Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til udvalgets orientering fremsendes vedlagte høringssvar og kommenteret
høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Husordner på psykiatriske afdelinger, notatpligt
for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien,
særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem de lægelige vurderinger, m.v.)
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 31. august 2021 til den 29. september 2021
været i offentlig høring.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Folketingets Sundhedsudvalg
Sundhedsministeren
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11-11-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2104597
Dok. nr.: 1958682
. / .
Offentligt
L 84 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2021-22


#ADVOIGT
SAMFUNDET
Advokatrådet
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
sum@sum.dk
nff@sum.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i
retspsykiatrieno særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige
vurderinger, m.v.)
Ved e-mail af 3L august 2021 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet
Advokatrådet om bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Advokater beskæftiger sig først og fremmest med sager vedrørende frihedsberøvelse
og tvang i psykiatrien i to sammenhænge. Dels medvirker advokater som forsvarere i
stiaffesager mod klienter, der skal behandles efter regleme om psykisk syge eller
mentalt ietarderede personer. Dels repræsenterer advokater psykiatriske patienter i
forbindel se med domstol sprøvelse af frihedsb erøvende indgreb eft er psykiatriloven.
Det er et overordnet formål med lovforslaget at skærpe sikkerheden på de
psykiatriske- og retspsykiatriske aftlelinger for både patienter, besøgende og
sundhedspersonale. Det foreslås bl.a., at der rutinemæssigt kan anvendes krops- og
bagagescånnere på de retspsykiatriske afdelinger. Der stilles tillige forslag om, at der
kan oprette* .-riig" afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, og at der på
disse afdelinger kan iværksætte begrænsninger uden foregående mistanke om
indførelse af rusmidler eller farlige gentande, ligesom adgangen til mobiltelefoner,
computere og lignende, kan afskæres.
Som en del af prioriteringen af det psykiatriske område ønskes den generelle
retssikkerhed for psykiatriske patienter højnet. Der skal ske en nedbringelse af tvang
på de psykiatriske afdelinger, og tvang må alene anvendes, når mindre indgribende
midler ikke er tilstrækkelige.
Der stilles forslag om, at det kommer til at fremgå klart af psykiatriloven, hvilke
begrænsninger der kan fastsættes i husordener på de psykiatriske afdelinger, og
hvilke oplysninger som skal fremgå af husordenerne'
samfu nd@advokatsamfu ndet. dk
www. advokatsamfu ndet. dk
KRONPRINSESSEGADE 28
I306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 28. september 2021
SAGSNR.:2021 -2986
ID NR.: 765920
Offentligt
L 84 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2021-22
''ffi ADVOIGT
SAMFUNDET
Advokatrådet
Endelig stilles der forslag om, at der indføres en notatpligt for den faste vagt for
patienter, der er tvangsfikseret med bælte. Vagten skal udarbejde et kort notat med en
oUi"ttlu beskrivelse af patientens tilstand, mens vagten fører opsyn med patienten.
Formålet er bl.a. en styrkelse af retssikkerheden for patienter i bælte, ligesom
notatpligten kan være et værktøj for den ansvarlige læge.
Advokatrådet finder de påtænkte initiativer til styrkelse af patienternes retssikkerhed
velbegrundede. Særligt kan det have betydning, at der i forbindelse med retslig
p.ru.i." foreligger den bedst mulige dokumentation vedrørende patientens tilstand
åg de iværksatte foranstaltninger. En styrkelse af notatpligten vil kunne bidrage
hertil.
I forbindelse med indførelse af hjemmel til oprettelse af særlige afdelinger for
personer anbragt i varetægtssurrogat finder Advokatrådet anledning til at påpege
irensynet til at undgh, at de foreslåede regler ikke udmøntes mere restriktivt end
rimeiigt og nødvendigt i forhold til de sårbare individer, som gruppen af
surrogatfængslede rummer. Indgreb og indskrænkninger, der kan opleves som
foregribelse af en mulig strafferetlig sanktion, bør så vidt muligt begrænses.
Ved oprettelsen og driften af særlige afdelinger for personer anbragt i
varetægtssurrogat vil det være ønskeligt at tilrettelægge ordningen og dennes rammer
således, at det i praksis er muligt at undgå anbringelse af psykisk syge personer i
fængsler og arresthuse på grund af pladsmangel i psykiatrien'
Med
n
samfu nd@advokatsamfu ndet. dk
www. advokatsamfundet. dk
2
Side 1 af 3
Til Sundhedsministeriet
Att. sum@sum.dk med kopi til nff@sum.dk
Høringssvar over Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)
Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Der er de senere år sket flere indgribende og strammende lovtiltag og lovforslag for behandlingspsykiatrien,
som fx kropsvisitation, anvendelse af kropsscannere, bagagescannere, alkoholprøver, urinprøver og brugen
af narkohunde. Udviklingen i skærpede sikkerhedsmæssige tiltag og regler i tvangsloven er imidlertid
bedrøvelig, og vidner i høj grad om en hospitalspsykiatri i knæ, der både mangler penge, kapacitet,
ressourcer og evidensbaserede metoder til at forebygge, behandle og sundhedsfremme mv.
Mistænkeliggørelsen af mennesker med psykisk sygdom, der har brug for hjælp og behandling, er
accelererende, og der påberåbes alt fra mere sikkerhed, begrænsninger, forhindringer, afskæring af
adgang, indgreb, tilsyn og mere kontrol som løsningsforslag mod en stigende mængde tvangsepisoder og et
stigende antal retspsykiatriske patienter. Til gengæld er årsagerne til problemstillingerne meget svagt
belyst og diskuteret, hvilket er stærkt bekymrende, selv om mange forhold bunder i utilstrækkelig og
utilfredsstillende almen psykiatrisk behandling.
Retspsykiatrien i Danmark har haft kraftigt vokseværk de seneste 40 år, og det har givet anledning til både
bekymring og forundring. Således er antallet af patienter, som er underlagt en særforanstaltning, næsten
tidoblet siden 1980’erne, og retspsykiatrien omfatter i dag over 4.000 personer, der er er idømt en
anbringelses- eller behandlingsdom1
. En udvikling som er meget nedslående og vidner om store komplekse
udfordringer i den samlede psykiatriske kapacitet, sammenhæng, organisering, behandling og
forebyggelsestilgang herunder med menneskeretlige konsekvenser2
. Tvang er heller ikke foreneligt med
god kvalitet i behandlingen. Tvang mod børn, unge og voksne skal nedbringes og ikke erstattes af anden
tvang, men af god flerfaglig behandling. Det har gennem flere år været et klart defineret politisk og fagligt
mål at nedbringe tvang i psykiatrien. Ikke desto mindre synes udviklingen ikke at gå i tilfredsstillende eller
fyldestgørende retning3
,4
,5
. Op imod hver fjerde indlagte patient udsættes for tvang – en næsten uændret
situation gennem de sidste 20 år6
. At blive udsat for tvang kan være stærkt skadeligt, fysisk så vel som
psykisk7
, og udover at påvirke den enkelte patient, er relationen til personalet, behandling og familien også
kompromitteret8
.
2.1 Husordener på psykiatriske afdelinger
Bedre Psykiatri vurderer, at pga. lovforslagets indgribende karakter og heraf begrænsning eller afskæring af
adgang til forskellige forhold på psykiatriske afdelinger som følger af lovforslaget, bør stramning af
husorden samtidig følges op af løbende monitorering og evaluering med henblik på at fastslå
konsekvenserne for den enkelte patients selvbestemmelsesret, autonomi, ytringsfrihed og retssikkerhed.
Psykiatrilovens grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper bør understreges.
2.2 Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Det foreslås, at der stilles krav om, at den faste vagt skal udarbejde et notat med en beskrivelse af
patientens tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.
Bedre Psykiatri vurderer, at notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter kan være et vigtigt
retssikkerhedsmæssigt redskab, men ideen om, at den faste vagt, som lægmand, skal kunne foretage en
objektiv og aktuel beskrivelse uden nærmere sundhedsfaglig viden eller kendskab til patientens psykiske
lidelse eller tilstand, er uhensigtsmæssigt.
Side 2 af 3
Det bør i så fald klart præciseres, hvad man ønsker af oplysninger defineret som en objektiv og aktuel
beskrivelse til sammenligning med en sundhedsfaglig beskrivelse eller vurdering af patienten og patientens
helbredsmæssige tilstand. Og ligeledes hvordan en objektiv og aktuel beskrivelse adskiller sig fra den
lægelige vurdering af patienten, eftersom lægmandsbeskrivelsen skal indgå i den lægelige vurdering
herunder særligt om patienten kan løsnes fra bæltefikseringen, og til dels at styrke retssikkerheden for
patienter i bælte. Det fremgår netop af lovforslaget, at den faste vagts oplysninger skal videregives til den
ansvarlige læge som et værktøj til at vurdere patientens tilstand i forbindelse med den lægelige vurdering.
Bedre Psykiatri vurderer, at der er behov for yderligere præcisering af og kriterier for (fx vha. struktureret
observationsskema), hvordan notatpligten skal udføres. Der er således risiko for at den faste vagts
beskrivelse bliver vilkårlig og efter forgodtbefindende uden vurdering af den faste vagts evne og
kompetence til at beskrive og uden tilstrækkelig retskraft, men en beskrivelse som trods alt kan få
betydning for den lægelige vurdering og patientens retssikkerhed. Den faste vagt har ikke samme virkning
som en patientvejleder, selvom det er tilsigtet med lovforslaget, at det skal sikres, at der findes en skriftlig
(lægmands-) beskrivelse af patienten i en situation, hvor nogle patienter kan opleve, at det er svært at løfte
bevisbyrden i en eventuel efterfølgende klagesag med påstand om en ulovlig bæltefiksering.
2.7 Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om fortsat anvendelse af
tvangsfiksering
Bedre Psykiatri støtter formålet om at sikre patientens retssikkerhed ved at sætte et lovfastsat interval
for den første lægelige vurdering efter iværksættelsen af tvangsforanstaltningen og ligeledes et lovforsat
interval efterfølgende som skal være jævnt fordelt.
Bedre Psykiatri mener dog, at hhv. 4 og 10 timer fortsat er urimelig lang tid og tiden bør i stedet være
væsentligere kortere jf. Aggerholm-dommen9
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i september
2020, som understreger det princip, at bæltefikseringer skal måles i kortest mulige tid dvs. i minutter frem
for i timer og dage. Et udgangspunkt som også er understreget af Europarådets Torturkomite 202010
.
Bedre Psykiatri bemærker, at det endvidere foreslås, at der indføres en undtagelse til de maksimale
intervaller på 4 timer for det første lægelige tilsyn efter iværksættelsen af tvangsfikseringen og 10 timer for
de øvrige lægelige tilsyn, såfremt patienten sover, og det vil være skadeligt at vække patienten herunder
hvis det indebærer en risiko for, at patientens behandling forringes, eller hvis det kan medføre unødige
konflikter, som potentielt kan risikere at forlænge bæltefikseringen.
Bedre Psykiatri vurderer, at der kan være en iboende menneskeretlig konflikt i at oprette en tvangsfiksering
begrundet i at patienten sover eller personalet forsøger på at undgå potentielle konflikter, potentielle
skader, forringelse mv. Såfremt patienten ikke længere lever op til kriterier for tvangsfiksering, skal
tvangsfiksering principielt ophæves øjeblikkeligt.
Overordnede bemærkninger til øvrige forslag som udåndingsprøver og urinprøver, brug af
bagagescannere mv.
Bedre Psykiatri ønsker at pointere, at flere sikkerhedsmæssige forslag som udåndingsprøver og urinprøver
samt brug af bagagescannere, risikerer at skabe en voldsom mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk
syge og skabe relationsmæssige barrierer mellem ”dem og os” mellem patienter og personale. Et sådant
stigmatiserende udgangspunkt burde være unødigt i det danske hospitalsvæsen. Ingen andre typer af
lægelige specialer i Danmark har så kraftfulde sikkerhedsmæssige overvejelser i lovgivningen som
psykiatrien, hvilket strider mod den gængse forestilling om lighed, ligestilling og forbud mod
forskelsbehandling mv11
.
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
Side 3 af 3
Noter
1
Institut for menneskerettigheder 2019 RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV
2
Institut for menneskerettigheder 2019 RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV
3
Sundhedsstyrelsen https://www.sst.dk/da/nyheder/2021/maalet-om-at-nedbringe-tvang-inden-udgangen-af-2020-er-ikke-naaet
4
Se Europarådets TorturKomites rapport for Danmark 2020 og 2014, Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol afgørelsen 2020, Ombudsmanden 2020, Rigsrevisionen 2020,
Højesteretsafgørelsen 2021, FN’s Menneskerettighedsråd 2021; Dignity 2019, Etisk Råd 2012, Psykiatriudvalget 2013, Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) 2019, Institut for
menneskerettigheder 2018, Ombudsmanden 2017, FN’s Handicapkomité 2014, FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder 2009, Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol 2005 og 2006,
FN’s Torturkomité 2016, FN’s Menneskerettighedskomité 2016, FNs Handicapkomitéen 2014.
5
De seneste nationale tilfredshedsundersøgelser i psykiatrien viser, at over halvdelen (53 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde,
og ca. halvdelen af børn og unge har ikke talt på tilfredsstillende vis med personalet efter tvangen var slut. (20 pct. i nogen grad, 11 pct. i ringe grad og 14 pct. svarer slet ikke) Over halvdelen (56
pct.) af de voksne indlagte patienter, fik ikke udbytte af opfølgende samtale. (LUP 2019). LUP (2019) Landsdækkende undersøgelse af patienter og pårørendes tilfredshed med psykiatrien. Defactum.
6
Sundhedsstyrelsen (2019) Monitorering af tvang i psykiatrien. Januar - december 2018; Sundhedsstyrelsen 2013 Opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien 2001-2012
7
Bak J. (2017) HVORDAN FOREBYGGES TVANG I PSYKIATRIEN – ET LONGITUDINELT CLUSTER STUDIE Forsøgsprotokol
8
Eckardt, 2020 Pårørende kan bidrage til at nedbringe tvang i psykiatrien. Dagens Medicin 30.01.20
9
https://menneskeret.dk/monitorering/afgoerelsesdatabase/aggerholm-v-denmark
10
https://rm.coe.int/1680996859
11
Se Annika Frida Petersen (2021) Stigmatisering af psykisk sygdom. Sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi.
Side 1 ud af 6
Høringssvar
Dansk Psykiatrisk Selskabs bemærkninger til lov om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v.
Høringssvaret omtaler
Bemærkninger til aktuelle lovforslag og
forslag til øvrige lovændringer, som vil bevirke en mere effektiv og skånsom behandling med
mindre tvang og større sikkerhed i afdelingerne.
Bemærkninger til aktuelle lovforslag
Vedrørende husordener
Det er anerkendelsesværdigt, at lovgiver søger at sikre, at der lovligt kan gribes ind over patienter, som i
handlinger og adfærd, kan være til skade for behandlingen og sikkerheden i psykiatriske afdelinger. DPS
ønsker at understrege vigtigheden af, at der sikres et trygt og forudsigeligt miljø for alle indlagte patienter
og medarbejdere.
Af lovforslaget fremgår, at det konkret skal være ”gået galt” før foranstaltninger efter en husorden kan
bringes i anvendelse, således står anført: ”Sygehusmyndigheden kan ved en patients overtrædelse af
husordenen træffe foranstaltninger med henblik på at undgå gentagelse af overtrædelsen”. DPS vurderer,
at dette er med alt for stor risiko for sikkerheden i afdelingerne, idet hændelserne i langt de fleste tilfælde
vil kunne forudses og dermed forebygges, særligt i de tilfælde hvor patienten er kendt men også i de
tilfælde, hvor der er tale om en ukendt patient. Det er således ikke forebyggende nok for alle patienter, at
husordenen er udleveret og tilgængelig på skrift, idet nogle patienter er så syge, at de ikke er i stand til at
læse, forstå og efterleve en husorden. Der bør være mulighed for at en begrænsning i henhold til en
husorden kan iværksættes ud fra en samlet klinisk vurdering af patienten.
Det fremgår, at Sundhedsministeren i en vejledning fastsætter nærmere regler for indholdet af husordener,
hvortil DPS må anføre, at det er uheldigt, at der skal afventes yderligere.
DPS anerkender de foreslåede regler 1-9 for indhold i husordner, men må påpege, at ulempen ved en liste
til stadighed vil være, om listen er udtømmende og om sikkerheden og behandlingsmiljøet herigennem kan
sikres.
DPS finder således, at listen 1-9 bør medtage regler for adfærd med mulighed for begrænsning af færden
indenfor et sengeafsnit, således at helbredende behandlingsmiljøer kan opretholdes for alle patienter.
Patientens færden inden for et sengeafsnit bør i henhold til husordenen kunne begrænses, hvis patienten
• forulemper medpatienter eller groft forulemper personalet
• udviser svært grænseoverskridende eller socialt uacceptabel adfærd
• fremkommer med trusler
Side 2 ud af 6
• Udviser truende eller voldelig adfærd – herunder hærværk
• fremstår påvirket af alkohol eller andre rusmidler
Formålet med disse begrænsninger vil være at
• sikre, at den pågældende patient ikke ved sin adfærd påvirker de andre patienters ophold negativt
• forebygge optrapning af konflikter
• skabe ro om den pågældende patient for derigennem at styrke behandlingen
• hindre, at situationer udvikler sig, så mere indgribende tvangsforanstaltninger må bringes i
anvendelse
• mindske risikoen for, at der udvikler sig mere farlige konflikter – herunder fx vold
Begrænsningerne i patientens bevægelsesfrihed skal være så lempelige, som muligt og sikre, at patienten
til enhver tid kan få kontakt med plejepersonalet og har adgang til bad, toilet, og spisefaciliteter, samt
adspredelser under hensyn til patientens psykiske tilstand.
Det vækker bekymring om en liste vil opfattes som udtømmende og det vil derfor være vigtig, at det i
vejledningen til loven beskrives, at listen netop ikke er udtømmende og at mindstemiddelsprincippet er
gældende, hvor en begrænsning ud fra et lægefagligt skøn vurderes at kunne medvirke til undgåelse af
fysisk magtanvendelse.
Det anføres, at der i vurderingen af iværksættelse af begrænsninger skal tages hensyn til patienten og de
konkrete omstændigheder, hvorunder overtrædelsen skete, herunder patientens sygdomstilstand. DPS vil
understrege vigtigheden af, at der i vurderinger af iværksættelse af begrænsninger både indgår hensynet til
patientens og medpatienters sygdomstilstand og hensynet til medpatienters og medarbejderes sikkerhed.
Vedrørende begrænsning af §2a stk. 5 9) patienters adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og
lignende. Begrænsningen skal være begrundet i, at patienternes adgang efter en lægelig vurdering
væsentlig vil forringe patienternes tilstand. DPS vurderer, at det i særlige tilfælde skal være muligt af
hensyn til bedringen af en patients tilstand at begrænse adgangen til bøger, tidsskrifter og litteratur men
vurderer samtidigt, at det er så indgribende i den personlige frihed, at det ikke bør optræde som en
begrænsning i en husorden. Det foreslås at hjemlen beskrives i en særskilt paragraf friholdt af husordenen
og sikres obligatorisk efterprøvelse i Patientklagenævn -af hensyn til både patientens og overlægens
retssikkerhed.
Det fremgår, at en konkret husorden skal tage udgangspunkt i forholdene på den enkelte afdeling og at
indgreb ikke må iværksættes i henhold til lovgivningen, hvis det ikke fremgår af den konkrete afdelings
husorden. Det vurderes, at dette kan blive administrativt tungt, idet en husorden vil skulle ændres for at
imødekomme behov hos konkrete patienter og tidsfaktoren heri vil kunne udsætte nødvendige indgreb
unødigt med risiko for sikkerheden for patienten selv, medpatienter og personale. DPS foreslår derfor at
der i lovgivningen gives mulighed for anvendelse af begrænsninger i henhold til §2a stk. 5 midlertidigt, indtil
begrænsningen fremgår af en husorden, alternativt at §2a stk. 5 fremgår i alle husordener på alle
psykiatriske afdelinger, idet behov for indgreb, svarende til §2a stk. 5, vil op stå alle steder. Herudover skal
det nævnes at det vil være tryghedsskabende for patienter og pårørende, at §2a stk. 5 fremgår af alle
husordener. Det sidste vil forhindre forskellige husordner mellem afdelinger og f.eks. forhindre, at
patienter ikke kan modtages til indlæggelse i en afdeling pga. en bestemt husorden.
Side 3 ud af 6
Det bør tydeligt fremgå, hvem der har beslutningskompetence til iværksættelse af begrænsninger i henhold
til husorden.
DPS frygter at dokumentationskravene vedrørende husordener kan komme til at tage et uforholdsmæssigt
stort omfang. Det vil derfor være vigtigt at være opmærksom på hvilke dokumentationskrav der stilles,
således at dokumentationskravene ikke løber løbsk.
Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Det er anerkendelsesværdigt, at lovgiver ønsker at begrænse udstrækningen af bæltefikseringer og DPS er
enig i at bæltefikseringer aldrig må have længere varighed end, hvad der er nødvendigt for at undgå at
patienten, medpatienter og personale lider skade på liv og helbred. DPS er enig i, at det gennem
lovgivningen skal sikres, at der foreligger notater, som beskriver ændringer i patientens objektive psykiske
tilstand under en bæltefiksering og at dette skal indgå i den obligatoriske lægelige efterprøvning af
bæltefikseringen. DPS må samtidigt understrege, at bæltefikserede patienter er blandt de sygeste og
farligste patienter og skal udstrækningen af bæltefikseringer reduceres mest muligt uden risiko for
medpatienters og personales liv og helbred, kræver det intensiv psykiatrisk sygepleje under og efter
bæltefiksering.
Bæltefikserede patienter har behov for intensiv psykiatrisk sygepleje, dialog og intervention i de komplekse
situationer, som patienterne oplever at befinde sig i under en bæltefiksering. Det kræver ligeledes
psykiatrisk sygepleje at lægge holdbare sikkerhedsplaner omkring patienten, som kan skabe tryghed og
sikkerhed for medarbejderne i afdelingen og dermed bidrage til at mindske udstrækningen af
bæltefikseringer.
Det skal understreges, at det ikke kun er en fast vagts opgave at føre opsyn og notater. En fast vagts opgave
er at udføre psykiatrisk sygepleje af høj faglig kvalitet. Det er således i DPS optik udelukket at lægmand kan
udføre opgaven.
Det skal pointeres, at det ikke er acceptabelt at økonomiske og rekrutteringsmæssige udfordringer danner
grundlag for kvaliteten af behandling og pleje af de sygeste patienter.
DPS vurderer herudover, at det vil være afgørende for sikkerheden i de psykiatriske afdelinger og for de
enkelte patienters retssikkerhed, at der i de obligatoriske lægelige revurderinger af bæltefikseringers
udstrækning, indgår en vurdering af patientens historik og den samlede kliniske tilstand, således at
vurderingerne ikke kommer til at bero på øjebliksbilleder. Der kan således være patienter, som er svært
urolige og råbende og hvor den samlede lægefaglige vurdering af patienten tilsiger, at der vil komme ro,
når bæltefikseringen ophører. På samme måde kan det gøre sig gældende at en motorisk og verbalt stille
patient ud fra den samlede psykopatologi og historik kan være særdeles farlig i forbindelse med for tidlig
løsning.
Det er DPS klare holdning, at det er den lægefaglige vurdering ved obligatorisk efterprøvning af
bæltefiksering, som til enhver tid skal løfte bevisbyrden i en retssag.
Det er ligeledes DPS klare holdning at hensynet til medpatienters og medarbejderes sikkerhed, skal vægtes
højere end hensynet til en patients retssikkerhed.
Side 4 ud af 6
Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige genstande
på den psykiatriske afdeling
DPS hilser tiltaget velkomment, idet det vil højne sikkerheden i afdelingerne generelt og give bedre
behandlingsmuligheder for aktivt misbrugende patienter. Gentagelsesprincippet og mistankekravet virker
som en sammenblanding og det er svært at forstå, hvordan det skal fungere i praksis.
Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien
Sikkerhedskontroller bør følge patienten med retspsykiatriske foranstaltning således at
sikkerhedskontroller også er gældende for patienter med en retspsykiatrisk foranstaltning i
almenpsykiatrien.
Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
Begrænsninger af forholdene for varetægtssurrogerede er uklare: Er det begrænsninger for de enkelte
patienter, der er i varetægt, eller gælder det også andre patienter, der opholder sig i afdelingen? Da
varetægtsurrogerede færdes frit mellem retspsykiatriske og almenpsykiatriske patienter, kan personalet
ikke sikre, at fx mobiltelefoner ikke falder i de forkerte hænder.
DPS mener, at det af hensyn til sikkerheden og behandlingsmiljøet i de almenpsykiatriske afdelinger og
retspsykiatriske afdelinger, skal være et krav til regionerne, at der oprettes afdelinger i alle regioner for
personer anbragt i varetægtssurrogat eller som minimum, at personer anbragt i varetægtssurrogat altid
indlægges i retspsykiatriske afdelinger.
Det skal bemærkes, at det i afsnit 2.6.1.1 Straffeloven og retsplejelovens bestemmelser om
varetægtsarrestanter anføres, ”og hvor det sundhedsfaglige personale på afdelingen efterfølgende
vurderer, at der ikke er et psykiatrisk behandlingsbehov”, at det er afdelingens overlæge, som er ansvarlig
for vurdering behandlingsbehov.
Forslag til øvrige lovændringer
Lovændring vedrørende tvangsbehandling, som sikrer patientens behov for hurtig behandling og
symptomlindring
I modsætning til mange andre lande skelnes der i dansk lovgivning mellem beslutningen om
tvangsindlæggelse med henblik på behandling - og selve behandlingen. Dvs., at der skal ske en selvstændig
beslutning om at indlede en tvangsbehandling og hvis patienten vil klage, vil behandlingen næsten altid
blive udsat, indtil der foreligger en godkendelse i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det betyder, at der går
alt for lang tid, inden mange patienter får virksom behandling, hvilke har mange afledte konsekvenser, dels
for patientens behandling og lindring, dels for anvendelsen af fysisk magt og sidst men ikke mindst for
sikkerheden i afdelingen. DPS foreslår derfor at tvangsindlæggelse mhp behandling bliver ensbetydende
med at tvangsindlagte patienter behandles fra starten af en tvangsindlæggelse og at lovligheden af
tvangsindlæggelse og behandling altid efterprøves i patientklagenævnet.
Side 5 ud af 6
Elektro-Convulsiv Terapi (ECT – elektrochok) bør kunne anvendes på lige fod med medikamentel
behandling i tvangsbehandling.
ECT er en skånsom og meget virksom behandling over for f.eks. svære depressioner, manier og psykoser.
Behandlingen er langt mere effektiv end selv de bedste medicinske behandlinger og har generelt betydeligt
færre bivirkninger. ECT-behandling med tvang må kun anvendes mod patientens vilje, hvis det kan
sandsynliggøres, at patienten er i potentiel eller reel livsfare. Dette medfører, at en del patienter med svær
sindssygdom unddrages denne skånsomme og yderst virksomme behandling. I hvilket andet speciale skal
man vente til patienterne er i livsfare, inden man giver den nødvendige behandling?
Hjemmel i sundhedslovens § 19, som giver overlægen beføjelse til at træffe bestemmelse om i
hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til at gennemføre akut livreddende
behandling
Sundhedsloven § 19 omhandler sygdom, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov. Bestemmelsen
hjemler ikke direkte anvendelse af magt. Der er således ikke i sundhedslovens § 19 en bestemmelse
svarende til psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. Af lovbemærkningen fremgår, at bestemmelsen kan anvendes
overfor fx bevidstløse eller traumatiserede patienter (ved ulykker). Der er imidlertid patienter, som er
inhabile, men ikke bevidstløse, og hvor patienten fx reflektorisk vil afvise al berøring. Den manglende
hjemmel i sundhedslovens § 19 til at gennemføre den livreddende behandling medfører, at nogle patienter
frihedsberøves, dobbeltindlægges og tvangsbehandles efter psykiatriloven § 13 i situationer hvor den
akutte livreddende behandling er hjemlet i sundhedslovens § 19, som pålægger sundhedspersonalet en
handlepligt. Det anbefales, at der i sundhedslovens § 19 indføres et stk. 2, som på samme vis som
psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. giver overlægen beføjelse til at træffe bestemmelse om i hvilket omfang der
om fornødent kan anvendes magt til at sikre den livreddende behandling.
Beslutning om døraflåsning af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed
Det er en overlægekompetence at beslutte aflåsning af døre i afdelingen, jf. psykiatriloven § 18 f. På åbne
sengeafsnit kan der opstå situationer, hvor en frivillig indlagt patient i en pludselig affekttilstand vil forlade
sygehuset, og hvor patienten er klart til fare for som oftest sig selv. Sundhedspersonalet kan i situationen
anvende fysisk magt (fastholdelse) og eventuel tvangsfiksering, men kan ikke foretage aflåsning af døre før
efter lægeordination af tvangstilbageholdelse og døraflåsning. Det foreslås, at personale får beføjelse til
aflåsning af døre. På samme vis som ved psykiatrilovens § 15 stk. 3 bør fastsættes, at lægen straks skal
tilkaldes og træffe afgørelse om døraflåsning.
Psykiatrilovsrevision som muliggør håndtering af en mindre gruppe af særligt farlige patienter i
retspsykiatrien.
Det foreslås, at der i psykiatriloven hjemles brug af nye tvangsmidler overfor en mindre gruppe af særligt
farlige patienter. Målgruppen bør defineres direkte i psykiatriloven, og vil være patienter, som i mange
tilfælde kan være sammenlignelig med målgruppen for Sikringen, men som også kan være længerevarende
farlige patienter, der ikke opfylder kriterierne for farlighedsdekret. De nye tvangsmidler skal således blandt
andet kunne anvendes overfor patienter, hvor der er afsagt farlighedsdekret, og som afventer en plads på
Side 6 ud af 6
Sikringen. De relevante nye tvangsmidler vil tilsvarende kunne være sådanne, som gælder for Sikringen, fx
oppegående tvangsfiksering, - men også fx klar hjemmel til at anvise patienten periodevis ophold på egen
stue uden patientens samtykke.
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
København, den 28. september 2021
Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på
psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, inter-
val mellem lægelige vurderinger, m.v.)
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over lovforslag om æn-
dring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerheds-
kontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger,
m.v.).
Overordnet set ser Dansk Psykolog Forening positivt på Regeringens generelle prioritering af sikkerheden
på de psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger samt dens målsætning om en reducering af anvendelsen
af tvang på det psykiatriske område. Dette høringssvar kommenterer nedenfor specifikt på Regeringens
fremsatte forslag vedrørende husordener på de psykiatriske afdelinger, særlige regler for personer an-
bragt i varetægtssurrogat samt fastsættelsen af et maksimalt interval mellem lægelige tilsyn ved anven-
delse af tvangsfiksering. Afslutningsvis pointeres vigtigheden af anvendelsen af psykologernes kompeten-
cer for nedbringelsen af tvang på de psykiatriske afdelinger.
Husordener på psykiatriske afdelinger
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at husordnernes formål fremgår direkte af psykiatrilovens § 2 a, stk.
1, hvorved husordenernes sigte om at tilgodese et trygt miljø på alle psykiatriske afdelinger samt det, at
der skal findes en skriftlig husorden på alle psykiatriske afdelinger, understreges. Dette forholder vi os po-
sitive overfor. Dansk Psykolog Forening ønsker dog at gøre opmærksom på vigtigheden af, at den skriftlige
husorden udformes så den er let forståelig samt at den gennemgås for den enkelte patient i dialog med
miljøpersonalet, således at det sikres, at patienter med eventuelle sproglige eller kognitive vanskeligheder
orienteres om og er indforståede med husordenens indhold.
Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
Dansk Psykolog Forening finder det relevant at give mulighed for oprettelsen af afdelinger for varetægts-
surrogater, da det ofte vil være fordelagtigt at holde varetægtssurrogater adskilt fra de øvrige indlagte
med psykiske lidelser. Derfor anser vi indsættelsen af en ny bestemmelse som psykiatrilovens § 19 b som
en forbedring af lovgivningen. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at børnepsykiatrisk døgnafsnit
og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit nogle steder i landet er placeret på samme matrikel, hvilket øger
vigtigheden af den foreslåede mulighed for adskillelse for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at surrogatfængslede får ophold på særlige sikrede institutioner med
adgang til psykiatrisk konsultation.
Intervallet for det lægelige tilsyn ifm. spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering
I lovforslaget beskrives det i den foreslåede ændring af psykiatrilovens § 21, stk. 4, at ”den første lægelige
vurdering skal foregå senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, og
at der højst må gå 10 timer mellem de efterfølgende tilsyn” (side 23). Tvangsfiskering er en yderst indgri-
bende foranstaltning for patienten og psykologer i psykiatrien oplever i praksis, at 10 timer mellem læge-
lige tilsyn er for langt et tidsinterval. Derfor anbefaler vi at det foreslåede interval for tilsynet af tvangsfik-
serede patienter justeres således, at den første vurdering finder sted senest 4 timer efter, at der er truffet
beslutning om anvendelse af tvangsfiksering, og derefter en gang hver 8. time, hvilket ofte i praksis svarer
til en gang per vagt.
I forslaget, såvel som i den gældende lovgivning, fremgår det desuden, at spørgsmålet om forsat anven-
delse af tvangsfiksering beror på en fornyet lægelig vurdering. I dette henseende er det vigtigt for os at
pointere, at specialpsykologer i psykiatrien besidder den relevante specialistviden og de faglige kompe-
tencer til at foretage vurderinger såvel som revurderinger af anvendelsen af ikke-medicinsk tvang, herun-
der tvangsfiksering. Spørgsmålet om behovet for at foretage og opretholde en tvangsfiksering kræver en
vurdering af patientens psykiske tilstand samt af hvorvidt vedkommende er væsentligt til fare for sig selv
eller andre. Dette forudsætter viden om psykopatologi inden for det voksenpsykiatriske eller børne- og
ungdomspsykiatriske område, hvad specialpsykologer er særligt uddannede i. Vi problematiserer således,
at specialpsykologerne har kompetencerne til at foretage vurderinger vedrørende anvendelsen, oprethol-
delsen og ophævelsen af tvangsfiksering, men ikke bemyndigelsen hertil jf. formuleringen om en lægelig
vurdering. Dansk Psykolog Forening opfordrer derfor til, at ændringen af psykiatrilovens § 21, stk. 4, inklu-
derer specialpsykologer, således at de får mulighed for at foretage vurderinger samt revurderinger i
spørgsmålet om anvendelse tvangsfiksering.
I forhold til målsætningen om at øge sikkerheden og mindske anvendelsen af tvang på det psykiatriske
område er det vigtigt, at psykologernes faglighed og kompetencer udnyttes og anvendes tilstrækkeligt i
det tværfaglige samarbejde, hvilket vi gerne så et større fokus på i det fremsatte lovforslag.
Dansk Psykolog Forening står til rådighed for yderligere sparring i det videre arbejde med lovgivning om
anvendelse af tvang i psykiatrien.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Dansk Psykolog Forening
1
København, 29. september 2021
Til Sundhedsministeriet
Høringssvar vedrørende ’Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i
retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige
vurderinger, m.v.)’
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) takker for muligheden for at kommentere på
’forslaget til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.’.
Selskabet er specialebærende lægefagligt Selskab for samfundsmedicinske speciallæger, dvs.
speciallæger, der typisk er uddannet til og arbejder i styrelser og myndigheder mv., som
varetager de opgaver, som lovforslaget omfatter.
DASAMS fremsender hermed Selskabets bemærkninger til ’Forslag til lov om ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger,
sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem
lægelige vurderinger, m.v.)’ (Psykiatriloven).
Overordnede bemærkninger
Helt overordnet er DASAMS bekymret over udviklingen i psykiatrien både i forhold til mang-
lende sengekapacitet og mangel på kvalificeret personale. Disse mangler og kapacitetspro-
blemer i de psykiatriske tilbud har vist sig at medføre en stigning i patienter idømt en rets-
psykiatrisk foranstaltning, ligesom der er set en stigning i patienter med meget alvorlige
psykotiske tilstande.
På grund af mangel på retspsykiatriske sengepladser har patienter med dom samt personer,
der er surrogatvaretægtsfængslede i årevis været indlagt i almenpsykiatrien i stedet for i
retspsykiatrien. Denne problemstilling har været kendt i årtier, men i stedet for at etablere
flere retspsykiatriske sengepladser lægges der med lovforslaget op til at udstyre almenpsykia-
trien med krops- og bagageskannere. Dette kan få almenpsykiatrien til at fremstå som mere
fængselslignende i stedet for et hospital, hvilket selskabet frygter vil påvirke behandlingsmil-
jøet for de mange almenpsykiatriske patienter negativt. Forslagene afspejler, at man ønsker at
hæve sikkerhedsniveauet på afdelingerne både af hensyn til medpatienter og personalet.
DASAMS finder anledning til at understrege, at gode venlige omgivelser, tilstedværelse døgnet
rundt af et tilstrækkeligt antal af kompetent fagligt personale og mulighed for variation i
afdelingernes patientprofiler er midler, der vil være konstruktive og have mulighed for positive
effekter både på trygheden og sikkerheden i afdelingerne til gavn for flertallet af patienter,
pårørende og personale.
Herudover finder Selskabet anledning til at understrege, at kapacitetsproblemer og flaskehalse
indenfor politi, domstole og kriminalforsorg ikke må få afsmittende effekt på psykiatrien. Sel-
2
skabet finder at nogle af de ti initiativer, som foreslås i Handlingsplan til imødegåelse af ud-
fordringer med fangeflugter af 17. marts 20211
kan have positive virkning i forhold til
psykiatrien.
Her skal bl.a fremhæves:
Pkt. 1. Grundigere visitation, så det hurtigere kan afklares, om en person bør tilbydes
behandling og undersøgelse i psykiatrien.
Pkt. 2. Oprettelse af særlige pladser i kriminalforsorgen for personer, hvor der kan foretages
en psykiatrisk udredning forud for en eventuel varetægtsfængsling i surrogat på en psykiatrisk
afdeling.
Pkt. 3. Styrket fokus på sikkerhed ved ledsagede udgange, så kriminalforsorgen fx kan tilbyde
flere sundhedsydelser uden at skulle flytte personer ud af fængsler og arresthuse.
Pkt. 4. Udveksling af oplysninger mellem myndighederne, herunder hvilke sikkerhedsmæssige
oplysninger sundhedsmyndighederne skal modtage fra politi og kriminalforsorg, når de over-
tager ansvaret for en frihedsberøvet.
Pkt. 6. Personer i varetægtssurrogat, hvor det ikke er afgjort, om de er psykisk syge bør
generelt ikke surrogatanbringes.
Selskabet skal i øvrigt generelt understrege, at sikkerhedsniveauet i psykiatrien, når bortses
fra Sikringsanstalten ikke kan være på tilsvarende niveau som i kriminalforsorgens institutio-
ner, og at det heller ikke er ønskeligt, at man bevæger sig i en sådan retning. Dette bør
således haves in mente i forbindelse med domstolsafgørelser, visitation mv.
Udover disse overordnede bemærkninger har DASAMS følgende bemærkninger til lovforslaget:
§ 2 Husorden
DASAMS ser positivt på, at Sundhedsministeriet med lovforslaget ønsker at skabe lovhjemmel
for de ulovbestemte indgreb, der aktuelt indgår i større eller mindre grad i husordener på de
psykiatriske afdelinger. Det er positivt, at der nu skabes bedre klarhed over hvilke begræns-
ninger, der kan iværksættes indenfor rammerne af psykiatriloven.
DASAMS undrer sig dog samtidig over, at patienterne i det nye lovforslag ikke længere skal
inddrages ifm. ændringer af husordenen. Patienter og pårørende inddrages i stigende grad i
organisatoriske beslutninger i sundhedsvæsenet, og øget patientinddragelse er et af de otte
nationale mål for sundhed. DASAMS vil foreslå, at det i stedet præciseres, at brugerinddrag-
else ved ændring af husordenen fx kan ske ved at inddrage et brugerpanel bestående af
tidligere patienter og pårørende.
DASAMS imødeser i øvrigt muligheden for at kommentere på de kommende regler for
indholdet af husordenen, som Sundhedsministeren vil fastsætte nærmere regler om.
§ 16 Fast vagt hos patienter, der er bæltefikserede
DASAMS glæder sig over, at lægen får et bedre grundlag for at beslutte, om en bæltefiksering
skal opretholdes eller afsluttes, ligesom den faste vagts beskrivelse vil indgå i bedømmelse af
klager over bæltefiksationer.
1
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/03/Handlingsplan-til-imoedegaaelse-af-udfordringerne-
med-fangeflugter.pdf
3
§ 19a vedr. medikamenter, rusmidler eller farlige genstande
Ændringer til denne paragraf (§19a, stk. 3) muliggør, at alle patienter på alle retspsykiatriske
afdelinger uden mistanke skal igennem bagage- og kropskanning, når de har været på
udgang. Dette er en kraftig skærpelse ift. gældende lovgivning, og DASAMS vil igen fremføre
bekymringen for, at psykiatrien i stigende grad kommer til at fremstå med fængselslignende
forhold.
Kapitel 5 b. Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
Som anført i de generelle bemærkninger har problemstillingen med mangel på retspsykiatriske
pladser været kendt i årtier. I stedet for at udvide antallet af retspsykiatriske pladser lægges
der op til, at regionerne kan etablere særlige afsnit for personer anbragt i varetægtssurrogat.
Som forslaget fremstår nu, vil regionen kunne vælge at lægge disse afsnit i relation til almen-
psykiatrien. DASAMS finder, at disse pladser i givet fald bør etableres som del af de
retspsykiatriske afdelinger.
Herudover er DASAMS bekymret over, at overlægen (§ 19 c, pkt. 1) uden retskendelse kan
beslutte, at post til personen i varetægtssurrogat skal åbnes. Dommeren vil i forbindelse med
beslutningen om anbringelse i varetægtssurrogat have taget stilling til besøgs- og brevkontrol.
DASAMS finder, at dommerens beslutning bør være gældende, og en overlæge bør ikke have
mulighed for efterfølgende at træffe en anden beslutning end dommeren.
§ 21 vedr. tilsyn af patienter, der er bæltefikserede
Det er glædeligt, at det præciseres, hvornår tilsyn skal finde sted og med hvilket interval.
Ligeledes er det glædeligt, at første tilsyn skal finde sted, indenfor fire timer efter patienten er
blevet bæltefikseret. Forhåbentlig vil det føre til, at mange patienter vil blive løsnet af bæltet
allerede på dette tidspunkt.
Med venlig hilsen
Dorthe Goldschmidt
Overlæge, ph.d.
Formand for DASAMS
Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til ’Forslag
til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.’
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive svar til
forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Overordnet set mener PS!, at de foreslåede ændringer er hensigtsmæssige fra såvel et borger-,
patient-, og sundhedsfagligt perspektiv.
PS! har følgende kommentarer til forslaget om lovændring.
Husordner på psykiatriske afdelinger
PS! vurderer de foreslåede ændringer som hensigtsmæssige, men undrer sig også over, at det
er Sundhedsministeren der nærmere fastsætter reglerne om indhold af husordnerne på de
psykiatriske afdelinger, jf. §2a, stk. 5. PS! mener, at inddragelse af såvel patienter, pårørende
og sundhedsfaglige i udarbejdelsen af regler og vejledninger kan være medvirkende til en langt
større forståelse af reglerne og deres hensigt. Man bør derfor inddrage andre end ministeren
selv, i forbindelse med fastsættelse af reglerne for indholdet af husordner.
I øvrigt vil det være hensigtsmæssigt, om husordnerne kan virke på anden vis, end som vejle-
dende for patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse. PS! foreslår derfor om man
kan se nærmere på om husordnerne kan være brugbare i forbindelse med forebyggelse af
tvangsforanstaltninger, eller på anden vis øge patientsikkerheden eller kvaliteten af behandlin-
gen.
Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Notatpligten for faste vagter vurderes som hensigtsmæssig, særligt fra et patientperspektiv.
Med henblik på, at et notat fra en fast vagt gerne skal have reel værdi, bør man sikre sig at de
faste vagter har kompetencer til at udfærdige et notat som lever op til en vis standard. Man
kunne se på muligheden for lovgivningsmæssigt, eller lokalt, at indskærpe hvad et notat som
minimum bør indeholde for at sikre kvaliteten og værdien af notatet.
Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering
PS! finder de forslåede ændringer hensigtsmæssige.
PS! finder dog også, at de foreslåede ændringer langt fra er fyldestgørende i forhold til forebyg-
gelse og minimering af tvangsforanstaltninger i psykiatrien.
PS! har tidligere, i forbindelse med Sikker Psykiatri, i samarbejde med de psykiatriske afdelin-
ger, set gode resultater i forhold til at forebygge og minimere bæltefikseringer, bl.a. gennem
sikkerhedsbriefinger og patient-/pårørende samarbejde. PS! så gerne, at man i forbindelse med
dette lovforslag så nærmere på forebyggende tiltag ift. tvang, og ikke blot forholder sig til de
sundhedsfaglige krav når tvangsforanstaltningen er iværksat.
PS! har ingen kommentarer til de øvrige elementer i lovforslaget.
På vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed
c/o Frederiksberg Hospital
Vej 8, indgang 1, 1. sal
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
T +45 8282 8246
E info@patientsikkerhed.dk
www.patientsikkerhed.dk
28. september 2021
Side 2
Christian Vestergaard
Konsulent, reservelæge
Dorte Lee
Konsulent, ergoterapeut
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
28. september 2021
1/2
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
sum@sum.dk & nff@sum.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på det
fremsendte forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v.
Danske Fysioterapeuter er meget tilfredse med, at der med lovforslaget sættes
fokus på behovet for et mere sikkert og trygt miljø i psykiatrien for både
personale og patienter. Sideløbende med arbejdet for at øge sikkerheden og
trygheden for personalet i psykiatrien mener Danske Fysioterapeuter, at
regeringen bør huske på, at den almindelige psykiatri ikke er et fængsel, hvorfor
retssikkerheden for patienter i den almene psykiatri er vigtig at værne om.
Bemærkninger til lovforslagets indledende bemærkninger
Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at regeringen sætter handling bag
intentionerne om at øge sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske
afdelinger samt at nedbringe anvendelsen af tvang. Anvendelse af tvang er en
voldsom oplevelse for både patienter og de personaler, der skal udøve tvangen
– ligesom tvang kan være ødelæggende for patient-behandlerrelationen, der er
så afgørende for at opnå gode resultater med behandlingen i psykiatrien.
I relation til tvang vil Danske Fysioterapeuter gerne påpege, at både
fysioterapeuter og ergoterapeuter kan bidrage med kompetencer til at
nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter kan ved hjælp af
kropslige interventioner være med til at forebygge, at situationer eskalerer og
ender i eksempelvis bæltefiksering.
Kommentarer i øvrigt
Husordner på psykiatriske afdelinger, § 2 a.
Dato:
22-09-2021
Email:
sto@fysio.dk
Tlf. direkte:
+45 33 41 46 23
Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at man med hjemmelsgrundlaget til
at fastsætte begrænsninger i husordenerne ønsker at sikre et trygt miljø for
patienter, personale og pårørende. Der savnes imidlertid en nærmere definition
af begrebet husordener. Det er uklart, hvilken retlig bemyndigelse en husorden
har for, at personalet kan foretage handlinger og dispositioner. Det er ligeledes
uklart, hvilke klagemuligheder patienterne har i forbindelse med en evt.
iværksættelse af begrænsninger som følge af husordenerne.
Derfor foreslår Danske Fysioterapeuter, at definitionen på en husorden
tydeliggøres i loven herunder, at husordenen er et regelsæt, som i forlængelse
af øvrige instrukser skal efterleves af personaler.
I tillæg mener Danske Fysioterapeuter, at ændringer i afdelingernes respektive
husordener skal kommunikeres til personale og patienter, således at det sikres,
at det er den gældende husorden, der efterleves i praksis.
Notatpligt til de faste vagter, §16, stk. 2.
Danske Fysioterapeuter finder det vigtigt med en øget opmærksomhed på
tilstanden hos patienter, som bæltefikseres. Hvis intentionen om en objektiv
beskrivelse af patientens tilstand skal imødekommes, vil fastsatte kriterier for
patientens tilstand bidrage til, at journalføringen og kommunikationen omkring
patienten forbedres. En systematisk journalføring fra den faste vagt vil sikre, at
journalen bliver et nyttigt redskab for den ansvarlige læge.
Længere tids immobilitet – som eksempelvis ved bæltefiksering – kan udgøre
en sundhedsrisiko for patienten. Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at
journalføringen understøtter, at den ansvarlige læge kan initiere forebyggende
initiativer undervejs i og straks efter tvangsfikseringen for at sikre patientens
sundhedstilstand.
Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for en uddybning af
ovenstående.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 23 medlemsforeninger, der repræsenterer 104
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-
Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen
for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger,
sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det
fremsendte lovforslag. Vi har følgende kommentarer:
Husordener på psykiatriske afdelinger
I materialet foreslås det, at der skal gives hjemmel til at fastsætte en
række begrænsninger i husordener på de psykiatriske afdelinger med
det overordnede formål at sikre trygge rammer for både patienter og
personale. Danske Patienter er helt med på ønsket om sikre trygge
rammer, men vi er bekymrede over den begrænsende tilgang, som
lovforslaget lægger op til – en tilgang, der i vores øjne er med til at
mistænkeliggøre patienter med psykisk sygdom. Lovforslaget er
således endnu et i rækken af indgribende og strammende lovforslag og
-tiltag, som vi har set gennem den seneste årrække. Tiltag, som vidner
om de store problemer i behandlingspsykiatrien, hvor der blandt andet
mangler finansiering og ressourcer, og hvor der er mangel på viden om
evidensbaserede metoder til både forebyggelse og behandling.
Danske Patienter har påpeget vores bekymring over den indgribende
og mistillidsskabende tilgang tidligere, blandt andet i et høringssvar om
lovforslaget om at anvende kropsscannere og narkohunde i psykiatrien.
Vi vil endnu en gang fremhæve vores pointe om, at man i stedet bør
rette fokus mod at give psykiatrien et generelt kvalitetsløft, og at man
skal sikre den nødvendige kapacitet til at tage hånd om alle patienter i
psykiatrien.
Såfremt man vælger at stramme husordener på psykiatriske afdelinger,
opfordrer Danske Patienter til, at man bør evaluere og monitorere
konsekvenserne for patienterne, herunder hvad det har af betydning for
deres autonomi, ytringsfrihed og retssikkerhed.
Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede og intervallet for
det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse
af tvangsfiksering
Der er bred enighed om, at tvang skal nedbringes, og det er også et
politisk fokus. Alligevel er der stadig alt for meget tvang i psykiatrien,
hvor op mod hver fjerde patient, som er indlagt i psykiatrien, er udsat for
tvang den dag i dag.
Dato:
29. september 2021
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
sr@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
E-mail: sum@sum.dk; cc nff@sum.dk
Side 2/2
Med lovforslagets afsnit 2.2. lægges der op til, at den faste vagt for
bæltefikserede patienter skal udarbejde en beskrivelse af patientens
aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret, med det formål at
gøre det nemmere for den ansvarlige læge at vurdere patientens
tilstand ifbm. lægelige vurderinger og styrke retssikkerheden for
patienter. Selvom det er positivt, at man med lovforslaget ønsker at
forbedre patienters retstilling, er vi skeptiske over for idéen om, at den
faste vagt, som er lægmand og ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige
sundhedsfaglige viden eller viden om patientens tilstand, skal være i
stand til objektivt at kunne beskrive patientens aktuelle tilstand. Danske
Patienter vil derfor opfordre til, at det skal fremgå tydeligt, hvad man
mener med en objektiv og aktuel beskrivelse, og hvordan notatpligten
skal udføres, så der bliver konsistens i, hvad der indgår i notaterne.
I afsnit 2.7. foreslås det, at der gives hjemmel til at fastsætte et interval
mellem de tre lægelige vurderinger af bæltefikserede patienter, så den
første vurdering skal foretages senest 4 timer efter beslutningen om
tvangsfiksering er truffet, og at de efterfølgende vurderinger skal
foretages med højest 10 timers mellemrum. Danske Patienter bakker
op om, at man vil sikre patienters retssikkerhed via lovfastsatte
intervaller, men vi mener, at de forslåede intervaller stadig er alt for lang
tid for tvangsfiksering og bør forkortes væsentligt. Vi er desuden
skeptiske over for undtagelserne i forslaget om, at intervallerne ikke
gælder, såfremt patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering
vil være skadeligt at vække patienten, herunder hvis det kan medføre
unødige konflikter. I Danske Patienter mener vi, at tvangsfiksering altid
skal ophæves, lige så snart en patient ikke længere lever op til kriterier
for fikseringen – også selvom patienten sover.
Danske Patienter bakker op om Bedre Psykiatris høringssvar, som vi vil
henvise til for mere tekstnære kommentarer.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
30-09-2021
EMN-2021-01211
1480724
Josefina Hindenburg
krausing/Ida With
Sundhedsministeriet
sum@sum.dk, nff@sum.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af anvendelse af
tvang i psykiatrien
Høringssvaret er fremsendt med forbehold for bestyrelsens drøftelse på møde
den 14. oktober 2021.
Danske Regioner har d. 31. august 2021 modtaget forslag til ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien i høring fra Sundhedsministeriet. Lovforslaget
bygger på den nationale handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med
fangeflugter.
For detaljerede kommentarer til lovforslagets enkelte punkter henvises til
regionernes separate høringssvar, som regionerne har fremsendt til Sundheds-
ministeriet.
Danske Regioner skal indledningsvis anerkende regeringens prioritering af det
psykiatriske område, herunder regeringens fokus på sikkerheden for både pa-
tienter, besøgende og personale på de psykiatriske- og retspsykiatriske af-
delinger.
Danske Regioner skal desuden understrege, at de foreslåede ændringer ikke
kan stå alene, men at det er en helt afgørende forudsætning, at der som be-
skrevet i handlingsplanen etableres særlige udredningsafsnit i regi af kriminal-
forsorgen, hvor undvigelsestruede fanger med negativ social adfærd, skal ud-
redes. Danske Regioner forudsætter, at staten snarest tager initiativ hertil.
Overordnede bemærkninger
I 2019 undveg en person fra retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien Slagelse. Som
opfølgning har Justitsministeriet bedt Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktora-
tet for Kriminalforsorgen om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at
imødegå udfordringerne med undvigelser fra lukkede fængsler/arresthuse og
psykiatriske afsnit, der huser surrogatanbragte varetægtsarrestanter.
Danske Regioner har været involveret i forløbet med udarbejdelse af
anbefalingerne til den handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med
fangeflugter, som lovforslaget bygger på. I den forbindelse fremsendte Danske
Regioner ved mail i marts 2021 forslag til anbefalinger, der kan forebygge arre-
stanters flugt fra psykiatrien. Danske Regioners høringssvar er bl.a. baseret på
disse anbefalinger. Anbefalingerne er vedlagt.
Det foreliggende lovforslag som er i høring, skal tilgodese sikkerheden på de
psykiatriske afdelinger og højne den generelle retssikkerhed for psykiatriske
patienter. Danske Regioner ser overordnet positivt på de forslåede ændringer
til psykiatriloven. Det er særligt positivt, at personalets sikkerhed og arbejds-
miljø vægtes højt, og at der indføres særlige regler for personer anbragt i
varetægtssurrogat.
Danske Regioner skal endvidere bemærke, at det er væsentligt, at der som led
i handlingsplanen oprettes særlige udredningsafsnit i regi af kriminalforsorgen,
hvor fanger med negativ social adfærd, der er meget undvigelsestruede, skal
udredes.
Husordener
Danske Regioner ser positivt på, at lovforslaget giver muligheden for
etableringen af et klart hjemmelgrundlag for begrænsninger og indgreb, der
iværksættes overfor indlagte psykiatriske patienter med det formål at skabe
tryghed og sikkerhed på afdelinger samt af hensyn til patienternes behandling.
Der synes i forslaget dog at være et større fokus på problematikker og
eksempler, der knytter sig til de voksenpsykiatriske afdelinger end på proble-
matikker, der er knyttet til børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Danske
Regioner foreslår, at der også tages hensyn til de problematikker, der er særligt
knyttet til mindreårige patienter. F.eks. savnes der en konkret vurdering af,
hvordan især de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger kan begrænse
patienters adgang til onlinefora, som opfordrer til selvskade og suicidale
handlinger. For nærmere uddybning herom og eksempler på disse hensyn
henviser Danske Regioner til bl.a. Region Midtjyllands høringssvar.
Anvendelse af bagagescannere på de almen- og retspsykiatriske afdelinger
Danske Regioner ser positivt på, at lovforslaget både sigter efter at højne
sikkerheden for patienter såvel som medarbejdere i retspsykiatrien.
Som det fremgår af Danske Regioners anbefalinger til sikkerhedstiltag i
psykiatrien, ser Danske Regioner positivt på, at der indføres hjemmel til, at alle
retspsykiatriske afsnit får mulighed for at opsætte generel kontrolundersøgelse
med metal- og taskescanner af alle, der færdes ind og ud af afsnittet. Det vil
sige hjemmel til, at en sådan undersøgelse også kan anvendes, uden at der fore-
ligger begrundet mistanke. Eftersom besøg ikke forudsætter tilstedeværelse af
en læge, skal det foreslås, at det ikke alene er lægen, der kan træffe beslutning
om brug af krops- og bagagescannere, men at det kan besluttes af det til enhver
tid tilstedeværende personale på afdelingen.
Manglende hjemmel til skærmning af patienter uden samtykke
Ombudsmanden beskrev ved sine henvendelser til ministeriet i 2019 og 2020,
at der var et behov for en hjemmel i lovudkastet til skærmning af patienter.
Danske Regioner undrer sig over, at der endnu ikke er etableret en hjemmel.
Danske Regioner foreslår, at der indsættes en hjemmel i psykiatriloven til at
den midlertidigt inhabile patients aktivitet og færden i afdelinger kan begræn-
ses begrundet i sikkerhedsmæssige- og behandlingsmæssige behov. For en ud-
dybning af dette henviser Danske Regioner til Region Hovedstaden og Region
Nordjyllands høringssvar.
Sikkerhedskontrol på retspsykiatriske afdelinger
Danske Regioner ser positivt på forslaget. Narkotiske stoffer er et problem på
psykiatriske afdelinger, som påvirker både patienter og arbejdsmiljøet nega-
tivt. Det forværrer patientens tilstand og gør det terapeutiske arbejde svære-
re. Det kan samtidig være svært at holde narkotiske stoffer ude, da nogle pati-
enter eller pårørende trues eller lokkes til at indsmugle stofferne for andre.
Dette taler for at fjerne krav om begrundet mistanke, hvilket lovforslaget også
tilsiger.
Danske Regioner vil dog henlede opmærksomheden på, at der også kan være
retspsykiatriske patienter på de almindelige, såvel som intensive (lukkede) af-
delinger. Danske Regioner anbefaler, at den udvidede adgang til sikkerheds-
kontrol knyttes til retspsykiatriske og surrogat-anbragte patienter, og ikke til
afdelingen.
Særlige afsnit og regelsæt for surrogatanbragte i psykiatrien
Danske Regioner bifalder forslaget om, at der gives hjemmel til, at regionerne
kan oprette særlige afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, og at
der skabes hjemmel til udvidet kontrol på disse afsnit. Danske Regioner ser
især positivt på, at sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af målgruppen
på det pågældende afsnit kan vurdere, at der er indikation for generelle fore-
byggende initiativer, som der ellers skal være begrundet personlig mistanke
om.
Surrogatanbragte placeres ikke udelukkende i retspsykiatrien eller på særlige
afsnit men også i almenpsykiatrien, hvor sikkerhedsniveauet er lavere. Danske
Regionerne anbefaler derfor, at den enkelte surrogatanbragtes sikkerhedsni-
veau beskrives af politiet forud for anmodning om overførsel til psykiatrisk af-
deling, så psykiatrien kan afgøre om afdelingen har et tilstrækkeligt sikker-
hedsniveau. En sådan beskrivelse kan desuden danne afsæt for dialog om,
hvordan afdelingen skal håndtere rutiner omkring patientens sikkerhed som
f.eks. brevkontrol.
Venlig hilsen
Stephanie Lose Ulla Astman
Side 1 / 5
Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Forslaget er blevet
behandlet på et rådsmøde d. 23. september 2021.
Overordnede bemærkninger
Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist
kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med
regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien
(inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter,
personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i
tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre
fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige
genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens,
som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til
at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af
sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i
de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil
kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter
i forvejen lider under. Hvis de mest indgribende dele af lovforslaget vedtages,
anser rådet det derfor for afgørende, at vigtigheden af mindstemiddelsprincippet
og betydningen af en konkret vurdering understreges, samtidig med at
patienterne sikres klagemuligheder, og implementeringen af tiltagene foretages
Dato: 29-09-2021
Sagsnr.: 2113944
Dok.nr.: 1935665
Sagsbeh.: MECH.DKETIK
Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
nff@sum.dk
Side 2 / 5
på en sådan måde, at deres indgribende karakter minimeres mest muligt. De
enkelte punkter uddybes nedenfor i tilknytning til lovforslagets enkeltdele.
Husordenener på psykiatriske afdelinger
Hvad angår forslaget om, at sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte
nærmere regler om indholdet af husordener, anerkender rådet det generelle
behov for husordener, som kan være med til at sikre god ro og orden (et trygt
miljø) på psykiatriske afdelinger, ligesom de gør det alle andre steder (fx i
lejeboliger), hvor mennesker opholder sig tæt sammen. Fordi de omtalte
begrænsninger griber ind i den personlige frihed, er det for rådet dog
magtpåliggende, at der gøres alt for at sikre, at husordenerne på de enkelte
afdelinger ikke rummer flere begrænsninger end strengt nødvendigt og at
begrænsningerne kun bringes i anvendelse over for den enkelte patient, når det
er strengt nødvendigt. Der findes mange forskellige psykiatriske afdelinger (for
børn/unge vs voksne, åbne vs lukkede, almenpyskiatriske vs retspsykiatriske osv.)
ligesom der på de enkelte afdelinger findes mange forskellige slags patienter, og
det er for rådet afgørende, at den foreslåede kodificering af den eksisterende
praksis ikke kommer til at udgøre en glidebane, hvor introduktionen af
begrænsninger i husordener umærkeligt/langsomt glider fra en type afdeling til
en anden og fra en type patient til en anden. Rådet finder derfor, at det i
forbindelse med at sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte nærmer
regler om indholdet af husordener, ikke kan understreges nok, at husordenerne
skal afspejle de konkrete forhold på den enkelte afdeling og leve op til
psykiatrilovens grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper. I
forlængelse heraf har nogle rådsmedlemmer foreslået, at det kunne være en god
ide at etablere mekanismer, som sikrer, at patienter og pårørende på effektiv vis
inddrages i processen med at udarbejde husordener, hvad enten det sker i form
af godkendelse via et bredt sammensat udvalg under Regionsrådene eller på
anden vis.
Endelig vil rådet også gøre opmærksom på, at der etisk set er stor forskel på, om
anvendelsen af en begrænsning begrundes i et hensyn til medpatienter, personale
Side 3 / 5
og pårørende eller i et hensyn til patienten selv. Hvad angår begrænsninger af
hensyn til patienten selv, finder rådet, at sådanne kun bør anvendes i
undtagelsestilfælde og når der er klare dokumenterede begrundelser derfor. Det
gælder i særlig grad for begrænsningen af adgang til litteratur, men også for
begrænsningen af adgang til mobil og pc.
Hvad angår anvendelsen af foranstaltninger for at undgå gentagelser af
overtrædelser af husordener, er rådet enig i, at det aldrig må få karakter af
egentlig straf og så vidt muligt ikke virke konfliktoptrappende.
Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Ligesom regeringen er rådet optaget af at nedbringe brugen af tvang (inklusiv
bæltefiksering) i psykiatrien. Rådet ser derfor positivt på ideen om at indføre
notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter. For at notatet kan
bruges til de foreslåede formål (lægens vurdering og eventuel klage), vil rådet dog
foreslå, at der indføres minimumsretningslinjer for udarbejdelsen af notatet, også
selv om det udarbejdes af lægmand. Samtidig vil rådet også foreslå, at det
understreges, at notatet skal bidrage til at vurdere, hvornår patienten kan løsnes
fra bæltefikseringen, samt at den faste vagt får pligt til at tilkalde lægen, når
vagten tror, patienten kan løslades fra bæltefikseringen.
Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien
Hvad angår forslaget om at skabe hjemmel til at foretage rutinemæssig brug af
krops- og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger, anerkender rådet, at et
sådan tiltag sandsynligvis vil kunne bidrage til et mere trygt og sikkert miljø ved
blandt andet at reducere konfliktniveauet, forbedre behandlingsmulighederne, og
fjerne en mulighed for at true eller lokke medpatienter eller pårørende. Samtidig
finder rådet det dog også vigtigt at påpege, at et frafald af kravet om mistanke ved
brug af krops- og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger i praksis kan ses
som en mistænkeliggørelse af samtlige retspsykiatriske patienter. Udover at
bidrage til de retspsykiatriske patienters i forvejen dobbelte stigmatisering (som
henholdsvis alvorligt psykiske syge og lovovertrædere), kan man også frygte, at en
Side 4 / 5
sådan mistænkeliggørelse kan være med til at svække den tillid mellem patient og
sundhedspersonale, som i særlig grad er af stor betydning for et vellykket
behandlingsforløb i netop psykiatrien. Rådet ser det derfor som vigtigt, at en evt.
rutinemæssig brug af krops- og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger
bliver så lidt indgribende og intimiderende som muligt. Det kan fx ske ved at
scanneren integreres i en fælles indgang til bygningen eller ved, at det er særligt
ansat vagtpersonale snarere end sundhedspersonalet, som står for
sikkerhedskontrollen. I forlængelse deraf anerkender rådet også, at scannere i
mange situationer sandsynligvis vil opleves som mindre indgribende end manuelle
undersøgelser af krop og bagage.
Selv om det pga. af den forebyggende/afskrækkende virkning måske kan være
svært at afgøre, hvor effektivt den rutinemæssige brug af krops- og
bagagescannere i retspsykiatrien viser sig at være, finder rådet det alligevel vigtigt
at følge op på spørgsmålet, så det kan vurderes, om et sådan tiltag er strengt
nødvendigt, eller fx oprettelsen af særlige afdelinger for personer anbragt i
varetægtssurrogat i sig selv øger sikkerheden tilstrækkeligt.
Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
Rådet støtter ideen om at gøre det muligt for regionsrådene at oprette afdelinger
for varetægtssurrogater, hvor der gives hjemmel til at anvende særlige
begrænsninger. Når rådet støtter forslaget skyldes det dels, at rådet er enig i, at
varetægtssurrogater ikke er at betragte som retspsykiatriske patienter, og dels, at
rådet er overbevist om, at et sådan tiltag vil kunne bidrage til et mere trygt og
sikkert miljø på de afdelinger, hvor varetægtssurrogaterne ellers ville opholde sig.
Samtidig anser rådet det dog for vigtigt, at oprettelsen af sådanne afdelinger ikke
fører til en ressourcemæssig svækkelse af andre afdelinger, ligesom rådet også
lægger vægt på, at anvendelsen af de særlige begrænsninger sker på så nuanceret
vis, at vilkårene ikke forværres væsentligt for de personer, som rent faktisk viser
sig at høre til i retspsykiatrien, fordi de er alvorligt psykisk syge.
Side 5 / 5
Intervallet for det lægelige tilsyn
Som nævnt ovenfor, er det for rådet vigtigt at brugen af tvang i psykiatrien
minimeres, og rådet bakker derfor op om, at de minimum tre krævede lægelige
vurderinger fordelt jævnt over døgnet, fordeles således, at den første finder sted
senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet,
og at der højst må gå 10 timer mellem de efterfølgende tilsyn. Det er dog i samme
ombæring vigtigt for rådet at understrege, at de faste intervaller på ingen måde
kan erstatte kravet om, at der skal ske fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet
om tvangsfiksering, så ofte forholdene tilsiger det.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Axø Gerdes
Formand
Region Midt-Nord
Klamsagervej 31
DK-8230 Åbyhøj
Region Øst
Nørre Voldgade 90, 2. sal
DK-1358 København K
Region Syd
Lumbyvej 11 D
DK-5000 Odense C
Sundhedsministeriet Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 27. september 2021
Side 1
Ref.: JBJ
E-mail: jbj@etf.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i
retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige
vurderinger, m.v.)
Ergoterapeutforeningen takker for at være høringspart i forhold til forslag til lov
om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Det beskrives i lovforslaget, at de foreslåede ændringer har til formål dels at
styrke patienters retssikkerhed i situationer, hvor der anvendes tvang i form af
bæltefiksering, dels at skabe trygge rammer og øge sikkerheden for patienter og
personale på almen- og retspsykiatriske afdelinger.
Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at man ønsker at styrke såvel patien-
ternes retssikkerhed som sikkerheden for patienter og ansatte, og vi vurderer, at
lovforslaget vil bidrage hertil.
Vi ønsker dog samtidig at understrege vigtigheden af, at man sideløbende her-
med har fokus på at forebygge brug af tvang i psykiatrien. Det er i den forbindelse
en forudsætning, at der er tilstrækkelig bemanding på de psykiatriske afdelinger,
og at personalet har de nødvendige faglige kompetencer.
Hvad angår lovforslagets del om, at de faste vagter for patienter, der er tvangsfik-
seret med bælte, skal udarbejde notater med beskrivelse af patientens aktuelle
tilstand, er det ligeledes vigtigt, at det pågældende personale får den nødvendige
instruktion og oplæring i at føre de pågældende notater, hvis initiativet skal have
den ønskede effekt. Herudover bør det sikres, at de faste vagter råder over de
nødvendige faglige kompetencer.
Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
E-mail: sum@sum.dk med kopi til nff@sum.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5611
NINI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/02514-2
29. SEPTEMBER 2021
H Ø R I N G O V E R L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F
P S Y K I A T R I L O V E N
Sundhedsministeriet har ved e-mail af 31. august 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger,
sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet:
1. SAMMENFATNING
Instituttet finder det positivt, at regeringen har et ønske om at styrke
psykiatriske patienters retssikkerhed, og at regeringen i den forbindelse
finder det afgørende, at der sker en nedbringelse af tvang på de
psykiatriske afdelinger.
Det er dog samtidig instituttets opfattelse, at man bør gå længere for at
undgå krænkelser af psykiatriske patienters grundlæggende
rettigheder.
Instituttets væsentligste anbefalinger kan sammenfattes som følger:
Opgør med langvarige bæltefikseringer
Danmark er i medfør af blandt andet Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention retligt forpligtet til at forhindre, at
psykiatriske patienter udsættes for umenneskelig eller nedværdigende
behandling.
På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
samt gentagen kritik fra internationale menneskerettighedskomitéer er
det instituttets vurdering, at det er nødvendigt helt at afskaffe
anvendelsen af længerevarende tvangsfikseringer over 48 timer, hvis
2/14
Danmark i fremtiden skal undgå krænkelser af forbuddet mod
umenneskelig og nedværdigende behandling.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
 At Sundhedsministeriet iværksætter tiltag for at afskaffe
anvendelsen af tvangsfikseringer, der varer mere end 48 timer.
Behov for særskilt hjemmel til vidtgående indgreb
En række af de i lovudkastet foreslåede bestemmelser indebærer, at
der indføres adgang til at foretage yderligere indgreb i blandt andet
psykiatriske patienternes selvbestemmelsesret, ret til privatliv og ret til
informationsfrihed.
Såfremt Sundhedsministeriet fastholder ønsket om at indføre adgang til
at foretage de pågældende indgreb, anbefaler Institut for
Menneskerettigheder:
 At Sundhedsministeriet som minimum indfører særskilt
hjemmel i psykiatriloven til afskæring eller begrænsning af
psykiatriske patienters adgang til mobiltelefon, computer og
lignende kommunikationsudstyr, muligheder for seksuelt
samkvem samt adgang til bøger, tidsskrifter mv.
Begrænsninger i adgang til litteratur mv. bør ikke reguleres i
husordener
Med lovudkastet foreslås det blandt andet, at sundhedsministeren får
adgang til at fastsætte nærmere regler, som vil give
sygehusmyndighederne mulighed for på baggrund af husordenen på
psykiatriske afdelinger at begrænse eller afskære den enkelte patients
adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende (udkastets §
2 a, stk. 5, nr. 9).
Efter instituttets opfattelse bør et sådant indgreb ikke reguleres i
husordenen på de enkelte afdelinger, da det herved kan fremstå uklart,
hvad der er det primære formål med indgrebet – at varetage hensynet
til den enkelte patients sundhed og behandling eller at varetage
generelle ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
 At Sundhedsministeriet undlader at indføre adgang til
begrænsning af adgang til litteratur, tidsskrifter og lignende
gennem husordener på psykiatriske afdelinger.
3/14
2. BEHOV FOR AT REDUCERE BRUGEN AF TVANG I
PSYKIATRIEN
Anvendelse af tvang i psykiatrien sker først og fremmest som led i
behandlingen af mennesker med (svære) psykiske lidelser. Tvang kan i
den forbindelse være et nødvendigt redskab til at sikre, at
behandlingen kan gennemføres eller for at afværge en nærliggende
fare for patienten selv eller andre.
Anvendelse af tvang i psykiatrien berører samtidig nogle af de mest
grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til personlig
frihed og retten til selvbestemmelse og respekt for den fysiske og
psykiske integritet. Disse rettigheder er blandt andet beskyttet i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, der
fastslår, at ”ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf”.
Et tilsvarende forbud mod umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf findes blandt andet i FN’s Torturkonventions
artikel 16 samt i FN’s Handicapkonventions artikel 15. Hertil kommer
handicapkonventionens artikel 17 om beskyttelse af den personlige
integritet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange taget
stilling til, om anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder
tvangsfiksering, udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Domstolen har
blandt andet udtalt, at anvendelsen af tvangsforanstaltninger over for
personer med psykisk sygdom kræver, at sådanne foranstaltninger
alene bliver anvendt som en sidste udvej, når det er den eneste måde
at forhindre en umiddelbar eller overhængende fare for patienten eller
andre.1
2.1. Gentagen kritik fra internationale
menneskerettighedskomitéer
Den Europæiske Torturforebyggelseskomité (CPT) har gentagne gange
kritiseret Danmark for brugen af tvangsfikseringer, herunder særligt
langvarige bæltefikseringer. Denne kritik er fremført på baggrund af
komitéens besøg i Danmark i 2002, 2008, 2014 og 2019.
1 Se blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Aggerholm mod Danmark af 15. september 2020, sagsnr. 45439/18,
præmis 84; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.S. mod
Kroatien (nr. 2) af 19. februar 2015, sagsnr. 75450/12, præmis 104, og
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Bures mod Tjekkiet af
18. oktober 2012, sagsnr. 37679/08, præmis 95.
4/14
I 2014 udtalte CPT blandt andet:
“In the CPT’s view, the duration of the actual means of restraint
should be for the shortest possible time (usually minutes to a few
hours), and should always be terminated when the reason for
the use of restraint has ceased. The maximum duration of the
application of mechanical restraint should ordinarily not exceed
6 hours. As pointed out in the reports on the CPT’s 2002 and
2008 visits to Denmark, the Committee considers that applying
instruments of physical restraint to psychiatric patients for days
on end cannot have any medical justification and amounts to ill-
treatment.
[…]
The CPT again calls upon the Danish authorities to review the
legislation and practice of immobilising psychiatric patients and
in particular to ensure that immobilisation with a belt:
- is only used as a last resort to prevent risk of harm to the
patient or to others;
- is applied for the shortest possible time (usually minutes rather
than hours) and is always terminated as soon as the danger of
harm has passed; the maximum duration should ordinarily not
exceed six and under no circumstances exceed 24 hours […]”2
CPT gentog denne kritik i 2020.3
CPT er en integreret del af det europæiske system til beskyttelse af
menneskerettigheder. Komitéen er oprettet i henhold til Europarådets
Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf fra 1987, som bygger på EMRK
artikel 3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange
2 European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or
Degrading Treatment or Punishment (CPT), Report to the Danish
Government on the visit to Denmark carried out from 4 to 13 February
2014, 17. september 2014, CPT/Inf (2014) 25, s. 65-66. Tilgængelig via:
https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMC
ontent?documentId=090000168069570e
3 European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or
Degrading Treatment or Punishment (CPT), Report to the Danish
Government on the visit to Denmark carried out from 3 to 12 April
2019, 7. Januar 2020, CPT/Inf (2019) 35, s. 70. Tilgængelig via:
https://rm.coe.int/1680996859
5/14
inddraget udtalelser fra CPT i sin behandling af sager vedrørende EMRK
artikel 3.
FN’s Handicapkomité har ligeledes rejst alvorlig kritik af den
omfattende brug af tvang i psykiatrien i Danmark og i særdeleshed
brugen af langvarige bæltefikseringer.4 Tilsvarende har FN’s
Torturkomité5 og FN’s Menneskerettighedskomité6 udtrykt bekymring
for den hyppige anvendelse af tvangsforanstaltninger på psykiatriske
afdelinger i Danmark.
2.2. Udkastets indhold
Med udkastet til lovforslag foreslås det, at der bliver fastsat maksimale
intervaller for de tre lægelige vurderinger i døgnet af bæltefikserede
patienter. Det foreslås endvidere, at der indføres en undtagelse til de
maksimale intervaller, således at der ikke skal ske lægeligt tilsyn, hvis
patienten sover, og det vil være skadeligt at vække patienten (den
foreslåede tilføjelse til psykiatrilovens § 21, stk. 4).
Herudover foreslås det, at der indføres notatpligt for den faste vagt for
patienter, der er tvangsfikseret med bælte, således at vagten skal
udarbejde et kort notat med en objektiv beskrivelse af patientens
tilstand, mens vagten fører opsyn med patienten (den foreslåede § 16,
stk. 2).
2.3. Lovgiver bør gå længere for at undgå krænkelse
ved langvarige bæltefikseringer
Instituttet finder det positivt, at regeringen har et ønske om at styrke
psykiatriske patienters retssikkerhed, og at regeringen i den forbindelse
4 UN Committee on the Rights of Persons with Disabilities, Concluding
observations on the initial report of Denmark, 30. oktober 2014,
CRPD/C/DNK/CO/1, § 38-39. Tilgængelig via:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Downloa
d.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fDNK%2fCO%2f1&Lang=en.
5 UN Committee against Torture, Concluding observations on the
combined sixth and seventh periodic reports of Denmark, 4. februar
2016, CAT/C/DNK/CO/6-7, § 40-41. Tilgængelig via: https://documents-
dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G16/017/75/PDF/G1601775.pdf?OpenEle
ment.
6 UN Human Rights Committee, Concluding observations on the sixth
periodic report of Denmark, 15. august 2016, CCPR/C/DNK/CO/6, § 25-
26. Tilgængelig via: https://documents-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G16/180/52/PDF/G1618052.pdf?OpenEle
ment.
6/14
finder det afgørende, at der sker en nedbringelse af tvang på de
psykiatriske afdelinger.
Det er imidlertid instituttets opfattelse, at man bør gå længere for at
beskytte, fremme og respektere menneskerettighederne, end hvad der
er lagt op til i udkastet til lovforslag, herunder for at undgå krænkelser
af psykiatriske patienters grundlæggende rettigheder.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse
om maksimale intervaller for det lægelige tilsyn med bæltefikserede
patienter er en opfølgning på en del af kritikken i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 15. september 2020 i sagen
Aggerholm mod Danmark.7
I sagen blev Danmark dømt for at have udsat klageren, Niels Lund
Aggerholm, for en krænkelse af EMRK artikel 3 om umenneskelig og
nedværdighedende behandling, da han var bæltefikseret i næsten 23
timer under en psykiatrisk behandlingsdom.
Domstolen lagde for det første vægt på, at klageren i forbindelse med
et lægeligt tilsyn var blevet beskrevet som ”potentiel” farlig, og at dette
ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at en fare er umiddelbar eller
overhængende.8
For det andet lagde Domstolen vægt på, at patienten hen over natten i
en periode på næsten 12 timer ikke var blevet tilset af en læge, og at
det i denne periode derfor heller ikke var en læge, der foretog en
farevurdering af manden.9
Endelig indgik det i Domstolens vurdering, at der gik halvanden time fra
en læge havde vurderet, at tvangsfikseringen kunne ophøre, til den rent
faktisk ophørte, og at denne forsinkelse ikke var begrundet.10
7 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Aggerholm mod
Danmark, dom af 15. september 2020, sagsnr. 45439/18. Tilgængelig
via: https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-
204602%22]}.
8 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Aggerholm mod
Danmark af 15. september 2020, præmis 111. Domstolen henviste i den
forbindelse til, at det også er præciseret i forarbejderne til
psykiatrilovens § 14, at for at en fare kan anses for nærliggende, skal
der være tale om en konkret, aktuel og påviselig fare.
9 Ibid.: præmis 112.
10 Ibid.: præmis 113.
7/14
På den baggrund konkluderede Domstolen, at fikseringen udgjorde en
krænkelse af forbuddet mod nedværdigende og umenneskelig
behandling.11
Jo længere tid en tvangsfiksering varer, jo mere kan der sættes
spørgsmålstegn ved, om varigheden og den fortsatte fiksering er
strengt nødvendig for at imødegå en umiddelbar eller overhængende
fare, og om patientens menneskelige værdighed respekteres. Instituttet
bemærker i den henseende, at CPT flere gange har understreget, at
fikseringer i dagevis ikke har nogen medicinsk berettigelse, og i stedet
får de kendetegn, som definerer en nedværdigende eller umenneskelig
behandling, jf. ovenfor afsnit 2.1.
Efter instituttets opfattelse kan maksimale intervaller for det lægelige
tilsyn med bæltefikserede patienter ikke i sig selv forhindre, at en
tvangsfiksering udstrækkes ud over, hvad der er strengt nødvendigt for
at afværge en nærliggende fare. Instituttet bemærker i den forbindelse,
at Menneskerettighedsdomstolen i Aggerholm-sagen lagde særlig vægt
på, at klageren havde været fastspændt næsten halvanden time uden
grund (jf. herved også dommens præmis 114); at CPT har fastslået, at
varigheden af en tvangsfiksring normalt skal regnes i minutter og ikke
timer, og at CPT har fastslået, at den maksimale varighed af en
bæltefiksering almindeligvis ikke bør overskride seks timer. Der er
således langt fra disse tidsintervaller til de foreslåede intervaller på 10
timer.
2.4. Behov for et opgør med brugen af langvarige
bæltefikseringer
Det er instituttets vurdering, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Aggerholm mod Danmark
set i lyset af den gentagne kritik fra internationale
menneskerettighedskomitéer, herunder CPT, lægger op til et opgør
med brugen af langvarige bæltefikseringer i Danmark.
Instituttet bemærker hertil, at Højesteret i en dom af 3. februar 2021
(U.2021.1893 H) har anerkendt, at der kan opstå situationer, hvor en
langvarig bæltefiksering er i overensstemmelse med reglerne i
psykiatriloven, men uanset dette udgør en krænkelse af
menneskeretten, herunder EMRK artikel 3.
I sagen fandt Højesteret, at en bæltefiksering på ni måneder udgjorde
en krænkelse af EMRK artikel 3. Sagen handlede om en patient, der i
starten af 2015 var dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse.
11 Ibid.: 114
8/14
Grundet pladsmangel blev manden imidlertid først overført til
Sikringsafdelingen i juli 2016 og var indtil da anbragt på en
retspsykiatrisk afdeling.
Højesteret fandt det godtgjort, at manden udgjorde en nærliggende
fare for andres liv, førlighed og sikkerhed, og at det på den
retspsykiatriske afdeling ikke havde været muligt at imødegå faren ved
mindre indgribende foranstaltninger end tvangsfiksering.
Tvangsfikseringen var derfor i overensstemmelse med psykiatrilovens
betingelser. Det var dog samtidig Højesterets opfattelse, at hvis
manden var blevet overført til Sikringsafdelingen, ville han der være
blevet undergivet en eller flere af de særlige tvangsforanstaltninger,
som Sikringsafdelingen har som supplement eller alternativ til
sengeliggende tvangsfiksering. Højesteret lagde således afgørende vægt
på, at manden havde været tvangsfikseret til seng i væsentligt videre
omfang, end hvis der havde været en ledig plads på Sikringen, og han
var blevet overført.
Dommen understøtter således, at der er behov for en ændring af
reglerne om tvangsfikseringer, der ligger udover de foreslåede
bestemmelser om maksimale intervaller og notatpligt, hvis
psykiatriloven i tilstrækkelig grad skal sikre imod, at psykiatriske
patienter udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
2.5. Det er nødvendigt at afskaffe langvarige
bæltefikseringer
Hertil bemærker instituttet, at tiltag til nedbringelse af
tvangsfikseringer i form af yderligere retssikkerhedsgarantier ikke i sig
selv kan antages at ville føre til et ophør af brugen af langvarige
tvangsfikseringer. Så længe det er tilladt at bruge langvarige
tvangsfikseringer, må det lægges til grund, at de vil blive brugt.
Instituttet bemærker endvidere, at det i forbindelse med en
efterfølgende prøvelse af en tvangsfiksering ofte alene vil blive
kontrolleret, om det i den pågældende situation var lovligt, og således i
overensstemmelse med betingelserne i psykiatriloven, at anvende
tvangsfikseringen. Ved en efterfølgende prøvelse vil der ikke blive taget
stilling til, om man med en anderledes brug af ressourcerne og
indretningen af psykiatrien kunne have undgået at bruge en (langvarig)
tvangsfiksering i den pågældende situation.
