Fremsat den 18. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 18. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af 6.
oktober 2021, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indhol-
det i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginsti-
tutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og
3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger
med tilskud efter §§ 101 og 102, herunder det pædagogiske
indhold, jf. §§ 5 a og b, samt den måde, opgaverne udføres
på, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede indsat-
ser, der er fastsat efter § 3 a, stk. 2, efterleves.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-
gøre rammer for tilsynet, herunder beskrive hvordan tilsynet
med det pædagogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og
1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a,
stk. 2 og 3,
2) hvordan kommunen anvender data, herunder observati-
oner i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og
3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for
udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal minimum hvert andet
år offentliggøre en tilsynsrapport for hver enkelt daginstitu-
tion efter § 19, stk. 2-5, og institutionslignende puljeordning
med tilskud efter §§ 101 og 102. Kommunalbestyrelsen skal
for daginstitutioner med flere enheder efter § 19, stk. 6,
minimum hvert andet år offentliggøre en tilsynsrapport for
hver enkelt enhed. Kommunalbestyrelsen skal for dagplejen
efter § 21, stk. 2 og 3, og dagplejelignende puljeordninger
med tilskud efter §§ 101 og 102 minimum hvert andet år
offentliggøre en samlet tilsynsrapport for dagplejen. Tilsyns-
rapporten skal offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjem-
meside.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indhol-
det i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, og klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2-5, og den
måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og
rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves. Kommunalbe-
styrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsy-
net.«
2. Efter § 5 indsættes:
»Tilsyn med det pædagogiske indhold
§ 5 a. Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud
omfattet af § 5, stk. 1, skal føres med udgangspunkt i det
pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. § 8,
stk. 2.
Stk. 2. Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages
anmeldte og uanmeldte besøg i dagtilbud omfattet af § 5,
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsy-
net.
Stk. 4. Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres
med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data,
herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg,
jf. § 5 b, stk. 2, samt viden fra tidligere dialog med dagtil-
buddet. Har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn
med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbej-
det en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i
relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbe-
søg.
Stk. 5. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget foretage
observationer i dagtilbuddet.
Stk. 6. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget indgå i
dialog med lederen og medarbejdere i dagtilbuddet.
§ 5 b. Kommunen skal efter et tilsynsbesøg indgå i dialog
med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af
de pædagogiske læringsmiljøer, herunder eventuelle opføl-
gende tiltag. Kommunen skal orientere forældrebestyrelsen
Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21/21367
DA000692
om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmil-
jøer.
Stk. 2. Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet
med kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Den
skriftlige dokumentation skal, i det omfang det er relevant,
give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, jf. stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet til-
syn, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læ-
ringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anled-
ning til bekymring.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet til-
syn og udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at kvali-
teten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i
dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring. Skærpet
tilsyn skal iværksættes og handleplan udarbejdes i umiddel-
bar forlængelse af, at de alvorligt bekymrende forhold er
konstateret.
Stk. 5. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen
af dagtilbuddet og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes
med at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer
eller andre forhold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges
op herpå. Forældrebestyrelsen skal have en orientering om
handleplanen og have mulighed for at komme med bemærk-
ninger. Orienteringen af forældrebestyrelsen og forældrebe-
styrelsens eventulle bemærkninger hertil skal ske hurtigst
muligt.«
3. Efter § 19 indsættes:
Ȥ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter
§ 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og
102, som indebærer, at der minimum er 1 pædagogisk perso-
nale pr. 3 børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2 årige
børn og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i alderssvarende
daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3
år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum 1
pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i måneden
efter, at barnet er fyldt 3 år.
Stk. 3. Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selve-
jende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og
puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 skal opgøres
som et årligt gennemsnit i kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at normeringen
i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst svarer til den
gennemsnitlige normering i kommunen, jf. stk. 3.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om opgørelsesmetode for normeringen i dagin-
stitutioner efter stk. 1 og 2.«
4. I § 26 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde
optage et barn fra en anden kommune i et dagtilbud efter §
19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, forud for andre børn. Dette
gælder uanset, om kommunalbestyrelsen har besluttet at luk-
ke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf.
§ 28, stk. 2.«
5. I § 28, stk. 2, indsættes efter »kommunen«: », jf. dog §
26, stk. 4«.
6. § 83, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den
budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter
til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i dagplejen til samme al-
dersgruppe i kommunen, jf. dog stk. 3 og 4.«
7. I § 83 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Såfremt tilbuddet med den billigste budgetterede
nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepæda-
gog, jf. § 4, stk. 2, til samme aldersgruppe i kommunen
er en daginstitution, skal tilskuddet udgøre mindst 71 pct.
af den budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive
udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i en daginstitution
til samme aldersgruppe i kommunen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 eller stk. 3 kan højst udgøre
75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den priva-
te pasningsordning.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
8. I § 83, stk. 4, som bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.
5.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 3, og 6-8, træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 3. Kommunerne skal senest overholde kravene i § 1,
nr. 1 og 2, den 1. maj 2022.
Stk. 4. § 1, nr. 1-8 finder først anvendelse for Helsingør
Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil
den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler
anvendelse for disse kommuner.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Minimumsnormeringer i daginstitutioner
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3.2. Styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud mv.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Optagelse af børn fra andre kommuner
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Alle
børn skal have en god start på livet, hvor de gennem leg og
læring trives og udvikler sig i trygge børnefællesskaber. Det
kræver, at børn i danske dagtilbud mødes af engageret og
kvalificeret pædagogisk personale. Og at personalet har tid
og ressourcer til at sikre høj kvalitet i dagtilbuddet.
Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 5. december
2020 en politisk aftale med Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om indførelse af
lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner fra
2024. Den politiske aftale om minimumsnormeringer vil
betyde bedre normeringer i daginstitutioner i hele landet.
Det følger af aftalen, at der fra den 1. januar 2024 skal
være en minimumsnormering i daginstitutioner opgjort på
kommuneniveau svarende til, at der skal være 1 pædagogisk
personale pr. 3 børn i alderssvarende tilbud for 0-2-årige
børn og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i alderssvarende
tilbud for 3- årige børn til skolestart. Herudover er det aftalt,
at normeringen skal følge barnets alder, så kommunerne
prioriterer en bedre normering, hvis børnene rykkes op i
børnehave, før de er fyldt 3 år.
Det fremgår herudover af den politiske aftale, at det er
forventningen, at midlerne til minimumsnormeringer samlet
set anvendes på en måde, så uddannelsessammensætningen
blandt personalet i 2020 som minimum fastholdes. Det lig-
ger til grund for beregningsforudsætningerne bag den fore-
slåede kompensation, at den nuværende stillingsmæssige
fordeling blandt det pædagogiske personale kan fastholdes.
Det følger endvidere af aftalen, at aftalepartierne i 2023 vil
vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventu-
elt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau,
idet den nødvendige data i forhold til at kunne opgøre mi-
nimumsnormeringer på institutionsniveau forventes at være
tilgængelig her.
For yderligere at understøtte kvaliteten er aftalepartierne
enige om at styrke kommunernes tilsyn med det pædago-
giske indhold i dagtilbuddene, herunder tilsynet med de
fysiske rammer. Det er derfor aftalt, at der skal fastsættes
tydelige lovkrav med minimumsstandarder til det kommuna-
le tilsyn. Det styrkede tilsyn med dagtilbuddene skal både
understøtte den løbende udvikling af kvaliteten af de pæ-
dagogiske læringsmiljøer samtidig med, at det skal styrke
kommunernes kontrol med, at dagtilbuddene efterlever lov-
givningen på området, og at der er den fornødne pædagogi-
ske kvalitet i tilbuddene.
Nærværende lovforslag udmønter aftalen om minimumsnor-
meringer i daginstitutioner, styrkede krav til kommunernes
tilsyn med dagtilbud og nedjustering af minimumstilskuddet
til privat pasning. Ændringer i vilkår for privatinstitutioner,
udliciterede daginstitutioner og private pasningsordninger
vil blive håndteret i særskilt proces med aftalepartierne.
2. Lovforslagets baggrund
Den politiske aftale om minimumsnormeringer blev indgået
den 5. december 2020.
Med finansloven for 2020 blev der afsat 500 mio. kr. i 2020,
600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i
2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1.600 mio. kr. i 2025 og frem
til minimumsnormeringer.
Med finansloven for 2021 blev der afsat ekstra 200 mio. kr.
i 2021, 200 mio. kr. 2022, 200 mio. kr. i 2023, 400 mio. kr.
i 2024 og 200 mio. kr. fra 2025 og frem til hurtigere indfas-
ning af minimumsnormeringer, som supplerer midlerne afsat
med finansloven for 2020.
Den politiske aftale består ud over elementerne i dette lov-
forslag af en række andre initiativer på dagtilbudsområdet,
som har det overordnede formål at sikre bedre forhold for
børn i dagplejen, vuggestuer og børnehaver i hele landet. De
øvrige initiativer er følgende:
– Styrkede normeringer i indfasningsårene 2020-2023:
Minimumsnormeringerne er aftalt indfaset via en direk-
3
te statslig tildelingspulje i indfasningsårene 2020-2023
frem mod ikrafttrædelsen af lovkrav om minimumsnor-
meringer i 2024.
– Tilpasningspulje, der tager hensyn til kommunernes so-
cioøkonomi: Det er aftalt, at initiativet om styrkede nor-
meringer i indfasningsårene suppleres af en tilpasnings-
pulje i 2022 og 2023 for at sikre, at alle kommuner
får de bedste muligheder for at løfte normeringerne i
daginstitutioner frem mod de lovbundne minimumsnor-
meringer i 2024.
– Udvidet dagtilbudsportal – Øget gennemsigtighed på in-
stitutionsniveau: Aftalepartierne er enige om, at der i hø-
jere grad end i dag skal være gennemsigtighed med den
hverdag, som møder børnene i daginstitutionerne. Det
er aftalt, at den eksisterende dagtilbudsportal udvides og
forbedres, så flere centrale informationer om de enkelte
daginstitutioner gøres tilgængelige.
– Fjerne mulighed for at trække overskud ud i privatin-
stitutioner og nye regler for private pasningsordninger
m.v.: Det er med aftalen om minimumsnormeringer be-
sluttet, at der ikke længere skal kunne trækkes overskud
ud af privatinstitutioner. Denne del og øvrige elementer
i aftalen vedr. private tilbud håndteres i særskilt proces
med aftalepartierne.
– Uddannet pædagogisk personale (midler til opkvalifice-
ring): Aftalepartierne er enige om, at der parallelt med
indfasningen af minimumsnormeringer skal sikres mere
uddannet pædagogisk personale. Det er derfor aftalt, at
der etableres en opkvalificeringspulje i 2023-2030. Op-
kvalificeringspuljen kan anvendes til uddannelsesudgif-
ter, vikardækning m.v. i forbindelse med personalets
opkvalificering. De konkrete rammer for den endeli-
ge opkvalificeringspulje fastsættes af aftalepartierne i
2021. Aftalepartierne skal ved puljens udløb i 2030 drøf-
te status og tage stilling til, hvordan midlerne fremadret-
tet skal benyttes. Midlerne er således varige.
– Mere fleksibel meritpædagoguddannelse: For at under-
støtte opkvalificeringen af det pædagogiske personale er
aftalepartierne enige om at gøre adgangen til meritpæda-
goguddannelsen mere fleksibel. Det er derfor aftalt, at
adgangskravet til meritpædagoguddannelsen nedsættes
fra fem års til to års relevant erhvervserfaring.
– Videreførelse af puljer til sociale normeringer: Regerin-
gen og aftalepartierne aftalte med finansloven for 2020
at videreføre de tidligere afsatte puljer til sociale norme-
ringer på i alt ca. 327,5 mio. kr. årligt varigt. Med aftalen
om minimumsnormeringer er aftalepartierne enige om,
at de to eksisterende dagtilbudspuljer til sociale norme-
ringer lægges sammen fra 2023 og frem og udmøntes
samlet til institutionerne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Minimumsnormeringer i daginstitutioner
3.1.1. Gældende ret
Der er i dag ikke lovfastsatte krav til antal børn pr. pædago-
gisk personale i daginstitutioner. Det er således op til den
enkelte kommune at beslutte, hvilken normering der skal
være i kommunens daginstitutioner.
Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen fastsætter og offentliggør godkendelseskriterier for
privatinstitutioner. Godkendelseskriterierne skal fastsættes
med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens eg-
ne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte
kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de
krav, kommunalbestyrelsen stiller til egne daginstitutioner.
De kommunale godkendelseskriterier kan f.eks. være krav
til en bestemt normering, andel pædagogisk uddannet perso-
nale m.v., hvor det inden for de lovgivningsmæssige rammer
er op til den enkelte kommune at fastsætte de konkrete
godkendelseskriterier.
Efter dagtilbudslovens § 80, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil
barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk til-
skud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et
dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun
gives et tilskud til privat pasning til forældre med børn
i en bestemt del af aldersgruppen eller til forældre med
børn under 24 uger. Det følger videre af dagtilbudslovens
§ 83, at kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat
pasning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for
samme aldersgruppe og skal udgøre mindst 75 pct. af den
billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive
udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme alders-
gruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75
pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Forskning peger på, at kvaliteten af interaktionen mellem
voksen og barn kan være den mest betydningsfulde enkelt-
faktor for børns udvikling i dagtilbud. Forskning peger end-
videre på, at der er en sammenhæng mellem de strukturelle
parametre i daginstitutioner som f.eks. normering og grup-
pestørrelse og kvaliteten af voksen-barn-interaktioner i dag-
institutioner.
Dagtilbudsloven fastsætter i dag ikke krav til den personale-
mæssige normering i daginstitutioner. Det betyder, at der i
dag ikke er en nedre grænse for, hvor mange børn der skal
være pr. pædagogisk personale i en daginstitution.
Det følger af den politiske aftale om minimumsnormeringer
af 5. december 2020, at der skal indføres minimumsnorme-
ringer i daginstitutioner, så der bliver lagt en minimumsstan-
dard for, hvor mange børn der skal være pr. pædagogisk
personale i en daginstitution opgjort på kommuneniveau.
Det foreslås på den baggrund, at der fastsættes regler i
dagtilbudsloven om minimumsnormeringer for antal børn
pr. pædagogisk personale i daginstitutioner, og at kravet
vil skulle gælde for kommunale, selvejende og udliciterede
4
daginstitutioner efter dagtilbudsloven § 19, stk. 2-4, og insti-
tutionslignende puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og
102.
Det foreslås, at der minimum vil skulle være 1 pædagogisk
personale pr. 3 børn i alderssvarende daginstitutioner for
0-2-årige børn (vuggestuer) og minimum 1 pædagogisk per-
sonale pr. 6 børn i alderssvarende daginstitutioner for 3-åri-
ge børn indtil skolestart (børnehaver).
Det foreslås videre, at børn under 3 år, der går i en alders-
svarende daginstitution for 3-årige børn indtil skolestart,
skal modtage en normering svarende til minimum 1 pæda-
gogisk personale pr. 3 børn.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at normeringen
følger barnets alder, så kommunerne vil skulle sikre, at børn
under 3 år minimum får en normering svarende til 1 pæda-
gogisk personale til 3 børn, hvis børn rykkes op i børnehave,
før de er fyldt 3 år. Det foreslås i den forbindelse, at børn
vil skulle have denne minimumsnormering frem til den 1. i
måneden, efter barnet er fyldt 3 år. Forslaget vil understøtte,
at det er pædagogiske behov, der bliver styrende for tids-
punktet for børns oprykning til børnehave og på samme tid
bevare kommunernes mulighed for en lokal tilrettelæggelse
af dagtilbudsstrukturen i kommunen.
Det foreslås, at det foreslåede krav om minimumsnormerin-
ger i daginstitutioner skal opgøres som et årligt gennemsnit i
daginstitutioner, som indgår i kommunens forsyning, hvilket
vil sige kommunale, selvejende og udliciterede daginstituti-
oner og institutionslignende puljeordninger.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at
normeringen i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst
svarer til den årlige gennemsnitlige normering i daginstitu-
tioner, som indgår i den kommunale forsyning, hvilket vil
sige kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner
og institutionslignende puljeordninger.
Det foreslås videre, at børne- og undervisningsministeren
vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den
specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormeringer i
daginstitutioner. Den specifikke opgørelsesmetode for det
foreslåede krav om minimumsnormeringer foreslås således
fastsat på bekendtgørelsesniveau, da opgørelsesmetoden vil
have en stor detaljeringsgrad.
Det foreslås herudover, at opgørelsesmetoden for den fore-
slåede normering som udgangspunkt vil skulle følge op-
gørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstati-
stik. Dog er det som en del af aftalen om minimumsnorme-
ringer af 5. december 2020 aftalt, at der i opgørelsen af
normeringer vil skulle korrigeres for børn, som flyttes til en
anden alderssvarende daginstitution som f.eks. børnehave,
før de er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 2. Det er
herudover aftalt, at ledere vil skulle indgå i opgørelsen med
en vægt på 0,85, samt at personale ansat for midler fra de
statslige puljer til sociale normeringer ikke vil skulle indgå i
opgørelsen.
