Fremsat den 17. november 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG226

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l90/20211_l90_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. november 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer1)
    (Vejsidesyn af motorcykler m.v.)
    § 1
    I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som
    ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af
    17. december 2019, § 6 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og lov
    nr. 1063 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 a, stk. 1, ændres »858/2018« til: »2018/858«.
    2. Efter § 1 d indsættes før overskriften før § 2:
    »§ 1 e. Transportministeren kan fastsætte regler om god-
    kendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om
    fabrikantens ansvar og forpligtelser, af komponenter, syste-
    mer og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af §
    1 a, stk. 1, nr. 1, § 1 b, stk. 1, nr. 1, eller § 1 c, stk. 1, nr. 1.«
    3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »Ved overskridelse af en frist for periodisk syn kan ind-
    dragelsen af et køretøjs nummerplader dog først ske efter, at
    Færdselsstyrelsen har sendt en anmodning herom.«
    4. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Konstaterer Færdselsstyrelsen, at godkendelses-
    grundlaget er utilstrækkeligt, kan Færdselsstyrelsen stille
    godkendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt god-
    kendelsesgrundlag er tilvejebragt.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    5. Efter § 11 a indsættes:
    »§ 11 b. Færdselsstyrelsen kan foretage syn af motorcyk-
    ler ved vejsiden og i den forbindelse anvise og ledsage
    køretøjer til et kontrolsted.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om syn af motorcykler ved vejsiden og om Færdselsstyrel-
    sens adgang til at anvise og ledsage motorcykler efter stk.
    1, herunder om indretning og afmærkning af køretøjer og
    kontrolsteder og om krav til de synsinspektører, der skal
    anvise køretøjer til kontrol.«
    6. Efter § 12 e indsættes før overskriften før § 13:
    »§ 12 f. Transportministeren kan fastsætte regler om of-
    fentliggørelse af synsdata, herunder offentliggørelse af ind-
    holdet af synsrapporter.«
    7. § 13, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Med bøde straffes føreren af et erhvervskøretøj
    eller en motorcykel, der ikke efterkommer Færdselsstyrel-
    sens anvisninger ved vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1, eller §
    11 b, stk. 1.«
    8. § 15 affattes således:
    »§ 15. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
    tilladelsesindehavere skal betale et gebyr pr. syn, omsyn
    eller toldsyn til staten. Gebyret skal dække udgifterne til
    Færdselsstyrelsens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter,
    herunder til kontrol af erhvervskøretøjer og motorcykler ved
    vejsiden og af erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal,
    som køretøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksom-
    hed råder over i erhvervsmæssig henseende.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om geby-
    rets størrelse, betaling og opkrævning, herunder regler om
    betaling af rykkerskrivelser.«
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol
    med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, L 127, side 51.
    Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2021-22
    Transportmin., j.nr. 2021-974
    DG000226
    § 2
    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
    dende.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Vejsidesyn af motorcykler
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Periodesynsdirektivet
    2.1.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Øvrige ændringer i synsloven
    2.2.1. Nummerpladeinddragelse
    2.2.1.1. Gældende ret
    2.2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.2. Berostillelse af køretøjsgodkendelse ved konstatering af utilstrækkeligt synsgrundlag
    2.2.2.1. Gældende ret
    2.2.2.1. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.3. Offentliggørelse af synsdata
    2.2.3.1. Gældende ret
    2.2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.4. Godkendelse af komponenter, systemer og separate tekniske enheder
    2.2.4.1. Gældende ret
    2.2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.5. Synsgebyret
    2.2.5.1. Gældende ret
    2.2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget har som det første til formål at fastsætte regler
    om vejsidesyn af motorcykler.
    Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretø-
    jer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv
    2009/40/EF (herefter periodesynsdirektivet), at der senest
    den 1. januar 2022 skal indføres regler for periodisk syn af
    motorcykler eller effektive alternative trafiksikkerhedsforan-
    staltninger. Med lovforslaget foreslås det, at undtagelsesbe-
    stemmelsen i direktivet, udnyttes ved at indføre effektive
    alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcykler i
    form af vejsidesyn af motorcykler, da det vurderes, at den
    færdselssikkerhedsmæssige gevinst i Danmark vil være lige
    så stor ved at indføre syn af motorcykler ved vejsiden som
    ved indførelse af periodisk syn, samtidig med at det vil være
    mindre indgribende.
    Lovforslaget har endvidere til formål at foretage en række
    justeringer i lov om godkendelse og syn af køretøjer jf.
    lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 (herefter
    synsloven), herunder blandt andet indførelse af en hjemmel
    til at fastsætte en national godkendelsesordning for kompo-
    nenter, systemer og separate tekniske enheder, som ikke er
    EU-typegodkendte, samt ændring af den nuværende gebyr-
    bestemmelse i synsloven således, at gebyrtaksten fremadret-
    tet vil blive reguleret ved bekendtgørelse.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Vejsidesyn af motorcykler
    2.1.1. Gældende ret
    Der er i dag ikke en generel synspligt for alle motorcykler til
    at blive periodesynet, som det er tilfældet med visse andre
    køretøjer. Det følger af § 56 i synsbekendtgørelsen, jf. be-
    kendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 om godkendel-
    3
    se og syn af køretøjer (herefter synsbekendtgørelsen), hvilke
    køretøjer der er synspligtige. Motorcykler, der udlejes uden
    fører eller benyttes til øvelseskørsel, bliver således indkaldt
    til periodisk syn første gang 2 år efter første registrering og
    derefter med 2 års mellemrum jf. synsbekendtgørelsens §
    56, stk. 2, nr. 1. Herudover bliver der synet motorcykler ved
    ejerskifte, jf. synsbekendtgørelsen § 20, stk. 4. Det fremgår
    således af synsbekendtgørelsens § 20, stk. 4, at et køretøj,
    der ikke er underkastet periodisk syn, bortset fra knallerter,
    skal synes og godkendes, hvis køretøjet er registreret første
    gang for mellem 5 og 10 år siden og senest synet og god-
    kendt for mere end 2 år siden, jf. § 20, stk. 4, nr. 1, eller hvis
    motorcyklen er registreret første gang for mere end 10 år
    siden og senest synet og godkendt for mere end 1 år siden,
    jf. § 20, stk. 4, nr. 2. Endvidere bliver der foretaget såkaldte
    § 2, stk. 2-syn, jf. synslovens § 2, stk. 2. Det fremgår af
    synslovens § 2, stk. 2, at politiet eller Færdselsstyrelsen
    kan indkalde et registreret eller godkendt køretøj til syn til
    kontrol af, om det opfylder bestemmelserne i synsloven eller
    færdselsloven eller forskrifter udfærdiget i medfør af disse
    love.
    Færdselsloven indeholder regler om sanktioner for køretø-
    jers ulovlige støjafgivelse. Det følger af færdselslovens §
    38, stk. 1, at en fører af et motordrevet køretøj skal betje-
    ne køretøjet således, at det ikke afgiver unødig støj eller
    unødigt udvikler røg eller gasarter. Videre følger det af færd-
    selslovens § 67, stk. 2, at ejeren eller den person (brugeren),
    som har varig rådighed over køretøjet, er ansvarlig for, at
    køretøjet er i lovlig stand, samt af § 67, stk. 4, at føreren af
    et motordrevet køretøj til enhver tid skal være opmærksom
    på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets
    afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets
    motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har
    betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftfor-
    urenende stoffer. Bestemmelserne finder anvendelse for alle
    typer af motordrevne køretøjer, således også motorcykler.
    Med en ændring af færdselsloven i 2019, jf. lov nr. 556
    af 7. maj 2019 om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af
    bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mang-
    ler ved tunge motorkøretøjer og for ulovlig støj fra mo-
    tordrevne køretøjer), blev færdselslovens i § 118, stk. 8,
    indført, hvorefter det ved fastsættelse af bøder for overtræ-
    delse af færdselslovens § 38, stk. 1, og 67, stk. 2 og 4,
    skal indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis
    et motordrevet køretøj betjenes således eller er i en sådan
    ulovlig stand, at køretøjet afgiver unødig støj. Det følger
    af forarbejderne til bestemmelsen, at den omfatter overtræ-
    delse af færdselslovens § 38, stk. 1, hvor køretøjet udleder
    unødig støj, der ikke er nødvendiggjort af den trafikale situ-
    ation. Som eksempel kan nævnes hjulspin og kraftig accele-
    ration. Bestemmelsen omfatter desuden overtrædelse § 67,
    stk. 2 og 4. Unødig støj skal i relation til § 67, stk. 2 og
    4, forstås som støj, der overstiger de for det pågældende
    køretøj gældende støjgrænser. Som eksempler på manglende
    vedligeholdelse, der kan medføre afgivelse af unødig støj
    kan nævnes defekt lyddæmper eller udstødningssystem som
    følge af slid, rustdannelser eller tæring. Endvidere vil mon-
    tering af uoriginal lyddæmper med ringere støjdæmpning
    og afmontering af køretøjets lyddæmper være eksempler på
    konstruktive ændringer, der kan medføre afgivelse af unødig
    støj, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 202 som fremsat,
    side 15. Færdselslovens § 118, stk. 8, finder anvendelse for
    alle typer af motordrevne køretøjer, således også motorcyk-
    ler, og det følger af bemærkningerne hertil, at bestemmel-
    sen særligt er tiltænkt problemet med støj fra motorcykler,
    jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 202 som fremsat, side
    9. Med indførelsen af færdselslovens § 118, stk. 8, er der
    fastsat følgende retningslinjer for straffastsættelsen herefter,
    jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 202 som fremsat, side
    10:
    Bødestørrelse for ejer og fører
    1. gang 2.500 kr.
    2. gang 5.500 kr.
    3. gang 8.000 kr.
    4. gang 11.500 kr.
    5. gang 14.500 kr.
    6. gang 17.500 kr.
    2.1.2. Periodesynsdirektivet
    Periodesynsdirektivet fastsætter minimumsregler om perio-
    disk kontrol af køretøjer. Formålet med reglerne om perio-
    desyn er blandt andet at sikre, at køretøjerne holdes i en
    sikker og miljømæssigt acceptabel tilstand, så længe de be-
    nyttes, for at sikre trafiksikkerheden. Periodesynsdirektivet
    fastsætter i artikel 2, stk. 1, at to- og trehjulede motordrevne
    køretøjer af køretøjsklasserne L3e, L4e, L5e og L7e, med
    en slagvolumen over 125 cm3 fra 1. januar 2022 er omfat-
    tet af direktivet. Motorcykler er derfor som udgangspunkt
    omfattet af direktivets krav til periodesyn fra den 1. januar
    2022. Det følger af direktivets artikel 5, stk. 2, at medlems-
    staterne selv fastsætter passende intervaller for, hvornår de
    nævnte køretøjsklasser skal være genstand for en teknisk
    kontrol.
    Periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, indeholder imidler-
    tid undtagelsesbestemmelser, der blandt andet fastsætter, at
    de nævnte køretøjsklasser med en slagvolumen over 125
    cm3 kan undtages. Dette forudsætter, at den pågældende
    medlemsstat indfører effektive alternative trafiksikkerheds-
    foranstaltninger for disse køretøjer, hvilket skal ske under
    hensyntagen til ulykkesstatikker og lignende.
    2.1.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Transportministeriet har vurderet, hvorvidt der bør fastsæt-
    tes regler om periodesyn af motorcykler, eller om der bør
    fastsættes nogle effektive alternative trafiksikkerhedsforan-
    staltninger. Ulykkesstatistikker viser, at motorcyklister i hø-
    jere grad kommer alvorligt til skade eller dræbt end andre
    trafikantgrupper. Data peger dog ikke på, at det er den
    4
    tekniske stand som er en væsentlig faktor i de undersøgte
    ulykker, men derimod den - set i forhold til f.eks. biler -
    dårligere beskyttelse en motorcykel yder føreren, samt den
    høje fart på lande- og motorveje, hvor motorcykler ofte
    færdes. Hertil kommer, at motorcykler i Danmark oftest
    anvendes som en fritidsinteresse frem for et primært trans-
    portmiddel, og at motorcyklerne på den baggrund generelt
    er godt vedligeholdt. Motorcykler bliver som nævnt allerede
    synet i visse sammenhænge. Færdselsstyrelsen har derfor
    statistik tilgængelig, der tegner et billede af fejlprocenter,
    kategorier af fejl og omsynsprocenter. Det kan overordnet
    set anføres, af fejlprocenterne stiger med motorcyklens al-
    der, men det bemærkes, at fejlprocenterne ikke er lige så
    høje som for personbiler. Det kan konstateres, at en stor
    del af de motorcykler, der skal til omsyn, sker som følge
    af de vejsidekontroller, som politiet foretager, hvor de efter-
    følgende indkalder motorcyklen til syn. Transportministeriet
    vurderer på den baggrund, at der kan være en særlig færd-
    selssikkerhedsmæssig gevinst ved at kontrollere motorcyk-
    lerne på vejen frem for generelle indkaldelser til syn. Trans-
    portministeriet bemærker desuden, at der er et problem med
    ulovlig støj fra motorcykler, der særligt gør sig gældende i
    sommerhalvåret. Motorcykler, der er konstruktivt ændrede
    til at frembringe støj, eller betjenes således, at de støjer unø-
    digt, er til stor gene for omgivelserne. Det er Transportmini-
    steriets vurdering, at indførelse af periodisk syn vil have en
    meget begrænset effekt for udfordringen med ulovlig støj fra
    motorcykler, idet de konstruktive ændringer af motorcyklens
    udstødning er nemme at fjerne før et syn og påføre køretøjet
    igen efter et syn. Krav om planlagte periodiske syn vurderes
    således ikke at være det mest effektive håndhævelsesredskab
    i forhold til at kontrollere støjkrav.
    Det er samlet set Transportministeriets vurdering, at perio-
    desynsdirektivet formål om at forbedre trafiksikkerheden
    samt udfordringen med motorcyklers støjniveau opfyldes
    ved at indføre effektive alternative trafiksikkerhedsforan-
    staltninger til et periodesynskrav for motorcykler i form af
    vejsidesyn af motorcykler i kombination med de nuværende
    regler, der er for syn af motorcykler. Syn af motorcykler ved
    vejsidesyn vurderes desuden, at være mindre indgribende
    for motorcykelejerne end at indføre et egentligt periodesyn.
    Det foreslås på den baggrund, at undtagelsesbestemmelsen
    i periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, udnyttes til at ind-
    føre effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger til
    et periodesynskrav for motorcykler i form af vejsidesyn af
    motorcykler. Det er som nævnt Transportministeriets opfat-
    telse, at der bør fastsættes regler, som understøtter håndte-
    ringen af udfordringer med motorcyklers støjniveau. Færd-
    selsstyrelsen vil derfor ved de foreslåede vejsidekontroller
    kontrollere motorcyklens tekniske stand, samt have fokus på
    om motorcyklens støjniveau er i overensstemmelse med de
    krav, der stilles hertil. Bestemmelsen vil omfatte alle motor-
    cykler, herunder motorcykler med slagvolumen under 125
    cm3, samt trehjulede motorcykler hvis egenvægt overstiger
    400 kg.
    Færdselsstyrelsen får med bestemmelsen hjemmel til at kun-
    ne foretage syn af motorcykler ved vejsiden og i den forbin-
    delse anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted. Kontrol-
    lerne kan foregå i samarbejde med politiet.
    Det er hensigten, at de nærmere regler om synet ved vejsi-
    den af motorcykler og kravene hertil vil blive fastsat ved
    bekendtgørelse. Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fast-
    lagt regler om vejsidesynsordningen samt regler om Færd-
    selsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage motorcykler-
    ne, herunder om indretning og afmærkning af køretøjer og
    kontrolsteder, samt om krav til de synsinspektører, der skal
    anvise køretøjer til kontrol.
    Færdselsstyrelsens vejsidesyn vil bestå af et syn, som gen-
    nemføres på selve kontrolstedet på vejnettet, hvor der fore-
    tages en vurdering af motorcyklens tekniske stand, herunder
    om motorcyklen opfylder støjkrav. Færdselsstyrelsen vil i
    forbindelse med deres kontrol af støjkrav have fokus på, at
    de rette fysiske rammer er tilstede for at kontrollere støjen
    korrekt. Hvis Færdselsstyrelsen f.eks. er i tvivl om, hvorvidt
    motorcyklen overtræder støjkrav ved synet ved vejsiden, vil
    motorcyklen kunne bringes hen til en egnet måleplads for at
    foretage en støjmåling.
    Der vil blive fastsat regler om sanktioner for manglende
    overholdelse af Færdselsstyrelsens anvisninger, jf. den fore-
    slåede ændring til synslovens § 13, stk. 3. Der henvises til
    de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7. Sank-
    tionen for manglende overholdelse af fastsatte støjkrav vil
    følge færdselslovens § 118, stk. 8, for overtrædelse af færd-
    selslovens § 67, stk. 2 og 4.
    2.2. Øvrige ændringer i synsloven
    2.2.1. Nummerpladeinddragelse
    2.2.1.1. Gældende ret
    Politiet kan i medfør af synslovens § 3, stk. 2, inddrage et
    køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ik-
    ke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Politiets
    beføjelse til at inddrage et køretøjs nummerplader for mang-
    lende syn efter overskridelse af synsfristen gælder, uanset
    om der er tale om en indkaldelse til periodisk syn eller et
    ekstraordinært syn indkaldt af politiet eller Færdselsstyrel-
    sen, til kontrol af, om et køretøj opfylder bestemmelserne
    i synsloven, færdselsloven eller forskrifter udfærdiget i med-
    før af disse love, jf. synslovens § 2, stk. 2.
    Ved lov nr. 469 af 18. maj 2011 om ændring af lov om
    godkendelse og syn af køretøjer (administrative bødeforlæg
    og påbud om aflevering af nummerplader i forbindelse med
    manglende syn eller godkendelse af køretøjer) blev der ind-
    ført en administrativ proces, der havde til formål at nedbrin-
    ge antallet af udeblivelser til periodisk syn.
    Den administrative proces er sammensat således, at Færd-
    selsstyrelsen kan udstede to administrative bødeforlæg samt
    påbud om indlevering af køretøjets nummerplader ved over-
    5
    skridelse af en synfrist. Som det sidste led i den samlede
    administrative proces vil der, 15 uger efter køretøjets syns-
    frist, blive sendt en anmodning til politiet om inddragelse af
    køretøjets nummerplader, såfremt køretøjet ikke inden da er
    godkendt ved syn eller afmeldt.
    Der skitseres således i forarbejderne en række reaktionsmu-
    ligheder for Færdselsstyrelsen, som gradvist tager til i inten-
    sitet. Jo længere tid der går fra et køretøj ikke er fremstillet
    og godkendt ved syn, desto mere indgribende bliver myn-
    dighedernes reaktionsmuligheder.
    2.2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det er Transportministeriets vurdering, at politiets mulighed
    for at inddrage et køretøjs nummerplader i medfør af synslo-
    vens § 3, stk. 2, allerede ved overskridelse af indkaldelse
    til periodisk syn ikke er hensigtsmæssig eller i overensstem-
    melse med hensynet bag indførelsen af den administrative
    proces om udstedelse af administrative bødeforlæg og påbud
    om indlevering af køretøjets nummerplader, der blev indført
    ved lov nr. 469 af 18. maj 2011 om ændring af lov om
    godkendelse og syn af køretøjer.
    Den administrative proces taler for, at nummerpladeinddra-
    gelse for manglende periodisk syn, bør afvente den admini-
    strative proces, som er igangsat af Færdselsstyrelsen. Det
    vil desuden medføre en større gennemsigtighed for køretøjs-
    ejeren, ligesom en eventuel nummerpladeinddragelse i alle
    tilfælde vil fremstå som et led i den administrative proces og
    ikke bære præg af vilkårlighed i forhold til, hvilke køretøjer
    der tilfældigt standses af politiet.
    Det foreslås derfor, at politiets mulighed for at inddrage
    et køretøjs nummerplader for manglende periodisk syn ind-
    skrænkes, således at nummerpladeinddragelsen skal afvente
    en anmodning herom fra Færdselsstyrelsen. Den foreslåede
    ændring omfatter således alene manglende periodisk syn.
    Politiet kan, uanset den foreslåede lovændring, i alle tilfælde
    inddrage et køretøjs nummerplader i medfør af færdselslo-
    vens § 77, stk. 1, 3. pkt., såfremt et køretøj er til fare for
    færdselssikkerheden. Det vil i disse tilfælde være uden be-
    tydning, om et køretøj har overskredet en frist for periodisk
    syn eller ej.
    2.2.2. Berostillelse af køretøjsgodkendelse ved konstatering
    af utilstrækkeligt synsgrundlag
    2.2.2.1. Gældende ret
    Færdselsstyrelsen fører i dag tilsyn med synsvirksomheder-
    nes syns- og omsynsaktiviteter, som er omfattet af synslo-
    ven. Det fremgår af synslovens § 10, stk. 1, at der kan føres
    tilsyn med tilladelsesindehaverens synsvirksomheder, herun-
    der kontrol af, om de køretøjer, der har været til eller er
    under syn hos tilladelsesindehaveren, er synet korrekt. Det
    fremgår af § 31, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 724 af 24.
    juni 2011 om virksomheder, der foretager syn af køretøjer
    (herefter synsvirksomhedsbekendtgørelsen), at Færdselssty-
    relsens tilsyn består af et administrativt tilsyn (kontrol af
    de indberettede synsdata, vurdering af rapporter fra intern
    og ekstern audit, vurdering af klagesager og anmeldelser,
    kontrol af virksomhedsoplysninger m.m.) og praktisk tilsyn
    (kontrolbesøg hos virksomheden).
    Færdselsstyrelsen har i forbindelse med deres tilsyn visse
    beføjelser, som de kan gøre brug af, for at de kan føre et
    effektivt tilsyn med synsvirksomhederne.
    Færdselsstyrelsen kan i forbindelse med deres administrati-
    ve tilsyn og praktiske tilsyn beslutte, at køretøjet skal ind-
    kaldes til syn, eller at køretøjets godkendelse skal inddrages,
    hvis der efter godkendelsens foretagelse konstateres, at god-
    kendelsesgrundlaget ikke har været i orden, jf. synsbekendt-
    gørelsens § 54.
    Færdselsstyrelsen kan i forbindelse med deres praktiske til-
    syn til enhver tid mod behørig legitimation og uden retsken-
    delse foranstalte uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens
    synsvirksomhed, herunder kontrol af, om de køretøjer, der
    har været til eller er under syn hos tilladelsesindehaveren,
    og som befinder sig på dennes område, er synet korrekt,
    jf. synslovens § 11, stk. 1. Det følger af synslovens § 11,
    stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan stille godkendelsen af et
    køretøj i bero, hvis fremstilleren af et køretøj under syn ikke
    medvirker til styrelsens kontrol, indtil kontrollen er udført.
    Der er ikke hjemmel til, at Færdselsstyrelsen kan stille en
    godkendelse i bero i de situationer, hvor styrelsen konstate-
    rer, at godkendelsesgrundlaget ikke har været tiltrækkeligt i
    forbindelse med en gennemgang af synsvirksomhedens ind-
    berettede synsdata. Det kan f.eks. være, hvor Færdselsstyrel-
    sen ved en gennemgang af synsvirksomhedens indberettede
    synsdata konstaterer, at der mangler dokumentation for et
    køretøjs konstruktive ændringer.
    2.2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det anslås, at Færdselsstyrelsen ved deres tilsyn ca. 100
    gange om året konstaterer, at køretøjer er blevet godkendt,
    selvom godkendelsesgrundlaget er utilstrækkeligt. Det kan
    både være i forbindelse med et administrativt tilsyn, hvor
    styrelsen kontrollerer de indberettede synsdata eller ved
    et praktisk tilsyn, hvor styrelsen gennemgår synsvirksom-
    hedens seneste indberettede synsdata ude hos virksomhe-
    den. Det betyder, at der ikke er blevet leveret fyldestgø-
    rende dokumentation for, at køretøjet overholder de krav,
    der stilles, før at køretøjet kan godkendes til at køre på
    vejnettet. Det kan f.eks. være, at der ved registrering af
    et ikke-typegodkendelsespligtigt køretøj ikke er blevet ud-
    fyldt en dataerklæring. Ved udfyldelse af dataerklæringen
    erklæres, at det aktuelle køretøj opfylder en række bestem-
    melser, som det ikke er muligt at efterprøve med synsvirk-
    somhedens normale udstyr, f.eks. at bilen opfylder kravene
    til crashtest, luftforurening, angivelse af brændstofforbrug,
    CO2 udslip og sikkerhedsseleforankringer. I de tilfælde hvor
    6
    Færdselsstyrelsen konstaterer, at godkendelsesgrundlaget er
    utilstrækkeligt, herunder ved konstruktive ændringer, kan
    Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjets godkendelse skal
    inddrages, jf. synsbekendtgørelsens § 54. Færdselsstyrelsen
    har med de nuværende regler ikke mulighed for at stille god-
    kendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt godkendel-
    sesgrundlag er tilvejebragt og dermed sikre, at køretøjet er
    synsgodkendt i overensstemmelse med gældende ret. Det
    betyder, at selvom Færdselsstyrelsen har inddraget godken-
    delsen efter synsbekendtgørelsens § 54, kan køretøjsejere
    få sit køretøj godkendt i en anden synsvirksomhed eller få
    omregistreret køretøjet, selvom godkendelsesgrundlaget er
    mangelfuldt. Køretøjsejeren kan således blot sælge køretøjet
    til en køber, der er uvidende om, at godkendelsesgrundlaget
    er utilstrækkeligt. Færdselsstyrelsen kan desuden ikke sikre
    sig, at køretøjet ikke på ny bliver registeret med samme
    utilstrækkelige godkendelsesgrundlag.
    Transportministeriet foreslår på den baggrund, at Færdsels-
    styrelsen får hjemmel til at kunne stille godkendelse af
    køretøjet i bero, når styrelsen, enten ved et administrativt
    tilsyn, eller ved et praktisk tilsyn i en synsvirksomhed,
    hvor godkendelsesgrundlag for tidligere synede køretøjer
    kontrolleres, konstaterer, at godkendelsesgrundlag på et kø-
    retøj ikke er tilstrækkeligt. Det vil i praksis kunne ske ved
    en systemmæssig blokering af køretøjet i eSyn og/eller i
    Køretøjsregisteret. Berostillelsen vil blive opretholdt, indtil
    tilstrækkeligt godkendelsesgrundlag er tilvejebragt.
    Det betyder, at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at et
    endnu ikke registreret køretøj uberettiget er godkendt ved
    syn, kan styrelsen foretage den systemmæssige blokering af
    køretøjet, hvorefter køretøjet ikke kan registreres og tages i
    brug, før køretøjet er godkendt ved et nyt syn på baggrund
    af et korrekt godkendelsesgrundlag. I de tilfælde hvor Færd-
    selsstyrelsen først efter synsgodkendelse og registrering af
    et køretøj, konstaterer, at godkendelsesgrundlaget var util-
    strækkeligt på et køretøj, vil blokeringen betyde, at køretø-
    jets registreringsforhold ikke kan ændres. Køretøjet vil dog i
    sidstnævnte tilfælde fortsat kunne færdes på vejnettet, indtil
    køretøjet fremstilles til et nyt syn med tilstrækkeligt god-
    kendelsesgrundlag. Færdselsstyrelsen vil i de tilfælde, hvor
    styrelsen træffer afgørelse om at inddrage godkendelsen
    efter synsbekendtgørelsens § 54 på baggrund af utilstræk-
    keligt godkendelsesgrundlag også kunne blokere køretøjet
    systemmæssigt, således at registreringsforholdene ikke kan
    ændres. Køretøjet må i disse tilfælde heller ikke anvendes
    på vejnettet. I ovenstående tilfælde vil blokeringen blive
    fjernet, når styrelsen modtager oplysning om, at det rette
    synsgrundlag er forelagt for en synsvirksomhed i forbindel-
    se med et nyt syn af køretøjet.
    2.2.3. Offentliggørelse af synsdata
    2.2.3.1. Gældende ret
    Synsbekendtgørelsen indeholder regler om synsvirksomhe-
    dens gennemførelse af syn og udstedelse af synsrappor-
    ter. Det følger således af bekendtgørelsens § 36, stk. 1,
    at synsvirksomheden udsteder en synsrapport til køretøjseje-
    ren, der indeholder data om synet. Synsvirksomhederne skal
    ligeledes indberette synsdata elektronisk til Færdselsstyrel-
    sen umiddelbart efter synet, jf. synsvirksomhedsbekendtgø-
    relsens § 10, stk. 1, 2 pkt.
    Det følger af synsbekendtgørelsens § 36, stk. 1, at synsrap-
    porten skal indeholde de standardiserede elementer, der er
    fastsat i bekendtgørelsens bilag 2. Disse mindstekrav til ind-
    holdet af synsrapporter omfatter følgende oplysninger:
    1) køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnum-
    mer),
    2) køretøjets nummerpladenummer og registreringslan-
    dets nationalitetsmærke,
    3) tid og sted for prøvningen,
    4) kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet,
    hvis tilgængelig,
    5) køretøjsklasse, hvis tilgængelig,
    6) påviste mangler med angivelse af alvorsgrad,
    7) resultatet af den tekniske kontrol,
    8) datoen for næste tekniske kontrol eller datoen for
    den nuværende rapports udløbstidspunkt, hvis denne
    oplysning ikke fremgår på anden vis,
    9) prøvningsorganisationens eller synsvirksomheden
    navn og underskrift eller identifikation af den prøv-
    ningsansvarlige inspektør, og
    10) andre oplysninger, som f.eks. klagevejledning.
    Synsloven og synsbekendtgørelsen indeholder ikke i dag
    regler om offentliggørelse af synsdata.
    Databeskyttelsesforordningen regulerer behandlingen af per-
    sonoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp
    af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk
    behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
    holdt i et register.
    Synsrapporten indeholder data om køretøjets stelnummer
    og registreringsnummer. Disse oplysninger er almindelige
    personoplysninger og personhenførbare i det omfang køre-
    tøjet ejes af en fysisk person eller en enkeltmandsvirksom-
    hed. Hvis køretøjet ejes af et selskab, der ikke er en enkelt-
    mandsvirksomhed, vil synsrapporten ikke indeholde person-
    henførbare oplysninger.
    Behandling af almindelige personoplysninger er efter data-
    beskyttelsesforordningen lovlig, hvis behandlingen opfylder
    mindst én betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f. En be-
    handling vil eksempelvis være lovlig, hvis behandlingen er
    nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
    interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
    Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række
    principper for behandling af personoplysninger, der altid
    skal overholdes. Det betyder, at personoplysninger eksem-
    pelvis skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime
    formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er ufor-
    enelig med disse formål, og at personoplysninger skal være
    tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
    7
    vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Derud-
    over skal personoplysninger opbevares på en sådan måde, at
    det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere
    tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de
    pågældende personoplysninger behandles. Disse principper
    gælder altid ved behandling af personoplysninger og kan
    ikke fraviges.
    2.2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny bestemmel-
    se, der danner hjemmelsgrundlaget for at fastsætte regler om
    offentliggørelse af indholdet af synsrapporter. Det foreslås
    således i synslovens § 12 f, at transportministeren bemyndi-
    ges til at fastsætte regler om offentliggørelse af synsdata,
    herunder offentliggørelse af indholdet af synsrapporter.
    Formålet med indførelse af en hjemmel til at fastsætte reg-
    ler om offentliggørelse af indholdet af synsrapporter er, at
    potentielle bilkøbere af brugte køretøjer skal kunne tilgå
    oplysninger om det køretøj, de overvejer at købe for at få
    oplysninger om køretøjets stand. Det er på den baggrund
    Transportministeriets vurdering, at behandlingen af køretø-
    jets stelnummer og registreringsnummer, som kan være al-
    mindelige personoplysninger og personhenførbare, er lovlig,
    da behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
    opgave i samfundets interesse, jf. forordningens artikel 6,
    stk. 1, litra e.
    Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om, at offent-
    liggørelse af synsdata vil ske på Færdselsstyrelsens hjemme-
    side, hvor der via en søgefunktion kan søges synsdata frem
    via registrerings- eller stelnummer. Det vil således være en
    forudsætning for at få adgang til de pågældende synsdata,
    at borgeren er bekendt med køretøjets registrerings- eller
    stelnummer.
    Det forventes, at følgende oplysninger vil blive offentlig-
    gjort via Færdselsstyrelsens hjemmeside:
    1) Køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnum-
    mer).
    2) Køretøjets nummerpladenummer (registreringsnum-
    mer).
    3) Tid og sted for prøvningen.
    4) Kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet.
    5) Resultatet af den tekniske kontrol.
    Oplysninger om køretøjets ejers navn vil ikke blive offent-
    liggjort.
    Det er Transportministerens vurdering, at offentliggørelse
    af synsdata på Færdselsstyrelsens hjemmeside, via en søge-
    funktion er tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der
    er nødvendigt i forhold til at sikre, at forbrugere har adgang
    til relevante oplysninger om køretøjers stand, og dermed
    i overensstemmelse med princippet om dataminimering i
    databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Færd-
    selsstyrelsen er ansvarlig for de pågældende synsdata, der
    er tilgængelige via hjemmesiden og vil foretage en løbende
    vurdering af, om opbevaring af oplysningerne er nødvendige
    til opfyldelse af de formål, hvortil de pågældende personop-
    lysninger behandles, og hvis dette ikke er tilfældet, vil de
    pågældende oplysninger blive slettet.
    2.2.4. Godkendelse af komponenter, systemer og separate
    tekniske enheder
    2.2.4.1. Gældende ret
    Ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020 blev der fastsat en
    retlig ramme for reglerne om godkendelse af køretøjer,
    systemer, komponenter og separate tekniske enheder opda-
    teret gennem inkorporering af følgende tre forordninger i
    dansk ret: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markeds-
    overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
    samt af systemer, komponenter og separate tekniske enhe-
    der til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF)
    nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af di-
    rektiv 2007/46/EF (herefter benævnt forordning om motor-
    køretøjer m.v.), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og
    markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt qua-
    dricykler (herefter benævnt forordning og to- og trehjulede
    køretøjer m.v.) og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
    ning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendel-
    se og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøre-
    tøjer (herefter benævnt forordning om landbrugskøretøjer
    m.v.). De tre forordninger benævnes samlet set typegodken-
    delsesforordningerne.
    Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske en-
    heder, der er omfattet af typegodkendelsesforordningerne,
    skal således godkendes før omsætning, registrering eller
    ibrugtagning på færdselslovens område, jf. synslovens § 1
    a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, og § 1 c, stk. 1. Synslovens § 1 a,
    stk. 2, § 1 b, stk. 2 og § 1 c, stk. 2, indeholder hjemmel til,
    at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om god-
    kendelsesordningen for køretøjer, systemer, komponenter og
    separate tekniske enheder, der er omfattet af typegodkendel-
    sesforordningerne, herunder alternative tekniske krav, krav
    til prøvning samt regler om sprog, gebyrer og straf.
    Transportministeren kan med hjemmel i færdselslovens §
    68, stk. 1, 1. pkt., fastsætte regler om køretøjers indretning,
    udstyr og tilbehør, herunder om brugen heraf, og om person-
    ligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer samt fastsætte,
    hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige
    grunde skal være forsynet med. Der er ikke hjemmel i færd-
    selslovens § 68, stk. 1, 1. pkt. til at fastsætte regler om
    godkendelse, prøvning m.v. af komponenter, systemer og
    separate tekniske enheder, som ikke er EU-typegodkendte.
    2.2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Der er situationer, hvor der er behov for komponenter til
    køretøjer, som ikke findes i en EU-typegodkendt udgave,
    eller hvor det vil være uforholdsmæssigt ressource- og om-
    8
    kostningstungt at få en EU-typegodkendelse til komponen-
    ten, og hvor markedet er så snævert, at det vil være mere
    proportionalt at udarbejde en national godkendelsesordning.
    Hverken synsloven eller færdselsloven indeholder i dag
    hjemmel til at fastsætte en national godkendelsesordning for
    komponenter, systemer og separate tekniske enheder, som
    ikke er EU-typegodkendte.
    Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny bestemmel-
    se, der danner hjemmelsgrundlaget for at fastsætte regler om
    godkendelse, prøvning og dokumentation for komponenter,
    systemer og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet
    af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1, § 1 b, stk. 1, nr. 1, eller § 1
    c, stk. 1, nr. 1.
    Bestemmelsen vil blandt andet blive benyttet til at fastsætte
    regler om en national godkendelsesordning for partikelfiltre
    til visse køretøjer, der skal køre i miljøzoner.
    2.2.5. Synsgebyret
    2.2.5.1. Gældende ret
    Med liberaliseringen af markedet vedrørende syn og omsyn
    i 2004, blev der indført en ordning med brugerfinansiering
    af de administrative statslige udgifter til tilsyn med syns-
    virksomheder, indkaldelse af køretøjer til syn mv., jf. lov nr.
    473 af 9. juni 2004. Syn og omsyn blev herefter tillagt et
    gebyr svarende til de statslige administrative udgifter. Det
    fremgår af forarbejderne til loven, at omkostningerne inde-
    holder direkte udgifter til tilsyn, den forholdsmæssige andel
    af Færdselsstyrelsens fælles administrative udgifter samt af-
    skrivning og forrentning af initialomkostningerne, jf. Folke-
    tingstidende 2003-04, tillæg A, spalte 6964. Det fremgår
    endvidere, at syns- og omsynsvirksomhederne skal betale
    et omkostnings- og formålsbestemt gebyr, der skal dække
    udgifterne til tilsyn på markedet, udarbejdelse af uddannel-
    sesplaner, vejledning til virksomheder, udsendelse af indkal-
    delser til syn samt behandling af klager over syns- og om-
    synsvirksomheder. Det fremgik af ordlyden af synslovens
    § 15, stk. 1, at tilladelsesindehaverne skal betale gebyr pr.
    syn eller omsyn til staten, og i § 15, stk. 2, blev der indført
    en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Færdselsstyrelsen
    fastsætter regler om gebyrets størrelse, betaling og opkræv-
    ning, herunder regler om betaling for erindringsskrivelser.
    I 2012 blev synsloven ændret således, at gebyrtaksten blev
    fastsat direkte i synslovens § 15, stk. 1, jf. lov nr. 608 af
    18. juni 2012. Derudover blev der indsat en bestemmelse i
    synslovens § 15, stk. 3, vedrørende de udgifter, som synsge-
    byret skal dække, således at anvendelsesområdet og formå-
    let med gebyret er blevet fastsat i loven fremfor at fremgå
    af bemærkningerne til loven. Der blev med § 15, stk. 3,
    desuden indsat lovhjemmel til at anvende synsgebyret til syn
    ved vejsiden af erhvervskøretøjer. Med indførelsen af § 15,
    stk. 3, blev anvendelsesområdet for gebyret ifølge forarbej-
    derne gjort bredere. Det fremgår af bemærkningerne til lov-
    forslaget at Trafikstyrelsen, nu Færdselsstyrelsen, fremover
    kunne anvende gebyrprovenuet bredt inden for styrelsens
    syns- og omsynsaktiviteter, hvilket f.eks. indebærer, at syn
    ved vejsiden og på firmaadresser kan finansieres hermed i
    højere grad, end det i dag er tilfældet, jf. Folketingstidende
    2011-12, A, L 112 som fremsat, side 6.
    Ved en ændring af synsloven i 2019 blev gebyrbestemmel-
    sen ændret således, at der blev indført opkrævning af gebyr
    for toldsyn i forbindelse med import og forud for eksport,
    jf. lov nr. 1437 af 17. december 2019. Der blev i den forbin-
    delse foretaget en justering i § 15, stk. 3, således, at gebyret
    også kunne anvendes til Trafikstyrelsens, nu Færdselsstyrel-
    sens, toldsynsaktiviteter.
    Det følger således af synslovens § 15, stk. 1, at tilladelses-
    indehaverne skal betale et gebyr på 19 kr. pr. syn, omsyn
    eller toldsyn til staten. Gebyret er reguleret til 21 kr., jf. § 2 i
    bekendtgørelse nr. 1074 af 31. maj 2021 om Færdselsstyrel-
    sens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet.
    Endvidere fremgår det af synslovens § 15, stk. 3, at det
    gebyr, der er nævnt i § 15, stk. 1, skal dække udgifter
    til Færdselsstyrelsens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter,
    herunder til kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden og af
    erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal, som køretøjs-
    brugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over
    i erhvervsmæssig henseende.
    Synsgebyret er omkostnings- og formålsbestemt og kan an-
    vendes til udgifterne til tilsyn på markedet, udarbejdelse af
    uddannelsesplaner, vejledning til virksomheder, udsendelse
    af indkaldelser til syn samt behandling af klager over syns-
    og omsynsvirksomheder. Færdselsstyrelsens tilsyn har til
    formål at sikre, at syn, omsyn og toldsyn foretages korrekt
    således, at de synede køretøjer opfylder gældende bestem-
    melser. Tilsynet foretages dels på baggrund af indberetnin-
    ger fra synsvirksomhederne, dels som stikprøvekontrol. Der-
    udover kan gebyret anvendes til målrettede tiltag, der frem-
    mer den køretøjstekniske færdselssikkerhed, f.eks. gennem
    en øget indsats af syn ved vejsiden. Gebyret har på den
    baggrund siden 1. juli 2012 været anvendt til finansiering af
    ordningen med vejsidesyn af erhvervskøretøjer.
    2.2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Synsgebyret er siden indførelsen i 2004 blevet anvendt til
    Trafikstyrelsens, nu Færdselsstyrelsens, udgifter på syns-,
    omsyns- og toldsynsområdet, herunder til kontrolforanstalt-
    ninger, som efter Transportministeriets vurdering har en na-
    turlig tilknytning til syn, omsyn og toldsyn, jf. Højesterets
    dom af 29. juni 1993, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen,
    1993, side 757 ff. (»Gebyrdommen«).
    Taksten for synsgebyret er i dag fastsat direkte i synslovens
    § 15, stk. 1. Det betyder, at det kræver en lovændring at ju-
    stere gebyrtaksten. Det fremgår af svaret til TRU spørgsmål
    nr. 15 til lovforslag nr. 112 af 14. marts 2012, hvorved den
    nuværende takst i loven blev indført, at taksten for synsge-
    byret over en 4-årig periode skal svare til omkostningerne.
    9
    Der er i overensstemmelse med loven blevet opkrævet et
    gebyr, som fastsat i synslovens § 15, men der er ikke taget
    skridt til at sikre, at indtægter og udgifter balancerer, hvor-
    ved der er blevet genereret et overskud. Forudsætningerne i
    svaret på TRU spørgsmål nr. 15 til lovforslag nr. 112 af 14.
    marts 2012 er således ikke blevet overholdt.
    Det er Transportministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at
    en ændring af taksten for synsgebyret, der som nævnt skal
    fastsættes på en sådan måde, at der er balance mellem ind-
    tægter og omkostninger, skal ske ved lov. For at sikre en
    mere smidig adgang til at regulere taksten for synsgebyret
    foreslår Transportministeriet derfor, at nyaffatte synslovens
    § 15 således, at bestemmelsen udarbejdes som en bemyndi-
    gelsesbestemmelse til, at transportministeren kan fastsætte
    regler om, at tilladelsesindehavere skal betale et gebyr pr.
    syn, omsyn eller toldsyn til staten. Dermed bliver det muligt
    at justere gebyrtaksten administrativt ved bekendtgørelse
    uden at ændre i synsloven.
    De formål, som gebyret kan anvendes til, vil fortsat fremgå
    af loven og vil være en videreførelse af gældende ret.
    Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om størrel-
    sen på det gebyr, som tilladelsesindehaverne skal betale
    til staten pr. syn, omsyn eller toldsyn. Det forventes, at
    gebyrtaksten vil blive genberegnet og fastsat således, at det
    overskud, der er oppebåret gennem den nuværende admini-
    stration af ordningen, nedbringes over en 4-årig periode. Det
    betyder i praksis, at gebyrsatsen sættes ned, hvormed der de
    facto i en periode opkræves mindre i gebyr fra synsvirksom-
    hederne, således at der på indtægtssiden indregnes en andel
    af det kumulerede overskud, hvorefter den efterfølgende op-
    krævning resulterer i at overskuddet mindskes, som vil med-
    føre at indtægter og udgifter efter perioden er i balance. Det
    vil fremadrettet løbende blive vurderet, om der er balance
    mellem indtægter og udgifter i ordningen i overensstemmel-
    se med Budgetvejledningen.
    De gebyrer der opkræves vil dække Færdselsstyrelsens om-
    kostninger i forbindelse med styrelsens tilsyn på markedet,
    udarbejdelse af uddannelsesplaner, vejledning til virksomhe-
    der, udsendelse af indkaldelser til syn samt behandling af
    klager over syns-, toldsyns- og omsynsvirksomheder. Der-
    udover kan gebyret anvendes til kontrolforanstaltninger, her-
    under vejsidesyn og andre målrettede tiltag, der fremmer
    den køretøjstekniske færdselssikkerhed, f.eks. gennem en
    øget indsats af syn ved vejsiden.
    Bekendtgørelsen vil tillige indeholde regler om gebyrets
    betaling og opkrævning samt regler om betaling af rykker-
    skrivelser, hvilket vil være en videreførelse af de gældende
    regler.
    Transportministeriet foreslår endvidere, at synsgebyret som
    fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede
    § 15 kan anvendes til at dække Færdselsstyrelsens udgif-
    ter til vejsidesyn af motorcykler. Ved de foreslåede vejsi-
    dekontroller af motorcykler kontrollerer Færdselsstyrelsen
    motorcyklens tekniske stand som alternativ til indførelse
    af periodesyn af motorcykler. Der er således tale om en
    kontrolforanstaltning, der har en naturlig tilknytning til syn,
    omsyn og toldsyn, og det er på den baggrund Transportmini-
    steriets vurdering, at synsgebyret kan anvendes til at dække
    Færdselsstyrelsens udgifter til syn ved vejsiden af motor-
    cykler. Transportministeriet skal hertil bemærke, at selvom
    der ikke er fastsat regler om periodisk syn af motorcykler, er
    der regler om syn af motorcykler i visse situationer, hvor der
    betales synsgebyr til Færdselsstyrelsen. Det er bl.a. tilfældet
    efter synsbekendtgørelsens § 22, stk. 4 og § 56, stk. 2, nr.
    1. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1. Transportmini-
    steriet bemærker desuden, at motorcyklen vil kunne blive
    indkaldt til et efterfølgende syn som resultat af vejsidekon-
    trollen, hvorefter der også vil blive indbetalt gebyr. Det er
    på den baggrund Transportministeriets vurdering, at vejside-
    kontroller af motorcykler kan finansieres herigennem.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske konse-
    kvenser for det offentlige, da ordningen med vejsidesyn af
    motorcykler foreslås finansieret via synsgebyret, som med
    lovforslaget foreslås fastsat ved bekendtgørelse med hjem-
    mel i synslovens § 15, stk. 1.
    Transportministeriet vurderer, at lovforslaget er i overens-
    stemmelse med de 7 principper, der følger af politisk aftale
    af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for digitalise-
    ringsklar lovgivning, og at lovforslaget således er udformet,
    så det opfylder de generelle krav om at understøtte en hel
    eller delvis digital administration samt anvendelse af ny
    teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv
    offentlig opgaveløsning.
    Transportministeriet vurderer, at lovforslagets bestemmelser
    er formuleret så klart og enkelt, som emnets kompleksitet
    gør det muligt.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet
    Lovforslaget medfører ikke væsentlige økonomiske eller ad-
    ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
    De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som
    skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier
    og forretningsmodeller vurderes ikke at være relevante i
    forhold til dette lovforslag.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder klimamæssige
    konsekvenser.
    10
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssi-
    ge konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder bestemmelser, der implementerer
    dele af periodesynsdirektivet. Periodesynsdirektivet indfører
    mindstekrav til en ordning for periodisk teknisk kontrol af
    køretøjer, der anvendes på offentlig vej, jf. direktivets artikel
    1.
    Periodesynsdirektivet fastsætter fra 1. januar 2022 krav om
    periodisk teknisk kontrol af to- og trehjulede motordrevne
    køretøjer. Det følger således af direktivets artikel 2, stk.
    1, hvilke køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal-
    hastighed på over 25 km/h direktivet finder anvendelse
    på. Heraf fremgår det, at fra 1. januar 2022 finder det
    anvendelse på to- eller trehjulede motordrevne køretøjer –
    køretøjsklasse L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen
    på over 125 cm3. Endvidere følger det af artikel 2, stk.
    2, at medlemsstaterne kan undtage bl.a. køretøjer i køre-
    tøjsklasse L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen på
    over 125 cm3, der er registreret på deres område, fra direkti-
    vets anvendelsesområde, såfremt medlemsstaten har indført
    effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for to-
    eller trehjulede køretøjer under hensyntagen til navnlig de
    relevante trafiksikkerhedsstatistikker dækkende de seneste
    fem år. Oplysninger om sådanne undtagelser skal meddeles
    Europa-Kommissionen, jf. direktivets artikel 2, stk. 2.
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2021
    til den 18. august 2021 og i perioden fra den 28. september
    2021 til den 1. oktober 2021 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer:
    3F Fælles Fagligt Forbund, AMU Transport Danmark,
    ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-,
    limousine- og sygetransport, ATL - Arbejdsgiverforeningen
    for Transport og Logistik, AUTIG - Automobilbranchens
    Handels- & Industriforening i Danmark, AutoBranchen
    Danmark, AutoCamperRådet (ACR), Bilbranchen, Bilsyns-
    branchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner,
    Camping Outdoor Danmark, Centralforeningen af Taxifor-
    eninger i Danmark (C. A. T.), Cyklistforbundet, DANAK -
    Den Danske Akkrediteringsfond, Danish. Care, Danmarks
    Frie AutoCampere, Danmarks Motor Union (DMU), Dansk
    Agroindustri, Dansk Automobil Sports Union (DASU),
    Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union (DBFU),
    Dansk Camping Union (DCU), Dansk Elbil Alliance, Dansk
    Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Kranforening
    (DKF), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerfor-
    ening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Moto Cross
    Union (DMCU), Dansk PersonTransport (DPT), Dansk Si-
    devogns Klub (DSK), Danske Cykelhandlere, Danske Køre-
    læreres Landsforbund (DKL), Danske Maskinstationer og
    Entreprenører (DM&E), Danske MotorCyklister (DMC),
    Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksom-
    heder, De Danske Bilimportører, Det Centrale Handicapråd,
    DFIM Dansk Forening for International Motorkøretøjsfor-
    sikring, DH - Danske Handicaporganisationer, DI - Dansk
    Industri, DI Transport, DSRA - Danish Street Rod Asso-
    ciation, DTL - Danske Vognmænd, DTL᾽s arbejdsgiverfor-
    ening, Dækbranchen Danmark, Elbilforeningen FDEL, FDL
    - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM (Forenede Danske
    Motorejere), Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Ame-
    rikanerbilklubber (FDA), Foreningen af Danske Vognfabrik-
    ker, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen
    Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring & Pen-
    sion, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgods-
    transport, KL - Kommunernes Landsforening, Kran Blok
    Erfa, Landbrug & Fødevarer, Maskinleverandørerne, MCTC
    Landsforeningen for motorcyklister, Mortorcykel Forhand-
    ler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen (MIF),
    Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik, PolioForeningen,
    Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
    SEGES, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Køretøjsbygger- og
    Autoskadebranchen i Danmark, Skatteministeriet, SLD -
    Specialforeningen for Logistik og Distribution, SMVdan-
    mark, Teknologisk Institut, Trafikselskaberne i Danmark,
    Transport på DTU, Transporterhvervets Uddannelser (TUR)
    og Veteranknallertklubben AKTIV.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    11
    Klimamæssige konsekvenserIngen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenserIngen Ingen
    Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der implementerer dele af periodesynsdi-
    rektivet. Periodesynsdirektivet indfører mindstekrav til en ordning for periodisk
    teknisk kontrol af køretøjer, der anvendes på offentlig vej, jf. direktivets artikel 1.
    Periodesynsdirektivet fastsætter fra 1. januar 2022 krav om periodisk teknisk kon-
    trol af to- og trehjulede motordrevne køretøjer. Det følger således af direktivets
    artikel 2, stk. 1, hvilke køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed
    på over 25 km/h direktivet finder anvendelse på. Heraf fremgår det, at fra 1. januar
    2022 finder det anvendelse på to- eller trehjulede motordrevne køretøjer – køretøjs-
    klasse L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen på over 125 cm3. Endvidere
    følger det af artikel 2, stk. 2, at medlemsstaterne kan undtage bl.a. køretøjer i
    køretøjsklasse L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen på over 125 cm3, der er
    registreret på deres område, fra direktivets anvendelsesområde, såfremt medlems-
    staten har indført effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for to- eller
    trehjulede køretøjer under hensyntagen til navnlig de relevante trafiksikkerhedssta-
    tistikker dækkende de seneste fem år. Oplysninger om sådanne undtagelser skal
    meddeles Europa-Kommissionen, jf. direktivets artikel 2, stk. 2.
    Er i strid med de fem princip‐
    per for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering/Over-implemen-
    tering af EU-retlige minimumsfor-
    pligtelser (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, at før omsætning,
    registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område af
    motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter
    og separate tekniske enheder som omfattet af Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EU) nr. 858/2018 af 30. maj
    2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkø-
    retøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kompo-
    nenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer,
    om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.
    595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (herefter
    forordning om motorkøretøjer m.v.) skal køretøjer, systemet
    m.v., være tildelt en af de godkendelser, der er nævnt i §
    1 a, stk. 1, nr. 1-5. Når der i § 1 a, stk. 1, henvises til
    nummeret for forordning om motorkøretøjer m.v. henvises
    der til nummer ”858/2018”.
    Det foreslås i § 1 a, stk. 1, at ”858/2018” ændres til
    ”2018/858”.
    Transportministeriet er blevet opmærksom på, at nummeran-
    givelsen af forordningen om motorkøretøjer m.v. er angivet
    forkert. Ændringen i § 1 a, stk. 1, har til hensigt at tilrette
    fejlen. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af bestem-
    melsen.
    Til nr. 2
    Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske en-
    heder, der er omfattet af typegodkendelsesforordningerne,
    skal godkendes før omsætning, registrering eller ibrugtag-
    ning på færdselslovens område, jf. synslovens § 1 a, stk.
    1, § 1 b, stk. 1, og § 1 c, stk. 1. Synslovens § 1 a, stk.
    2, § 1 b, stk. 2, og § 1 c, stk. 2, indeholder hjemmel til,
    at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om god-
    kendelsesordningen for køretøjer, systemer, komponenter og
    separate tekniske enheder, der er omfattet af typegodkendel-
    sesforordningerne, herunder alternative tekniske krav, krav
    til prøvning samt regler om sprog, gebyrer og straf.
    Synsloven indeholder ikke hjemmel til at fastsætte krav om
    godkendelse, prøvning og dokumentation af komponenter,
    systemer og separate tekniske enheder, som ikke er EU-ty-
    pegodkendte.
    Transportministeren kan med hjemmel i færdselslovens §
    68, stk. 1, 1. pkt., fastsætte regler om køretøjers indretning,
    udstyr og tilbehør, herunder om brugen heraf, og om person-
    ligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer samt fastsætte,
    hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige
    grunde skal være forsynet med. Der er ikke hjemmel i færd-
    12
    selslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., til at fastsætte regler om
    godkendelse, prøvning m.v. af komponenter, systemer og
    separate tekniske enheder, som ikke er EU-typegodkendte.
    Det foreslås i § 1 e, at transportministeren kan fastsætte
    regler om godkendelse, prøvning og dokumentation, herun-
    der regler om fabrikantens ansvar og forpligtelser, af kom-
    ponenter, systemer og separate tekniske enheder, som ikke
    er omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 1, § 1 b, stk. 1, nr. 1, eller § 1
    c, stk. 1, nr. 1.
    Hensigten med bestemmelsen er, at give transportministeren
    mulighed for at fastsætte krav til en national godkendelses-
    ordning i situationer, hvor der er behov for komponenter
    til køretøjer, som ikke findes i en EU-typegodkendt udga-
    ve, eller hvor det vil være uforholdsmæssigt ressource- og
    omkostningstungt at få en EU-typegodkendelse til kompo-
    nenten, og hvor markedet er så snævert, at det vil være
    mere proportionalt at udarbejde en national godkendelses-
    ordning. Bestemmelsen vil blandt andet blive benyttet til
    at fastsætte regler om en national godkendelsesordning for
    partikelfiltre til visse køretøjer, der skal køre i miljøzoner.
    Til nr. 3
    Det følger af synslovens § 3, stk. 2, at politiet kan inddrage
    et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen
    ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Politi-
    ets beføjelse gælder, uanset om der er tale om en indkaldel-
    se til periodisk syn eller et ekstraordinært syn indkaldt af
    politiet eller Færdselsstyrelsen til kontrol af om et køretøj
    opfylder bestemmelserne i lov om godkendelse eller syn af
    køretøjer eller færdselsloven eller forskrifter udfærdiget i
    medfør af disse, jf. synslovens § 2, stk. 2.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt pkt. i § 3, stk. 2, hvoraf
    det fremgår, at ved overskridelse af en frist for periodisk
    syn, kan inddragelsen af et køretøjs nummerplader dog først
    ske, efter at Færdselsstyrelsen har sendt en anmodning her-
    om.
    Bestemmelsen medfører, at politiets mulighed for at inddra-
    ge et køretøjs nummerplader for manglende periodisk syn
    indskrænkes, således at nummerpladeinddragelsen skal af-
    vente en anmodning herom fra Færdselsstyrelsen. Den fore-
    slåede ændring omfatter således alene manglende periodisk
    syn.
    Det betyder, at ved overskridelse af en frist for periodisk
    syn, vil køretøjsejeren først risikere nummerpladeinddragel-
    se 15 uger efter synsfristen. Forud for dette vil der være
    gennemført en administrativ proces med udstedelse af to
    administrative bødeforlæg og et påbud om indlevering af
    nummerpladerne.
    Politiet kan, uanset den foreslåede lovændring, i alle tilfælde
    inddrage et køretøjs nummerplader i medfør af færdselslo-
    vens § 77, stk. 1, 3. pkt., såfremt et køretøj er til fare for
    færdselssikkerheden. Det vil i disse tilfælde være uden be-
    tydning, om et køretøj har overskredet en frist for periodisk
    syn eller ej.
    Til nr. 4
    Det følger af synslovens § 10, stk. 1, at Færdselsstyrelsen
    fører tilsyn med synsvirksomhederne, herunder om tilladel-
    sesindehavere overholder vilkårene i tilladelserne.
    Synslovens § 10, stk. 2, medfører, at tilladelsesindehavere
    efter anmodning skal meddele Færdselsstyrelsen enhver op-
    lysning om synsvirksomheden omfattet af tilsynet nævnt i
    stk. 1.
    Efter synslovens § 10, stk. 3, fastsætter Færdselsstyrelsen
    regler om tilsynet med synsvirksomhederne efter stk. 1 og
    om oplysningspligten efter stk. 2.
    Såfremt Færdselsstyrelsen som led i styrelsens tilsyn med
    synsvirksomheder konstaterer, at godkendelsesgrundlaget
    ikke er tilstrækkeligt, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at
    køretøjets godkendelse skal inddrages, jf. synsbekendtgørel-
    sens § 54. Utilstrækkeligt godkendelsesgrundlag betyder,
    der ikke er blevet leveret fyldestgørende dokumentation for,
    at køretøjet overholder de krav, der stilles, før køretøjet kan
    godkendes til at køre på vejnettet. Det kan f.eks. være, at der
    ved registrering af et ikke-typegodkendelsespligtigt køretøj
    ikke er blevet udfyldt en dataerklæring. Ved udfyldelse af
    dataerklæringen erklæres, at det aktuelle køretøj opfylder
    en række bestemmelser, som det ikke er muligt at efterprø-
    ve med synsvirksomhedens normale udstyr, f.eks. at bilen
    opfylder kravene til crashtest, luftforurening, angivelse af
    brændstofforbrug, CO2 udslip og sikkerhedsseleforankrin-
    ger.
    Det foreslås i § 11, stk. 3, at konstaterer Færdselsstyrelsen,
    at godkendelsesgrundlaget er utilstrækkeligt, kan Færdsels-
    styrelsen stille godkendelsen af køretøjet i bero, indtil til-
    strækkeligt godkendelsesgrundlag er tilvejebragt.
    Med bestemmelsen foreslås det, at Færdselsstyrelsen som
    led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder kan stille god-
    kendelsen af et køretøj i bero ved at blokere køretøjet i
    relevante elektroniske databaser (eSyn og Køretøjsregiste-
    ret), såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at godkendelses-
    grundlag er utilstrækkeligt. Der vil blive foretaget fornødne
    ændringer i eSyn. En blokering af godkendelsen i Køretøjs-
    registeret vil samtidig medføre, at køretøjets registrerings-
    forhold ikke kan ændres, før Færdselsstyrelsen fjerner blo-
    keringen.
    Det betyder, at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at et
    køretøj, som endnu ikke er registreret, uberettiget er god-
    kendt ved syn, kan styrelsen stille godkendelsen i bero,
    så køretøjet ikke kan registreres og tages i brug, førend
    køretøjet er godkendt ved et nyt syn på baggrund af et
    korrekt godkendelsesgrundlag. I disse tilfælde vil Færdsels-
    styrelsen kunne blive kontaktet af enten Motorstyrelsen eller
    en nummerpladeoperatør, som oplever, at køretøjet ikke kan
    registreres. Færdselsstyrelsen vil herefter kunne oplyse eje-
    13
    ren af køretøjet, hvilke forhold der bevirker, at køretøjet er
    blokeret og derfor ikke kan registreres. Styrelsen fjerner blo-
    keringen, når styrelsen modtager oplysning om, at det rette
    godkendelsesgrundlag er forelagt for en synsvirksomhed i
    forbindelse med et nyt syn af køretøjet.
    I de tilfælde hvor Færdselsstyrelsen konstaterer, at godken-
    delsesgrundlag er utilstrækkeligt på et køretøj, der er syns-
    godkendt og registreret, og styrelsen blokerer køretøjet, vil
    det betyde, at der ikke kan foretages ændringer i køretøjets
    registreringsforhold førend køretøjet er fremstillet til et nyt
    syn med tilstrækkeligt godkendelsesgrundlag. Køretøjet kan
    fortsat færdes på vejnettet, indtil køretøjet fremstilles til et
    nyt syn med tilstrækkeligt godkendelsesgrundlag. Såfremt
    tilstrækkeligt godkendelsesgrundlag ikke kan tilvejebringes,
    fordi køretøjet ikke opfylder kravene til at kunne godken-
    des ved syn, og godkendelsen derfor inddrages efter synsbe-
    kendtgørelsens § 54, vil køretøjet forblive blokeret, så det
    ikke uberettiget kan registreres på et senere tidspunkt, og
    inddragelsen af godkendelsen vil indebære, at køretøjet ikke
    må anvendes på vejnettet. Når godkendelsen inddrages på
    et registreret køretøj, anmodes Motorstyrelsen derfor om at
    inddrage køretøjets nummerplader.
    Til nr. 5
    Der er i dansk ret ikke en generel synspligt for alle motor-
    cykler til at blive periodesynet, som det er tilfældet med
    visse andre køretøjer. Der er fastsat regler om syn af motor-
    cykler i visse situationer. Det følger af synsbekendtgørelsens
    § 56, stk. 2, nr. 1, at motorcykler, der udlejes uden fører
    eller benyttes til øvelseskørsel skal indkaldes til periodisk
    syn første gang 2 år efter første registrering og derefter med
    2 års mellemrum. Det følger af synsbekendtgørelsens § 20,
    stk. 4, at et køretøj, der ikke er underkastet periodisk syn,
    bortset fra knallerter, skal synes og godkendes, hvis køretø-
    jet er registreret første gang for mellem 5 og 10 år siden og
    senest synet og godkendt for mere end 2 år siden jf. bestem-
    melsens nr. 1, eller hvis motorcyklen er registreret første
    gang for mere end 10 år siden og senest synet og godkendt
    for mere end 1 år siden, jf. bestemmelsens nr. 2. Det fremgår
    af synslovens § 2, stk. 2, at politiet eller Færdselsstyrelsen
    kan indkalde et registreret eller godkendt køretøj til syn til
    kontrol af, om det opfylder bestemmelserne i synsloven eller
    færdselsloven eller forskrifter udfærdiget i medfør af disse
    love. Motorcykler indkaldes herudover ikke til syn.
    Periodesynsdirektivet fastsætter i artikel 2, stk. 1, at to- og
    trehjulede motordrevne køretøjer af køretøjsklasserne L3e,
    L4e, L5e og L7e, med en slagvolumen over 125 cm3, fra
    1. januar 2022 er omfattet af direktivet. Motorcykler er
    derfor fra den 1. januar 2022 som udgangspunkt omfattet
    af direktivets krav til periodesyn. Det følger af direktivets
    artikel 5, stk. 2, at medlemsstaterne selv fastsætter passende
    intervaller for, hvornår de nævnte køretøjsklasser skal være
    genstand for en teknisk kontrol.
    Periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, indeholder imidlertid
    undtagelsesbestemmelser, der blandt andet fastsætter, at de
    nævnte køretøjsklasser med en slagvolumen over 125 cm3
    kan undtages. Dette forudsætter dog, at den pågældende
    medlemsstat indfører effektive alternative trafiksikkerheds-
    foranstaltninger for disse køretøjer, hvilket skal ske under
    hensyntagen til ulykkesstatikker og lignende.
    Ulykkesstatistikker viser, at motorcyklister i højere grad
    kommer alvorligt til skade eller dræbt end andre trafikan-
    tgrupper. Data peger dog ikke på, at det er den tekniske
    stand, som er en væsentlig faktor i de undersøgte ulykker,
    men derimod den - set i forhold til f.eks. biler - dårligere
    beskyttelse en motorcykel yder føreren, samt den høje fart
    på lande- og motorveje, hvor motorcykler ofte færdes. Hertil
    kommer, at motorcykler i Danmark oftest anvendes som
    en fritidsinteresse frem for et primært transportmiddel, og
    at motorcyklerne på den baggrund generelt er godt vedlige-
    holdt.
    Færdselsstyrelsens synsstatistik af motorcykler viser, at fejl-
    procenterne stiger med motorcyklens alder, men det bemær-
    kes, at fejlprocenterne ikke er lige så høje som for personbi-
    ler. Det kan konstateres, at en stor del af de motorcykler
    der skal til omsyn sker som følge af de vejsidekontroller,
    som politiet foretager, hvor de efterfølgende indkalder mo-
    torcyklen til syn efter synslovens § 2, stk. 2. Når synsvirk-
    somhederne foretager syn af de motorcykler, der af politiet
    er blevet standset og indkaldt til syn efter synslovens §
    2, stk. 2, ses det ofte, at der er ændret på motorcyklers
    udstødningssystem, så de støjer væsentligt mere end tilladt,
    hvilket er til gene for andre trafikanter og beboere langs
    vejene. Endvidere konstateres der i visse tilfælde fejl ved
    blandt andet lygter, bremser og bærende elementer, hvilket
    har betydning for færdselssikkerheden. Transportministeriet
    vurderer på den baggrund, at der kan være en særlig færd-
    selssikkerhedsmæssig gevinst ved at kontrollere motorcyk-
    lerne på vejen frem for jævne indkaldelser til syn.
    Det er samlet set Transportministeriets vurdering, at indfø-
    relse af effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger
    til et periodesynskrav for motorcykler i form af vejsidesyn
    af motorcykler i kombination med de nuværende regler, der
    er for syn af motorcykler, vil imødekomme udfordringen
    med ulovligt støjende motorcykler, samt opfylde betingel-
    serne efter periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2.
    Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fore-
    tage syn af motorcykler ved vejsiden og i den forbindelse
    anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted. Bestemmelsen
    omfatter alle motorcykler, herunder også motorcykler med
    en slagvolumen under 125 cm3, samt trehjulede motorcyk-
    ler, hvis egenvægt overstiger 400 kg.
    Færdselsstyrelsen får med bestemmelsen hjemmel til at
    kunne foretage syn af motorcykler ved vejsiden og kan i
    den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrol-
    sted. Dermed benyttes undtagelsesbestemmelsen i periode-
    synsdirektivets artikel 2, stk. 2, til at indføre effektive alter-
    native trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcykler.
    14
    Med den foreslåede bestemmelse vil der ved vejsiden blive
    kontrolleret for motorcyklens tekniske stand, men samtidig
    også for støjniveau. Det forventes, at yderligere bestemmel-
    ser om vejsidesyn af motorcykler fastsættes i en bekendtgø-
    relse efter den foreslåede § 11, stk. 2.
    Færdselsstyrelsen vil have mulighed for at gennemføre kon-
    trol af motorcykler i forbindelse med det almindelige vejsi-
    desyn med erhvervskøretøjer. De målrettede kontroller på
    vejen skal lægges i sommerhalvåret og i forbindelse med de
    træf, der afholdes rundt om i landet. Derved sikres det, at
    der kan kontrolleres motorcykler i en større mængde. Disse
    særlige indsatser vil foregå i tæt samarbejde med Rigspoliti-
    et.
    Med den forslåede bestemmelse får Færdselsstyrelsen her-
    udover ligeledes hjemmel til at anvise og ledsage motor-
    cykler til et kontrolsted med henblik på at gennemføre et
    vejsidesyn. Færdselsstyrelsens vejsidesyn vil altid bestå i en
    gennemgang af motorcyklen for at foretage en vurdering af
    den tekniske tilstand af motorcyklen, herunder vurdere om
    den opfylder støjkrav.
    Til forskel fra den hjemmel, som politiet efter færdselslo-
    vens § 77 har til – om fornødent ved tvang – at standse
    køretøjer, indebærer den foreslåede hjemmel i synsloven ik-
    ke, at Færdselsstyrelsen får beføjelser til at tvinge køretøjer
    til standsning. Færdselsstyrelsen får alene hjemmel til ved
    tydelig afmærkning af kontrolstedet at anvise motorcyklerne
    hen til et kontrolsted. Skulle chaufføren vælge at ignorere
    denne anvisning, så vil Færdselsstyrelsen ikke kunne efter-
    sætte køretøjet eller lignende for at gennemtvinge et vejsi-
    desyn.
    Det foreslås dog, at det skal være strafbelagt med bøde, hvis
    man ikke følger Færdselsstyrelsens anvisninger, jf. bemærk-
    ningerne til den foreslåede justering af synslovens § 13, stk.
    3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
    Det foreslås i § 11 b, stk. 2, at transportministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om syn af motorcykler ved vejsiden
    og om Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage
    motorcykler efter stk. 1, herunder om indretning og afmærk-
    ning af køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de synsin-
    spektører, der skal anvise køretøjer til kontrol.
    Bekendtgørelse nr. 1306 af 7. september 2020 om udførel-
    se af syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden regulerer syn
    af erhvervskøretøjer ved vejsiden. Bekendtgørelsen fastlæg-
    ger reglerne om Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og
    ledsage erhvervskøretøjerne, herunder om indretning og af-
    mærkning af køretøjer og kontrolsteder, samt om krav til de
    synsinspektører, der skal anvise køretøjer til kontrol. Det er
    hensigten, at der skal hentes inspiration heri til at fastsætte
    nærmere regler om syn ved vejsiden af motorcykler og kra-
    vene hertil.
    Med den foreslåede bestemmelse får ministeren mulighed
    for ved bekendtgørelse at fastlægge de nærmere rammer
    for vejsidesynsordningen af motorcykler, og hvordan Færd-
    selsstyrelsen i praksis kan udøve beføjelsen til at anvise og
    ledsage motorcykler hen til et kontrolsted m.v. Det vil i den
    forbindelse være afgørende, at styrelsens beføjelser ikke har
    karakter af tvangsbeføjelser. Endvidere vil der være behov
    for at fastsætte nærmere regler for, hvorledes Færdselssty-
    relsen kan gennemføre tydelig afmærkning af kontrolsteder
    samt bestemmelser for synsinspektørernes udøvelse af be-
    føjelserne på kontrolstedet og under kørsel til en synsvirk-
    somhed. Der vil også være behov for fastsættelse af visse
    uddannelseskrav til de inspektører, der skal kunne anvise
    motorcykler til kontrol.
    For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovfor-
    slagets afsnit 2.1 og bemærkningerne hertil.
    Til nr. 6
    Synsbekendtgørelsen indeholder regler om synsvirksomhe-
    dens gennemførelse af syn og udstedelse af synsrappor-
    ter. Det følger således af bekendtgørelsens § 36, stk. 1,
    at synsvirksomheden udsteder en synsrapport til køretøjseje-
    ren, der indeholder data om synet. Synsvirksomhederne skal
    ligeledes indberette synsdata elektronisk til Færdselsstyrel-
    sen umiddelbart efter synet, jf. synsvirksomhedsbekendtgø-
    relsens § 10, stk. 1, 2 pkt.
    Det følger af synsbekendtgørelses § 36, stk. 1, at synsrap-
    porten skal indeholde de standardiserede elementer, der er
    fastsat i bekendtgørelsens bilag 2. Disse mindstekrav til in-
    deholdt af synsrapporter omfatter følgende oplysninger:
    1) køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnum-
    mer),
    2) køretøjets nummerpladenummer og registreringslan-
    dets nationalitetsmærke,
    3) tid og sted for prøvningen,
    4) kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet,
    hvis tilgængelig,
    5) køretøjsklasse, hvis tilgængelig,
    6) påviste mangler med angivelse af alvorsgrad,
    7) resultatet af den tekniske kontrol,
    8) datoen for næste tekniske kontrol eller datoen for
    den nuværende rapports udløbstidspunkt, hvis denne
    oplysning ikke fremgår på anden vis,
    9) prøvningsorganisationens eller synsvirksomheden
    navn og underskrift eller identifikation af den prøv-
    ningsansvarlige inspektør, og
    10) andre oplysninger, såsom klagevejledning om, at af-
    gørelser truffet af en synsvirksomhed kan indbringes
    for Færdselsstyrelsen.
    Synsloven og synsbekendtgørelsen indeholder ikke i dag
    regler om offentliggørelse af synsrapporter.
    Det foreslås som noget nyt i § 12 f, at transportministeren
    kan fastsætte regler om offentliggørelse af synsdata, herun-
    der offentliggørelse af indholdet af synsrapporter.
    Formålet med indførelse af en hjemmel til at fastsætte reg-
    ler om offentliggørelse af indholdet af synsrapporter er, at
    potentielle købere af brugte køretøjer skal kunne tilgå op-
    15
    lysninger om det køretøj, de overvejer at købe for at få
    oplysninger om køretøjets stand.
    Reglerne om offentliggørelse af synsdata vil blive fastsat i
    synsbekendtgørelsen og det forventes, at offentliggørelsen
    vil ske på Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvor der vil blive
    oprettet en søgefunktion, hvor borgeren kan søge synsdata
    frem via registrerings- eller stelnummer. Det vil således væ-
    re en forudsætning for at få adgang til de pågældende syns-
    data, at borgeren er bekendt med køretøjets registrerings-
    eller stelnummer.
    Det forventes, at følgende oplysninger vil blive offentlig-
    gjort via Færdselsstyrelsens hjemmeside:
    1) Køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnum-
    mer).
    2) Køretøjets nummerpladenummer (registreringsnum-
    mer).
    3) Tid og sted for prøvningen.
    4) Kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet.
    5) Resultatet af den tekniske kontrol.
    Oplysninger om køretøjets ejeres navn vil ikke blive offent-
    liggjort.
    De pågældende oplysninger vil ikke opbevares i et længere
    tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de
    pågældende personoplysninger behandles.
    Til nr. 7
    Efter synlovens § 13, stk. 3, er der bødestraf for den fører af
    et erhvervskøretøj, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens
    anvisninger ved vejsiden efter § 11 a, stk. 1. Bestemmelsen
    blev indsat i synsloven ved lov nr. 1437 af 17. december
    2019, hvor Færdselsstyrelsen fik hjemmel til at anvise tunge
    erhvervskøretøjer ind til vejsiden med henblik på gennemfø-
    relse af vejsidesyn.
    Det foreslås i § 13, stk. 3, at straffe føreren af et erhvervskø-
    retøj eller en motorcykel, der ikke efterkommer Færdselssty-
    relsens anvisninger ved vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1, eller §
    11 b, stk. 1 med bøde.
    Der er tale om en nyaffattelse af § 13, stk. 3, således at der
    ud over den nuværende hjemmel til bødestraf for førere af
    et erhvervskøretøj, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens
    anvisninger ved vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1, nu også
    indsættes hjemmel til at straffe føreren af en motorcykel,
    der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved
    vejsidesyn efter § 11 b, stk. 1.
    Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse
    om vejsidesyn af motorcykler. For at sikre en effektiv kon-
    trol af motorcykler ved vejsiden, vurderes det nødvendigt
    at indføre en reaktionsmulighed over for de førere af motor-
    cykler, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisning
    om at standse, og derved lade motorcyklen kontrollere, på
    lige fod med den nuværende hjemmel til bødestraf for føre-
    ren af et erhvervskøretøj.
    Den foreslåede bestemmelse har til formål at understøtte,
    at Færdselsstyrelsen uden politiets tilstedeværelse effektivt
    kan gennemføre vejsidesyn, ligesom bestemmelsen har til
    formål at sikre, at kontrolmyndigheders anvisninger følges i
    Danmark.
    Til forskel fra den hjemmel, som politiet efter færdselslo-
    vens § 77 har til - om fornødent ved tvang - at standse køre-
    tøjer, indebærer den foreslåede hjemmel i synsloven ikke,
    at Færdselsstyrelsen får beføjelser til at tvinge erhvervskøre-
    tøjer eller motorcykler til standsning. Færdselsstyrelsen får
    alene hjemmel til ved tydelig afmærkning af kontrolstedet at
    anvise erhvervskøretøjer eller motorcykler hen til et kontrol-
    sted. Den tydelige afmærkning skal sikre, at førerne ikke er
    i tvivl om, at den gennemførte kontrol er et vejsidesyn. Det
    foreslås dog, at det skal være strafbelagt med bøde, hvis
    man ikke følger Færdselsstyrelsens anvisninger, således at
    det ikke er konsekvensfrit at ignorere kontrollerende myn-
    digheders anvisninger i Danmark. I praksis vil Færdselssty-
    relsen anmelde føreren til politiet, hvis det konstateres, at
    et erhvervskøretøj eller en motorcykel kører videre, selv
    om Færdselsstyrelsens medarbejder har givet anvisninger til
    føreren. Ejeren af et køretøj, herunder motorcykler, der er
    indregistreret i Danmark, vil efter færdselslovens § 65, stk.
    1, være forpligtet til at oplyse politiet om, hvem der har ført
    køretøjet, herunder motorcyklen, hvis politiet anmoder her-
    om. Det vil således i forhold til danske erhvervskøretøjer og
    motorcykler - uanset at Færdselsstyrelsen ikke har kendskab
    til, hvem der fører køretøjet eller motorcyklen - være muligt
    for politiet at indhente oplysninger herom med henblik på
    at finde frem til den fører, som skal straffes med bøde. I
    forhold til udenlandske køretøjer vil politi og anklagemyn-
    dighed - på samme måde som f.eks. ved fartoverskridelser,
    der konstateres ved fartkameraer - på baggrund af Færdsels-
    styrelsens anmeldelse skulle igangsætte en efterforskning i
    samspil med relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor
    motorcyklen er indregistreret med henblik på at finde frem
    til, hvem der har ført køretøjet eller motorcyklen.
    Det forventes på baggrund af erfaringerne med vejsidesyn
    af erhvervskøretøjer, at motorcykelcyklisterne frivilligt med-
    virker til denne form for kontrol, og at det kun sjældent vil
    ske, at en fører ignorerer kontrolmyndigheders anvisninger.
    Til nr. 8
    Det følger af synslovens § 15, stk. 1, at tilladelseshaverne
    skal betale et gebyr på 19 kr. pr. syn, omsyn eller toldsyn til
    staten.
    Efter synslovens § 15, stk. 2, reguleres gebyret én gang
    årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte
    sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter frem-
    komne beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Trans-
    portministeren bekendtgør eventuelle reguleringer hvert år,
    første gang pr. 1. januar 2013. Gebyret er i medfør af denne
    bestemmelse reguleret til 21 kr., jf. § 2 i bekendtgørelse
    nr. 1074 af 31. maj 2021 om Færdselsstyrelsens gebyrer og
    afgifter på vejtransportområdet.
    16
    Endvidere fremgår det af synslovens § 15, stk. 3, at det
    gebyr, der er nævnt i § 15, stk. 1, skal dække udgifter
    til Færdselsstyrelsens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter,
    herunder til kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden og af
    erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal, som køretøjs-
    brugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over
    i erhvervsmæssig henseende.
    Synsgebyret er omkostnings- og formålsbestemt og kan an-
    vendes til udgifterne til tilsyn på markedet, udarbejdelse af
    uddannelsesplaner, vejledning til virksomheder, udsendelse
    af indkaldelser til syn samt behandling af klager over syns-
    og omsynsvirksomheder. Derudover kan gebyret anvendes
    til målrettede tiltag, der fremmer den køretøjstekniske færd-
    selssikkerhed, f.eks. gennem en øget indsats af syn ved vej-
    siden.
    Endelig fremgår det af synslovens § 15, stk. 4, at Færdsels-
    styrelsen kan fastsætte bestemmelser om gebyrets betaling
    og opkrævning, herunder regler om betaling for erindrings-
    skrivelse. Med hjemmel i denne bestemmelse er der i be-
    kendtgørelse nr. 1074 af 31. maj 2021 om Færdselsstyrel-
    sens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet fastsat reg-
    ler om bl.a. betaling af synsgebyr, opkrævning samt regler
    om rykkerskrivelser.
    Det foreslås, at nyaffatte synslovens § 15, stk. 1, således,
    at transportministeren kan fastsætte regler om, at tilladelses-
    indehavere skal betale et gebyr pr. syn, omsyn eller toldsyn
    til staten. Gebyret skal dække udgifterne til Færdselsstyrel-
    sens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter, herunder til kon-
    trol af erhvervskøretøjer og motorcykler ved vejsiden og af
    erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal, som køretøjs-
    brugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over
    i erhvervsmæssig henseende.
    Reglerne om Færdselsstyrelsens tilsyn med syns-, omsyns
    og toldsynsaktiviteter fremgår af synslovens § 10, mens reg-
    lerne om kontrol af erhvervskøretøjer fremgår af synslovens
    § 11 a, og reglerne om vejsidesyn af motorcykler fremgår af
    den foreslåede § 11 b.
    For at sikre en mere smidig adgang til at regulere taksten for
    synsgebyret foreslås det således, at bestemmelsen udarbej-
    des som en bemyndigelsesbestemmelse til, at transportmini-
    steren kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehavere skal
    betale et gebyr pr. syn, omsyn eller toldsyn til staten. Der-
    med bliver det muligt at justere gebyrtaksten administrativt
    ved bekendtgørelse uden at ændre i synsloven.
    De formål, som gebyret kan anvendes til, vil fortsat fremgå
    af loven og vil være en videreførelse af gældende ret, dog
    suppleret med udgifter til vejsidesyn af motorcykler, jf. ne-
    denfor.
    Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om størrel-
    sen på det gebyr, som tilladelsesindehaverne skal betale
    til staten pr. syn, omsyn eller toldsyn. Det forventes, at
    gebyrtaksten vil blive genberegnet og fastsat således, at det
    nuværende overskud nedbringes over en 4-årig periode.
    De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens om-
    kostninger i forbindelse med styrelsens tilsyn på markedet,
    udarbejdelse af uddannelsesplaner, vejledning til virksomhe-
    der, udsendelse af indkaldelser til syn samt behandling af
    klager over syns-, toldsynvirksomheder og omsynsvirksom-
    heder. Derudover kan gebyret anvendes til kontrolforanstalt-
    ninger, herunder vejsidesyn og andre målrettede tiltag, der
    fremmer den køretøjstekniske færdselssikkerhed og som har
    en naturlig tilknytning til syn, omsyn og toldsyn.
    Transportministeriet foreslår endvidere, at synsgebyret som
    fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede
    § 15 kan anvendes til at dække Færdselsstyrelsens udgifter
    til vejsidesyn af motorcykler. Ændringen foreslås som følge
    af den foreslåede bestemmelse i § 11 b, som affattet ved
    lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter at Færdselsstyrelsen kan
    foretage syn af motorcykler ved vejsiden og i den forbindel-
    se anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted.
    Ved de foreslåede vejsidekontroller af motorcykler kontrol-
    lerer Færdselsstyrelsen motorcyklens tekniske stand som al-
    ternativ til indførelse af periodesyn af motorcykler. Der er
    således tale om en kontrolforanstaltning, der har en naturlig
    tilknytning til syn, omsyn og toldsyn, og det er på den bag-
    grund Transportministeriets vurdering, at synsgebyret kan
    anvendes til at dække Færdselsstyrelsens udgifter ved syn til
    vejsiden af motorcykler. Transportministeriet skal hertil be-
    mærke, at selvom der ikke er fastsat regler om periodisk syn
    af motorcykler, er der regler om syn af motorcykler i visse
    situationer, hvor der betales synsgebyr. Det er bl.a. tilfældet
    efter synsbekendtgørelsens § 22, stk. 4 og § 56, stk. 2, nr.
    1. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1. Transportmini-
    steriet bemærker desuden, at motorcykler vil kunne blive
    indkaldt til et efterfølgende syn som resultat af vejsidekon-
    trollen, hvorefter at der også vil skulle betales et gebyr. Det
    er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at vejsi-
    dekontroller af motorcykler kan finansieres herigennem.
    Det foreslås endvidere i § 15, stk. 2, at transportministeren
    kan fastsætte regler om gebyrets størrelse, betaling og op-
    krævning, herunder regler om betaling af rykkerskrivelser.
    Der vil med hjemmel i denne bestemmelse blive fastsat
    regler om gebyrets betaling og opkrævning samt regler om
    betaling af rykkerskrivelser, hvilket vil være en videreførel-
    se af de gældende regler. Reglerne vil blive udmøntet i
    bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på
    vejtransportområdet, og vil videreføre de regler, der i dag er
    fastsat i forhold til betaling og opkrævning for synsgebyret.
    Til § 2
    Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft dagen efter
    bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Lovforslaget har dels til hensigt at implementere dele af
    periodesynsdirektivet, hvoraf det følger, at der kan fastsæt-
    tes effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger som
    erstatning for et krav om periodisk syn for motorcykler, jf.
    afsnit 2.1. om vejsidesyn for motorcykler i de almindelige
    17
    bemærkninger. På grund af forberedelse og udarbejdelse af
    den hastelov om uhjemlede registreringssyn, som transport-
    ministeren har fremsat den 17. november 2021, er fremsæt-
    telsen af dette lovforslag blevet forsinket. Det skyldes, at
    den regulering, som følger af hasteloven, alternativt skulle
    have været indarbejdet i nærværende lovforslag i det tilfæl-
    de, at Folketinget ikke gav tilslutning til at hastebehandle
    lovforslaget om uhjemlede registreringssyn.
    Henset til, at implementeringsfristen i periodesynsdirektivet
    for at fastsætte alternative effektive trafiksikkerhedsforan-
    staltninger for motorcykler er den 1. januar 2022, og nær-
    værende lovforslag først kan fremsættes den 17. november
    2021, kan det ikke afvises, at Folketinget ikke kan nå at
    færdiggøre lovbehandlingen inden den 1. januar 2022. Der-
    for foreslås det, at lovforslaget træder i kraft så hurtigt som
    muligt efter vedtagelse i Folketinget, dvs. dagen efter be-
    kendtgørelsen i Lovtidende.
    Synsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan
    heller ikke senere sættes i kraft herfor, hvorfor denne æn-
    dringslov heller ikke vil gælde for Færøerne og Grønland.
    18
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2 i
    lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af 17. december
    2019, § 6 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og lov nr. 1063 af 30.
    juni 2020, foretages følgende ændringer:
    § 1 a. Før omsætning, registrering eller ibrugtagning på
    færdselslovens område af motorkøretøjer, påhængskøretøjer,
    systemer, komponenter og separate tekniske enheder som
    omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    nr. 858/2018 af 30. maj 2018 om godkendelse og markeds-
    overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
    samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder
    til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.
    715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
    2007/46/EF skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af
    følgende godkendelser:
    1. I § 1 a, stk. 1, ændres »858/2018« til: »2018/858«.
    1)-5) ---
    Stk. 2. ---
    § 1 d. --- 2. Efter § 1 d indsættes før overskriften før § 2:
    »§ 1 e. Transportministeren kan fastsætte regler om godken-
    delse, prøvning og dokumentation, herunder regler om fabri-
    kantens ansvar og forpligtelser, af komponenter, systemer og
    separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af § 1 a, stk.
    1, nr. 1, § 1 b, stk. 1, nr. 1, eller § 1 c, stk. 1, nr. 1. «
    § 3. ---
    Stk. 2. Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis
    køretøjet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes
    ved syn eller omsyn.
    3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »Ved overskridelse af en frist for periodisk syn kan inddra-
    gelsen af et køretøjs nummerplader dog først ske efter, at
    Færdselsstyrelsen har sendt en anmodning herom.«
    Stk. 3. ---
    § 11. ---
    Stk. 1-2. --- 4. I § 11 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
    Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan som led i styrelsens tilsyn med
    synsvirksomheder, indtil 4 uger efter at et erhvervskøretøj
    er blevet synet, omsynet eller toldsynet, mod behørig legiti-
    mation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt kontrolsyn
    af køretøjet på arealer, som køretøjsbrugeren, køretøjsejeren
    eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæssig hense-
    ende.
    »Stk. 3. Konstaterer Færdselsstyrelsen, at godkendelses-
    grundlaget er utilstrækkeligt, kan Færdselsstyrelsen stille
    godkendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt god-
    kendelsesgrundlag er tilvejebragt.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    § 11 a. --- 5. Efter § 11 a indsættes:
    19
    »§ 11 b. Færdselsstyrelsen kan foretage syn af motorcykler
    ved vejsiden og i den forbindelse anvise og ledsage køretø-
    jer til et kontrolsted.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
    syn af motorcykler ved vejsiden og om Færdselsstyrelsens
    adgang til at anvise og ledsage motorcykler efter stk. 1,
    herunder om indretning og afmærkning af køretøjer og kon-
    trolsteder, og om krav til de synsinspektører, der skal anvise
    køretøjer til kontrol.«
    § 12 e. --- 6. Efter § 12 e indsættes før overskriften før § 13:
    »§ 12 f. Transportministeren kan fastsætte regler om offent-
    liggørelse af synsdata, herunder offentliggørelse af indholdet
    af synsrapporter.«
    § 13. ---
    Stk. 2. --- 7. § 13, stk. 3, affattes således:
    Stk. 3. Med bøde straffes den fører af et erhvervskøretøj,
    der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved
    vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1.
    »Stk. 3. Med bøde straffes føreren af et erhvervskøretøj eller
    en motorcykel, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens an-
    visninger ved vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1, eller § 11 b, stk.
    1.«
    8. § 15 affattes således:
    § 15. Tilladelsesindehaverne skal betale et gebyr på 19 kr.
    pr. syn, omsyn eller toldsyn til staten. Hvis gebyret ikke
    betales rettidigt, tillægges renter efter rentelovens regler for
    rente af pengekrav på formuerettens område.
    »Stk. 1. Transportministeren kan fastsætte regler om, at tilla-
    delsesindehavere skal betale et gebyr pr. syn, omsyn eller
    toldsyn til staten. Gebyret skal dække udgifterne til Færd-
    selsstyrelsens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter, herun-
    der til kontrol af erhvervskøretøjer, og motorcykler ved vej-
    siden og af erhvervskøretøjer der befinder sig på et areal,
    som køretøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksom-
    hed råder over i erhvervsmæssig henseende.
    Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres én gang årligt pr.
    1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det
    generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb
    afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Transportministeren
    bekendtgør eventuelle reguleringer hvert år, første gang pr.
    1. januar 2013.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrets
    regulering, betaling og opkrævning, herunder regler om be-
    taling af rykkerskrivelser.«
    Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte gebyr skal dække udgifterne
    til Færdselsstyrelsens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter,
    herunder til kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden og af
    erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal, som køretøjs-
    brugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over
    i erhvervsmæssig henseende.
    Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om ge-
    byrets betaling og opkrævning, herunder regler om betaling
    for erindringsskrivelser.
    20