På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det er nødvendigt helt
at afskaffe anvendelsen af længerevarende tvangsfikseringer over 48
9/14
timer, hvis Danmark i fremtiden skal undgå krænkelser af forbuddet
mod umenneskelig og nedværdigende behandling.
En afskaffelse af bæltefikseringer på mere end 48 timer forudsætter, at
der foretages visse ændringer i psykiatrien både for så vidt angår
uddannelse af personale og organiseringen af psykiatrien.
Det er i den forbindelse nødvendigt at sikre, at psykiatrien kan tage
hånd om patienter, der er til fare for dem selv eller andre, uden at der
sker en samtidig stigning i anvendelsen af andre former for tvang.
Instituttet bemærker, at Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse i 2014 indgik en aftale om at halvere anvendelsen af tvang
i psykiatrien frem mod 2020. Det er generelt lykkedes for regionerne at
nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer, dog ikke nok til at indfri
målet om 50 procent, og samtidig er den samlede brug af tvang steget.
Blandt andet er der generelt sket en stigning i brugen af fastholdelser
og anvendelsen af akut beroligende medicin samt i antallet af personer,
der tvangsmedicineres.12 Denne udvikling må anses for bekymrende,
idet der er en risiko for, at anvendelsen af bæltefikseringer er blevet
erstattet af andre former for tvang.13
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet
iværksætter tiltag for at afskaffe anvendelsen af tvangsfikseringer,
der varer mere end 48 timer.
3. UDVIDET ADGANG TIL AT FORETAGE INDGREB
Instituttet bemærker, at en række af de i lovudkastet foreslåede
bestemmelser indebærer, at der indføres adgang til at foretage
yderligere indgreb i psykiatriske patienters grundlæggende rettigheder,
herunder patienternes selvbestemmelsesret, ret til privatliv og ret til
informationsfrihed.
Det gælder blandt andet bestemmelserne i de foreslåede § 2 a, stk. 5,
nr. 6-9 (begrænsninger på grundlag af husordener på psykiatriske
12 Sundhedsstyrelsen (2020), Monitorering af tvang i psykiatrien.
Tilgængelig via: https://www.sst.dk/-
/media/Udgivelser/2021/Psykiatri/Sundhedsstyrelsens-monitorering-
af-tvang_aarsopgoerelse-
2020.ashx?la=da&hash=9E62944AB16766539D1A0D483EB2945A9E381
6D4
13 Se blandt andet også: Beretning om indsatsen for at nedbringe brug
af tvang i psykiatrien, afgivet af Rigsrevisionen til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger, februar 2021 — 11/2020. Tilgængelig
via: https://rigsrevisionen.dk/Media/6/2/SR1120.pdf
10/14
afdelinger), § 19 a, stk. 1, nr. 2 (anvendelse af udåndingsprøver og
urinprøver), §§ 19 c og 19 d (særlige regler for personer anbragt i
varetægtssurrogat, herunder mulighed for at foretage visse indgreb
uden begrundet mistanke).
Nogle af de foreslåede ændringer har baggrund i, at Folketingets
Ombudsmand i 2019 og 2020 gjorde Sundhedsministeriet opmærksom
på, at han i forbindelse med tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger
havde konstateret, at husordenerne på en række afdelinger indeholdt
begrænsninger, som var fastsat med henvisning til enten
psykiatrilovens § 2 a eller anstaltsforholdet, hvilket efter
Ombudsmandens vurdering ikke udgjorde et tilstrækkeligt
hjemmelsgrundlag (de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.3).14
Som opfølgning på Ombudsmandens henvendelser har
Sundhedsministeriet dermed valgt at skabe et tilstrækkeligt
hjemmelsgrundlag til den praksis, der allerede eksisterer på psykiatriske
afdelinger. Som begrundelse herfor henviser Sundhedsministeriet til, at
Danske Regioner har understreget regionernes behov for at kunne
fastsætte de pågældende begrænsninger i husordenerne for at sikre et
trygt miljø for patienter, personale og pårørende (de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.2).
Andre af de foreslåede ændringer er en udmøntning af initiativer
foreslået i ’Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med
fangeflugter’ fra marts 2021 udarbejdet af Rigspolitiet m.fl. med
inddragelse af regionerne. Som begrundelse for de pågældende
ændringer henviser Sundhedsministeriet generelt til behovet for at
højne sikkerheden på psykiatriske afdelinger, herunder retspsykiatriske,
for både patienter og personale (de almindelige bemærkninger pkt. 1).
Instituttet anerkender, at ønsket om at sikre et tilstrækkeligt
sikkerhedsniveau og skabe større tryghed på psykiatriske afdelinger er
et sagligt og vægtigt hensyn.
Instituttet finder det imidlertid betænkeligt, at der indføres adgang til
at foretage yderligere indgreb i psykiatriske patienters grundlæggende
rettigheder, uden at der i lovudkastet er foretaget en nærmere
vurdering af, om hensynet til at højne sikkerheden og trygheden på
psykiatriske afdelinger kan opnås med mindre indgribende midler.
14 FOB 2020-43, Tvivlsom hjemmel til indgreb på psykiatriske afdelinger,
tilgængelig via:
https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_
bsager/2020-43/pdf
11/14
Instituttet bemærker i den sammenhæng, at lovudkastet ikke forholder
sig nærmere til Danmarks menneskeretlige forpligtelser, ligesom der
ikke foretages en egentlig afvejning af hensynet til at beskytte den
enkeltes rettigheder over for hensynet til sikkerhed og tryghed.
Efter instituttets opfattelse vil en sådan redegørelse for lovforslagets
menneskeretlige konsekvenser være af væsentlig betydning både for
Folketingets behandling af det kommende lovforslag og for den
efterfølgende anvendelse af loven i praksis. Til støtte herfor kan
henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, jf.
vejledningens pkt. 2.8., som foreskriver, at når et lovforslag giver
anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til Danmarks
internationale forpligtelser, herunder internationale
menneskerettighedskonventioner, bør der redegøres herfor i
lovforslagets bemærkninger.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Sundhedsministeriet i bemærkningerne redegør for
lovforslagets forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
3.1. Behov for klar hjemmel til begrænsninger i
adgang til mobiltelefoner, litteratur mv.
Med lovudkastet foreslås det at indsætte en bestemmelse i
psykiatrilovens § 2 a, stk. 5, hvorefter sundhedsministeren får adgang til
at fastsætte nærmere regler om indholdet af husordenerne på de
psykiatriske afdelinger, herunder om en række nærmere opregnede
indgreb.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe et klart
hjemmelsgrundlag for begrænsninger fastsat i husordenerne på de
psykiatriske afdelinger (de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2).
For så vidt angår nr. 1-5 i den foreslåede bestemmelse, følger det af
bemærkningerne til lovudkastet, at der ikke er tale om tilvejebringelse
af særskilt hjemmel til at foretage de opregnede indgreb, idet hjemlen
til dette allerede følger eller vil følge af psykiatriloven (jf.
psykiatrilovens § 19 a samt de i lovudkastet foreslåede bestemmelser til
psykiatrilovens §§ 19 b og 19 c).
Omvendt forholder det sig med nr. 6-9 i den foreslåede bestemmelse.
Disse begrænsninger er ikke reguleret andet sted i psykiatriloven. De
pågældende begrænsninger omfatter afskæring eller begrænsning af
adgang til mobiltelefon, computer og lignende kommunikationsudstyr
12/14
(den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 6), begrænsning af handel, bytte og spil
mellem patienter (den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 7), begrænsning af
seksuelt samkvem mellem patienter (den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 8)
og begrænsning af patienters adgang til nærmere angivne bøger,
tidsskrifter og lignende (den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 9).
Instituttet bemærker, at afskæring eller begrænsning af adgang til
mobiltelefon, computer og lignende kommunikationsudstyr samt
afskæring eller begrænsning af seksuelt samkvem udgør indgreb i
retten til privatliv samt retten til korrespondance, som blandt andet er
beskyttet i EMRK artikel 8.
Afskæring eller begrænsning af adgang til bøger, tidsskrifter og lignende
udgør – som det også fremgår af bemærkningerne til lovudkastet – et
indgreb i den enkelte patients ret til informationsfrihed, som blandt
andet er beskyttet i EMRK artikel 10.
Det følger af såvel konventionens artikel 8, stk. 2, som artikel 10, stk. 2,
at et indgreb i de beskyttede rettigheder alene kan foretages, såfremt
indgrebet har hjemmel i national ret, forfølger et anerkendelsesværdigt
formål og er proportionalt.
Kravet om hjemmel i national ret indebærer blandt andet, at
retsgrundlaget skal have en sådan grad af præcision og klarhed, at
individet med rimelig sikkerhed kan forudse sin retstilling. Det følger af
praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at kravene til
klarhed stiger i takt med indgrebets intensitet.15
Instituttet bemærker, at begrænsninger i og – i særdeleshed –
afskæring af adgang til kommunikationsudstyr, seksuelt samkvem samt
til bøger, tidsskrifter mv. udgør betydelige indgreb i den enkeltes ret til
privatliv, ret til korrespondance og ret til at modtage information. Med
de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 5, nr. 6, nr. 8 og nr. 9 er der
således tale om, at Sundhedsministeren bemyndiges til at regulere
indgreb af forholdsvis høj intensitet som griber mærkbart ind i
individets grundlæggende rettigheder.
Sammenligner man med de opregnede indgreb i den foreslåede § 2 a,
stk. 5, nr. 1-5, som blandt andet omfatter åbning og kontrol af en
15 Se blandt andet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, The
Sunday Times mod Stor Britannien af 26. april 1979, sagsnr.: 6538/74),
præmis 48 og 49, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Maestri mod Italien af 17. februar 2004, sagsnr.: 39748/98, præmis 30.
13/14
patients post, anvendelse af udåndingsprøve eller urinprøve og
anvendelse af krops- og bagagescannere, synes der ikke åbenbart at
være tale om mere vidtgående indgreb end de i § 2 a, stk. 5, nr. 6, nr. 8
og nr. 9 nævnte. Som nævnt vil der være særskilt hjemmel i
psykiatriloven til at foretage førstnævnte indgreb, mens sidstnævnte
indgreb alene vil være nærmere reguleret i bekendtgørelsesform.
Endvidere kan der sammenlignes med, hvad der gælder for børne- og
ungeinstitutioner, der ligesom psykiatriske afdelinger rummer en særlig
sårbar gruppe. På sådanne institutioner kan det ligeledes af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn anses for nødvendigt at begrænse de
anbragte børn og unges adgang til ekstern kommunikation mv. Udover
en generel bestemmelse om husordener (voksenansvarslovens § 4),
indeholder voksenansvarsloven også en særskilt bestemmelse,
hvorefter lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling skal fastsætte regler i husordenen, der begrænser de anbragte
børns og unges adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk
kommunikation til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede
områder på institutionen og i bestemte tidsrum (voksenansvarslovens §
15 a). Hertil kommer en bestemmelse, der alene gælder for unge
anbragt i varetægtssurrogat, hvorefter der kan træffes afgørelse om, at
den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller
forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn (voksenansvarslovens § 19, stk. 3). Adgangen til at afskære eller
begrænse adgangen til kommunikationsudstyr er således mere præcist
reguleret i voksenansvarsloven end tilfældet er efter udkastet til
lovforslag.
På den baggrund og henset til de menneskeretlige krav til hjemlens
klarhed og forudsigelighed er det instituttets opfattelse, at der bør
indføres særskilt hjemmel i psykiatriloven til de nævnte indgreb i den
foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 6, nr. 8 og nr. 9.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Sundhedsministeriet som minimum indfører særskilt hjemmel i
psykiatriloven til afskæring eller begrænsning af psykiatriske
patienters adgang til mobiltelefon, computer og lignende
kommunikationsudstyr, muligheder for seksuelt samkvem samt
adgang til bøger, tidsskrifter mv.
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at afskæring af eller begrænsning
i en patients adgang til bøger, tidsskrifter mv. skal være begrundet i, at
denne adgang efter en lægelig vurdering væsentligt vil forringe
patientens tilstand (udkastets § 2 a, stk. 5, nr. 9).
14/14
Det er således forudsat, at der er tale om et indgreb, der først og
fremmest er begrundet i hensynet til den enkelte patients
sundhedsmæssige behandling og rehabilitering og samtidig betinget af,
at den enkeltes individuelle forhold gør indgrebet påkrævet for at
varetage dette hensyn.
Formålet med at have en skriftlig husorden på psykiatriske afdelinger er
først og fremmest at skabe trygge og gennemsigtige rammer samt
højne sikkerheden på den enkelte afdeling for både patienter og
personale (jf. herved den foreslåede nyaffattelse af psykiatrilovens § 2 a
og udkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2).
Efter instituttets opfattelse er det således ikke videre oplagt at regulere
sygehusmyndighedernes mulighed for at afskære eller begrænse den
enkelte patients adgang til litteratur, tidsskrifter mv. i husordenen på
de enkelte afdelinger. Herved er der blandt andet en risiko for, at det
kan fremstå uklart, hvad der er det primære formål med indgrebet – at
varetage hensynet til den enkelte patients sundhed og behandling eller
at varetage generelle ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Såfremt Sundhedsministeriet fastholder ønsket om at indføre hjemmel
til at afskære og begrænse enkelte patienters adgang til litteratur,
tidsskrifter mv., er det instituttets opfattelse, at der bør indføres
særskilt hjemmel til dette i psykiatriloven, men uden at det fremgår af
opregningen i den foreslåede § 2 a, stk. 5.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Sundhedsministeriet undlader at indføre adgang til begrænsning
af adgang til litteratur, tidsskrifter og lignende gennem
husordener på psykiatriske afdelinger.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2104597.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
LIGEBEHANDLINGSCHEF
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Att.: sum@sum.dk
C.c.: nff@sum.dk
Odense 28.09 2021
Høringssvar LAP: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v.
LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en
gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:
- Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP´s bekymring, at husordenen og
lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på
indlæggelsessteder.
- Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og
borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være
ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
- Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.
- Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.
- Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske
menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at
der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk
uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
- Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med
lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør
folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med
henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i
psykiatrien som helhed.
Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting,
der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er
underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.
Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt
de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der
opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.
På vegne af LAP´s Landsledelse
Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk
Formanden
DomusMedica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: cnr@dadl.dk
www.laeger.dk
Høringssvar
24. september 2021
Sagsnr: 2021 - 5672
Aktnr: 3887122
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
3929 3909
pf@psykiatrifonden.dk
CVR. 1917 4883
Bank. 3001
7950741613
29. september
2021
Høring vedr. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien mv. (Husordener på psykiatriske afdelinger,
sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, mv.)
Sundheds- og Ældreministeriet har den 31. august 2021 sendt udkast til
forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.
(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien,
særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, mv.)
Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar og har
følgende bemærkninger.
Husorden
Psykiatrifonden kan tilslutte sig det principielle formål at lovfastsætte
rammerne for husordenen. Husordenen fastsætter en række begrænsninger
for udfoldelsesmulighederne og adfærden under et ophold på afdelingen. Det
er, som det fremføres, en fordel for de indlagte patienter, at der er klare
rammer, og at de er kendte.
Alligevel vil vi gerne påpege, at der er ligefrem proportionalitet mellem
antal/omfang af regler/sanktioner og mulighederne for konflikt. Det vil
specielt være tilfældet, hvis reglerne er vanskeligt forklarlige/forståelige.
Dette fremføres ikke mindst i relation til, at det gentagne gange nævnes, at
der er fokus på at skabe tryghed på afdelingen, og i hvor høj grad det er
magtpåliggende for regeringen at reducere tvangen på de psykiatriske
afdelinger. Principielt kan regler give konflikter, som kan give konfrontationer,
som kan resultere i tvang.
Selvom afdelingen selv vurderer, hvad der er nødvendigt i den enkelte
husorden, så kan lovreglerne præge valget af muligheder.
Vedrørende opgaverne for fast vagt
Forslaget om at inddrage den faste vagt mere i vurderingen af situationen
omkring en bæltefikseret patient er rigtig godt. Det kan Psykiatrifonden
kraftigt anbefale.
Sundhedsministeriet
2
psykiatrifonden.dk
Det burde de psykiatriske afdelingen selv have foranstaltet, og det sker
formentlig også. Det har i hvert fald været bredt anerkendt, at den faste vagt
skal være et erfarent og veluddannet medlem af plejegruppen, som netop kan
sikre opsyn og overvågning af den patient, der må antages at være i en akut
dårlig tilstand.
Vi forstår i det foreslåede, at man lægger op til en ringere standard. Det
fremføres nemlig, at vagten oftest ikke er sundhedsuddannet. Psykiatrifonden
synes snarere at det er ovenstående standard, der skal fremføres.
Mistanke
Psykiatrifonden er betænkelig ved at indføre hjemmel til indgreb uden
mistanke på de almindelige retspsykiatriske afdelinger. I relation til det
tidligere anførte om konfliktoptrapning så vil indgreb, som ikke kan sagligt
begrundes overfor den enkelte patient, i særlig grad medvirke hertil.
Betænkeligheden vedrører ikke besøgende.
Personer anbragt i varetægtssurrogat.
Under hensyntagen til, at anbringelse i særlige afdelinger kun er en mulighed,
og at der er tale om kriminalitet og psykisk raske personer, har
Psykiatrifonden ikke betænkelighed ved de foreslåede restriktioner. Patienter
anbragt i varetægtssurrogat er dog til observation for, om de er i en
sindssygelig tilstand, så det må antages, at der er tale om patienter med
psykisk sygdom indtil det modsatte er bevist. Det forekommer
uhensigtsmæssigt.
Det skal samtidig bemærkes, at anvendelsen i teksten af
”varetægtssurrogater” som betegnelse for de pågældende personer kan
forekomme respektløst.
Tidsgrænser for lægeligt tilsyn
Den overordnede dagsorden er, at bæltefiksationer skal nedbringes. Særligt de
lange fiksationer er i et menneskeretsperspektiv uønsket. Denne type regler
imødekommer ikke denne overordnede dagsorden, men muliggør, at man kan
”dokumentere” sig ud af det.
Et andet forhold er, at affektreaktioner kan klinge af indenfor typisk 20
minutter. Fire timer og 10 timer fremstår derfor som tidsrum præget af
tilfældighed.
Bemyndigelsesbestemmelser
Psykiatrifonden er ikke i stand til at gennemskue, om nogle af disse forslag vil
have uheldige bivirkninger. Men at kompetencen til at tilbagekalde tilladelse
til udgang overføres til overlægen ved Sikringen forekommer hensigtsmæssig.
Med venlig hilsen,
Psykiatrifonden
Center for Sundhed
Enhed for Hospitalsplanlægning
Direkte 24783080
Mail marianne.bjoernoe.banke@regi
onh.dk
Journal-nr.: 21053883
Ref.: MBAN0060
Dato: 20. september 2021
Til: Sundheds- og Ældreministeriet
Høringssvar fra Region Hovedsta-
den vedrørende forslag til lov om
ændring af Psykiatriloven
Introduktion
Region Hovedstaden modtog 31. august 2021 høringen over lovforslag om
ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. fra Sundheds- og Æl-
dreministeriet.
Region Hovedstaden ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer til
Psykiatriloven særligt i forhold til det nye kapitel 5 b med særlige regler for
personer anbragt i varetægt.
Bemærkninger til lovudkastet
1. Generelle bemærkninger til § 2a, stk. 4 og 5 punkt 1-9.
Ministeriet beskriver i høringsudkastet punkt 2.1.2 (sundhedsministeriets over-
vejelser vedr. forslaget), at der er behov for et klart hjemmelsgrundlag for be-
grænsninger fastsat i husordener på de psykiatriske afdelinger, da det ikke er
tilstrækkeligt, at visse indgribende begrænsninger i husordenerne i dag fast-
sættes med hjemmel i nuværende § 2a og anstaltsbetragtninger.
Region Hovedstaden ser på den baggrund positivt på lovforslaget, som giver
mulighed for etableringen af et klart hjemmelsgrundlag med § 2a, stk. 4 og 5 i
forhold til de begrænsninger, som kan være nødvendige for at sikre et trygt
miljø på de psykiatriske afdelinger og understøtte patienterne behandling og
udfoldelsesmuligheder.
Side 2
Region Hovedstaden ser også på den baggrund frem til, at ministeriet snarest
efterfølgende anvender den hjemmel, som etableres i lovudkastet ved § 2a,
stk. 5 punkt 6-9. Først herved gives sygehusmyndigheden den beskrevne
nødvendige klare hjemmel til at etablere begrænsninger i henhold til husorde-
nerne punkt 6-9 i § 2a, stk. 5.
Region Hovedstaden opfordrer til, at det ved anvendelsen af hjemmel i § 2a,
stk. 5 punkt 6-9 tydeliggøres, hvem der har beslutningskompetence i forhold til
de enkelte begrænsninger, og hvorvidt begrænsningen kan besluttes uden pa-
tientens frivilligt afgivne samtykke.
2. Manglende hjemmel til skærmning af patienter uden samtykke
Region Hovedstaden undrer sig over, at der ikke etableres hjemmel i lovudka-
stets § 2a, stk. 5 til selvstændig mulighed for begrænsning af patienter ved så-
kaldt ”skærmning” til bestemte områder eller egen stue. Der forudsættes her
en skærmning i mindre grad end Psykiatrilovens § 18 d, hvor et eller flere per-
sonalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.
Ministeriets henviser i overvejelserne i forhold til § 2a, stk. 5 punkt nr. 6-9 jf.
punkt 2.1.2 i lovudkastet til Ombudsmandens henvendelser i 2019 og 2020 til
ministeriet. Det fremgår i punkt 2.1.2, at ministeriet blev gjort opmærksom på
den manglende hjemmel til begrænsninger i patienternes frihed i forhold til §
2a nr. 1-9 på grund af henvendelserne fra Ombudsmanden.
Region Hovedstaden vil gerne understrege, at Ombudsmanden ved sine hen-
vendelser til ministeriet i 2019 og 2020 også beskrev behovet for klar hjemmel
til skærmning af patienter. Skærmning til et bestemt område eller stue kan på
nuværende tidspunkt kun gennemføres med et klart, tydeligt og frivilligt
samtykke fra patienten. Der henvises til Ombudsmandens udtalelse af den 25.
juni 2020 (FOB 2020-25) ”informeret samtykke. Skærmning til stue på de psy-
kiatriske afdelinger”.
Ombudsmanden har videre ved tilsynsbesøg 2021 i psykiatrien ”anvendelse af
skærmning som ulovbestemt indgreb” som særlig fokusområde.
Ombudsmanden har haft og har stadig et særligt fokus på skærmning i psykia-
trien. Der opfordres til, at overvejelserne herom også vil indgå i indeværende
lovudkast til § 2a, således der skabes den nødvendige klare hjemmel med
mulighed for skærmning af patienter til bestemt område eller stue med over-
holdelse af mindste middel princippet jf. Psykiatrilovens § 4.
Et konkret eksempel på, hvor en sådan hjemmel er aktuel, er i forhold til pa-
tienter i svær manisk tilstand og lignende, hvor ophold i fælles-miljøer er til
gene for andre patienter eller er med til at vedligeholde eller forværre patien-
tens sygdom. Hvis patienten ikke vil samtykke til skærmning eller til ophold an-
Side 3
det sted, vil dette ikke kunne besluttes indenfor de nuværende rammer i lov-
givningen ifølge Ombudsmanden jf. Ombudsmandens beretning FOB 2020-
25.
Det er Region Hovedstadens vurdering, at der er et modsætningsforhold mel-
lem kravene om samtykke til skærmning og kravet om overholdelse af mindste
middel princippet i de akutte situationer forud for beslutning om tvangsindgreb.
Der kræves således for opfyldelse af mindste middel princippet for et lovligt
tvangsindgreb, at patienten er forsøgt skærmet jf. Psykiatriske Patientklage-
nævn årsberetning 2013 og frem og Det Psykiatriske Ankenævns årsberetning
2019.
Såfremt trygheden skal sikres på de psykiatriske afdelinger, som beskrevet i
ministeriets overvejelser punkt 2.1.2 til lovudkastet, er det derfor nødvendigt,
at der også skabes klar hjemmel til muligheden for beslutning om skærmning
af patienter i lighed med lovudkastets foreslåede § 2a, stk. 5 nr. 1-9.
3. Manglende hjemmel eller tydeliggørelse af mulighed for begrænsning
af patienters adgang til sociale medier og internettet.
Region Hovedstaden opfordrer til yderligere vejledning i forhold til betingel-
serne for anvendelsen af § 2a, stk. 5 punkt 6 og 9 eller udmøntning af klar
hjemmel til at begrænse patienters adgang til at opsøge sociale medier og in-
formation på internettet.
Der er således et behov for vejledning om, hvorvidt § 2a, stk. 5 punkt 6 og 9
giver en mulig hjemmel til at begrænse patienters adgang til internettet og
særligt i forhold til sociale medier på internettet.
Det er Region Hovedstadens opfordring, at det tydeligt skal fremgå af lovtek-
sten, at en begrænsning af patientens informationsfrihed og adgang til sociale
medier kan træffes ud fra sundhedsfaglige hensyn til patienters interesser og
sundhed i lighed med vurderingen for eventuel begrænsning af litteratur og
tidsskrifter jf. lovudkastets punkt 2.1.3.2.4.
Der er et sådan behov på de psykiatriske afdelinger for særligt unge patienter,
da der via sociale medier og internet for eksempel kan findes forslag til meto-
der både til selvskade og selvmord, som det kan være svært ikke at være på-
virket af, når man er indlagt og i en sårbar og måske psykotisk tilstand.
Der henvises også til DR programmer om ”Døde pigers dagbog” og ”Tæt på
selvskade”, som viser den problemstilling, som psykiatriske afdelinger har i
forhold til de unge patienters anvendelser af sociale medier og grupper.
Det er afsluttende Region Hovedstadens vurdering, at § 2a, stk. 5 punkt 9 ikke
vil finde reel praktisk anvendelse i Psykiatrien, som den er udmøntet og be-
Side 4
skrevet i overvejelserne bag jf. punkt 2.1.3.2.4. Dette følger af, at patienternes
tilgang til litteratur og lignende, som væsentligt vil kunne forringe patientens
aktuelle tilstand, findes i størst grad via adgang til internettet og derimod ikke
via fysisk litteratur og tidsskrifter.
Der er derfor behov for muligheden til at kunne begrænse patienters adgang til
sociale medier og internettet ud fra en sundhedsfaglig vurdering enten via §
2a, stk. 5 nr. 6 eller 9 eller som et selvstændigt punkt.
Psykiatrien i
Region Midtjylland
Psykiatristaben
Ledelsessekretariatet
Tingvej 15a
Postboks 36
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
Psykiatri@rm.dk
www.psykiatrien.rm.dk
Region Midtjyllands høringssvar til forslag til lov om ændring
af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Region Midtjylland skal indledningsvis anerkende regeringens
prioritering af det psykiatriske område, herunder regeringens fokus
på sikkerheden for både patienter, besøgende og personale på de
psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger.
Region Midtjylland ønsker ligeledes at anerkende det involverende
forarbejde, der bl.a. ligger til grund for dette lovforslag, hvor
ministeriet ad flere omgange har indhentet bidrag ved regionerne via
Danske Regioner. Dette understøttes i øvrigt af, at lovforslagets
bestemmelser om husordener, ifølge Sundhedsministeriet, bør
udformes som en kodificering af den allerede gældende praksis på de
psykiatriske afdelinger.
Vi skal dog samtidig også bemærke, at det har været en udfordrende
periode for de psykiatriske afdelinger, hvor husordener først skulle
ændres i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands og
Sundhedsministeriets udmeldinger om den tvivlsomme lovhjemmel
for en række indgreb, for nu, hvis lovforslaget vedtages, at indføre en
lang række af tiltagene i deres husordener igen i det nye år.
Med disse indledende bemærkninger kan Region Midtjylland oplyse,
at lovforslaget helt overordnet bifaldes.
Nedenfor følger specifikke bemærkninger til enkelte dele af
lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget
1. Husordener på psykiatriske afdelinger
Generelt
Dato 22-09-2021
1-10-74-73-21
Side 1
Sundhedsministeriet
(fremsendt pr. mail til sum@sum.dk med kopi til nff@sum.dk)
Side 2
Med den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2, får sundhedsministeren mulighed for at fastsætte nærmere
regler om indholdet af husordenerne, herunder bl.a. i forbindelse
åbning og kontrol af en patients post, anvendelse af udåndingsprøve
eller urinprøve, undersøgelse af en patients stue og ejendele,
kropsvisitation af en patient, anvendelse af kropsscannere og
bagagescannere, afskæring eller begrænsning af adgang til
mobiltelefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr,
begrænsning af handel, bytte og spil mellem de psykiatriske
patienter, seksuelt samkvem mellem patienter på afdelingen, og
patienters adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og
lignende, idet begrænsningen skal være begrundet i, at patienternes
adgang efter en lægelig vurdering væsentlig vil forringe patienternes
tilstand.
Ved den efterfølgende gennemgang i lovforslaget af de forskellige
former for begrænsninger jf. § 2a, stk. 5, nr. 1-9 er det beskrevet,
hvordan reglerne forventes at blive udmøntet. Af disse forventede
bestemmelser synes der at være et større fokus på problematikker og
eksempler, der kan knyttes til de voksenpsykiatriske afdelinger og
knap så mange, der er rettet mod de problematikker, der er knyttet
til børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.
Region Midtjylland skal på den baggrund foreslå, at der, ved den
kommende udmøntning af bestemmelsen, i videre omfang tillige
tages sigte på de problematikker, der særligt er knyttet til
mindreårige patienter, herunder eksempelvis:
Et behandlingsmæssigt hensyn ved begrænsning i brugen af
mobiltelefoner og computere, da dette er en forudsætning for
at kunne gennemføre udredning og behandling af et indlagt
barn, da barnet skal indgå i aktiviteter sammen med personale
og andre børn, for at formålet med indlæggelsen kan nås.
Nogle børn kan have vanskeligt ved at indgå i samarbejde om
dette.
Uhensigtsmæssig adfærd på nettet, herunder sociale medier,
eksempelvis virtuelle "venner" der støtter/opfordrer til
selvskade, hvor en begrænsning også vil være ud fra et
behandlingsmæssigt hensyn.
Ad. Begrænsning i adgang til mobiltelefoner, computer og lignende (§
2 a, stk. 5, nr. 6)
Region Midtjylland kan bifalde forslaget om muligheden for at
fastsætte begrænsninger i adgangen til mobiltelefoner, computer og
lignende.
Side 3
Det skal dog hertil tilføjes, at adgangen til at foretage begrænsninger
i patientens adgang til uønsket kontakt til pårørende synes meget
vid, da pårørende har andre muligheder for at kunne begrænse
kontakten fra patienten, herunder f.eks. at lade være med at tage
telefonen.
Uønskede billeder
I forhold til beskrivelsen om, at mobiltelefon kan anvendes til at tage
"uønskede billeder", skal Region Midtjylland foreslå, at det nærmere
defineres, hvad "uønskede billeder" præcist dækker over, herunder
hvordan definitionen hænger sammen med straffelovens § 264a om
optagelserne på "ikke frit-tilgængeligt område".
Ad. Begrænsning af adgang til handel, bytte og spil (§ 2 a, stk. 5, nr.
7)
Regionen kan bifalde forslaget om adgangen til begrænsning af
adgangen til handel, bytte og spil.
Region Midtjylland skal dog opfordre til, at det i bekendtgørelsen
nærmere beskrives, hvilke handlemuligheder personalet har, såfremt
patienterne har indgået aftaler m.v. Kan personalet fx forestå, at
handlen går tilbage?
Ad. Begrænsning af seksuelt samkvem mellem patienter (§ 2 a, stk.
5, nr. 8)
Region Midtjylland kan bifalde forslaget om begrænsning af seksuelt
samkvem mellem patienter.
Der bør dog være en opmærksomhed på, at der som udgangspunkt
ikke alene bør sker indskrænkning af patientens rettigheder for at
undgå krænkelse af personalets blufærdighed.
Frit sygehusvalg ved flytning til anden afdeling
Af forslaget fremgår, at en konsekvens af manglende overholdelse af
forbuddet mod seksuelt samkvem mellem patienter kan være, at
patienterne placeres på separate afdelinger. Det er uklart om
ministeriet har overvejet, hvordan det frie sygehusvalg vil få
indflydelse på en sådan adskillelse på afdelingsniveau frem for blot
afsnitsniveau.
Anmeldelsespligt?
Af afsnittets sidste bemærkning fremgår følgende:
"Det bemærkes endvidere, at det forudsættes, at personalet i tilfælde
af eventuelle strafbare forhold retter henvendelse til politiet."
Side 4
Det er uklart, om der med denne bemærkning foreslås en egentlig
anmeldelsespligt for strafbare forhold begået på en psykiatrisk
afdeling.
Ad. Begrænsning af litteratur m.v. (§ 2 a, stk. 5, nr. 9)
De psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland har ikke oplevet
udfordringer vedr. litteratur, men det skal alligevel bemærkes, at det
synes at kunne være en forudsætning for at kunne begrænse
adgangen til litteratur, at der tilsvarende sker en begrænsning i
adgangen til internettet, da det meste litteratur mv. kan tilgås på
nettet.
2. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
På de psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland er det ofte
fagpersonale, der sidder fast vagt.
Regionen vurderer ikke, at lægmands objektive beskrivelse af en
bæltefikseret patient kan tjene som et værktøj til at vurdere
patientens tilstand i forbindelse med den lægelige (re)vurdering af
foranstaltningens opretholdelse.
Lægen bør i stedet medtage de notater i sin vurdering, der er lavet af
fagpersonale i det tidsrum, der er gået siden sidste vurdering.
I øvrigt skal det bemærkes, at der for bæltefikseringer, der
udstrækker sig over 24 timer, tillige vil blive foretaget en vurdering af
ekstern speciallæge, hvorfor bl.a. patientens retssikkerhed også af
denne vej sikres.
3. Anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse
med mistanke om medikamenter på den psykiatriske afdeling
Region Midtjylland kan bifalde forslaget.
4. Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den
psykiatriske afdeling
Region Midtjylland kan overordnet bifalde forslaget.
Det skal dog foreslås, at det ikke alene er lægen, der kan træffe
beslutning om brug af krops- og bagagescannere, men personalet på
afdelingen.
Regionen ser i øvrigt gerne, at bestemmelsen udvides til, at
personalet også har mulighed for at visitere den besøgende samt
Side 5
undersøge den besøgendes ejendele fremfor alene at kunne scanne
tasken, da der er risiko for, at fx narkotika ikke vil blive fundet ved
udelukkende at scanne tasken.
Særligt vedr. dokumentation
En beslutning om anvendelse af krops- eller bagagescannere kan
træffes af overlægen, såfremt der er mistanke om, at der
uretmæssigt søges medbragt medikamenter, rusmidler eller farlige
genstande.
I forhold til dokumentationen heraf, vil en beslutning om
undersøgelse (scanning) af patientens tasker blive tilført patientens
journal. Det er dog uklart, hvordan afdelingens personale skal
dokumentere en beslutning om undersøgelse (scanning) af en
besøgendes taske.
I samme ombæring ønsker regionen at gøre opmærksom på en
lignende problemstilling vedr. anvendelse af narkohunde efter § 19 a,
stk. 6. Såfremt der er mistanke om, at der fx er rusmidler på
afdelingens udearealer, kan man forestille sig, at det ikke altid er
muligt at identificere om mistanken er rettet mod den ene eller anden
patient på afdelingen. Det er i disse situationer uklart, hvordan en
beslutning efter § 19 a, stk. 6 skal dokumenteres.
Region Midtjylland ser gerne, at begge ovenstående forhold vedr.
dokumentation afklares.
5. Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien
Region Midtjylland skal henlede opmærksomheden på, at der også på
almindelige psykiatriske afdelinger kan være retspsykiatriske
patienter, hvorfor regionen skal foreslå, at bestemmelsen i stedet
knyttes til typen af patient frem for typen af afdeling – dvs. at der
ikke bør gælde et krav om mistanke efter stk. 1 ved brug af krops-
og bagagescannere, såfremt der er tale om en foranstaltning over for
en retspsykiatrisk patient.
6. Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
Region Midtjylland kan bifalde forslaget.
Vi skal dog henlede opmærksomheden på, at sikkerheden kan være
udfordret på samme vis ved patienter med dom, hvorfor regionen
skal foreslå, at tilsvarende foranstaltninger generelt kan iværksættes
over for retspsykiatriske patienter.
7. Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med
spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering
Side 6
Region Midtjylland finder det positivt, at rammen for de lægelige
tilsyn tydeliggøres i loven.
8. Delegation af afgørelseskompetence i
farlighedsdekretssager og mulighed for tilbagekaldelse af
afgørelse om tilladelse til udgang m.v.
Region Midtjylland har ingen bemærkninger hertil.
9. Øvrige bemærkninger
Mulighed for arealbegrænsning af patienten (skærmning til stue)
De psykiatriske afdelinger i regionen efterspørger hjemmel til at
kunne foretage arealbegrænsning af en patient (skærmning til stue) i
perioder, hvor patienten er i en tilstand, hvor pågældende er for farlig
eller syg til at være i fællesmiljøet med de andre patienter eller i
øvrigt blamerer sig i fællesskabet.
Det opleves bl.a., at patienter, i deres psykoser, insisterer på deres
ret til bl.a. at slå medpatienter og personale. Såfremt disse patienter
ikke må skærmes til deres stuer indtil den medicinske behandling har
dæmpet deres symptomer og aggression, vil de øvrige patienter blive
tvunget til at skulle skærme sig selv til deres stuer, ligesom risikoen
for vold vil stige på afdelingerne.
I øvrigt viser undersøgelser, at skærmning er en effektfuld og mindre
indgribende metode til at undgå tvangsforanstaltninger - i yderste
konsekvens tvangsfikseringer.
Dokumentation af beslutninger efter psykiatrilovens § 19 a
Efter lovens § 19a kan overlægen uden retskendelse beslutte
følgende, såfremt der er mistanke om medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande:
1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres
2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller
3) at der skal foretages kropsvisitation af en patient
På en retspsykiatrisk afdeling er placeret ganske farlige patienter, der
er dømt for blandt andet drab eller voldtægt og farligheden hos
denne patientgruppe vil være konstant i en lang periode.
Havde patienterne ikke været dømt til anbringelse grundet deres
sindssygdom, havde de været fængslet, hvor
straffuldbyrdelsesloven netop giver mulighed for at lave generelle
Side 7
regler om visitation. Under afsoning vil man således kun
skulle beslutte én gang om den indsatte fremover får kontrolleret
deres pakkepost inden udlevering, ligesom der kun skal træffes
beslutning én gang, om det er nødvendigt at den indsatte fremover
skal visiteres efter udgang.
I retspsykiatrien kan patienter f.eks. bestille en kniv over internettet
med direkte levering på retspsykiatrisk afdeling uden pakken
nødvendigvis bliver kontrolleret, da dette vil forudsætte en eksplicit
stillingtagen fra overlægen med henblik på beslutning efter § 19 a på
baggrund af mistanke.
Da patienterne får tilsendt mange pakker, nogle gange flere gange
om dagen, er det en ressourcekrævende opgave, såfremt
overlægen hver gang skal træffe beslutning om at patientens post må
åbnes og kontrolleres, samt foretage den nødvendige dokumentation
på baggrund heraf. Den samme problemstilling gør sig i øvrigt
gældende i forhold til visitation af retspsykiatriske patienter efter
udgang.
Personalet på de psykiatriske afdelinger, herunder i særdeleshed på
de retspsykiatriske afdelinger, er eksperter ud i at risikovurdere
patienter og vide, hvilke patienter, der vil kunne forsøge indsmugling
af ulovlige stoffer eller våben - men de kan ikke nødvendigvis
udvælge præcis den pakkepost, der på den præcise dag indeholder
våben eller ulovlige stoffer.
Region Midtjylland skal på den baggrund foreslå, at der indføres
hjemmel til, at overlægen kan træffe beslutning om, at en patient i
en tidsmæssig periode skal have deres post åbnet og kontrolleret, og
at en patient i en tidsmæssig periode kan kropsvisiteres efter hver
udgang.
Psykiatrien i
Region Midtjylland
Psykiatristaben
Ledelsessekretariatet
Tingvej 15a
Postboks 36
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
Psykiatri@rm.dk
www.psykiatrien.rm.dk
Supplerende høringssvar fra Region Midtjylland til forslag til
lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Region Midtjylland fremsendte den 22. september 2021 høringssvar
til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien.
Et aktuelt besøg af Folketingets Ombudsmand har dog gjort regionen
opmærksom på forskellige problemstillinger, der med fordel kan
rejses i forbindelse med den igangværende høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien.
På den baggrund fremsender Region Midtjylland hermed supplerende
bemærkninger til det tidligere afgivne høringssvar af 22. september
2021.
Supplerende forslag til indhold i husordener
Neden for følger Region Midtjyllands supplerende forslag til, hvad der
skal kunne hjemles i en husorden.
Begrænsning af særlige samtaleemner mellem patienter om fx
stoffer, kriminalitet eller selvskade
En tidligere foranstaltet undersøgelse på en af regionens psykiatriske
afdelinger om patienternes oplevelse af tryghed, viser, at patienterne
bliver mere utrygge, når der, mellem patienterne, bliver talt om
stoffer, kriminalitet og selvskade, og særligt når personalet ikke er til
stede.
Både hvad angår snak om stoffer og kriminalitet samt snak om
selvskade, er der risiko for, at miljøet på afdelingen bliver råt og
Dato 29-09-2021
1-10-74-73-21
Side 1
Sundhedsministeriet
(fremsendt pr. mail til sum@sum.dk med kopi til nff@sum.dk)
Side 2
utrygt, hvis personalet ikke har mulighed for at sætte klare rammer
for, hvad der ikke er acceptabelt at snakke om. Ved patienters snak
om selvskade er der i øvrigt risiko for, at patienterne inspirerer
hinanden ved at dele tanker, metoder og lign.
For at skabe en tryg ramme for patienterne, der samtidig
understøtter optimale behandlingsvilkår, skal Region Midtjylland
foreslå, at der indføres hjemmel til, at der i en husorden kan
fastsættes begrænsning eller forbud mod uhensigtsmæssige
samtaleemner på afdelingen.
Begrænsning af besøgendes adgang til at medbringe tasker m.v.
samt afvisning af besøgende
Supplerende til vores tidligere fremsendte høringssvar, hvor vi
beskrev, at der, ud over bagagescannere, ønskedes hjemmel til at
kunne visitere besøgende på afdelingen, skal Region Midtjylland
foreslå, at der tillige skabes hjemmel til, at personalet – som et
mindre indgribende tiltag – kan kræve, at besøgende afleverer
tasker, overtøj m.v. til personalet. Personalet vil tage dette i
forsvarlig forvaring så længe besøget pågår. Dette for at sikre, at der
ikke smugles medikamenter, rusmidler eller andre farlige genstande
ind på afdelingen.
