Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet

Side 1 | 1
Erhvervsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 15. november 2021
L 12
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmar-
keder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. (Supple-
ring af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).
Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-
21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
Vedlagt præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15.
november 2021 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet.
Med venlig hilsen
Lene Gregersen Kaasgaard,
udvalgsassistent
Offentligt
L 12 - Bilag 7
Erhvervsudvalget 2021-22


en
ter
ma
per
og
Vis’
luk
Teknisk gennemgang,
Erhvervsudvalget,
Fredag den 12. november 2021
NOVEMBER 2021
L 12 - Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov
om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og
forskellige andre love
(Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning)
1
Offentligt
L 12 - Bilag 7
Erhvervsudvalget 2021-22
Oversigt
 SIFI-udpegningsmodel
 Detailbetalingssystemer
 Beskyttelse af whistleblowere
 STS-forordningen
 Særlige konkursretlige regler for kapitalgrundlagsinstrumenter
NOVEMBER 2021
Ny model for udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
Med udgangspunkt i data for ultimo 2019 udpeges samme institutter
til SIFI med samme eksisterende SIFI-bufferkrav
NOVEMBER 2021
Ny model
(12 indikatorer)
3
Gældende model
(3 indikatorer)
 Ny udpegningsmodel med 12 indikatorer
 Den nye model indebærer en mere dækkende opgørelse af
systemiskhed, er mere robust over for udsving i de enkelte
indikatorer og er samtidig i bedre overensstemmelse med
EBA’s retningslinjer
Indikatorer til opgørelse af systemiskhed
NOVEMBER 2021
4
Gældende model Ny model
Udenlandske betalingssystemer og it-operatører af
detailbetalingssystemer
Tilladelseskrav for it-
operatører af
detailbetalingssystemer
• Med lovforslaget indføres nye
regler om tilladelseskrav for it-
operatører af
detailbetalingssystemer,
hvilket bl.a. forudsætter, at it-
operatøren har etableret en
virksomhed med hjemsted i
Danmark.
Etableringskrav i Danmark og
dansk tilsyn med
betalingssystemer
• Forslaget medfører, at
udenlandske betalingssystemer
på linje med danske systemer
kan underlægges krav om
etablering i Danmark og dansk
myndighedskontrol.
• Forudsætter bl.a., at der er
samfundsmæssige hensyn, der
taler for etablering og kontrol.
• Forslaget er bl.a. foranlediget af
initiativ om oprettelsen af et nyt
nordisk fælles betalingssystem,
P27, med hjemsted i Sverige.
9
Krav til et betalingssystems
kapitalgrundlag og
genopretningsplan
• Forslaget giver Finanstilsynet og
Danmarks Nationalbank
mulighed for at fastsætte krav til
et betalingssystems
kapitalgrundlag og
genopretningsplan.
• Kravene følger allerede af
internationale principper til
sikring af kontinuiteten i et
betalingssystems kritiske
operationer.
Beskyttelse af whistleblowere
NOVEMBER 2021 6
Whistleblowerdirektiv blev vedtaget i 2019, og lov om beskyttelse af whistleblowere
implementerer direktivet og træder i kraft den 17. december 2021. I medfør heraf
stilles krav om etablering af whistleblowerordninger.
Virksomheder på det finansielle område er i dag underlagt ensartet krav til etablering
af interne whistleblowerordninger, jf. Bankpakke 6.
Uden dette lovforslag vil ikrafttrædelsen af whistleblowerloven medfører,
at der gælder forskellige regelsæt for finansielle virksomheder.
Der indsættes henvisning til whisleblowerloven i
de finansielle sektorlove for at sikre ensartet
regulering på tværs.
Forslaget præciserer forholdet mellem
whistleblowerloven og de eksisterende krav om
interne whistleblowerordninger på det finansielle
område.
Beskyttelse af whistleblowere
NOVEMBER 2021 7
Whistleblowerloven Finansiel regulering
Finansielle virksomheder med
50 eller flere ansatte
Omfattet af § 1, stk. 1:
1) indberetninger, som
vedrører overtrædelser af
EU-retten,
2) indberetninger, som i øvrigt
vedrører alvorlige
lovovertrædelser eller øvrige
alvorlige forhold.
Allerede krav om intern
whistleblowerordning
Finansielle virksomheder med
færre end 50 ansatte
Finder supplerende
anvendelse (sektorspecifikke
EU-retsakter)
Allerede krav om intern
whistleblowerordning
Visse virksomheder med 5
eller færre ansatte
Whistleblowerloven finder
ikke anvendelse
Undtaget fra kravet om
etablering af intern
whistleblowerordning
Ændringer til STS-forordningen
NOVEMBER 2021
8
COVID-19-genopretningspakken
Ændringer til STS-forordningen
Formålet med ændringerne er, at udvide bankernes råderum til at udstede nye sunde udlån,
f.eks. som likviditetsstøtte til virksomheder i forbindelse med COVID-19-krisen, ved at give
bankerne bedre mulighed for at frigøre bankkapital ved hjælp af securitisering.
De foreslåede ændringer til lov om finansiel virksomhed, skal alene sikre, at der kan føres et
effektivt tilsyn med overholdelse af de nye STS-regler.
Ændringerne udvider STS-rammeværket til at omfatte balanceførte (syntetiske) securitiseringer, og
fastsætter supplerende bestemmelser for disse securitiseringer. Syntetiske securitiseringer giver i
udgangspunktet en yderligere strukturel risiko, i form af modpartsrisiko.
STS-forordningen
NOVEMBER 2021
9
STS-forordningen blev vedtaget i 2017 og er det fælleseuropæisk
regelsæt på securitiseringsområdet.
STS-forordningen
Et sæt af generelle bestemmelser, der
gælder for alle securitiseringer, der
har til formål at sikre integriteten af
securitiseringsmarkederne.
Et frivilligt restriktivt regelsæt kaldet STS-
rammeværket, der indeholder yderligere
krav til securitiseringers
gennemsigtighed og struktur, der til
gengæld belønnes med fordelagtige
kapitalkravsbelastninger for investorer i
securitiseringen.
Den foreslåede ordning
• Derfor foreslås det, at konkursordenen for kapitalinstrumenter
udpensles ved lov.
• Det medfører, at kapitalinstrumenter i en konkurssituation
behandles sådan, som de medregnes i kapitalgrundlaget.
• Med lovændringen vil instrumenter, der indregnes som hybrid
kernekapital, altid indbyrdes rangere sideordnet og efterstillet
supplerende kapital.
• Instrumenter, der indregnes som supplerende kapital, vil altid
indbyrdes rangere sideordnet og efterstillet ikke-foranstillet
seniorgæld.
• Ikke-foranstillet seniorgæld vil altid indbyrdes rangere sideordnet
og efterstillet øvrig seniorgæld.
• Dette vil således med lovændringen gælde, uanset hvad der står
om rangeringen i selve instrumentets aftalegrundlag.
NOVEMBER 2021
8
Særlige konkursretlige regler for kapitalgrundlagsinstrumenter
Egentlig kernekapital Egentlig kernekapital
Hybrid kernekapital Hybrid kernekapital
Instrument - tidl. under
overgangsordning - medregnet
som suppl. kapital
Instrument - tidl. under
overgangsordning - medregnet
som suppl. kapital
Supplerende kapital Supplerende kapital
Uden lovændring Med lovændring
Rangerer
sideordnet
ved konkurs
Rangerer
sideordnet
ved konkurs
Diskvalifikation
af de øvrige
hybride
kernekapital-
instrumenter, da
de rangerer
sideordnet med
supplerende
kapital
(instrumentet –
tidl. under
overgang)
Hybrid kernekapital skal rangere sideordnet under konkurs og må ikke
rangere sideordnet med anden kapital
Hybrid
kernekapital
rangerer
sideordnet ved
konkurs og
supplerende
kapital rangerer
sideordnet ved
konkurs
Spørgsmål?
Figur 1
Eksempel på traditionel securitisering
Figur 2
Eksempel på Syntetisk balanceført securitisering ved udlån
Kilde: Egen tilvirkning