SAU alm. del - svar på spm. 729 om den samlede samfundsøkonomiske effekt ved indførsel af afgifter på nikotinposer, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 729)
Aktører:
SAU alm. del - endeligt svar på spm. 729 (TC).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sau/spm/729/svar/1830119/2483631.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 729 af 4. oktober 2021 (alm. del). Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA). Morten Bødskov / Jacob Vastrup 19. november 2021 J.nr. 2021 - 7853 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 729 Skatteudvalget 2020-21 Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for den samlede samfundsøkonomiske effekt ved indførsel af af- gifter på nikotinposer, som foreslået i det lovforslag, der netop er sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 327, sammenholdt med den forventede substitution ved afgifter på niko- tinprodukter i forhold til tobaksprodukter, opbremsning i den aktuelle forskydning fra røgtobak til nikotinprodukter, det forventede provenu med afgiftens indførsel og det store milliardbeløb sundhedsbudgettet hvert år belastet med som følge af rygning? Svar Den samlede virkning på samfundsøkonomien ved indførsel af en afgift kan opdeles på forbrugsforvridning, grænsehandelsforvridning, arbejdsudbudsforvridning og ændrin- gerne i den eksterne omkostning (eksternaliteten). En afgift medfører samlet set en sam- fundsøkonomisk gevinst, såfremt de derved afledte forvridninger er mindre end reduktio- nen i de eksterne omkostninger. I det følgende skønnes over virkningerne ved indførsel af en afgift på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg nikotin. Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Forbrugsforvridningen afspejler, at den enkelte forbruger ændrer sin forbrugssammensætning i forhold til en situation uden afgift. Den vare, der pålægges afgift, bliver relativt dyrere i forhold til andre varer og tjenester, og derved skifter noget af forbruget væk fra den på- gældende vare. Forbrugsforvridningen i 2025 ved indførsel af en afgift på nikotinproduk- ter skønnes med betydelig usikkerhed til ca. -10 mio. kr. Grænsehandelsforvridningen afspejler, at grænsehandel betyder, at danske forbrugere betaler afgift og moms i udlandet fremfor i Danmark og samtidig har ekstra omkostninger i form af fx tidsforbrug og transportudgifter forbundet med grænsehandlen. Grænsehandelsfor- vridningen i 2025 ved indførsel af en afgift på nikotinprodukter skønnes med betydelig usikkerhed til ca. -25 mio. kr. Arbejdsudbudsforvridningen afspejler, at afgiften på marginalen gør det relativt billigere at holde fri, hvilket reducerer arbejdsbuddet (substitutionseffekt). Det bemærkes, at ved be- regning af samfundsøkonomi anvendes den kompenserede arbejdsudbudseffekt, hvor- imod den ukompenserede arbejdsudbudseffekt anvendes ved provenuberegninger. Den kompenserede arbejdsudbudseffekt indebærer, at forbrugeren kompenseres for belastnin- gen fra afgiften, hvormed der kun indgår den afledte effekt på arbejdsudbuddet som følge af ændringen i forbrugssammensætningen. Arbejdsudbudsforvridningen ved indførsel af en afgift på nikotinprodukter skønnes til ca. 0 mio. kr. Eksternaliteten afspejler, at forbruget af en vare kan indebære eksterne omkostninger, som ikke bæres af forbrugeren selv. Det gælder fx øgede omkostninger i sundhedsvæsenet, øgede udgifter til dagpenge mv. i forbindelse med sygdom, lavere skatteindtægter knyttet til helbredsbetinget lavere arbejdsindkomst osv. Nikotin er afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt. Der kan dog ikke skønnes over eksternaliteten, da der ikke er kend- skab til opgørelser af eksterne omkostninger ved forbrug af nikotin. Det er Side 3 af 3 beregningsteknisk forudsat, at en mindre del af forbruget af nikotinposer skifter til ciga- retter, hvilket isoleret set indebærer en negativ eksternalitet. Det kan bemærkes, at ovenstående skøn er baseret på samme underliggende skøn og be- regningsforudsætninger, som ligger til grund for den skønnede provenueffekt, idet der ved provenuberegning dog anvendes den ukompenserede arbejdsudbudseffekt. Indførsel af en afgift på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg nikotin skønnes med betydelig usikker- hed at medføre et umiddelbart provenu på ca. 160 mio. kr. og et provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 130 mio. kr. (2021-niveau) i 2025.