
En undersøgelse, , viser, at 63 pct. af medarbejderne dagligt eller
flere gange om ugen oplever ikke at kunne yde tilstrækkelig omsorg. 41 pct. oplever dagligt eller flere
gange om ugen ikke at kunne give et barn trøst. 46 pct. oplever dagligt eller flere gange om ugen ikke
at kunne tage sig af et barn med forstyrrende adfærd. 44 pct. oplever dagligt eller flere gange om
ugen ikke at kunne tage sig af et barn, der har svært ved at komme med i legen.
Undersøgelsen illustrerer nødvendigheden af, at der tages udgangspunkt i barnet på gulvet, når opgø-
relsen af 1 voksen pr. 3 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 6 børnehavebørn foretages.
Ifølge det norske lovforslag 2018) skal
personale, der er i daginstitutionen i praktik eller arbejdstiltag, lærlinge, specialpædagoger og andre,
der skal betragtes som ekstra personale i daginstitutionen, udelukkes fra beregningen8.
Børnenes bureau har desuden været i kontakt med Redd Barna i Norge for at få afdækket, hvilke
eventuelle problemer, man oplever i Norge. Det fremføres bl.a., at normeringsopgørelsen ikke tager
højde for planlægningstid, møder, kurser, forældresamtaler, madlavning, de ansattes pauser, hvortil
kommer ferie, afspadsering og sygefravær, og at dette gør, at den opgjorte normering langt fra er reel.
I Danmark lægges der med lovforslaget fx bl.a. op til, at den syge vikaren indgår i norme-
ringsopgørelsen.
Opgørelsesmodellen en arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Skoleud-
valget i Fredensborg Kommune (juni 2020) 9 repræsenteret af bl.a. forældre, BUPL Nordsjælland,
FOA Nordsjælland, samt kommune. Der er således tale om en model, som allerede er forhandlet og
testet mellem flere parter. En af arbejdsgruppen testet institution, hvor omsættertabellen blev anvendt,
afslørede et gennemsnitligt voksenforhold på 1 voksen pr. 5 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 10,3
6
Prop. 67 L (2017 2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-
gang fra barnehage til skole og SFO mv.): Prop. 67 L (2017 2018)
7
Daginstitutioners hverdag 2020, udarbejdet af Bureau 2000, udgivet af Bureau 2000 og FOA: Undersøgelse
8
Prop. 67 L (2017 2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-
gang fra barnehage til skole og SFO mv.): Prop. 67 L (2017 -2018)
9
Normeringen i dagtilbud, Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Skoleudvalget juni 2020, Fredensborg Kommune: Rapport
Side 5 af 9
børnehavebørn. Danmarks Statistiks model viste et gennemsnitligt forhold på 1 voksen pr. 3,1 vugge-
stuebørn og 1 voksen pr. 6,4 børnehavebørn i gennemsnit i den samme kommune.
Tallene fra omsættertabellen og Danmarks Statistik ligger således langt fra hinanden. Med Danmarks
Statistiks model vil der være tale om en normering, som ikke de facto sikrer børns trivsel, simpelthen
fordi den voksne, der på papiret er til stede, reelt ikke er til stede hos børnene, såkaldte
Flere forældre og pædagoger forsøger derfor allerede at anvende omsættertabellen flere ste-
der i landet.
Anbefaling: Kun reel voksenkontakt for barnet indgår i beregning af minimumsnormering
Børnenes bureau anbefaler, at det ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen,
sikres, at samtlige aktiviteter, som ikke udgør reel tid hos barnet, og samtlige personaler,
som ikke kan anses for fyldestgørende, holdes ude af normeringsopgørelsen. Det er Børnenes bu-
reaus opfattelse, at parametrene og den behandling af nøgletal, som indgår i den opgørelsesmodel,
som er udviklet af arbejdsgruppen nedsat af Børne- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune (juni
. Det skyldes, at modellen er retvisende. Dette endvidere
legitimeret af, at både kommune, BUPL, FOA og forældre lokalt på kommunalt niveau har kunnet nå
til enighed om modellens retvisende karakter.
Endelig er det derfor Børnenes bureaus overordnede anbefaling, at de af lovforslagets bemærknin-
ger, som skaber rammerne for bekendtgørelsens udformning, udvides til at kunne hjemle en alter-
nativ opgørelse.
I forlængelse heraf anbefaler Børnenes bureau, at der i lovens bemærkninger gives et konkret
eksempel på, hvordan det kan være retvisende, at både den hjemmegående sygemeldte med-
arbejder og den indkaldte vikar tælles med i opgørelsen som om, at begge personaler er til
stede hos børnene i dagtilbuddet (som lovforslaget lægger op til)?
Ad. Opgørelse som årligt gennemsnit i kommunen
Indledningsvist gør Børnenes bureau opmærksom på, at de fleste til enhver tid ville finde det absurd,
hvis et klasseloft var baseret på et kommunalt gennemsnit af alle klasser i alle skoler i en hel kom-
mune, da det åbenlyst aldrig ville sikre kvotienten i den enkelte klasse. På et overordnet plan er Børne-
nes bureau derfor uforstående overfor, at en sådan model overhovedet er på tale på daginstitutions-
området.
Nedenstående eksempel er bekræftet af børne- og undervisningsministeren,
,10 og illustrerer, hvordan Børnehave A, B og C overholder lovens krav
til minimumsnormering på 1 voksen pr. 6 børnehavebørn (i vuggestuer 1 voksen pr. 3 vuggestue-
børn) i både eksempel 1(institutionsniveau) og eksempel 2 (kommunalt gennemsnit).
I eksempel 2, hvor minimumsnormeringen baseres på et kommunalt gennemsnit, sker kommunens
prioritering af normering til andre institutioner dog på bekostning af Børnehave C, der er endt med en
normering på 1 voksen per 10 børn eller per 16 børn hvis en omregningsfaktor,
, bruges (som vil variere fra institution til institution):
10
svar på spørgsmål 380 (Alm. del) af 31. august 2021: Svar på spm 380
Side 6 af 9
Børnenes bureau er bekendt med, at der vil blive henvist til, at hvordan
kommunerne indfaser de lovbundne minimumsnormeringer, og bl.a.
eventuelt lovbundne mini-
mumsnormeringer på institutionsniveau. Det er dog Børnenes bureaus opfattelse, at der ikke er nogen
form for saglig begrundelse for ikke at implementere normeringen på institutionsniveau med det
samme.
Det fremgår desuden af aftalen om minimumsnormeringer, at den eksisterende dagtilbudsportal skal
udbygges, og at hensigten er, at det skal være gennemskueligt, hvordan aftalen om minimumsnorme-
ringer bliver omsat i den enkelte daginstitution. Børnenes bureau bifalder naturligvis gennemskuelig-
hed, men der bør allerede ved implementeringen af minimumsnormeringer være tale om et krav på
institutionsniveau, som kan kræves opretholdt, og som der kan klages over, hvis kravet ikke er opret-
holdt.
Anbefaling: Normering skal baseres på institutionsniveau ellers er lovgivning illusorisk
Det er Børnenes bureaus anbefaling at den foreslåede § 19 a, stk. 3 justeres, så minimumsnorme-
ringen opgøres på institutionsniveau fra lovens ikrafttrædelse. Der findes ingen saglig begrundelse
for at vente yderligere flere år, tværtimod. Konceptet om et gennemsnitligt niveau er lige så absurd,
som hvis et klasseloft blev opgjort på et gennemsnit af alle klasser i alle skoler i en hel kommune
det vil aldrig sikre kvotienten i den enkelte dagtilbud. At det kommunale gennemsnit reelt ikke sæt-
ter noget loft over normeringen, er bekræftet
, hvor ministeren ikke kan afvise, at det kommunale gennemsnit resulterer i 10 børn per
1 voksen (og 16 børn, hvis omsættertabellen anvendes med udgangspunkt i samme data som i
institutionen i Fredensborg Kommune).
I forlængelse heraf anbefaler Børnenes bureau, at der i lovens bemærkninger gives et konkret
eksempel på, at det kommunale gennemsnit som netop åbner mulighed for, at loven tillader i
hvert fald 1 voksen til 10 børn kan siges, at sikre en bund for alle børn
?
Side 7 af 9
Ad. Diverse puljer
Børnenes bureau er er blevet oplyst om, at kommunale PPR-puljer (kommunale budgetter til Pædago-
gisk Psykologisk Rådgivning) til børn med fx diagnoser gennem årene er blevet så voldsomt nedbe-
sparede, at der nu typisk blot er tale om ekstern konsulentvejledning til udarbejdelse af handleplaner,
som der så i praksis ikke afsættes personaleressourcer til faktisk at realisere. Udfaldet er, at børn i be-
hov for ekstraindsatssen, såvel som den normalt fungerende børnegruppe, omsorgssvigtets. Samtidig
er kravene for tildeling af statslige ekstrapuljer (såkaldt social normering) til udsatte børn snævre
der er ikke tale om let adgang til ekstra ressourcer til udsatte børn. Disse problemer retter det nye lov-
tiltag ikke op på, fx fordi eventuelle kommunale puljer ved tildeling i én institution nu kan fratrækkes
en anden institution. Ekstra normering til børn med særlige behov bør selvfølgelig aldrig tælle med i
minimumsnormeringen, uanset hvilken pulje, der er tale om.
Anbefaling:
Børnenes bureau anbefaler på det kraftigste, at det sikres, at enhver tildeling af ekstra ressourcer
på baggrund af, at børn har behov for ekstra voksenkontakt, aldrig mindsker andre børns voksen-
kontakt. Samtlige ekstra ressourcer skal således holdes ude af normeringsopgørelsen.
Ad. Oprykning af børn fra vuggestue til børnehave
Det forekommer vanskeligt at gennemskue, hvordan det sikres, at en normering, som på papiret følger
barnet på baggrund af barnets alder, reelt kommer til at gavne barnet på gulvet.
Anbefaling: Det bør sikres, at børn ikke rykkes fra vuggestue til børnehave for tidligt
Det bør sikres, at børn ikke rykker fra vuggestue til børnehave for tidligt. Børnenes bureau har ikke
kendskab til eksempler, hvor et barn er blevet rykket for sent, og det bør sikres, at enhver rykning
altid er i barnets interesse.
Ad. Om kommuners mulighed for at fravige lovkravet om minimumsnormering
Minimumsnormeringer skal sikre voksenkontakt til små børn, og der er tale om en absolut nedre
bundgrænse for, hvor lidt voksenkontakt små børn generelt kan holde til. I lovforslaget indføres hjem-
desuden bekendt med, at der skal kigges på erfaringer , der kan være
relevante for andre kommuner. Det er Børnenes bureau vurdering, at disse erfaringer ikke på sigt må
føre til, at lovkravet om minimumsnormeringer på nationalt plan kan fraviges. Der kan henvises til den
daværende norske regerings egne bemærkninger til det norske lovforslag om normeringer11:
11
Prop. 67 L (2017 2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-
gang fra barnehage til skole og SFO mv.): Prop. 67 L (2017-2018)
Side 8 af 9
(vores oversættelse).
Og videre:
(vores oversættelse).
I Norge har ministeriet således anerkendt, at det kommunale selvstyre må vige for hensynet til barnets
bedste, og at kommunerne ikke bør have handlefrihed, fordi det kan gå udover barnet.
Anbefaling: Enhver mulighed for fravigelse af lovkrav om voksenkontakt skal udelukkes
Børnenes bureaus anbefaler på det kraftigste, at enhver fremtidig mulighed for fravigelse af lovkra-
vet om minimumsnormering allerede nu udelukkes. Vores opfattelse er fuldstændig på linje med det
norske departements tilgang, hvor det kommunale selvstyre må vige for barnets tarv. Det vil være i
strid med Børnekonventionens princip om barnets bedste, , og det
vil udgøre et regressivt tiltag, hvis lovkravet om minimumsnormering fraviges. Vi mener heller ikke,
.
I forlængelse heraf anbefaler Børnenes bureau, at der i lovens bemærkninger gives et kon-
kret eksempel på, at en fravigelse af et krav om et minimum af voksenkontakt til børn i en
vuggestue eller i en børnehave er i barnets interesse?
Bemærkninger til afklaring vedrørende klageadgang
Af fx Borger.dk vedr. København Kommune fremgår følgende:
12
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Boernepasning/Regler-for-dagtilbud
Side 9 af 9
Der kan henvises til førnævnte undersøgelse, Daginstitutioners hverdag 202013, som bl.a. viser, at 63
pct. af medarbejderne dagligt eller flere gange om ugen oplever ikke at kunne yde tilstrækkelig om-
sorg. I lyset af bl.a. denne undersøgelse efterspørger Børnenes bureau en afklaring af klageadgangen:
Hvor børn ikke modtager tilstrækkelig omsorg, men hvor det samtidig er vurderingen, at det pædago-
giske personales arbejde er forbilledligt, og at den utilstrækkelige omsorg udspringer af manglende
ressourcer/for få hænder. I en sådan situation synes det fornuftsstridigt at klage over personalet, som
jo arbejder under de rammer og med de ressourcer, som er besluttet af kommunen. Således vil det
give mening at klage over serviceniveauet. I relation til serviceniveauet fremgår dog følgende af Køben-
havn Kommunes hjemmeside:
Og videre:
I forlængelse heraf bemærkes i øvrigt, at Ombudsmandens Børnekontor oplyser, at ved behandlingen
af borgerklager er Ombudsmandens Børnekontor forpligtet til at vise hensyn til kommunens lokalpoliti-
ske prioritering, .
Overordnet er det Børnenes bureaus vurdering, at det kan opleves som vanskeligt at gennemskue,
hvad man egentlig kan klage over og til hvem. Det pædagogiske personale eller dagtilbuddets leder
bør næppe bære ansvaret for omstændigheder opstået på baggrund af beslutninger om manglende
ressourcer, som de ingen indflydelse har på. Det er Børnenes bureaus opfattelse, at hvor sager vedrø-
rer børn, bør behandlingen af klager have som udgangspunkt, at hensynet til barnets tarv har forrang
ved behandlingen af klagen.
Anbefaling: Oplysning om klageadgang hvor dagtilbud ikke opfylder minimumsnormering
Børnenes bureau anbefaler, at der i loven tages stilling til, hvordan og hvortil der kan klages over
normeringsniveauet i det enkelte dagtilbud, herunder bør der i lovens bemærkninger redegøres
både for gældende ret og retstilstanden som følge af ikrafttrædelsen af den foreslåede § 19 a.
I forbindelse med redegørelsen af retstilstanden er det essentielt, at det oplyses, på hvilket grund-
lag, der kan klages herunder hvordan der kan klages over normeringen i den enkelte vuggestue
eller børnehave, og det bør konkret fremgå, hvordan der opnås kendskab til, om normeringen aktu-
elt overholdes.
***
13
Daginstitutioners hverdag 2020, udarbejdet af Bureau 2000, udgivet af Bureau 2000 og FOA: Undersøgelse
14
https://www.kk.dk/artikel/det-kan-du-klage-over
15
https://www.kk.dk/artikel/det-kan-du-klage-over
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund• Tlf. 3378 3300 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Børne- og undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
24.09.2021
J.nr. 3.1.6/amc
Kvalitet i dagtilbuddet kræver nærværende voksne
Med lovændringen indføres der minimumsnormeringer i dagtilbud for børn på 3 børn pr.
voksen for de 0-2-årige og 6 børn pr. voksen for de 3-6-årige. Derudover indføres der
detaljerede regler for kommunalbestyrelsens tilsyn med dagsinstitutionerne og dagpleje.
Børnerådet bifalder intentionen bag forslaget om at skabe trygge børnefællesskaber og ønsket
om at sikre høj kvalitet i dagtilbuddene.
Interaktionen og relationen mellem voksne og børn er den enkeltfaktor, der ifølge forskning
har størst betydning for høj pædagogisk kvalitet i daginstitutioner og for børnenes trivsel,
læring og udvikling. Børnerådets undersøgelse fra 2019 blandt børnehavebørn viser, at de
fleste børn har en yndlingsvoksen i børnehaven, og de fleste af disse børn begrunder valget af
deres yndlingsvoksen med, at vedkommende lytter eller laver ting sammen med barnet.
Børnenes yndlingsvoksne er kendetegnet ved at være nærværende. Børn har nemlig brug for
nærvær. Derfor bakker vi op om at sikre nærværende voksne i dagtilbuddene.
Normeringer har betydning, men det helt afgørende er, at der er den nødvendige kvalitet af
den pædagogiske indsats. Vi mener, der skal rettes en øget opmærksomhed på, om det
enkelte dagtilbud har tilstrækkeligt personale med pædagogisk uddannelse til at kunne
varetage den vigtige opgave, det er at være nærværende og drage omsorg for børn.
Vi mener derudover, at der i implementeringsfasen skal være særlig opmærksomhed på de
udsatte børn, da erfaringen viser, at det er disse børn, der oplever den største negative
virkning, når der ikke er nærværende voksne. Til enhver tid skal der være det antal voksne, der
passer til institutionens behov, så alle børn oplever sig mødt af nærværende voksne.
Hvad angår tilsynet med dagtilbuddene, mener vi, det skal tilstræbes, at tilsynet er ensartet og
uvildigt, så børn, uanset hvor de bor eller hvilket tilbud de modtager, er sikret et trygt
dagtilbud af høj kvalitet.
2
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Med venlig hilsen
Agi Csonka Lisbeth Sjørup
Formand Sekretariatschef
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf.: 7027 5520 /5455 8100
21. september 2021
Børne- og undervisningsministeriet, Departementet, Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler
Att:
Marie Kolind Christensen
marie.kolind.christensen@uvm.dk
Christina Kirkegaard Thalund
christina.kirkegaard.thalund@uvm.dk
Høringssvar fra Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO til Høring over forslag til lov om ændring
af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)
DLO finder, at det er en styrke ved lovforslaget, at man i øget grad vægter gennemsigtighed, uvildighed,
styrket fokus på udvikling og opfølgning, samt afsæt i den styrkede læreplan og det fælles pædagogiske
grundlag.
Det fremgår af eksisterende dagtilbudslov og vejledning til samme, at kommunerne skal offentliggøre
rammerne for tilsynet, herunder den valgte tilsynsmodel, metode og frekvens. Vi ved, at det mange steder
ikke forekommer. DLO mener, at det bør kommunikeres tydeligere i lovforslaget for at sikre, at det
forekommer i fremtiden.
I angivelsen af hvilke parter der skal inddrages i tilsynsprocessen, savner vi en forpligtelse til at inddrage
forældre, bestyrelser og børnenes perspektiv.
DLO har ønsket, at tilsynsopgaven gennemføres ved ekstern part. Dels for at sikre uvildighed, dels for at
skille interesser blandt tilsynsmyndighed og tilsynsførte. Vi glæder os på den baggrund over, at man
introducerer et rejsehold. Vi savner til gengæld, at rejseholdets nærmere definerede rolle beskrives i
lovteksten, og vi savner i høj grad, at rejseholdet kan være tilgængeligt for andre parter end kommunen
selv.
Minimumsnormeringer i daginstitutioner
Som interesseorganisation kan DLO kun glæde sig over, at det er tilfældet, at flere børn i højere grad vil få
glæde af øgede normeringer i deres daginstitutioner, og at krav om minimumsnormeringernes niveau nu
fastsættes i dagtilbudsloven.
Vi har dog også en række betænkeligheder at indgive til lovforslaget.
At indfrielse af kravet om minimumsnormeringer skal opgøres som gennemsnit på kommuneplan,
foreløbigt indtil 2023, mener vi ikke sikrer, at alle børn i daginstitutioner oplever øgede normeringer.
Ligeledes er det betænkeligt, at fraværsmeldte medarbejdere indgår i normeringsopgørelsen. Lovforslaget
sikrer desuden ikke, at en defineret andel af normeringerne anvendes i reel tid med børnene. Derved må
lovforslagets beskrivelse af øgede normeringer ses som en bruttotildeling til kommunens budgetområde,
og kan ikke hverken i praksis eller i sig selv sikre, at børnene oplever øgede normeringer.
DLO stiller derfor spørgsmålstegn ved, om den valgte model kan indfri forventningen om normeringernes
betydning for øget kvalitet i det enkelte dagtilbud, og ser frem til en mere konkret bestemmelse om
normeringskrav på institutionsniveau.
Som i tidligere høringssvar angående tildeling af midler til øgede normeringer vil vi også her vægte den
meget væsentlige problemstilling, at de budgetterede nettodriftsudgifter til dagplejeområdet, som ikke
omfattes af minimumsnormeringerne, forsat indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til de
godkendte private daginstitutioner som optager børn i alderen 0-2 år. Det medfører i lighed med
situationen i indfasningsårene en markant ulighed i muligheden for at imødekomme det gennemsnitlige
normeringsniveau i kommunens daginstitutioner. Det vil som konsekvens over indfasningsårene blive
tiltagende vanskeligere for de private dagtilbud, der optager børn i 0-2 årsalderen, at indfri
normeringskravet, ligesom det vil være en vedblivende udfordring i fremtiden efter fuld indfasning af
minimumsnormeringerne.
Videre for så vidt angår private daginstitutioner er det uhensigtsmæssigt, at omfanget af og karakteren af
de data, som ministeren kan forlange rapporteret, ikke angives i lovforslaget, men alene i senere
bekendtgørelse. Det giver en uvished, og samtidig en bekymring for omfanget og omkostningen af den
administrative belastning for institutionerne. I sammenhæng med øvrige tiltag om dataindberetning vil vi
derfor igen opfordre til, at der indtænkes kompensation for merudgifter, alternativt at
beregningsgrundlaget for administrationstilskuddet gentænkes.
etragter
DLO det som en nødvendighed, at midlerne i lovens tekst sikres tilgængelige for alle institutioner, uanset
ejer- og driftsform, der omfattes af krav om minimumsnormeringer.
Bemærkninger for så vidt angår Ændring i regulering af tilskud til forældre der vælger private
pasningsordninger.
Af lovforslaget fremgår det, at tilskuddet nedsættes til 71 % fremfor de i dag 75 %, af den billigste
budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i
kommunen, dette under henvisning til at en privat pasningsordning ikke er omfattet af kravet til
minimumsnormering. Samtidig nævnes, at en proces med sigte bl.a. på at reducere det tilladte antal af
børn hos en privat pasningsordning, vil blive behandlet senere og særskilt. Indledningsvist bemærker vi, at
de to tiltag vil få indbyrdes effekt, og derfor bør samtænkes.
For så vidt angår forslaget i nærværende tekst synes grundlaget for 0- 2 årsområdet u proportionelt. Hvor
reduktionen vil få konsekvenser for langt størstedelen af de private pasningsordninger, imødekommer det
alene ganske få reelle situationer hvor henvisning til minimumsnormeringerne har relevans. (Enten hvor en
kommune ikke tilbyder vuggestuepladser, eller hvor den kommunale dagpleje har overkapacitet og derved
en uforholdsmæssig høj omkostning.)
I lovforslagets forudsætning sammenholdes således to forskellige afsæt for beregning af tilskuddet, hhv.
den kommunale dagpleje og den kommunale vuggestue. En afdækning af samtlige kommuner på Fyn som
stikprøve viser, at det i 100 % af tilfældene vil være den kommunale dagpleje, der er afsæt for beregning af
tilskuddet. Lovforslagets intention vil derfor som konsekvens alene betyde en reel forringelse, uden i øvrigt
at have sammenhæng til krav om minimumsnormering.
For at opnå større proportionalitet foreslås ændring af nærværende lovforslags tekst, enten:
a) Tilskuddet til forældre, der vælger privat pasningsordning, udgør minimum 75 % af et
alderssvarende tilbud, der ikke er omfattet af minimumsnormeringer. Hvor billigste alderssvarende
kommunale plads er omfattet af minimumsnormeringer, kan kommunen vælge at reducere til 71
%.
eller
b) Tilskuddet til forældre, der vælger privat pasningsordning, udgør minimum 71 % af et
alderssvarende tilbud, der er omfattet af minimumsnormeringer.
Ovenstående bemærket, mens vi fortsat mener, at tiltaget, såfremt det fremtidigt tilladte antal af børn hos
en privat pasningsordning nærmer sig en tilsvarende normering som i et tilbud omfattet af krav til
minimumsnormering, igen bør revideres med henblik på øget proportionalitet.
DLO vil slutteligt igen understrege, at vi som organisation er til rådighed for uddybende, supplerende og
videre drøftelser, både i forhold til det konkrete høringssvar og til den samlede aftale som nærværende
høringssvar må ses i sammenhæng med.
Venligst
Thinne Nielsen-Tjørnfelt
Konstitueret sekretariatschef, DLO
thinne@dlo.dk
tlf. 5455 8100
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/2
Børne- og Undervisningsministeriet
Att.: marie.kolind.christensen@uvm.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Den 24. september 2021
Svar på høring af forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnorme-
ringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)
Dansk Erhverv har modtaget udkast til ny lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnorme-
ringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud) i høring og afgiver hermed svar på hø-
ringen.
Minimumsnormeringer
Dansk Erhverv bakker overordnet set op om loven, der er med til at omsætte en del af intentio-
nerne i den politiske aftale om minimumsnormeringer mellem regeringen, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 5. december 2020. Det er i Dansk Erhvervs
optik positivt og et vigtigt signal om ligestilling af tilbud på tværs af ejerskabsformer, at privat
ejede daginstitutioner også er omfattet af kravene om minimumsnormeringer og også modtager
en tilsvarende højere takst, så de niveaumæssigt ligger lige med institutionerne, der indgår i kom-
munens forsyning ift. at kunne leve op til kravene om minimumsnormeringer. Dansk Erhverv op-
fordrer til, at dialogen med de private institutioner om dokumentationen af normeringen i institu-
tionen i praksis ikke bliver for administrativ tung og at dokumentationskravene bliver simple og
passende til den driftsmæssige hverdag i en institution.
Minimumskrav til tilsyn
Dansk Erhverv bakker overordnet set op om forslagene om større ensartethed i tilsynene med den
pædagogiske kvalitet rundt omkring i landets kommuner og bakker ligeledes op om at der skabes
en større transparens om informationerne på tværs af daginstitutioner.
Bemærkninger vedr. den øvrige politiske aftale af 5. december 2020
Dansk Erhverv stiller sig, ligesom det også fremgår af tidligere høringssvar, derimod stærkt kri-
tisk til andre dele af den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv. Her tænkes på
det politiske ønske om at ændre vilkårene for privat ejede daginstitutioners (ikke de privat selv-
ejende institutioners) virke og oplægget til at udfase dem helt som en del af daginstitutionstilbud-
det fremover ved at umuliggøre oprettelsen af nye institutioner med den ejerskabsform. Den del
DANSK ERHVERV
af aftalen er ikke genstand for lovudkastet her, men forhandles i en separat politisk proces, hvilket
også fremgår af lovbemærkningerne. Dansk Erhverv appellerer til, at der i den proces lyttes til de
store bekymringer om deres eksistensgrundlag, som ejerne af private daginstitutioner har fremsat
løbende. Der er behov for en tæt inddragelse af de aktører, der rammes af en potentiel ændring af
vilkårene på dette område, i en kommende politisk proces, hvis resultatet skal være realistisk, an-
vendeligt og have de rette balancer.
Dansk Erhverv mener fortsat at det er dybt problematisk og konkurrenceforvridende at udelukke
en enkelt ejerskabsform, så længe den i øvrigt lever op til de en hver tid af kommunerne fastsatte
krav til kvaliteten. Samtidig mindsker det diversiteten, bredden og også den geografiske dækning
på dagtilbudsområdet, hvilket i sidste ende er til ulempe for børn og familier.
Dansk Erhverv anser det for paradoksalt, at man med dette lovudkast lægger op til at de private
daginstitutioner skal leve op til krav om minimumsnormeringer og får adgang til midlerne på mi-
nimumsnormeringsområdet og dermed anerkender deres virke og bidrag til daginstitutionsområ-
det, samtidig med at man i andre dele af den politiske aftale begrænser netop en del af denne
gruppe institutioner.
Dansk Erhverv appellerer derfor til, at de politiske forslag om at begrænse og fremover forbyde
oprettelsen af de private institutioner genovervejes.
Dansk Erhverv stiller sig som altid gerne til rådighed for uddybende kommentarer, både til den
konkrete bekendtgørelse og til den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv. fra
den 5. december 2020.
Med venlig hilsen
Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbuds-
loven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dag-
tilbud)
Dansk Industri har den 1. september 2021 modtaget udkast til forslag til lov om ændring
af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dag-
tilbud).
Lovforslaget skal udmønte den politiske aftale indgået af Regeringen den 5. december
2020 med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om mi-
nimumsnormeringer. Som en del af aftalen er det bl.a. besluttet, at der skal indføres mi-
nimumsnormeringer i daginstitutioner, og at tilsynet på dagtilbudsområdet skal styrkes.
Med lovforslaget foreslås, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner på 1
pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i bør-
nehaver som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.
Det foreslås endvidere, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes
tidligt i børnehave, skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til
at barnet er fyldt tre år.
Det foreslås herudover, at kommunernes tilsyn med dagtilbud styrkes gennem nye lovgiv-
ningsmæssige minimumskrav til det pædagogiske tilsyn.
DI kan generelt ikke støtte forslaget som fremlagt.
klare opfattelse, at forslaget om centralt fastlagte minimumsnormeringer er
udtryk for en forsimplet og ufleksibel tilgang til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet.
For det første kan antallet af pædagoger pr. barn kun betragtes som én blandt en række
relevante indikatorer for kvaliteten i de enkelte dagtilbud, hvorved et snævert fokus på at
sikre højere normeringer ikke nødvendigvis vil resultere i de størst mulige kvalitetsfor-
bedrende effekter på tværs af dagtilbud og kommuner.
Børne- og Undervisningsministeriet
Att.:
Marie Kolind Christensen -
marie.ko-lind.christensen@uvm.dk og
Christina Kirkegaard Thalund - chris-
tina.kirkegaard.thalund@uvm.dk
24. september 2021
FDAL
Derudover har udmøntningen af nationalt fastsatte minimumsnormeringer som konse-
kvens, at kommuner, daginstitutionsledere (på tværs af ejerformer) og forældre vil opleve
mindre frirum til selv at tilrettelægge og tilpasse indsatserne i de enkelte institutioner med
udgangspunkt i børnenes behov og lokale forhold.
Det grundlæggende udgangspunkt for DI er, at kommunale og private daginstitutioner
skal behandles ligeværdigt med udgangspunkt i, at pengene skal følge barnet, og at der er
mulighed for at tilvejebringe en tilfredsstillende kvalitet uanset hvilken ejerform, der an-
vendes.
udkastet til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad skaber tryghed
om, at de ikke-kommunale tilbud behandles på lige fod med de kommunale, særligt mht.
vilkår for tilsyn samt ved opgørelse, administration og udmøntning af midler til mini-
mumsnormeringer.
DI opfordrer generelt regeringen til at anerkende, at familierne er forskellige og derfor har
behov for forskellige valgmuligheder på dagtilbudsområdet. Derfor mener DI, at regerin-
gen bør prioritere ligebehandlingen af forskellige typer daginstitutioner i forbindelse med
den videre implementering af aftalen om minimumsnormeringer, herunder ift. adgangen
til midler til opkvalificering og i vedtagelsen af nye regler om vilkårene for private dagin-
stitutioner og pasningsordninger.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
§1, nr. 1
Det bør eksplicit fremgå, at kommunale såvel som ikke-kommunale dagtilbud får ret til
indsigelser og evt. klage over en tilsynsrapport, da indholdet af rapporterne kan få vidt-
rækkende konsekvenser for de enkelte dagtilbud.
§1, nr. 2
I bemærkningerne til §5 a og §5 b fremgår det, at det som noget nyt præciseres, at der med
kommunalbestyrelsens tilsyn med indholdet i dagtilbuddene forstås det pædagogiske ind-
hold, herunder de fysiske rammer, som understøtter læringsmiljøerne.
Tilsynet med det pædagogiske indhold bør her tilrettelægges på en måde, der tager højde
for de alternative tilgange, fysiske omgivelser og aktiviteter, som ikke-kommunale skov-,
udflytter- og naturbørnehaver typisk benytter sig af. I forlængelse heraf ligger der også et
selvstændigt opmærksomhedspunkt i at sikre lige adgang til dispensationsordninger på
tværs af forskellige typer dagtilbud.
Det skal også bemærkes, at et tilsyn med det pædagogiske indhold, der også omfatter de
fysiske rammer, i udgangspunktet ikke stiller private og kommunale dagtilbud ligeligt. Det
skyldes, at bygningstilskuddet til private dagtilbud er fastsat med udgangspunkt i de selv-
ejende og udliciterede institutioner. Det betyder i praksis, at mange private dagtilbud
modtager et bygningstilskud, der er lavere end de kommunale dagtilbud. Når der ikke med
lovforslaget tages initiativ til justeringer af bygningstilskuddet, bør tilsynet med de fysiske
rammer tage højde for de forskellige vilkår for udvikling af de fysiske rammer, der gælder
for de forskellige ejerformer.
§1, nr. 3
Det fremgår ikke tydeligt af forslaget, hvilken periode, der tages udgangspunkt i, når pri-
vate dagtilbud skal leve op til det kommunale årlige gennemsnit for normeringer (§19 a
stk. 4). Det er problematisk for ligebehandlingen af tilbud, hvis private institutioner i et
givet år skal leve op til en gennemsnitlig normering, der først kan opgøres, når det pågæl-
dende år er gået.
Dertil bemærkes det, at kravet om at private institutioner som minimum skal leve op til
de gennemsnitlige normeringer i de kommunale institutioner (efter indførelse af mini-
mumsnormeringer) udgør en stramning af kravene til de private institutioner. Derved
indskrænkes private daginstitutioners fleksibilitet ift. at kunne udvikle alternative tilbud
og dermed mangfoldigheden i de valgmuligheder, forældrene har til rådighed. Det står
endvidere ikke klart, hvad konsekvenserne vil være for dagtilbud, der ikke lever op til kra-
vene.
På tilsvarende vis fremstår kravet om, at børn under tre år, der går i et alderssvarende
tilbud for 3-årige inden skolestart, skal modtage en normering på minimum 1 pædagogisk
personale pr. 3 barn, unødigt indskrænkende for den enkelte daginstitutionsleders mulig-
heder for at fordele ressourcerne internt i institutionen. Personalet og forældrene er de
mest kompetente til at vurdere, hvor mange og hvilke ressourcer, der skal afsættes til det
enkelte barn.
Det fremgår af bemærkningerne til udkastet (afsnit 3.1.3), at den specifikke opgørelses-
metode for krav om minimumsnormeringer vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, da
metoden vil have en stor detaljeringsgrad. Hertil skal det bemærkes, at såfremt de private
og øvrige ikke-kommunale påføres yderligere administrative byrder i forbindelse med
disse opgørelser, så skal de også kompenseres herfor via et højere administrationstilskud.
Derudover skal det bemærkes, at der kan identificeres en række uklarheder og uhensigts-
mæssigheder vedr. opgørelsesmetoden (vedr. §19 a, stk. 5), som forhåbentligt vil blive
adresseret i vejledninger fra ministeriet:
Dels fremgår det af bemærkningerne til udkastet, at støttepersoner vil indgå i opgørel-
serne. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at registrere de støttepersoner, der
er tildelt og betalt af kommunen, i opgørelsen hos Danmarks Statistik, mens de støtteti-
mer, som de private dagtilbud selv udfylder med egne medarbejdere, kan indgå. Fremad-
rettet bør disse to typer støttepersonale sidestilles.
Derudover indebærer den foreslåede opgørelsesmetode, at normeringen umiddelbart kan
stige, hvis man som institution har medarbejdere på barsel og ansætter barselsvikarer i
fraværsperioden. Tilsvarende kan normeringen stige som følge af et højt sygefravær, hvis
tilkaldevikartimerne tælles med.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør, DI
Dato: 24. september 2021
Familiepolitisk Netværks høringssvar til udkast om lovændring af
dagtilbudsloven
Formålet med lovændringen er at sikre børn adgang til de vigtige voksne, som er nødvendige
for deres udvikling, læring og trivsel og som børnene er helt afhængige af. Intentionen med
loven er, at børnene garanteres den voksenkontakt, som gør dem trygge. En tryghed og
tilknytning, som ifølge alle anerkendte faglige autoriteter på området er helt afgørende for
deres følelsesmæssige og kognitive udvikling og mestring af livet, herunder regulering af
følelser og udvikling af læringskapacitet.
Det er efter vores vurdering dog ikke det, som loven i sin nuværende form sikrer, hvilket vi
vil uddybe i nedenstående høringssvar.
Private pasningsordninger
I lovudkastet fastslås det, at de private pasningsordninger skal have mindre i tilskud, da de
ikke er forpligtet til at overholde kravet om minimumsnormeringer, som i lovudkastet er
beskrevet som et kommunalt gennemsnit baseret på tal fra Danmarks Statistik, der dog ifølge
Omsættertabellen fra Fredensborg, som udregner den reelle normeringer i børnehøjde (se
bilag) ikke afspejler de reelle normeringer i børnehøjde - altså hvor mange personer der reelt
er omkring børnene.
Normeringerne i de private pasningsordninger er derimod i børnehøjde , da de private
pasningsordninger overholder reglen om minimum 1 voksen pr. 5 børn (som er til stede
omkring børnene).
De private pasningsordningers normeringer er derfor som hovedregel en del bedre end det
niveau, som loven om minimumsnormeringer fastsætter, hvorfor rationalet virker helt
uforståeligt, når man på baggrund af normeringer vil straffe de private tilbud.
Det virker med andre ord ganske ulogisk at institutioner, der af egen drift har valgt et højere
niveau rent normeringsmæssigt skal straffes med den nye lovgivning. Hvad er rationalt bag
dette?
Pædagogers og andet personales søgning til de ikke-kommunale dagtilbud er også
medvirkende til, at der ofte er en bedre personaledækning og mere omsorg til børnene her.
Vi anbefaler derfor at loven fastslår, at kommunerne ikke får mulighed for at
nedsætte tilskuddet. Argumentet er også, at kommunerne har en stor udfordring
med at rekruttere personale til dagtilbuddene. Da der er en stor søgning til de
alternative tilbud, både fra forældre og personale, vil det ikke være i offentlighedens
og slet ikke i barnets tarv at gøre det sværere at oprette eller drive private tilbud.
Vi har en normerings- og rekrutteringskrise i dagtilbuddene, hvilket også i den grad skaber en
trivselskrise, både hos personalet men ikke mindst hos de helt små børn.
Derfor må det være en bunden opgave, at denne lov tænker de private pasningstilbud ind som
en del af løsningen, i stedet for som i det foreliggende at forringe deres muligheder og
kvalitet.
Gennemsigtighed ift. krav om minimumsnormering
I lovudkastet står flere steder anført, at der stilles krav om minimumsnormeringer som et
kommunalt gennemsnit. Vi mener dog at det er nødvendigt at være meget mere specifik.
I hele debatten om minimumsnormeringer har vi oplevet stor usikkerhed om hvad
minimumsnormeringer reelt betyder. Taler vi om et gennemsnit, taler vi om hvor meget
personale der er ansat på den enkelte institution, eller taler vi om hvor mange voksne der reelt
tager sig af børnene ude på stuerne.
Mange aktører, også politikere, antager, at det der i forhandlingerne omtales som
minimumsnormeringer angiver hvor mange voksne der i det daglige er sammen med børnene
på stuerne. Det er slet ikke tilfældet med denne aftale.
Derfor foreslår vi, at lovteksten er mere specifik på dette område og nøjagtigt angiver, fx i
form af faktabokse eller link til Danmarks Statistik, hvad begrebet minimumsnormeringer
ifølge lovteksten rent faktisk dækker over.
Vi anbefaler derfor, at hele lovdokumentet gennemgås for steder, hvor det giver
anledning til tvivl, hvad der i teksten menes med minimumsnormeringerne 1:3 og
1:6.
Vi forventer, at det i lovteksten gøres klart og tydeligt for alle interessenter og også
for lovgiverne, at minimumsnormeringer som et kommunalt gennemsnit baseret på
tal fra Danmarks Statistik, fratrukket ledere, ikke er ensbetydende med, at der i det
enkelte dagtilbud og på den enkelte stue er minimumsnormeringer. Det fremgår
ikke på nuværende tidspunkt.
Den økonomiske ramme bør justeres ift. Fredensborg-tabellen
Det står i formålet for denne lov, at vi i Danmark ønsker at være det bedste land i verden, at
være barn i. At være barn i Danmark betyder de facto, at rigtig meget tid tilbringes i
institution. Over 90 procent af alle børn under 5 år er i dagtilbud i Danmark det er i
international sammenhæng helt enestående.
Når så mange børns trivsel og velfærd er på spil, er vi efter vores opfattelse moralsk forpligtet
til som samfund at gøre mere, end hvad denne lov lægger op til. Kan vi ikke sikre 9 ud af 10
Med den nuværende økonomiske ramme kan loven sikre normeringer, der nok ser pæne ud
at skabe acceptable rammer for børnene.
Vi anbefaler at Omsættertabellen fra Fredensborg kommune (se bilag), som
udregner den reelle normering i børnehøjde, anvendes som udgangspunkt for
budgettering (se bilag). Dette vil ikke overraskende - kræve en forøgelse af
budgettet med ca. 35 procent. Omsættertabellen afspejler hvor meget tid personalet
bru
Digitaliseringsstyrelsens rapport om kulegravning af dagtilbudsområdet (se bilag).
Der er i juridisk forstand tale om brud på dagtilbudslov
Lovudkastet citerer forskning der peger på, at kontakten mellem voksen og barn er den mest
betydningsfulde faktor for børns udvikling i dagtilbud. Dette bekræftes af talrige
udviklingspsykologer, bl.a. professor Dion Sommer, der siden ca. 2008 talrige gange har
forsøgt at rejse problemet med for få voksne i dagtilbud. Flere af disse faglige autoriteter har
også anført, at institutionerne som de har udviklet sig, ikke overholder dagtilbudsloven, fordi
de ikke kan - selv ikke under optimale ledelsesforhold - sikre børns trivsel, læring og
udvikling.
Små børn har uomtvisteligt behov for tryghed gennem nærværende, omsorgsfulde og
tilgængelige voksne, og det sikres ikke med denne version af loven. Det er i vores optik,
grænsende til offentligt omsorgssvigt af børn.
Vi anbefaler at ministeren snarest muligt fastsætter nærmere regler for den
specifikke opgørelsesmetode (lovudkastet side 9) med det formål gennem denne lov
at garantere, at dagtilbudsloven fremover overholdes.
Klageadgang
Der er i lovudkastet ikke angivet mulighed for klageadgang.
Vi anbefaler at det fremgår hvor og hvordan man som forældre kan rette en klage
over de normeringer, man måtte opleve i sit barns dagtilbud. Det bør i alle
kommuner være klart og tydeligt hvordan og hvor man kan klage.
Tilsyn
I forhold til tilsyn i daginstitutioner bør det fremgå, hvordan normeringerne spiller ind i den
kvalitet, der opleves eller observeres i dagtilbuddet.
Vi anbefaler, at pædagogisk tilsyn i kommunerne pålægges at have fokus på
normeringerne og deres betydning for emnet for tilsynet. Herunder at de ansatte i et
dagtilbud skal høres om hvordan normeringen evt. spiller ind i relation til det
pågældende tilsyns emne.
Præcisering af værdien af omsorg og tilknytning
Til sidst vil vi pege på behovet for, at der generelt er et større fokus på værdien af omsorg og
tryg tilknytning som det helt essentielle fundament, som alt andet udvikler sig fra, når det
gælder små børn (talrige kilder, bl.a. Dion Sommer og Grethe Kragh-Müller).
Vi oplever at lovgivningen på dagtilbudsområdet er på vej ud ad en glidebane - væk fra et
fokus på barnets sunde udvikling og mere og mere i retning af et ensidigt fokus på kognitiv
læring, hvilket ikke fremmer børnenes hele udvikling til stærke, robuste voksne.
Vi anbefaler, at man i lovteksten præciserer vigtigheden af omsorg og tryg
tilknytning ift. børns udvikling, læring og trivsel, også som et afgørende formål med
samværet mellem børn og de ansatte.
Med venlig hilsen for Familiepolitisk Netværk
Nanna Høyrup Andersen
vuggestuepædagog og daglig leder af Familiepolitisk Netværk
Karen Lumholt
medstifter og talsperson for Familiepolitisk Netværk
Familiepolitisk Netværk er et tværfagligt og tværpolitisk netværk grundlagt i 2014, som har 11.000 medlemmer.
Vi er forældre, pædagoger, institutionsledere, sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer, forskere, og
kommunalpolitikere, der alle er optaget af at sikre bedre vilkår for danske børnefamilier, se www.fampol.dk
Høringssvar – Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og tilsyn med dagtilbud)
I FOA vil vi gerne indledningsvis takke aftale partierne bag lovforslaget om
minimumsnormering og tilsyn med dagtilbud. Vi forventer, at både aftalen om
minimumsnormeringer og tilsyn vil bidrage til væsentlige kvalitetsløft i
dagtilbuddene.
Lavere normeringer i daginstitutionerne vil i højere grad give personalet
mulighed for at udføre pædagogisk arbejde med børns trivsel, udvikling læring
og dannelse, der tager sit udgangspunkt i børnenes behov. Og en mere udførlig
beskrivelse af tilsynsopgaven vil betyde, at tilsynet i højere grad vil kunne
bidrage til udvikling af kvaliteten i dagtilbuddene.
Vi er især tilfredse med, at der fremover vil være minimumskrav til tilsyn i
dagtilbud, så tilsyn fx altid indeholder observationer. Vi glæder os over, at
kommunen skal sikre uvildighed i tilsynet. Samt, at den vurdering der følger af
tilsyn med det pædagogiske indhold ikke kun drøftes med lederen men også
med medarbejderne. Vi glæder os desuden over etableringen af et statsligt
rejsehold, som vi håber, kan gøre os klogere på, hvad der ligger til grund for lav
kvalitet i det pædagogiske arbejde eller tilsyn, dér hvor den findes.
Vi ønsker imidlertid også at beklage, at der ikke i lovforslaget er lagt et loft over
antallet af børn i den kommunale dagpleje og de private pasningsordninger, så
der højest må være 4 børn indskrevet. Lovgivning om højest 5 børn i den
kommunale dagpleje er fra 1979, hvor ét ud af tre børn i kommunal dagpleje var
mellem tre og syv år gamle. I dag det muligt at indskrive 5 børn i alderen 0-2 år.
Hvilket ikke er i overensstemmelse med børnenes behov jf. den forskning, der
ligger til grund for det nye lovkrav om én pædagogisk medarbejder til højest 3
børn i daginstitution.
Vi frygter desuden, at når der maksimalt må være 1 pædagogisk personale til 3
børn i vuggestue, vil blive skabt et incitament for de kommunale forvaltninger til
at indskrive flere 5. børn i den kommunale dagpleje, fordi der af den vej lettere
kan opnås den ønskede normering i vuggestuerne.
Et loft på 4 børn i den kommunale dagpleje og de private pasningsordninger ville
Børn og Undervisningsministeriet
Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Dato:
24-09-2021
Dokumentnummer:
21/308132-4
Ref.:
Birgit Stechmann
FOA Fag og Politik
I202
Telefon:
46972506
- 2 -
sidestille tilbuddene med normeringerne for børnene i daginstitutionerne 0-2 år.
Vi håber, derfor, at det vil blive en del af resultatet af de forhandlinger, der
håndteres i en særskilt proces med aftalepartierne.
I §5 a. stk. 4 er det beskrevet, at tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres
med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. Her kunne vi ønske os,
at det blev tilføjet, at tilsynet kan bidrage til at pege på, hvilke data der er behov
for at indhente.
Vedrørende §20, stk. 2 om godkendelseskriterier ønsker vi en ændring i 3.1.1, så
ordet pædagogandel i tredje afsnit ændres til andel pædagogisk uddannet
personale.
Vi vil gerne rose aftalepartierne for at foreslå, at børn under tre år, der går i et
alderssvarende dagtilbud for 3-årie, skal modtage en normering svarende til
minimum 1 pædagogisk personale per tre børn.
Vi noterer os, at det er aftalt, at ledere vil skulle indgå i normeringsopgørelsen
med en vægt på 0,85. Vi havde ønsket, at lederen skulle indgå med en lavere
vægt idet vores egne undersøgelser, peger på, at lederne gennemsnitligt
tilbringer langt mindre tid sammen med børnene. Vi undrer os over, hvilke
beregninger eller undersøgelser, der ligger til grund for, at lederne skal indgå
med netop 0,85 pct.
I 3.2.1 står der i lovforslaget, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med
private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et aldersvarende dagtilbud i
kommunen. Det ønsker vi ændret til, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn
med private pasningsordninger skal have samme omfang og indhold som i den
kommunale dagpleje. Børn i private pasningsordninger har krav på præcis det
samme tilsyn med deres trivsel og udvikling, som børn i den kommunale
dagpleje.
Venlig hilsen
Birgit Stechmann
Chefkonsulent
21.09.2021
1
Høringssvar fra FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(minimunsnormeringer i daginstitutioner Indsamling af data)
Om minimunsnormeringer i dagtilbud
FOLA bakker op om lov om minimunsnormeringer, og ser frem til at denne indskrives i
dagtilbudsloven. Det er afgørende, at der også for dagtilbud sikres en minimumsstandart for
antallet af børn pr. voksne.
Minimunsnormeringer angiver en hensigtsmæssig normering målt ud fra børns alder på det
ikke-specialiserede område. Minimunsnormeringer angiver således den grundnormering,
som bør være i alle dagtilbud. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt at opgøre
minimumsormeringer på institutionsniveau. Vi ser frem til dette behandles i 2023.
FOLA anerkender, at der ikke for nuværende er tilgængeligt data, der gør det muligt at
opgøre minimunsnormeringer på insitutionsniveau.
I forslaget foreslås det, at børne og ungeministeriet vil få bemyndigelse til at fastsætte den
specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormeriger.
FOLA anbefaler, at børne- og ungeministeriet sender opgørelsesmetoden i høring
blandt relevante parter. Den nye opgørelsesmetode bør så vidt muligt spejle en
virkelighed, som børn og forældre finder genkendelig.
FOLA bakker op om følgende elementer i den nye opgørelse af normering:
At pædagogiske personaleressourcer og børn opgøres som
fuldtidsækvivalenter
At pædagogiske medarbejdere finansieret af den statslige pulje til sociale
normeringer i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ikke tælles med i
opgørelsen.
At børn tælles som vuggestuebørn i normeringshenseende indtil de er fyldt 3 år.
FOLA opfordrer til, at det i denne sammenhæng også anføres at børn, der fylder 6 år, mens
de går i dagtilbud, fastholder normeringen fastsat til børn i alderen 3-6 år.
FOLA anser følgende for problematisk i den nye opgørelse af normering:
At lovforslaget lægger op til, at lederne skal tælle med 0,85 procent i
normeringsopgørelsen på 1:3 og 1:6.
FOLA mener, at det kun er personale, som er sammen med børnene, der bør tælles med i
opgørelsen af normering, som jo i denne sammenhæng angår antal børn pr. ansat.
21.09.2021
2
FOLA anbefaler at følgende indskrives i lovteksten:
At fagpersoner med særligt rettede inklusionsopgaver ikke tælles med i
normeringsstatistikken.
Der oprettes i stigende grad inklusionspladser på 0-6 års området: NEST-tilbud,
særlige tilbud med mild specialisering etc. Disse pladser reguleres
lovgivningsmæssigt i Dagtilbudsloven enten som behandlingsmæssige fripladser
med 50 % fripladstilskud eller under Serviceloven. De hertil knyttede fagpersoner bør
ikke indgå i normeringsopgørelsen, da ressourcen er knyttet til børn med særlige
udfordringer, og derfor ikke er en del af grundnormeringen,
At lov om minimunsnormeringer indeholde en passus om, at minimunsnormeringer
ikke må føre til en udhuling af det gældende uddannelsesniveau i den enkelte
kommune.
FOLA går ind for, at minimum 70% af personalet skal være uddannet.
Tilgængelighed og åbenhed
FOLA anbefaler, at den gældende definition på minimumnormeringer fremgår tydelig af
lovteksten samt i opgørelse ved Dansk Statistik. Det er vigtigt for dialogen om normeringer,
at den føres ud fra samme begrebs-definition.
FOLA insistere på, at normeringstal og normeringsopgørelsesmetode er tilgængelig for alle
forældrebestyrelser i dagtilbud samt for lokale forældreorganisationer. Dette så der bliver
fuld gennemsigtighed for forældre. Dette vil gøre det muligt for forældrebestyrelserne at føre
tilsyn med dagtilbuddene tilsvarende skolebestyrelserne (uddybes i afsnit om tilsyn).
Vedrørende økonomi
Lovforslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der er afsat
1.567,1 mio. kr.
Med de nye opgørelsesmetoder, som yderligere forventes justeret frem mod 2023 må vi
forvente, at kommunerne bevæger sig væsentligt længere væk fra at kunne opfylde lov om
minimunsnormeringer, da færre ansatte vil indgå i opgørelsen af minimumsnormering.
til
minimunsnormeringer.
FOLA anbefaler, at Lov om minimunsnormeringer fører til at serviceloftet for kommunerne
hæves, så det bliver muligt for kommunerne at finansiere minimunsnormeringer også
fremover, når statistikopgørelsen ændres.
21.09.2021
3
Styrket tilsyn i dagtilbud
FOLA bakker op om, at der indføres lovfastsatte minimumskrav til tilsyn.
Vi ser i dag alt for mange forskellige tilgange til tilsynsopgaven og opgaven løses med meget
varierende ambitionsniveau. Derfor ser vi frem til, at der kommer lovfastsatte minimums-
standarder for tilsyn.
Et veltilrettelagt, fagligt og forskningsbaseret tilsyn er afgørende for, at vi forældre kan vide
at tingene fungerer. Tilsynet skal gennemføres af konsulenter med pædagogfagligheden på
plads. Samtidig skal konsulenten have et solidt kendskab til strukturen i den kommune, som
tilsynet gennemføres i. Tilsynet skal være systematisk og så vidt muligt objektivt.
FOLA ønsker at, at forældrebestyrelser og forældreråd skal tildeles en aktiv plads i forhold til
tilsynsopgaven.
endnu mere styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud:
Dagtilbudsbestyrelsernes rolle. FOLA mener, at tilsynet i kommunen skal udvides, så
også forældrebestyrelserne i dagtilbuddene får en tilsynsforpligtigelse på samme niveau
som skolebestyrelserne.
Med bestyrelsesarbejdet i dagtilbud følger ikke de samme kompetencer og ansvar som på
skoleområdet. Denne skævvridning er med til at sende uheldige signaler om, at
forældreressourcen ikke vurderes afgørende i dagtilbudsregi.
FOLA anbefaler følgende lovændring (svarene til § 44. I folkeskoleloven):
Dagtilbuddets bestyrelse udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og
fører i øvrigt tilsyn med alle dele af dagtilbuddets virksomhed, dog undtagen personale- og
børnesager. Dagtilbudsbestyrelsen kan fra dagtilbuddets leder indhente enhver oplysning om
dagtilbuddets virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. 1
Med tilsynsopgaven følger ret til at få udleveret alle relevante informationer. Normering
indgår som en del af tilsynet, bestyrelsen bør derfor have adgang til alle data desangående.
Der bør for bestyrelserne endvidere være adgang til at få budget og regnskab mv. udleveret
både i henhold til dagtilbuddet, men også i forhold til kommunernes prioriteringer, økonomi-
modeller, normeringsforhold på kommunalt niveau, opgørelsesmetode mv.
Af forslaget fremgår det, at lederen skal orientere bestyrelsen om vurderingen af tilsynet.
FOLA ønsker at bestyrelser/råd på de enkelte matrikler skal involveres aktivt i
tilsynet. Det indbefatter, at bestyrelser/råd skal have mulighed for skriftligt at
kommentere tilsynet. Den skriftlige udtalelse skal indgå i de data, som skal
behandles i det videre tilsynsforløb.
1
ved at kunne drøfte
21.09.2021
4
FOLA mener, at det i større dagtilbud med mange matrikler, hvor der er nedsat lokale
forældreråd, bør være disse, der involveres i tilsynet. Den lokale kontekst er
afgørende. Det bør være de forældre, som er tættest på dagligdagen, som skal
involveres for at sikre den største mulige kvalitet af vurderingen.
Statsligt rejsehold. Af forslaget fremgår det, at der etableres et statsligt rejsehold for
sparring og rådgivning.
FOLA mener, at denne funktion skal udvides, så der også er en statslig, telefonisk
tilgængelig klageadgang for forældre. Denne klagefunktion kan først benyttes, når
der dokumenteret er søgt afklaring i egen kommune.
Uvildighed. Af forslaget fremgår det at tilsynet skal være uvildigt. hvilket indbefatter både
personlige relationer samt metodik.
FOLA finder det afgørende, at tilsynspersonen er uvildig. Vi ser det gerne præciseret,
at tilsynet ikke kan tilrettelægges i ledelseslinjen, eller ved at ledere i samme
kommune fører tilsyn med hinandens dagtilbud.
FOLA mener, det skal fremgå eksplicit, og ikke være op til den enkelte kommune, at
den person, der fører tilsynet ikke kan stå for den daglige sparring samt opfølgning
på tilsynet. Dette da personen i givet fald vil skulle føre tilsyn med eget arbejde.
FOLA bakker op om, at tilsynet skal være systematisk og ensartet gennemført. FOLA
foreslår, at der tages afsæt i en tilsynsmodel, som f.eks. Kids som er udviklet til en
dansk kontekst.
Observationer. Af forslaget fremgår, at kommunen skal gennemføre tilsyn i alle DT
FOLA vil gerne fremføre en bekymring vedrørende dagtilbud med mange
afdelinger/matrikler. Mange dagtilbud er spredt ud på flere nogle steder op til 10-12
afdelinger/matrikler. Det er almenkendt, at der kan være stor forskel på kvaliteten på
de enkelte matrikler. Vi ser det som afgørende, at alle matrikler bliver tildelt
tilsynsbesøg.
Klagebehandling. FOLA anbefaler, at forældreklager kan føre til, at der iværksættes et
tilsyn. Vurderes sagen alvorlig iværksættes skærpet tilsyn. Der skal endvidere sikres en
systematisk klageopsamling samt klageopfølgning.
Skærpet tilsyn. Af forslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal etablere skærpet
tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten giver anledning til bekymring (dette kan både være i
forbindelse med tilsyn, men også som en konsekvens af forældreklager).
FOLA bakker op om at, at forældreklager vurderes, og at de afhængig af indhold kan
føre til skærpet tilsyn.
21.09.2021
5
Tilsynsrapport. Det fremgår af forslaget at kommunalbestyrelsen min. hvert andet år skal
udarbejde og offentliggøre tilsynsrapport for de enkelte daginstitutioner, alle enheder i DT og
puljeordninger + dagplejen. Denne skal indeholde strukturelle forhold som normering,
organisering mv., der skal fremgå en vurdering af kvaliteten. Hvert DT skal offentliggøre sin
tilsynsrapport (gennemsigtighed) på hjemmeside el lign.
FOLA ønsker en præcisering af indholdet af tilsynet, og anbefaler derfor at tilsynet skal
omkring de 2 kvalitetsområder, som EVA har defineret i rapport om kvalitet:
Strukturel kvalitet: normering, gruppestørrelser - organisering. Fysiske rammer.
Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet.
Proceskvalitet: interaktion ml børn og voksne, leg, rutineprægede situationer,
ledelse og forældresamarbejde.
Af forslaget fremgår det, at minimumskravene til tilsyn er fleksible, så kommunen kan
prioritere ressourcerne derhen, hvor behovet er størst.
FOLA finder, at der skal være en garanti for at alle dagtilbud tildeles tilsyn.
Af forslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal angive i hvilket omfang
observationerne anvendes i tilsynet.
FOLA mener, at observationerne altid skal indgå i tilsynet.
Dagplejen. FOLA er tilfreds med at tilsyn i dagplejen får et særskilt tilsyn, som tager hensyn
til at dagplejeopgaven udføres i private hjem. Samtidig er det afgørende for forældre, at der
laves tilsynsrapporter i den enkelte dagplejeafdeling, og at de orienteres om disse. Når
dagplejen er repræsenteret i en forældrebestyrelse eller et forældreråd, skal denne gives
mulighed for at kommentere tilsynet.
Tilsyn med mellemformer. FOLA anbefaler, at der udarbejdes en tilsynsmodel, der
NEST mv.). Vi skal sikre at tilsynet også har blik på de særlige hensyn, der stilles til
interaktion med børn med særlige behov, samt at de fysiske og strukturelle rammer også er
tilpasset denne gruppe. Endvidere skal vi sikre, at der er en struktur, som gør det muligt at
indhente perspektiver formuleret af forældre til børn med handikap, hvis de ikke er
repræsenteret i bestyrelsen, når bestyrelsen skal kommentere på tilsynet.
Økonomi: Der er afsat 30 mio. kr. til styrkelse af tilsyn fra staten. FOLA anbefaler, at
servicerammen for kommunerne hæves, så de har mulighed for at investere i et tilsyn, som
kan leve op til minimumsbestemmelserne uden at slække på andre kvalitetsparametre på
børne- og ungeområdet. De ekstra udgifter som lovændringen kan I nogle kommuner med
meget utidssvarende tilsynsmodel være en stor ekstra udgift.
Signe Nielsen, Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Side 1/10
Høringssvar til
Børne- og Undervisningsministeriet
Fremsendt d. 24. september 2021 til
marie.kolind.christensen@uvm.dk
christina.kirkegaard.thalund@uvm.dk
[Ialt 10 sider + bilag]
Vedr. lovforslag om ændring af dagtilbudsloven
#Hvorerderenvoksen har tidligere bedt om at være høringspart på daginstitutionsområdet
vedrørende normeringer. Denne forespørgsel gælder stadig og derfor vedlægger vi hermed
vores bekymringer og anbefalinger vedrørende ændringen af dagtilbudsloven, som vedrører
normeringer.
Overordnet går vores bekymringer på, at der i lovpunkterne ikke er indarbejdet et
. Måleparametrene er økonomiske og omkostningsbaseret og ekskluderer
hensynet til, hvilken forskel implementeringen af minimumsnormeringer har for
daginstitutionbørns hverdag. Således, risikeres der en om kommunernes
gennemsnitlige udgifter på området og ikke en lov der sikrer børn den nødvendige
voksenkontakt i dagtilbud. Således vil loven om minimumsnormeringer love 1 voksen til 3 børn i
vuggestuer og 1 voksen til 6 børn i børnehaver, efter forskningens anbefaling, men det vil
sjældent forekomme i institutionerne i virkeligheden.
#HvorErDerEnVoksens overordnet anbefaling, er at lovforslagets bemærkninger der
vedrører bekendtgørelsens udformning, udvides til at hjelme en alternativ opgørelse,
som inkluderer børneperspektivet og sikrer 1:3/1:6 for ALLE børn. Hvis ikke dette
efterfølges, uærligt og resulterer i
misvisende papirsnormeringer, som bør ændres til f.ek -og
Undervisningsministeriet risikerer at skabe falske forventninger, oplevelse af tillidsbrud i
forældre/personale samarbejdet, når I skaber en proforma lovgivning på papiret.
Forældrebevægelsen
#HvorErDerEnVoksen
www.hvorerderenvoksen.dk
Side 2/10
Opgørelsesmetoden for 1:3/1:6 jvf. Danmarks Statistik
I lovteksten fremgår det, at minimumsnormeringer opgøres ud fra gældende statistik.
Den gældende statistik fra Danmarks Statistik udregnes kun på kommunegennemsnit og er
baseret på brutto lønudgifter fordelt på antal børn registreret i dagtilbud. Manglende
korrigering for sygdom samt tillæggelse af vikarudgifter skaber en illusion om, hvor mange
voksne der reelt er tilgængelige for børnene. Dertil ved vi, at der er meget af pædagogisk
personales arbejde, som ligger udover børnesamværet som f.eks. administrative opgaver,
sprogtest, møder m.m. I lovteksten fremgår det også, at det foreslås, at ledere regnes med
85%, men dette bidrager blot til illusionen om at ledere i størstedelen af deres arbejdsdag
indgår i arbejdet sammen med børnene. BUPL har anbefalet, at man helt fratrækker ledere.
De nuværende og foreslået beregninger fra Danmarks Statistik, papirsnormeringer, er baseret
på kommunale udgifter på daginstitutionsområdet, men siger intet om samværet med børnene.
Danmarks Statistik fremlægger selv problematikken:
statistik viser kommunernes prioritering af børnepasning, men siger ikke
1
.
I den forbindelse, ønsker vi at gøre opmærksom på omsættertabellen. En regnemetode
udarbejdet i en lokaldemokratisk kontekst med fagforeninger, forvaltning og forældre i
Fredensborg, til at beregne de reelle normeringer2
. Frivillige i #HvorErDerEnVoksen har jvf.
omsættertabellen beregnet de reelle, nuværende normeringer i 21 af de danske kommuner3
.
#HvorErDerEnVoksens udregninger af reelle normeringer i viser tydeligt at
normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik skaber en illusion, hvis vi sammenligner med
børnenes virkelighed. De nuværende minimumsnormeringer med definitionen 1:3 i vuggestuer
og 1:6 i børnehaver, d på papiret,
men ikke gælder på stuerne i børnehøjde. Papirsnormeringer står i skærende kontrast til den
faktiske virkelighed ude på stuerne i de danske dagtilbud.
1
Danmarks Statistik, d. 5 april 2019 https://www.dst.dk/da/Statistik/rigsstat-klumme/2019/2019-04-05-
normeringsstatistik
2
Omsættertabellen beskrives I af Børne- og Skoleudvalget i juni 2020
https://www.fredensborg.dk/document/8cc2aab0-7aec-4370-8058-4db179c04413
3
HvorErDerEnVoksen hjemmeside https://hvorerderenvoksen.dk/reelle-normeringer-i-din-kommune/
Side 3/10
Se vedlagte grafer der illustrerer forskellen af normeringer, opgjort med begge
beregningsmetoder. Bemærk, at årsgennemsnittet med Danmarks Statistiks opgørelse for
20204
per voksen er 2,9 vugestuebørn og 5,8 børnehavebørn. Gennemsnittet for reelle
normeringer, på de 21 udregnede kommuner, per voksen er 5,3 vuggestuebørn og 10,5
børnehavebørn. Kontrasten er synlig og forskellen mærkbar for børn og personale.
På kommuneniveau er er der f.eks. jvf. Danmarks statistiks normeringstal (2020) for Næstved
Kommunes vuggestuer 1:2,8 og børnehaver 1:5,9. Det ser umiddelbart fornuftigt ud, men det
er helt misvisende i forhold til hvad der reelt er at tid sammen med børnene. Den reelle
normering opgjort i børnehøjde jvf. omsættertabellen afslører at der, fratrukket tiden væk fra
børnene, er et gennemsnit i vuggestuerne på 1:5 og i børnehaverne 1:10,3. Knap dobbelt så
mange børn per pædagogisk personale i forhold til Danmarks Statistiks beregninger.
Et andet eksempel er Hjørring kommune, hvor den reelle normering er over 60% højere end
papirsnormeringer på 1:7,5/1:16,4. Det vil sige 1 voksen til 7-8 vugestuebørn og 16-17
børnehavebørn! Yderligere har vi i bilag A, med accept fra pædagogen, vedlagt en beretning fra
en helt almingelig børnehave i Hjørring. I beretningen bekræfter pædagogen, at den udregnet
reelle normering også opleves i praksis i hverdagen, hvor hun er ansat.
Denne diskrepans på lands- og kommuneniveau kræver vi, at I skal forholde jer til og være ærlige
omkring i forhold til, hvad papirsnormeringer reelt også i
lovgivningen.
Grafoversigterne illustrerer diskrepansen mellem Danmarks Statistiks normeringers tal
(papirsnormeringer) og reelle normeringer udregnet af #HvorErDerEnVoksen jvf. Omsættertabellen.
Endnu vigtigere, så eksemplificerer graferne , at selv i kommune, som Hjørring der ligger tæt på
papirsnormeringer 1:3/1:6 i 2020, kan der dagligt i praksis være 1 voksen til 7,5 vuggestuebørn og 1
voksen til 16,3 børnehavebørn.
Anbefaling 1:
Opgørelsen for minimumsnormeringer skal beregnes ud fra personalets reelle tid med børnene en
beregning i børnehøjde. #HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor, at der i bekendtgørelsen, jvf. den
foreslåede § 19 a, stk. 5, sikres at personaletid, der ikke bruges på samvær med børnegrupperne
fratrækkes den gældende normeringsstatistik. Omsættertabellen er et godt eksempel på at sygdom
og/eller vikarer, ferie og administrativt arbejde kan fratrækkes i en skrivebordsmanøvre. Derudover bør
man også tage hensyn til åbningstiderne i de enkelte institutioner samt antal lukkedage i kommunen.
4
Danmarks Statistik d.23 Sept 2021, Normeringstal viser færre børn pr. voksen i 2020
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=31993
Side 4/10
Side 5/10
1. Minimumsnormeringer opgjort som et årligt gennemsnit for kommunerne
Det forekommer af lovteksten, at kravet om minimumsnormeringer for kommunerne, er
opgjort som et kommunalt gennemsnit per år. Dette anser vi som dybt problematisk, da det
ikke stemmer overens med ambitionerne om at loven skal sikre alle børn.
Et af formålene med lovændringerne er, at indføre en standard for normeringskrav for
kommunerne. Når den standard indføres på kommunalt niveau, overlades kommunerne til at
fordele (og potentielt forskelsbehandle) imellem deres institutioner. Specielt set i lyset af, at
puljemidlerne umuliggør det for kommunen, at alle institutioner vil kunne omsætte
puljemidlerne til minimumskravet på den enkelte institution.
I vores udregninger af de reelle normeringer jvf. Omsættertabellen, har vi set store variationer
fra institution til institution indenfor den samme kommune, herunder forskelle som ikke kan
forklares eller forsvares af sociale normeringer. En opgørelse på kommunalt niveau skjuler
variationen på institutionsniveau og vil derfor aldrig give et virkelighedsnært billede af den
oplevede normering i den enkelte daginstitution.
For igen at statuere et eksempel fra Næstved kommunes reelle normeringer, så illustrerer
nedenstående grafer variationen imellem institutionerne sammenlignet med
gennemsnitsberegninger jvf. Omsættertabellen og Danmarks Statistiks opgørelse. Variationen
er stor og her vil sociale normeringer være en del af forklaringen da de ikke er fratrukket jvf.
Omsættertabellen, men det er helt uacceptabelt, at ikke alle institutioner i det mindste ligger
over Danmarks Statistiks gennemsnit.
Således illustrerer eksemplet, at der inden for samme kommune kan forekomme store udsving
institutionerne imellem og at der derfor godt kan forekomme børnehaver, hvor der reelt er 1
voksen til (15,6) 16 børn på trods af, at kommunen officielt har indført minimumsnormeringer
på kommunalt niveau jvf Danmarks Statistiks opgørelse. Ligeledes kan der i en kommune, som
officielt overholder loven om minimumsnormeringer på kommunaltniveau, have vuggestuer
hvor der er 1 voksen til (7,5) 8 vuggestuebørn. Dette illustrerer beregningerne fra Næstved helt
tydeligt og denne virkelighed er helt uacceptabel for Danmarks mindste børn!
Side 6/10
Side 7/10
I tilfælde af, at kommunerne efterlever loven om minimumsnormeringer, som den er
udfærdiget i lovforslaget, vil der derfor ikke være 1:3 at finde i vuggestuerne og 1:6 at finde i
børnehaverne, og slet ikke i alle kommunernes institutioner. Således lover man en
minimumsgrænse, som sjældent vil gælde i praksis og i så fald i enkelte institutioner, hvor der
sandsynligvis også er tilført sociale normeringer. Vi frygter af de grunde, at loven om
minimumsnormeringer vil blive proforma er for
alle børn. #Hvorerderenvoksen anbefaler derfor omsættertabellen som prototype på modellen
for at udregne normeringer med en opgørelse på institutionsniveau. Dette vil være den eneste
mulighed for at der vil være reelle minimumsnormeringer at finde i alle institutioner i alle
danske kommuner. Hvis der er uenighed i dette, så beder vi jer eksemplificere dette med
eksempler fra virkeligheden. Hvis vælger at ignorere vores anbefalinger, frygter vi at tilliden
mellem pædagogisk personale og forældre vil blive brudt og samarbejdet vanskeliggøres fordi I
har skabt en falsk forventningsafstemning med forældre og kommende forældre.
Anbefaling 2:
Opgørelsen for minimumsnormeringer skal som gennemsnit gælde på institutionsniveau i
kommunerne. Herved effektuerer man formålet med lovgivningen, at minimumsnormeringer
normeringer skal naturligvis komme oveni og dermed sender man et klart signal om forskellen
på minimum og sociale normeringspuljer.
#HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor at § 19 a, stk. 3 justeres, så minimumsnormeringen
opgøres på institutionsniveau fra lovens ikrafttrædelse og at det illustreres, hvordan dette
omsættes i børnenes hverdag ved beregninger af reelle normeringer og gennemsigtighed på
disse tal for alle forældre.
Side 8/10
2. Minimumsnormeringer som statslig tildelingspulje under den kommunale
serviceramme
Allerede på nuværende tidspunkt har vi bevidnet, at kommuner sparer på
daginstitutionsområdet eller at der spares
kommunen skal holde sig indenfor servicerammen og at puljemidlerne fra indfasning af
minimumsnormeringer tvinger dem til at spare.
Vi har fået bekræftet fra Børne-og Undervistningsministeriet, at tildelingspuljen indgår i
servicerammen og at servicerammen ikke udvides tilsvarende før i 2024, hvor loven træder i
kraft.
Vi mener at denne form for indfasning er skadeligt for udviklingen af området, endda direkte
modarbejder formålet med indførelse af lovbundne minimumsnormeringer, med et
loft der forhindrer eller hæmmer kommuner selv i at investere og dermed
genoprette området hurtigere. Indfasningen og puljemidler bør aldrig tvinge andre
omsorgsområder ud i tvungne besparelser pga minimumsnormeringer. Velfærd i form af
omsorg bør aldrig sættes i denne form for kunstig konkurrence.
Anbefaling 3
I indfasningen af minimumsnormeringer, skal servicerammen udvides, svarende til
puljemidlerne. Modkrav til kommunerne skal stilles i form af, at besparelser på
kommunebudgettet for daginstitutioner, ikke må forekomme.
#HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor at Børne- og Undervisningsministeriet foretager de
nødvendige ændringer tyrkede normeringer i indfasningsårene 2020-2023
servicerammen udvides tilsvarende puljemidler og at modkravet til puljemidler er, at
kommunerne ikke sparer på daginstitutionsområdet i perioden.
Side 9/10
3. Bemærkninger til at der i loven ikke nævnes klageadgang eller klageproces
#HvorErDerEnVoksen mener at der i loven bør fremgå, hvilke muligheder der er for borgere, at
klage ved lovovertrædelser af minimumsnormeringer og dermed omsorgssvigt af børnene.
Vi er bekendt med flere sager i København, hvor forældre ville klage over serviceniveauet og
ikke den pædagogiske insats. I københavns kommune henvises der til kommunen, hvis man vil
klage over f.eks. normeringen5
. Samtidig oplyses det af Københavns Kommune, at normeringer
indgår i serviceniveauet, som vedtages politisk og derfor kan man ikke klage til forvaltningen.
Derfor efterspørger #HvorErDerEnVoksen en afklaring i lovgivningen om klageadgangen i de
tilfælde, hvor man oplever omsorgsvigt ikke på grund af den pædagogiske indsats - men på
grund af dårlige normeringer. Der er brug for en procedure og adgang til at klage over de
ressourcerammer, som er besluttet politisk og forvaltet af kommunen, hvis det går udover
børnene i daginstitutionerne.
#HvorErDerEnVoksen har gentagne gange oplevet forældre, som ikke kan gennemskue, hvad
man egentlig kan klage over og til hvem. De familier står hjælpeløse tilbage i en ulykkelig
situation og sagerne ender på Børne- og Unge Borgmesterens kontor. Der hvor sager vedrører
små børn i daginstiution bør klageadgangen være både tydelig og tilgængelig for de
gennemsnitlige forældre og behandlingen af klager behandles hurtigt, at hensynet til barnets
tarv og familiens hverdag.
Børne- og Unge udvalget i Københavns Kommune har de sidste par år oplevet en eksplosiv
stigning i klager om dagtilbudskvaliteten og Københavns B&U Borgmester Jesper Christensen
har offentligt været ude og kritisere forældrene6
. Dette er et rigtig godt eksempel på at
klageadgang of processer er lagt fra optimale og derfor børn man proaktivt inkludere dette i
lovgivningen.
Anbefaling 4
Oplysning om klageadgang og proces, i de tilfælde, hvor dagtilbud svigter pga mangelfuld
normering. #HvorErDerEnVoksen mener, at der i loven ved ikrafttrædelsen af den foreslåede §
19 a skal beskrives proces og adgang til hvordan klager over normeringsniveauet skal håndteres
af forældre. Herunder er det vigtigt at præcisere grundlaget for at der kan klages, hvordan der
klages over normeringen i den enkelte dagtilbud og hvordan der opnås kendskab til den reelle
normeringer og om minimumsnormeringer overholdes.
5
Borger.dk vedr. København Kommune https://www.borger.dk/familie-og-boern/Boernepasning/Regler-for-
dagtilbud
6
Politiken, 12 Marts 2021, Borgmester og forsker: Kritikken af Københavns børnehaver og vuggestuer er skudt
helt over målet https://politiken.dk/debat/kroniken/art8112570/Kritikken-af-K%C3%B8benhavns-
b%C3%B8rnehaver-og-vuggestuer-er-skudt-helt-over-m%C3%A5let
Side 10/10
Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen og støtteforeningen, hvis der ønskes en videre
dialog om ovenstående.
Som nævnt før i vores korrespondance med Børne-og Undervisningsministeriet, så ønsker vi at
blive høringspart i alt hvad der berører daginstitutioner.
Vi ser frem til en forbedret lovgivning og svar på høringsprocessen.
Med venlig hilsen
Styregruppen for Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
kontakt@hvorerderenvoksen.dk
&
Bestyrelsen i Støtteforening for Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
stoet@hvorerderenvoksen.dk
Forperson: Marie Blønd kan kontaktes på 61670904
Vedlagt: Bilag A samt udskrifter af normeringsgrafer i en større opløsning
Side 11/10
Bilag A
Reelle normeringer i Hjørring
Opslag på Facebook d. 23/9 fra
Henriette Lund, pædagog i en
børnehave i Hjørring
Henriette beretter, at hun som
pædagog flere gange over dagen
oplever normeringer 1 voksen til 17
børn i alderen 3-4 år.
Dette empiriske eksempel svarer til
#HvorErDerEnVoksens beregninger af
gennemsnittet af reelle normeringer i
Hjørring kommune der var 1 voksen til
16,3 børn i børnehaverne.
Dato: 24. september 2021
Sags ID: SAG-2020-01009
Dok. ID: 3122597
E-mail: HSO@kl.dk
Direkte: 3370 3889
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Høringssvar til lov om ændring af dagtilbudsloven
(minimumsnormeringer og styrket tilsyn)
Regeringen indgik den 5. december 2020 en politisk aftale med Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om indførelse
af lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner fra 2024. KL modtog
den 1. september 2021 lovforslaget i høring med frist den 24. september.
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen som vedrører
minimumsnormeringer, tilsyn og nedjustering af minimumstilskuddet til privat
pasning.
Generelle bemærkninger
Overordnet bemærker KL, at det er positivt, at der afsættes midler til at løfte
kvaliteten på dagtilbudsområdet. Arbejdet med at styrke kvaliteten i
dagtilbud handler om at sikre, at ressourcerne bruges bedst til gavn for
børnene. KL noterer sig, at lovforslaget ikke ændrer ved, at
kommunalbestyrelsen fortsat har det fulde ansvar for dagtilbuddet.
Det er positivt, at lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne kan hæve
normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er flest
sårbare børn og udfordringer. Det er fortsat kommunernes ansvar at
organisere dagtilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med
hensyn til institutionernes størrelse og placering.
Det er positivt, at lovforslaget fastholder det kommunale ansvar for at
organisere og tilrettelægge opgaveløsning på dagtilbudsområdet. KL stiller
sig derfor undrende overfor de omfattende detailreguleringer, som fremgår
af lovforslagets bemærkninger, herunder set i lyset af regeringens intention
om at sætte institutionerne og løsningen af velfærdsopgaverne mere fri.
Det vil i praksis ikke være muligt at omstille den kommunale tilsynspraksis,
inden loven træder i kraft den 1. januar 2022. Blandt andet fordi de politiske
processer, det kræver at ændre tilsynet, vil skulle afvente kommunalvalget i
november 2021. En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil skulle ske
underforudsætning af, at der indgår en efterfølgende
implementeringsperiode, hvor kommunerne kan omlægge tilsynet. Det er
vigtigt, at der kommunikeres tydeligt om dette.
KL ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af evt. bekendtgørelse og
vejledning. Høringssvaret afgives med forbehold for den økonomiske
forhandling, herunder i forhold til bekendtgørelsen som udmønter model for
opgørelse af normeringer.
Derudover har KL følgende kommentarer til lovforslagets enkeltelementer:
Tilsyn med det pædagogiske indhold
KL anerkender vigtigheden af, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet.
KL bakker derfor op om behovet for at præcisere, hvordan den kommunale
tilsynspraksis kan styrkes.
Dato: 24. september 2021
Sags ID: SAG-2020-01009
Dok. ID: 3122597
E-mail: HSO@kl.dk
Direkte: 3370 3889
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
Det er helt afgørende, at tilsynet fortsat kan organiseres på en måde, der
både understøtter kontrol og kvalitetsudvikling i den enkelte kommune. Det
kræver, at lovgivningen skaber rum og fleksibilitet til, at kommunerne kan
prioritere ressourcerne de steder, hvor der er størst behov, og tilrettelægge
tilsynspraksis på en måde, der giver mest mening lokalt, Ligeledes skal den
kommunale tilsynspraksis tage højde for forskellige ejerformer og
dagtilbudsformer, herunder både institutioner og dagpleje.
Lovforslaget stiller en række minimumskrav til det kommunale tilsyn med
dagtilbud, og KL bemærker, at lovbemærkningerne beskriver forventninger
til det kommunale tilsyn på et meget detaljeret niveau. KL finder det dog
positivt, at lovforslag og lovbemærkninger skaber en fleksibilitet i forhold til,
hvordan kommunerne udmønter minimumskrav, herunder antal og type
besøg, metoder samt veje til at sikre uvildighed. Det er blandt andet vigtigt,
fordi det kræver kendskab til lokale forhold og det enkelte dagtilbud, hvis
tilsynet skal understøtte den løbende faglige kvalitetsudvikling.
KL bemærker, at der ikke afsættes særskilte midler til observationer mv. og
konstaterer på den baggrund, at der ikke lægges op til et ændret niveau,
men at der forudsættes, at tilsynspraksis kan gennemføres inden for
eksisterende ramme.
Lovforslaget indeholder krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på
enhedsniveau. Dette kan udfordre den kommunale organisering og
ledelsesstruktur og vil alt andet lige medføre øgede omkostninger til
dokumentation for kommunerne.
Minimumsnormeringer
Det er positivt, at normeringer opgøres som et årligt gennemsnit i
kommunen. Det er afgørende, at kommunen kan prioritere ressourcerne der,
hvor behovet er størst. Derfor er det helt centralt, at normeringer også
fremadrettet opgøres som et kommunalt årligt gennemsnit. Det er positivt, at
lovbemærkningerne understreger, at det fortsat er den enkelte kommune,
som har ansvaret for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen.
Det er positivt, at opgørelsesmetoden tager afsæt i den eksisterende
normeringsopgørelse. Opgørelsesmetoden er helt central for kommunernes
mulighed for at overholde kravet om minimumsnormeringer. Hvis metoden
løbende ændres, vil det forskyde kommunernes normeringstal og
vanskeliggøre kommunens mulighed for at styre området. Det er afgørende
for KL, at eventuelle ændringer af opgørelsesmetoden fuldt ud modsvares af
kompensation til kommunale merudgifter.
KL bemærker, at jo mindre lederne indgår i de lovbestemte personalekrav, jo
mindre vil incitamentet til at have mange ledere på området være.
KL finder det afgørende, at der ikke fastsættes et lovkrav om den præcise
medarbejdersammensætning. Det er et anliggende for kommunerne som
arbejdsgiver og for de lokale ledere. Men KL noterer sig, at der er et ønske
blandt forligskredsen om at følge med i udviklingen, og KL indgår gerne i
videre dialog herom.
Dato: 24. september 2021
Sags ID: SAG-2020-01009
Dok. ID: 3122597
E-mail: HSO@kl.dk
Direkte: 3370 3889
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Det er endvidere centralt, at opgørelsen af normeringerne bygger på valide
data, herunder i dagtilbudsportalen og institutionsregisteret.
Privatinstitutioner og private pasningsordninger
Det fremgår af §19a stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at normering
i privatinstitutioner mindst svarer til den årlige gennemsnitlige normering i
daginstitutioner, som indgår i den kommunale forsyning. Det fremgår
ligeledes af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne skal føre tilsyn i
private tilbud med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data,
herunder fx data om normering og sygefravær. Da kommunalbestyrelsen
ikke har adgang til privatinstitutionens budgetter, data om normeringer eller
sygefravær mv., vil det være ressourcekrævende for kommunerne at leve op
til tilsynsforpligtelsen på dette område. Det bør derfor fremgå tydeligt i loven,
at privat-institutionerne har pligt til at indsende den nødvendige information
til den kommunale forvaltning.
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at nedsætte
minimumstilskudsprocenten til private pasningsordninger fra 75 pct. til 71.
procent. Denne nedsættelse afspejler, at private pasningsordninger ikke skal
leve op til lovkravet om minimumsnormeringer. Det giver kommunerne frihed
til at fastsætte tilskudsprocenten efter kommunale prioriteringer.
