Fremsat den 17. november 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Fremsat den 17. november 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF),
Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA),
Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forlænge barslen med fars/medmors øremærkede andel (borgerforslag)
EU᾽s orlovsdirektiv er en kærkommen fornyelse af den
danske barselslov. Med direktivet og aftalen, der er landet
mellem arbejdsmarkedets parter, er der udsigt til, at forældre
ligestilles under barslen, og det er glædeligt.
Trist er det omvendt for de mange tusinder af børn, hvis
fædre ikke kommer til at bruge retten til barsel. Da øre-
mærkningen ikke kan overføres til mor, vil taberne ved øre-
mærkningen blive samfundets mindste borgere, der mister
måneders samvær med sine forældre. I stedet bliver disse
børn sendt tidligere ud i et dagtilbudssystem, der i forvejen
er i knæ.
Der stilles derfor forslag om at forlænge dagpengeretten
under barsel for at lægge den nye øremærkning til far oven i
i de eksisterende orlovsuger, som forældre har til deling.
Det står EU-landene frit for at indføre rettigheder, der lig-
ger over direktivets minimumsstandarder, hvis dette passer
til det enkelte lands barselsrettigheder. Denne mulighed bør
Folketinget benytte sig af.
Den vigtigste årsag er de mange børn, hvis fædre, der i
årene efter implementeringen ikke ønsker eller er afskåret
fra at bruge deres øremærkning. Undersøgelser og erfaringer
fra Norge peger på, at kun ca. 70 % af danske fædre vil
udnytte hele orloven. Op til 18.000 børn om året kan dermed
risikere at få afkortet den første tid med forældrene og i
stedet blive sendt i institution langt tidligere. Det kan betyde
en markant stigning årligt af de yngste og mest ressource-
krævende børn i danske dagtilbud.
Alternativt kan mødrene – som i Norge – tage selvbetalt
barsel. Det kan både øge den sociale ulighed og betyde, at
flere kvinder må fravælge arbejdsmarkedet på endnu mere
ugunstige vilkår, end tilfældet er i dag. Det påvirker ligestil-
lingen negativt, modsat hvad intentionen med direktivet er.
Det er dog i særdeleshed hensynet til børnenes tarv (i
overensstemmelse med FN’s børnekonvention), som bør ha-
ve Folketingets bevågenhed. Borgerforslaget er en anerken-
delse af, at barslen er barnets ret til omsorg og nærhed fra
sine forældre.
Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2021-22
AX026858
Bemærkninger til forslaget
Implementeringen af EU-orlovsdirektivet skal træde i
kraft senest den 2. august 2022. Direktivet kræver, at en del
af forældres orlov øremærkes til far/medmor med henblik på
øget ligestilling. De politiske forhandlinger om implemente-
ringen pågår netop nu, og de baseres mestendels på en ny
aftale, der er indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening
og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Her anbefales det,
at der øremærkes 11 ugers barsel til hver forælder, hvor den
øremærkede del til far tages fra den pulje, der i dag kan
fordeles frit.
Der kan i princippet ske flere ting, når orlov fra en fælles-
orlovspulje øremærkes til far/medmor:
– Mulighed 1: Far/medmor tager al den øremærkede bar-
sel, og barnets orlovslængde forbliver den samme.
– Mulighed 2: Far/medmor tager ingen eller lidt af den
øremærkede barsel, mor selvfinansierer en stor del af sin
barsel, og barnets orlovslængde forbliver den samme.
– Mulighed 3: Far/medmor tager ingen eller lidt af den
øremærkede barsel, og barnet kommer tidligere i dagin-
stitution.
Langtfra alle danske børn er så heldigt stillede at have en
far eller medmor, der tager 11 ugers barsel – tværtimod. Ser
man f.eks. mod Norge, hvor den øremærkede fædrebarsel
blev finansieret via dagpengeretten i forældrenes fællespulje
af uger, var det i en årrække næsten hver fjerde far, der
ikke brugte hele retten til barsel, når de blev fædre. En un-
dersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder afdækkede
ligeledes sidste år (2020), at kun 70 pct. af de danske fædre
forventede at bruge hele deres øremærkede barsel.
Et indgreb i den dagpengefinansierede forældreorlovs
længde kan dermed gå ud over børnene. Det skyldes, at
en øremærket barsel fra fællespuljen skaber en meget høj
risiko for, at den tidlige alder, fra hvilket tidspunkt børn
gennemsnitligt kommer i institution i Danmark, vil blive
sat endnu mere ned, hvis mange fædre afstår fra at bruge
deres øremærkede barsel. Særlig i de første år efter at en ny
barselslov træder i kraft, er der en stor risiko for dette, viser
erfaringen fra Norge. Et nyt studie fra Københavns Univer-
sitet forudser ligeledes, at den øremærkede fædreorlov vil
betyde en reduktion i den samlede afholdte barselsorlov.
Sammenholdes ovennævnte undersøgelser med danske
fødselsstatistikker, viser vores kalkule, at op til 18.000 helt
små børn årligt kan risikere at få afkortet deres barsel og
blive sendt i institution tidligere. I så fald vil det betyde
en markant stigning i børnetallet blandt daginstitutionsområ-
dets yngste og mest ressourcekrævende brugere (spædbørn
under 1 år), beregnet ud fra det seneste statistik (2014), der
viste, at 19 pct. af Danmarks nul-årige børn – svarende til
10.500 børn – er indskrevet i dagtilbud. Til sammenligning
er der i Sverige 0 pct. 0-årige børn indskrevet i dagtilbud (jf.
samme undersøgelse fra 2014).
Jo yngre børnene er, des mere ressourcekapacitet skal
daginstitutionerne stille til rådighed. Den uundgåelige kon-
sekvens vil derfor være, at det vil øge presset på daginstitu-
tionerne, der i forvejen har svært ved bare at udfylde papir-
udgaven af de anbefalede minimumsnormeringer.
Borgerforslaget er en anerkendelse af, at barslen er bar-
nets ret til dets livsvigtige omsorg og nærhed fra sine
forældre. Med basis i viden om børns psykologiske og
kognitive udvikling ved vi i dag, at den tidlige relationsdan-
nelse til de primære omsorgspersoner er vital for barnets
udvikling. Barnets første leveår er den periode, hvor dets
udvikling går allerhurtigst, og hvor det er mest modtageligt
i forhold til kvaliteten af sit omsorgsmiljø. Denne tid har
stor betydning for børns basale udvikling af tryghed og selv-
værd, som er afgørende for børnenes fremadrettede trivsel
og sundhed.
Det er væsentligt, hvordan og hvornår i barnets liv »vagt-
skiftet« fra barsel til institutionsliv sker. Alle små børn gen-
nemgår en fase af separationsangst fra omkring 7-8-måne-
dersalderen. En adskillelse fra de primære omsorgspersoner
vil være forbundet med ekstra belastning af barnets nerve-
system i netop denne periode. Den kommende implemen-
tering af mere øremærket fædrebarsel bør tage højde for
denne viden.
Hvis implementeringen sikrer, at der indføres mere øre-
mærket fædrebarsel og derved gives mulighed for, at famili-
er kan vælge at lade deres små børn starte i dagtilbud senere
i livet, vil det forbedre vilkårene for barnets tilknytning og
den tidlige familiedannelse. Derved sikres det, at lovtiltaget
er på linje med børnekonventionens princip om, at barnets
tarv skal komme i første række, jf. FN᾽s børnekonventions
artikel 3. Set i lyset af den seneste tilknytningsforskning
finder vi, at en afkortning af barnets tid med sine primære
omsorgspersoner (forældrene) er i uoverensstemmelse med
hensynet til børnenes tarv.
Ifølge børnekonventionens artikel 3 skal barnets tarv altid
være det primære hensyn ved implementering af lovgivning
og politikudvikling. Det vil tage tid at ændre praksis, så fæd-
re tager længere barsel, tid, som vi ikke kan være bekendt
at lade danske børn vente på. I de situationer, hvor øremærk-
ning af barsel fører til en vilkårlig adgang til omsorg og
trivsel for Danmarks børn, fordi forældrenes mulighed for at
tilrettelægge et fleksibelt familieliv fjernes og gøres betinget
af den ene parts arbejdsforhold, er lovgivningen i uoverens-
stemmelse med princippet om barnets tarv.
Den øremærkede barsel er et middel til at forbedre lige-
stillingen på arbejdsmarkedet. Jo hurtigere mor frigives fra
hjemmet til at tage tilbage på arbejdet, desto bedre arbejds-
vilkår og ligestilling får hun, er tesen. Derfor skulle man
tro, at den omfattende og tidlige institutionalisering af dan-
ske børn gjorde, at Danmark placerer sig i toppen, når det
gælder ligestilling. Det er imidlertid ikke tilfældet. Danmark
rangerer stadig lavt, og sidste ligestillingsrapport fra World
Economic Forum viste, at Danmark var rykket længere ned
til en 14.-plads.
2
I Sverige er barslen væsentlig længere end i Danmark, og
alligevel scorer svenskerne langt bedre på ligestilling end
danskerne. Det bør have Folketingets opmærksomhed, at de
lande med længere og friere barselsmuligheder er dem, der
klarer ligestillingsproblematikken bedst.
