L 18 - svar på spm. / MFU spm. 20, om kristen forkyndelse og praksis med afsæt i den overbevisning, at der er to biologiske køn, er beskyttet af den frihed, som grundlovens § 67 udtrykker, fra ministeren for ligestilling

Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Fatma Øktem (V), Fatma.Oktem@ft.dk
Birgitte Bergman (KF), Birgitte.Bergman@ft.dk og
Louise Schack Elholm (V), Louise.Elholm@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma
Øktem (V), Birgitte Bergman (KF) og ikke medlem af udvalget Louise Schack El-
holm (V).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren redegøre for, om kristen forkyndelse og praksis med afsæt i den over-
bevisning, at der er to biologiske køn, er beskyttet af den frihed, som grundlovens § 67
udtrykker?”
Svar:
For besvarelsen af spørgsmålet er der indhentede nedenstående bidrag fra Justits-
ministeriet:
”Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter først og
fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn,
gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole
Espersen (1980), side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.),
Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings- og yt-
ringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse eller forbyde
gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke foretages hand-
linger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmag-
ten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som
hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er afskåret
fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund,
hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende
Offentligt
L 18 - endeligt svar på spørgsmål 20
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennem-
føre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at
modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hen-
syn (til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten
må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christen-
sen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har til formål at tydeliggøre retstil-
standen og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-
stika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, jf. Beskæfti-
gelsesministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Ligestil-
lingsudvalg vedrørende lovforslaget. Som det desuden fremgår af lovforslaget og
den nævnte besvarelse, er det en forudsætning for at ifalde straf efter straffelovens
§ 266 b, at en ytring har karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse og er
af en vis grovhed.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring af
straffelovens § 266 b ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 67.”
Jeg har ikke yderligere at tilføje til svaret.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling


Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Fatma Øktem (V)
Fatma.Oktem@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 27. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem
(V).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil lovforslaget medføre, at det fremover vil kunne blive betragtet som en over-
trædelse af straffelovens § 266 b, hvis en person offentligt ytrer, at vedkommende
ikke mener, at der findes andet end to biologiske køn?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har
ressortansvaret for straffeloven. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Det fremgår af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med forsæt
til udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin
race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
En ytring skal således have karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse og
skal efter forarbejderne til bestemmelsen være af en vis grovhed, for at ytringen
omfattes af bestemmelsens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, til-
læg A, spalte 1185 og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimina-
tion, side 34. Det er på den baggrund Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at
en persons blotte tilkendegivelse af, at den pågældende ikke mener, at der findes
andet end to biologiske køn, ikke vil være at anse som en truende, forhånende eller
nedværdigende udtalelse i § 266 b’s forstand.
Det vil dog i sidste ende bero på domstolenes vurdering af samtlige omstændighe-
der i den konkrete sag, om en given udtalelse udgør en overtrædelse af straffelo-
vens § 266 b.
I forlængelse heraf bemærkes det, at det fremgår af lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 3.2.1.1, at det lægges til grund, at begreberne ”kønsidentitet” og
”kønsudtryk” allerede i dag er omfattet af anvendelsesområdet for straffelovens §
Offentligt
L 18 - endeligt svar på spørgsmål 20
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
266 b om hadefulde ytringer. Det er uafklaret, om det også gælder kønskarakteri-
stika. Det er dog Justitsministeriet vurdering, at også kønskarakteristika formentlig
vil være at anse som omfattet.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har således til formål at tydelig-
gøre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ord-
lyd.”
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling