Betænkning afgivet d. 11/11-21

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 11. november 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte
boligområder m.v.)
[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsfor-
slag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (RV, EL, NB og FG) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget som
en del af aftalekredsen bag »Aftale om blandede boligområ-
der – næste skridt i kampen mod parallelsamfund« indgået
i foråret 2021. V ønsker et samfund uden ghettoer og uden
parallelsamfund med negativ social kontrol og med høj kri-
minalitet frem mod 2030. V ønsker grundlæggende at skabe
de bedste rammer for menneskers liv og muligheder med
tryghed og med frihed for alle uanset køn og uanset alder,
og hvor og hvordan man er bosiddende i Danmark. Det
har været vigtigt for Venstre, at der er aftalt en evaluering
af aftalen i 2024-25, og at ministeren skal lave en tilbage-
rapportering hvert år om beboersammensætningen. Det har
også været vigtigt, at forslaget ikke må give social eksport
fra storbyerne særlig fra København til andre kommuner,
som typisk vil være landkommuner. Endvidere skal forslaget
kunne løftes inden for den eksisterende almene boligmasse.
V bemærker i øvrigt, at semantik ikke løser de udfordrin-
ger, som vi står over for i forhold til ghettoer og parallelsam-
fund. Det gør aktiv deltagelse i samfundet, det at komme i
uddannelse og arbejde. V er kritisk i forhold til den førte po-
litik af regeringen, hvor ydelser til arbejdsløse indvandrere
hæves og gør det mindre attraktivt at tage et arbejde. Særlig
er V bekymret for de kvinder. der holdes uden for fælles-
skabet. Vi skal have kvinder og unge i arbejde. Vi skal
have udsatte børn i børnehaver for at lykkes. Omdannelse af
boligområder kan ikke stå alene, hvis vi skal lykkes med et
danmarkskort uden parallelsamfund i 2030.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget, som regeringen her har fremsat, indeholder en
gennemførelse af »Aftale om blandede boligområder – næs-
te skridt i kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni
2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
RV er ikke med i aftalen og kan i store træk ikke bakke
op om lovforslaget, men lovforslagets afsnit om mindskelse
af tidspres, øget mulighed for kommunal anvisningsret til
private udlejningsejendomme og flere midler til renovering
vil RV gerne kunne stemme for. RV har derfor anmodet om
en opdeling af lovforslaget. Ministeren vil imidlertid ikke
være med til at dele lovforslaget, og RV stemmer derfor
imod det samlede lovforslag ved tredjebehandlingen.
RV har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslagets
forskellige dele:
Til lovforslag nr. L 23 Folketinget 2021-22
AX026865
Offentligt
L 23 - Bilag 10
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Det foreslås at afgrænse særlige forebyggelsesområder
som en ny kategori af boligområder ud over kategorierne
for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoom-
råder. Det foreslås, at forebyggelsesområder er kendetegnet
ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvan-
drere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse oversti-
ger 30 pct. Samtidig skal områderne opfylde to af fire kri-
terier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og
kriminalitet.
RV mener imidlertid ikke, at der er behov for nye om-
råder, som får en særlig betegnelse og dermed yderligere
stigmatisering med faldende huspriser i nærområdet som
konsekvens.
Det foreslås at anvende termerne parallelsamfund i stedet
for ghettoområder og omdannelsesområder i stedet for hårde
ghettoområder.
RV finder, at det ikke kan udelukkes, at det ændrede ord-
valg fra ghetto til parallelsamfund kan være en my bedre. Så
det er vi positive over for.
Det foreslås, at overgangsordningen, hvorefter et alment
boligområde skal have været på listen over parallelsamfund
de seneste 5 år for at være et omdannelsesområde, bliver
gjort permanent, da 4 år kan være for kort tid til at vende
udviklingen i et udsat boligområde. Boligorganisationerne
og kommunerne vil med forslaget komme under mindre
tidsmæssigt pres for at vende udviklingen og kan afprøve
forskellige løsninger for at undgå at blive et omdannelses-
område.
RV finder det positivt, at man på denne vis mindsker
tidspresset for at vende udviklingen i et ghettoområde fra 4
til 5 år.
RV er imod lovforslagets obligatoriske brug af særlige
kriterier (fleksibel udlejning) i forebyggelsesområder.
For almene familieboliger, der ikke er omfattet af regler-
ne om kommunal anvisningsret, kan kommunalbestyrelsen
og den almene boligorganisation aftale, at de ledige boliger
i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier, såkaldt
fleksibel udlejning.
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for fleksibel
udlejning, sådan at det bliver obligatorisk i forebyggelses-
områder. Formålet med forslaget er at sikre, at fleksibel
udlejning bliver anvendt i de boligområder, der er på vej til
at blive kategoriseret som udsatte boligområder, men stadig-
væk ikke anvender fleksibel udlejning.
RV finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne selv kan
fastsætte deres kriterier ved anvisning, og den foreslåede
obligatoriske brug af særlige kriterier i forebyggelsesområ-
der mener vi er kontraproduktivt i forhold til det lokale
kendskab.
Der er i lovforslaget anført særlige kriterier ved bytte og
fremleje i udsatte boligområder, sådan at de kriterier, som
regulerer indflytningen i udsatte boligområder, også skal
gælde ved fremleje eller bytte af boliger i udsatte boligom-
råder.
RV er dog af den opfattelse, at begrænsninger i adgangen
til fremleje og bytte er unødvendigt.
RV er positiv over for forslaget om øget mulighed for
kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme.
Kommunal anvisningsret kan anvendes i kommuner,
hvor der er kombineret udlejning, dvs. boligområder med
mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af beboerne i al-
deren 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejds-
markedet, eller boligområder med mindst 5.000 beboere,
hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelin-
gerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet. Det foreslås,
at kommunal anvisningsret udvides til alle kommuner.
RV mener, at forslaget om øget mulighed for kommunal
anvisningsret i private udlejningsejendomme er en nødven-
dig konsekvens, sådan at den boligsociale opgave nemmere
kan løses. Der vil vi gerne særlig henvise til, at den boligso-
ciale indsats skal følge med.
Derimod er RV imod nedrivning af almene boliger også i
forebyggelsesområder.
Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at
nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorga-
nisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren,
hvis ejendommen omfatter almene boliger. Efter stk. 3 kan
ministeren godkende nedrivning af almene boliger, når der
er 1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved
ejendommen, 2) dokumenterede vedvarende og væsentlige
udlejningsvanskeligheder eller 3) væsentlige boligsociale
udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Det foreslås således, at indenrigs- og boligministerens
adgang til at godkende nedrivning udvides til også at gælde i
forebyggelsesområder.
Nedrivning er en mulighed, som kan besluttes lokalt og
vil kun kunne ske, når både kommunalbestyrelsen og bolig-
organisationen er enig i, at der er behov for strategiske ned-
rivninger for at vende et boligområdes negative udvikling.
RV er imod en udvidelse af adgangen til at foretage ned-
rivning til de såkaldte forebyggelsesområder. Igen forekom-
mer det at gå meget langt, da det netop er områder, som ikke
er ghettoområder endnu.
RV er tillige imod udvidelse af kommunalbestyrelsens
mulighed for at give påbud også i forebyggelsesområder.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at
give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte
indsatser i udsatte boligområder udvides til at omfatte fore-
byggelsesområder. Der kan f.eks. være tale om påbud om
gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder.
RV mener, at kommunalbestyrelsens mulighed for at give
påbud eller overtage forretningsførelsen i et område, som
netop ikke er ghetto, reelt er en udvidelse af ghettoområder-
ne.
RV er positiv over for den foreslåede forhøjelse af inve-
steringsrammen til renovering.
I lyset af at der i 2020 er kommet to nye boligområder,
som er omfattet af kravet om udviklingsplaner, foreslås det
at afsætte 500 mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbygge-
fonden til at hæve rammen til fysiske ændringer m.v. i de
udsatte boligområder. Midlerne skal tildeles efter behov af
Landsbyggefonden efter de gældende regler.
RV vil gerne kunne stemme for denne del om flere midler
til renovering og som nævnt også den del af lovforslaget,
som omhandler mindskelse af tidspres og øget mulighed for
kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme,
2
hvorfor RV har bedt ministeren om at opdele lovforslaget,
hvilket desværre ikke er imødekommet.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov-
forslaget kommer til at gælde for områder med 50.000
almene boliger, hvor der i øjeblikket bor 110.000 menne-
sker. Fremover kommer områderne til at hedde forebyggel-
sesområder, og arbejdsløse og mennesker med ikkevestlig
baggrund får ikke lov til at flytte ind i områderne.
Lovforslaget mangler fuldstændig at komme med bud på,
hvor de mennesker, der ikke må flytte ind, så skal bo. Og
der er heller ikke løsninger til at hjælpe de mennesker, der
bor i områderne – ingen ekstra boligsocial indsats for at
hjælpe de nuværende beboere til et bedre liv.
Regeringen vil indføre obligatorisk brug af fleksibel ud-
lejning, man vil stramme reglerne for kommunal anvisning,
og man vil give mulighed for at godkende nedrivning af
boliger i de her såkaldte forebyggelsesområder.
Enhedslisten mener, at der skal indføres en særlig ord-
ning for kommunal anvisningsret til private lejemål, som
indenrigs- og boligministeren foreslog i sit udspil forud for
lovforslaget. Det ville kunne sikre, at mennesker med lave
indtægter kan anvises til flere boliger.
Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, som vi finder
asocialt og diskriminerende.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 59, stk. 5, 1. pkt., udgår »§ 59,«.«
[Lovteknisk ændring]
2) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 59, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres
»stk. 11« til: »stk. 13«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5]
3) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 80, stk. 2, 1.
pkt., ændres »21,75« til: »21,15«.
[Rettelse af gengivelse af størrelsen af bidrag i 2005]
4) Nr. 16 affattes således:
»16. I § 91, stk. 4, 1. pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i årene
2021-2026« til: »830 mio. kr. i året 2021, 992,7 mio. kr.
årligt i årene 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i årene 2025
og 2026«.«
[Sproglig præcisering af lovforslagets § 1, nr. 16, om forhø-
jelse af investeringsrammen til renovering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I § 59, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v.
findes der en henvisning til § 59, stk. 1 og 2. Da der er
tale om en henvisning inden for en paragraf, foreslås der en
korrektion af henvisning til § 59, stk. 1 og 2, hvorefter der
alene henvises til stk. 1 og 2.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Forslaget
indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring i forhold til
det fremsatte lovforslag.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring af § 59, stk. 12, 1.
pkt., i lov om almene boliger m.v., hvor der er en henvisning
til stk. 11. Det foreslås, at henvisningen i stk. 12, 1. pkt.,
ændres fra »stk. 11« til »stk. 13«.
Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der foreslås
indsættelse af to nye stykker i § 59, hvorefter de gældende
stk. 7-12 bliver stk. 9-14.
Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring
i forhold til det fremsatte lovforslag.
Til nr. 3
§ 80, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om almene boliger m.v.
fastslår størrelsen af bidrag til boligorganisationens disposi-
tionsfond, som boligafdelinger med boliger taget i brug før
den 1. januar 1970 skal betale. Det fremgår af § 80, stk. 2,
3. pkt., at beløbene reguleres efter byggeomkostningsindek-
set. Den foreslåede ændring af § 80, stk. 2, indeholder en
opdatering af beløbene på grundlag af et nyt byggeomkost-
ningsindeks.
Ifølge § 80, stk. 2, 1. pkt., udgør bidrag efter stk. 1 i
2005 21,15 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, som
indeholder boliger, der er taget i brug i perioden fra den 1.
januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, og for tidligere
ibrugtagne afdelinger, som indeholder boliger, der inden den
1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel
eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag.
I 2005 var bidraget således 21,15 kr. pr. m2 og ikke 21,75
kr. pr. m2, som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15.
Med forslaget korrigeres den under nr. 15 foretagne gen-
givelse af § 80, stk. 2, 1. pkt., hvorved 21,75 kr. ændres til
21,15 kr.
Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring
i forhold til det fremsatte lovforslag.
Til nr. 4
Efter § 91, stk. 4, 1. pkt., i lov om almene boliger
m.v. kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investerings-
ramme på 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026 give tilsagn
om ydelsesstøtte til lån til finansiering af de arbejder, der er
nævnt i stk. 1, i afdelinger beliggende i et udsat boligområ-
de, jf. § 61 a, stk. 1.
I lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at i § 91, stk. 4, 1.
pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026« til:
3
»830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio. kr. årligt i 2022-2024 og
830 mio. kr. årligt i 2025-2026«.
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 16, nyaffattes med
henblik på at bringe formuleringen af ændringen af § 91,
stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse med lignende formulerin-
ger i loven, hvor der foran et årstal eller en periode indsættes
henholdsvis »året« og »årene«. Der er desuden i forhold til
den oprindelige affattelse af lovforslagets § 1, nr. 16, tale om
en rettelse af gengivelsen af § 91, stk. 4, 1. pkt., hvorved
»perioden« ændres til »årene«.
Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring
i forhold til det fremsatte lovforslag.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var
til 1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
6. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –
bilag 159 (folketingsåret 2020-21). Den 5. oktober 2021
sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene, et hø-
ringsnotat og supplerende høringssvar og høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål
til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Brian Bressendorff (S) Birgitte Vind (S)
Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd.
Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd.
Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
4