Erfaringer fra Norge, som i 2018 indførte den nuværende
tredelte barsel (hvor fædrebarslen blev taget af forældrenes
fælles pulje) viser endvidere, at når muligheden for bar-
selstid reduceres for mor som konsekvens af øremærkning
til far, har det også en negativ effekt på ligestillingen på
arbejdsmarkedet. Noget af forklaringen er, at mødre som
reaktion på forringelsen af barselsvilkårene i Norge valgte at
tage mere selvbetalt barsel – antallet af mødre på selvbetalt
barsel steg med 66 pct. – og flere valgte helt/delvis at forla-
de arbejdsmarkedet for en periode.
Vi risikerer dermed at stille en masse kvinder ringere øko-
nomisk, end de er stillet i dag, hvilket er stik imod de statsli-
ge intentioner om ligestilling. Indgreb i barslens længde som
middel til at få kvinder hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
kan således også svække ligestillingen her i Danmark, hvis
mange mødre reagerer som i Norge.
Vi skal fortsat stræbe mod ligestilling. At ønske, at lige-
stilling og familieliv forenes til gavn for børn, er progressivt
og fremadseende og matcher en dynamisk og tidssvarende
samfundsudvikling – og det kan gå op.
Såfremt den valgte implementeringsmodel for øremærket
barsel reducerer forældres orlov med børn, vil der i visse
tilfælde være tale om et regressivt tiltag og vilkårlig reduk-
tion i barnets adgang til omsorg og trivsel, som nu – modsat
tidligere – gøres betinget af bare den ene parts arbejdsfor-
hold. At princippet om barnets bedste altid skal være det
hensyn, der vejer tungest, betyder også, at det ikke må være
økonomiske hensyn, der er afgørende ved beslutningen om
at forlænge eller forkorte barselsperioden samlet set. Der
lægges desuden vægt på, at direktivet ikke bør overimple-
menteres, medmindre der er tale om en udvidelse af rettig-
heder for barnet.
For familier er det endvidere essentielt, at en kommen-
de barselordning favner diversiteten af familieformer i nuti-
dens Danmark. Vi har mange forskellige familieformer; lige
fra kernefamilier til regnbuefamilier, solomødre og familier
med ikke-institutionaliserede børn. En barselsreform kan ses
som en formidabel chance for at sikre en større valgfrihed i
familierne, således at der tages et hensyn til de familier, der
vil den korte såvel som den lange barsel, ligesom barslen
skal rumme familieformer, hvor der enten ikke er far eller er
to fædre, eller hvor der er mere end to forældre i alt.
Borgerforslaget
Der stilles forslag om, at EU-direktivet implementeres på
en sådan måde, at barnets tid med sine primære omsorgsper-
soner ikke afkortes, såfremt barnets far/medmor ikke gør
brug af retten til den ekstra orlov. Forslaget indebærer der-
for, at familiers nuværende valgfrihed under de eksisterende
rammer ikke indskrænkes via fratagelse af dagpengeretten.
Helt overordnet skal borgerforslaget ses i lyset af, at der
i samfundet næres stor interesse for, at man fra politisk
side kigger mere bredt på problemstillingen ved, at så man-
ge børn under 1 år institutionaliseres, og anerkender konse-
kvenserne ved, at flere endnu mindre børn vil blive det, hvis
den øremærkede barsel til fædre gør indhug i den nuværen-
de barsel. Det er derfor håbet, at den fornødne fleksibilitet
indarbejdes i barselmodellen, så også familier, der ikke kan
gøre brug af den øremærkede fædrebarsel stadig har valgfri-
hed. Det skal være et valg og ikke en tvungen konsekvens,
at børn sendes tidligere i daginstitution.
3
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder
Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl
(ALT), Jens Rohde (KD) og Aaja Chemnitz Larsen (IA):
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at forlænge barslen
med fars/medmors øremærkede andel (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger-
drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Sofie Vedel
Breidahl, Frederiksberg, som hovedstiller med Katrine Spie-
gelhauer, Slagelse, Nanna Høyrup Andersen, Halsnæs, Ma-
rina Guldberg Eggers-Krag, Odsherred, Thomas Trøster
Højfeldt, København, Karen Grete Hedebo Lumholt, Kø-
benhavn, Mie Wedsgaard Storm, Brønderslev, Sofie Ma-
ria Stenderup Brand, adressebeskyttelse, Lisbeth Odgaard
Damm, Gentofte, Pernille Tonnesen Toop, København og
Gry Coppier Søbye, København, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
4