Fremsat den 17. november 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 17. november 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer
(Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne)
§ 1
I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som
ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af
17. december 2019, § 6 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og lov
nr. 1063 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 1 d indsættes før overskriften før § 2:
»§ 1 e. Transportministeren kan fastsætte regler om god-
kendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om
fabrikantens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer,
som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c,
stk. 1.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
dende.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
Stk. 3. Godkendelse på baggrund af registreringssyn fore-
taget i perioden fra den 1. januar 2021 til lovens ikrafttræ-
delse af køretøjer, som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, §
1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, i lov om godkendelse og
syn af køretøjer, gælder i overensstemmelse med sit indhold
fra lovens ikrafttrædelse. Det samme gælder registrering i
Køretøjsregisteret af de køretøjer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 4. Hvis told- og skatteforvaltningen har truffet en
afgørelse eller udøvet faktisk forvaltningsvirksomhed, der
forudsætter, at der for køretøjet på tidspunktet for afgørelsen
eller den faktiske forvaltningsvirksomhed var gennemført et
gyldigt registreringssyn, jf. stk. 3, skal køretøjerne omfattet
heraf i skatte- og afgiftsmæssig henseende stilles som om, at
registreringssynet var gyldigt.
Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2021-22
Transportmin., j.nr. 2021-3554
DG000228
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at genetablere hjemmel til, at
der kan fastsættes en national ordning med godkendelse
ved registreringssyn af køretøjer, der ikke er omfattet af
typegodkendelsesforordningerne.
Lovforslaget har yderligere til formål at sikre, at begunsti-
gende godkendelser ved registreringssyn, som er foretaget
fra den 1. januar 2021 af køretøjer, der ikke er omfattet af
typegodkendelsesforordningerne, gælder i overensstemmel-
se med deres indhold fra og med ikrafttrædelsen af dette
lovforslag.
Endelig har lovforslaget til formål i skatte- og afgiftsmæssig
henseende at stille ejere af de berørte køretøjer som om,
der på tidspunktet for Skatteforvaltningens afgørelse eller
faktisk udøvede forvaltningsvirksomhed var gennemført et
gyldigt registreringssyn af køretøjet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af type-
godkendelsesforordningerne
2.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020 blev der fastsat en retlig
ramme for reglerne om godkendelse af køretøjer, systemer,
komponenter og separate tekniske enheder gennem inkorpo-
rering af følgende tre forordninger i dansk ret: Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30.
maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af mo-
torkøretøjer og på-hængskøretøjer dertil samt af systemer,
komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-
tøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF)
nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (her-
efter benævnt forordning om motorkøretøjer m.v.), Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15.
januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to-
og trehjulede køretøjer samt quadricykler (herefter benævnt
forordning og to- og trehjulede køretøjer m.v.) og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af
5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning
af landbrugs- og skov-brugskøretøjer (herefter benævnt for-
ordning om landbrugskøretøjer m.v.). De tre forordninger
benævnes samlet set typegodkendelsesforordningerne.
Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske en-
heder, der er omfattet af typegodkendelsesforordningerne,
skal således godkendes før omsætning, registrering eller
ibrugtagning på færdselslovens område, jf. synslovens §§
1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1. Synslovens §§ 1 a,
stk. 2, 1 b, stk. 2, og 1 c, stk. 2, indeholder hjemmel til,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om god-
kendelsesordningen for køretøjer, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder, der er omfattet af typegodkendel-
sesforordningerne, herunder alternative tekniske krav, krav
til prøvning samt regler om sprog, gebyrer og straf, jf. syns-
lovens § 13, stk. 4.
De nærmere regler om godkendelse af køretøjer fremgår
af bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 (synsbe-
kendtgørelsen). Det fremgår af synsbekendtgørelsens § 1,
stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegod-
kendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug
på færdselslovens område (godkendelsespligt). Det samme
gælder påhængs- og sættevogn til bil og motorcykel, samt
campingvogne. Godkendelsespligten omfatter desuden visse
traktorer, registreringspligtige motorredskaber og påhæng-
skøretøjer til disse, samt andet registreringspligtigt påhæng-
skøretøj og blokvogn, jf. synsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Reglerne for godkendelsen afhænger af type af køretøj. De
fleste køretøjer i Danmark er i dag fremstillet i ubegrænsede
serier og er EU-typegodkendte i henhold til typegodkendel-
sesforordningerne. For disse køretøjer udstedes godkendel-
sen af Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndighed
i en anden medlemsstat, jf. synslovens §§ 1 a-1 c. En an-
del af det samlede antal køretøjer består af køretøjer, som
er individuelt opbygget, konstruktivt ændret efter ibrugtag-
ning eller importeret til Danmark uden en EU-typegodken-
delse. Disse køretøjer er således ikke omfattet af synslovens
§§ 1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1. Det er bl.a. nye
motorcykler, nye traktorer, samt ibrugtagne og konstruktivt
ændrede køretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Køretøjer, som ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk.
1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, godkendes af en synsvirk-
somhed ved et registreringssyn på baggrund af dokumen-
tation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske
krav, jf. synsbekendtgørelsens §§ 21-23. Dokumentationen
varierer afhængig af, hvilken type køretøj der er tale om,
og kan f.eks. bestå i en prøvningsrapport udarbejdet af
en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af
Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af fabri-
kanten. Registreringssynet er en forudsætning for, at køretø-
jet kan godkendes, og er et krav for, at køretøjet kan tages
i brug på det danske vejnet. Ved et registreringssyn kon-
trollerer synsvirksomheden de sikkerhedsmæssige forhold,
herunder om køretøjet lever op til det nuværende regelsæt
på de tekniske områder, der umiddelbart kan kontrolleres
ved visuel inspektion af køretøjet. Det gælder blandt andet
styretøj, bremser, lygter og reflekser samt bærende dele som
for eksempel hjulophæng, støddæmpere og dæk. Desuden
kontrolleres køretøjets miljømæssige stand, for eksempel
udledning af røg og kulilte samt generel støj.
Der er efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1063 af 30. juni 2020
den 1. september 2020 ikke regler om godkendelse af køre-
tøjer, som ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk. 1, 1
b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, i synsloven, herunder hjemmel til
2
at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Baggrunden
herfor er, at det under behandlingen af lov nr. 1063 af 30.
juni 2020 i Folketinget blev besluttet at tage reglerne herom
ud af lovforslaget med henblik på, at der efter drøftelser
med branchen skulle fremsættes et nyt forslag med en ny
ordning for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet
af typegodkendelsesforordningerne. For at sikre, at disse kø-
retøjer kunne godkendes ved registreringssyn efter de hidtil
gældende regler indtil den nye ordning var på plads, er der
indsat en overgangsordning i § 2, stk. 2 i lov nr. 1063 af 30.
juni 2020, hvorefter regler udstedt i medfør af lov om god-
kendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959
af 24. september 2012, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov. Over-
gangsordningens formål var således at sikre, at regler om
godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens
§§ 1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, ville forblive i kraft,
indtil der var fastsat en ny godkendelsesordning for disse
køretøjer.
Den gældende synsbekendtgørelse blev udstedt den 23. no-
vember 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021, jf. be-
kendtgørelsens § 77, stk. 1. Bekendtgørelsen ophæver be-
kendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og
syn af køretøjer, jf. bekendtgørelsens § 77, stk. 2, som iføl-
ge overgangsordningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1063 af 30.
juni 2020, skulle finde anvendelse, indtil der i synsloven
blev udstedt nye regler om godkendelse af køretøjer, der ik-
ke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Synsbe-
kendtgørelsens regler om godkendelse ved registreringssyn
af køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens § 1 a, stk.
1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, har derfor ikke hjemmel
i synsloven. Det har den konsekvens, at der siden den 1.
januar 2021 ikke har været regler om godkendelsespligt for
disse typer af køretøjer, jf. synsbekendtgørelsens §§ 8, 15,
21 og 22, stk. 1. Det har desuden den konsekvens, at der er
blevet gennemført registreringssyn på baggrund af regler i
synsbekendtgørelsen, som ikke har hjemmel i synsloven, og
disse godkendelser er derfor også uhjemlede.
I perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 2. novem-
ber 2021 har synsvirksomhederne foretaget ca. 15 registre-
ringssyn af nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler
eller påhængskøretøjer dertil, som ikke er EU-typegodkendt
og dermed kræver en national godkendelse, jf. synsbekendt-
gørelsens § 8. I samme periode har synsvirksomhederne
foretaget ca. 220 registreringssyn af nye traktorer, påhæng-
skøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, som ikke er
EU-typegodkendt og dermed kræver en national godkendel-
se, jf. synsbekendtgørelsens § 8.
I perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 2. novem-
ber 2021 har synsvirksomhederne foretaget 6.273 registre-
ringssyn af ibrugtagne og konstruktivt ændrede motorkøre-
tøjer eller påhængskøretøjer dertil, jf. synsbekendtgørelsens
§ 21. I samme periode er der foretaget 867 registrerings-
syn af ibrugtagne og konstruktivt ændrede to- eller trehju-
lede køretøjer, quadricykler eller påhængskøretøjer dertil,
jf. synsbekendtgørelsens § 21, samt 14 registreringssyn af
ibrugtagne og konstruktivt ændrede traktorer, påhængskøre-
tøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, jf. synsbekendt-
gørelsens § 21.
Det er undersøgt, hvor mange importerede brugte køretøjer,
som ikke er EU-typegodkendte, og som er registreringssynet
i perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 2. november
2021. På baggrund af disse undersøgelser er det Transport-
ministeriets skøn, at synsvirksomhederne har foretaget ca.
8.700 registreringssyn af ibrugtagne motorkøretøjer, to- eller
trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretø-
jer eller udskifteligt trukket udstyr, jf. synsbekendtgørelsens
§§ 8 og 15.
Det er således i alt ca. 16.100 køretøjer, der har gennemgået
et uhjemlet registreringssyn i perioden fra den 1. januar
2021 til den 2. november 2021. Det bemærkes, at det ikke er
muligt for alle køretøjstyperne at fremskaffe præcise tal for
alle typer af registreringssyn, hvorfor der i et vist omfang er
tale om et estimat.
De uhjemlede registreringssyn har været omfattet af Færd-
selsstyrelsens tilsyn, hvorefter Færdselsstyrelsen kan sank-
tionere synsvirksomhederne for at have synet og godkendt
et køretøj på et utilstrækkeligt grundlagt. Færdselsstyrelsens
tilsyn har siden den 1. januar 2021 ikke resulteret i, at
synsvirksomheders tilladelse er blevet inddraget, hverken
midlertidigt eller permanent. Transportministeriet er ved at
undersøge, om der er sager, hvor synsvirksomheden har fået
tildelt ”fejlpoint” i Færdselsstyrelsens smiley-ordning, som
anvendes ift. tilsynet med synsvirksomhederne, på baggrund
af uhjemlede registreringssyn. Hvis det er tilfældet, vil sag-
erne blive genoptaget med henblik på, at tildelte fejpoint
annulleres.
Færdselsstyrelsen kan endvidere inddrage godkendelsen ef-
ter synsbekendtgørelsens § 54, hvilket kan resultere i num-
merpladeinddragelse. Eventuelle sanktioner eller bebyrden-
de afgørelser, der er truffet i henhold til de uhjemlede regler
i synsbekendtgørelsen, kan ikke opretholdes. På baggrund
af de foreliggende oplysninger fra Færdselsstyrelsen kan
det oplyses, at der siden den 1. januar 2021 ikke er nogen
køretøjsejere, der har fået inddraget deres nummerplader, jf.
synslovens § 3, stk. 2.
Politiet kan udstede bøder ved overtrædelse af de bestem-
melser, der er anført i synsbekendtgørelsens § 76, stk. 1,
og det kan ikke afvises, at der er blevet udstedt bøder på
baggrund af de uhjemlede bestemmelser om registrerings-
syn. De bestemmelser, der kan være udstedt bøder for at
overtræde, er synsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, § 18,
stk. 1, § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1 og 2. Det kan f.eks.
være, at politiet har udstedt en bøde efter at have stoppet
en køretøjsbruger, som har anvendt et køretøj, der ikke er
blevet endeligt godkendt efter synsbekendtgørelsens § 21,
stk. 1, eller § 22, stk. 1 eller stk. 2. Det er ved at blive under-
søgt, om politiet har haft bødesager, der er afgjort efter disse
bestemmelser. Hvis det er tilfældet vil eventuelle sager, hvor
der er vedtaget et udenretligt bødeforelæg, blive genoptaget
3
med henblik på, at sagen sluttes i medfør af retsplejelovens
§ 721, stk. 1, nr. 1. I det omfang, der findes sager, hvor
en borger er idømt en bøde efter de nævnte bestemmelser
i synsbekendtgørelsen, vil disse blive anket af anklagemyn-
digheden. Hvis bøden er idømt af byretten, vil sagerne blive
anket i medfør af retsplejelovens § 902, stk. 1, sidste led,
om tilfælde, hvor anken er til fordel for tiltalte. I sager, som
er afgjort af landsretten, eller hvor der er sket indenretlig bø-
devedtagelse, jf. retsplejelovens § 899, vil anke dog kræve
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Anklagemyndigheden
vil i sådanne sager søge om sådan tilladelse efter at have
indhentet samtykke fra den dømte. Politikredsene er den 5.
november 2021 blevet oplyst om, at der indtil ikrafttrædel-
sen af denne lov ikke skal ske håndhævelse af reglerne om
registreringssyn for køretøjer mv., der ikke er EU-typegod-
kendt.
For ejere af de køretøjer, hvor der ikke har været hjemmel til
at træffe afgørelse om godkendelse af et registreringssyn, vil
dette – hvis nærværende lovforslag ikke vedtages – kunne
have afledte konsekvenser i skatte- og afgiftsmæssig hense-
ende.
Skatteforvaltningen træffer en række afgørelser og udøver
faktisk forvaltningsvirksomhed, som forudsætter, at der for-
inden er foretaget et gyldigt registreringssyn. Skatteforvalt-
ningen træffer afgørelse om køretøjets afgiftspligt og værdi-
fastsætter nye og brugte køretøjer efter reglerne i registre-
ringsafgiftsloven.
Afgørelsen om et køretøjs afgiftspligt er i de omhandlede
sager baseret på oplysninger, som er indberettet i Køretøjs-
registeret i forbindelse med, at køretøjet har gennemgået et
registreringssyn. Det kan være oplysninger om et køretøjs
vægt, indretning eller CO2 udledning.
Inden et køretøj kan indregistreres i Køretøjsregisteret og
tages i brug på færdselslovens område jf. køretøjsregistre-
ringslovens § 2, skal registreringsafgiften for køretøjet jf.
registreringsafgiftslovens § 1, være betalt.
Det er en betingelse for registrering af køretøjet, at der fore-
ligger et gyldigt registreringsgrundlag, jf. registreringsbe-
kendtgørelsens §§ 39-53. Det følger f.eks. af registrerings-
bekendtgørelsens § 47, stk. 2, at et køretøj, der skal godken-
des efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretø-
jer, skal registreres med denne godkendelse, før køretøjet
kan tages i brug på færdselslovens område. Når et køretøj
opfylder betingelserne for at blive registreret i Køretøjsre-
gistret, kan der udleveres nummerplader til køretøjet, og
der vil blive påført ejer- og brugeroplysninger til køretøjet i
Køretøjsregisteret. Køretøjets ejer vil 10-12 dage efter køre-
tøjets registrering modtage en registreringsattest tilhørende
køretøjet. Registreringsattesten er en medholdsafgørelse om
køretøjets registrering, som blandt andet indeholder oplys-
ninger om køretøjets tekniske oplysninger, der er indberettet
ved et registreringssyn.
Når et køretøj indregistreres i Køretøjsregisteret, skal der
desuden betales løbende afgift i henhold til vægtafgiftsloven
eller brændstofforbrugsafgiftsloven. Afgiften opgøres på
baggrund af oplysninger om køretøjets vægt, Co2 udledning
eller brændstofforbrug, som er indberettet til Køretøjsregi-
steret i forbindelse med køretøjets registreringssyn. Skatte-
forvaltningen udsender på den baggrund halvårligt en op-
krævning om betaling af løbende afgift for alle køretøjer,
som er indregistreret i Køretøjsregistret.
Der er således udøvet faktisk forvaltningsvirksomhed og
truffet en række afgørelser på Skatteministeriets ressortom-
råde, som lider af en retlig mangel, da de er truffet på bag-
grund af oplysninger fra et ugyldigt registreringssyn. Det
medfører, at Skatteforvaltningen vil skulle genoptage sager-
ne med henblik på omgørelse. Skatteforvaltningen kan dog
ikke inden loven forventede ikrafttrædelse nå at identificere
de omhandlede køretøjer og træffe sådanne afgørelser.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en hjemmel til
at fastsætte regler om godkendelse, prøvning og dokumenta-
tion for køretøjer, som ikke er omfattet af synslovens § 1
a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1. Bestemmelsen
vil blive benyttet til at fastsætte regler om godkendelse ved
registreringssyn af køretøjer, som ikke er omfattet af type-
godkendelsesforordningerne.
Det er således hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at genindføre hjemmel til at fastsætte regler i synsbe-
kendtgørelsen om godkendelse ved registreringssyn af de
pågældende køretøjer, som svarer til de regler, der var gæl-
dende før Færdselsstyrelsens nyudstedelse af synsbekendt-
gørelsen. Dette vil ske med en genudstedelse af bekendtgø-
relsen med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. Der vil
således ikke blive fastsat regler om national godkendelses-
ordning med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, som
har et andet indhold end før.
Det foreslås desuden, at de registreringssyn, der er gennem-
ført siden bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020
trådte i kraft den 1. januar 2021, skal gælde i overensstem-
melse med deres indhold fra det tidspunkt, hvor lovforslaget
træder i kraft, jf. lovforslagets § 2. Dette vil indebære, at
godkendelserne, der efter deres indhold er begunstigende,
men som er udstedt i medfør af bestemmelser i en bekendt-
gørelse, som ikke havde hjemmel i lovgivningen, tillægges
gyldighed i overensstemmelse med deres indhold. Herved
sikres det, at køretøjsejerne ikke skal have registreringssynet
og godkendt deres køretøj på ny efter vedtagelsen af den
foreslåede § 1 e, hvilket ville have været bebyrdende for
køretøjsejerne. Det foreslås desuden, at registreringer i Kø-
retøjsregistret af de omfattede køretøjer, der er foretaget i
perioden fra 1. januar 2021 til lovens ikrafttræden, gælder
i overensstemmelse med deres indhold fra lovens ikrafttræ-
den. Eventuelle sanktioner eller bebyrdende afgørelser på
Transportministeriets ressortområde som følge af den mang-
4
lende hjemmel til godkendelserne vil ikke kunne oprethol-
des. Der henvises til afsnit 2.1.1 om gældende ret.
Det foreslås endvidere, at hvis Skatteforvaltningen i øvrigt
har truffet en afgørelse, eller udøvet faktisk forvaltnings-
virksomhed, der forudsætter, at der for køretøjet på tids-
punktet for afgørelsen eller den faktiske forvaltningsvirk-
somhed var gennemført et gyldigt registreringssyn, jf. stk.
3, skal køretøjerne omfattet heraf i skatte- og afgiftsmæs-
sig henseende stilles som om, at registreringssynet var gyl-
digt. De af Skatteforvaltningen trufne afgørelser vil således
i skatte- og afgiftsmæssig henseende få virkning efter deres
indhold fra tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.
Det vil medføre, at de afgørelser mv., som måtte være
truffet på baggrund af et ikke-gyldigt registreringssyn, får
retskraft fra lovens ikrafttræden i overensstemmelse med
deres materielle indhold, herunder med de oplysninger, der
er indberettet til Køretøjsregisteret, dvs. køretøjets registre-
ringsdato mv. Det betyder også, at der ikke vil blive ændret
på afgiftsbeløb, værdifastsættelser, opkrævning af løbende
afgifter eller andet.
Det foreslåede omfatter både Skatteforvaltningens afgørel-
ser og faktiske forvaltningsvirksomhed og motorankenæv-
nenes og Landsskatterettens dispositioner vedr. de omfattede
køretøjer.
Udgangspunktet er, at hvis Skatteforvaltningen har truffet
en afgørelse, der forudsætter, at der foreligger et gyldigt
registreringssyn, vil registreringssynets ugyldighed medføre,
at der foreligger en retlig mangel i Skatteforvaltningens af-
gørelser, der vil medføre, at Skatteforvaltningens afgørelser
skal genoptages med henblik på omgørelse. Baggrunden for
i dette tilfælde at stille køretøjsejerne, som om det underlig-
gende registreringssyn var gyldigt, er, at denne godkendel-
ses ugyldighed er en utilsigtet konsekvens af ophævelsen af
bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og
syn af køretøjer.
Færdselsstyrelsen har den 15. november 2021 skrevet til
synsvirksomhederne, at de skal indstille at gennemføre re-
gistreringssyn efter de uhjemlede regler indtil denne lov
træder i kraft. Færdselsstyrelsen har i den forbindelse også
sendt en pressemeddelelse ud herom.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget medfører ikke væsentlige økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som
skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier
og forretningsmodeller vurderes ikke at være relevante i
forhold til dette lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Henset til lovforslagets hastende karakter har det ikke været
muligt at nå en offentlig høring forud for fremsættelse. Det
er Transportministeriets vurdering, at dette er ubetænkeligt,
eftersom formålet med lovforslaget er at genetablere den
retstilstand, som har været gældende på området i mange
år, og som i sin tid har været i offentlige høringer. Disse
regler i synsbekendtgørelsen har på baggrund af en beklage-
lig fejl ikke længere fornødent hjemmelsmæssigt ophæng i
synsloven. Det rettes der med hastelovforslaget op på, så
den oprindelige retstilstand hurtigst muligt genetableres. Der
udstedes således ikke nationale godkendelsesregler, som ik-
ke allerede har været gældende. Endelig sikres det med
lovforslaget, at gennemførte registreringssyn i 2021 opret-
holdes i overensstemmelse med deres indhold fra lovforsla-
gets ikrafttræden hurtigst muligt. Lovforslaget som fremsat
sendes dog i offentlig høring i perioden fra onsdag den 17.
november til fredag 19. november 2021, hvor offentligheden
får lejlighed til at afgive høringssvar.
Lovforslaget sendes til følgende myndigheder og organisati-
oner:
3F Fælles Fagligt Forbund, AMU Transport Danmark,
ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-,
limousine- og sygetransport, ATL - Arbejdsgiverforeningen
for Transport og Logistik, AUTIG - Automobilbranchens
Handels- & Industriforening i Danmark, AutoBranchen
Danmark, AutoCamperRådet (ACR), Bilbranchen, Bilsyns-
branchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner,
Camping Outdoor Danmark, Centralforeningen af Taxifor-
eninger i Danmark (C. A. T.), Cyklistforbundet, DANAK -
Den Danske Akkrediteringsfond, Danish. Care, Danmarks
Frie AutoCampere, Danmarks Motor Union (DMU), Dansk
Agroindustri, Dansk Automobil Sports Union (DASU),
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union (DBFU),
Dansk Camping Union (DCU), Dansk Elbil Alliance, Dansk
Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Kranforening
5
(DKF), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerfor-
ening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Moto Cross
Union (DMCU), Dansk PersonTransport (DPT), Dansk Si-
devogns Klub (DSK), Danske Cykelhandlere, Danske Køre-
læreres Landsforbund (DKL), Danske Maskinstationer og
Entreprenører (DM&E), Danske MotorCyklister (DMC),
Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksom-
heder, De Danske Bilimportører, Det Centrale Handicapråd,
DFIM Dansk Forening for International Motorkøretøjsfor-
sikring, DH - Danske Handicaporganisationer, DI - Dansk
Industri, DI Transport, DSRA - Danish Street Rod Asso-
ciation, DTL - Danske Vognmænd, DTL᾽s arbejdsgiverfor-
ening, Dækbranchen Danmark, Elbilforeningen FDEL, FDL
- Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM (Forenede Danske
Motorejere), Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Ame-
rikanerbilklubber (FDA), Foreningen af Danske Vognfabrik-
ker, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen
Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring & Pen-
sion, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgods-
transport, KL - Kommunernes Landsforening, Kran Blok
Erfa, Landbrug & Fødevarer, Maskinleverandørerne, MCTC
Landsforeningen for motorcyklister, Miljøministeriet, Mor-
torcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør For-
eningen (MIF), Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik, Po-
lioForeningen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sik-
ker Trafik, SEGES, SKAD - Køretøjsbygger- og Autoskade-
branchen i Danmark, SLD - Specialforeningen for Logistik
og Distribution, SMVdanmark, Teknologisk Institut, Trafik-
selskaberne i Danmark, Transport på DTU, Transporterhver-
vets Uddannelser (TUR) og Veteranknallertklubben AKTIV.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Over-implemen-
tering af EU-retlige minimumsforplig-
telser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
De fleste køretøjer i Danmark er i dag fremstillet i ube-
grænsede serier og er EU-typegodkendte i henhold til type-
godkendelsesforordningerne. For disse køretøjer udstedes
godkendelsen af Færdselsstyrelsen eller en godkendende
myndighed i en anden medlemsstat, jf. synslovens §§ 1 a-1
c. Synslovens §§ 1 a- 1 c blev indført med lov nr. 1063 af
30. juni 2020.
En mindre andel af det samlede antal køretøjer består af
køretøjer, som er individuelt opbygget, konstruktivt ændrede
efter ibrugtagning eller importeret til Danmark uden en EU-
typegodkendelse. Disse køretøjer er således ikke omfattet af
synslovens §§ 1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1. Det
er bl.a. nye motorcykler, nye traktorer, samt ibrugtagne og
konstruktivt ændrede køretøjer og påhængskøretøjer dertil.
6
Der er efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1063 af 30. juni 2020
den 1. september 2020 ikke regler om godkendelse af køre-
tøjer, som ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk. 1, 1
b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, i synsloven, herunder hjemmel til
at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Baggrunden
herfor er, at det under behandlingen af lov nr. 1063 af 30.
juni 2020 i Folketinget blev besluttet at tage reglerne herom
ud af lovforslaget med henblik på, at der efter drøftelser
med branchen skulle fremsættes et nyt forslag med en ny
ordning for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af
typegodkendelsesforordningerne.
For at sikre, at disse køretøjer kunne godkendes ved regi-
streringssyn efter de hidtil gældende regler indtil den nye
ordning var på plads, er der indsat en overgangsordning
i § 2, stk. 2 i lov nr. 1063 af 30. juni 2020, hvorefter
regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september
2012, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af
regler udstedt i medfør af denne lov. Overgangsordningens
formål var således at sikre, at regler om godkendelse af
køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk.
1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, ville forblive i kraft, indtil
der var fastsat en ny godkendelsesordning for disse køretø-
jer. Formålet med overgangsordningen var således at sikre,
at reglerne i synsbekendtgørelsen, hvorefter de pågældende
køretøjer skulle godkendes af en synsvirksomhed ved et re-
gistreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets
overensstemmelse med de tekniske krav, jf. synsbekendtgø-
relsens §§ 21-23, kunne opretholdes, indtil der var indført
en ny ordning for godkendelse af disse køretøjer. Ved et
registreringssyn kontrolleres de sikkerhedsmæssige forhold,
herunder om køretøjet lever op til det nuværende regelsæt
på de tekniske områder, der umiddelbart kan kontrolleres
ved visuel inspektion af køretøjet.
Den gældende synsbekendtgørelse blev udstedt den 23. no-
vember 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021, jf. be-
kendtgørelsens § 77, stk. 1. Bekendtgørelsen ophæver be-
kendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn
af køretøjer, jf. bekendtgørelsens § 77, stk. 2, som ifølge
overgangsordningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1063 af 30. juni
2020, skulle finde anvendelse, indtil der i synsloven blev
udstedt nye regler om godkendelse af køretøjer, der ikke
er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Synslovens
regler om godkendelse ved registreringssyn af køretøjer, der
ikke er omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1,
eller § 1 c, stk. 1, har derfor ikke hjemmel i synsloven. Det
har den konsekvens, at der siden den 1. januar 2021 ikke
har været regler om godkendelsespligt for disse typer af
køretøjer. Det har desuden den konsekvens, at der er blevet
gennemført registreringssyn på baggrund af regler i synsbe-
kendtgørelsen, som ikke har hjemmel i synsloven, og disse
godkendelser er derfor også uhjemlede.
Det foreslås i § 1 e, stk. 1, at transportministeren kan fast-
sætte regler om godkendelse, prøvning og dokumentation,
herunder regler om fabrikantens ansvar og forpligtelser, af
køretøjer, som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1,
eller § 1 c, stk. 1.
Bestemmelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om
godkendelse ved registreringssyn for køretøjer, der ikke er
omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det er hensig-
ten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at genindføre
ordningen med godkendelse ved registreringssyn af køretø-
jer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne,
ved en genudstedelse af synsbekendtgørelsen. Det er således
ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal anvendes
til at indføre en ny ordning for godkendelse af de pågælden-
de køretøjer, idet hjemlen alene skal anvendes til at genind-
føre den ordning med registreringssyn, som var gældende
for de pågældende køretøjer før 1. januar 2021.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslaget har til formål at få tilvejebragt hjemmel til at
fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, som ikke er
omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1. Kon-
sekvensen af, at der ikke er regler herom, er, at køretøjerne
ikke kan godkendes til at blive registreret i Køretøjsregiste-
ret, som Motorstyrelsen administrerer, og disse køretøjer
må derfor ikke anvendes på færdselslovens område. Det er
derfor Transportministeriets vurdering, at bestemmelsen skal
træde i kraft hurtigst muligt, således at der er hjemmel til
at fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, som ikke er
omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1,
med henblik på at der hurtigst muligt kan genetableres en
ordning for godkendelse af køretøjer.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin-
delse bemærkes, at den manglende hjemmel til at fastsætte
regler om godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet
af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, har
konsekvenser for særligt de virksomheder og køretøjsejere,
hvor registreringssynet er en forudsætning for, at de kan
anvende deres køretøj. Det er således nødvendigt, at regler-
ne vedtages og stadfæstes hurtigst muligt med henblik på
at sikre mindst mulige konsekvenser for virksomheder og
køretøjsejere.
Det foreslås i stk. 3, at godkendelse på baggrund af regi-
streringssyn foretaget i perioden fra den 1. januar 2021 til
lovens ikrafttrædelse, af køretøjer, som ikke er omfattet af
§ 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, i lov om
godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
959 af 24. september 2012, gælder i overensstemmelse med
deres indhold fra lovens ikrafttrædelse. Det samme gælder
for registrering af de omfattede køretøjer i Køretøjsregistret.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den gæl-
7
dende udgave af synsbekendtgørelsen, der blev udstedt den
23. november 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021, jf.
bekendtgørelsens § 77, stk. 1, ophæver bekendtgørelse nr.
516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer,
jf. bekendtgørelsens § 77, stk. 2, som ifølge overgangsord-
ningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1063 af 30. juni 2020, skulle
finde anvendelse, indtil der i synsloven blev udstedt nye
regler om godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet
af typegodkendelsesforordningerne. Synslovens regler om
godkendelse ved registreringssyn af køretøjer, der ikke er
omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller §
1 c, stk. 1, har derfor ikke hjemmel i synsloven. Det har
den konsekvens, at der siden den 1. januar 2021 er blevet
gennemført registreringssyn på baggrund af regler i synsbe-
kendtgørelsen, som ikke har hjemmel i synsloven, og disse
godkendelser er derfor også uhjemlede.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
de registreringssyn for køretøjer, der ikke er omfattet af ty-
pegodkendelsesforordningerne, og som er gennemført siden
bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 trådte i kraft
den 1. januar 2021, gælder i overensstemmelse med deres
indhold fra lovens ikrafttrædelse. Det er Transportministeri-
ets vurdering, at de godkendelser ved registreringssyn af
køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, §
1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, som er foretaget i perioden fra
den 1. januar 2021, er begunstigende for køretøjsejerne, da
registreringssyn er en forudsætning for, at det pågældende
køretøj kan registreres i Køretøjsregistret.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er endvidere
at sikre, at de registreringer i Køretøjsregistret foretaget i
perioden fra den 1. januar 2021, som forudsætter, at der
forinden er foretaget et gyldigt registreringssyn, gælder i
overensstemmelse med deres indhold fra lovens ikrafttræ-
den. Det er Skatteministeriets vurdering, at disse registre-
ringer i Køretøjsregistret er af begunstigende karakter, da
registrering i Køretøjsregistret er en forudsætning for, at et
køretøj må benyttes på færdselslovens anvendelsesområde.
Udgangspunktet er, at hvis Skatteforvaltningen har truffet
en afgørelse, der forudsætter, at der foreligger et gyldigt
registreringssyn, vil registreringssynets ugyldighed medfø-
re, at Skatteforvaltningens afgørelser har en retlig mangel,
hvorfor Skatteforvaltningens afgørelser skal genoptages og
omgøres. Skatteforvaltningen kan dog ikke inden lovens
forventede ikrafttrædelse nå at identificere de omhandlede
køretøjer og træffe sådanne afgørelser.
Det foreslås i stk. 4, at hvis Skatteforvaltningen har truffet
en afgørelse eller udøvet faktisk forvaltningsvirksomhed,
der forudsætter, at der for køretøjet på tidspunktet for af-
gørelsen eller den faktiske forvaltningsvirksomhed var gen-
nemført et gyldigt registreringssyn, jf. stk. 3, skal køretøjer-
ne omfattet heraf i skatte- og afgiftsmæssig henseende stilles
som om, at registreringssynet var gyldigt.
De af Skatteforvaltningen trufne afgørelser vil således få
virkning efter deres indhold på tidspunktet for denne lovs
ikrafttræden.
Særligt på Skatteforvaltningens område træffes der afgørel-
ser, der er afhængige af, at der foreligger et gyldigt registre-
ringssyn. Det gælder f.eks. faktisk forvaltningsvirksomhed
og afgørelser om afgiftspligt i forhold til registreringsafgift,
grøn ejerafgift, klagebehandling mv. Sådan faktisk forvalt-
ningsvirksomhed og afgørelser træffes med udgangspunkt
i oplysninger, som er indberettet til Køretøjsregisteret af
en synsvirksomhed i forbindelse med gennemførelse af et
registreringssyn. Det kan fx være oplysninger om et køretøjs
vægt, indretning eller CO2 udslip, som har afgørende betyd-
ning for beregning af afgiften for et køretøj.
Udgangspunktet er, at hvis Skatteforvaltningen har truffet
en afgørelse, der forudsætter, at der foreligger et gyldigt
registreringssyn, vil registreringssynets ugyldighed medfø-
re, at Skatteforvaltningens afgørelser har en retlig mangel,
hvorfor Skatteforvaltningens afgørelser skal genoptages og
omgøres. Skatteforvaltningen kan dog ikke inden lovens
forventede ikrafttrædelse nå at identificere de omhandlede
køretøjer og træffe sådanne afgørelser.
Det foreslåede medfører, at de afgørelser mv., som måtte
være truffet på baggrund af et ikke-gyldigt registreringssyn,
får retskraft fra lovens ikrafttræden med deres materielle
indhold, herunder med de oplysninger, der er indberettet til
Køretøjsregisteret, dvs. køretøjets registreringsdato mv. Det
betyder også, at der ikke vil ske genoptagelse af afgørelser
vedrørende afgiftsbeløb, værdifastsættelser, opkrævning af
løbende afgifter eller andet.
Det foreslåede omfatter både Skatteforvaltningens afgørel-
ser og faktiske forvaltningsvirksomhed og motorankenæv-
nenes og Landsskatterettens dispositioner vedr. de omfattede
køretøjer.
Synsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan
heller ikke senere sættes i kraft herfor, hvorfor denne æn-
dringslov heller ikke vil gælde for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2
i lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af 17. december
2019, § 6 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og lov nr. 1063 af 30.
juni 2020, foretages følgende ændringer:
§ 1 d. --- 1. Efter § 1 d indsættes før overskriften før § 2:
»§ 1 e. Transportministeren kan fastsætte regler om god-
kendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om
fabrikantens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer,
som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c,
stk. 1.«
9