Fremsat den 17. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 17. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Forlængelse af lovens gyldighed og ophævelse af bemyndigelser om omlagt undervisning og standpunktskarakter på prøvefri
skoler)
§ 1
I lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for
den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november 2021, som
ændret ved lov nr. 2084 af 14. november 2021, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. I § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«.
3. § 4, stk. 2, ophæves.
4. I § 7, 2. pkt., udgår »2021«.
5. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »23. december 2021« til:
»18. april 2022«.
6. I § 12, stk. 4, ændres »16. november 2021« til: »24. juni
2022«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 23. december 2021.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om hånd-
tering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddan-
nelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 for-
bliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om midlertidi-
ge foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk-
somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19.
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21/23276
DA000688
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af regler
om omlagt undervisning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler
om standpunktskarakterer på prøvefri skoler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Covid-19 har siden marts 2020 i væsentligt omfang påvirket
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne-
og Undervisningsministeriets område samt folkehøjskoler
og den frie folkeoplysende virksomhed på Kulturministeri-
ets område.
Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foran-
staltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøj-
skoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed
til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(herefter nødloven), som ændret ved § 73 i lov nr. 285 af 27.
februar 2021, lov nr. 286 af 27. februar 2021 og lov nr. 2048
af 14. november 2021, blev der gennemført en lov for at
tage højde for konsekvenserne af covid-19. Nødloven med
ovennævnte ændringer er bekendtgjort som lovbekendtgø-
relse nr. 2050 af 15. november 2021.
Nødloven har sikret rammerne for i videst muligt omfang
at afbøde effekter af nedlukning eller restriktioner i henhold
til epidemiloven efter genåbningen som følge af covid-19
for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt
dagtilbud m.v., skoler og uddannelsesinstitutioner samt fol-
kehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed. Selvom
elever, kursister og deltagere efter genåbningen i foråret
2021 har kunnet møde på skoler og uddannelsessteder, har
der været restriktioner efter epidemiloven, der har betydet,
at den almindelige undervisning mv. ikke har kunnet gen-
nemføres, hvorfor det har været nødvendigt at gennemføre
nødundervisning. Endvidere har nødloven skabt rammer for
gennemførelsen af prøver og eksamener, vejledning og opta-
gelse og for økonomiske forhold, hvor dagtilbud m.v., insti-
tutioner og undervisningen har været berørt af nedlukning
m.v.
Det følger af nødlovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at loven ophæ-
ves den 23. december 2021.
Forlængelsen til den 23. december 2021 ved lov nr. 2048
af 14. november 2021 er sket på baggrund af, at virus ses
fortsat at være i omløb, særligt i aldersgruppen 5-14 år, selv-
om en stor andel af danskerne fra 12 år og op er fuldt vacci-
nerede for covid-19 på nuværende tidspunkt. Endvidere er
baggrunden for forlængelsen til den 23. december 2021, at
da smitten blandt de unge forsat er opadgående og primært
ses at være drevet af lokale smitteudbrud, er der forsat risi-
ko for, at børn, unge, elever, kursister og deltagere samt
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne
komme til at stå i en situation, hvor dagtilbud, skoler eller
undervisningsinstitutioner m.v. på ny berøres af restriktioner
i henhold til epidemiloven, der indebærer nedlukninger af
enkelte dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v.,
eller restriktioner, hvorefter det ikke vil være muligt at gen-
nemføre det almindelige tilbud. Der kan i sådanne situatio-
ner være behov for at gennemføre nødundervisning. Det kan
også være, at nødundervisningen får betydning for mulighe-
derne for at aflægge prøver og eksamener og dermed for
optagelse på andre uddannelser.
Det er ikke afgørende for den enkelte elev, kursist eller
deltagers behov for nødundervisning, om samtlige skoler
eller uddannelsesinstitutioner i landet er lukket ned eller
er berørt af restriktioner efter epidemiloven, der betyder,
at den almindelige undervisning helt eller delvist ikke kan
gennemføres. Der vil således også kunne være behov for
at gennemføre nødundervisning, hvis der alene er tale om
nedlukninger i enkelte kommuner eller på en enkelt uddan-
nelsesinstitution som følge af et lokalt smitteudbrud.
Der vil således fortsat kunne opstå en situation, hvor nedluk-
ninger af skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. eller indfø-
relse af restriktioner efter epidemiloven må gennemføres,
hvilket vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan opret-
holdes. Der kan derfor fortsat opstå situationer, hvor der
er behov for at gennemføre nødundervisning. Der vil også
fortsat være risiko for, at mulighederne for at aflægge prøver
2
og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser
berøres af restriktioner mod covid-19.
Denne situation er ikke ændret, hvorfor der er behov for en
forlængelse af nødloven ud over den 23. december 2021 for
at sikre, at der fortsat kan iværksættes nødundervisning og
andre foranstaltninger efter nødloven for at afbøde effekter
af nedlukninger eller restriktioner i henhold til epidemilo-
ven, der berører dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstituti-
oner. Det følger af epidemiloven, hvilke restriktioner der
kan indføres. Nødloven sikrer rammerne for, at dagtilbud,
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i videst muligt om-
fang kan afbøde effekter heraf for de berørte børn, unge,
elever, kursister og deltagere.
Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af nødloven
udskydes til den 18. april 2022, da det fortsat er usikkert,
hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren og for-
året. Forslaget indeholder endvidere en mulighed for, at
børne- og undervisningsministeren kan udskyde nødlovens
ophævelse til den 24. juni 2022 for at kunne imødegå, at
covid-19 afhængig af smittetrykket i foråret 2022 vil kunne
få konsekvenser helt frem til skoleårets afslutning. Forlæn-
gelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en
eventuel yderligere administrativ forlængelse af nødlovens
gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse
af mulighederne for indførelse af restriktioner for skoler
m.v., herunder lukninger af skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret 2022 vurde-
re, hvorvidt det til den tid må vurderes, at der i 2. halvår
af 2022 stadig er behov for en særlig lovgivning på de områ-
der, som nødloven gælder for til håndtering af en eventuelt
fortsat eksisterende covid-19-situation og vil i givet fald
fremsætte lovforslag herom.
Med lovforslaget foreslås endvidere ophævelse af to bemyn-
digelsesbestemmelser om fastsættelse af regler om omlagt
undervisning og adgang til at fastsætte regler om, at der skal
gives standpunktskarakterer eller anden form for bedømmel-
se til elever i prøvefri skoler, da de ikke vurderes nødven-
dige. For så vidt angår bemyndigelsen om omlagt undervis-
ning, vurderes det, at der i den nuværende situation alene
vil være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved
ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for
den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt.
For så vidt angår bemyndigelse til at fastsætte regler om
standpunktskarakterer på prøvefri skoler har bemyndigelsen
ikke været benyttet, da det i forbindelse med nedlukningerne
siden marts 2020 har været muligt at finde andre løsninger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1.1. Gældende ret
Med nødloven blev gennemført en rammelov for at tage
højde for den særlige situation, der opstod med covid-19 i
marts 2020.
Nødloven skulle oprindeligt ophæves den 1. marts 2021,
men ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 blev ophævelsen
udskudt til den 31. juli 2021 med mulighed for, at nødlovens
ophævelse kunne udskydes administrativt yderligere til den
16. november 2021 under særlige omstændigheder. Med
særlige omstændigheder forstås situationer, hvor det inden
nødlovens ophævelse den 31. juli 2021 må konstateres, at
der efter den 31. juli 2021 stadig er eller må forventes at
være gældende restriktioner efter epidemiloven, eller der er
risiko for, at der kan opstå situationer, hvor det kan blive
nødvendigt på ny at indføre restriktioner efter epidemiloven,
fx som følge af at der endnu ikke er blevet tilbudt vacciner
til alle, eller der er risiko for lokale smitteudbrud. En forlæn-
gelse vil kunne ske frem til den 16. november 2021, men det
forudsættes, at en eventuel forlængelse alene sker for en så
kort periode som muligt.
Ved aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkepar-
ti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af fag-
lige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms-
og voksenuddannelser var der enighed om, at nødloven
forlænges til den 16. november 2021, så der parallelt kan
fremsættes lovforslag om en række udvidende frihedsgrader
til skoler og kommuner på folkeskoleområdet.
Ved bekendtgørelse nr. 1303 af 16. juni 2021 om udskydelse
af ophævelse af lov om midlertidige foranstaltninger på bør-
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 blev ophævelsen af
nødloven udskudt til den 16. november 2021.
Ved lov nr. 2048 af 14. november 2021 blev nødlovens op-
hævelse yderligere udskudt til den 23. december 2021. Der
henvises til lovforslag nr. L 61 om ændring af lov om mid-
lertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområ-
det og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse
med covid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed), der blev
fremsat den 10. november 2021 af børne- og undervisnings-
ministeren.
Med nødloven er der hjemmel til at sikre rammerne for i vi-
dest muligt omfang at afbøde effekterne af foranstaltninger
mod covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop-
lysende virksomhed.
Børne- og undervisningsministeren har hidtil anvendt be-
myndigelserne i nødloven til at fastsætte en række bekendt-
gørelser for i videst muligt omfang over for de berørte børn,
unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler
og uddannelsesinstitutioner m.v. at afbøde effekter af de
foranstaltninger, der er iværksat i henhold til epidemilovens
bestemmelser for at inddæmme eller forebygge udbredelse
af covid-19. Det gælder eksempelvis nærmere regler om
3
dimensionering i dagtilbud m.v., regler om nødundervisning,
regler om procedurer for de lokale beslutninger om iværk-
sættelse af nødundervisning og regler for overgangen fra nø-
dundervisning til den almindelige undervisning. Det gælder
endvidere regler om prøver, herunder om central og lokal
aflysning af prøver og ophøjelse af standpunktskarakterer
til prøvekarakterer. For erhvervsuddannelser og arbejdsmar-
kedsuddannelser er der særskilt fastsat regler, som giver
institutionerne adgang til på forskellige områder at fravige
reglerne i lovgivningen om disse uddannelser, herunder bl.a.
om midlertidig bedre adgang til skolepraktik. Disse regler er
fastsat i tæt samspil med de regler, som løbende er fastsat i
henhold til epidemiloven om forholdene på dagtilbud, skoler
og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder om lukninger af
skoler og institutioner m.v. og ved den efterfølgende gradvi-
se og kontrollerede genåbning af skoler og institutioner m.v.
Børne- og undervisningsministeren har i sin anvendelse af
nødlovens bemyndigelser haft en tæt dialog og kontakt med
Folketingets partier i en politisk følgegruppe med partiernes
ordførere på børne- og undervisningsområdet.
Regler om omlagt undervisning, beviser, prøver, eksamener,
vejledning og optagelse samt overgangsregler om beviser,
prøver, eksamener, vejledning og optagelse kan efter ikraft-
trædelsen af lov nr. 286 af 27. februar 2021 alene udste-
des, hvis der ikke er flertal i følgegruppen svarende til
et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes
udstedelse. Tilsvarende gælder regler om udskydelse af nød-
lovens ophævelse frem til den 16. november 2021. Børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte en frist for følge-
gruppens tilbagemelding. Kravet om forelæggelse for føl-
gegruppen og konstatering af, at der ikke er flertal imod
reglerne i følgegruppen, omfatter ikke ophævelse, lempelse
eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Der
henvises i den forbindelse til betænkning af 4. februar 2021
til lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
B.
Samtidig har Børne- og Undervisningsministeriet haft en
tæt dialog og kontakt med relevante interessenter, bl.a. ved
jævnlige virtuelle fællesmøder og høringer om udkast til de
regler, som efter ministeriets vurdering – ofte på baggrund
af input fra interessenterne eller direkte fra kommuner, insti-
tutioner, ledere, lærere, forældre og deltagere i undervisning
– var brug for at udstede i medfør af nødloven.
Kulturministeren har hidtil anvendt nødlovens bemyndigelse
til at udstede bekendtgørelser, der sikrede, at folkehøjsko-
ler kunne modtage driftstilskud efter lov om folkehøjskoler
på trods af faldende aktivitet som konsekvens af restriktio-
ner som folkehøjskolerne er underlagt til forebyggelse og
afhjælpning af covid-19. Derudover er der udstedt bekendt-
gørelser, der har til formål at afbøde de afledte virkninger
på den folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt fol-
keoplysende foreningsarbejde, som ville være eller kunne
være en følge af de foranstaltninger, som træffes som led i
forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.
Der har efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering
været en meget høj grad af åbenhed og involvering i forbin-
delse med anvendelsen af nødloven, selvom situationen har
været præget af en ofte uforudsigelig og udfordrende smitte-
situation, der har haft indvirkning på undervisning og prøver
og på dagligdagen for dagtilbud, skoler og uddannelsesinsti-
tutioner m.v. Det gælder også for forældre og familier og
for borgere, der som følge af krisens alvorlige effekter for
virksomheder og deres medarbejdere, eller som på grund
af ledighed, bl.a. har haft brug for tilgængelige og gode
undervisnings- og uddannelsestilbud.
Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller har
været iværksat restriktioner efter § 33 i epidemiloven el-
ler regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven for at
inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det be-
mærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at
der er tale om en samfundskritisk sygdom efter regler fast-
sat af sundhedsministeren i henhold til epidemiloven. Co-
vid-19 blev den 10. september 2021 nedkategoriseret, så
covid-19 ikke længere skulle anses som en samfundskritisk
sygdom. Epidemikommissionen har den 8. november 2021
indstillet, at covid-19 igen kategoriseres som en samfunds-
kritisk sygdom. Covid-19 er ved bekendtgørelse nr. 2025 af
9. november 2021 om kategorisering af covid-19 som en
samfundskritisk sygdom kategoriseret som en samfundskri-
tisk sygdom. Bekendtgørelsen ophæves den 11. december
2021. Der er ikke aktuelt fastsat regler i medfør af epidemi-
lovens § 34, hvorfor det på nuværende tidspunkt alene er
i forhold til påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter
epidemilovens § 33, at der vil kunne være behov for at afbø-
de effekterne for de berørte børn, unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop-
lysende virksomhed.
Formålet med nødloven er at sikre muligheden for, at ele-
ver, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er
en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af
en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt
iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med
nødloven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag
efter foranstaltninger og restriktioner er ophævet, indtil si-
tuationen er normaliseret, fx i dagtilbud m.v.
§ 1 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under-
visningsministeren til for dagtilbud m.v., der er eller har
været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven at fast-
sætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i
dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder
om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti,
sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid,
tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk læ-
ringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder for tilbud
efter dagtilbudsloven.
§ 2 i nødloven indeholder bestemmelser om nødundervis-
ning på private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner
og andre institutioner, der er eller har været omfattet af for-
4
anstaltninger efter epidemiloven. § 2 indeholder endvidere
bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om nødundervisning, omlagt undervisning,
når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og om
aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og
praktik.
§ 3 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under-
visningsministeren til fastsættelse af regler om udstedelse af
beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for
ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis skole eller
uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foran-
staltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndi-
gelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af
regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivnin-
gen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarak-
terer el.lign., skal gives sådanne for elever, kursister eller
deltagere.
§ 4 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under-
visningsministeren til fastsættelse af regler om vejledning til
og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde føl-
gerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offent-
lige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været
omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere
er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren
til fastsættelse af regler om, at en prøvefri skole skal give
standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for
elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse,
hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som føl-
ge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet
af foranstaltninger efter epidemiloven.
§ 5 i nødloven bemyndigelse til børne- og undervisningsmi-
nisteren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger
bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisnings-
ministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, hvor-
efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner
for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af
ydelser, med henblik på at ydelser kan udbetales til arbejds-
givere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at
elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet
af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.
§ 6 i nødloven indeholder bestemmelser om, at der kan ydes
særlige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelses-
institutioner og andre institutioner, som modtager statslige
tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter,
hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. Der er endvi-
dere bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til
fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmel-
ser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets
område og regler fastsat i medfør heraf om de statslige til-
skud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner
og andre institutioner, der er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.
§ 7 i nødloven indebærer, at deltagerbetaling opkræves efter
de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område. Det gælder i
situationer, hvor skolerne og institutionerne er omfattet af
en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltnin-
ger, som betyder, at elever, kursister eller deltagere i en
periode ikke kan modtage den almindelige undervisning,
nødundervisning eller tilbud om kost og logi på kostafde-
linger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefri-
tidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, Det indebærer
således bl.a., at virksomheder, elever, kursister m.v. fortsat
skal betale deltagerbetaling vedrørende kurser og uddannel-
sesaktivitet, de har tilmeldt sig, selvom de i en periode ikke
kan modtage den almindelige undervisning, men hvor den
erstattes af nødundervisning. Tilsvarende vil forældre skul-
le betale for plads i kommunale skolefritidsordninger og
elever og kursister skal fortsat betale for kost og logi på
kostafdelinger, selvom adgangen til kost og logi er begræn-
set. Kommunerne skal ligeledes betale for aktivitet, der var
aftalt gennemført under reglerne i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af
16. maj 2019, under en periode med midlertidig lukning
af tilbuddene. Loven indebærer, at deltagerbetalingen m.v.
dog højest kan udgøre skolens eller institutionens samlede
udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi
deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikraft-
trædelse til lovens ophævelse i 2021.
§ 8 i nødloven indebærer, at finder børne- og undervisnings-
ministeren, at virksomhed på en privat eller offentlig skole,
uddannelsesinstitution eller anden institution, som modtager
statslige tilskud til gennemførelse af sine undervisningsakti-
viteter, ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter
lovens § 2, § 3 eller § 4, kan ministeren udstede påbud
til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den
pågældende virksomhed. For sådanne påbud gælder bestem-
melser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om
adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
§ 9 i nødloven indebærer, at har børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervis-
ningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes
for ministeren. Der er endvidere bemyndigelse til, at børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse
typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigel-
sen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for mini-
steren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om
adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.
§ 10 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministe-
ren til fastsættelse af regler for tilbud om kurser og under-
visning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har væ-
ret omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven,
som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om folkehøj-
skoler og regler fastsat i medfør heraf, herunder om bereg-
ning af statstilskud, elevbetaling, beregning af årselever m.v.
5
§ 11 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministe-
ren til fastsættelse af regler for tilbud inden for den frie fol-
keoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende vok-
senundervisning og det frie folkeoplysende foreningsarbejde
samt for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og
Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af foran-
staltninger iværksat efter epidemiloven, fastsætte regler, som
supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om støtte til fol-
keoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet
og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunale
tilskud og statslige tilskud.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med
nødlovens ophævelse i henhold til nødlovens § 12, stk. 3, 2.
pkt., kunne fastsætte overgangsordninger for at sikre smidi-
ge overgange og fleksible løsninger med henblik på at afbø-
de uhensigtsmæssigheder for børn og elever eller dagtilbud,
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. ved tilbagevenden til
normalsituationen. Det kan fx også være i forbindelse med
opfølgning på de økonomiske hjælpepakker, der vedrører
uddannelsesinstitutioners virksomhed, også efter at restrikti-
oner efter epidemiloven er bortfaldet eller ophævet, eller i
forhold til ændringer i institutionernes tilskudsvilkår som
følge af covid-19-situationen, herunder fx nedsættelse af
elevtalskrav el.lign.
Overgangsregler vil fx også kunne omfatte ændringer i de
prøver og eksamener, der skal aflægges af elever, kursister
m.v. på baggrund af undervisning, der har været berørt af
restriktionerne efter epidemiloven. Der er bl.a. med henblik
på nødlovens ophævelse den 16. november 2021 fastsat
overgangsregler om gennemførelse af prøver i folkeskolen,
de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb,
hvor elevers undervisning op til prøverne har været berørt
af foranstaltninger efter epidemiloven, jf. bekendtgørelse nr.
1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for fol-
keskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og
gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af lov om midlertidi-
ge foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk-
somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19.
Overgangsreglerne vil endvidere kunne omfatte omlægnin-
ger og ændringer af undervisningen i forbindelse med over-
gangen til de almindelige rammer med henblik på at sikre,
at elever og kursister, der som følge af restriktionerne ikke
har modtaget den almindelige undervisning, samlet har fået
tilbudt undervisning i overensstemmelse med uddannelsens,
fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende
aktivitet. Der vil herunder også kunne blive tale om omlæg-
ninger i fx de gymnasiale ungdomsuddannelser med henblik
på at understøtte elever med eventuelt fagligt efterslæb i for-
hold til den undervisning, de normalt ville have fået tilbudt
i grundskolen. Det kan fx også gælde særlige rammer for
erhvervsuddannelseselevers tilbagevenden til skoleundervis-
ning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet har haft mu-
lighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver,
eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der
ikke længere er nedlukning.
Overgangsordninger må grundlæggende forventes at kunne
få et bredt anvendelsesområde og vil skulle tilrettelægges
ud fra en vurdering af, hvad der er og siden hen måtte vise
sig at være et reelt behov for. Der henvises for en nærmere
beskrivelse af den påtænkte brug af bemyndigelsen til at
fastsætte overgangsregler i øvrigt til svar på L 140 – spørgs-
mål 57 og 97 (folketingssamling 2019-20), som blev stillet i
forbindelse med behandlingen af forslag til lov om midlerti-
dige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk-
somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 140
som fremsat. Det bemærkes, at overgangsordninger vil blive
udstedt i regler, hvis gyldighed løber længere end hjemmels-
lovens gyldighed, og at sådanne regler vil kunne ændres, så
længe de er gyldige, forudsat at sådanne ændringer ligger
inden for det ophævede hjemmelsgrundlag.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og
udsigterne til krisens udstrækning i tiden frem mod dens
fulde afslutning gør det efter Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets vurdering påkrævet at forlænge nødlovens gyldig-
hedsperiode.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden fra den 5. no-
vember 2021 til den 10. november 2021 givet 5 påbud efter
epidemilovens § 33, der har betydet, at elever i grundskoler
er blevet sendt hjem. Det er Børne- og Undervisningsmini-
steriets vurdering, at der hen over vinteren og foråret kan
blive tale om, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutio-
ner m.v. vil være i risiko for at få påbud efter epidemilovens
§ 33.
Den enkelte elev, kursist, deltager m.v. på skoler, uddannel-
sesinstitutioner m.v., der får påbud om restriktioner, herun-
der evt. en lukning, fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter
epidemilovens § 33 vil stå i en situation, hvor vedkommen-
des undervisning er berørt af restriktioner og vil derfor kun-
ne have behov for, at der iværksættes nødundervisning eller
fx ske tilpasning af prøver m.v. Det bemærkes, at særligt
i en situation, hvor det kun er en mindre gruppe af elever,
kursister eller deltagere m.v., der er berørt af restriktioner,
vil disse kunne blive stillet væsentlig anderledes end elever,
kursister og deltagere m.v., der ikke har været berørt af
restriktioner. Der vil derfor også i denne situation være et
behov for at kunne gennemføre nødundervisning og anven-
de de øvrige redskaber i nødloven til at afbøde effekterne af
sådanne foranstaltninger.
Børn, elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud, sko-
ler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil derfor stadig kunne
komme til at stå i en situation, hvor restriktioner i henhold
til epidemilovens § 33 eller § 34 vil indebære nedlukninger
eller andet af dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
6
m.v., der betyder at, det almindelige tilbud ikke kan gen-
nemføres. Det vil særligt på skoler og uddannelsesinstitutio-
ner kunne betyde, at der kan blive behov for at gennemføre
nødundervisning. Det kan også være restriktioner, der er
rettet mod personalet i skoler eller uddannelsesinstitutioner
m.v., der som følge deraf må overgå til nødundervisning,
fx fordi personalet er hjemsendt i isolation. Det kan også
være, at nedlukningen eller andre restriktioner får betydning
for mulighederne for at aflægge prøver og eksamener og
dermed for optagelse på andre uddannelser.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelsen af nødloven sker den 18. april
2022 med mulighed for, at børne- og undervisningsministe-
ren kan udskyde nødlovens ophævelse yderligere til den 24.
juni 2022. Baggrunden er, at det er usikkert, hvordan smitte-
trykket vil udvikle sig over vinteren og foråret, herunder om
det i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil
kunne blive nødvendigt at indføre foranstaltninger, der vil
betyde, at det almindelige tilbud ikke kan gennemføres helt
frem til skoleårets afslutning og sommerprøverne i 2022.
Forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022
og en eventuel yderligere administrativ forlængelse af nød-
lovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en
udvidelse af mulighederne for, at der efter epidemiloven kan
indføres restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesin-
stitutioner m.v., herunder lukninger af skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret 2022 vurde-
re, hvorvidt der i 2. halvår af 2022 stadig er behov for en
særlig lovgivning på de områder, som nødloven gælder for,
til håndtering af en eventuelt fortsat eksisterende covid-19-
situation og vil i givet fald fremsætte lovforslag herom.
Det vurderes, at der fortsat vil være behov for nødloven
frem til den 18. april 2022, da der kan være forhold,
som fortsat nødvendiggør restriktioner efter epidemiloven
med henblik på at nedbringe smitten med covid-19. De
evt. iværksatte restriktioner efter epidemiloven har sådanne
konsekvenser for de berørte børn, elever, kursister og delta-
gere og deres dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
m.v., at der fortsat er behov for adgangen til at kunne iværk-
sætte nødundervisning eller fastsætte regler, der supplerer
eller fraviger bestemmelserne om dagtilbud m.v., om under-
visning, beviser, prøver, eksamener, vejledning, optagelse,
ydelser, tilskud mv. på Børne- og Undervisningsministeriets
område og lovgivningen på folkehøjskoleområdet og om
den frie folkeoplysende virksomhed.
Det bemærkes, at udskydelsen af nødlovens ophævelse den
23. december 2021 ikke ændrer ved, at nødloven alene vil
skulle gælde i den periode og i det omfang, der er iværksat
restriktioner efter epidemiloven for at inddæmme og fore-
bygge udbredelsen af covid-19.
Der vil ved ophævelsen af nødloven endvidere kunne for-
ventes at blive behov for at fastsætte særlige overgangsord-
ninger for at sikre elever og kursister, der som følge af
restriktioner efter epidemiloven i en periode ikke har mod-
taget den almindelige undervisning, men nødundervisning,
ikke i deres videre uddannelse stilles ringere end de ville
være stillet, hvis de havde modtaget den almindelige under-
visning. Disse overgangsregler vil fortsat skulle have samme
omfang som beskrevet i afsnit 2.1.1. ovenfor. Det bemær-
kes, at sådanne overgangsregler også vil kunne fastsættes
tidligere end i forbindelse med nødlovens ophævelse. Der
kan fx med hensyn til overgangsregler for prøver i sommer-
terminen 2022 kunne blive behov for at fastsætte sådanne
regler i rimelig tid inden prøveterminen, fx i januar eller
februar i 2022. Det kan bl.a. være begrundet i, at prøverne
skal gennemføres på baggrund af undervisning, der er gen-
nemført som nødundervisning, som følge af restriktioner
efter epidemiloven i efteråret 2021.
Det bemærkes, at overgangsregler, der allerede er udstedt
i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., uanset videre-
førelsen af nødloven forbliver i kraft, indtil de afløses af
nye regler udstedt i medfør af nødloven eller ophæves. Der
er fx fastsat regler vedrørende fleksibilitet ved afviklingen
af visse prøver i perioden fra og med den 3. november
2021 til og med den 15. marts 2022 og i sommerterminen
2022, jf. bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om
visse overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i de
gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved
ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp-
ning i forbindelse med covid-19. Disse regler vil fortsat
være gældende selvom nødloven forlænges.
Særligt med hensyn til afgangsbeviser, prøvebeviser eller
eksamensbeviser, der er udfærdiget til elever, kursister eller
deltagere, hvis prøver eller eksamener har været omfattet af
regler fastsat efter nødlovens § 3 bemærkes, at disser beviser
også efter nødlovens ophævelse vil have samme retsvirk-
ning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbevi-
ser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelses-
lovene.
Med hensyn til deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgiv-
ningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til
skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der
er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-
foranstaltninger, indebærer forslaget, at rammerne for delta-
gerbetaling under en lukning også videreføres indtil loven
ophæves.
For nærmere om forlængelsen af lovens gyldighedsperiode
henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne
hertil. Om videreførelse af rammerne for deltagerbetaling
under en lukning henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af regler om
omlagt undervisning
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 2, 2. pkt., i nødloven, at børne- og
7
undervisningsministeren kan fastsætte regler om omlægnin-
ger i den almindelige undervisning (omlagt undervisning),
når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og når be-
hovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger
mod covid-19 og nødundervisning har medført, at uddannel-
sens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågæl-
dende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig
omlægning af den almindelige undervisning.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Ved bekendtgørelse nr. 508 af 25. marts 2021 om undervis-
ning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i
tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led i fore-
byggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, blev
der fastsat regler for omlagt undervisning. Reglerne blev op-
hævet ved udgangen af skolåret 2020/21, jf. bekendtgørelse
nr. 1424 af 27. juni 2021 om ophævelse af bekendtgørelse
om undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret
2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led
i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.
Det vurderes, at der i den nuværende situation alene vil
være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved
ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for
den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt., til
at fastsætte regler om omlægning af undervisning.
Det bemærkes, at nedlukningerne og de efterfølgende hjem-
sendelser og nødundervisning siden marts 2020 har betydet
både faglige og trivselsmæssige problemer for elever, delta-
gere og kursister. For at håndtere dette er der med hjemmel i
nødlovens bestemmelse om omlagt undervisning fastsat reg-
ler om en række frihedsgrader til skoler, uddannelsesinstitu-
tioner og kommuner med henblik på at støtte elever, deltage-
re og kursisters faglige udvikling som led i udmøntningen
af aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-
ti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af faglige
udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og
voksenuddannelser. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1350
af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos
elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod
covid-19 i skoleåret 2021/22 og bekendtgørelse nr. 1422 af
27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos
elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstalt-
ninger mod covid-19.
Den 7. oktober 2021 fremsatte børne- og undervisningsmi-
nisteren lovforslag nr. L 35 om ændring af lov om folke-
skolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer
som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret
2021/22) med henblik på videreførelse af frihedsgaderne på
folkeskoleområdet også efter den 16. november 2021. Lov-
forslaget blev vedtaget som lov nr. 2047 af 14. november
2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til
håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos
elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), hvorfor frihedsgra-
derne på folkeskoleområdet også vil være gældende efter
den 23. december 2021. Bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni
2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i
folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19
i skoleåret 2021/22 vil snarest efter den 16. november 2021
blive ophævet af ordensmæssige grunde, da bekendtgørelsen
er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14. november
2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til
håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos
elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22).
For ungdoms- og voksenuddannelsesområdet vil de fastsat-
te frihedsgrader kunne videreføres for resten af skoleåret
2021/22 som led i overgangsordninger i henhold til nødlo-
ven.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at børne- og undervisningsministerens bemyn-
digelse til at fastsatte regler om omlagt undervisning ophæ-
ves.
Reglerne i bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om
håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen
i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret
2021/22 er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14.
november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Friheds-
grader til håndtering af faglige udfordringer som følge af
covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22).
Med hensyn til bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021
om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ung-
domsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod
covid-19 indebærer den ikke fravigelser efter den 31. de-
cember 2021, hvorfor den med lovforslagets § 2, stk. 3, op-
retholdes indtil den ophæves eller afløses af overgangsregler
udstedt i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Oprethol-
delsen ændrer ikke ved virkning af bekendtgørelsens regler
i forhold til deres tidsmæssige udstrækning efter bekendtgø-
relsen.
For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til fastsæt-
telse af regler om omlagt undervisning henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil. Om
opretholdelsen af bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021
om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ung-
domsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod
covid-19 henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om
standpunktskarakterer på prøvefri skoler
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af nødlovens § 4, stk. 2, at børne- og under-
visningsministeren kan fastsatte regler om, at en prøvefri
skole skal give standpunktskarakterer eller anden for form
for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på
en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde
8
optagelsesprøver, som følge af at uddannelsesinstitutionen
er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter
§ 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i
epidemiloven.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Børne- og undervisningsministeren har ikke benyttet be-
myndigelsen til at fastsatte regler om standpunktskarakterer
på prøvefri skoler, da det i forbindelse med nedlukningerne
siden marts 2020 har været muligt at finde andre løsninger
således, at elever fra prøvefri skoler kan søge om optagelse
på ungdomsuddannelser på trods af, at det ikke har været
muligt at afholde optagelsesprøver.
Det bemærkes, at det følger af § 13, stk. 9, i bekendtgørelse
nr. 501 af 23. april 2020 om aflysning af prøver og andre
midlertidige foranstaltninger i grundskolen, de gymnasiale
uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen vok-
senuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede åb-
ning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælp-
ningen i forbindelse med covid-19, at prøvefrie skoler kunne
meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de øn-
skede at være omfattet af regler om afsluttende standpunkt-
skarakterer.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisterens bemyndigelse til at fastsatte regler om, at der skal
gives standpunktskarakterer eller anden for form for bedøm-
melse til elever på prøvefri skoler, ophæves.
For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til at fastsætte
regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler henvises
til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslagets yderligere muligheder for at afbøde effekter
af nedlukning eller foranstaltninger efter genåbningen som
følge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister
og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstituti-
oner m.v. samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende
virksomhed, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter
det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennem-
fører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ung-
domsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater, delmål 4.2., hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til
dagtilbud m.v. af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen,
delmål 4.4., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at antallet
af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder
tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer,
for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt
og delmål 4.6., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle
unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder,
have opnået færdigheder i at læse og regne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en uændret videreførelse af de ram-
mer, der følger af nødloven. Lovforslaget har i forhold til
den gældende nødlov ingen nye økonomiske konsekvenser
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det
bemærkes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante i forhold til lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen nye økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den 12. november 2021 sendt i
høring med frist den 24. november 2021. Baggrunden her-
for er, at stillingtagen til en forlængelse af nødloven har
beroet på den aktuelle udvikling i covid-19-situationen. De
modtagne høringssvar vil blive oversendt til Børne- og Un-
dervisningsudvalget senest torsdag ugen før 1. behandlingen
af lovforslaget. Følgende myndigheder, organisationer m.v.
er blevet hørt:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervs‐ råd, Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i
Natur, Teknik og Sundhed, BUPL, BUPL Lederforening,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau, Børne-
rådet, Børns Vilkår, Børnesagens Fællesråd, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dag-
højskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation
(DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsfor-
bund (DIF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejleder-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesam-
fund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplys-
nings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
9
Forbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
– Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrel-
serne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kultur-
skoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skole-
elever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Besty-
relserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatil-
synet, De private sociale tilbud, Den uvildige konsulentord-
ning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handica-
pråd, Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig,
DGI, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi-
nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fir-
maidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folke-
ligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige An-
satte, FOBU, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen af Danske Døgninstituti-
oner, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen
af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktø-
rer ved AMU-centrene, Foreningen af Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Pri-
vatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsor-
ganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskoler-
ne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesfor-
ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes
Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD – Idræts-
og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for Menneskerettig-
heder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL,
Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
foreningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen Dan-
ske Daginstitutioner, Landssammenslutningen af Foreninger
for Selvstændige Børnepassere, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne,
Ledersamrådet Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorgani-
sation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge
omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark,
Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Lands‐ forening, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rå-
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet
for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslut-
ningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Selvejen-
de og private institutioners forening (Spifo), Skole og For-
ældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TAT (Forenin-
gen af tekniske og administrative tjenestemænd), Team Dan-
mark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsud-
dannelsernes Vejlederforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
10
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for im-
plementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end mi-
nimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter nødlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., kan børne- og un-
dervisningsministeren fastsætte regler om omlagt undervis-
ning. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæ-
ves.
Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen til at fast-
satte regler om omlagt undervisning ophæves. Det er vur-
deringen, at der i den nuværende situation alene vil være
behov for omlægninger af relativ kort varighed ved ophør
af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den
eksisterende hjemmel i § 2, stk. 2, 4. pkt., til at fastsætte
regler om omlægning af undervisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af nødlovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at børne- og
undervisningsministeren ved fastsættelse af regler efter 1. og
2. pkt. kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivnin-
gen på Børne- og Undervisningsministeriets område. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres, således at »1.
og 2. pkt.« ændres til »1. pkt.«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
om ophævelse af nødlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og indebærer,
at henvisningen til § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår.
Med det foreslåede videreføres uændret den gældende be-
myndigelse til i forbindelse med regler om nødundervisning
at supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fast-
sat i medfør heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af nødlovens § 4, stk. 2, at børne- og un-
dervisningsministeren kan fastsatte regler om, at prøvefrie
skoler skal give standpunktskarakterer eller anden for form
for bedømmelse af elever, der vil søge om optagelse på en
ungdomsuddannelse. Bemyndigelsen har ikke været brugt,
idet det under nedlukningerne siden marts 2020 har vist sig
muligt at finde andre løsninger med henblik på, at elever
fra prøvefri skoler kan komme videre på ungdomsuddannel-
ser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 4, stk. 2, ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at der ikke længere er hjem-
mel for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte
særlige regler om, at en prøvefri skole skal give standpunkt-
skarakterer eller anden for form for bedømmelse af elever,
der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
I nødlovens § 7 er fastsat nærmere regler om deltagerbe-
taling m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område
bortset fra dagtilbudsområdet. Det fremgår bestemmelsen,
at reguleringen af deltagerbetalingen vedrører perioden fra
lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse 2021. For en nær-
mere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 7, 2. pkt., ændres, således at »lovens
ophævelse 2021« ændres til »lovens ophævelse«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af,
at nødloven ikke som først forventet ophæves i 2021, men
den 18. april 2022.
Det foreslåede vil betyde, at deltagerbetalingen m.v. i for-
bindelse med, at elever, kursister eller deltagere i en periode
ikke kan modtage den almindelige undervisning, nødunder-
visning eller tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skole-
11
hjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf.
folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige
regler, men uanset dette kan deltagerbetalingen m.v. dog hø-
jest udgøre skolens eller institutionens samlede udgift til den
undervisning eller det tilbud om kost og logi, deltagerbeta-
lingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til
lovens ophævelse. Med forslaget videreføres således de gæl-
dende rammer for deltagerbetaling under en lukning frem til
lovens ophævelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Nødlovens § 12, stk. 3, indeholder bestemmelser om, at
lovens ophæves den 23. december 2021. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at »23.
december 2021« ændres til »18. april 2022«.
Det foreslåede vil indebære, at ophævelsen af nødloven
udskydes til den 18. april 2022, dermed vil loven være gæl-
dende indtil den 18. april 2022.
Det bemærkes, at der i forbindelse med tilbagevenden til
den almindelige undervisning fortsat kan være behov for at
fastsætte særlige overgangsordninger for at sikre, at elever,
deltagere og kursister, der har modtaget nødundervisning,
ikke stilles ringere end de ville været stillet, hvis de havde
modtaget almindelig undervisning. Der vil således fortsat
efter nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., i forbindelse med lovens
ophævelse i 2022 kunne fastsættes overgangsordninger med
henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Der
kan fx være tale om overgangsordninger i forhold til prøver
og eksamener samt ændring af undervisningen med henblik
på at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med
uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for
den pågældende aktivitet i øvrigt. Der kan endvidere være
behov for overgangsordninger ift. de gymnasiale uddannel-
ser med henblik på at sikre tilstrækkelig understøttelse af
elever med et fagligt efterslæb i forhold til den undervisning
eleverne normalt ville have modtaget i grundskolen. Der
kan endvidere være et særligt behov for overgangsordnin-
ger på erhvervsuddannelserne ift. elevernes tilbagevenden
til skoleundervisning i forbindelse med, at eleverne i lukke-
perioden i stedet har været i praktik i en virksomhed. Der
kan også være behov for overgangsregler ift. prøver og ek-
samener, som kan blive påvirket af restriktioner på trods af,
at der ikke længere er nedlukning. Herudover kan der være
behov for overgangsordninger ift. økonomiske forhold på
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder
tilskud udløst af forholdene i forbindelse med restriktioner
efter epidemiloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af nødlovens § 12, stk. 4, at lovens ophævelse
helt eller delvist kan udskydes til et senere tidspunkt, dog
ikke senere end til den 16. november 2021.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12, stk. 4, ændres, således at »16. no-
vember 2021« ændres til »24. juni 2022«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at ophævelsen af
nødloven kan forlænges administrativt til den 24. juni 2022.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med
en udskydelse af nødlovens ophævelse ligesom ved den ud-
skydelse, der er sket til den 16. november 2021 på baggrund
af ændringerne ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 og i over-
ensstemmelse med den politiske praksis, som hidtil har væ-
ret fulgt ved udmøntning af nødlovens bemyndigelser, skulle
have en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i
den politiske følgegruppe vedrørende covid-19 på børne-
og undervisningsområdet. Inden udstedelse af en bekendt-
gørelse om en udskydelse af nødlovens ophævelse skal et
sådan bekendtgørelsesudkast være forelagt den politiske føl-
gegruppe vedrørende covid-19 på børne- og undervisnings-
området. Børne- og undervisningsministeren vil alene kunne
udstede regler om en udskydelse, hvis der ikke er et flertal
i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget, der har
udtalt sig imod reglernes udstedelse. Ministeren vil kunne
fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding.
Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med tilbage-
venden til den almindelige undervisning kan være behov
for at fastsætte særlige overgangsordninger for at sikre, at
elever, deltagere og kursister, der har modtaget nødunder-
visning, ikke stilles ringere end de ville været stillet, hvis
de havde modtaget almindelig undervisning. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 1, nr. 5, ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med § 2, stk. 1, at loven træder i kraft 23.
december 2021.
Det foreslås med § 2, stk. 2, at lovforslaget kan stadfæ-
stes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42,
stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstem-
ning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter
dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse her-
om. Som følge af, at lovforslagets formål er at sikre fortsat
hjemmel også efter den 16. november 2021, hvor nødloven
ophæves, findes det hensigtsmæssigt, at loven kan stadfæ-
stes straks efter vedtagelsen, således at der ikke bliver en
periode, hvor der ikke er adgang til fx nødundervisning.
Det foreslås med § 2, stk. 3, at bekendtgørelse nr. 1422
af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos
elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstalt-
ninger mod covid-19 forbliver i kraft, indtil den ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af nødlovens §
12, stk. 3, 2. pkt.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i nødlovens § 2,
12
stk. 2, 2. pkt., der ophæves med forslagets § 1, nr. 1, men
en række af bekendtgørelsens regler har virkning også efter
den 23. december 2021, hvorfor det foreslås, at bekendtgø-
relsen opretholdes. Opretholdelsen ændrer ikke ved virkning
af bekendtgørelsens regler i forhold til deres tidsmæssige
udstrækning efter bekendtgørelsen.
Det fremgår af § 14 i lov om midlertidige foranstaltnin-
ger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskole-
området og for den frie folkeoplysende virksomhed til fo-
rebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan
heller ikke administrativt sættes i kraft for Færøerne og
Grønland. Den foreslåede ændring af loven gælder derfor
ikke for Færøerne og Grønland.
13
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og under-
visningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie
folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning
i forbindelse med covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 2050
af 15. november 2021, som ændret ved lov nr. 2048 af 14.
november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om nødundervisning efter stk. 1, herunder om ram-
mer for og omfang af nødundervisning og brug af fjernun-
dervisning og lign. i forbindelse med nødundervisning, om
undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav
om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet
mellem nødundervisning og den almindelige undervisning
m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt under-
visning), når pligten til at give nødundervisning efter stk. 1
er ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes,
at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning, jf.
stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets
formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set
bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den alminde-
lige undervisning. Børne- og undervisningsministeren kan
i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt.
supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Bør-
ne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i
medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse
og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af
undervisning, om fravær og om ydelser til elever, kursister
eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes regler om aflys-
ning, udskydelse eller omlægning af undervisning og prak-
tik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til,
at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere
ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.
1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 2. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om nødundervisning efter stk. 1, herunder om ram-
mer for og omfang af nødundervisning og brug af fjernun-
dervisning og lign. i forbindelse med nødundervisning, om
undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav
om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet
mellem nødundervisning og den almindelige undervisning
m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
2. I § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«.
14
omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt under-
visning), når pligten til at give nødundervisning efter stk. 1
er ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes,
at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning, jf.
stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets
formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set
bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den alminde-
lige undervisning. Børne- og undervisningsministeren kan
i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt.
supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Bør-
ne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i
medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse
og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af
undervisning, om fravær og om ydelser til elever, kursister
eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes regler om aflys-
ning, udskydelse eller omlægning af undervisning og prak-
tik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til,
at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere
ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.
§ 4. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarak-
terer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil
søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke
er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge af at uddan-
nelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstalt-
ninger iværksat efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat
i henhold til § 34 i epidemiloven.
3. § 4, stk. 2, ophæves.
§ 7. Deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område til private og
offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre instituti-
oner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter § 33 i
epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemi-
loven, der indebærer, at elever, kursister eller deltagere i en
periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, til-
bud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lign. el-
ler pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens §
3, stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende regler her-
om i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets
område, uanset at undervisningen erstattes af nødundervis-
ningen eller at adgangen til kost og logi eller skolefritidsord-
ningen er begrænset. Deltagerbetalingen m.v. kan dog højst
udgøre kommunens, skolens eller institutionens samlede ud-
gift til den undervisning, det tilbud om kost og logi eller
den skolefritidsordning, deltagerbetalingen m.v. vedrører i
perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse 2021.
4. I § 7, 2. pkt., udgår »2021«.
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven ophæves den 23. december 2021, jf. dog stk.
4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte over-
gangsordninger i den forbindelse.
Stk. 4. ---
5. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »23. december 2021« til:
»18. april 2022«.
15
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan under sær-
lige omstændigheder fastsætte, at lovens ophævelse helt el-
ler delvis udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere
end til den 16. november 2021.
6. I § 12, stk. 4, ændres »16. november 2021« til: »24. juni
2022«.
16