Det fremgår af lovforslaget, at ændringer i vilkår for privatinstitutioner,
udliciterede daginstitutioner og private pasningsordninger vil blive håndteret i
særskilt proces med aftalepartierne. Det omhandler både muligheden for at
trække overskud i privatinstitutioner og nye regler for private
pasningsordninger, herunder antal af tilknyttede børn. Den særskilte proces
betyder fortsat uklarhed i kommunerne i forhold tilkommende nyt
lovgrundlag, som udmønter af den politiske aftale fra december 2020. Det
vanskeliggør praksis og kommunerne må videreføre gældende praksis ud
fra gældende lov. KL bemærker, at kommunerne har stort behov for snarlig
afklaring af eventuelle lovændringer.
Med venlig hilsen
Peter Pannula Toft, børn og skolechef
Aarhus den 24-09-21
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med
dagtilbud)
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere vil i vores høringssvar nøjes med at
komme med bemærkninger til det ene område af lovforslaget, som vedrører området for de private
pasningsordninger.
Vi skal dog indledende bemærke, at vi er glade på vegne af de børn, der nu sikres, at der er mere
pædagogisk personale i deres vuggestue eller børnehave.
Vi finder det ligeledes overordentligt vigtigt, at der nu sikres et mere kvalificeret og uvildigt tilsyn med de
kommunale dagtilbud.
Det har været vilkårene i flere år for de private pasningsordninger og sikrer kvalitet i pasningstilbuddet.
I lovforslaget foreslås det i § 1, nr. 4, at tilskudsprocenten til forældre, der vælger pasning i en privat
pasningsordning nedsættes fra 75% til 71%.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at tilskuddet til privat pasning fastsættes på baggrund af
kommunernes udgifter til blandt andet daginstitutioner, og da det foreslåede krav om minimums-
normeringer i daginstitutioner ikke foreslås at skulle omfatte private pasningsordninger, indgår det i den
politiske aftale fra den 5. december 2020, at tilskudsprocenten til private pasningsordninger derfor vil blive
sat ned, så de private pasningsordninger ikke får del i midlerne til minimumsnormeringer.
Det fremgår af den gældende dagtilbudslovs § 83, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til
privat pasning i en privat pasningsordning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme
aldersgruppe. Det fremgår af stk. 2, at tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede
nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4 stk. 2, i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter
til den private pasningsordning.
Den billigste budgetterede nettodriftsudgift er til den kommunale dagpleje. Tilskuddet til forældre, der
vælger privat pasningsordning, beregnes altså efter kommunens udgifter til den kommunale dagpleje.
Aftaleparterne har besluttet, at den kommunale dagpleje ikke skal være omfattet af
Minimumnormeringsaftalen, altså er der ingen midler fra Minimumnormeringsaftalen indblandet, når
kommunerne beregner tilskud til forældre, der vælger pasning i en privat pasningsordning.
Forældre, der vælger pasning i en privat pasningsordning får altså ikke del i midlerne fra
Minimumnormeringsaftalen, så det kan ikke bruges som argument for at nedsætte tilskudsprocenten.
Nogle kommuner har fastsat, at børn, der passes i private pasningsordninger, skal passes i minimum 48
timer om ugen. Passes de i færre timer, nedsættes forældrenes tilskud. Andre kommuner har krav om
mindst 40 timers pasning af de børn, der passes i privat pasningsordning, hvis ikke forældrenes tilskud skal
blive nedsat.
En overordnet nedsættelse af tilskuddet fra 75% til 71% rammer altså i særlig høj grad de forældre, der er
bosiddende i disse kommuner, hvis forældrene har den holdning, at deres børn ikke skal tvinges til at være i
pasning mindst 48 timer om ugen.
Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at der ikke er mulighed for at få økonomisk friplads til pasning i en
privat pasningsordning.
Dermed er en del forældre i Danmark allerede afskåret fra et reelt frit valg af pasningstilbud. En
nedsættelse af tilskuddets størrelse vil gøre andelen af forældre, der afskæres fra et reelt frit valg endnu
større.
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere opfordrer aftaleparterne til at sikre
en langt højere grad af frit valg for den enkelte familie, så de kan finde det pasningstilbud, der bedst
dækker deres barns og deres families behov for pasning.
Bevar tilskudsprocenten som den er, så ikke endnu flere familier afskæres fra det frie valg af pasningstilbud.
På vegne af Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere
Cand. Jur. Anne Troelsen, talskvinde samt formand for Foreningen af selvstændige børnepassere i Aarhus
Kommune og Østjylland
1
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att:marie.kolind.christensen@uvm.dk og christina.kirkegaard.thalund@uvm.dk
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)
Generelle bemærkninger
Selveje Danmark har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven i høring og
takker herfor.
Overordnet finder Selveje Danmark det positivt, at forslaget udspringer af en stærk ambition om
styrket kvalitet i dagtilbud her gennem et forslag om styrket tilsyn på området samt i form af
minimumsnormeringer. Selveje Danmark deler i høj grad denne ambition.
Bemærkninger vedrørende styrket tilsyn
Som på alle andre store velfærdsområder, så finder vi i Selveje Danmark ikke, at det bør være
landets kommuner, der fører tilsyn med egne samt andre og til tider konkurrerende ikke-offentlige
velfærdstilbud. Transparente, uvildige og centrale tilsyn har åbenlyse fordele og Selveje Danmark
finder, at dagtilbud også bør underlægges et sådant tilsyn med en tilhørende fælles kvalitetsmodel
baseret på ensartede og tydelige regler omkring gennemførelse af tilsyn, afrapportering,
klageadgang med videre.
Dette ønske bliver med dette forslag ikke en realitet og Selveje Danmark vil anbefale, at der sikres
en større inddragelse af forældre, bestyrelse og børn i tilsynsprocessen ligesom det anbefales, at
rejseholdets rolle tydeliggøres. I relation hertil er det et ønske om, at rejseholdets ekspertise
kommer alle relevante parter til gode.
2
Bemærkninger vedrørende minimumsnormeringer
Selveje Danmark glæder sig generelt over aftalen om øgede normeringer i dagtilbud. Det er helt
afgørende, at vi kan tilbyde næste generationer styrkede dagtilbud med et relevant antal fagligt
kompetente voksne omkring dem.
Generelt finder Selveje Danmark, at der er en række udfordringer i relation til opgørelsesmetoden i
forhold til minimumsnormeringer. Selveje Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt at kravet om
minimumsnormeringer opgøres som et gennemsnit på kommuneplan.
Ydermere finder Seleeje Danmark det relevant, hvis kravet om minimumsnormeringer i højere
grad blev udspecificeret i forhold til konkret pædagogisk arbejde med børnene i reel tid på
institutionen og ikke som en bruttotildeling til kommunens budgetområde.
Selveje Danmark finder ej heller det hensigtsmæssigt, at de budgetterede nettodriftsudgifter til
dagplejeområdet der ikke omfattes af minimumsnormeringer, stadig indgår i beregningsgrundlaget
for driftstilskuddet til private daginstitutioner hvis målgruppe blandt andet er børn fra 0-2 år. Det
vil generere en ulighed i relation til en opfyldelse af det gennemsnitlige normeringsniveau og
institutioner af denne type vil få svært ved at indfri de kommende normeringskrav.
Selveje Danmark vil anbefale, at man med den nye lovgivning sikrer, at institutionerne ikke
belastes økonomisk eksempelvis gennem kompensation for merudgifter eller gennem en revision af
beregningsgrundlaget for administrationstilskuddet.
I relation til nedsættelse af tilskud til forældre, der vælger private pasningsordninger, så vil vi
tillade os at henvise til DLO´s meget fyldestgørende svar herom. Et svar som vi i Selveje Danmark
bakker op omkring.
Sluttelig vil vi naturligvis stille os til rådighed, hvis høringssvaret rejser spørgsmål eller andet,
Venlig hilsen
Gitte Landors
Souschef, Selveje Danmark
Fra: Morten Kyst - Spifo <morten@spifo.dk>
Sendt: 24. september 2021 12:58
Til: Marie Kolind Christensen
Emne: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven -
Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud
Børne- og Undervisningsministeriet
Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler
Att.: Marie Kolind Christensen
Marie.kolind.christensen@uvm.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner
og styrket tilsyn med dagtilbud
SPIFO takker for muligheden for at afgive høringssvar med bemærkninger til lovforslaget, der er en
konsekvens af den politiske aftale fra 5/12-2020.
Hvor bemærkninger er følgende:
§ 5 om tilsyn:
Efter vores opfattelse burde bestemmelser udbygges og gøres mere detaljerede og konkrete. At
hvor disse rammer offentliggøres.
Herunder kunne det overvejes, om ikke offentliggørelsen af tilsynsrapporterne også burde offentliggøres
Tilsynets uvildighed har været genstand for en del debat. Iht. udkastet kan Kommunerne selv beslutte, om
tilsynet udføres af den samme kommunale medarbejder, som også til daglig har den faglige sparring med
daginstitutionen. At tilsynet udføres af en anden person ville styrke tilsynets uvildighed.
Tilsyn med dagtilbud har
selv. Det kan undre, at denne mulighed ikke er beskrevet/reguleret i lovforslaget, da denne fremgangsmåde
også er en vej til en højere grad af uvildighed.
I § 5b stk.1 står, at vurderingen af den pædagogiske kvalitet det skal ske i dialog med lederen, og, at
forældrebestyrelsen skal orienteres. Vi foreslår, at bestyrelsen for en selvejende daginstitution med
driftsaftale og bestyrelsen for en privatinstitution i disse situationer ikke blot orienteres, men inviteres til
en dialog.
§ 19 a om Minimumsnormeringer
SPIFO er enig med de partier, der havde foretrukket, at opgørelsen og dokumentationen af overholdelsen
af minimumsnormeringer burde ske på institutionsniveau og ikke på kommune-niveau.
§ 19a, stk.3 (om minimumsnormeringer).
Normeringen opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen. Det betyder, at:
1) Kommunen kan fordele normeringen, så institutioner med udsatte børn/børn der kræver særlig
støtte får over gennemsnittet, mens andre institutioner får mindre, og dermed mindre end den
lovfæstede minimumsnormering. Dette betyder at minimumsnormeringen ikke kommer til at
gælde for alle institutioner og dermed alle børn. Der er dermed ikke tale om en reel
minimumsnormering for alle børn.
2) De private institutioners tilskud vil blive beregnet ud fra kommunens gennemsnit, mens den
enkelte private institution skal leve op til den lovfæstede minimumsnormering. Dette betyder at
privatinstitutioner med udsatte børn/børn der kræver særlig støtte, vil få mindre end kommunale
institutioner med samme børnesammensætning.
I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at dagtilbudslovens §27 (der ikke ændres) fastslår, at
private institutioner ikke kan afvise at optage et barn, med mindre der ikke er plads.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det er aftalt, at ledere vil skulle indgå i opgørelsen af
minimumsnormeringerne med en vægt på 0,85. Det svarer til at lederne skulle bruge kun 15% af deres
arbejdstid til møder, administrativt arbejde, etc. En lang række undersøgelser dokumenterer, at ledere
bruger en langt større del af deres arbejdstid på opgaver, der ikke direkte relaterer sig til børnene. Derfor er
denne vægtning af ledernes arbejdstid slet ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
I henhold til bemærkningerne til lovforslaget og den bagvedliggende politiske aftale er der afsat 1.567,1
mio. kr. i 2024 og frem til de lovbundne Minimumsnormeringer. Af den politiske debat og i medierne er det
fremgået at ca. 20% af midlerne vil skulle bruges på administration og kontrol med ordningen. Vi
vi bemærker at administrations-andelen står i skærende kontrast til den adminstrationsprocent på 2,1 %,
som private og selvejende institutioner modtager i administrations-tilskud. Der burde efter Spifo`s
opfattelse sættes fokus på denne problemstilling, og skabes større gennemsigtighed med kommunens
administrative omkostninger, så der sikres lige vilkår.
Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at det med aftalen er besluttet, at det ikke længere
skal være muligt at trække overskud ud af privatinstitutioner, og det fremgår at dette og øvrige elementer i
aftalen vedr. private tilbud håndteres i særskilt proces med aftalepartierne.
Da ovennævnte del af den politiske aftale ligger os meget på sinde, ser vi frem til at modtage
høringsmateriale, når disse elementer er formuleret i et lovforslag.
Med venlig hilsen
Morten Kyst
Seniorkonsulent
Telefon: 2041 7164
Jernbane Allé 45 G, 1.
2720 Vanløse
www.spifo.dk