Orientering om overskud på synsgebyrordningen, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til TRU
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l90/bilag/1/2481506.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 17. november 2021 2021-3554 Synsgebyret Lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Vejsidesyn af motorcykler m.v.), hvor vi bl.a. tilvejebringer det ret- lige grundlag for, at Færdselsstyrelsen kan udføre vejsidesyn af mo- torcykler fremsættes i denne uge. I lovforslaget fremgår en ændring af den bestemmelse i synsloven, som fastsætter, at synsvirksomhederne skal betale et gebyr på i dag 19 kr. pr. syn, omsyn eller toldsyn til staten. Taksten er i dag regule- ret direkte i synslovens § 15 og bliver endvidere årligt pristalsregu- leret, så der p.t. opkræves 21 kr. pr syn. Synsgebyret blev indført i 2004 og har været anvendt til Færdsels- styrelsens udgifter på syns-, omsyns- og toldsynsområdet, herunder til tilsyns- og kontrolforanstaltninger som fx vejsidesyn. Ordningen er efter loven tænkt som en omkostningsbestemt ordning, hvorefter Færdselsstyrelsens indtægter fra synsgebyret skal balancere med styrelsens udgifter på området. Transportministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at der gennem en årrække er genereret et overskud på synsgebyret, der ul- timo 2021 forventes at være på 50,5 mio. kr. Dette overskud skal nedbringes igen, således at der etableres ba- lance mellem indtægter og udgifter over en 4 årig periode. Færdsels- styrelsen har i den forbindelse gennemgået området med henblik på at identificere, hvilke udgifter der vil skulle finansieres via synsge- byret i den kommende periode. Færdselsstyrelsen har på den bag- grund og i lyset af planlagte/forventede udgifter inden for ordningen genberegnet satsen og forventer, at satsen for synsgebyret vil blive fastsat til 17 kr. For at sikre en mere smidig adgang til at regulere taksten for syns- gebyret, foreslås det med det fremsatte synslovforslag, at taksten for synsgebyret fremover fastsættes ved bekendtgørelse og ikke direkte i synsloven. Dermed bliver det muligt at justere gebyrtaksten admi- nistrativt ved bekendtgørelse uden at ændre i synsloven, således at Offentligt L 90 - Bilag 1 Transportudvalget 2021-22 Side 2/2 det løbende smidigt kan sikres, at udgifter og indtægter balancerer på ordningen. De formål, som gebyret kan anvendes til at udgiftsfinansiere, vil fortsat fremgå direkte af loven. Jeg ser frem til lovbehandlingen af lovforslaget. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht