Betænkning afgivet d. 11/11-21

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 23

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l23/bilag/10/2480016.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 11. november 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
    almene boliger og lov om kommunal anvisningsret
    (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte
    boligområder m.v.)
    [af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
    1. Ændringsforslag
    Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsfor-
    slag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF og LA) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (RV, EL, NB og FG) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget som
    en del af aftalekredsen bag »Aftale om blandede boligområ-
    der – næste skridt i kampen mod parallelsamfund« indgået
    i foråret 2021. V ønsker et samfund uden ghettoer og uden
    parallelsamfund med negativ social kontrol og med høj kri-
    minalitet frem mod 2030. V ønsker grundlæggende at skabe
    de bedste rammer for menneskers liv og muligheder med
    tryghed og med frihed for alle uanset køn og uanset alder,
    og hvor og hvordan man er bosiddende i Danmark. Det
    har været vigtigt for Venstre, at der er aftalt en evaluering
    af aftalen i 2024-25, og at ministeren skal lave en tilbage-
    rapportering hvert år om beboersammensætningen. Det har
    også været vigtigt, at forslaget ikke må give social eksport
    fra storbyerne særlig fra København til andre kommuner,
    som typisk vil være landkommuner. Endvidere skal forslaget
    kunne løftes inden for den eksisterende almene boligmasse.
    V bemærker i øvrigt, at semantik ikke løser de udfordrin-
    ger, som vi står over for i forhold til ghettoer og parallelsam-
    fund. Det gør aktiv deltagelse i samfundet, det at komme i
    uddannelse og arbejde. V er kritisk i forhold til den førte po-
    litik af regeringen, hvor ydelser til arbejdsløse indvandrere
    hæves og gør det mindre attraktivt at tage et arbejde. Særlig
    er V bekymret for de kvinder. der holdes uden for fælles-
    skabet. Vi skal have kvinder og unge i arbejde. Vi skal
    have udsatte børn i børnehaver for at lykkes. Omdannelse af
    boligområder kan ikke stå alene, hvis vi skal lykkes med et
    danmarkskort uden parallelsamfund i 2030.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
    lovforslaget, som regeringen her har fremsat, indeholder en
    gennemførelse af »Aftale om blandede boligområder – næs-
    te skridt i kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni
    2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet)
    og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
    Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
    RV er ikke med i aftalen og kan i store træk ikke bakke
    op om lovforslaget, men lovforslagets afsnit om mindskelse
    af tidspres, øget mulighed for kommunal anvisningsret til
    private udlejningsejendomme og flere midler til renovering
    vil RV gerne kunne stemme for. RV har derfor anmodet om
    en opdeling af lovforslaget. Ministeren vil imidlertid ikke
    være med til at dele lovforslaget, og RV stemmer derfor
    imod det samlede lovforslag ved tredjebehandlingen.
    RV har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslagets
    forskellige dele:
    Til lovforslag nr. L 23 Folketinget 2021-22
    AX026865
    Offentligt
    L 23 - Bilag 10
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
    Det foreslås at afgrænse særlige forebyggelsesområder
    som en ny kategori af boligområder ud over kategorierne
    for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoom-
    råder. Det foreslås, at forebyggelsesområder er kendetegnet
    ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvan-
    drere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse oversti-
    ger 30 pct. Samtidig skal områderne opfylde to af fire kri-
    terier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og
    kriminalitet.
    RV mener imidlertid ikke, at der er behov for nye om-
    råder, som får en særlig betegnelse og dermed yderligere
    stigmatisering med faldende huspriser i nærområdet som
    konsekvens.
    Det foreslås at anvende termerne parallelsamfund i stedet
    for ghettoområder og omdannelsesområder i stedet for hårde
    ghettoområder.
    RV finder, at det ikke kan udelukkes, at det ændrede ord-
    valg fra ghetto til parallelsamfund kan være en my bedre. Så
    det er vi positive over for.
    Det foreslås, at overgangsordningen, hvorefter et alment
    boligområde skal have været på listen over parallelsamfund
    de seneste 5 år for at være et omdannelsesområde, bliver
    gjort permanent, da 4 år kan være for kort tid til at vende
    udviklingen i et udsat boligområde. Boligorganisationerne
    og kommunerne vil med forslaget komme under mindre
    tidsmæssigt pres for at vende udviklingen og kan afprøve
    forskellige løsninger for at undgå at blive et omdannelses-
    område.
    RV finder det positivt, at man på denne vis mindsker
    tidspresset for at vende udviklingen i et ghettoområde fra 4
    til 5 år.
    RV er imod lovforslagets obligatoriske brug af særlige
    kriterier (fleksibel udlejning) i forebyggelsesområder.
    For almene familieboliger, der ikke er omfattet af regler-
    ne om kommunal anvisningsret, kan kommunalbestyrelsen
    og den almene boligorganisation aftale, at de ledige boliger
    i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier, såkaldt
    fleksibel udlejning.
    Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for fleksibel
    udlejning, sådan at det bliver obligatorisk i forebyggelses-
    områder. Formålet med forslaget er at sikre, at fleksibel
    udlejning bliver anvendt i de boligområder, der er på vej til
    at blive kategoriseret som udsatte boligområder, men stadig-
    væk ikke anvender fleksibel udlejning.
    RV finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne selv kan
    fastsætte deres kriterier ved anvisning, og den foreslåede
    obligatoriske brug af særlige kriterier i forebyggelsesområ-
    der mener vi er kontraproduktivt i forhold til det lokale
    kendskab.
    Der er i lovforslaget anført særlige kriterier ved bytte og
    fremleje i udsatte boligområder, sådan at de kriterier, som
    regulerer indflytningen i udsatte boligområder, også skal
    gælde ved fremleje eller bytte af boliger i udsatte boligom-
    råder.
    RV er dog af den opfattelse, at begrænsninger i adgangen
    til fremleje og bytte er unødvendigt.
    RV er positiv over for forslaget om øget mulighed for
    kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme.
    Kommunal anvisningsret kan anvendes i kommuner,
    hvor der er kombineret udlejning, dvs. boligområder med
    mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af beboerne i al-
    deren 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejds-
    markedet, eller boligområder med mindst 5.000 beboere,
    hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelin-
    gerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet. Det foreslås,
    at kommunal anvisningsret udvides til alle kommuner.
    RV mener, at forslaget om øget mulighed for kommunal
    anvisningsret i private udlejningsejendomme er en nødven-
    dig konsekvens, sådan at den boligsociale opgave nemmere
    kan løses. Der vil vi gerne særlig henvise til, at den boligso-
    ciale indsats skal følge med.
    Derimod er RV imod nedrivning af almene boliger også i
    forebyggelsesområder.
    Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at
    nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorga-
    nisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren,
    hvis ejendommen omfatter almene boliger. Efter stk. 3 kan
    ministeren godkende nedrivning af almene boliger, når der
    er 1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved
    ejendommen, 2) dokumenterede vedvarende og væsentlige
    udlejningsvanskeligheder eller 3) væsentlige boligsociale
    udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
    Det foreslås således, at indenrigs- og boligministerens
    adgang til at godkende nedrivning udvides til også at gælde i
    forebyggelsesområder.
    Nedrivning er en mulighed, som kan besluttes lokalt og
    vil kun kunne ske, når både kommunalbestyrelsen og bolig-
    organisationen er enig i, at der er behov for strategiske ned-
    rivninger for at vende et boligområdes negative udvikling.
    RV er imod en udvidelse af adgangen til at foretage ned-
    rivning til de såkaldte forebyggelsesområder. Igen forekom-
    mer det at gå meget langt, da det netop er områder, som ikke
    er ghettoområder endnu.
    RV er tillige imod udvidelse af kommunalbestyrelsens
    mulighed for at give påbud også i forebyggelsesområder.
    Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at
    give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte
    indsatser i udsatte boligområder udvides til at omfatte fore-
    byggelsesområder. Der kan f.eks. være tale om påbud om
    gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder.
    RV mener, at kommunalbestyrelsens mulighed for at give
    påbud eller overtage forretningsførelsen i et område, som
    netop ikke er ghetto, reelt er en udvidelse af ghettoområder-
    ne.
    RV er positiv over for den foreslåede forhøjelse af inve-
    steringsrammen til renovering.
    I lyset af at der i 2020 er kommet to nye boligområder,
    som er omfattet af kravet om udviklingsplaner, foreslås det
    at afsætte 500 mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbygge-
    fonden til at hæve rammen til fysiske ændringer m.v. i de
    udsatte boligområder. Midlerne skal tildeles efter behov af
    Landsbyggefonden efter de gældende regler.
    RV vil gerne kunne stemme for denne del om flere midler
    til renovering og som nævnt også den del af lovforslaget,
    som omhandler mindskelse af tidspres og øget mulighed for
    kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme,
    2
    hvorfor RV har bedt ministeren om at opdele lovforslaget,
    hvilket desværre ikke er imødekommet.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov-
    forslaget kommer til at gælde for områder med 50.000
    almene boliger, hvor der i øjeblikket bor 110.000 menne-
    sker. Fremover kommer områderne til at hedde forebyggel-
    sesområder, og arbejdsløse og mennesker med ikkevestlig
    baggrund får ikke lov til at flytte ind i områderne.
    Lovforslaget mangler fuldstændig at komme med bud på,
    hvor de mennesker, der ikke må flytte ind, så skal bo. Og
    der er heller ikke løsninger til at hjælpe de mennesker, der
    bor i områderne – ingen ekstra boligsocial indsats for at
    hjælpe de nuværende beboere til et bedre liv.
    Regeringen vil indføre obligatorisk brug af fleksibel ud-
    lejning, man vil stramme reglerne for kommunal anvisning,
    og man vil give mulighed for at godkende nedrivning af
    boliger i de her såkaldte forebyggelsesområder.
    Enhedslisten mener, at der skal indføres en særlig ord-
    ning for kommunal anvisningsret til private lejemål, som
    indenrigs- og boligministeren foreslog i sit udspil forud for
    lovforslaget. Det ville kunne sikre, at mennesker med lave
    indtægter kan anvises til flere boliger.
    Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, som vi finder
    asocialt og diskriminerende.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 59, stk. 5, 1. pkt., udgår »§ 59,«.«
    [Lovteknisk ændring]
    2) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
    »02. I § 59, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres
    »stk. 11« til: »stk. 13«.«
    [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5]
    3) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 80, stk. 2, 1.
    pkt., ændres »21,75« til: »21,15«.
    [Rettelse af gengivelse af størrelsen af bidrag i 2005]
    4) Nr. 16 affattes således:
    »16. I § 91, stk. 4, 1. pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i årene
    2021-2026« til: »830 mio. kr. i året 2021, 992,7 mio. kr.
    årligt i årene 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i årene 2025
    og 2026«.«
    [Sproglig præcisering af lovforslagets § 1, nr. 16, om forhø-
    jelse af investeringsrammen til renovering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I § 59, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v.
    findes der en henvisning til § 59, stk. 1 og 2. Da der er
    tale om en henvisning inden for en paragraf, foreslås der en
    korrektion af henvisning til § 59, stk. 1 og 2, hvorefter der
    alene henvises til stk. 1 og 2.
    Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Forslaget
    indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring i forhold til
    det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 2
    Der er tale om en konsekvensændring af § 59, stk. 12, 1.
    pkt., i lov om almene boliger m.v., hvor der er en henvisning
    til stk. 11. Det foreslås, at henvisningen i stk. 12, 1. pkt.,
    ændres fra »stk. 11« til »stk. 13«.
    Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammen-
    hæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der foreslås
    indsættelse af to nye stykker i § 59, hvorefter de gældende
    stk. 7-12 bliver stk. 9-14.
    Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring
    i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 3
    § 80, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om almene boliger m.v.
    fastslår størrelsen af bidrag til boligorganisationens disposi-
    tionsfond, som boligafdelinger med boliger taget i brug før
    den 1. januar 1970 skal betale. Det fremgår af § 80, stk. 2,
    3. pkt., at beløbene reguleres efter byggeomkostningsindek-
    set. Den foreslåede ændring af § 80, stk. 2, indeholder en
    opdatering af beløbene på grundlag af et nyt byggeomkost-
    ningsindeks.
    Ifølge § 80, stk. 2, 1. pkt., udgør bidrag efter stk. 1 i
    2005 21,15 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, som
    indeholder boliger, der er taget i brug i perioden fra den 1.
    januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, og for tidligere
    ibrugtagne afdelinger, som indeholder boliger, der inden den
    1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel
    eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag.
    I 2005 var bidraget således 21,15 kr. pr. m2 og ikke 21,75
    kr. pr. m2, som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15.
    Med forslaget korrigeres den under nr. 15 foretagne gen-
    givelse af § 80, stk. 2, 1. pkt., hvorved 21,75 kr. ændres til
    21,15 kr.
    Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring
    i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 4
    Efter § 91, stk. 4, 1. pkt., i lov om almene boliger
    m.v. kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
    landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investerings-
    ramme på 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026 give tilsagn
    om ydelsesstøtte til lån til finansiering af de arbejder, der er
    nævnt i stk. 1, i afdelinger beliggende i et udsat boligområ-
    de, jf. § 61 a, stk. 1.
    I lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at i § 91, stk. 4, 1.
    pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026« til:
    3
    »830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio. kr. årligt i 2022-2024 og
    830 mio. kr. årligt i 2025-2026«.
    Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 16, nyaffattes med
    henblik på at bringe formuleringen af ændringen af § 91,
    stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse med lignende formulerin-
    ger i loven, hvor der foran et årstal eller en periode indsættes
    henholdsvis »året« og »årene«. Der er desuden i forhold til
    den oprindelige affattelse af lovforslagets § 1, nr. 16, tale om
    en rettelse af gengivelsen af § 91, stk. 4, 1. pkt., hvorved
    »perioden« ændres til »årene«.
    Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring
    i forhold til det fremsatte lovforslag.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var
    til 1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
    Boligudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
    6. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –
    bilag 159 (folketingsåret 2020-21). Den 5. oktober 2021
    sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene, et hø-
    ringsnotat og supplerende høringssvar og høringsnotat til
    udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål
    til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Brian Bressendorff (S) Birgitte Vind (S)
    Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
    Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd.
    Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd.
    Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    4