L 18 - svar på spm. 15 om, hvilke elementer af lovforslaget der er nye i forhold til den nuværende retsstilling for lgbti-personer og retspraksis på området, fra ministeren for ligestilling

Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Fatma Øktem (V)
Fatma.Oktem@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 3. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma
Øktem (V).
Spørgsmål nr. 15:
”Formålet med at indsætte begreberne ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-
stika” i ligestillingsloven, ligebehandlingsloven, straffeloven og forskelsbehandlings-
loven m.v. er ifølge lovforslagets bemærkninger at sikre en eksplicit retsbeskyttelse af
LGBTI-personer mod forskelsbehandling i og uden for arbejdsmarkedet, men de fore-
slåede ændringer har ikke til hensigt at ændre på den nuværende retsstilling og praksis
på området. Vil ministeren redegøre detaljeret for, hvad lovforslaget de facto ændrer?
Hvilke elementer af lovforslaget er med andre ord noget nyt i forhold til den nuvæ-
rende retsstilling for LGBTI-personer og retspraksis på området?”
Svar:
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i ligestillingsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 751 af 26. april 2021, som gælder uden for arbejdsmarkedet, indsættes et
forbud mod forskelsbehandling, herunder chikane på grund af seksuel orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Lovforslaget indeholder en styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på
grund af seksuel orientering. Efter gældende ret er homo- eller biseksuelle beskyt-
tet mod forskelsbehandling i racediskriminationsloven, hvor anklagemyndigheden
vurderer, om der skal rejes sag ved domstolene. Derudover er det usikkert om race-
diskriminationsloven beskytter mod indirekte forskelsbehandling og chikane på
grund af seksuel orientering.
Det vil være nyt, at Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at behandle klager
om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet,
og at der dermed bliver mulighed for en godtgørelse, hvis klager får medhold. Li-
gebehandlingsnævnet vil herefter kunne behandle klager over forskelsbehandling
på baggrund af seksuel orientering uanset om forskelsbehandlingen har fundet sted
Offentligt
L 18 - endeligt svar på spørgsmål 15
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Derudover bliver det med lovforslaget ty-
deligt, at indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering er
forbudt også uden for arbejdsmarkedet.
Endelig vil det være nyt, at Institut for Menneskerettigheder får et klart mandat til
at rejse klagesager på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet og
lave analyser på området.
I forhold til beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsud-
tryk og kønskarakteristika, vil der ikke være tale om en ny beskyttelse, men alene
om en tydeliggørelse af den eksisterende beskyttelse af transpersoner og interkøn-
nede.
Det fremgår af lovforslaget, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af sek-
suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke medfører en
videre pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed, hvilket er i tråd med
Ligebehandlingsnævnes praksis. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod for-
skelsbehandling stilles nye krav om særlige fysiske faciliteter. Der vil derimod
være en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer for-
søges løst i mindelighed, når de opstår.
I forhold til forslaget om, at indsætte beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsud-
tryk og kønskarakteristika i forskelsbehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse 1001
af 24. august 2017, som gælder inden for arbejdsmarkedet, vil dette være en tyde-
liggørelse af gældende ret.
Tilsvarende indeholder lovforslaget et forslag om, at det tydeliggøres, at det er en
skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, at en forbrydelse, f.eks. vold eller
trusler, er motiveret af, at forurettede er transperson eller interkønnet. Ligesom det
gøres tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse i en vi-
dere kreds, hvor en person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af, at ved-
kommende er transperson eller interkønnet, er strafbare. Dette gøres ved, at begre-
berne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i straffelovens §
81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021.
Beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes
desuden i racediskriminationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september
1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, med henblik på at tydeliggøre,
at der kan rejses en straffesag i tilfælde af overtrædelse af forbuddet mod diskrimi-
nation af LGBTI-personer på baggrund heraf.
Det fremgår endvidere af lovforslagets afsnit 3.2.2., at straffelovens § 266 b ikke i
dag yder en særlig beskyttelse af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på
grund af et handicap. Med lovforslaget vil beskyttelsen mod hånede eller nedværdi-
gende udtalelser, som i dag gælder for race, hudfarve, nationale eller etniske oprin-
delse, tro eller seksuelle orientering, som noget nyt også gælde, når udtalelserne
fremsættes på grund af en persons handicap.
3
Herudover foreslås mindre lovtekniske justeringer.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.3. og 3.2.3.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling