Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg J.nr.: 001-10961
1240 København K
Den 24. april 2014
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (kapacitet til destruktion af farligt
affald mv.).
Lovforslaget indfører hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til, at miljøministeren (Miljøstyrelsen efter
delegation) kan indgå en aftale om kapacitetsforpligtelse med en eller flere virksomheder, som
derved forpligter sig til at garantere kapacitet til destruktion af farligt affald i Danmark.
Lovforslaget har været i høring i perioden 13. – 25. marts 2014. Følgende organisationer har haft
bemærkninger til lovforslaget:
Special Waste System A/S, DI, Affalds- og Ressourceindustrien, CO-industri, Dansk
Affaldsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
sekretariat for Konkurrencerådet.
Høringssvarene har navnlig fokus på, at forsyningspligtaftalerne ikke medfører
konkurrenceforvridning på markedet for farligt affald, og på præcisering af indholdet af de konkrete
aftaler.
De indkomne høringssvar har givet anledning til enkelte præciseringer i lovbemærkningerne.
Høringsparternes bemærkninger vedrørende hensynet til at undgå konkurrenceforvridning, kriterier
for udvælgelse af kapacitetsudbydere, kapacitetsforpligtelsesaftalens indhold samt beregning af
betalingen for kapacitetsforpligtelsesydelsen vil endvidere indgå i Miljøministeriets arbejde med
udarbejdelse af udbudsmateriale og indgåelse af aftaler.
Kirsten Brosbøl / Claus Torp
./.
Miljøudvalget 2013-14
L 181 Bilag 1
Offentligt


Miljøudvalget 2013-14
L 181 Bilag 1
Offentligt


Jord & Affald
J.nr. MST-769-0061
Ref. vibun
Den 30. marts 2014
Høringsnotat – ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (kapacitet
til destruktion af farligt affald mv.)
Forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven og planloven har været i høring blandt en bred kreds
af interessenterne på området i perioden 13. til 25. marts 2014.
Følgende organisationer, i alt 7, har afgivet bemærkninger:
Special Waste System A/S, DI, Affalds- og Ressourceindustrien, CO-industri, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen for Konkurrencerådet, Dansk Affaldsforening og Danmarks
Naturfredningsforening.
Følgende, i alt 4, har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
FSR – danske revisorer, 3F, Dansk Fjernvarme og Rigsrevisionen.
Følgende, i alt 56, har ikke afgivet høringssvar:
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, GEUS, Danske Regioner, KL, Aalborg Portland A/S,
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BL – Danmarks Almene Boliger, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, CONCITO, Copenhagen
Ressource Institute, DAKOFA, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, DPA-System, Dansk Standard, Danske Advokater, DANVA, Den Danske
Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, DONG Energy, DTL, Dækbranchens Miljøfond,
elretur, Energi – og olieforum, ERP Danmark, Finansrådet, Forbrugerrådet, FORCE Technology,
Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunen (ENVINA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Forsikring og Pension, Friluftsrådet, GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace, Håndværksrådet,
Informationscenter for Miljø & Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Kommunalteknisk
Chefforening (KTC), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LWF
(Lyskildebranchens WEEE-forening), Miljøbevægelsen NOAH, Nordgroup A/S, Parcelhusejernes
landsforening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RENE, Returbat,
Teknologisk Institut, Vattenfall A/S og WWF Verdensnaturfonden.
Desuden har Dansk Arbejdsgiverforening oplyst, at sagen falder uden for foreningens virkefelt, og
at den under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Nedenfor er de indkomne høringssvar gengivet. For hvert punkt er også Miljøministeriets
bemærkninger til høringssvarene anført, ligesom indarbejdede ændringer i lovforslaget som følge
af høringssvarene er beskrevet.
Miljøudvalget 2013-14
L 181 Bilag 1
Offentligt
2
Høringsnotat – Generelle bemærkninger
DI og Affalds- og Ressourceindustrien beklager, at lovforslaget udsendes med en høringsfrist på 8
hverdage.
Affalds- og Ressourceindustrien finder ikke, at det på det foreliggende grundlag kan vurderes, om
en national kapacitetsforpligtelse er den rette løsning til at afbøde indførelse af afgift på
bortskaffelse af farligt affald. Affalds– og Ressourceindustrien anfører desuden, at en række af de
faktiske forudsætninger for lovforslaget forekommer at være usikre. F.eks. nævnes spildolie og
opløsningsmidler i sammenhæng med affald til og kapacitet til farligt affald til destruktion.
Behandlingen af spildolie er 100 % konkurrenceudsat og består typisk i genanvendelse, og
opløsningsmidler anvendes typisk som brændsel på andre former for anlæg. Affalds- og
Ressourceindustrien ser endvidere med bekymring på, hvor konkurrencedygtige de private aktørers
ordninger vil være i konkurrencen med kommunal indsamling til statsstøttet destruktion ved
forbrænding.
DI støtter, at der indføres en mulighed for at udbyde en forsyningspligt til destruktion af farligt
affald. Endvidere finder DI det positivt, at anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe
om sikring af fortsat kapacitet til behandling af dansk farligt affald følges. DI’s støtte til reglerne er
dog betinget af, at lovforslaget ikke har negativ indflydelse på konkurrencen på området, herunder
skabelsen af monopoler eller de facto monopoler. DI finder endvidere, at det vil være uheldigt, hvis
forsyningspligtaftalen fører til reduceret genanvendelse af farligt affald i Danmark.
SWS støtter lovforslaget, da udfasningen af afgiftsfritagelsen for farligt affald vil forringe
virksomhedens driftsresultat med ca. 1,5 mio. kr. Da driftsoverskuddet de seneste år har været på
ca. 1 mio. kr., er virksomhedens eksistens truet.
Dansk Affaldsforening mener som udgangspunkt ikke, at der er behov for, at staten sikrer
destruktionskapacitet, idet Sverige og Tyskland ikke modsætter sig import af farligt affald fra
Danmark til destruktion. Desuden har kommunerne og virksomhederne i princippet mulighed for
at indgå længerevarende kontrakter med udenlandske anlæg og er dermed ikke påvirkede af
svingningerne på det europæiske spotmarked for bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der er tale om statsstøtte til enkelte private
virksomheder og har svært ved at forstå baggrunden herfor, da affald er en international
handelsvare, og det er muligt at afsætte og få behandlet farligt affald på udenlandske anlæg, som
kan være geografisk tættere på virksomhederne end anlæg etableret i Danmark. Danmarks
Naturfredningsforening mener, at det vil være langt bedre at stoppe kommunernes mulighed for
billig finansiering af kommunale affaldsforbrændingsanlæg samt at stille krav om, at farligt affald
skal forbrændes ved minimum 1.100 C.
Miljøministeriets bemærkninger
Som anført i lovforslaget har arbejdsgruppen anbefalet, at kapaciteten til bortskaffelse af farligt
affald ved forbrænding af hensyn til forsyningssikkerheden understøttes, da der er risiko for, at
kapaciteten ikke vil blive udbudt, hvis de virksomheder, der kan stille kapacitet til rådighed, skal
gøre det på markedsvilkår.
Miljøministeriet er enigt i, at der i et vist omfang inden for Basel-konventionens og
Transportforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1013/2006 af 14.
juni 2006 om overførsel af affald) regler kan eksporteres farligt affald fra Danmark til destruktion i
andre EU-lande. Der skal imidlertid for hver enkelt udførsel af farligt affald til andre lande
indhentes forudgående samtykke fra den kompetente myndighed i det pågældende land. Det
vurderes derfor, at den eksisterende kapacitet til destruktion af farligt affald i nærområdet ikke vil
udgøre et tilstrækkeligt og sikkert net til bortskaffelse af farligt affald produceret i Danmark.
3
Nedlukning af den eksisterende danske kapacitet til forbrænding af farligt affald vil således
indebære, at såvel større virksomheder som kommuner (med farligt affald fra husstande og mindre
virksomheder) ikke vil have den fornødne sikkerhed for en adækvat bortskaffelse af affaldet. Det
indebærer, at der vil være risiko for en miljømæssigt mindre optimal affaldsbehandling samt øgede
transportomkostninger og dertil knyttede miljø- og klimaomkostninger. Endvidere vil der være
risiko for, at Danmark ikke kan bortskaffe farligt affald opstået akut i forbindelse med større uheld,
fx kemikalieudslip.
Miljøministeriet er enigt i, at det bør undgås, at indgåelse af kapacitetsforpligtelsesaftaler medfører
en negativ indvirkning på konkurrencen og reduceret genanvendelse af affald i Danmark. Der vil
blive indsat bestemmelser i aftalen med henblik på at modvirke, at det sker.
Med hensyn til beskrivelsen af farligt affald til forbrænding (lovforslaget side 3) bemærkes, at der er
tale om eksempler på fraktioner af farligt affald. Listen er således ikke udtømmende.
Almindelige bemærkninger, pkt. 2.2. Lovforslagets indhold
Kapacitetsbehov
Dansk Affaldsforening anfører, at det er væsentligt, at behovet for kapacitet i en
forsyningspligtaftale er baseret på en valid opgørelse af, hvilke mængder der ikke kan behandles
andre steder, herunder hvilken samlet behandlingskapacitet der egentlig eksisterer – frem for at
være baseret på historiske og usikre affaldsdata. Det er foreningens opfattelse, at mængderne af
farligt affald behandlet på de konventionelle affaldsforbrændingsanlæg har været stigende, og at
det er en udvikling, som fortsætter. Foreningen anbefaler pga. usikkerhed om mængder og
kapaciteter, at fastlæggelsen af behovet for kapacitet i forsyningspligtaftalen genovervejes.
Dansk Affaldsforening finder, at omfanget af forsyningspligtaftalen bør være så smalt som muligt,
således at det kun omfatter de affaldsfraktioner, som ikke kan håndteres på almindelige
affaldsforbrændingsanlæg med tilladelse til forbrænding af farligt affald.
Danmarks Naturfredningsforening anfører, at virksomheder som Saint Gobain Weber og
Rockwool forbrænder farligt affald og derfor bør medregnes ved beregning af kapaciteten til
forbrænding af dansk farligt affald.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet finder, at kapacitetsbehovet skal fastsættes til den maksimale nødvendige
kapacitet med henblik på at sikre, at der er den fornødne kapacitet til rådighed til bortskaffelse af
dansk farligt affald til destruktion ved forbrænding. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at
kapacitetsforpligtelsesudbyderne får eneret til eller er garanteret behandling af denne mængde
farligt affald. Som anført i lovforslaget har kapacitetsforpligtelsen alene til formål at sikre, at der
også fremover er kapacitet til bortskaffelse (destruktion ved forbrænding) af dansk farligt affald.
Lovforslaget berører således ikke de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og
affaldsbekendtgørelsen, og kommunerne har fortsat anvisningsret- og pligt med hensyn til det
farlige affald, som skal forbrændes eller deponeres, i det omfang virksomhederne ikke er fritaget for
benyttelsespligten til den kommunale ordning for forbrændings- eller deponeringsegnet farligt
affald efter affaldsbekendtgørelsens regler.
Det fastsatte kapacitetsbehov på 100.000 tons beror på et skøn over det maksimale behov for
kapacitet til destruktion ved forbrænding af farligt affald og er fastsat på grundlag af oplysninger
om bl.a. behandlede mængder farligt affald, som de senere år er bortskaffet i form af forbrænding
på specialiserede og konventionelle forbrændingsanlæg, oplysninger om eksporterede mængder
anmeldepligtigt affald til bortskaffelse samt et estimat over beredskabskapacitet til håndtering af
farligt affald genereret som følge af uheld.
4
Da hensigten med lovforslaget er at sikre kapacitet til bortskaffelse af den samlede mængde
danskproduceret farligt affald, som skal destrueres ved forbrænding, finder Miljøministeriet, at
også de fraktioner af det farlige affald, som kan behandles på konventionelle forbrændingsanlæg,
skal indgå i beregningen af kapacitetsbehovet.
Derimod finder Miljøministeriet ikke, at farligt affald, som forbrændes af produktionsvirksomheder
som fx Saint Gobain Weber og Rockwool, skal medregnes i kapaciteten, da affaldet anvendes af
virksomhederne i forbindelse med produktionen af byggematerialer, og aftaget af affald derfor vil
afhænge af markedet for byggematerialer, og da disse virksomheder ikke kan karakteriseres som
destruktionsanlæg. Hertil kommer, at de mængder farligt affald, som de pågældende virksomheder
aktuelt aftager, under alle omstændigheder ikke vil påvirke vurderingen af kapacitetsbehovet.
Kapacitetsforpligtelsesaftalen vil endvidere komme til at indeholde bestemmelser, som giver
mulighed for at justere minimumskapaciteten, såfremt beregningsgrundlaget eller det faktiske
behov ændrer sig væsentligt. Miljøministeriet finder derfor ikke, at der er behov for at revidere
vurderingen af kapacitetsbehovet.
Udvælgelseskriterier
SWS anfører, at der ved indgåelse af en forsyningspligtaftale bør lægges vægt på, hvilke anlæg der
kan behandle særlig farligt affald, hvilket bl.a. kræver højtemperaturanlæg, der sikrer større
destruktionseffektivitet. SWS er specialister i den særlige håndtering af farligt affald, hvorfor de bør
komme i betragtning.
Dansk Affaldsforening mener ikke, at der skal stilles krav til anlæggets udformning (støtteanlæg til
forbehandling, højtemperaturslinjer osv.), men udelukkende om, at anlægget er godkendt til at
forbrænde/destruere den pågældende fraktion. Metodefriheden er vigtig også set i lyset af, at
aftalen lægger op til teknologiudvikling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som sekretariat for Konkurrencerådet bemærker med
hensyn til beskrivelsen af markedet, at det er vigtigt, at det ved tilrettelæggelsen af udbuddene
sikres, at også de mindre aktører får mulighed for at konkurrere om forsyningspligten.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet vil inddrage høringsparternes bemærkninger ved tilrettelæggelsen af udbuddet og
udvælgelsen af kapacitetsforpligtelsesudbydere.
Kapacitetsforpligtelsesaftalens indhold
CO-industri efterspørger overvejelser om forsyningspligten og statens økonomiske forpligtelser,
hvis forsyningspligtudbyderen går konkurs (eller fusionerer).
DI finder, at det ved udformningen af forsyningspligtsudbuddet må sikres, at der skabes klare
vilkår for aftalens anvendelse.
Dansk Affaldsforening mener, at forsyningspligtaftalens indhold bør gøres offentligt tilgængelig, da
den er finansieret og administreret af stat og kommuner.
Miljøministeriets bemærkninger
Statens misligholdelsesbeføjelser og forpligtelser m.v. i tilfælde af udbyderens konkurs eller fusion
vil blive reguleret i aftalen.
Miljøministeriet vil overveje, i hvilket omfang kapacitetsforpligtelsesaftalen kan gøres offentligt
tilgængelig, uden at dette strider mod hensynet til at beskytte udbyderens kommercielt følsomme
5
oplysninger. Miljøministeriet bemærker i øvrigt, at kapacitetsforpligtelsen alene er finansieret af
staten over finansloven.
Prissætning overfor kunderne
Affalds- og Ressourceindustrien anfører, at principperne for prissætning af
destruktionskapaciteten overfor kunderne bør beskrives nærmere i lovbemærkningerne.
CO-industri savner en definition af, hvad en rimelig avance er i praksis, herunder om den skal
forhåndsgodkendes.
Miljøministeriets bemærkninger
Kravene til prissætningen overfor kunderne forventes fastsat til maksimalt omkostningerne
forbundet med forbrændingen af det pågældende farlige affald med tillæg af en rimelig avance.
Dette kan f. eks. ske efter lignende principper som principperne for beregning af varmepriserne
efter varmeforsyningsloven. I prisen kan i så fald f. eks. indregnes nødvendige udgifter til energi,
lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som
følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital. Dette vil
blive præciseret i lovbemærkningerne.
Det vil i aftalen blive defineret nærmere, hvad der skal forstås ved en rimelig avance. I den
forbindelse bemærkes, at det ikke er intentionen med lovforslaget, at
kapacitetsforpligtelsesudbyderen opnår en konkurrencefordel i forhold til andre
affaldsforbrændingsanlæg for farligt affald.
Betalingen for kapacitetsforpligtelsen
Affalds- og Ressourceindustrien anerkender, at der i lovforslaget opstilles betingelser for
betalingen for kapacitetsgarantien, der søger at sikre, at betalingen udelukkende anvendes på
området destruktion af farligt affald, og dermed ikke på andre behandlingsteknologier på samme
virksomhed eller til indsamling af det farlige affald. Affalds- og Ressourceindustrien tvivler dog på,
at disse betingelser er tilstrækkelige eller kan håndhæves effektivt. Al økonomisk støtte til en eller
flere virksomheder vil derfor i et eller andet omfang have en konkurrenceforvridende effekt.
DI anfører, at der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at sikre, at midler fra en
forsyningspligtsaftale udelukkende anvendes på området destruktion af farligt affald, og dermed
ikke på andre behandlingsteknologier på samme virksomhed eller til indsamling af det farlige
affald. Dette bør sikres gennem passende foranstaltninger i udbuddet og i den efterfølgende
løbende kontrol af aftalen. DI er tilfredse med, at det af bemærkningerne til lovforslaget (side 6)
fremgår, at det gennem særskilte regnskaber for de forsyningspligtomfattede aktiviteter sikres, at
der ikke anvendes midler på andre områder.
Dansk Affaldsforening finder, at håndteringen af evt. underskudsdækning bør præciseres, idet
størrelsen på investeringer ikke er sammenfaldende med egenkapital. Mulig forrentning af
virksomhedens egenkapital kan omfatte forhold, der er forsyningspligtaftalen uvedkommende,
hvorfor denne formulering skaber usikkerhed omkring forståelsen.
CO-industri savner en definition af, hvad underskudsdækning og en rimelig forrentning er i
praksis, herunder om disse skal forhåndsgodkendes.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet er enigt i, at det skal sikres, at der alene ydes kompensation for den del af
udbyderens underskud, som kan henføres til kapacitetsforpligtelsen. Aftalen vil sikre dette. Det
forventes således bl.a. reguleret i aftalen, at udbyderen skal føre særskilte regnskaber for den del af
virksomhedens aktiviteter, som er omfattet af kapacitetsforpligtelsen, og den del, som ligger
udenfor. Det forudsættes endvidere, at aftalen indeholder bestemmelser om opstilling af
6
regnskaber og dokumentation for at sikre, at udbyderens regnskab og øvrige dokumentation kan
anvendes til at beregne betalingens størrelse. Med henblik på at imødegå en uhensigtsmæssig
fordeling af omkostningerne mellem den del af virksomhedens aktiviteter, der er omfattet af
kapacitetsforpligtelsen, og den del, der ligger uden for, forventes det reguleret i aftalen, at det er en
betingelse for udbetaling af kompensationen, at udbyderen giver Miljøstyrelsen fuld indsigt i
regnskaber og øvrige relevante oplysninger for begge dele af anlægget.
Miljøstyrelsen påser udbyderens overholdelse af aftalens vilkår, herunder at den aftalte kapacitet de
facto er til rådighed, og at udbyderen ikke overkompenseres.
Det vil i aftalen blive defineret nærmere, hvorledes underskudsdækningen beregnes samt, hvad der
skal forstås ved en rimelig forrentning af egenkapitalen. I den forbindelse bemærkes, at det ikke er
intentionen med lovforslaget, at udbyderen opnår en konkurrencefordel i forhold til andre
affaldsforbrændingsanlæg for farligt affald.
Endvidere bemærkes, at aftalen vil indeholde bestemmelser, der sikrer mod, at virksomhederne
overkompenseres, f.eks. ved krav om tilbagebetaling, hvis omkostningerne ikke svarer til det
budgetterede.
Øvrige bemærkninger
Deponering af farligt affald
DI finder det positivt, at anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe om sikring af
fortsat dansk kapacitet til behandling af farligt affald følges. DI forventer, at der på tilsvarende vis
findes løsninger for deponering af farligt affald, der blandt andet vil sikre fortsat mulighed for at
drive shreddervirksomhed i Danmark. DI og branchen har ventet længe på disse løsninger, og DI
finder det yderst uheldigt, hvis afgiftstrykket i Danmark medfører, at det reelt ikke er muligt at
drive behandlingsanlæg til farligt affald på kommercielle vilkår i Danmark.
Miljøministeriets bemærkninger
Afgiften på deponering af farligt affald blev indført som en del af Forårspakke 2.0. Afgiften ved
deponering af farligt affald vil særligt belaste shredderbranchen, som har store mængder farligt
affald til deponering. Som følge heraf blev det i forbindelse med vedtagelse af afgiften på farligt
affald lovet, at shredderbranchens vilkår skulle vurderes nærmere. Resultatet af denne vurdering
var, at shredderbranchens vilkår ikke kan lempes alene ved ændringer af afgiften for deponering af
farligt affald uden problemer i forhold til EU-retten. Derfor blev der efterfølgende nedsat en
arbejdsgruppe, der skulle vurdere alternative løsningsmodeller, der ikke direkte er relateret til
afgiften eller indfasningen af denne.
Arbejdsgruppen vurderede, at den samlet set bedste løsning var en ændring af godtgørelsesreglerne
for deponering af farligt affald – LIFO-modellen.
Som led i gennemførelse af Aftale om en Vækstplan blev der i affalds- og råstofafgiftsloven på den
baggrund indsat bestemmelser om modregning i den afgiftspligtige mængde ved fraførsel af farligt
affald fra deponier. Herved opnås incitament til fraførsel af tidligere deponeret farligt affald, og
samtidig nedsættes den økonomiske belastning for farligt affald, da der vil ske modregning i
afgiftsbetaling ved fraførsel af tidligere deponeret farligt affald med den værdi, som affaldet var
afgiftsbelagt med på tilførselstidspunktet.
Desuden er der med Vækstplan DK afsat en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til
teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomhederne. På den baggrund er
der på finansloven for 2014 på Erhvervs- og Vækstministeriets område afsat kr. 12 mio. kr. til en
pulje til teknologiudvikling og investeringsstøtte til shreddervirksomheder.
7
Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe
DI og Affalds- og Ressourceindustrien opfordrer Miljøstyrelsen til at offentliggøre den
tværministerielle arbejdsgruppes afrapportering.
Miljøministeriets bemærkninger
Der foreligger ikke en egentlig afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppens anbefalinger til regeringen er gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 1.1. og 1.4.