L 18 - svar på spm. / MFU spm. 22 om, hvordan man vil sikre, at civilsamfundet ikke mister en beskyttelse og der ikke skabes uklarheder for folk i almindelighed, når adgangen for klagesager i Ligebehandlingsnævnet sidestilles, fra ministeren for ligestilling

Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Fatma Øktem (V), Fatma.Oktem@ft.dk
Birgitte Bergman (KF), Birgitte.Bergman@ft.dk og
Louise Schack Elholm (V), Louise.Elholm@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
22 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma
Øktem (V), Birgitte Bergman (KF) og ikke medlem af udvalget Louise Schack El-
holm (V).
Spørgsmål nr. 22:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre, at civilsamfundet ikke mister en
beskyttelse, og der skabes uklarheder for folk i almindelighed, når adgangen for klage-
sager i Ligebehandlingsnævnet sidestilles?”
Svar:
Jeg henviser til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 1 og 11 (L 18).
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling
Offentligt
L 18 - endeligt svar på spørgsmål 22
Ligestillingsudvalget 2021-22


Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 25. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 18 ), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. oktober 2021 fra FrikirkeNet og
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, jf. L 18 – bilag 3?”
Svar:
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark har i deres be-
mærkninger til Ligestillingsudvalget af 18. oktober fremført, at de mener, lovæn-
dringen og indførelsen af beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og køns-
karakteristika kan føre til begrænsning af ytringsfriheden, at lovændringen skal
værne mod hadtale – ikke indføre nysprog, at utydelighed kombineret med delt be-
visbyde vil skabe utryghed og føre til selvcensur, og at trosbaserede civilsamfunds-
aktører, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker retsposition.
Som det fremgår af forslaget, er LGBTI-personer en særlig udsat gruppe i forhold
til blandt andet diskrimination. Formålet med lovforslaget er at styrke og tydelig-
gøre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og
hadefulde ytringer.
I den forbindelse tydeliggøres beskyttelsen af transpersoner og interkønnede mod
forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Det sker ved at indføre
beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i ligestil-
lingsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, racediskriminationslo-
ven, lov om Ligebehandlingsnævnet samt i straffelovens §§ 81, nr. 6 og 266 b, stk.
1.
Hensigten med lovforslaget er ikke at indføre en bestemt eller ny kønsopfattelse i
samfundet eller indskrænke ytrings- eller religionsfriheden. Derimod har forslaget
til hensigt at forbedre retssikkerheden for transpersoner og interkønnede ved at
gøre den gældende retstilstand eksplicit i lovgivningen. Det er vurderingen, at dette
ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås gennem ændring af bemærkningerne til lov-
forslaget.
Offentligt
L 18 - endeligt svar på spørgsmål 22
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission anfører, at tilføjelsen af begre-
berne ”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarakteristika” i lovgivningen er at
indføre nysprog, og de foreslår, at der i stedet anvendes begrebet ”egen kønsopfat-
telse”. Til det bemærkes, at begreberne allerede i dag anvendes både internationalt
og nationalt, fx af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes bl.a. derfor, at det vil være unø-
digt komplicerende at indføre et nyt begreb som ”egen kønsopfattelse”, når der al-
lerede findes dækkende begreber.
Det bemærkes i øvrigt, at ”kønskarakteristika’ ikke kan rummes i den individuelle
og subjektive forståelse af eget køn, som ligger i begrebet ”egen kønsopfattelse”.
Idet ”kønskarakteristika” dækker over objektivt konstaterbare legemlige egenska-
ber, der kendetegner og differentierer kønnet, fx antallet af X- og Y-kromosomer,
typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvik-
ling.
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark frygter for selvcen-
sur på grund af tydeliggørelse af, at ligestillingsloven beskytter transpersoner og in-
terkønnede mod forskelsbehandling jf. § 2, stk. 3, kombineret med Ligebehand-
lingsnævnets delte bevisbyrde.
Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet allerede i dag behandler sager om for-
skelsbehandling på grund af kønsudtryk og kønsidentitet. Ligesom det er vurderin-
gen, at også forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika er omfattet af lov-
givningen i dag. Det bemærkes endvidere, at Ligebehandlingsnævnet alene kan be-
handle en ytring, hvis det kan påvises, at ytringen er en del af den eller de faktiske
omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller
indirekte forskelsbehandling mod en konkret person, så personen på grund af fx sin
kønsidentitet er blevet behandlet ringere end en anden bliver, er blevet eller ville
blive behandlet i en tilsvarende situation.
En generel offentlige ytring om LGBTI-personer kan ikke behandles af Ligebe-
handlingsnævnet. Det er derfor vurderingen, at der ikke er grundlag for at antage,
at den foreslåede ændring af ligestillingsloven mv. vil føre til selvcensur.
Rammerne for ytringsfriheden er justitsministerens ressort. Der er derfor indhentet
følgende bidrag fra Justitsministeriet:
”Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.1, læg-
ges det til grund, at begreberne kønsidentitet og kønsudtryk allerede i dag er omfat-
tet af anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b om hadefulde ytringer. Det er
uafklaret, om det også gælder kønskarakteristika. Justitsministeriet vurderer dog, at
også kønskarakteristika formentlig vil være at anse som omfattet.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har således til formål at tydelig-
gøre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd.
3
Det bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter udtalelser eller meddelelser, ved
hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af de i be-
stemmelsen oplistede grunde. Det er endvidere et krav, at udtalelsen eller medde-
lelsen fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der-
ved falder udtalelser eller meddelelser, som ikke indebærer, at personer trues, for-
hånes eller nedværdiges, helt uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen.”
I forhold til hvorvidt trosbaserede civilsamfundsaktører, som ikke er et trossam-
fund, stilles i en usikker retsposition, har loven til formål at tydeliggøre og styrke
såvel forurettedes som foruretterens retssikkerhed, idet kønsidentitet, kønsudtryk
og kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af ligestillingslovens
ordlyd. Dette følger af, at forskelsbehandling af transpersoner og interkønnede alle-
rede i dag er omfattet af lovgivningen, og at transpersoner og interkønnede derfor
også i dag vil kunne klage til Ligebehandlingsnævnet. Der er således ikke tale om
en udvidelse af lovens område for så vidt angår beskyttelse mod forskelsbehand-
ling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at anvendelsesområdet for
ligestillingsloven kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling følger af ligestil-
lingslovens § 1 a, stk. 1. Ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, omfatter enhver arbejdsgi-
ver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksom-
hed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjene-
steydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og
private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og fa-
milielivet, samt transaktioner i den forbindelse. Der er ikke foreslået ændringer af
bestemmelsen.
Eksempelvis har Ligebehandlingsnævnet i en KEN nr. 9771 af 17. december 2014
udtalt, at forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et drengeakademi
forbeholdt drenge ikke faldt under lovens anvendelse. Nævnet lagde vægt på, at
fonden efter sine vedtægter varetager et socialt formål, og ikke er en organisation
inden for almen virksomhed i lovens forstand. Endelig lagde nævnet vægt på, at
fondens tilbud til de drenge, som fonden har til formål at hjælpe, er vederlagsfrie.
Spørgsmålet om, hvorvidt fx en bestyrelse vil kunne bede et frivilligt medlem om
at trække sig fra en bestyrelsespost på grund af personens kønsudtryk og/eller
kønsidentitet, vil allerede i dag kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
Det vil i den forbindelse være Ligebehandlingsnævnets opgave indledningsvist at
vurdere, om ligestillingsloven finder anvendelser, og herefter om det er åbenbart, at
klager ikke vil få medhold i klagen. Hvis dette er tilfældet, kan Ligebehandlings-
nævnet afvise klagen. Hvis det ikke er åbenbart, vil den person, der anser sig for
krænket skulle påvise, at der foreligger forskelsbehandling og underbygge sin på-
stand herom med fx skriftligt materiale eller egne og tredjemands udsagn. Der skal
således foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at
der er sket en forskelsbehandling, og at den pågældende derved er blevet behandlet
ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende si-
tuation.
4
Ligebehandlingsnævnet vil endvidere skulle vurdere, om den konkrete sag falder
ind under undtagelserne fra forbuddet mod forskelsbehandling.
I den udgave af lovforslaget, der blev sendt i offentlig høring, indgik der en undta-
gelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, køns-
identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, hvoraf det fremgik, at forbuddet mod
forskelsbehandling kan fraviges, hvis dette er begrundet i et legitimt formål, og
midlerne til at opnå dette mål er nødvendige og hensigtsmæssige. Ved en tekniske
fejl indeholder det fremsatte lovforslag ikke en bestemmelse herom.
På den baggrund vil der blive fremsat et ændringsforslag, der indsætte bestemmel-
sen i ligestillingsloven. Det vil samtidige blive præciseret i bemærkningerne til æn-
dringsforslaget, at legitime formål eksempelvis kan være hensyn til foreningsfri-
hed, blufærdighed, sundhedsfaglige begrundelser samt sportslige aktiviteter.
Det bemærkes i øvrigt, at klagerne i Ligebehandlingsnævnet behandles på skriftligt
grundlag, og at der ikke er mulighed for mundtlig bevisførelse i form af parts- og
vidneforklaringer. Sager, der kræver mundtlig bevisførelse i form af parts- og vid-
neforklaringer, kan som hidtil behandles ved domstolene.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling


Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Birgitte Bergman (KF)
Birgitte.Bergman@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte
Bergman (KF).
Spørgsmål nr. 11:
”Vedrørende den delte bevisbyrde i Ligebehandlingsnævnet, forudser ministeren
da ikke en del dilemmaer, som kommer til at opstå, fordi nogle mennesker identifi-
cerer sig med et andet køn end deres fysiske køn?”
Svar:
Ligebehandlingsnævnet behandler i dag klager over forskelsbehandling, hvor en
person oplever at blive forskelsbehandlet på grund af sin kønsidentitet og kønsud-
tryk, det sker på baggrund af delt bevisbyrde. Nævnet balancerer således allerede i
dag de dilemmaer, der kan være på området.
Som det fremgår af afsnit 2.4 i høringsnotatet af 9. september 2021, er det ved delt
bevisbyrde ikke tilstrækkeligt, at en person føler sig krænket. Den person, der anser
sig for krænket, skal over for Ligebehandlingsnævnet kunne påvise, at der foreligger
forskelsbehandling og underbygge sin påstand med fx skriftligt materiale eller egne
og tredjemands udsagn.
Der skal således foreligge faktiske omstændigheder, der giver anledning til at for-
mode, at der er sket en forskelsbehandling, og at den pågældende derved enten er
blevet behandlet ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en
tilsvarende situation (direkte forskelsbehandling) eller hvis det vil stille personer
særlig ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsud-
tryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer (indirekte forskelsbehand-
ling).
Det bemærkes i øvrigt, at klagerne i Ligebehandlingsnævnet behandles på skriftligt
grundlag med inddragelse af både klager og indklagede. Der er ikke mulighed for
mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Sager, der kræver
mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan behandles ved dom-
stolene.
Offentligt
L 18 - endeligt svar på spørgsmål 22
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling