Fremsat den 17. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Tilhører sager:
Aktører:
DA688
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l87/20211_l87_som_fremsat.pdf
Fremsat den 17. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed og ophævelse af bemyndigelser om omlagt undervisning og standpunktskarakter på prøvefri skoler) § 1 I lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november 2021, som ændret ved lov nr. 2084 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 2. I § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«. 3. § 4, stk. 2, ophæves. 4. I § 7, 2. pkt., udgår »2021«. 5. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »23. december 2021« til: »18. april 2022«. 6. I § 12, stk. 4, ændres »16. november 2021« til: »24. juni 2022«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 23. december 2021. Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta- gelse. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om hånd- tering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddan- nelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 for- bliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om midlertidi- ge foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk- somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2021-22 Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21/23276 DA000688 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Forlængelse af lovens gyldighed 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve- jelser 2.1.3. Den foreslåede ordning 2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af regler om omlagt undervisning 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve- jelser 2.2.3. Den foreslåede ordning 2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve- jelser 2.3.3. Den foreslåede ordning 3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Covid-19 har siden marts 2020 i væsentligt omfang påvirket dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed på Kulturministeri- ets område. Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foran- staltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøj- skoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødloven), som ændret ved § 73 i lov nr. 285 af 27. februar 2021, lov nr. 286 af 27. februar 2021 og lov nr. 2048 af 14. november 2021, blev der gennemført en lov for at tage højde for konsekvenserne af covid-19. Nødloven med ovennævnte ændringer er bekendtgjort som lovbekendtgø- relse nr. 2050 af 15. november 2021. Nødloven har sikret rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekter af nedlukning eller restriktioner i henhold til epidemiloven efter genåbningen som følge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud m.v., skoler og uddannelsesinstitutioner samt fol- kehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed. Selvom elever, kursister og deltagere efter genåbningen i foråret 2021 har kunnet møde på skoler og uddannelsessteder, har der været restriktioner efter epidemiloven, der har betydet, at den almindelige undervisning mv. ikke har kunnet gen- nemføres, hvorfor det har været nødvendigt at gennemføre nødundervisning. Endvidere har nødloven skabt rammer for gennemførelsen af prøver og eksamener, vejledning og opta- gelse og for økonomiske forhold, hvor dagtilbud m.v., insti- tutioner og undervisningen har været berørt af nedlukning m.v. Det følger af nødlovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at loven ophæ- ves den 23. december 2021. Forlængelsen til den 23. december 2021 ved lov nr. 2048 af 14. november 2021 er sket på baggrund af, at virus ses fortsat at være i omløb, særligt i aldersgruppen 5-14 år, selv- om en stor andel af danskerne fra 12 år og op er fuldt vacci- nerede for covid-19 på nuværende tidspunkt. Endvidere er baggrunden for forlængelsen til den 23. december 2021, at da smitten blandt de unge forsat er opadgående og primært ses at være drevet af lokale smitteudbrud, er der forsat risi- ko for, at børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne komme til at stå i en situation, hvor dagtilbud, skoler eller undervisningsinstitutioner m.v. på ny berøres af restriktioner i henhold til epidemiloven, der indebærer nedlukninger af enkelte dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v., eller restriktioner, hvorefter det ikke vil være muligt at gen- nemføre det almindelige tilbud. Der kan i sådanne situatio- ner være behov for at gennemføre nødundervisning. Det kan også være, at nødundervisningen får betydning for mulighe- derne for at aflægge prøver og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser. Det er ikke afgørende for den enkelte elev, kursist eller deltagers behov for nødundervisning, om samtlige skoler eller uddannelsesinstitutioner i landet er lukket ned eller er berørt af restriktioner efter epidemiloven, der betyder, at den almindelige undervisning helt eller delvist ikke kan gennemføres. Der vil således også kunne være behov for at gennemføre nødundervisning, hvis der alene er tale om nedlukninger i enkelte kommuner eller på en enkelt uddan- nelsesinstitution som følge af et lokalt smitteudbrud. Der vil således fortsat kunne opstå en situation, hvor nedluk- ninger af skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. eller indfø- relse af restriktioner efter epidemiloven må gennemføres, hvilket vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan opret- holdes. Der kan derfor fortsat opstå situationer, hvor der er behov for at gennemføre nødundervisning. Der vil også fortsat være risiko for, at mulighederne for at aflægge prøver 2 og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser berøres af restriktioner mod covid-19. Denne situation er ikke ændret, hvorfor der er behov for en forlængelse af nødloven ud over den 23. december 2021 for at sikre, at der fortsat kan iværksættes nødundervisning og andre foranstaltninger efter nødloven for at afbøde effekter af nedlukninger eller restriktioner i henhold til epidemilo- ven, der berører dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstituti- oner. Det følger af epidemiloven, hvilke restriktioner der kan indføres. Nødloven sikrer rammerne for, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i videst muligt om- fang kan afbøde effekter heraf for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere. Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af nødloven udskydes til den 18. april 2022, da det fortsat er usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren og for- året. Forslaget indeholder endvidere en mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan udskyde nødlovens ophævelse til den 24. juni 2022 for at kunne imødegå, at covid-19 afhængig af smittetrykket i foråret 2022 vil kunne få konsekvenser helt frem til skoleårets afslutning. Forlæn- gelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en eventuel yderligere administrativ forlængelse af nødlovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for indførelse af restriktioner for skoler m.v., herunder lukninger af skoler. Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret 2022 vurde- re, hvorvidt det til den tid må vurderes, at der i 2. halvår af 2022 stadig er behov for en særlig lovgivning på de områ- der, som nødloven gælder for til håndtering af en eventuelt fortsat eksisterende covid-19-situation og vil i givet fald fremsætte lovforslag herom. Med lovforslaget foreslås endvidere ophævelse af to bemyn- digelsesbestemmelser om fastsættelse af regler om omlagt undervisning og adgang til at fastsætte regler om, at der skal gives standpunktskarakterer eller anden form for bedømmel- se til elever i prøvefri skoler, da de ikke vurderes nødven- dige. For så vidt angår bemyndigelsen om omlagt undervis- ning, vurderes det, at der i den nuværende situation alene vil være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt. For så vidt angår bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler har bemyndigelsen ikke været benyttet, da det i forbindelse med nedlukningerne siden marts 2020 har været muligt at finde andre løsninger. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Forlængelse af lovens gyldighed 2.1.1. Gældende ret Med nødloven blev gennemført en rammelov for at tage højde for den særlige situation, der opstod med covid-19 i marts 2020. Nødloven skulle oprindeligt ophæves den 1. marts 2021, men ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 blev ophævelsen udskudt til den 31. juli 2021 med mulighed for, at nødlovens ophævelse kunne udskydes administrativt yderligere til den 16. november 2021 under særlige omstændigheder. Med særlige omstændigheder forstås situationer, hvor det inden nødlovens ophævelse den 31. juli 2021 må konstateres, at der efter den 31. juli 2021 stadig er eller må forventes at være gældende restriktioner efter epidemiloven, eller der er risiko for, at der kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt på ny at indføre restriktioner efter epidemiloven, fx som følge af at der endnu ikke er blevet tilbudt vacciner til alle, eller der er risiko for lokale smitteudbrud. En forlæn- gelse vil kunne ske frem til den 16. november 2021, men det forudsættes, at en eventuel forlængelse alene sker for en så kort periode som muligt. Ved aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemo- kratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkepar- ti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke- parti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af fag- lige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser var der enighed om, at nødloven forlænges til den 16. november 2021, så der parallelt kan fremsættes lovforslag om en række udvidende frihedsgrader til skoler og kommuner på folkeskoleområdet. Ved bekendtgørelse nr. 1303 af 16. juni 2021 om udskydelse af ophævelse af lov om midlertidige foranstaltninger på bør- ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 blev ophævelsen af nødloven udskudt til den 16. november 2021. Ved lov nr. 2048 af 14. november 2021 blev nødlovens op- hævelse yderligere udskudt til den 23. december 2021. Der henvises til lovforslag nr. L 61 om ændring af lov om mid- lertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområ- det og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed), der blev fremsat den 10. november 2021 af børne- og undervisnings- ministeren. Med nødloven er der hjemmel til at sikre rammerne for i vi- dest muligt omfang at afbøde effekterne af foranstaltninger mod covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop- lysende virksomhed. Børne- og undervisningsministeren har hidtil anvendt be- myndigelserne i nødloven til at fastsætte en række bekendt- gørelser for i videst muligt omfang over for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. at afbøde effekter af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til epidemilovens bestemmelser for at inddæmme eller forebygge udbredelse af covid-19. Det gælder eksempelvis nærmere regler om 3 dimensionering i dagtilbud m.v., regler om nødundervisning, regler om procedurer for de lokale beslutninger om iværk- sættelse af nødundervisning og regler for overgangen fra nø- dundervisning til den almindelige undervisning. Det gælder endvidere regler om prøver, herunder om central og lokal aflysning af prøver og ophøjelse af standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For erhvervsuddannelser og arbejdsmar- kedsuddannelser er der særskilt fastsat regler, som giver institutionerne adgang til på forskellige områder at fravige reglerne i lovgivningen om disse uddannelser, herunder bl.a. om midlertidig bedre adgang til skolepraktik. Disse regler er fastsat i tæt samspil med de regler, som løbende er fastsat i henhold til epidemiloven om forholdene på dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder om lukninger af skoler og institutioner m.v. og ved den efterfølgende gradvi- se og kontrollerede genåbning af skoler og institutioner m.v. Børne- og undervisningsministeren har i sin anvendelse af nødlovens bemyndigelser haft en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i en politisk følgegruppe med partiernes ordførere på børne- og undervisningsområdet. Regler om omlagt undervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse samt overgangsregler om beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse kan efter ikraft- trædelsen af lov nr. 286 af 27. februar 2021 alene udste- des, hvis der ikke er flertal i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Tilsvarende gælder regler om udskydelse af nød- lovens ophævelse frem til den 16. november 2021. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte en frist for følge- gruppens tilbagemelding. Kravet om forelæggelse for føl- gegruppen og konstatering af, at der ikke er flertal imod reglerne i følgegruppen, omfatter ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Der henvises i den forbindelse til betænkning af 4. februar 2021 til lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg B. Samtidig har Børne- og Undervisningsministeriet haft en tæt dialog og kontakt med relevante interessenter, bl.a. ved jævnlige virtuelle fællesmøder og høringer om udkast til de regler, som efter ministeriets vurdering – ofte på baggrund af input fra interessenterne eller direkte fra kommuner, insti- tutioner, ledere, lærere, forældre og deltagere i undervisning – var brug for at udstede i medfør af nødloven. Kulturministeren har hidtil anvendt nødlovens bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser, der sikrede, at folkehøjsko- ler kunne modtage driftstilskud efter lov om folkehøjskoler på trods af faldende aktivitet som konsekvens af restriktio- ner som folkehøjskolerne er underlagt til forebyggelse og afhjælpning af covid-19. Derudover er der udstedt bekendt- gørelser, der har til formål at afbøde de afledte virkninger på den folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt fol- keoplysende foreningsarbejde, som ville være eller kunne være en følge af de foranstaltninger, som træffes som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Der har efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering været en meget høj grad af åbenhed og involvering i forbin- delse med anvendelsen af nødloven, selvom situationen har været præget af en ofte uforudsigelig og udfordrende smitte- situation, der har haft indvirkning på undervisning og prøver og på dagligdagen for dagtilbud, skoler og uddannelsesinsti- tutioner m.v. Det gælder også for forældre og familier og for borgere, der som følge af krisens alvorlige effekter for virksomheder og deres medarbejdere, eller som på grund af ledighed, bl.a. har haft brug for tilgængelige og gode undervisnings- og uddannelsestilbud. Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller har været iværksat restriktioner efter § 33 i epidemiloven el- ler regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det be- mærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at der er tale om en samfundskritisk sygdom efter regler fast- sat af sundhedsministeren i henhold til epidemiloven. Co- vid-19 blev den 10. september 2021 nedkategoriseret, så covid-19 ikke længere skulle anses som en samfundskritisk sygdom. Epidemikommissionen har den 8. november 2021 indstillet, at covid-19 igen kategoriseres som en samfunds- kritisk sygdom. Covid-19 er ved bekendtgørelse nr. 2025 af 9. november 2021 om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom kategoriseret som en samfundskri- tisk sygdom. Bekendtgørelsen ophæves den 11. december 2021. Der er ikke aktuelt fastsat regler i medfør af epidemi- lovens § 34, hvorfor det på nuværende tidspunkt alene er i forhold til påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33, at der vil kunne være behov for at afbø- de effekterne for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop- lysende virksomhed. Formålet med nødloven er at sikre muligheden for, at ele- ver, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med nødloven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag efter foranstaltninger og restriktioner er ophævet, indtil si- tuationen er normaliseret, fx i dagtilbud m.v. § 1 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under- visningsministeren til for dagtilbud m.v., der er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven at fast- sætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk læ- ringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder for tilbud efter dagtilbudsloven. § 2 i nødloven indeholder bestemmelser om nødundervis- ning på private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af for- 4 anstaltninger efter epidemiloven. § 2 indeholder endvidere bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om nødundervisning, omlagt undervisning, når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og om aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik. § 3 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under- visningsministeren til fastsættelse af regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis skole eller uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foran- staltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndi- gelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivnin- gen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarak- terer el.lign., skal gives sådanne for elever, kursister eller deltagere. § 4 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under- visningsministeren til fastsættelse af regler om vejledning til og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde føl- gerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offent- lige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som føl- ge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. § 5 i nødloven bemyndigelse til børne- og undervisningsmi- nisteren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisnings- ministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, hvor- efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på at ydelser kan udbetales til arbejds- givere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. § 6 i nødloven indeholder bestemmelser om, at der kan ydes særlige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelses- institutioner og andre institutioner, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. Der er endvi- dere bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmel- ser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf om de statslige til- skud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. § 7 i nødloven indebærer, at deltagerbetaling opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det gælder i situationer, hvor skolerne og institutionerne er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltnin- ger, som betyder, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, nødundervisning eller tilbud om kost og logi på kostafde- linger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefri- tidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, Det indebærer således bl.a., at virksomheder, elever, kursister m.v. fortsat skal betale deltagerbetaling vedrørende kurser og uddannel- sesaktivitet, de har tilmeldt sig, selvom de i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, men hvor den erstattes af nødundervisning. Tilsvarende vil forældre skul- le betale for plads i kommunale skolefritidsordninger og elever og kursister skal fortsat betale for kost og logi på kostafdelinger, selvom adgangen til kost og logi er begræn- set. Kommunerne skal ligeledes betale for aktivitet, der var aftalt gennemført under reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019, under en periode med midlertidig lukning af tilbuddene. Loven indebærer, at deltagerbetalingen m.v. dog højest kan udgøre skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikraft- trædelse til lovens ophævelse i 2021. § 8 i nødloven indebærer, at finder børne- og undervisnings- ministeren, at virksomhed på en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af sine undervisningsakti- viteter, ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter lovens § 2, § 3 eller § 4, kan ministeren udstede påbud til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den pågældende virksomhed. For sådanne påbud gælder bestem- melser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. § 9 i nødloven indebærer, at har børne- og undervisningsmi- nisteren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervis- ningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Der er endvidere bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigel- sen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for mini- steren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved. § 10 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministe- ren til fastsættelse af regler for tilbud om kurser og under- visning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har væ- ret omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om folkehøj- skoler og regler fastsat i medfør heraf, herunder om bereg- ning af statstilskud, elevbetaling, beregning af årselever m.v. 5 § 11 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministe- ren til fastsættelse af regler for tilbud inden for den frie fol- keoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende vok- senundervisning og det frie folkeoplysende foreningsarbejde samt for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af foran- staltninger iværksat efter epidemiloven, fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om støtte til fol- keoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunale tilskud og statslige tilskud. Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med nødlovens ophævelse i henhold til nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsætte overgangsordninger for at sikre smidi- ge overgange og fleksible løsninger med henblik på at afbø- de uhensigtsmæssigheder for børn og elever eller dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. ved tilbagevenden til normalsituationen. Det kan fx også være i forbindelse med opfølgning på de økonomiske hjælpepakker, der vedrører uddannelsesinstitutioners virksomhed, også efter at restrikti- oner efter epidemiloven er bortfaldet eller ophævet, eller i forhold til ændringer i institutionernes tilskudsvilkår som følge af covid-19-situationen, herunder fx nedsættelse af elevtalskrav el.lign. Overgangsregler vil fx også kunne omfatte ændringer i de prøver og eksamener, der skal aflægges af elever, kursister m.v. på baggrund af undervisning, der har været berørt af restriktionerne efter epidemiloven. Der er bl.a. med henblik på nødlovens ophævelse den 16. november 2021 fastsat overgangsregler om gennemførelse af prøver i folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb, hvor elevers undervisning op til prøverne har været berørt af foranstaltninger efter epidemiloven, jf. bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for fol- keskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af lov om midlertidi- ge foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk- somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Overgangsreglerne vil endvidere kunne omfatte omlægnin- ger og ændringer af undervisningen i forbindelse med over- gangen til de almindelige rammer med henblik på at sikre, at elever og kursister, der som følge af restriktionerne ikke har modtaget den almindelige undervisning, samlet har fået tilbudt undervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Der vil herunder også kunne blive tale om omlæg- ninger i fx de gymnasiale ungdomsuddannelser med henblik på at understøtte elever med eventuelt fagligt efterslæb i for- hold til den undervisning, de normalt ville have fået tilbudt i grundskolen. Det kan fx også gælde særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers tilbagevenden til skoleundervis- ning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet har haft mu- lighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der ikke længere er nedlukning. Overgangsordninger må grundlæggende forventes at kunne få et bredt anvendelsesområde og vil skulle tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvad der er og siden hen måtte vise sig at være et reelt behov for. Der henvises for en nærmere beskrivelse af den påtænkte brug af bemyndigelsen til at fastsætte overgangsregler i øvrigt til svar på L 140 – spørgs- mål 57 og 97 (folketingssamling 2019-20), som blev stillet i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om midlerti- dige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk- somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 140 som fremsat. Det bemærkes, at overgangsordninger vil blive udstedt i regler, hvis gyldighed løber længere end hjemmels- lovens gyldighed, og at sådanne regler vil kunne ændres, så længe de er gyldige, forudsat at sådanne ændringer ligger inden for det ophævede hjemmelsgrundlag. 2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og udsigterne til krisens udstrækning i tiden frem mod dens fulde afslutning gør det efter Børne- og Undervisningsmi- nisteriets vurdering påkrævet at forlænge nødlovens gyldig- hedsperiode. Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden fra den 5. no- vember 2021 til den 10. november 2021 givet 5 påbud efter epidemilovens § 33, der har betydet, at elever i grundskoler er blevet sendt hjem. Det er Børne- og Undervisningsmini- steriets vurdering, at der hen over vinteren og foråret kan blive tale om, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutio- ner m.v. vil være i risiko for at få påbud efter epidemilovens § 33. Den enkelte elev, kursist, deltager m.v. på skoler, uddannel- sesinstitutioner m.v., der får påbud om restriktioner, herun- der evt. en lukning, fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33 vil stå i en situation, hvor vedkommen- des undervisning er berørt af restriktioner og vil derfor kun- ne have behov for, at der iværksættes nødundervisning eller fx ske tilpasning af prøver m.v. Det bemærkes, at særligt i en situation, hvor det kun er en mindre gruppe af elever, kursister eller deltagere m.v., der er berørt af restriktioner, vil disse kunne blive stillet væsentlig anderledes end elever, kursister og deltagere m.v., der ikke har været berørt af restriktioner. Der vil derfor også i denne situation være et behov for at kunne gennemføre nødundervisning og anven- de de øvrige redskaber i nødloven til at afbøde effekterne af sådanne foranstaltninger. Børn, elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud, sko- ler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil derfor stadig kunne komme til at stå i en situation, hvor restriktioner i henhold til epidemilovens § 33 eller § 34 vil indebære nedlukninger eller andet af dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner 6 m.v., der betyder at, det almindelige tilbud ikke kan gen- nemføres. Det vil særligt på skoler og uddannelsesinstitutio- ner kunne betyde, at der kan blive behov for at gennemføre nødundervisning. Det kan også være restriktioner, der er rettet mod personalet i skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v., der som følge deraf må overgå til nødundervisning, fx fordi personalet er hjemsendt i isolation. Det kan også være, at nedlukningen eller andre restriktioner får betydning for mulighederne for at aflægge prøver og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser. 2.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at ophævelsen af nødloven sker den 18. april 2022 med mulighed for, at børne- og undervisningsministe- ren kan udskyde nødlovens ophævelse yderligere til den 24. juni 2022. Baggrunden er, at det er usikkert, hvordan smitte- trykket vil udvikle sig over vinteren og foråret, herunder om det i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne blive nødvendigt at indføre foranstaltninger, der vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan gennemføres helt frem til skoleårets afslutning og sommerprøverne i 2022. Forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en eventuel yderligere administrativ forlængelse af nød- lovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for, at der efter epidemiloven kan indføres restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesin- stitutioner m.v., herunder lukninger af skoler. Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret 2022 vurde- re, hvorvidt der i 2. halvår af 2022 stadig er behov for en særlig lovgivning på de områder, som nødloven gælder for, til håndtering af en eventuelt fortsat eksisterende covid-19- situation og vil i givet fald fremsætte lovforslag herom. Det vurderes, at der fortsat vil være behov for nødloven frem til den 18. april 2022, da der kan være forhold, som fortsat nødvendiggør restriktioner efter epidemiloven med henblik på at nedbringe smitten med covid-19. De evt. iværksatte restriktioner efter epidemiloven har sådanne konsekvenser for de berørte børn, elever, kursister og delta- gere og deres dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., at der fortsat er behov for adgangen til at kunne iværk- sætte nødundervisning eller fastsætte regler, der supplerer eller fraviger bestemmelserne om dagtilbud m.v., om under- visning, beviser, prøver, eksamener, vejledning, optagelse, ydelser, tilskud mv. på Børne- og Undervisningsministeriets område og lovgivningen på folkehøjskoleområdet og om den frie folkeoplysende virksomhed. Det bemærkes, at udskydelsen af nødlovens ophævelse den 23. december 2021 ikke ændrer ved, at nødloven alene vil skulle gælde i den periode og i det omfang, der er iværksat restriktioner efter epidemiloven for at inddæmme og fore- bygge udbredelsen af covid-19. Der vil ved ophævelsen af nødloven endvidere kunne for- ventes at blive behov for at fastsætte særlige overgangsord- ninger for at sikre elever og kursister, der som følge af restriktioner efter epidemiloven i en periode ikke har mod- taget den almindelige undervisning, men nødundervisning, ikke i deres videre uddannelse stilles ringere end de ville være stillet, hvis de havde modtaget den almindelige under- visning. Disse overgangsregler vil fortsat skulle have samme omfang som beskrevet i afsnit 2.1.1. ovenfor. Det bemær- kes, at sådanne overgangsregler også vil kunne fastsættes tidligere end i forbindelse med nødlovens ophævelse. Der kan fx med hensyn til overgangsregler for prøver i sommer- terminen 2022 kunne blive behov for at fastsætte sådanne regler i rimelig tid inden prøveterminen, fx i januar eller februar i 2022. Det kan bl.a. være begrundet i, at prøverne skal gennemføres på baggrund af undervisning, der er gen- nemført som nødundervisning, som følge af restriktioner efter epidemiloven i efteråret 2021. Det bemærkes, at overgangsregler, der allerede er udstedt i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., uanset videre- førelsen af nødloven forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler udstedt i medfør af nødloven eller ophæves. Der er fx fastsat regler vedrørende fleksibilitet ved afviklingen af visse prøver i perioden fra og med den 3. november 2021 til og med den 15. marts 2022 og i sommerterminen 2022, jf. bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp- ning i forbindelse med covid-19. Disse regler vil fortsat være gældende selvom nødloven forlænges. Særligt med hensyn til afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er udfærdiget til elever, kursister eller deltagere, hvis prøver eller eksamener har været omfattet af regler fastsat efter nødlovens § 3 bemærkes, at disser beviser også efter nødlovens ophævelse vil have samme retsvirk- ning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbevi- ser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelses- lovene. Med hensyn til deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgiv- ningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19- foranstaltninger, indebærer forslaget, at rammerne for delta- gerbetaling under en lukning også videreføres indtil loven ophæves. For nærmere om forlængelsen af lovens gyldighedsperiode henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne hertil. Om videreførelse af rammerne for deltagerbetaling under en lukning henvises til lovforslagets § 1, nr. 4. 2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af regler om omlagt undervisning 2.2.1. Gældende ret Det fremgår af § 2, stk. 2, 2. pkt., i nødloven, at børne- og 7 undervisningsministeren kan fastsætte regler om omlægnin- ger i den almindelige undervisning (omlagt undervisning), når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og når be- hovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning har medført, at uddannel- sens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågæl- dende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige undervisning. 2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser Ved bekendtgørelse nr. 508 af 25. marts 2021 om undervis- ning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led i fore- byggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, blev der fastsat regler for omlagt undervisning. Reglerne blev op- hævet ved udgangen af skolåret 2020/21, jf. bekendtgørelse nr. 1424 af 27. juni 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Det vurderes, at der i den nuværende situation alene vil være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt., til at fastsætte regler om omlægning af undervisning. Det bemærkes, at nedlukningerne og de efterfølgende hjem- sendelser og nødundervisning siden marts 2020 har betydet både faglige og trivselsmæssige problemer for elever, delta- gere og kursister. For at håndtere dette er der med hjemmel i nødlovens bestemmelse om omlagt undervisning fastsat reg- ler om en række frihedsgrader til skoler, uddannelsesinstitu- tioner og kommuner med henblik på at støtte elever, deltage- re og kursisters faglige udvikling som led i udmøntningen af aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokra- tiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar- ti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 og bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstalt- ninger mod covid-19. Den 7. oktober 2021 fremsatte børne- og undervisningsmi- nisteren lovforslag nr. L 35 om ændring af lov om folke- skolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22) med henblik på videreførelse af frihedsgaderne på folkeskoleområdet også efter den 16. november 2021. Lov- forslaget blev vedtaget som lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), hvorfor frihedsgra- derne på folkeskoleområdet også vil være gældende efter den 23. december 2021. Bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 vil snarest efter den 16. november 2021 blive ophævet af ordensmæssige grunde, da bekendtgørelsen er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22). For ungdoms- og voksenuddannelsesområdet vil de fastsat- te frihedsgrader kunne videreføres for resten af skoleåret 2021/22 som led i overgangsordninger i henhold til nødlo- ven. 2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at børne- og undervisningsministerens bemyn- digelse til at fastsatte regler om omlagt undervisning ophæ- ves. Reglerne i bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Friheds- grader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22). Med hensyn til bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ung- domsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 indebærer den ikke fravigelser efter den 31. de- cember 2021, hvorfor den med lovforslagets § 2, stk. 3, op- retholdes indtil den ophæves eller afløses af overgangsregler udstedt i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Oprethol- delsen ændrer ikke ved virkning af bekendtgørelsens regler i forhold til deres tidsmæssige udstrækning efter bekendtgø- relsen. For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til fastsæt- telse af regler om omlagt undervisning henvises til lovfor- slagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil. Om opretholdelsen af bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ung- domsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærk- ningerne hertil. 2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler 2.3.1. Gældende ret Det fremgår af nødlovens § 4, stk. 2, at børne- og under- visningsministeren kan fastsatte regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden for form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde 8 optagelsesprøver, som følge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven. 2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser Børne- og undervisningsministeren har ikke benyttet be- myndigelsen til at fastsatte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler, da det i forbindelse med nedlukningerne siden marts 2020 har været muligt at finde andre løsninger således, at elever fra prøvefri skoler kan søge om optagelse på ungdomsuddannelser på trods af, at det ikke har været muligt at afholde optagelsesprøver. Det bemærkes, at det følger af § 13, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 501 af 23. april 2020 om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen vok- senuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede åb- ning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælp- ningen i forbindelse med covid-19, at prøvefrie skoler kunne meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de øn- skede at være omfattet af regler om afsluttende standpunkt- skarakterer. 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi- nisterens bemyndigelse til at fastsatte regler om, at der skal gives standpunktskarakterer eller anden for form for bedøm- melse til elever på prøvefri skoler, ophæves. For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. 3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål Lovforslagets yderligere muligheder for at afbøde effekter af nedlukning eller foranstaltninger efter genåbningen som følge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstituti- oner m.v. samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennem- fører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ung- domsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater, delmål 4.2., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud m.v. af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen, delmål 4.4., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt og delmål 4.6., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven- ser for det offentlige Lovforslaget indebærer en uændret videreførelse af de ram- mer, der følger af nødloven. Lovforslaget har i forhold til den gældende nødlov ingen nye økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante i forhold til lovforslaget. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget har ingen nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor- gerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag er den 12. november 2021 sendt i høring med frist den 24. november 2021. Baggrunden her- for er, at stillingtagen til en forlængelse af nødloven har beroet på den aktuelle udvikling i covid-19-situationen. De modtagne høringssvar vil blive oversendt til Børne- og Un- dervisningsudvalget senest torsdag ugen før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt: Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervs‐ råd, Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, BUPL, BUPL Lederforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau, Børne- rådet, Børns Vilkår, Børnesagens Fællesråd, Centralorga- nisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dag- højskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsfor- bund (DIF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejleder- forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesam- fund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplys- nings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings 9 Forbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Le- derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen- slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio- ner, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrel- serne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kultur- skoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skole- elever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Besty- relserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatil- synet, De private sociale tilbud, Den uvildige konsulentord- ning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handica- pråd, Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig, DGI, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Ho- vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi- nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fir- maidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folke- ligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige An- satte, FOBU, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Danske Døgninstituti- oner, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktø- rer ved AMU-centrene, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Pri- vatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsor- ganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskoler- ne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesfor- ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for Menneskerettig- heder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdi- strikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands- foreningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen Dan- ske Daginstitutioner, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorgani- sation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Lands‐ forening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rå- det for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslut- ningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Selvejen- de og private institutioners forening (Spifo), Skole og For- ældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædago- gernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TAT (Forenin- gen af tekniske og administrative tjenestemænd), Team Dan- mark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsud- dannelsernes Vejlederforening. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konse- kvenser for stat, kommuner og regio- ner Ingen Ingen Implementerings- konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske kon- sekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for bor- gerne Ingen Ingen Klimamæssige kon- sekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæs- sige konsekvenser Ingen Ingen 10 Forholdet til EU-ret- ten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de principper for im- plementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end mi- nimumskrav i EU- regulering (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter nødlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., kan børne- og un- dervisningsministeren fastsætte regler om omlagt undervis- ning. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæ- ves. Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen til at fast- satte regler om omlagt undervisning ophæves. Det er vur- deringen, at der i den nuværende situation alene vil være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den eksisterende hjemmel i § 2, stk. 2, 4. pkt., til at fastsætte regler om omlægning af undervisning. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 2 Det fremgår af nødlovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren ved fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt. kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivnin- gen på Børne- og Undervisningsministeriets område. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, at § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres, således at »1. og 2. pkt.« ændres til »1. pkt.«. Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, om ophævelse af nødlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og indebærer, at henvisningen til § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår. Med det foreslåede videreføres uændret den gældende be- myndigelse til i forbindelse med regler om nødundervisning at supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fast- sat i medfør heraf. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 3 Det fremgår af nødlovens § 4, stk. 2, at børne- og un- dervisningsministeren kan fastsatte regler om, at prøvefrie skoler skal give standpunktskarakterer eller anden for form for bedømmelse af elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse. Bemyndigelsen har ikke været brugt, idet det under nedlukningerne siden marts 2020 har vist sig muligt at finde andre løsninger med henblik på, at elever fra prøvefri skoler kan komme videre på ungdomsuddannel- ser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, at § 4, stk. 2, ophæves. Det foreslåede vil indebære, at der ikke længere er hjem- mel for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte særlige regler om, at en prøvefri skole skal give standpunkt- skarakterer eller anden for form for bedømmelse af elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 4 I nødlovens § 7 er fastsat nærmere regler om deltagerbe- taling m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område bortset fra dagtilbudsområdet. Det fremgår bestemmelsen, at reguleringen af deltagerbetalingen vedrører perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse 2021. For en nær- mere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, at § 7, 2. pkt., ændres, således at »lovens ophævelse 2021« ændres til »lovens ophævelse«. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at nødloven ikke som først forventet ophæves i 2021, men den 18. april 2022. Det foreslåede vil betyde, at deltagerbetalingen m.v. i for- bindelse med, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, nødunder- visning eller tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skole- 11 hjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige regler, men uanset dette kan deltagerbetalingen m.v. dog hø- jest udgøre skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi, deltagerbeta- lingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse. Med forslaget videreføres således de gæl- dende rammer for deltagerbetaling under en lukning frem til lovens ophævelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 5 Nødlovens § 12, stk. 3, indeholder bestemmelser om, at lovens ophæves den 23. december 2021. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al- mindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, at § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at »23. december 2021« ændres til »18. april 2022«. Det foreslåede vil indebære, at ophævelsen af nødloven udskydes til den 18. april 2022, dermed vil loven være gæl- dende indtil den 18. april 2022. Det bemærkes, at der i forbindelse med tilbagevenden til den almindelige undervisning fortsat kan være behov for at fastsætte særlige overgangsordninger for at sikre, at elever, deltagere og kursister, der har modtaget nødundervisning, ikke stilles ringere end de ville været stillet, hvis de havde modtaget almindelig undervisning. Der vil således fortsat efter nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., i forbindelse med lovens ophævelse i 2022 kunne fastsættes overgangsordninger med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Der kan fx være tale om overgangsordninger i forhold til prøver og eksamener samt ændring af undervisningen med henblik på at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet i øvrigt. Der kan endvidere være behov for overgangsordninger ift. de gymnasiale uddannel- ser med henblik på at sikre tilstrækkelig understøttelse af elever med et fagligt efterslæb i forhold til den undervisning eleverne normalt ville have modtaget i grundskolen. Der kan endvidere være et særligt behov for overgangsordnin- ger på erhvervsuddannelserne ift. elevernes tilbagevenden til skoleundervisning i forbindelse med, at eleverne i lukke- perioden i stedet har været i praktik i en virksomhed. Der kan også være behov for overgangsregler ift. prøver og ek- samener, som kan blive påvirket af restriktioner på trods af, at der ikke længere er nedlukning. Herudover kan der være behov for overgangsordninger ift. økonomiske forhold på dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder tilskud udløst af forholdene i forbindelse med restriktioner efter epidemiloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 6 Det fremgår af nødlovens § 12, stk. 4, at lovens ophævelse helt eller delvist kan udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16. november 2021. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, at § 12, stk. 4, ændres, således at »16. no- vember 2021« ændres til »24. juni 2022«. Den foreslåede ændring vil indebære, at ophævelsen af nødloven kan forlænges administrativt til den 24. juni 2022. Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med en udskydelse af nødlovens ophævelse ligesom ved den ud- skydelse, der er sket til den 16. november 2021 på baggrund af ændringerne ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 og i over- ensstemmelse med den politiske praksis, som hidtil har væ- ret fulgt ved udmøntning af nødlovens bemyndigelser, skulle have en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i den politiske følgegruppe vedrørende covid-19 på børne- og undervisningsområdet. Inden udstedelse af en bekendt- gørelse om en udskydelse af nødlovens ophævelse skal et sådan bekendtgørelsesudkast være forelagt den politiske føl- gegruppe vedrørende covid-19 på børne- og undervisnings- området. Børne- og undervisningsministeren vil alene kunne udstede regler om en udskydelse, hvis der ikke er et flertal i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Ministeren vil kunne fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding. Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med tilbage- venden til den almindelige undervisning kan være behov for at fastsætte særlige overgangsordninger for at sikre, at elever, deltagere og kursister, der har modtaget nødunder- visning, ikke stilles ringere end de ville været stillet, hvis de havde modtaget almindelig undervisning. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, nr. 5, ovenfor. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til § 2 Det foreslås med § 2, stk. 1, at loven træder i kraft 23. december 2021. Det foreslås med § 2, stk. 2, at lovforslaget kan stadfæ- stes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstem- ning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse her- om. Som følge af, at lovforslagets formål er at sikre fortsat hjemmel også efter den 16. november 2021, hvor nødloven ophæves, findes det hensigtsmæssigt, at loven kan stadfæ- stes straks efter vedtagelsen, således at der ikke bliver en periode, hvor der ikke er adgang til fx nødundervisning. Det foreslås med § 2, stk. 3, at bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstalt- ninger mod covid-19 forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i nødlovens § 2, 12 stk. 2, 2. pkt., der ophæves med forslagets § 1, nr. 1, men en række af bekendtgørelsens regler har virkning også efter den 23. december 2021, hvorfor det foreslås, at bekendtgø- relsen opretholdes. Opretholdelsen ændrer ikke ved virkning af bekendtgørelsens regler i forhold til deres tidsmæssige udstrækning efter bekendtgørelsen. Det fremgår af § 14 i lov om midlertidige foranstaltnin- ger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskole- området og for den frie folkeoplysende virksomhed til fo- rebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan heller ikke administrativt sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Den foreslåede ændring af loven gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland. 13 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og under- visningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november 2021, som ændret ved lov nr. 2048 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer: § 2. --- Stk. 1. --- Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om nødundervisning efter stk. 1, herunder om ram- mer for og omfang af nødundervisning og brug af fjernun- dervisning og lign. i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt under- visning), når pligten til at give nødundervisning efter stk. 1 er ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning, jf. stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den alminde- lige undervisning. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt. supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Bør- ne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af undervisning, om fravær og om ydelser til elever, kursister eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes regler om aflys- ning, udskydelse eller omlægning af undervisning og prak- tik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. 1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves. § 2. --- Stk. 1. --- Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om nødundervisning efter stk. 1, herunder om ram- mer for og omfang af nødundervisning og brug af fjernun- dervisning og lign. i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om 2. I § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«. 14 omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt under- visning), når pligten til at give nødundervisning efter stk. 1 er ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning, jf. stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den alminde- lige undervisning. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt. supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Bør- ne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af undervisning, om fravær og om ydelser til elever, kursister eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes regler om aflys- ning, udskydelse eller omlægning af undervisning og prak- tik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. § 4. --- Stk. 1. --- Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarak- terer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge af at uddan- nelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstalt- ninger iværksat efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven. 3. § 4, stk. 2, ophæves. § 7. Deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre instituti- oner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemi- loven, der indebærer, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, til- bud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lign. el- ler pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende regler her- om i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, uanset at undervisningen erstattes af nødundervis- ningen eller at adgangen til kost og logi eller skolefritidsord- ningen er begrænset. Deltagerbetalingen m.v. kan dog højst udgøre kommunens, skolens eller institutionens samlede ud- gift til den undervisning, det tilbud om kost og logi eller den skolefritidsordning, deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse 2021. 4. I § 7, 2. pkt., udgår »2021«. § 12. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Loven ophæves den 23. december 2021, jf. dog stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte over- gangsordninger i den forbindelse. Stk. 4. --- 5. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »23. december 2021« til: »18. april 2022«. 15 § 12. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan under sær- lige omstændigheder fastsætte, at lovens ophævelse helt el- ler delvis udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16. november 2021. 6. I § 12, stk. 4, ændres »16. november 2021« til: »24. juni 2022«. 16