Endelig foreslås det, at minimumstilskudsprocenten til pri-
vat pasning til brug for en privat pasningsordning nedsættes
til 71 pct., når en kommune giver tilskud til privat pasning
til en aldersgruppe, hvor tilbuddet med den billigste bud-
getterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepæda-
gogudgifter til samme aldersgruppe er i en daginstitution.
Det kommende lovkrav om minimumsnormeringer er mål-
rettet børn i daginstitutioner, og de afsatte midler vil således
betyde mere pædagogisk personale i de kommunale, selve-
jende og udliciterede daginstitutioner, de institutionslignen-
de puljeordninger og privatinstitutioner. Idet det kommunale
minimumstilskud til privat pasning til brug for en privat pas-
ningsordning er reguleret med udgangspunkt i kommunens
billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusiv
udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme alders-
gruppe, er det i aftalen om minimumsnormeringer af 5.
december 2020 aftalt at nedjustere den lovfastsatte procent-
sats for det kommunale minimumstilskud, så det afspejler,
at private pasningsordninger ikke vil skulle leve op til det
foreslåede lovkrav om minimumsnormeringer. I kommuner,
hvor det billigste tilbud til samme aldersgruppe i kommunen
er dagplejen, foreslås det således, at minimumstilskudspro-
centen til privat pasning, som det gælder i dag, vil skulle
være minimum 75 pct. af den billigste budgetterede netto-
driftudgift.
Det foreslås, at kravet om minimumsnormeringer i dagin-
stitutioner, herunder den foreslåede ændring af tilskudspro-
centen til privat pasning til brug for en privat pasningsord-
ning, ikke vil skulle omfatte Rebild Kommune og Helsingør
Kommune. Disse to kommuner er velfærdsaftalekommuner,
og dermed omfattet af lov nr. 880 af 12. maj 2021 om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet,
som løber indtil den 30. september 2024. Forslaget indebæ-
rer, at Rebild Kommune og Helsingør Kommune vil blive
omfattet af de nye krav fra den 1. oktober 2024, når vel-
færdsaftaleforsøget udløber.
3.2. Styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud m.v.
3.2.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har efter dagtilbudslovens § 3 a, stk.
1, ansvaret for dagtilbuddene.
Det følger af dagtilbudslovens § 5, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter
dagtilbudsloven og den måde, hvorpå opgaverne udføres.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse retter sig både
mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken
måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Herunder falder
også tilsyn med de økonomiske forhold i dagtilbuddet, lege-
pladssikkerhed, brandforhold, hygiejne, sundhed m.v. Kom-
munalbestyrelsen fører dog ikke et økonomisk tilsyn med
privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudslovens § 5, stk.
5
2, endvidere fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsy-
net.
Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn omfatter kom-
munale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginsti-
tutioner og privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 2-5, herunder enheder i daginstitutioner, sprogstimule-
ringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om
ugen, jf. § 11, stk. 8, kommunal og privat dagpleje efter §
21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a, og
puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Kommunen skal endvidere føre tilsyn med private pasnings-
ordninger efter dagtilbudslovens §§ 78 og 79, hvor forældre-
ne modtager et økonomisk tilskud til ordningen efter dagtil-
budslovens § 80, stk. 1. Det følger af dagtilbudslovens § 81,
stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om
privat pasning mellem forældrene og den private pasnings-
ordning og føre løbende tilsyn med ordningen. Kommunal-
bestyrelsens løbende tilsyn med private pasningsordninger
skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i
kommunen.
Det er inden for de lovfastsatte krav op til den enkelte kom-
mune at organisere og tilrettelægge tilsynet med tilbuddene i
kommunen.
3.2.2 Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Kommunernes tilsyn med dagtilbuddene og de private pas-
ningsordninger spiller en central rolle for udviklingen af
kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Samtidig har
kommunens tilsyn også til formål at kontrollere, at dagtil-
buddene m.v. har den fornødne pædagogiske kvalitet og
efterlever gældende lovkrav, herunder kravene i dagtilbuds-
loven, krav til brandsikkerhed, legepladssikkerhed m.v.
Kommunens tilsyn med tilbuddene efter dagtilbudsloven
er i dag overordnet reguleret. Dette giver stort rum for til-
pasning af tilsynet til lokale forhold, herunder bl.a. lokale
organiseringer af dagtilbudsområdet, rammer for dagtilbud
m.v. Dette indebærer imidlertid også en risiko for, at tilsy-
net på tværs af kommuner organiseres og prioriteres meget
forskelligt, så tilsynet med dagtilbuddene ikke alle steder i
tilstrækkelig grad bidrager til og understøtter den løbende
kvalitetsudvikling af dagtilbuddene. Herudover er der også
en risiko for, at kommunen ikke har tilstrækkeligt viden om
de tilbud, som ikke har den nødvendige kvalitet, og tilsynet
dermed ikke opfanger og reagerer på kritisable forhold i
disse tilbud.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning med nye minimumskrav til kommu-
nernes tilsyn og etableringen af et statsligt rejsehold tilsam-
men vil kunne være betydningsfulde faktorer i forhold til
at kunne øge kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i
dagtilbuddene m.v.
Herudover er det ministeriets vurdering, at forslaget også vil
styrke kommunernes myndighedsudøvelse i form af kontrol
med, at dagtilbuddene efterlever relevante lovkrav, og at
dagtilbuddene har den fornødne pædagogiske kvalitet.
De foreslåede regler om nye minimumskrav til kommuner-
nes tilsyn med dagtilbud vil blive evalueret efter fire år.
3.2.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunernes tilsyn med dagtilbuddene
styrkes ved, at der indføres nye lovgivningsmæssige mini-
mumskrav til tilsynet med det pædagogiske indhold i dag-
institutioner, herunder obligatoriske læringstilbud samt dag-
plejen og puljeordninger.
Den foreslåede styrkelse af tilsynet vil skulle have fokus på
den pædagogiske praksis, herunder det pædagogiske perso-
nales interaktion med børnene m.v., hvor denne praksis vil
skulle ses og vurderes i sammenhæng med formålsbestem-
melsen for dagtilbud.
Den foreslåede styrkelse af kommunernes tilsyn med det
pædagogiske indhold i dagtilbuddene vil skulle indgå som
et vigtigt led i at understøtte den løbende udvikling af
kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, ligesom det
foreslåede styrkede tilsyn også vil have til formål at styrke
kommunens myndighedsudøvelse i form af kontrol med, at
dagtilbuddene efterlever gældende lovkrav.
Det foreslås, at kommunens tilsyn med dagtilbuddene vil
skulle ske med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i
den pædagogiske læreplan.
Herudover foreslås det, at kommunen skal føre både an-
meldte og uanmeldte tilsynsbesøg, og at kommunen skal
sikre uvildighed i tilsynet.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med det pædagogiske ind-
hold vil skulle føres med inddragelse af både kvalitative
og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra
tidligere tilsynsbesøg samt viden fra tidligere dialog med
dagtilbuddet.
Det foreslås, at kommunen skal foretage observationer i alle
dagtilbud, og at kommunen under tilsynsbesøget vil skulle
indgå i dialog med lederen og medarbejdere.
Herudover foreslås det, at kommunen efter hvert tilsynsbe-
søg vil skulle gå i dialog med lederen af dagtilbuddet om
vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer,
herunder eventuelle opfølgende tiltag, ligesom det foreslås,
at kommunen skal orientere forældrebestyrelsen om denne
vurdering.
Det foreslås videre, at kommunen skriftligt skal dokumente-
re vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmil-
jøer. Det foreslås herudover, at den skriftlige dokumentation,
hvis det vurderes relevant, skal give konkrete anvisninger på
opfølgende tiltag.
Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil skulle
iværksætte skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten
6
i de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i tilbud-
det giver anledning til bekymring. Det foreslås videre, at
kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn samt
udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at kvaliteten af
de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i tilbud-
det giver anledning til alvorlig bekymring.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen minimum
hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre en tilsyns-
rapport for de enkelte daginstitutioner, enheder i daginstitu-
tioner og institutionslignende puljeordninger samt en sam-
let tilsynsrapport for dagplejen og de dagplejelignende pul-
jeordninger, som skal bidrage til gennemsigtighed med den
pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene i kommunen. Det fore-
slås endvidere, at tilsynsrapporten skal offentliggøres på det
enkelte dagtilbuds hjemmeside.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal beskri-
ve og offentliggøre kommunens rammer for tilsynet, herun-
der hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg, hvordan de sikrer uvildighed i tilsynet, hvor-
dan de anvender observationer i tilsynet og grundlaget for
iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelsen af en hand-
leplan med henblik på opfølgning.
Kommunerne vil med de aftalte minimumskrav fortsat have
et stort kommunalt råderum for tilpasning af tilsynet til lo-
kale forhold. De nye minimumskrav vil således udstikke en
ramme, som samtidig er så fleksibel, at kommunerne har
mulighed for at prioritere tilsynsressourcerne de steder, hvor
der er størst behov.
De foreslåede styrkede krav til kommunernes tilsyn med
dagtilbuddene vil ikke ændre ved ansvarsfordelingen, idet
det fortsat er kommunalbestyrelsen, som har det fulde an-
svar for dagtilbuddene.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til gældende ret føre
løbende tilsyn med private pasningsordninger, hvortil foræl-
drene modtager tilskud efter dagtilbudslovens § 80, hvor det
er et krav, at kommunalbestyrelsens tilsyn skal stå mål med
tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.
Det foreslåede krav om at indføre minimumskrav til kom-
munens tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbuddet
vil således medføre, at kommunens tilsyn med de private
pasningsordninger ligeledes vil blive styrket.
Det foreslås, at de foreslåede krav til kommunernes tilsyn
med dagtilbud skal træde i kraft den 1. januar 2022. Det
foreslås videre, at kommunerne senest den 1. maj 2022 skal
overholde kravene.
Det foreslås videre, at de foreslåede krav til kommuner-
nes tilsyn med det pædagogiske indhold, herunder tilsynet
med de fysiske rammer, der understøtter de pædagogiske
læringsmiljøer, ikke vil skulle omfatte Rebild Kommune
og Helsingør Kommune. Disse to kommuner er velfærdsaf-
talekommuner, som er omfattet af lov nr. 880 af 12. maj
2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkesko-
leområdet, som løber indtil den 30. september 2024. Det
foreslås, at Rebild Kommune og Helsingør Kommune vil
blive omfattet af de nye krav til kommunernes tilsyn med
det pædagogiske indhold fra den 1. oktober 2024, når vel-
færdsaftaleforsøget udløber.
3.3. Optagelse af børn fra andre kommuner
3.3.1. Gældende ret
Det er fastsat i dagtilbudslovens kapitel 4 om optagelse og
pasningsgaranti i opholdskommunen i § 23, stk. 1, at alle
børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil
skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten begynder
i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for under-
visningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller starter
i børnehaveklasse. Det følger af stk. 2, at kommunalbesty-
relsen på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni og
den 24. december skal tilbyde forældre pasningsgaranti i
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3.
Efter dagtilbudslovens § 26, stk. 1, i samme kapitel træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse om optagelse i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Afgørelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Efter §
26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at selvejende
og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere helt
eller delvist selv træffer afgørelse om optagelse. Det følger
af stk. 3, at privatinstitutioner træffer afgørelse om optagelse
i privatinstitutionen, og at kommunalbestyrelsen ikke kan
anvise plads i privatinstitutioner.
Efter dagtilbudslovens § 27, stk. 1, fastsætter og offentliggør
kommunalbestyrelsen retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, herun-
der for ansøgning om optagelse, jf. dog §§ 27 a, 27 b og
27 c. Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af ret-
ningslinjerne sikre, at forældre, der står på venteliste, jf. §
27 c, til en plads i et dagtilbud, og som tilkendegiver fortsat
interesse for pladsen, anvises plads efter anciennitet.
Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslin-
jer for optagelse af børn i dagtilbud ud fra lokale forhold
og træffer afgørelse om anvisning af en plads i et konkret
dagtilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige be-
hov, kapacitetshensyn m.v. Retningslinjerne fastsættes ud fra
lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgaran-
tien tage hensyn til eksempelvis,
– forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der
får arbejde og forældre, som er under uddannelse,
– at kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revaliden-
der m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinært
job, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støttes i
en indslusning på arbejdsmarkedet,
– børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra
andre afdelinger/dagtilbud i kommunen,
– at søskende kan komme i samme dagtilbud,
– børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-
7
tionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i et
specielt indrettet dagtilbud,
– sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder,
køn og dagtilbuddets geografiske placering i forhold til
familiens bopæl, arbejdsplads m.v.
I dagtilbudslovens kapitel 4 om plads i dagtilbud i anden
kommune er det fastsat i § 28, at alle børn har adgang til at
blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk.
2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det
tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra
opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf. dog stk. 2. Det
følger af stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at
lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner
af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til
børn fra kommunen. Det er fastsat i stk. 3, at alle børn i
forbindelse med flytning til en anden kommune har ret til at
bevare en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3.
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
der er behov for at etablere en klar hjemmel, som i helt
særlige tilfælde giver kommuner mulighed for at optage et
barn fra en anden kommune i et dagtilbud som følge af,
at barnet har midlertidigt ophold i kommunen på grund af
langvarig behandling på et hospital, forud for andre børn i
kommunen og uanset, at kommunen har lukket for venteli-
sten for optagelse af børn i dagtilbud fra andre kommuner.
Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen i helt
særlige tilfælde kan optage et barn fra en anden kommune
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 og § 21, stk. 2 og 3,
forud for andre børn og uanset, om kommunalbestyrelsen
har besluttet at lukke ventelisten for optagelse af børn fra
andre kommuner, jf. § 28, stk. 2.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
Forslaget om at indføre minimumsnormeringer i daginstitu-
tioner og styrke det kommunale tilsyn med dagtilbud, vurde-
res at understøtte FN᾽s verdensmål, delmål 4.2, hvorefter det
inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til
dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for
kommunerne. Konkret vil lovforslaget medføre kommuna-
le merudgifter som følge af indførelsen af lovbundne mi-
nimumsnormeringer i daginstitutioner og styrkelsen af det
kommunale tilsyn med dagtilbud.
Der er afsat 1.567,1 mio. kr. (2021-pl) i 2024 og frem
til lovbundne minimumsnormeringer, idet lovbundne mini-
mumsnormeringer kræver ansættelse af mere pædagogisk
personale i 2024 og frem. Derudover er der afsat 30 mio. kr.
(2021-pl) i 2022 og frem til en styrkelse af det kommunale
tilsyn med dagtilbud.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal for-
handles med kommunerne i henhold til Det Udvidede Total-
balanceprincip (DUT-princippet).
Lovforslaget vedrører ikke regionerne eller staten og har
derfor ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for regionerne eller staten.
Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. Den foreslåede styrkelse af
tilsynet med det pædagogiske indhold i dagtilbud vurderes
at være i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammen-
hæng på tværs, herunder genbrug af data, idet tilsynet vil
skulle føres med inddragelse af både kvalitative og kvanti-
tative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere til-
synsbesøg. Det vil i den forbindelse være op til den enkelte
kommune at beslutte, hvilke data, der indgår i kommunens
tilsyn. Det er beskrevet nærmere i lovforslagets specielle
bemærkninger, hvilke kvantitative og kvalitative data der
kan være relevant for kommunerne at inddrage i tilsynet.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om minimumsnormeringer kan få administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Det foreslåede krav om, at
kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at privatinstitutioner
opfylder samme normeringsniveau som det gennemsnitlige
niveau i kommunale, selvejende og udliciterede daginstituti-
oner og institutionslignende puljeordninger i kommunen vil
i lighed med i dag f.eks. kunne ske ved, at kommunen beder
privatinstitutionen om at indsende dokumentation for dette
hvert år.
De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes
at udgøre under 4 mio. kr., og kvantificeres derfor ikke.
Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. september
2021 til den 24. september 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne-
nes Bureau, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO),
Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handi-
capråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschles-
wig (DSSV), FOA – Fag og Arbejde, Foreningen til gavn
for Børn og Unge (FOBU), Forældrenes Landsorganisati-
on (FOLA), KL, Landssammenslutningen af Foreninger
for Selvstændige Børnepassere, Landsorganisationen Dan-
ske Daginstitutioner (LDD), Rådet for Børns Læring, Selve-
je Danmark og Selvende og private institutioners forening
(Spifo).
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget forventes at medføre mer-
udgifter for kommunerne. Der er afsat
1.567,1 mio. kr. (2021-pl) i 2024 og
frem til lovbundne minimumsnormerin-
ger. Derudover er der afsat 30 mio. kr.
(2021-pl) i 2022 og frem til en styrkelse
af det kommunale tilsyn med dagtilbud.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Forslaget om minimumsnormeringer
kan få administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet kommunen i lighed
med i dag kan bede privatinstitutionen
om at indsende dokumentation for nor-
meringen hvert år.
De administrative konsekvenser for er-
hvervslivet vurderes at udgøre under 4
mio. kr., og kvantificeres derfor ikke.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej X
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 5 i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen
skal føre tilsyn med indholdet i de tilbud, der drives efter
dagtilbudsloven, og den måde hvorpå opgaverne udføres,
herunder at rammer og eventuelle prioriterede indsatser ef-
terleves. Det følger videre af § 5, stk. 2, at kommunalbesty-
relsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
private pasningsordninger, hvortil forældre kan modtage et
økonomisk tilskud fra kommunen, er fastsat i dagtilbudslo-
vens § 81. Det følger heraf, at kommunens løbende tilsyn
med de private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet
i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Der er ikke her-
udover bestemmelser, der regulerer indholdet af det kommu-
nale tilsyn med daginstitutioner, enheder i daginstitutioner,
dagplejen, obligatoriske læringstilbud og puljeordninger.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter § 5 omfatter
alle tilbud efter dagtilbudsloven, herunder dagtilbud, fritids-
hjem, klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud.
Det foreslås at nyaffatte § 5.
Det foreslås med § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner efter § 19, stk.
2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen
efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter §
44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102,
herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og b, samt
den måde, opgaverne udføres på, herunder at de rammer og
eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a,
stk. 2, efterleves.
Det foreslåede stk. 1 er en direkte videreførelse af gælden-
de ret, jf. § 5, stk. 1, i dagtilbudsloven for så vidt angår
kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med daginstitu-
tioner efter § 19, stk. 2-5, herunder sprogstimuleringstilbud
i form af en plads 30 timer om ugen i en daginstitution eller
en dagpleje, jf. § 11, stk. 8, enheder i daginstitutioner efter
§ 19, stk. 6, samt den kommunale og private dagpleje efter
§ 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og
puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Med undtagelse af obligatoriske læringstilbud er alle de
nævnte typer af tilbud omfattet af lovens afsnit II om ’Dag-
tilbud til børn indtil skolealderen’.
Den foreslåede § 5, stk. 1, vil indebære, at kommunalbesty-
relsens forpligtelse til at føre tilsyn med daginstitutioner,
herunder enheder i daginstitutioner og sprogstimuleringstil-
bud i form af en plads 30 timer om ugen i en daginstitution
eller en dagpleje, jf. § 11, stk. 8, samt dagplejen, obligatori-
ske læringstilbud og dagplejelignende og institutionslignen-
de puljeordninger, fastsættes i en selvstændig bestemmelse.
Med det foreslåede stk. 1 vil det som noget nyt blive fastsat,
at kommunalbestyrelsens tilsyn med indholdet i dagtilbud-
dene også forstås det pædagogiske indhold, herunder de
fysiske rammer, som understøtter læringsmiljøerne.
Med den foreslåede ordning indsættes en henvisning til de
foreslåede §§ 5 a og b, som foreslås at fastsætte nye krav til
tilsynet med det pædagogiske indhold.
Med det pædagogiske indhold forstås de pædagogiske læ-
ringsmiljøer. De pædagogiske læringsmiljøer består af alle
de muligheder for trivsel, læring, udvikling og dannelse,
som dagtilbuddet giver børnene. Det omfatter således både
børns leg, de planlagte og spontane aktiviteter, de daglige
rutiner samt de samspil og relationer, børnene tilbydes m.v.
De pædagogiske læringsmiljøer kan organiseres og tilrette-
lægges på mange måder, men fokus skal være på børnenes
udbytte af at indgå i dem.
Det følger af stk. 1, at kommunale, selvejende og udlicite-
rede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4,
privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, enheder i daginstitutio-
ner efter § 19, stk. 6, den kommunale og private dagpleje
efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter §
44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 vil
blive omfattet af de foreslåede styrkede krav til kommunal-
bestyrelsens tilsyn med det pædagogiske indhold.
Ud over forslaget om at fastsætte, at kommunalbestyrelsens
tilsyn med indholdet også omfatter det pædagogiske ind-
hold, herunder de fysiske rammer, der understøtter de pæda-
gogiske læringsmiljøer, samt at indsætte en henvisning til
de nye foreslåede styrkede krav til kommunalbestyrelsens
tilsyn med det pædagogiske indhold, jf. de foreslåede §§ 5 a
og b, er der med stk. 1 ikke tilsigtet en ændring af gældende
ret for så vidt angår kommunernes tilsyn med tilbuddenes
rammer, herunder f.eks. tilsynet med legepladssikkerhed,
tilsyn med brandsikkerhed, tilsyn med, at de bygninger, som
dagtilbuddene har til huse i, er sikre og sundhedsmæssigt
forsvarlige mv. Denne del af kommunalbestyrelsens tilsyns-
forpligtelse er således uændret.
Det foreslåede stk. 1 vil endvidere indebære, at kommunal-
bestyrelsens pligt til at føre tilsyn med fritidshjem og klub-
tilbud mv. samt pligt til at føre tilsyn med, at de mål og
rammer for fritidshjem og klubtilbud mv., der er fastsat efter
dagtilbudslovens § 3, efterleves, fastsættes i selvstændigt
stykke. Der henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 5, stk. 4.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsyn med dagtilbud
m.v. i henhold til gældende ret vil skulle ses i sammenhæng
med den generelle tilsynspligt, der følger af servicelovens
§ 146, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen skal føre
tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i
kommunen lever.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse i
overensstemmelse med gældende ret endvidere skulle ses
i sammenhæng med den udvidede underretningspligt efter
10
servicelovens § 153, stk. 1, hvorefter personer, der udøver
offentlig tjeneste eller hverv, herunder ansatte i dagtilbud
mv., skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af
tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver for-
modning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov
for særlig støtte. Ligeledes gælder der efter servicelovens
§ 153 en udvidet underretningspligt for andre grupper af
personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab
til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foran-
staltninger efter serviceloven.
Det foreslås med § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet, herunder be-
skrive hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold, jf.
stk. 1, tilrettelægges, og
1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a,
stk. 2 og 3,
2) hvordan kommunen anvender data, herunder observati-
oner i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og
3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for
udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.
Den foreslåede § 5, stk. 2, er en uændret videreførelse af
gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 5, stk. 2, for så vidt
angår kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte og offent-
liggøre rammer for tilsynet.
Det foreslås, at offentliggørelse af kommunens rammer vil
skulle ske på kommunens hjemmeside.
Det foreslås som noget nyt, at kommunen som led i at
fastsætte og offentliggøre rammerne for kommunens tilsyn
også vil skulle beskrive, hvordan kommunens tilsyn med
det pædagogiske indhold er tilrettelagt i kommunen, herun-
der hvordan kommunen anvender uanmeldte og anmeldte
tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, hvordan kom-
munen anvender data, herunder observationer i tilsynet og
hvordan processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for
udarbejdelse af en handleplan er tilrettelagt og forløber.
Det foreslåede stk. 2 har til formål at sikre gennemsigtig-
hed med kommunalbestyrelsens tilsyn, således at såvel bor-
gere som dagtilbuddene m.fl. ved, hvordan kommunens til-
syn med det pædagogiske indhold er tilrettelagt, på hvilket
grundlag tilsynsbesøg finder sted, og hvad der præcist finder
sted, når en kommune beslutter at føre et skærpet tilsyn og
udarbejde en handleplan.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at kommunen vil skulle
beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold
tilrettelægges, herunder hvilken tilgang eller metode, der
observeres ud fra, om der anvendes en fælles observations-
metode i alle daginstitutioner og dagplejen m.v., hvilke
møder der afholdes i forbindelse med tilsynet, hvordan tilsy-
net med det pædagogiske indhold føres i henholdsvis dagin-
stitutioner eller dagplejen. Kommunen vil ligeledes skulle
beskrive, hvordan den vælger at anvende anmeldte og uan-
meldte tilsynsbesøg, herunder hvor ofte der føres anmeldte
tilsynsbesøg i alle dagtilbud, hvor ofte der føres uanmeldte
tilsynsbesøg, hvordan et uanmeldt tilsynsbesøg kan foregå
m.v. Endvidere vil kommunen skulle beskrive, hvordan den
sikrer uvildighed i tilsynet.
Det foreslåede stk. 2 vil ligeledes indebære, at kommunen
vil skulle beskrive, hvilke kvalitative og kvantitative data,
der inddrages i et tilsyn, om der særligt lægges vægt på be-
stemte typer af data, om kommunen anvender observationer
i både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg eller efter behov
m.v. I forhold til en nærmere beskrivelse af det foreslåede
krav om, at kommunen skal føre tilsyn med inddragelse af
data, og at kommunen skal foretage observationer som en
del af tilsynet henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 5 a, stk. 4 og 5.
Det foreslåede stk. 2 vil også betyde, at kommunen vil skul-
le beskrive, hvad der konkret finder sted, når en kommune
beslutter at føre et skærpet tilsyn med et dagtilbud og udar-
bejder en handleplan og den efterfølgende konkrete proces,
så der er gennemsigtighed i forhold til, hvad der sættes i
værk, og hvordan der følges op. Der henvises endvidere til
de specielle bemærkninger til den foreslåede § 5 b, stk. 3-5.
Det vil være den enkelte kommune, der inden for den lov-
fastsatte ramme vil skulle beslutte formen på og omfanget af
beskrivelsen af tilsynet med det pædagogiske indhold. Kom-
munen vil skulle offentliggøre beskrivelsen af dens rammer
for tilsynet med det pædagogiske indhold m.v. på kommu-
nens hjemmeside.
Kommunen vil kunne benytte sig af det kommende statslige
rejseholds tilbud om sparring og rådgivning i forhold til
opgaven med at udarbejde en rammebeskrivelse, der lever
op til lovkravene og sikrer gennemsigtighed og tydelighed
for såvel borgere som medarbejdere.
Det foreslås med § 5, stk. 3, 1.-3. pkt., at kommunalbestyrel-
sen minimum hvert andet år skal offentliggøre en tilsynsrap-
port for hver enkelt daginstitution efter § 19, stk. 2-5, og
institutionslignende puljeordning med tilskud efter §§ 101
og 102. For daginstitutioner med flere enheder efter § 19,
stk. 6, skal der minimum hvert andet år offentliggøres én
tilsynsrapport for hver enkelt enhed. Kommunalbestyrelsen
skal for dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, og dagplejelignen-
de puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 minimum
hvert andet år offentliggøres en samlet tilsynsrapport for
dagplejen.
Det foreslåede § 5, stk. 3, 1.-3. pkt. indebærer, at kommu-
nalbestyrelsen minimum hvert andet år vil skulle offentlig-
gøre en tilsynsrapport for den enkelte daginstitution på kom-
munens hjemmeside, hvormed forstås en tilsynsrapport for
henholdsvis den enkelte kommunale, selvejende og udlicite-
rede daginstitution, privatinstitution og institutionslignende
puljeordning.
Med institutionslignende puljeordning forstås ordninger
med mere end 10 børn, som ikke bliver passet i privat hjem
eller i hjemligt miljø.
11
Herudover indebærer forslaget, at kommunalbestyrelsen mi-
nimum hvert andet år vil skulle offentliggøre en tilsynsrap-
port for hver enhed i en daginstitution, ligesom kommunen
vil skulle offentliggøre en samlet tilsynsrapport for den
kommunale og private dagpleje og de dagplejelignende pul-
jeordninger på kommunens hjemmeside.
Med dagplejelignende puljeordninger forstås ordninger,
hvor der højst passes 10 børn i privat hjem eller i hjemligt
miljø.
Det vil skulle fremgå af tilsynsrapporten for en daginstitu-
tion, hvori der ligger et obligatorisk læringstilbud, jf. dag-
tilbudslovens § 44 a, hvordan kravene til indholdet i det
obligatoriske læringstilbud efterleves, jf. dagtilbudslovens §
44 b.
Det foreslås, at tilsynsrapporten vil skulle indeholde rele-
vante oplysninger vedrørende vurderingen af kvaliteten af
dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer fra de tilsynsbe-
søg, kommunen har foretaget, hvor evt. konkrete anvisnin-
ger og besluttede udviklingsmål eller lignende også vil kun-
ne indgå i rapporten.
Inden for den lovfastsatte ramme vil det være op til den
enkelte kommune at beslutte, hvilke oplysninger der skal
fremgå af tilsynsrapporten, og hvordan den skal udformes,
hvor formålet med tilsynsrapporten er, at den både bidrager
til åbenhed om kvaliteten og kan anvendes og indgå på
en meningsfyldt måde i den løbende kvalitetsudvikling af
dagtilbuddene m.v.
Det vil være et krav, at de oplysninger, som indgår i tilsyns-
rapporterne, blandt andet skal omhandle vurderingen af den
pædagogiske kvalitet, herunder om der er eller har været
udfordringer med denne. Det følger ligeledes, at der ikke
vil skulle offentliggøres oplysninger fra dagtilbud, som er
personhenførbare.
Forslaget indebærer, at tilsynsrapporten ikke alene vil skulle
indeholde oplysninger om de strukturelle forhold i det kon-
krete tilbud som f.eks. normering, organisering m.v., men at
der også vil skulle indgå oplysninger om kommunens samle-
de vurdering af den pædagogiske kvalitet i det pågældende
dagtilbud.
Den samlede tilsynsrapport for hele dagplejen vil skulle
indeholde oplysninger fra kommunens tilsyn med dagplejen,
som kommunen vurderer er relevante for borgerne i kom-
munen i forhold til at få indblik i kvaliteten i dagplejens
læringsmiljøer. Disse oplysninger vil skulle være mere ge-
nerelle og gå på tværs af de enkelte dagplejehjem, så det
sikres, at der ikke er oplysninger, som kan føres tilbage til
den enkelte dagplejer.
Formålet med forslaget er videre, at tilsynsrapporterne skal
indgå som data i den løbende kvalitetsudvikling af dagtil-
buddene på en måde, som giver mening i den enkelte kom-
mune. Det vil være op til den enkelte kommune at beslutte,
hvordan dette skal foregå.
Det vil være op til kommunen at vurdere og beslutte, om en
tilsynsrapport ikke længere er retvisende, og om tilsynsrap-
porten på den baggrund skal erstattes med en ny og aktuel
tilsynsrapport.
Det foreslås med § 5, stk. 3, 4. pkt., at tilsynsrapporten skal
offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.
Forslaget indebærer, at den enkelte daginstitution, enhed i
daginstitution og institutionslignende puljeordning vil skulle
offentliggøre den relevante tilsynsrapport på daginstitutio-
nens hjemmeside. Hvis daginstitutionen ikke har en hjem-
meside, vil det foreslåede krav kunne opfyldes ved, at til-
synsrapporten hænges op i daginstitutionen et relevant sted,
hvor forældrene har deres daglige gang.
Formålet er, at forældrene også har mulighed for at se, hvor-
dan kommunen vurderer den pædagogiske kvalitet i dagtil-
buddet.
For så vidt angår dagplejen vil den foreslåede bestemmel-
se indebære, at tilsynsrapporten for den samlede dagpleje,
hvormed forstås den kommunale og private dagpleje og
de dagplejelignende puljeordninger, vil skulle offentliggøres
på det enkelte dagplejehjems hjemmeside. Hvis det enkelte
dagplejehjem ikke har en hjemmeside, vil det foreslåede
krav kunne opfyldes ved, at tilsynsrapporten hænges op i
dagplejehjemmet et relevant sted, hvor forældre har deres
daglige gang.
Det foreslås med § 5, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal
føre tilsyn med indholdet i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5,
og klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
større børn og unge efter § 66, stk. 2-5, og den måde, hvorpå
opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er
fastsat efter § 3, efterleves. Der foreslås endvidere, at kom-
munalbestyrelsen skal fastsatte og offentliggøre rammer for
tilsynet.
Det foreslåede stk. 4 er en fuldstændig videreførelse af gæl-
dende ret, jf. dagtilbudslovens § 5, stk. 1 og 2, for så vidt
angår kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med ind-
holdet i fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge, herunder pligt til at føre
tilsyn med, at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3,
efterleves, og pligt til at fastsætte og offentliggøre rammer
for tilsynet.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsens pligt til at fø-
re tilsyn med indholdet i fritidshjem, klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, her-
under pligt til at føre tilsyn med, at de mål og rammer, der
er fastsat efter § 3, efterleves, og pligt til at fastsætte og
offentliggøre rammer for tilsynet, af lovtekniske årsager vil
blive fastsat i nyt selvstændigt stykke.
Forslaget betyder således, at kommunalbestyrelsens pligt
til at føre tilsyn med henholdsvis dagtilbud og fritidshjem,
klubtilbud m.v. fremover ikke er fastsat i samme bestemmel-
se, jf. også den foreslåede § 5, stk. 1. Der er med den
12
foreslåede § 5, stk. 4 ikke tilsigtet en ændring af gældende
ret for så vidt angår kommunalbestyrelsens tilsyn med fri-
tidshjem og klubtilbud m.v.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsyn med fritids-
hjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
efter dagtilbudslovens vil skulle ses i sammenhæng med
den generelle tilsynspligt, der følger af servicelovens § 146,
hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kom-
munen lever. Forslaget ligger i forlængelse af gældende ret.
Herudover vil kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse
endvidere skulle ses i sammenhæng med den udvidede un-
derretningspligt efter servicelovens § 153, hvorefter person-
er, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder ansatte
i fritidshjem, klubtilbud m.v. skal underrette kommunen,
hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kend-
skab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller
en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Ligeledes
gælder der efter servicelovens § 153, stk. 2, en udvidet
underretningspligt for andre grupper af personer, der under
udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som be-
virker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter
serviceloven. Forslaget ligger i forlængelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærk-
ninger om styrket tilsyn med dagtilbud.
Til nr. 2
Kommunalbestyrelsen har i henhold til gældende ret pligt til
at føre tilsyn med alle dagtilbud, men der er herudover ikke
fastsat regler, der stiller krav til, hvordan kommunen skal
føre tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud.
Den foreslåede § 5 a er ny, og den foreslås at fastsætte mi-
nimumskrav til kommunernes tilsyn med det pædagogiske
indhold i dagtilbud.
Det foreslås, at den foreslåede § 5 a vil skulle fastsætte
krav til kommunernes tilsyn med det pædagogiske indhold
i dagtilbud, herunder at de fysiske rammer understøtter et
godt læringsmiljø.
Det foreslås med § 5 a, stk. 1, at tilsynet med det pædagogi-
ske indhold i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1, skal føres
med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pæda-
gogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsens tilsyn med
det pædagogiske indhold efter den foreslåede § 5, stk. 1,
i alle daginstitutioner, enheder i daginstitutioner, dagplejen
og puljeordninger vil skulle ske med udgangspunkt i det
fælles pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan,
jf. dagtilbudsloven § 8, stk. 2, som efter gældende ret er
kendetegnende for og udgør fundamentet for det pædagogi-
ske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
i danske dagtilbud.
Det fælles pædagogiske grundlag består, jf. dagtilbudslovens
§ 8, stk. 2, af ni centrale elementer, som er henholdsvis
børnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring, børne-
fællesskaber, det pædagogiske læringsmiljø, forældresamar-
bejde, børn i udsatte positioner og sammenhæng med børne-
haveklassen. De ni elementer i det pædagogiske grundlag
udgør den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes
med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dag-
tilbud i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen vil
skulle tilrettelægge tilsynet på en måde, så de pædagogiske
læringsmiljøer i dagtilbuddene vurderes med afsæt i elemen-
terne i det pædagogiske grundlag.
Formålet er, at tilsynet med det pædagogiske indhold i alle
dagtilbud vil skulle ske med udgangspunkt i det fælles og
lovfunderede fundament, hvorpå dagtilbuddene skal arbejde
med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, jf. også
formålsbestemmelsen for dagtilbud.
Formålet er endvidere, at tilsynet med det pædagogiske
indhold skal danne udgangspunkt for en vurdering af, om
kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i det enkelte
dagtilbud lever op til det lovfastsatte formål med dagtilbud
og kravene i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens
§§ 7-9. Dagtilbudslovens § 7 fastsætter blandt andet, at dag-
tilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dan-
nelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor
legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i
et børneperspektiv.
Daginstitutioner og dagpleje er to forskellige typer af til-
bud til børn, hvor dagplejen er kendetegnet ved, at den
enkelte dagplejer som udgangspunkt arbejder alene, ligesom
uddannelsesniveauet typisk er lavere i dagplejen end i dag-
institutioner. Dagplejere har derfor ikke på samme måde
som personalet i daginstitutioner mulighed for løbende og
daglig faglig sparring med kolleger om børnene. Af den
årsag er der også typisk en hyppigere løbende dialog og
sparring mellem den enkelte dagplejer og f.eks. en dagple-
jepædagog, dagplejeleder eller en pædagogisk konsulent i
kommunen. Den løbende dialog og sparring i dagplejen vil
typisk ligge ud over kommunens tilsyn med dagplejen efter
dagtilbudslovens § 5.
Af disse årsager vil den foreslåede styrkelse af tilsynet med
det pædagogiske indhold med henholdsvis daginstitutioner
og dagplejen skulle organiseres og tilrettelægges på forskel-
lige måder, så det afspejler de forskellige vilkår, som er
gældende i de to typer af tilbud.
Det foreslås med § 5 a, stk. 2, at tilsynet vil skulle tilrette-
lægges, så der både foretages anmeldte og uanmeldte besøg
i alle dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1.
Med dagtilbud forstås daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens
§ 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens
§ 19, stk. 6, puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslo-
13
vens §§ 101 og 102 og dagplejen, jf. dagtilbudslovens § 21,
stk. 2 og 3.
Med anmeldte besøg forstås besøg, hvor den tilsynsførende
og lederen af dagtilbuddet på forhånd har aftalt en dato for
besøget, så det enkelte dagtilbud ved, at de vil få besøg af en
tilsynsførende fra kommunen en given dato.
Med uanmeldte besøg forstås besøg, der ikke på forhånd
varsles af den tilsynsførende, så den pågældende daginstitu-
tion, enhed i daginstitutionen, dagplejer eller puljeordning
ikke kender datoen for besøget og derfor ikke har mulighed
for at forberede sig.
Såvel anmeldte som uanmeldte tilsynsbesøg har til formål
at vurdere kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og
skabe videndeling mellem forvaltning og tilbud. Begge ty-
per af besøg vil kunne have fokus på såvel udvikling af
dagtilbuddets kvalitet som kontrol med, at dagtilbuddet ef-
terlever gældende lovkrav og har den fornødne pædagogiske
kvalitet. Uanmeldte besøg giver mulighed for at vurdere de
pædagogiske læringsmiljøer, uden at det konkrete dagtilbud
på forhånd har haft mulighed for at forberede besøget. Uan-
meldte tilsynsbesøg vil således typisk have større fokus på
kontrol end anmeldte tilsynsbesøg.
Der kan være forskellige forhold i det enkelte dagtilbud, der
betyder, at kommunen vurderer, at der er behov for flere an-
meldte eller uanmeldte tilsynsbesøg i det enkelte dagtilbud,
eller at det er nødvendigt at iværksætte et skærpet tilsyn. Det
kan f.eks. være på baggrund af højt sygefravær, klager, eller
andre indikationer på, at der er bekymrende forhold i dagtil-
buddet.
Hvis kommunen på et anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg
vurderer, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer el-
ler andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til bekym-
ring, skal kommunen iværksætte skærpet tilsyn med dag-
tilbuddet. Såfremt kommunen vurderer, at der er grundlag
for alvorlig bekymring, skal kommunen også udarbejde en
handleplan, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 3-5.
Hvis kommunen f.eks. modtager en klage fra forældre eller
på anden vis får viden om konkrete forhold i et dagtilbud,
hvor kommunen vurderer, at den pågældende klage eller
viden giver anledning til bekymring, vil kommunen skulle
iværksætte et skærpet tilsyn. Såfremt kommunen vurderer,
at oplysningerne giver anledning til alvorlig bekymring, skal
kommunen også udarbejde en handleplan, jf. den foreslåede
§ 5 b, stk. 4.
Det foreslåede krav om, at kommunen vil skulle føre an-
meldte og uanmeldte tilsynsbesøg vil indebære, at kom-
munen, i daginstitutioner, hvori der ligger et obligatorisk
læringstilbud, vil skulle føre tilsyn med det obligatoriske
læringstilbud samtidig med, at der føres tilsyn med daginsti-
tutionen.
Det vil være et krav, at der vil skulle føres anmeldte og
uanmeldte tilsyn i alle dagtilbud m.v., hvor det inden for den
lovfastsatte ramme vil være op til den enkelte kommune at
beslutte, hvor ofte der skal foretages anmeldte og uanmeldte
besøg i de enkelte daginstitutioner, enheder i daginstitutio-
ner, dagplejen m.v.
Det foreslås med § 5 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal
sikre uvildighed i tilsynet.
Med uvildighed forstås, at tilsynet med dagtilbud, jf. det
foreslåede § 5, stk. 1, skal tilrettelægges og udføres på en
måde, som understøtter, at den tilsynsførende i videst mulig
omfang er upartisk og kan forholde sig neutral i forhold til
det dagtilbud, som den tilsynsførende skal vurdere.
Med dagtilbud forstås daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens
§ 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens
§ 19, stk. 6, puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslo-
vens §§ 101 og 102 og dagplejen, jf. dagtilbudslovens § 21,
stk. 2 og 3.
Kommunalbestyrelsen vil kunne sikre uvildighed i tilsynet
ved, at tilsynet føres på et tydeligt grundlag. Hermed fore-
stås, at tilsynet f.eks. føres på baggrund af en systematisk
og ensartet tilsynsmetode, som sikrer, at den tilsynsførende
vurderer kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i de
enkelte dagtilbud på en ensartet og en på forhånd defineret
og besluttet måde.
Som led i at sikre uvildighed i tilsynet kan kommunen i
tilrettelæggelsen af tilsynet f.eks. overveje, om det bør være
forskellige personer, der fører tilsyn med et dagtilbud, og
om det i alle tilfælde skal være den samme person, som
både fører tilsyn med det enkelte dagtilbud, og som samtidig
har ansvar for f.eks. den løbende faglige sparring med det
pågældende dagtilbud, kompetenceudvikling i dagtilbuddet
m.v. Den tilsynsførendes viden om og kendskab til dagtil-
buddet kan være vigtig i forhold til at understøtte udviklin-
gen af den pædagogiske kvalitet. Kendskabet og relation til
dagtilbuddet kan dog også skabe risiko for, at den tilsynsfø-
rende ikke i tilstrækkelig grad kan vurdere den pædagogiske
kvalitet på en objektiv måde.
Herudover vil det foreslåede krav om, at tilsynet skal være
baseret på både kvalitative og kvantitative data, så der ind-
drages forskellige perspektiver på indholdet og kvaliteten i
dagtilbud, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4, også indgå som et
væsentligt element i forhold til at sikre uvildighed i tilsynet.
Kommunalbestyrelsen vil i henhold til gældende regler
skulle tilrettelægge tilsynet med dagtilbuddene, så kommu-
nen efterlever kravet om uvildighed og upartiskhed i tilsy-
net. Den tilsynsførende skal således overholde de gældende
habilitetsregler i forvaltningsloven, som indebærer, at den
tilsynsførende ikke må have relationer til leder og personale,
som gør den tilsynsførende inhabil efter reglerne herom i
forvaltningslovens §§ 3-6, herunder reglen i forvaltningslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 5, hvorefter den tilsynsførende vil være
inhabil, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede
til at vække tvivl om den tilsynsførendes upartiskhed. Efter
denne bestemmelse vil f.eks. et nært venskabsforhold eller
14
omvendt et konstaterbart uvenskab over for en person, der er
part i sagen, kunne begrunde inhabilitet.
Det vil være den enkelte kommune, der inden for rammerne
af dagtilbudsloven og forvaltningslovens regler om habili-
tet m.v. vil skulle beslutte, hvordan tilsynet med dagtilbud
konkret skal tilrettelægges, herunder på hvilket grundlag
og hvem der konkret vil skulle føre tilsynet, så kommunen
efterlever det foreslåede krav om uvildighed i tilsynet og det
gældende lovkrav om upartiskhed i tilsynet.
Det foreslås med § 5 a, stk. 4, at tilsynsbesøget vil skulle
føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative
data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsyns-
besøg, jf. § 5 b, stk. 2, samt viden fra tidligere dialog med
dagtilbuddet. Har der tidligere været iværksat et skærpet
tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været
udarbejdet en handleplan, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 3-5,
skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for
det enkelte tilsynsbesøg.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at kommunen
forud for et tilsynsbesøg har inddraget en række relevante
og aktuelle oplysninger om det konkrete dagtilbud, som ud
fra forskellige perspektiver og dermed på et bredt grundlag
giver indsigt i indholdet i dagtilbuddet og kvaliteten af det
pædagogiske læringsmiljø. De forskellige oplysninger vil
således skulle danne baggrund for tilsynsbesøget, ligesom
oplysningerne vil kunne give den tilsynsførende et grundlag
for at vurdere, om der er konkrete forhold, der særligt skal
være fokus på, når kommunen fører tilsynet, herunder viden
om hvad der eventuelt tidligere har været fokus på og sat i
værk.
Med data menes forskellige typer af oplysninger om tilbud-
det, som er fremkommet via forskellige metoder.
Det kan være oplysninger om tilbuddets rammer, herunder
f.eks. om normering, gruppestørrelse, fysiske rammer, syge-
fravær og uddannelsessammensætning.
Det vil også kunne være oplysninger om tilbuddets procesk-
valitet, herunder f.eks. ledelse, forældresamarbejde, inddra-
gende samspil mellem det pædagogiske personale og børne-
ne, inddragelse af børneperspektiv, leg, rutiner og planlagte
aktiviteter. Desuden vil det kunne være oplysninger, der
siger noget om, hvordan dagtilbuddet understøtter børnenes
trivsel, børnenes kommunikative og sproglige kompetencer,
hvordan børnene bliver forberedt til at starte i skole m.v.
Desuden vil data om det igangværende arbejde med den
pædagogiske kvalitet, som f.eks. dagtilbuddets skriftlige læ-
replan og evalueringen af læreplansarbejdet også være væ-
sentlige at inddrage i tilsynet som udgangspunkt for dialog
om den pædagogiske praksis i dagtilbuddet.
Det følger af forslaget, at et tilsynsbesøg også vil skulle fø-
res med inddragelse af skriftlig dokumentation fra tidligere
tilsynsbesøg.
Hvis der tidligere har været iværksat et skærpet tilsyn med
tilbuddet og eventuelt også har været udarbejdet en handle-
plan, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 3-5, vil viden herfra
også være væsentlige oplysninger, som i relevant omfang vil
skulle indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.
Oplysningerne om det konkrete dagtilbud vil således kunne
komme fra forskellige kilder, herunder også dialog omkring
f.eks. undersøgelser af medarbejdertrivsel, opgørelser af sy-
gefravær, almindelige input fra forældre, henvendelser fra
forældrebestyrelsen, forældreklager m.v. Det vil være kom-
munen, der vurderer, hvilke oplysninger der er relevante og
skal indgå i grundlaget for tilsynsbesøget, hvor tilsynet med
et dagtilbud kan bidrage til at pege på, hvilke data der er
behov for at indhente.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være et
krav, at kommunen vil skulle basere et tilsynsbesøg på et
bredt datagrundlag, så det konkrete tilsynsbesøg foretages
med udgangspunkt i en bred vifte af oplysninger om forskel-
lige forhold af relevans for vurderingen af kvaliteten af de
læringsmiljøer og indhentet fra forskellige kilder.
Det vil være den enkelte kommune, der inden for den lov-
fastsatte ramme beslutter, hvilke data der vil skulle indgå
i grundlaget for tilsynet, hvordan data skal indsamles og
sammenfattes, og hvordan de data, der genereres på et til-
synsbesøg, herunder observationer i læringsmiljøerne, jf.
den foreslåede § 5 a, stk. 5, vil skulle indgå i opfølgning
på tilsynsbesøg m.v.
Det foreslås med § 5 a, stk. 5, at kommunen som led i
tilsynsbesøget efter § 5, stk. 1, skal foretage observationer i
alle dagtilbud.
Med dagtilbud forstås daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens
§ 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens
§ 19, stk. 6, puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102
og dagplejen, jf. dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3.
Med observationer menes strukturerede tilgange og metoder
til at observere, der giver den tilsynsførende mulighed for
at opleve den praksis, der bl.a. beskrives i dialogen med
personalet. Observationerne kan f.eks. omhandle udvalgte
dele af praksis som inddragende samspil mellem det pæda-
gogiske personale og børnene gennem leg, rutiner, planlagte
aktiviteter mv. Observationerne kan endvidere foretages på
tværs af tilbuddets stuer eller grupper.
Formålet med den foreslåede § 5 a, stk. 5, er, at den tilsyns-
førende under tilsynsbesøget anvender forskellige metoder
til at indhente oplysninger til brug for vurderingen af kva-
liteten af de pædagogiske læringsmiljøer, så oplysningerne
kan medvirke til at give den tilsynsførende en bred viden og
et indblik i den pædagogiske praksis i tilbuddet.
I forhold til daginstitutioner, hvori der ligger et obligatorisk
læringstilbud, vil det foreslåede krav indebære, at kommu-
nen også vil skulle observere den pædagogiske praksis, der
finder sted i det obligatoriske læringstilbud.
15
Det er den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte
ramme vil skulle beslutte, i hvilket omfang observationer
skal indgå i de konkrete tilsynsbesøg og efter hvilke princip-
per og med hvilken systematik, observationerne skal foreta-
ges. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det
vil være den enkelte kommune, der beslutter, hvorvidt der
skal indgå observationer hver gang, kommunen fører tilsyn,
eller om der er forhold i de enkelte dagtilbud, der taler for, at
der ikke skal foretages observationer hver gang.
Kommunen vil kunne benytte det kommende statslige rejse-
holds tilbud om sparring og rådgivning, der vil kunne bidra-
ge til processen med at udvikle en systematik for brugen af
observationer i forbindelse med tilsynet.
Det foreslås med § 5 a, stk. 6, at kommunen som led i
tilsynsbesøget skal indgå i dialog med lederen og medarbej-
dere i dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen som
en del af et tilsynsbesøg i en daginstitution, enhed i en
daginstitution eller en puljeordning vil skulle indgå i dialog
med lederen af den konkrete institution samt indgå i dialog
med medarbejdere.
Med lederen af daginstitutionen forstås f.eks. den leder, som
i det daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den fag-
lige ledelse af daginstitutionen, enheden i daginstitutionen
eller puljeordningen, samt f.eks. den samlede ledelse af
daginstitutionen, områdeleder/klyngeleder m.v. Med medar-
bejdere forstås det pædagogiske personale i den konkrete
daginstitution.
For så vidt angår dagplejen vil bestemmelsen skulle fortol-
kes i forhold til den enkelte kommunes organisering af dag-
plejen. Såfremt den enkelte kommune f.eks. fører tilsyn med
dagplejen i dagplejehjemmet eller i legestuen vil den fore-
slåede bestemmelse om at indgå i dialog med medarbejdere
indebære, at den tilsynsførende som en del af tilsynsbesøget
vil skulle indgå i dialog med den enkelte dagplejer eller med
den pågældende dagplejer og eventuelt andre dagplejere,
såfremt tilsynet føres i legestuen. Såfremt kommunen har
organiseret dagplejen i f.eks. distrikter med ledere af de
enkelte distrikter vil den tilsynsførende også skulle indgå i
dialog med lederen af den eller de pågældende dagplejere
som en del af tilsynsbesøget.
Formålet er, at den tilsynsførende via dialogen får lederens
og personalets perspektiver på og vurdering af kvaliteten af
de pædagogiske læringsmiljøer i tilbuddet og de eventuelle
særlige forhold i dagtilbuddet, som lederen og personalet
mener, at der også bør være fokus på.
Det foreslåede krav om dialog med leder og medarbejdere
kan f.eks. være planlagt dialog, som sker via et på forhånd
planlagt møde, ligesom dialogen kan finde sted undervejs
på tilsynsbesøget, hvor den tilsynsførende taler med det
pædagogiske personale om den pædagogiske praksis, eller
den tilsynsførende f.eks. observerer forhold, som kræver en
nærmere uddybning. Karakteren af dialogen vil afhænge af,
om tilsynsbesøget er anmeldt eller uanmeldt, idet et decide-
ret møde mellem den tilsynsførende og det pædagogiske
personale ikke vil kunne forventes, hvis kommunen kommer
på uanmeldt tilsynsbesøg.
Genstandsfeltet for dialogen vil være de pædagogiske iæ-
ringsmiljøer i dagtilbuddene. Afsættet for dialogen vil både
kunne være forhold, der konstateres under tilsynsbesøget,
ligesom det vil kunne være forhold, der fremgår af det data-
grundlag, som tilsynsbesøget er baseret på.
Det styrkede tilsyn vil skulle bidrage til at udvikle kvalite-
ten af de pædagogiske læringsmiljøer på baggrund af en
vurdering af den aktuelle praksis og en udviklingsorienteret
dialog herom. Det vil derfor være mindre relevant i den
sammenhæng, hvorvidt den enkelte daginstitution eller dag-
pleje f.eks. har efterlevet et formkrav i relation til den pæda-
gogiske læreplan fuldstændig korrekt.
Det vil være kommunen, der beslutter, hvordan et tilsynsbe-
søg konkret skal struktureres, herunder hvordan tiden skal
bruges, og det vil således være op til den tilsynsførende fra
kommunen at beslutte, hvor stor en del af tilsynsbesøget, der
skal afsættes til dialog med leder og medarbejdere, såfremt
tilsynet er planlagt.
Den foreslåede § 5 b er ny.
Det foreslås, at bestemmelse vil skulle regulere, hvordan
kommunen skal følge op på et tilsyn med det pædagogiske
indhold i et dagtilbud.
Det foreslås med § 5 b, stk. 1, at kommunen efter et tilsyn
med det pædagogiske indhold skal indgå i dialog med lede-
ren af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af de pæ-
dagogiske læringsmiljøer, herunder eventuelle opfølgende
tiltag. Det foreslås videre med stk. 1, at kommunen skal
orientere forældrebestyrelsen om vurderingen af kvaliteten
af de pædagogiske læringsmiljøer.
Med lederen af tilbuddet forstås f.eks. den leder, som i det
daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige
ledelse af daginstitutionen, enheden i daginstitution eller
puljeordningen, samt f.eks. den samlede ledelse af dagtil-
buddet, områdeleder/klyngeleder m.v.
For så vidt angår dagplejen vil den foreslåede bestemmelse
om dialog med lederen skulle fortolkes i forhold til den en-
kelte kommunes lokale organisering af dagplejen, herunder
om dagplejen er centralt organiseret med en dagplejeleder
for hele kommunen, om dagplejen er organiseret i f.eks.
distrikter eller områder med særskilt leder m.v. Den foreslå-
ede bestemmelse vil således for dagplejen indebære, at den
tilsynsførende vil skulle indgå i dialog med den i kommunen
relevante leder, hvor dialogen vil skulle omfatte vurderingen
af den pædagogiske kvalitet i hele eller dele af dagplejen
afhængig af kommunens organisering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen efter
hvert tilsynsbesøg vil skulle indgå i dialog med lederen af
16
det pågældende tilbud om vurderingen af den pædagogiske
kvalitet, herunder om den tilsynsførende vurderer, at kvali-
teten af de pædagogiske læringsmiljøer i det enkelte dagtil-
bud lever op til det lovfastsatte formål med dagtilbud og
kravene i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens §§
7-9. Forslaget indebærer videre, at dialogen også vil skulle
omfatte eventuelle opfølgende tiltag.
Via dialogen med lederen vil den tilsynsførende kunne få
flere perspektiver og nuancer på den pædagogiske praksis
i dagtilbuddet, herunder på de eventuelle opfølgende tiltag,
som kommunen overvejer at sætte i værk. Formålet er, at
lederen vil få kendskab til vurderingen af kvaliteten af de
pædagogiske læringsmiljøer, og at lederen vil få mulighed
for at give sit perspektiv på denne. Formålet er videre, at
der skabes en fælles forståelse mellem leder og den tilsyns-
førende om, hvad vurderingen af den pædagogiske kvalitet
vil indebære for det videre arbejde med udvikling af de
pædagogiske læringsmiljøer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunen på
baggrund af dialog med lederen af det konkrete dagtilbud vil
kunne beslutte, at der iværksættes opfølgende tiltag, såfremt
kommunen vurderer, at dette vil være relevant i forhold til
det videre arbejde med at udvikle den pædagogiske kvali-
tet. Opfølgende tiltag kan f.eks. være, at der tilbydes konti-
nuerlig og målrettet ledersparring med henblik på at styrke
den faglige ledelse af dagtilbuddet, at der iværksættes mål-
rettet sparrings- eller kompetenceudviklingsforløb for det
pædagogiske personale, at eksterne ressourcepersoner kan
indgå i læringsmiljøet med henblik på at understøtte den
faglige udvikling i praksis m.v.
Den foreslåede bestemmelse om, at eventuelle opfølgende
tiltag vil skulle drøftes med lederen, vil således medføre, at
kommunen også skal drøfte de eventuelle opfølgende tiltag
med lederen, som kommunen overvejer at sætte i gang.
Dialogen med lederen, som vil give flere perspektiver på
hverdagen i dagtilbuddet og de eventuelle udfordringer, der
måtte være, kan betyde, at kommunen og lederen i fælles-
skab beslutter, at der skal iværksættes andre eller flere opføl-
gende tiltag end først antaget. Den foreslåede bestemmelse
vil også kunne betyde, at kommunen efter dialog med lede-
ren vil kunne beslutte, at tiltag skal iværksættes, selvom der
ikke nødvendigvis er fuldkommen enighed herom.
For så vidt angår dagplejen vil den foreslåede bestemmelse
skulle fortolkes i forhold til den enkelte kommunes organi-
sering af dagplejen, herunder om dagplejen f.eks. er centralt
organiseret med en dagplejeleder for hele kommunen, om
dagplejen er organiseret i f.eks. distrikter eller områder med
særskilt leder m.v. Den foreslåede bestemmelse i relation til
at drøfte eventuelle opfølgende tiltag med lederen vil for
dagplejen således indebære, at den tilsynsførende vil skulle
drøfte eventuelle opfølgende tiltag med den i kommunen
relevante leder, hvor drøftelsen vil kunne være en samlet
drøftelse af eventuelle opfølgende tiltag, som kommunen
måtte ønske at iværksætte for hele eller dele af dagplejen.
Kommunen vil kunne benytte det kommende statslige rejse-
holds tilbud om sparring og rådgivning, der vil kunne bidra-
ge til processen med at kvalificere og evaluere kommunens
opfølgende tiltag i dagtilbuddet.
Det vil være op til kommunen at vurdere, hvorvidt dialogen
med lederen skal finde sted før eller efter den endelige
skriftlige dokumentation af tilsynsbesøget, jf. også den fore-
slåede § 5 b, stk. 2, og hvor dialogen konkret vil skulle finde
sted.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være et
krav, at kommunen orienterer forældrebestyrelsen i det en-
kelte dagtilbud om vurderingen af den pædagogiske kvalitet,
så forældrebestyrelsen har viden om resultatet af tilsynsbe-
søget og på den måde har mulighed for at blive involve-
ret i det videre arbejde med udvikling af de pædagogiske
læringsmiljøer. Denne viden vil forældrebestyrelsen kunne
bruge i det hele taget, men også hvis der på tilsynsbesøget
er konstateret konkrete forhold vedrørende den pædagogiske
kvalitet, som forældrebestyrelsen kan være med til at sætte
fokus på eller udvikle i en positiv retning.
I forhold til dagplejen vil den foreslåede bestemmelse skulle
fortolkes i forhold til den enkelte kommunes organisering
af forældrebestyrelsen for dagplejen. Afhængig af organise-
ring vil orienteringen af forældrebestyrelsen om vurderingen
af den pædagogiske kvalitet i dagplejen kunne ske via en
samlet orientering om kvaliteten i hele dagplejen eller i de
relevante dele af dagplejen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at kommu-
nen skal orientere forældrebestyrelsen om forhold, der be-
tyder, at de vil få adgang til oplysninger, der vedrører en
personalesag eller oplysninger, der i øvrigt er fortrolige. Det
vil være den enkelte kommune, der inden for den lovfastsat-
te ramme beslutter, hvorvidt orienteringen af forældrebesty-
relsen skal finde sted før eller efter den endelige skriftlige
dokumentation af tilsynsbesøget, jf. også den foreslåede § 5
b, stk. 2, og hvordan dialogen konkret vil skulle finde sted
og tilrettelægges.
Såfremt en forældrebestyrelse har bemærkninger til en til-
synsrapport eller generelt har bemærkninger til den pædago-
giske kvalitet, har forældrebestyrelsen altid mulighed for at
rette henvendelse til kommunen. Såfremt kommunen vurde-
rer det relevant, vil bemærkningerne fra forældrebestyrelsen
kunne være data, som kommunen kan lade indgå som en del
af grundlaget for tilsynet med dagtilbuddet.
Det foreslås med § 5 b, stk. 2, at kommunen skriftligt skal
dokumentere tilsynet med kvaliteten af de pædagogiske læ-
ringsmiljøer. Det foreslås herudover, at den skriftlige doku-
mentation, i det omfang det er relevant, skal give konkrete
anvisninger på opfølgende tiltag, jf. stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen i for-
længelse af hvert tilsynsbesøg vil skulle sammenfatte og
beskrive skriftligt, hvad der er konstateret på tilsynsbesøget,
og hvordan kommunen har vurderet kvaliteten af de pæda-
17
gogiske læringsmiljøer. Formålet med dokumentationen er,
at der skabes et skriftligt grundlag for det videre arbejde
med udvikling af den pædagogiske kvalitet, ligesom formå-
let er, at såvel kommunen som det konkrete dagtilbud kan
se, hvad der er konstateret på tilsynsbesøget, og hvordan den
pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne er vurderet, så dette
ikke efterfølgende giver anledning til tvivl.
Herudover er formålet med den skriftlige dokumentation, at
også andre relevante personer, der ikke har udført tilsynet,
men som f.eks. efterfølgende er blevet ansat i kommunen og
har fået til opgave at føre tilsyn i det konkrete dagtilbud, vil
kunne bruge oplysninger herfra som led i forberedelse af et
kommende tilsynsbesøg. I den skriftlige dokumentation vil
der også kunne medtages oplysninger fra det datagrundlag,
som tilsynsbesøget er baseret på, jf. den foreslåede § 5 a,
stk. 4, hvis det vurderes relevant for vurderingen af den
pædagogiske kvalitet i tilbuddet.
Det foreslåede krav om, at kommunen efter et tilsynsbesøg
vil skulle dokumentere tilsynet med kvaliteten af de pæda-
gogiske læringsmiljøer vil indebære, at kommunen i de dag-
institutioner, hvori der ligger et obligatorisk læringstilbud,
også vil skulle forholde sig til den pædagogiske praksis og
de pædagogiske læringsmiljøer i det obligatoriske læringstil-
bud.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de eventuelle
opfølgende tiltag, som kommunen har været i dialog med
lederen af dagtilbuddet om, jf. den foreslåede stk. 1, 1. pkt.,
også vil skulle fremgå af den skriftlige dokumentation af
tilsynsbesøget.
Det er den enkelte kommune, der, inden for den lovfastsatte
ramme, vil skulle beslutte formen på og omfanget af den
skriftlige dokumentation, herunder hvilke oplysninger, der
skal indgå i den skriftlige dokumentation.
Det foreslås med § 5 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal
iværksætte et skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten
af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dag-
tilbuddet giver anledning til bekymring.
Den foreslåede stk. 3 indebærer, at kommunen i tilfælde,
hvor et anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg eller viden an-
dre steder fra, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 2, giver anledning
til bekymring, vil være forpligtet til at iværksætte et skærpet
tilsyn.
Med et skærpet tilsyn forstås et mere intensivt og fokuseret
tilsyn, der afhængig af de konkrete forhold, f.eks. vil kunne
ske via et øget antal anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg,
hvor der vil skulle være fokus specifikt på de forhold, der
har givet anledning til bekymring og iværksættelse af det
skærpede tilsyn.
Forhold, der vil kunne nødvendiggøre iværksættelse af
skærpet tilsyn, vil f.eks. kunne være bekymring for kvali-
teten af de pædagogiske læringsmiljøer, herunder interakti-
onen mellem det pædagogiske personale og børn, organise-
ringen af læringsmiljøerne, forældresamarbejdet, udvikling
af børnenes sociale og sproglige kompetencer, arbejdet med
at skabe gode overgange fra børnehave til skole, herunder
vanskeligheder i skolestart m.v. Andre bekymrende forhold
vil kunne være dårlig medarbejdertrivsel, højt sygefravær,
henvendelser fra forældrebestyrelsen, stor udskiftning af
børn, forældreklager m.v. De ovenstående eksempler er ikke
udtømmende.
De konkrete forhold, som giver anledning til bekymring,
vil typisk blive konstateret på et anmeldt eller uanmeldte
tilsynsbesøg, men det vil ikke være et krav.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således også, at
kommunen vil skulle iværksætte et skærpet tilsyn, hvis
kommunen vurderer, at der kan være bekymrende forhold
i et dagtilbud, hvor oplysningerne om disse forhold er frem-
kommet f.eks. via forældreklager til forvaltningen eller det
politiske niveau i kommunen.
Formålet med at iværksætte et skærpet tilsyn er, at der fra
kommunens side bliver fulgt op og sættes opfølgende tiltag i
gang i dagtilbuddet, hvis der viser sig bekymrende forhold i
dagtilbuddet, der kræver nærmere undersøgelse og yderlige-
re indsats. Formålet er videre, at der fra kommunens og dag-
tilbuddets side bliver taget hånd om bekymrende forhold, og
at der bliver arbejdet fokuseret med at rette op på forholdene
og på at udvikle den pædagogiske kvalitet.
I forhold til selvejende daginstitutioner, hvor kommunen
ikke er arbejdsgiver for det pædagogiske personale, vil kom-
munen kunne indgå i dialog med den selvejende daginsti-
tutions bestyrelse og den daglige leder af institutionen om-
kring årsagerne til, at kommunen har besluttet at iværksætte
et skærpet tilsyn. Institutionsbestyrelsen har det overordnede
ansvar for institutionens drift m.v., hvor mange opgaver i
dagligdagen vil være overdraget til den selvejende daginsti-
tutionens leder og personale, som skal føre bestyrelsens be-
slutninger ud i livet. Kommunen vil således i en dialog med
bestyrelsen kunne betone dens ansvar for, at den selvejende
daginstitution har den fornødne kvalitet i de pædagogiske
læringsmiljøer, herunder dens ansvar for, at der bliver rettet
op på de forhold, som har ligget til grund for iværksættelse
af det skærpede tilsyn. Hermed vil bestyrelsen også blive
gjort opmærksom på dens ansvar for, at der sker en foran-
dring, og at der bliver sat ind og rettet op på de forhold, der
har givet anledning til iværksættelse af det skærpede tilsyn.
Tilsvarende vil være gældende i forhold til privatinstitutio-
ner, hvor det er den private leverandør og dermed ejeren
af privatinstitutionen, som er arbejdsgiver for det pædagogi-
ske personale i privatinstitutionen, og som har det overord-
nede ansvar for den pædagogiske kvalitet i privatinstitutio-
nen. Her vil kommunen på tilsvarende vis kunne indgå i
dialog med ejeren af privatinstitutionen mhp. at betone dens
ansvar for kvaliteten i privatinstitutionen.
I forhold til puljeordninger, hvor kommunen ikke er arbejds-
giver for det pædagogiske personale, vil kommunen kunne
18
indgå i dialog med ejeren af puljeordningen om årsagerne
til, at kommunen har iværksat skærpet tilsyn.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene, jf.
dagtilbudslovens § 3 a, herunder ansvaret for, at de pædago-
giske læringsmiljøer i et dagtilbud har en kvalitet, som bety-
der, at dagtilbuddet kan efterleve dagtilbudslovens formål
for dagtilbuddene og kravene i den pædagogiske læreplan.
Kommunalbestyrelsen vil i medfør af dens ansvar for dag-
tilbuddene, herunder den pædagogiske kvalitet i henhold
til gældende ret i sidste ende kunne opsige en driftsaftale
med en selvejende daginstitution og en puljeordning eller
tilbagekalde en godkendelse af en privatinstitution, såfremt
kommunen vurderer, at der ikke bliver rettet op på de for-
hold, som har givet anledning til at iværksætte et skærpet
tilsyn, og der dermed ikke sker en positiv udvikling af den
pædagogiske kvalitet.
Det skærpede tilsyn vil skulle ophøre, når kommunen på
baggrund af dialog med dagtilbuddet, f.eks. gennem et læn-
gere stykke tid kan konstatere, at der arbejdes konstruktivt
med udvikling af kvaliteten af de pædagogiske læringsmil-
jøer eller de forhold, som har givet anledning til iværksæt-
telse af det skærpede tilsyn, er blevet bragt i orden.
Såfremt kommunen vurderer, at kvaliteten af de pædagogi-
ske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver
anledning til alvorlig bekymring, vil kommunalbestyrelsen
være forpligtet til at iværksætte skærpet tilsyn og samtidig
udarbejde en handleplan, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 4 og
5.
Det er den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte
ramme, vil skulle beslutte på hvilken baggrund, der iværk-
sættes skærpet tilsyn, hvordan det skærpede tilsyn tilrette-
lægges m.v.
Til vurderingen af behovet for og tilrettelæggelsen af skær-
pet tilsyn vil kommunen kunne benytte det kommende stats-
lige rejseholds tilbud om sparring og rådgivning, der vil
kunne bidrage til processen med at udvikle en systematik for
et skærpet tilsyn.
Det foreslås med § 5 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen
skal iværksætte skærpet tilsyn og udarbejde en handleplan,
hvis kommunen vurderer, at kvaliteten af de pædagogiske
læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver an-
ledning til alvorlig bekymring. Skærpet tilsyn og handleplan
skal iværksættes i umiddelbar forlængelse af, at de alvorligt
bekymrende forhold er konstateret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbesty-
relsen vil skulle iværksætte skærpet tilsyn og samtidig udar-
bejde en handleplan i de tilfælde, hvor kommunen vurderer,
at der er alvorligt bekymrende forhold i dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kommu-
nen i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at iværksætte
eller har iværksat skærpet tilsyn vil skulle vurdere i hvilken
grad de forhold, der har givet anledning til bekymring, er så
alvorlige, at der både vil skulle iværksættes skærpet tilsyn
og udarbejdes en handleplan.
I vurderingen af, hvorvidt der både vil skulle iværksættes
skærpet tilsyn og udarbejdes en handleplan, vil kommunen
kunne tage udgangspunkt i de eksempler på bekymrende
forhold, der vil kunne udløse et skærpet tilsyn, herunder
vurdere, hvorvidt disse forhold har en karakter, som er så
alvorlige, at de nødvendiggør udarbejdelse af en handleplan.
Forhold, der kan udløse skærpet tilsyn, vil f.eks. kunne være
bekymring for kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer,
herunder interaktionen mellem det pædagogiske personale
og børn, organiseringen af læringsmiljøerne, forældresamar-
bejdet, udvikling af børnenes sociale og sproglige kompe-
tencer, arbejdet med at skabe gode overgange fra børnehave
til skole, herunder vanskeligheder i skolestart mv. Andre be-
kymrende forhold vil kunne være dårlig medarbejdertrivsel,
højt sygefravær, henvendelser fra forældrebestyrelsen, stor
udskiftning af børn, forældreklager m.v. De ovenstående
eksempler er ikke udtømmende.
Omfanget af en handleplan vil altid skulle vurderes og for-
stås med udgangspunkt i de forhold, der har udløst handle-
planen. Hermed forstås, at det vil være graden af alvoren
i den bekymring, der er konstateret, som vil skulle være
bestemmende for omfanget af den handleplan, der skal ud-
arbejdes. Hvis der konstateres mange alvorligt bekymrende
forhold i et dagtilbud eller de forhold, der er konstateret,
er meget alvorlige, vil dette skulle afspejles i handleplanen,
hvor handleplanen i modsat fald vil skulle være mindre om-
fattende, hvis problemet vurderes at være mere afgrænset.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det
skærpede tilsyn og handleplanen vil skulle iværksættes hur-
tigst muligt efter, at de alvorligt bekymrende forhold er kon-
stateret, og at kommunen således ikke vil kunne vente uger
og måneder med at sætte ind og følge op.
I forhold til en beskrivelse af, hvad der forstås ved en
handleplan, herunder krav til handleplanen henvises til de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 5 b, stk. 5.
Det foreslås med § 5 b, stk. 5, 1. pkt., at handleplanen skal
udarbejdes i dialog med lederen for det enkelte dagtilbud og
skal beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke kvali-
teten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i
dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udarbejdelse af
handleplanen vil skulle ske i dialog mellem den tilsynsfø-
rende samt lederen af dagtilbuddet. Handleplanen vil skulle
være et fælles aktivt styringsværktøj, der sikrer dokumenta-
tion for, koordination af og fremdrift i opfølgningen på de
forhold, den omhandler, og den forandring, der ønskes.
I forhold til selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 3,
med en enstrenget bestyrelse vil den foreslåede bestemmelse
indebære, at kommunen vil skulle udarbejde en skriftlig
19
handleplan i dialog med den selvejende daginstitutions be-
styrelse samt den daglige leder, hvor institutionsbestyrelsen
har det overordnede ansvar for den selvejende daginstitu-
tion.
I forhold til privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, vil den
foreslåede bestemmelse indebære, at kommunen vil skulle
udarbejde en skriftlig handleplan i dialog med den private
leverandør samt den daglige leder af privatinstitutionen.
I forhold til puljeordninger vil den foreslåede bestemmelse
indebære, at kommunen vil skulle udarbejde en skriftlig
handleplan i dialog med ejeren af puljeordningen.
I disse tilfælde vil kommunen via dialogen blandt andet
kunne understrege over for den selvejende daginstitutions
bestyrelse og den private leverandør, at de har det overord-
nede ansvar for kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer
i institutionen, herunder understrege, at arbejdet med at for-
bedre og udvikle den pædagogiske kvalitet eller rette op på
andre alvorlige forhold vil være nødvendig for den fortsatte
drift af institutionen. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af
gældende regler i sidste ende kunne opsige driftsaftalen med
en selvejende daginstitution eller tilbagekalde en godkendel-
se af en privatinstitution, hvis kommunen vurderer, at de
alvorligt bekymrende forhold, som har givet anledning til
skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan ikke bliver
bragt i orden.
I forhold til dagplejen vil den foreslåede bestemmelse om
udarbejdelse af handleplan i dialog med lederen skulle for-
tolkes i lyset af den enkelte kommunes lokale organisering
af dagplejen. Udarbejdelse af handleplanen vil således skul-
le drøftes med den relevante leder, som vil kunne være
forskellig fra kommune til kommune afhængig af, hvordan
kommunen lokalt har organiseret dagplejen.
Det vil skulle fremgå af handleplanen, hvordan der følges
op på de alvorlige forhold og hvilke konkrete forandringer
af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dag-
tilbuddet, der vil skulle finde sted. Det vil ligeledes skulle
fremgå af handleplanen, såfremt kommunen har været i
dialog med henholdsvis en selvejende daginstitutions besty-
relsen og en privat leverandør af en privatinstitution, og
kommunen i dialogen har betonet bestyrelsens og ejerens
ansvar for indholdet og den pædagogiske kvalitet i tilbuddet
og øvrige forhold, herunder ansvaret for, at der arbejdes med
denne.
Formålet med udarbejdelse af en skriftlig handleplan er, at
det er tydeligt og klart for såvel kommunen som lederen i
det konkrete dagtilbud, hvad der er aftalt i forhold til at rette
op på de forhold, der har givet anledning til alvorlig bekym-
ring, så udviklingen af den pædagogiske praksis kan under-
støttes kontinuerligt og vedholdende. Handleplanen vil skul-
le være et dokument, der kort og præcist beskriver, hvilke
alvorligt bekymrende forhold der er konstateret, hvordan der
skal følges op, herunder hvor hurtigt tiltagene skal sættes
i gang, den konkrete ansvarsfordeling mellem henholdsvis
lederen af dagtilbuddet og kommunen, som i sidstnævnte til-
fælde vil afhænge af, hvorvidt der er tale om en kommunal,
selvejende eller udliciteret daginstitution, privatinstitution,
puljeordning eller dagpleje.
Herudover vil handleplanen skulle beskrive frister og mål
for, hvordan processen med at udvikle den pædagogiske
kvalitet skal finde sted, og hvordan forandringen konkret
skal kunne ses i det daglige pædagogiske arbejde.
Handleplanen vil også kunne beskrive, om det efter kommu-
nens vurdering vil være relevant at iværksætte tiltag, der
har fokus på at styrke dagtilbuddets rammer, så de alvorligt
bekymrende forhold, som er konstateret, og de opfølgende
tiltag, som vil skulle iværksættes, ses og vurderes i relation
til f.eks. dagtilbuddets normering, uddannelsesniveau m.v.
Fokus i handleplanen vil skulle være de opfølgende tiltag,
der sættes i gang, og den udvikling der vil skulle ske i
forhold til den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne eller
andre forhold, idet en handleplan ikke vil skabe en foran-
dring i sig selv.
Lederen af det enkelte dagtilbud vil i samarbejde med det
pædagogiske personale skulle drøfte, hvordan den pædago-
giske praksis skal tilrettelægges, og hvordan der skal arbej-
des med kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller
andre forhold, så de forandringer, der er aftalt med handle-
planen, i praksis kommer til at ske.
Det er den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte
ramme vil skulle beslutte, hvornår der er grundlag for at
udarbejde en handleplan, formen på og omfanget af hand-
leplanen, hvordan udarbejdelsen af handleplanen og opfølg-
ningen med afsæt i denne tilrettelægges m.v.
Den enkelte kommune vil kunne benytte det kommende
statslige rejseholds tilbud om sparring og rådgivning, der vil
kunne bidrage til processen med at udvikle en systematik for
handleplansarbejdet samt med at foreslå konkrete idéer til
tiltag og indsatser, som kan evalueres undervejs i processen.
Det foreslås videre med § 5 b, stk. 5, 2. og 3. pkt., at for-
ældrebestyrelsen skal have en orientering om handleplanen
med mulighed for at komme med bemærkninger. Det fore-
slås videre, at orienteringen af forældrebestyrelsen og for-
ældrebestyrelsens eventuelle bemærkninger hertil skal ske
hurtigst muligt.
Forslaget indebærer, at kommunen skal give forældrebesty-
relsen en orientering vedr. de overordnede elementer, der
ligger i handleplanen, hvor forældrebestyrelsen som en del
af orienteringen skal have mulighed for at komme med be-
mærkninger til handleplanen, så kommunen ad den vej får
forældrenes input til og perspektiver på handleplanen.
Da handleplanen skal udarbejdes i umiddelbar forlængelse
af, at de alvorligt bekymrende forhold er konstateret, jf. den
foreslåede § 5 b, stk. 4, er det afgørende, at orienteringen
af forældrebestyrelsen sker så hurtigt som muligt, og at for-
20
ældrebestyrelsen på tilsvarende vis kommer med eventuelle
bemærkninger til handleplanen umiddelbart efter, så arbej-
det med at rette op på de alvorlige forhold ikke forsinkes
unødvendigt.
Orienteringen af forældrebestyrelsen vil ikke indebære, at
forældrebestyrelsen skal have adgang til oplysninger, der
vedrører en personalesag eller oplysninger, der i øvrigt er
fortrolige. Orienteringen af forældrebestyrelsen om handle-
planen skal derfor afspejle dette.
Forslaget vil for selvejende daginstitutioner indebære, at
kommunen skal give forældrebestyrelsen eller forældrene
i bestyrelsen afhængig af, om den selvejende daginstitution
har en en- eller tostrenget forældrebestyrelse, en orientering
om handleplanen. Forældrebestyrelsen skal ligeledes have
mulighed for at komme med bemærkninger til handleplanen.
Forslaget vil for privatinstitutioner indebære, at den private
leverandør vil skulle give forældrebestyrelsen eller foræl-
drerepræsentanter afhængig af, hvordan forældreindflydel-
sen er organiseret i privatinstitutionen, en orientering om
handleplanen, hvor forældrene skal have mulighed for at
komme med bemærkninger til handleplanen.
For dagplejen vil forslaget skulle fortolkes svarende til den
enkelte kommunes organisering af dagplejen, herunder for-
ældrebestyrelsen.
Det vil være kommunen, der beslutter i hvilket omfang for-
ældrebestyrelsens bemærkninger giver anledning til ændrin-
ger i handleplanen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærk-
ninger om styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud m.v.
Til nr. 3
Der er ikke i dag fastsat regler i dagtilbudsloven, der regu-
lerer, hvor mange børn pr. pædagogisk personale, der skal
være i daginstitutioner.
Den foreslåede § 19 a er ny. Det foreslås, at den foreslåede
§ 19 a vil skulle fastsætte krav til den personalemæssige
normering i daginstitutioner.
Det foreslås med § 19 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen vil
skulle sikre en normering i kommunale, selvejende og udli-
citerede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordnin-
ger med tilskud efter §§ 101 og 102, som indebærer, at der
minimum er 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i alderssva-
rende daginstitutioner for 0-2 årige børn og 1 pædagogisk
personale pr. 6 børn i alderssvarende daginstitutioner for
3-årige børn indtil skolestart.
Med puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 for-
stås alle institutionslignende puljeordninger, som modtager
tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 eller 102.
Forslaget vil indebære, at der fastsættes en minimumsnor-
mering for antallet af børn pr. pædagogisk personale i dag-
institutioner. Det foreslås, at minimumsnormeringerne vil
blive opgjort efter følgende to kategorier; 1) Vuggestue,
hvormed forstås alderssvarende daginstitutioner for 0-2-åri-
ge børn og 2) Børnehave, hvormed forstås aldersvarende
daginstitutioner for 3-årige børn til skolestart.
Forslaget medfører således, at der vil blive fastsat to mini-
mumsnormeringskrav, hvor kommunalbestyrelsen med det
foreslåede lovkrav om minimumsnormeringer vil skulle sik-
re, at der skal være minimum 1 pædagogisk personale pr. 3
børn i kategorien ’Vuggestue’, mens der som minimum vil
skulle være 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i kategorien
’Børnehave’ i de typer af daginstitutioner, som den enkelte
kommune har målrettet til specifikke aldersgrupper af børn.
Forslaget vil for aldersintegrerede daginstitutioner indebæ-
re, at den del af institutionen, der svarer til kategorien
᾽Vuggestue᾽, vil skulle indgå i opgørelsen af kommunens
normering for kategorien ᾽Vuggestue᾽, mens den del af in-
stitutionen, der svarer til kategorien ᾽Børnehave᾽, vil skulle
indgå i opgørelsen af kommunens normering for kategorien
᾽Børnehave᾽.
Den foreslåede opgørelse af det foreslåede minimumsnor-
meringskrav efter kategorierne ᾽Vuggestue᾽ og ᾽Børnehave᾽
svarer til de kategorier, Danmarks Statistik i dag anvender,
hvor der for hver kommune i dag offentliggøres to norme-
ringsniveauer for daginstitutioner, hhv. et for kommunens
vuggestuer og et for kommunens børnehaver.
Med pædagogisk personale forstås personale, som bruger
hele eller dele af deres arbejdstid med børnene. Med pæda-
gogisk personale forstås videre fuldtidspersonale, dvs. at det
enkelte pædagogiske personale vil skulle fuldtidsomregnes,
så de indgår i opgørelsen af normeringer med det antal
timer, de er ansat til i løbet af året.
Det er i dag den enkelte kommune, der beslutter, hvilke
aldersgrupper de enkelte dagtilbud under kommunens forsy-
ning skal forbeholdes. Det er således den enkelte kommune,
der sammensætter dagtilbuddene, så alderssammensætnin-
gen modsvarer de lokale behov og kravene i lovgivningen,
hvor organiseringen af dagtilbud skal ske under hensyntagen
til, at børn skal sikres et aldersrelevant tilbud.
Forslaget om minimumsnormeringer i daginstitutioner vil
ikke ændre ved, at det fortsat vil være den enkelte kommu-
ne, som inden for rammerne af dagtilbudsloven har ansvar
for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen, herunder ansvaret
for at beslutte hvilke dagtilbud der skal være til 0-5 årige
børn i kommunen, samt hvilke tilbud der skal målrettes til
specifikke aldersgrupper af børn.
Det foreslåede krav om minimumsnormeringer vil gælde for
kommunale daginstitutioner efter § 19, stk. 2, selvejende
daginstitutioner efter § 19, stk. 3, udliciterede daginstitutio-
ner efter § 19, stk. 4, samt institutionslignende puljeordnin-
ger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Det foreslås videre med § 19 a, stk. 2, at kommunalbestyrel-
21
sen skal sikre, at børn under 3 år skal indgå i normeringen
efter stk. 1, så der er minimum 1 pædagogisk personale pr. 3
børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyresen skal sikre, at
børn under 3 år, som er rykket til et alderssvarende tilbud
som f.eks. en børnehave, før de er fyldt 3 år, vil skulle ind-
gå i normering i kategorien ’Børnehaver’, hvor disse børn
vil tælle dobbelt i normeringen frem til, de er fyldt 3 år,
svarende til at de vil være berettiget til en normering på
minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn, indtil de fylder
3 år. Forslaget vil ligeledes indebære, at børn i normerings-
opgørelsen vil blive opgjort som under 3 år, indtil den 1. i
måneden efter barnet fylder 3 år.
Forslaget vil endvidere indebære, at børn, der forbliver i
en alderssvarende daginstitution for 0-2 årige børn (vugge-
stue), efter de er fyldt 3 år, vil skulle indgå i opgørelsen
af normeringer i kategorien ’Vuggestuer’, og disse børn vil
således fortsat være berettiget til en normering på minimum
1 pædagogisk personale pr. 3 børn, indtil de rykkes til en
alderssvarende daginstitution for 3-årige børn til skolestart
(børnehave).
Forslaget ændrer ikke ved, at det som hidtil vil være op til
den enkelte kommune at beslutte, hvornår et barn rykker
fra et dagtilbud til et nyt alderssvarende dagtilbud, hvor det
efter gældende regler vil være et krav, at det dagtilbud, som
barnet bliver rykket til, skal være alderssvarende. Forslaget
vil dog betyde, at kommunerne ikke vil kunne fastsætte en
normering i en daginstitution på et pædagogisk personale til
6 børn, hvis barnet rykker fra en daginstitution for 0-2 årige
børn (vuggestue) til en anden alderssvarende daginstitution
til 3-årige børn til skolestart (børnehave), efter barnet er
fyldt 3 år.
Det foreslås med § 19 a, stk. 3, at normeringer efter stk. 1 og
2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner
efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§
101 og 102, skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommu-
nen.
Med puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 forstås
institutionslignende puljeordninger.
Forslaget vil medføre, at minimumsnormeringen i den en-
kelte kommune vil skulle opgøres som et årligt gennemsnit
i kommunen for henholdsvis kategorien ᾽Vuggestue᾽ og ka-
tegorien ᾽Børnehave᾽. Forslaget vil kunne betyde, at den
enkelte kommunes normering kan variere over et år og va-
riere mellem de enkelte daginstitutioner i kommunen, hvor
denne variation vil være i overensstemmelse med det fore-
slåede krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner, så
længe kommunen gennemsnitligt over et år lever op til de
foreslåede lovkrav for minimumsnormeringer i kategorien
’Vuggestue’ og kategorien ’Børnehave’
Det foreslås med § 19 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen
skal sikre, at normeringen i privatinstitutioner efter § 19, stk.
5, mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommu-
nen, jf. stk. 3.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen, som en
del af dens eksisterende tilsyn med privatinstitutionen, vil
skulle påse, at privatinstitutioner mindst opfylder samme
normeringsniveau, som det gennemsnitlige niveau i kommu-
nen, hvor dette niveau som minimum vil skulle være 1 pæ-
dagogisk personale pr. 3 børn i kategorien ’Vuggestue’, og
minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i kategorien
’Børnehave’.
Denne opgave indebærer dog ikke umiddelbart en udvidelse
af det eksisterende tilsyn, idet kommunalbestyrelsen allere-
de i dag kan stille krav om en ensartet kvalitet i forhold til
øvrige daginstitutioner i kommunen, jf. dagtilbudslovens §
20, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal fastsætte og
offentliggøre kriterier for godkendelse af privatinstitutioner.
Det foreslåede krav om, at kommunalbestyrelsen vil skul-
le sikre, at privatinstitutioner opfylder samme normerings-
niveau, som det gennemsnitlige niveau i daginstitutioner
under kommunens forsyning vil f.eks. kunne ske ved, at
kommunen beder privatinstitutionen om at indsende doku-
mentation for dette hvert år. Dette kan eksempelvis være
med udgangspunkt i de årlige normeringstal, der i dag of-
fentliggøres af Danmarks Statistik, og som vil fremgå på
institutionsniveau på den udvidede dagtilbudsportal, når pri-
vatinstitutionerne fra 2024 og frem vil skulle leve op til de
foreslåede normeringskrav.
Såfremt kommunens gennemsnitlige normeringsniveau er
højere end de foreslåede lovfastsatte minimusnormeringer,
vil privatinstitutionerne i kommunen, som følge af forslaget,
ligeledes skulle leve op til et bedre normeringsniveau end de
foreslåede minimumskrav til normeringer i daginstitutioner.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af de gæl-
dende regler for driftstilskud til privatinstitutioner, jf. dag-
tilbudslovens § 36, at kommunens driftstilskud til privatin-
stitutioner skal svare til de gennemsnitlige budgetterede net-
todriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i
et alderssvarende tilbud. De gældende regler betyder, at så-
fremt en kommune øger udgifterne til daginstitutioner under
kommunens forsyning f.eks. som følge af, at kommunen
har prioriteret midler til at sikre et bedre normeringsniveau
i kommunens dagtilbud, vil kommunens driftstilskud til pri-
vatinstitutioner ligeledes stige.
Det foreslås med § 19 a, stk. 5, at børne- og undervisnings-
ministeren vil fastsætte nærmere regler om opgørelsesmeto-
den for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og 2.
Det foreslås, at bemyndigelsen vil blive udmøntet, så der vil
blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om den speci-
fikke opgørelsesmetode for normeringer i daginstitutioner,
jf. det foreslåede krav om minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner. Det foreslås, at opgørelsesmetoden vil skulle følge
opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstati-
stik.
22
Som en del af aftalen om minimumsnormeringer fra den
5. december 2020 er det dog aftalt, at personale ansat for
midler fra statslige puljer til sociale normeringer ikke vil
skulle indgå i opgørelsen af normeringer, og det er efterføl-
gende aftalt, at der i opgørelsen af normeringer vil skulle
korrigeres for børn, som flyttes i børnehave, før de er fyldt 3
år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 2. Det er herudover aftalt, at
ledere vil skulle indgå i normeringsopgørelsen med en vægt
på 0,85 fremfor med en vægt på 1, som den i dag vægtes i
den nuværende normeringsstatistik fra Danmarks Statistik.
Opgørelsesmetoden, som ligger til grund for Danmarks Sta-
tistiks eksisterende normeringsstatistik, er udarbejdet af en
arbejdsgruppe, som bestod af KL, Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet, Finansministeriet og Ministeret for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale forhold med inddragelse af
relevante parter på dagtilbudsområdet. Opgørelsesmetoden
er dokumenteret i rapporten "Normeringer i dagtilbud – Mo-
del for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud", Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
(2014).
Bekendtgørelsen forventes blandt andet at skulle fastsætte
følgende regler om personale og børn i opgørelsen af nor-
meringerne i daginstitutioner:
Pædagogiske personaleressourcer og indskrevne børn vil
skulle opgøres som fuldtidsækvivalenter, dvs. fuldtidspæda-
gogisk personale og fuldtidsindskrevne børn. Fuldtidsom-
regningen af pædagogisk personale og indskrevne børn vil
skulle tage højde for, hvor stor en del af året det pædagogi-
ske personale og de indskrevne børn har været hhv. ansat og
indskrevet, samt hvor mange timer de hhv. er ansat til og er
indskrevet i en daginstitution.
Der vil blive fastsat regler om, hvordan normeringsniveauer
i kommunen vil skulle korrigeres ud fra børnesammensæt-
ningen i kommunen, så børn under 3 år sikres en normering
på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i
måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. det foreslåede §
19 a, stk. 2. Korrektionen vil skulle foretages ved at vægte
børn, som er startet i børnehave, før de er fyldt 3 år, dobbelt
i opgørelsen af normeringen i børnehaven, frem til den 1. i
måneden efter barnet er fyldt 3 år.
Pædagogiske personaleressourcer vil skulle omfatte pæda-
goger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere,
som vægtes med 1 i normeringsopgørelsen, pædagogstude-
rende, som vægtes med 0,43 i normeringsopgørelsen og
pædagogisk assistentelever, som vægtes med 0,24 i norme-
ringsopgørelsen, hvilket følger opgørelsesmetoden fra Dan-
marks Statistiks normeringsstatistik. Pædagogiske persona-
leressourcer vil herudover skulle omfatte ledere, hvor det er
aftalt, at de vægtes med 0,85 i normeringsopgørelsen. Den
præcise vægtning af pædagogiske personaleressourcer vil
kunne blive ændret, hvis f.eks. partierne bag aftalen om
minimumsnormeringer beslutter en anden vægtning.
Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere,
pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever vil blive
defineret på baggrund af deres stillingsbetegnelse, dvs. den
stilling, de er ansat i. Ledere vil blive defineret som pæ-
dagogiske ledere, som vil omfatte ledere ansat på lederove-
renskomst. Ledere vil ikke skulle omfatte centralt placerede
ledere eller ledere, som ikke har pædagogiske opgaver.
Det enkelte personale vil ikke blive opdelt mellem stillings-
kategorier afhængig af, hvordan vedkommende bruger sin
tid mellem f.eks. børnene og ledelsesopgaver, men vil indgå
enten i opgørelsen som leder, pædagog, pædagogisk assi-
stent, pædagogmedhjælper, pædagogstuderende eller pæda-
gogisk assistentelev. Der vil således ikke skulle foretages en
manuel registrering af ledernes tid med ledelsesopgaver.
Det er forventningen, at der i opgørelsen ikke vil blive kor-
rigeret for det pædagogiske personales eller de indskrevne
børns sygefravær eller øvrigt fravær med undtagelse af bar-
sel.
Der forventes også udmøntet regler om, at vikarer skal indgå
i opgørelsen af normeringer. Tilsvarende forventes at skulle
gælde for støttepersonale, herunder også centralt placeret
støttepersonale, og personale ansat for kommunale midler
til sociale normeringer. Både vikarer, støttepersonale og per-
sonale ansat for kommunale midler til sociale normeringer
vil skulle fuldtidsomregnes, så de kun vil skulle indgå i den
periode og de antal timer, de har været ansat i.
Det er desuden forventningen, at personale ansat for midler,
som kommuner og institutioner har modtaget fra de statsli-
ge puljer til sociale normeringer, ikke vil indgå i opgørel-
sen. Der er her tale om midler fra hhv. "Puljen til flere
pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med
mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn" fra 1.000 dages-
programmet afsat med finanslovsaftalen for 2019 mellem
den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og "Puljen til
flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte
positioner" fra aftalen "Stærke dagtilbud – alle børn skal
med i fællesskabet" af 9. juni 2017 mellem den daværen-
de regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radika-
le Venstre.
Det er herudover forventningen, at der vil blive udmøntet
regler om, at nedenstående tre kommunale fordelingsnøgler
vil blive anvendt i opgørelsen. Ved kommunale fordelings-
nøgler forstås en regel for fordeling af børn og personale,
som den enkelte kommune indmelder til Danmarks Stati-
stik til brug for normeringsstatistikken i de tilfælde, hvor
tilknytningsforholdet ikke er entydigt. De kommunale forde-
lingsnøgler vil blive anvendt som et alternativ til minutiøs
registrering af børn og personalets tilknytningsforhold og
tidsforbrug.
1) Fordeling af børn i aldersintegrerede daginstitutioner
mellem hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen angi-
ver kommunernes regel for børns oprykningsalder ved
overgang fra vuggestue til børnehave.
23
2) Fordeling af personaleressourcer i f.eks. aldersintegre-
rede daginstitutioner mellem hhv. vuggestue og bør-
nehave. Nøglen tager udgangspunkt i kommunernes
budgettildelingsprincipper for tildeling af ressourcer til
daginstitutioner pr. vuggestuebarn og børnehavebarn.
3) Fordeling af centralt placeret pædagogisk personale ef-
ter, hvor stor en andel af tiden de gennemsnitlig benyt-
ter i hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen er individuel
for kommunerne, men forventes at tage afsæt i viden
om, hvilke institutioner, der har fået tildelt centralt pla-
ceret pædagogisk personale.
Der vil kunne blive fastsat yderligere regler om opgørel-
sesmetoden på bekendtgørelsesniveau, hvor disse i udgangs-
punktet vil være regler, som følger af opgørelsesmetoden
fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik eller fra aftalen
om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Der vil
også kunne fastsættes regler, som relaterer sig til opgørelses-
metoden, hvis der eksempelvis sker relevante udviklinger i
normeringsopgørelsens forudsætninger, herunder som følge
af ændringer i den stillingsmæssige sammensætning i dag-
institutioner, eller hvis særlige indsatser, der ikke relaterer
sig til den pædagogiske opgave i daginstitutioner, ikke skal
afspejles i opgørelsen m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Til nr. 4
Efter dagtilbudslovens § 26, stk. 1, er det kommunalbesty-
relsen, der træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Ef-
ter lovens § 27 fastsætter og offentliggør kommunalbestyrel-
sen retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, herunder
for ansøgning om optagelse. Retningslinjerne fastsættes ud
fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasnings-
garantien tage hensyn til f.eks., at søskende kan komme
i samme tilbud, sammensætningen af børnegrupperne med
hensyn til alder og køn m.v.
Der er i dag ikke en klar hjemmel i dagtilbudsloven, der
giver kommuner mulighed for at optage et barn fra en anden
kommune forud for andre børn i kommunen, hvor kommu-
nen har besluttet at lukke for ventelisten for børn fra andre
kommuner.
Det foreslås med § 26, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i helt
særlige tilfælde kan optage et barn fra en anden kommune i
et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 og § 21, stk. 2 og 3, forud for
andre børn. Dette gælder uanset, om kommunalbestyrelsen
har besluttet at lukke ventelisten for optagelse af børn fra
andre kommuner, jf. § 28, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse har et helt snævert anvendel-
sesområde. Med helt særlige tilfælde forstås tilfælde, hvor
et barn og dets familie på grund af alvorlig sygdom hos
barnet i en længerevarende periode er indlagt på et hospital
i kommunen eller et tilsvarende sted, og derfor er afskåret
fra f.eks. at kunne benytte det dagtilbud, som barnet eller
barnets søskende er optaget i i familiens opholdskommu-
ne. Med opholdskommune forstås den kommune, hvori fa-
milien almindeligvis bor og har adresse.
Formålet med forslaget er at skabe en klar hjemmel til,
at et barn eller dennes søskende, der på grund af alvorlig
sygdom hos barnet i en længerevarende periode er indlagt
på et hospital eller tilsvarende sted i en anden kommune end
familiens opholdskommune, har mulighed for at komme i
et dagtilbud i et antal timer om ugen svarende til familien
og barnets behov, selvom barnet ikke er skrevet op til en
plads i et dagtilbud i den kommune, hvor hospitalet eller
tilsvarende sted er beliggende, og kommunen har lukket for
ventelisten for børn fra andre kommuner.
Hermed vil barnet og barnets eventuelle søskende i den
periode, hvor barnet er i behandling og under hensyn til
familiens, barnets eller børnenes behov, få mulighed for at
være sammen med andre børn og være en del af dagtilbud-
dets fællesskab og læringsmiljøer, herunder de oplevelser,
aktiviteter m.v., som foregår i dagtilbuddet.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen på baggrund
af en henvendelse fra forældrene eller andre relevante per-
soner omkring familien vil kunne beslutte at optage det
pågældende barn og dennes søskende i et dagtilbud i kom-
munen, selvom barnet og barnets søskende ikke er skrevet
op efter kommunens retningslinjer, jf. dagtilbudslovens §
27, og kommunen med hjemmel i dagtilbudslovens § 28
har lukket for ventelisten for børn fra andre kommuner. For-
slaget indebærer, at kommunen vil kunne beslutte, at de
pågældende børn i nogle tilfælde vil kunne få tilbudt en
plads i et dagtilbud i kommunen, selvom der er forældre i
kommunen, som har børn, der er skrevet på venteliste til det
pågældende tilbud.
Kommunalbestyrelsen vil uanset forslaget altid skulle over-
holde pasningsgarantien, jf. dagtilbudslovens § 23. Hermed
forstås, at kommunen i medfør af dagtilbudslovens § 23
altid vil være forpligtet til at tilbyde forældre i kommunen
en plads i et dagtilbud i henhold til de frister, der følger af
pasningsgarantien. Kommunen vil derfor med forslaget ikke
kunne tilbyde et barn, som bor i en anden kommune, men
som har ophold i kommunen på grund af et længerevarende
behandlingsforløb på et hospital, en plads i dagtilbud, hvis
dette betyder, at kommunen ikke kan efterleve pasningsga-
rantien. Forslaget indebærer endvidere, at det vil være op til
den pågældende kommune at beslutte, om de vil imødekom-
me ønsket om en plads i kommunen, hvor kommunen som
led i beslutningen vil skulle overveje, om beslutningen kan
give udfordringer i relation til at efterleve pasningsgaranti-
en.
Forslaget indebærer i forlængelse heraf, at kommunen ikke
vil være forpligtet til at imødekomme et ønske om en plads
i et dagtilbud i de foreslåede helt særlige tilfælde, selvom
kommunen har givet mulighed for dette tidligere.
Forslaget indebærer videre, at familiens opholdskommune
i tilfælde, hvor et barn og eller dennes søskende bliver
24
optaget i et dagtilbud i den kommune, hvori hospitalet er
beliggende, vil skulle give forældrene et tilskud til pladsen
i medfør af regler fastsat i dagtilbudslovens § 41. Såfremt
barnet og søskende er optaget i et dagtilbud i familiens op-
holdskommune, vil forældrene skulle iagttage de retnings-
linjer og frister for udmeldelse af et dagtilbud, som opholds-
kommunen i medfør af dagtilbudslovens § 29, stk. 4, har
fastsat, idet et barn kun kan råde over én plads i et dagtilbud,
jf. dagtilbudslovens § 2, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærk-
ninger om optagelse af børn fra andre kommuner.
Til nr. 5
Efter dagtilbudslovens § 28, stk. 2, kan kommunalbestyrel-
sen beslutte, at lukke ventelisten for optagelse af børn fra
andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væ-
sentlige hensyn til børn fra kommunen.
Der er i dag ikke en klar hjemmel i dagtilbudsloven, der
giver kommuner mulighed for at optage et barn fra en anden
kommune forud for andre børn i kommunen i tilfælde, hvor
kommunen har besluttet at lukke for ventelisten for børn fra
andre kommuner.
Det foreslås at indsætte et ’jf. dog § 26, stk. 4’ efter ordet
»kommunen« i dagtilbudslovens § 28, stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af dagtilbudslovens § 26, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
hvor det foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i § 26.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærk-
ninger om optagelse af børn fra andre kommuner.
Til nr. 6
Det fremgår af dagtilbudslovens § 83, stk. 1, at kommunal-
bestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning til brug
for en privat pasningsordning. Tilskuddet fastsættes ens for
alle børn inden for samme aldersgruppe.
Det fremgår af stk. 2, at tilskuddet skal udgøre mindst 75
pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads
eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4 stk. 2, i et
dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet
kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede
udgifter til den private pasningsordning.
Det foreslås at nyaffatte § 83, stk. 2.
Det foreslås, at tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den
budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter
til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i dagplejen til samme al-
dersgruppe i kommunen, jf. dog stk. 3 og 4.
Forslaget indebærer, at minimumstilskuddet til privat pas-
ning skal udgøre mindst 75 pct. af den budgetterede netto-
driftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog,
jf. § 4, stk. 2, når dagplejen er det billigste tilbud til alders-
gruppen i kommunen, jf. dog den foreslåede stk. 3 og 4.
Det foreslås videre at indsætte en henvisning til den foreslå-
ede § 83, stk. 3, idet tilskuddet til privat pasning vil skulle
nedsættes til 71 pct., såfremt en plads i daginstitution er det
billigste tilbud til aldersgruppen i kommunen.
Det foreslås endvidere at indsætte en henvisning til den
foreslåede § 83, stk. 4, hvoraf det foreslås, at tilskuddet
til privat pasning højst kan udgøre 75 pct. af forældrenes
dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Til nr. 7
Det foreslåede § 83, stk. 3 er nyt.
Det foreslås at der indsættes to nye stykker efter stk. 2.
Det foreslås med § 83, stk. 3, at såfremt tilbuddet med den
billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive
udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, til samme alders-
gruppe i kommunen er i en daginstitution, skal tilskuddet
udgøre mindst 71 pct. af den budgetterede nettodriftsudgift
pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2
i en daginstitution til samme aldersgruppe i kommunen, jf.
dog stk. 4.
Forslaget indebærer, at minimumstilskudsprocenten til pri-
vat pasning til brug for en privat pasningsordning nedsættes
fra 75 pct. til 71 pct. i de kommuner, hvor en plads i en
daginstitution er det billigste tilbud til aldersgruppen. Da
minimumstilskuddet til private pasningsordninger er regule-
ret med udgangspunkt i kommunens udgifter til dagtilbud,
foreslås tilskuddet således ændret, så det afspejler, at private
pasningsordninger ikke vil skulle leve op til det foreslåede
normeringskrav i daginstitutioner, jf. den foreslåede § 19 a.
Der er i den foreslåede bestemmelse indsat en henvisning
til den foreslåede § 83, stk. 4, idet tilskuddet højst kan
udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til
den private pasningsordning, jf. den foreslåede § 83, stk.
4. Sidstnævnte forslag er en videreførelse af gældende ret,
jf. dagtilbudslovens § 83, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås med § 83, stk. 4, at tilskuddet efter stk. 2 eller
stk. 3 højst kan udgøre 75 pct. af forældrenes dokumentere-
de udgifter til den private pasningsordning.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret, jf. dagtilbuds-
lovens § 83, stk. 2, 2. pkt.
Forslaget indebærer, at tilskuddet til privat pasning højest
kan udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter
til den private pasningsordning uanset, om minimumstil-
skuddet beregnes med udgangspunkt i dagplejen eller i en
daginstitution, jf. de foreslåede § 83, stk. 2 og 3.
25
Forslaget indebærer, at stk. 3 og 4 bliver til stk. 5 og 6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Til nr. 8.
Efter dagtilbudslovens § 83, stk. 3, skal kommunen give
et tilskud til et sundt frokostmåltid i en institutionslignende
privat pasningsordning, når der er et frokostmåltid i ordnin-
gen. Tilskuddet skal svare til det tilskud efter § 32, stk. 2,
som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et
sundt frokostmåltid efter § 16, stk. 1, for den aldersgruppe,
som barnet tilhører.
Det foreslås i § 83, stk. 4, som bliver stk. 6, at »stk. 3«
ændres til: »stk. 5«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede ændring af § 83, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter
der indsættes to nye stykker i § 83.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2022, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at de foreslåede krav om styrket kom-
munalt tilsyn med dagtilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og
2, samt forslaget om klar hjemmel til at optage et barn i et
dagtilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, træder i kraft den
1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 3, og nr. 6-8 træder i kraft
den 1. januar 2024.
Forslaget indebærer, at der fra den 1. januar 2024 vil være
krav om, at kommunale, selvejende og udliciterede dagin-
stitutioner, privatinstitutioner og puljeordninger vil skulle
efterleve det foreslåede krav om minimumsnormering, jf.
den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås videre med stk. 2, at den foreslåede ændring af
minimumstilskuddet til privat pasning jf. lovforslagets § 1,
nr. 6-8, træder i kraft den 1. januar 2024 parallelt med, at
den foreslåede § 19 a om minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner træder i kraft.
Tilskuddet til privat pasning fastsættes på baggrund af kom-
munernes udgifter til blandt andet daginstitutioner. Forslaget
om at nedsætte minimumstilskudsprocenten til privat pas-
ning til brug for en privatpasningsordning afspejler, at det
foreslåede krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner
foreslås ikke at skulle omfatte private pasningsordninger, og
at de private pasningsordninger derfor ikke skal have del i
midlerne til minimumsnormeringer. Det foreslås derfor, at
nedsættelsen af minimumstilskudsprocenten træder i kraft 1.
januar 2024 samtidig med det foreslåede lovkrav om mini-
mumsnormeringer.
Det foreslås med stk. 3, at kommunerne senest skal overhol-
de kravene i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, den 1. maj 2022.
Forslaget indebærer, at kommunernes arbejde i relation til
implementering af de nye minimumskrav til kommunernes
tilsyn med dagtilbuddene, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2,
igangsættes ved lovens ikrafttræden, hvorefter minimums-
kravene senest 4 måneder efter lovens ikrafttræden vil skulle
være implementeret i alle kommuner.
Det foreslås med stk. 4, at § 1, nr. 1-8 først finder anven-
delse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1.
oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil
gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Forslaget medfører, at den foreslåede styrkelse af kommu-
nernes tilsyn, klar hjemmel til at optage børn fra andre
kommuner, minimumsnormeringer i daginstitutioner og den
ændrede tilskudsprocent til privat pasning ikke vil finde
anvendelse for Rebild Kommune og Helsingør Kommune,
som er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af § 8
i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtil-
budsområdet og folkeskoleområdet.
Forsøget med velfærdsaftalekommuner løber frem til udgan-
gen af september måned 2024. Fra og med den 1. oktober
2024, hvor forsøget er udløbet, vil Rebild Kommune og
Helsingør Kommune være omfattet af de foreslåede regler
om styrkelse af kommunernes tilsyn, minimumsnormeringer
i daginstitutioner og den ændrede tilskudsprocent til privat
pasning.
Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland
og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven
ikke gælde for Færøerne og Grønland.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af 6. okto-
ber 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1162 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af
tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne
udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter
§ 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat
efter § 3 a efterleves.
Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
rammerne for tilsynet.
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstituti-
oner efter § 19, stk. 6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3,
obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger
med tilskud efter §§ 101 og 102, herunder det pædagogiske
indhold, jf. §§ 5 a og b, samt den måde, opgaverne udføres
på, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede indsat-
ser, der er fastsat efter § 3 a, stk. 2, efterleves.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
rammer for tilsynet, herunder beskrive hvordan tilsynet med
det pædagogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og
1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte til-
synsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og
3,
2) hvordan kommunen anvender data, herunder observatio-
ner i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og
3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udar-
bejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal minimum hvert andet år
offentliggøre en tilsynsrapport for hver enkelt daginstitution
efter § 19, stk. 2-5, og institutionslignende puljeordning
med tilskud efter §§ 101 og 102. Kommunalbestyrelsen skal
for daginstitutioner med flere enheder efter § 19, stk. 6,
minimum hvert andet år offentliggøre en tilsynsrapport for
hver enkelt enhed. Kommunalbestyrelsen skal for dagplejen
efter § 21, stk. 2 og 3, og dagplejelignende puljeordninger
med tilskud efter §§ 101 og 102 minimum hvert andet år
offentliggøre en samlet tilsynsrapport for dagplejen. Tilsyns-
rapporten skal offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjem-
meside.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, og klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2-5, og den
måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og
rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves. Kommunalbe-
styrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsy-
net.«.
27
2. Efter § 5 indsættes:
»Tilsyn med det pædagogiske indhold
§ 5 a. Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud
omfattet af § 5, stk. 1, skal føres med udgangspunkt i det
pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. § 8,
stk. 2.
Stk. 2. Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages
anmeldte og uanmeldte besøg i dagtilbud omfattet af § 5,
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet.
Stk. 4. Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med
inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herun-
der skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. §
5 b, stk. 2, samt viden fra tidligere dialog med dagtilbud-
det. Har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med
dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en
handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant
omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.
Stk. 5. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget foretage
observationer i dagtilbuddet.
Stk. 6. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget indgå i
dialog med lederen og medarbejdere i dagtilbuddet.
§ 5 b. Kommunen skal efter et tilsynsbesøg indgå i dialog
med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af
de pædagogiske læringsmiljøer, herunder eventuelle opføl-
gende tiltag. Kommunen skal orientere forældrebestyrelsen
om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmil-
jøer.
Stk. 2. Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet med
kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Den skriftlige
dokumentation skal, i det omfang det er relevant, give kon-
krete anvisninger på opfølgende tiltag, jf. stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn,
hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske lærings-
miljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til
bekymring.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn
og udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at kvaliteten
af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dag-
tilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring. Skærpet
tilsyn skal iværksættes og handleplan udarbejdes i umiddel-
bar forlængelse af, at de alvorligt bekymrende forhold er
konstateret.
28
Stk. 5. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen
af dagtilbuddet og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes
med at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer
eller andre forhold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges
op herpå. Forældrebestyrelsen skal have en orientering om
handleplanen og have mulighed for at komme med bemærk-
ninger. Orienteringen af forældrebestyrelsen og forældrebe-
styrelsens eventulle bemærkninger hertil skal ske hurtigst
muligt.«
§ 26. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og
3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk.2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og
udliciterede daginstitutioner og private dagplejere helt eller
delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i institutionen.
Stk. 3. Privatinstitutioner skal træffe afgørelse om optagelse
i privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise
plads i privatinstitutioner.
§ 28. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune
end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene
3. Efter § 19 indsættes:
Ȥ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter
§ 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og
102, som indebærer, at der minimum er 1 pædagogisk perso-
nale pr. 3 børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2 årige
børn og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i alderssvarende
daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3
år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum 1
pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i måneden
efter, at barnet er fyldt 3 år.
Stk. 3. Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejen-
de og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og
puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 skal opgøres
som et årligt gennemsnit i kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at normeringen i
privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst svarer til den
gennemsnitlige normering i kommunen, jf. stk. 3.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærme-
re regler om opgørelsesmetode for normeringen i daginstitu-
tioner efter stk. 1 og 2.«
4. I § 26 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde
optage et barn fra en anden kommune i et dagtilbud efter §
19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, forud for andre børn. Dette
gælder uanset, om kommunalbestyrelsen har besluttet at luk-
ke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf.
§ 28, stk. 2.«
5. I § 28, stk. 2, indsættes efter »kommunen«: », jf. dog § 26,
stk. 4«.
29
har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug
for dagtilbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke venteli-
sten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitets-
mæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra
kommunen.
§ 83. …
Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste
budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter
til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre
75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32
a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er
optaget i en institutionslignende privat pasningsordning, når
der er et frokostmåltid i ordningen.
Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 skal svare til det tilskud efter
§ 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der
modtager et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, for den
aldersgruppe, som barnet tilhører.
6. § 83, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den budget-
terede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støt-
tepædagog, jf. § 4, stk. 2, i dagplejen til samme aldersgruppe
i kommunen, jf. dog stk. 3 og 4.«.
7. I § 83 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
Stk. 3. Såfremt tilbuddet med den billigste budgetterede net-
todriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog,
jf. § 4, stk. 2, til samme aldersgruppe i kommunen er en
daginstitution, skal tilskuddet udgøre mindst 71 pct. af den
budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter
til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2 i en daginstitution til samme
aldersgruppe i kommunen.
Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 eller stk. 3 kan højst udgøre
75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
8. I § 83, stk. 4, som bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.
5«.
30