Region Midtjylland ønsker desuden, at der indføres hjemmel til, at
besøgende – i ekstraordinære situationer – kan afvises, såfremt det
konkret vurderes, at deres besøg kan have en negativ effekt på
patientens behandling. Det kunne f.eks. være besøg af personer med
misbrug eller personer med færden i rockerkredse, hvor personalet
har et ansvar for, at en sårbar patient ikke udnyttes.
Begrænsning af besøg på medpatienters stuer
Patienter kan opleve det utrygt, at andre medpatienter opsøger dem
på deres stue eller ikke ønsker at forlade stuen igen. Dette både i
relation til de forslåede begrænsninger om handel, bytte og lån samt
seksuelt samkvem, som regionen ved tidligere fremsendt høringssvar
har bifaldt, men i øvrigt også generelt i dagligdagen, hvor
patientstuen skal fungere som 'helle' for patienten, når der ønskes
hvile, skærmning for stimuli eller lign.
Region Midtjylland skal på den baggrund foreslå, at der skabes
hjemmel til, at der i en husorden kan ske begrænsning af besøg på
medpatienters stuer.
Øvrige forslag til ændring af psykiatriloven
Side 3
Efter psykiatrilovens § 19 a kan overlægen beslutte, at
medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet
ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6, tages i forvaring. Overlægen skal
overlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og
farlige genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning,
herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om
våben m.v.
Det er uklart, hvordan personalet på de psykiatriske afdelinger skal
forholde sig til at inddrage genstande, som findes ved en visitation,
der er udført med patientens informerede samtykke. Ovenstående
formulering om overlægens kompetence til at træffe beslutning om at
fundne genstande skal tages i forvaring, tager alene sigte på de fund,
der sker ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6 og dermed ikke ved frivillige
visitationer.
Det er ligeledes uklart, hvordan personalet på de psykiatriske
afdelinger skal forholde sig til udlevering af opbevarede genstande
ved udskrivning, såfremt personalet vurderer, at disse genstande –
om end de ikke besiddes i strid med almindelig lovgivning – ikke bør
udleveres til patienten. Det kunne eksempelvis dreje sig om
afløbsrens, batterier, hobbyknive eller lign., hvor en udlevering ikke
skønnes at være forsvarlig grundet patientens formodede anvendelse
af genstandene efterfølgende.
Region Midtjylland skal foreslå, at der indføres hjemmel til, at
overlægen kan beslutte, at også genstande, der findes ved en
visitation udført med patientens samtykke, kan tages i forvaring.
Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til, at overlægen kan
beslutte, at ikke-ulovlige genstande, der vurderes at være til skade
for patienten, ikke udleveres ved udskrivning.
Psykiatriledelsens stab
22. september 2021
Side 1 af 6
Region Nordjyllands bemærkninger til høring over udkast til lov om
ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, sær-
lige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)
Det foreliggende lovforslag i høring skal tilgodese sikkerheden på psykiatriske afdelinger og højne
den generelle retssikkerhed for psykiatriske patienter.
Psykiatrien i Region Nordjylland ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer til psykiatriloven.
Vi har nedenfor skrevet bemærkninger og forslag til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, og det
skal her fremhæves, at psykiatrilovens bestemmelser ikke må fortolkes som udtømmende, begrundet
i et behov for at kunne beslutte mindre indgribende foranstaltninger af individuelle behandlingsmæs-
sige hensyn.
Desuden skal vi fremhæve, at de sikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for at fjerne mistan-
kekravet ved undersøgelser i retspsykiatrien, på tilsvarende vis gør sig gældende på intensive afde-
linger i almenpsykiatrien.
Derudover har vi i særskilt afsnit skrevet supplerende forslag til relevante lovændringer, som ikke er
medtaget i høringsudkastet, og hvor vi særligt vil bede om, at ministeriet ser på vores forslag om, at
der i psykiatriloven optages regler for særligt farlige patienter.
1. Bemærkninger til fremsendt høringsudkast
§ 2 a om husordener - generelle bemærkninger:
Region Nordjylland finder det positivt, at lovforslaget søger afklaring af de tvivlsspørgsmål, der har
været rejst i forhold til hjemmelsgrundlaget for begrænsninger og indgreb, der iværksættes overfor
indlagte psykiatriske patienter med det formål at skabe tryghed og sikkerhed på afdelingerne eller af
hensyn til den enkelte patients behandling.
Anstaltsforhold eller behandlingshensyn
Den foreslåede § 2 a, stk. 5, om regler for indhold i husordener, indeholder imidlertid en svært gen-
nemskuelig sammenblanding af hensynet bag iværksættelse af begrænsninger/indgreb. Vi vil anbe-
fale, at bestemmelsen tydeligt skelner mellem de to formål:
- begrænsninger, der er nødvendige, fordi mange patienter er samlet på afdelingen, og det der-
for er nødvendigt at vise hensyn til hinanden. Altså overordnede generelle regler, der er nød-
vendige for at drive afdelingen = anstaltsforholdet
- begrænsninger, der iværksættes overfor den enkelt patient og begrundet i en aktuel og kon-
kret vurdering af patienten = led i den konkret patients behandling og behandlingsplan
Beslutningskompetence i forhold til begrænsninger fastsat i husorden
HØRINGSSVAR
Side 2 af 6
Det bør fremgå, hvem der har beslutningskompetence i forhold til de enkelte begrænsninger – det er
ikke tydeligt i det fremsendte udkast. Her tænkes særligt på § 2 a, stk. 5, nr. 6-9.
Vil der eksempelvis være forskel på beslutningskompetence for begrænsning af adgang til mobiltele-
fon, afhængigt af, om det er begrundet i hensynet til de øvrige patienter eller begrundet i behandlings-
mæssige hensyn?
Ikke udtømmende oplistning af foranstaltninger
De i psykiatriloven hjemlede tvangsindgreb er hidtil ikke anset for udtømmende, hvorfor der kan være
ret og pligt til at anvende andre, mindre vidtgående indgreb (det mindre i det mere-betragtning – jf.
den kommenterede psykiatrilov side 34ff.). Mindstemiddelprincippet medfører en forpligtelse til at an-
vende mindre indgribende foranstaltninger, hvor det er muligt.
Det er vigtigt at fastholde disse principper. En udtømmende opremsning af begrænsninger er ikke
mulig; det vil være meget uhensigtsmæssigt for patientbehandlingen.
Vi er bekymrede for, at man med udkastet lægger op til, at der kun kan besluttes begrænsninger, som
er positivt og direkte nævnt i lov eller bekendtgørelse.
Almindelige adfærdsregler på offentlige steder vil i almindelighed være naturlige og helt selvfølgelige
for borgere, som derfor efterlever sådanne adfærdsregler. For den psykotiske patient kan forståelsen
for almindelig omgang og adfærd midlertidigt være kompromitteret, og det kan være nødvendigt, at
sundhedspersonale iværksætter behandlingsmæssige tiltag. Herunder også tiltag, der udgør en be-
grænsning i patientens ret til fri udfoldelse, men som er mindre indgribende end de tvangsindgreb,
der er opremset i psykiatriloven.
Samme hensyn ligger til grund for princippet om negotiorum gestio.
Der bør (gerne i lov, men ellers i bemærkninger) være en klar tilkendegivelse af, at der af hensyn til
patientens behandlingsbehov er ret og pligt til behandlingsmæssige indsatser, der kan begrænse pa-
tienten i sit frie valg, i de situationer, hvor patienten på grund af sin tilstand under indlæggelsen ikke
er i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed, sundhed og øvrige interesser.
Et eksempel herpå er den foreslåede mulighed for at afskære eller begrænse adgangen til mobiltele-
fon, computer eller lignende, § 2 a, stk. 5, nr. 6.
Som et eksempel, der ikke er nævnt i det fremsendte udkast, kan der som et behandlingsmæssigt til-
tag være behov for i en periode at begrænse eller afskære patienters besøg og/eller kontakt med
medpatienter. En sådan begrænsning kan komme på tale som et behandlingsmæssigt tiltag for en
patient, der i en periode ikke kan tåle stimuli, men hvor patienten på grund af sin sygdom ikke selv ser
behovet, eller hvor patienten kompromitterer sig selv.
Ifølge Folketingets Ombudsmand vil en sådan begrænsning forudsætte den habile patients informe-
rede samtykke.
Region Nordjylland skal opfordre til, at der med lovændringen kommer en klar tilkendegivelse af, at et
sådant tiltag med et behandlingsmæssigt formål kan anvendes.
Når patienter ikke er habile til at give et informeret samtykke
Det vil være ønskeligt, om man i bemærkningerne til loven kan beskrive muligheden for at be-
slutte/iværksætte begrænsninger overfor patienter, der ikke er habile til at give et informeret sam-
tykke. Dette vil i særdeleshed være nødvendigt, hvis hensigten med lovændringen skulle være at kun
positivt opregnede begrænsninger kan foretages uden patientens informerede samtykke.
Krav til påklædning og mulige konsekvenser
Region Nordjylland har i forbindelse med Ombudsmandens tilsynsbesøg erfaret, at det er Ombuds-
mandens vurdering, at sygehuset ikke kan begrænse en patients færden til ophold på egen stue i til-
fælde, hvor patienten ikke vil følge husordensregler om at være påklædt på fællesarealer.
Det er i vores forståelse et helt rimeligt krav, at patienter skal være påklædt ved ophold i fællesarealer
– det tilsiger både hensynet til andre patienter og personale (risiko for blufærdighedskrænkelse, ad.
Straffelovsbestemmelse herom) og ikke mindst hensynet til den patient, der pga. sin sygdom risikerer
at blamere sig på fællesarealer, og som senere kan være meget ked af dette.
Side 3 af 6
Vi vil derfor opfordre til, at det fremgår klart af lov, bekendtgørelse eller bemærkninger, at der kan
fastsættes sådanne begrænsninger for patienter på psykiatriske afdelinger, og at patienter kan bedes
tage ophold på egen stue, hvis reglen ikke overholdes.
Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis det alternativt vil kunne blive nødvendigt at udskrive en
patient, eller anvende mere indgribende foranstaltninger end begrænsning af patientens færden på
afdelingen.
Husordener – konkrete bemærkninger
Ved fastsættelse af regler om telefon mv., jf. den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 6, bør fremgå klart, at
adgang til telefon mv. ikke er en rettighed, som patienter har 24-7.
§ 16, stk. 2 - den faste vagts udarbejdelse af en objektiv beskrivelse af den tvangsfikserede patients
aktuelle tilstand
Vi skal opfordre til, at indholdet af ”lægmands-beskrivelsen” præciseres.
§ 19 a - brug af bagagescannere ved mistanke og rutinemæssige undersøgelser i retspsykiatrien
Vi finder det relevant, at der foruden kropsscannere også kan anvendes bagagescannere til undersø-
gelse af patienter eller besøgende.
Det er desuden positivt, at der på retspsykiatriske afdelinger gives mulighed for rutinemæssig under-
søgelse af patienter og besøgende ved anvendelse af kropsscannere og bagagescannere.
Vi mener dog, at den foreslåede adgang til rutinemæssig undersøgelse bør udvides til også at gælde
intensive (lukkede) afdelinger, da der i praksis ikke nødvendigvis er forskel på patienter, der er i risiko
for eller har udvist farlighed, men ikke er dømte, og patienter, der allerede er dømte.
Hensynet i udkastet til lovforslag er at øge sikkerheden i retspsykiatrien, og der bør gælde et tilsva-
rende hensyn til sikkerheden på intensive afdelinger.
I Region Nordjylland er mange retslige patienter indlagt i almenpsykiatrien på intensive afdelinger, og
problemer med indførsel af misbrugsstoffer er almindeligt forekommende på de intensive afdelinger,
hvilket ofte udgør et stort problem i patientbehandlingen.
Med muligheden for rutinemæssig undersøgelse vil alle patienter kunne beskyttes, og svage patienter
vil kunne skærmes mod udnyttelse af stærkere patienter (hvor de fx bruges til at indsmugle stoffer
o.a.).
§ 19 a, stk. 7 – inddragelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr
I udkastet er foreslået tilføjet i § 19 a, stk. 7, at mobiltelefoner og lignende udstyr, der bliver fundet
ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6 (undersøgelse på baggrund af mistanke om at der er medikamenter,
rusmidler eller farlige genstande) kan tages i forvaring.
Det fremgår ikke, hvilke betingelser, der er for at fx telefon kan tages i forvaring efter denne bestem-
melse. Er det fx en betingelse, at telefonen har været anvendt til at fremskaffe stoffer eller farlige gen-
stande? Det bør tydeliggøres.
Desuden er det ønskeligt, at forskellen mellem inddragelse af telefon efter § 2 a og § 19 a beskrives i
bemærkningerne til lovændringen. Begrænsning eller afskæring (og dermed inddragelse) efter § 2 a
kan begrundes i behandlingsmæssige hensyn eller af hensyn til medpatienter – der synes umiddel-
bart at være et overlap mellem § 2 a og § 19 a.
I samme forbindelse kan bemærkes, at der er en stigende problematik med patienter, der anvender
mobiltelefon til at filme eller lydoptage medpatienter og personale, med evt. efterfølgende udbredelse
på diverse sociale medier. Vi vil opfordre til, at det ved aktuelle lovændring ligeledes adresserer
denne problematik.
Side 4 af 6
2. Forslag til øvrige relevante ændringer i psykiatriloven
Foruden de foreslåede relevante ændringer i psykiatriloven, skal vi fra Psykiatrien i Region Nordjyl-
land desuden pege på følgende punkter for relevante og ønskelige ændringer i loven:
1. Habilitetsbegrebet i psykiatriloven og hjemmel til at begrænse den midlertidigt inhabile patients
aktiviteter og færden i afdelingen begrundet i behandlingsmæssigt behov
2. At der i psykiatriloven optages regler for en mindre gruppe af særligt farlige patienter, herunder
patienter, der afventer plads på Sikringen og andre længerevarende farlige patienter. Overfor
denne målgruppe bør fastsættes regler, som giver mulighed for at anvende rutinemæssig kontrol
og sikkerhedsmæssige foranstaltninger samt anvende særlige tvangsmæssige tiltag, fx oppegå-
ende tvangsfiksering, henvisning til ophold på egen patientstue, afsondring fra medpatienter, mv.
3. Hjemmel til at personale får kompetence til at foretage aflåsning af døre i afdelingen som en i
visse situationer mindre indgribende foranstaltning end fysisk fastholdelse
4. Klar hjemmel til at overlægen kan beslutte tvangsmæssige diagnostiske undersøgelser ved mis-
tanke om behandlingskrævende alvorlig sygdom (aktuelt søges hjemlen i § 12 eller § 13)
5. Klar hjemmel i sundhedsloven § 19 til at anvende fornøden magt til at gennemføre den nødven-
dige, akutte livreddende behandling
Ad 1.
Ombudsmanden belyser i FOB udtalelse 2020--25 forskellige situationer, hvor en patient anvises op-
hold på egen patientstue, som sammenfattes under betegnelsen skærmning til stue. Ombudsmanden
vurderer, at i og med der ikke i psykiatriloven er hjemmel til at beslutte, at en patient skal opholde sig
på sin stue, kan dette kun ske med patientens frivillige og informerede samtykke, som patienten når
som helst kan trække tilbage.
Tæt observation og skærmning som en sygeplejefaglig intervention i Psykiatrien i Region Nordjylland
praktiseres i en relation og planlægges altid i samarbejde og dialog med patienten. Det ligger ikke i en
skærmning, at den foregår på patientens stue, men konkret kan det være relevant i perioder at etab-
lere nødvendige faste rammer i behandlingen eller skærme patienten mod for mange stimuli.
Specifikke krav til patientens informerede samtykke og dokumentation af den frivillig aftale kan være
vanskelig at efterleve og kan medføre en stigning i anvendelse af fx fysisk fastholdelse, hvis en af pa-
tienten udtrykt utilfredshed med skærmning straks medfører, at skærmningen skal ophøre.
For den midlertidigt inhabile patient er det ifølge Ombudsmanden ikke muligt at indgå en frivillig af-
tale. Det anbefales, at det i lovbemærkningerne belyses, hvordan habilitetsbegrebet skal forstås og
anvendes for psykiatriske patienter, herunder hvornår en psykiatrisk patient er midlertidigt inhabil, og
hvordan dette påvirker patientens samtykkekompetence.
Det foreslås, at der i psykiatriloven indsættes hjemmel til at den midlertidigt inhabile patients aktivite-
ter og færden i afdelingen kan begrænses begrundet i behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssig
behov.
Ad. 2
Der er et behov på psykiatriske intensive sengeafsnit for at kunne imødegå farlige patienter. Der er
psykiatriske patienter, som udviser en svingende og uforudsigelig farlighed og/eller en mere kold og
kalkuleret farlighed, og hvor motivation og pædagogiske indsatser ikke rækker til at afholde disse pa-
tienter fra udadreagerende adfærd.
Fysisk fastholdelse og tvangsfiksering er de i psykiatriloven hjemlede tvangsindgreb til at imødegå
indlagte udadreagerende og fareforvoldende patienter på psykiatriske sengeafsnit.
Den danske psykiatrilov har ikke regler om afsondrethed (seclusion) eller aflåsning af dør til patient-
stuer på almindelige psykiatriske sengeafsnit, ligesom der ikke på almindelige psykiatriske sengeaf-
snit kan søges om tilladelse til oppegående tvangsfiksering. Anvendelse af beroligende medicin med
Side 5 af 6
tvang i potente doser anses normalt ikke for et relevant mindre indgribende middel, hvis det primære
formål er at sløve patienten for at minimere patientens vedvarende farlighed.
Der mangler på de almindelige intensive psykiatriske og retspsykiatriske sengeafsnit et redskab for
de vedvarende farlige patienter, herunder henset til omsorgen for den retspsykiatriske patient, som
bør skærmes imod at nye sigtelser og domme for vold og trusler om vold.
Med det fremsatte lovforslag og ombudsmandens fokus på, at visse almindelige forebyggende initiati-
ver som fx ophold på egen stue i perioder kun kan ske under forudsætning af, at der er indgået en fri-
villig aftale, begrænses mulighederne for at etablere gode og mindre indgribende initiativer overfor
den lille målgruppe af særligt farlige patienter.
Overfor vedvarende farlige patienter kan langvarig tvangsfiksering derfor være den eneste hjemlede
fareafværgende foranstaltning. Det er ikke tilfredsstillende og er i modstrid med intentionen om ned-
bringelse af tvang, særligt tvangsfiksering.
Det foreslås, at der i psykiatriloven hjemles brug af nye tvangsmidler overfor en mindre gruppe af
særligt farlige patienter. Målgruppen bør defineres direkte i psykiatriloven, og vil være patienter, som i
mange tilfælde kan være sammenlignelig med målgruppen for Sikringen, men som også kan være
længerevarende farlige patienter, der ikke opfylder kriterierne for farlighedsdekret. De nye tvangsmid-
ler skal således blandt andet kunne anvendes overfor patienter, hvor der er afsagt farlighedsdekret,
og som afventer en plads på Sikringen.
De relevante nye tvangsmidler vil tilsvarende kunne være sådanne, som gælder for Sikringen, fx op-
pegående tvangsfiksering, - men også fx klar hjemmel til at anvise patienten periodevis ophold på
egen stue uden patientens samtykke.
Ad 3.
Det er en overlægekompetence at beslutte aflåsning af døre i afdelingen, jf. psykiatriloven § 18 f.
På åbne sengeafsnit kan der opstå situationer, hvor en frivillig indlagt patient i en pludselig affekttil-
stand vil forlade sygehuset, og hvor patienten er klart til fare for som oftest sig selv. Sundhedsperso-
nalet kan i situationen anvende fysisk magt (fastholdelse) og eventuel tvangsfiksering, men kan ikke
foretage aflåsning af døre før efter lægeordination af tvangstilbageholdelse og døraflåsning. Det fore-
slås, at personale får beføjelse til aflåsning af døre. På samme vis som ved psykiatrilovens § 15 stk. 3
bør fastsættes, at lægen straks skal tilkaldes og træffe afgørelse om døraflåsning.
Ad 4.
Psykiatriloven indeholder ikke regler om tvangsmæssige diagnostiske undersøgelser. Det antages, at
der kan tages blodprøve med tvang, hvis blodprøvetagningen er en nødvendig forudsætning for og
dermed et nødvendigt element i gennemførelse af en tvangsbehandling. Afhængig af begrundelse for
blodprøve kan tvangen høre under psykiatrilovens § 12 eller § 13, men i begge situationer må der
ikke tages blodprøver med tvang, som ikke er nødvendig for selve tvangsbehandlingen.
I situationer, hvor der er mistanke om mulig alvorlig somatisk sygdom, men hvor først de lægelige un-
dersøgelser vil give svar på behov for tvangsbehandling, er hjemlen til udredende undersøgelser, her-
under blodprøver uklar. Det er ikke tilfredsstillende, at hjemlen til at afklare alvorlig sygdom ved en
psykotisk og beslutningsinhabil patient skal søges i straffelovens regel om nødret.
Se endvidere nedenfor vedrørende sundhedsloven § 19.
Ad 5.
Sundhedsloven § 19 omhandler sygdom, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov. Bestemmel-
sen hjemler ikke direkte anvendelse af magt. Der er således ikke i sundhedslovens § 19 en bestem-
melse svarende til psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. punktum. Af lovbemærkningen fremgår, at bestem-
melsen kan anvendes overfor fx bevidstløse eller traumatiserede patienter (ved ulykker).
Der er imidlertid patienter, som er inhabile, men ikke bevidstløs, og hvor patienten fx reflektorisk vil
afvise al berøring. Den manglende hjemmel i sundhedslovens § 19 til at gennemføre den livreddende
behandling medfører, at nogle patienter frihedsberøves, dobbeltindlægges og tvangsbehandles efter
psykiatriloven § 13 i situationer hvor den akutte livreddende behandling er hjemlet i sundhedslovens §
19, som pålægger sundhedspersonalet en handlepligt. Særlig på somatiske sygehuse, som ligger i
tæt tilknytning til en psykiatrisk afdeling, kan usikkerheden og den manglende direkte hjemmel i sund-
hedsloven til at anvende den fornødne magt til at gennemføre den første livreddende behandling,
Side 6 af 6
medføre tvangsindlæggelse og tvangsbehandling. Det anbefales, at der i sundhedslovens § 19 indfø-
res et stk. 2, som på samme vis som psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. punktum giver overlægen befø-
jelse til at træffe bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til at sikre
den livreddende behandling.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk Knud Kristensen Tlf.: 86 17 63 98
2630 Taastrup landsforeningen@sind.dk Stenvadet 6 Mobil: 40 30 63 98
Tlf.: 35 24 07 50 Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary 8240 Risskov kk@sind.dk
Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatri-
en, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger,
m.v.)
Sundhedsministeriet har udsendt et udkast til ovennævnte i høring.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar, og har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Indledning
SIND anerkender ønsket om at sikre en høj grad af sikkerhed og tryghed for både pati-
enter, besøgende og personale på de psykiatriske afdelinger.
Vi vil dog foretrække, at man prioriterer relevant behandling – herunder misbrugsbe-
handling som en integreret del af den psykiatriske behandling frem for ’bare’ at skrue op
for overvågning.
Vi tror fortsat på, at en god behandling i psykiatrien er den bedste måde at sikre sikker-
hed og tryghed på afdelingerne.
Vi frygter, at en optrapning af overvågningsregimet blot vil føre til optrapning i forhold
til forsøgene på indsmugling.
Vi ønsker ikke, at de psykiatriske afdelinger skal udvikle sig til fængselslignende insti-
tutioner.
For det andet er det vores frygt, at anvendelsen af krops- og bagagescannere vil skade
behandlingsalliancen mellem patienter, de pårørende og personalet.
Husordener på psykiatriske afdelinger
Ombudsmanden har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at der ved husordener på
nogle psykiatriske afdelinger gøres indgreb i grundlæggende rettigheder som man efter
ombudsmandens vurdering ikke kan gøre indgreb i alene med henvisning til anstaltsfor-
holdet.
Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Cc:
nff@sum.dk
28. september 2021
Side 2 af 4
Det drejer sig bl.a. om retten til adgang til litteratur, der er beskyttet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 om retten til ytringsfrihed, herunder retten til
at modtage oplysninger eller tanker.
SIND anerkender nødvendigheden af at kunne anvende husordener for at sikre et trygt
miljø på de psykiatriske afdelinger.
Det giver dog anledning til bekymring, at man tilvejebringer hjemlen på den foreslåede
måde.
I den foreslåede § 2 a, stk. 5 listes 9 konkrete punkter, som sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om at indarbejde i husordener.
De fem første punkter er punkter som har sin egen hjemmel i lovens § 19 a. En paragraf
som forudsætter at der er mistanke hvis der er tale om almenpsykiatriske afdelinger.
Denne skelnen fremgår ikke af bestemmelsen, men er nævnt i bemærkningerne.
SIND er bekymrede for, at der med udgangspunkt i den foreslåede bestemmelse vil bli-
ve udarbejdet husordener, hvor man glemmer eller overser, at der for nogle af bestem-
melserne kræves mistanke.
Vi er ligeledes bekymrede for, om der i alle tilfælde vil blive taget konkret hensyn til
afdelingen, eller at man – fordi der på mange almenpsykiatriske afdelinger er indlagt
retspsykiatriske patienter – vil udforme husordener, der er for indgribende for de ikke-
retslige patienter.
Vi minder i den forbindelse om, at der er tale om særdeles indgribende indskrænkninger
af patienternes rettigheder.
Vi kan tilslutte os Det Etiske Råds forslag om, at der indføres en godkendelsesordning
for husordener og en mulighed for at klage over indskrænkninger gennemført i henhold
til en husorden.
Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Vi hilser forslaget om notatpligt for den faste vagt velkommen.
Det bør fremhæves, at formålet med denne notatpligt er at sikre, at bæltefikseringer ikke
udstrækkes længere end nødvendigt.
Af samme grund bør der udarbejdes en vejledning om hvordan notaterne skal udformes.
Her bør det indgå, at vagten skal have særligt fokus på, om årsagen til bæltefikseringen
ikke længere er til stede (fx at patienten synes at være faldet til ro).
Samtidig bør det understreges, at vagten bør orientere sundhedspersonalet/overlægen,
hvis han/hun mener, at der er grund til at tro, at patientens bælte kan løsnes.
Side 3 af 4
Det giver ingen mening at vagten noterer det, og at der så går op til 10 timer inden over-
lægen ser notatet – jfr. forslag om maksimal tid mellem tilsyn.
Det må formodes at et sådant tilfælde vil føre til en domfældelse på linje med dommen i
sagen Aggerholm mod Danmark, hvis en sag bliver ført for Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol.
Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien
SIND anerkender, at forslaget om rutinemæssig brug af krops- og bagagescannere på
retspsykiatriske afdelinger, vil kunne medføre øget tryghed og sikkerhed på afdelinger-
ne.
Som nævnt indledningsvis er det dog vores bekymring, om en sådan ordning vil medfø-
re en optrapning af forsøgene på indsmugling af fx stoffer på afdelingerne.
Vi er endvidere bekymrede for, om scanningerne vil skade behandlingsalliancen mellem
patienter og ansatte.
Man bør derfor sikre sig, at scanningerne tilrettelægges på en sådan måde, at der bliver
mindst mulig konfrontation mellem patienter og det sundhedsfaglige personale. Det kan
fx gøres ved at placere scannerne ved indgangen til området og lade vagtpersonale stå
for scanningerne (som det fx er tilfældet i lufthavne).
Det er SINDs opfattelse, at etablering af øgede sikkerhedskontroller m.m. ikke må gå ud
over den tid, der er afsat til behandling af patienterne.
Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
SIND kan tiltræde ønsket om at oprette særlige afdelinger for personer anbragt i vare-
tægtssurrogat.
Dette vil kunne sikre et mere trygt og sikkert miljø på de øvrige afdelinger.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at ikke alle som er anbragt i varetægtssurrogat har
en behandlingskrævende psykisk lidelse, men det er vigtigt at huske på, at nogle af dem
faktisk har behov for psykiatrisk behandling. Dette skal kunne tilbydes på afdelingerne.
Overordnet kan vi frygte, at oprettelse af sådanne særlige afdelinger med et højt sikker-
hedsniveau, vil føre til nednormeringer på de øvrige afdelinger. Dette må efter vores
mening ikke finde sted.
Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering
SIND kan tiltræde forslaget om at indføre maksimale intervaller for det lægelige tilsyn i
forbindelse med tvangsfiksering.
Vi ønsker dog at lægge vægt på bestemmelsens nuværende ordlyd, hvor der står at tilsyn
skal foretages så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet.
Side 4 af 4
Det er vores vurdering, at dommen i sagen Aggerholm mod Danmark endte som den
gjorde fordi der ikke blev ført tilsyn så ofte som forholdene tilsagde det.
Den foreslåede ændring vil ikke fjerne dette problem. Vi skal derfor opfordre til, at det
tydeliggøres at der står mindst tre gange i døgnet og at intervallerne højest må være 4,
10 og 10 timer.
Se også vores bemærkninger vedrørende notatpligt for den faste vagt.
Delegation af afgørelseskompetence i forbindelse med farlighedsdekreter og afgø-
relse om tilladelse til udgang
SIND har for så vidt ingen indvendinger imod forslaget om at justitsministeren får mu-
lighed for at delegere retten til at træffe afgørelse om anbringelse i Sikringsafdelingen.
Vi er dog bekymrede over, at bemyndigelsen i det foreliggende forslag er ubegrænset.
Det fremgår af bemærkningerne, at ønsket er at kunne delegere kompetencen til en sty-
relse under justitsministeriet, men dette fremgår ikke af lovteksten.
Der er tale om en ganske indgribende kompetence, så vi vil foreslå, at det gøres helt
klart, at kompetencen ikke kan delegeres frit.
Med venlig hilsen
F. SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Knud Kristensen


Kommenteret høringsnotat
Vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
og sundhedsloven (Husordener på psykiatriske afdelinger,
sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og
sundhedsloven (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i
retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger,
m.v.) har været sendt i offentlig høring i perioden 31. august 2021 til 29. september 2021
gæs følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte
Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk
Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske
Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter,
Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,
Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister,
Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,
Psykolognævnet, Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund,
Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap
Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det
Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund,
ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Brancheforeningen for Private Hospitaler og
Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin,
Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Dignity – Dansk Institut
mod Tortur, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMSAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2104597
Dok. nr.: 1929568
Dato: 24-09-2021
Offentligt
L 84 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening,
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale
Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Færøernes
Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for
Socialt Udsatte, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen,
Styrelsen for Patientsikkerhed, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og
Undervisningsministeriet, Social- og Ældreministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Statsministeriet,
Kirkeministeriet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise
til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Sundhedsministeriet har modtaget 21 høringssvar.
Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende (i alfabetisk rækkefølge):
Advokatsamfundet, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske
Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
Det Etiske Råd, Ergoterapeutforeningen, Institut for Menneskerettigheder, LAP –
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen,
Psykiatrifonden, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise
til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2.1 Generelle bemærkninger
Danske Regioner ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer til psykiatriloven,
men understreger, at disse ikke kan stå alene. Danske Regioner mener, at der som
beskrevet i handlingsplanen skal etableres udredningsafsnit i regi af kriminalforsorgen,
hvor undvigelsestruede fanger med negativ social adfærd skal udredes. Danske Regioner
forudsætter, at staten snarest tager initiativ hertil.
Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at man ønsker at styrke såvel patienternes
retssikkerhed som sikkerheden for patienter og ansatte. Det vurderes, at
Side 3
lovforslaget vil bidrage positivt hertil. Samtidigt ønsker Ergoterapeutforeningen at
understrege vigtigheden af, at man sideløbende har fokus på forebyggelse af tvang i
psykiatrien, hvormed tilstrækkelig bemanding og nødvendige kompetencer er en
forudsætning.
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur ser positivt på regeringens tilkendegivelse af, at et
løft til det psykiatriske område er en meget vigtig prioritering, og at brugen af tvang bør
nedbringes. DIGNITY ønsker dog at påpege, at lovudkastet ikke når målet om fuld
implementering af de internationale menneskeretlige standarder ift. brug af
tvangsfiksering. DIGNITY opfordrer regeringen til at iværksætte et mere omfattende
lovarbejde med henblik på at reducere tvang i psykiatrien.
Psykiatrifonden tilslutter sig forslagets principielle formål, men påpeger, at der er ligefrem
proportionalitet mellem antal/omfang af regler/sanktioner og mulighederne for konflikt,
særligt hvis reglerne er vanskeligt forståelige. Psykiatrifonden bemærker, at regler kan
give konflikter, som kan give konfrontationer, som kan resultere i tvang. Endeligt
bemærkes det, at lovregler kan præge valget af muligheder i en husorden.
Bedre Psykiatri bemærker, at retspsykiatrien er vokset kraftigt de seneste 40 år og i dag
omfatter over 4.000 personer, der er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom. Bedre
Psykiatri finder denne udvikling meget nedslående. Endvidere bemærkes det, at der de
senere år er sket flere indgribende og strammende lovtiltag og lovforslag for
behandlingspsykiatrien. Bedre Psykiatri mener, at udviklingen i skærpede
sikkerhedsmæssige tiltag og regler i tvangsloven er bedrøvelig.
Dansk Psykiatrisk Selskab bringer fem forslag til øvrige lovændringer. Det første forslag
drejer sig om lovændring vedr. tvangsbehandling, som sikrer patientens behov for hurtig
behandling og symptomlindring. Det andet forslag vedrører Elektro-Convulsiv Terapi (ECT
– elektrochok), som ifølge DPS bør kunne anvendes på lige fod med medikamentel
behandling i tvangsbehandling. Det tredje forslag omhandler at etablere en hjemmel i
sundhedslovens § 19, som giver overlægen beføjelse til at træffe bestemmelse om, i
hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til at gennemføre akut livreddende
behandling. Det fjerde forslag vedrører at give personale beføjelse til at træffe beslutning
om døraflåsning af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed. Endeligt vedrører
det femte forslag en psykiatrilovsrevision, som muliggør håndtering af en mindre gruppe
af særligt farlige patienter i retspsykiatrien gennem brug af tvangsmidler.
Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at psykologernes faglighed og kompetencer
udnyttes og anvendes tilstrækkeligt i det tværfaglige samarbejde i forhold til
målsætningen om at øge sikkerheden og mindske brugen af tvang i psykiatrien, hvilket
Dansk Psykolog Forening gerne så et større fokus på i det fremsatte lovforslag.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed anerkender ønsket om at sikre høj grad af
sikkerhed og tryghed, men ville foretrække, at man prioriterede relevant behandling frem
for at skrue op for overvågningen. SIND frygter, at en optrapning af overvågning vil føre til
optrapning i forhold til forsøgene på indsmugling. SIND bemærker, at det ikke er
ønskværdigt, at de psykiatriske afdelinger skal udvikle sig til fængselslignende
institutioner.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab ser bekymret på udviklingen i psykiatrien ift.
manglende sengekapacitet og mangel på kvalificeret personale, der har vist sig at medføre
en stigning i patienter idømt en retspsykiatrisk foranstaltning. DASAMS forholder sig
kritisk over for, at der med lovforslaget lægges op til at udstyre
Side 4
almenpsykiatrien med krops- og bagagescannere, da dette kan få almenpsykiatrien til at
fremstå fængselslignende. DASAMS fremhæver, at nogle af de ti initiativer, som foreslås i
Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter af 17. marts 2021, kan
have positiv virkning. Endeligt bemærkes det, at sikkerheden i psykiatrien, bortset fra på
Sikringsanstalten, hverken kan eller skal være på niveau med sikkerheden i
kriminalforsorgens institutioner.
Danske Fysioterapeuter opfordrer regeringen til at sætte handling bag intentionerne om
at øge sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger samt at nedbringe
brugen af tvang. Det påpeges, at både fysioterapeuter og ergoterapeuter kan bidrage med
kompetencer til sidstnævnte.
Det Etiske Råd ser med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store
fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien
endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Det Etiske råd frygter endvidere, at
forslaget vil bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange patienter i forvejen lider
under. Det Etiske Råd anser det for afgørende, at vigtigheden af mindstemiddelprincippet
og betydningen af en konkret vurdering understreges, samtidig med at patienterne sikres
klagemuligheder.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere påpeger, at de finder
det væsentligt at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen er at skabe rammer for
psykiatribehandlingen, som gør folk raske. Derudover bør fokus være på at indgå en
behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives, og at tvangen
nedbringes.
Lægeforeningen bemærker, at psykiatrien i dag er utilstrækkelig og usammenhængende,
hvorfor mange psykiske lidelser opspores for sent, forværres unødigt, og at tilstødende
somatiske og psykiske lidelser ikke forebygges og behandles tilstrækkeligt. Derudover
stiger brugen af tvang, og der kommer flere retspsykiatriske patienter. Lægeforeningen
foreslår en udbredelse af botilbudsteams inspireret af Region Hovedstaden, som har skabt
en markant reduktion i antallet af tvangsindlæggelser og sengedage og forbedret
samarbejdet mellem den regionale psykiatri, almen praksis og de ansatte på botilbuddene.
Region Midtjylland foreslår, at der indføres hjemmel til, at overlægen kan beslutte, at
genstande, der findes ved en visitation udført med patientens samtykke, kan tages i
forvaring. Derudover foreslår Region Midtjylland, at overlægen kan beslutte, at ikke-
ulovlige genstande, der vurderes at være til skade for patienten, ikke udleveres ved
udskrivning.
Region Nordjylland peger på fem punkter for relevante og ønskelige ændringer i loven.
For det første habilitetsbegrebet i psykiatriloven og hjemmel til at begrænse den
midlertidigt inhabile patients aktiviteter og færden i afdelingen begrundet
behandlingsmæssigt behov, dernæst at der i psykiatriloven optages regler for en mindre
gruppe af særligt farlige patienter, herunder patienter, der afventer plads på Sikringen, og
andre længerevarende farlige patienter. Over for denne målgruppe bør der fastsættes
regler, som giver mulighed for at anvende rutinemæssig kontrol og sikkerhedsmæssige
foranstaltninger samt anvende særlige tvangsmæssige tiltag, fx oppegående
tvangsfiksering, henvisning til ophold på egen patientstue, afsondring fra medpatienter,
mv. Dernæst hjemmel til at personale får kompetence til at foretage aflåsning af døre i
afdelingen som en i visse situationer mindre indgribende foranstaltning end fysisk
fastholdelse, samt klar hjemmel til at overlægen kan beslutte tvangsmæssige diagnostiske
undersøgelser ved mistanke om behandlingskrævende alvorlig sygdom
Side 5
(aktuelt søges hjemlen i § 12 eller § 13). Endelig klar hjemmel i sundhedsloven § 19 til at
anvende fornøden magt til at gennemføre den nødvendige, akutte livreddende
behandling.
Region Sjælland foreslår yderligere justeringer af psykiatriloven. Regionen forslår i forhold
til § 7, stk. 2, vedrørende udstedelse af lægeerklæring om tvangsindlæggelse at ændre
formuleringen ”erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det
psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde
sted” til fx følgende ordlyd: ”Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på
den organisatorisk og ledelsesmæssigt selvstændige psykiatriske afdeling, hvor
tvangsindlæggelse skal finde sted”. Derudover foreslår Region Sjælland, at formuleringen
”jf. kapitel 11” udgår under såvel § 18 a som § 18 b, eller at det på en anden måde
præciseres, at de anførte regler for døraflåsning gælder alle patienter i afdelingen.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Sundhedsministeriet henviser indledningsvist til lovforslagets indledende bemærkninger,
hvoraf det fremgår, at et løft af psykiatriområdet er en vigtig prioritet for regeringen.
Regeringen prioriterede 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til psykiatrien med Aftale om
finansloven for 2020 sammen med de øvrige aftale-partier. Regeringen besluttede
endvidere af igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal adressere
de grundlæggende udfordringer på tværs af sundheds- og socialområdet, og som skal
sætte den langsigtede retning for udviklingen af psykiatrien.
Endelig blev aftaleparterne med aftale om finansloven for 2020 enige om at afsætte 90
mio. årligt af psykiatrimidlerne fra 2020, for at styrke retspsykiatrien.
Flere høringsparter, herunder Det Etiske Råd, har bemærket, at der med lovforslaget sker
fængselslignende tilstande i psykiatrien. Sundhedsministeriet bemærker hertil, at
sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger er af afgørende betydning
for regeringen, og at det sundhedsfaglige personale skal kunne udføre deres arbejde uden
at blive udsat for vold eller trusler, ligesom sårbare patienter skal beskyttes mod patienter
med voldelig adfærd. Ministeriet er dog uenig i, at lovforslaget vil medføre
fængselslignende tilstande. Ministeriet henviser i denne forbindelse til afsnit 2.6.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor ministeriet understreget, at afdelingerne for
varetægtssurrogater ikke forventes at have tilsvarende sikkerhedsniveau som
Kriminalforsorgen, da der er tale om hospitaler, som bliver administreret af det
almindelige sundhedspersonale, hvis primære fokus er den sundhedsfaglige behandling.
For så vidt angår den stigende brug af tvang, som bl.a. bemærket af Lægeforeningen,
henviser Sundhedsministeriet til, at man fastholder det faglige og politiske fokus på
udviklingen i tvangsanvendelsen frem mod nye politiske målsætninger herfor. Det sker
med fortsatte halvårlige monitoreringsrapporter fra Sundhedsstyrelsen og møder i Task
Force for Psykiatriområdet, hvor rapporterne og udviklingen i tvangsanvendelsen følges og
drøftes. I den kommende 10-årsplan for psykiatrien pågår der et arbejde med at fastsætte
nye politiske målsætninger for nedbringelse af anvendelsen af tvang samt tilhørende
monitoreringsmodel.
Flere høringsparter, herunder Dansk Psykiatrisk Selskab, Region Nordjylland og Region
Sjælland har foreslået en række yderligere ændringer af psykiatriloven.
Sundhedsministeriet har taget forslagene til orientering, men finder ikke på nuværende
tidspunkt anledning til at foretage yderligere forslag til ændringer i lovforslaget.
Sundhedsministeriet har dog på baggrund af bemærkninger fra Region
Side 6
Sjælland stillet forslag om at ændre §§ 18 a og b, således at henvisningen til kapitel 11 ikke
længere fremgår. Dette da det er ministeriets vurdering, at det ikke har været hensigten
med lovforslaget som dannede baggrund for indførelsen af §§ 18 a og b, at
bestemmelserne alene skal omfatte personer anbragt på Sikringsafdelingen med
farlighedsdekret. Sundhedsministeriet henviser til nr. 5-6 i lovforslagets specielle
bemærkninger.
2.2 Specielle bemærkninger
2.2.1 Husordener på psykiatriske afdelinger
Advokatrådet bifalder forslaget og finder de påtænkte initiativer til styrkelse af patientens
retssikkerhed velbegrundede.
Bedre Psykiatri vurderer, at stramning af husordener samtidigt bør følges op af løbende
monitorering og evaluering med henblik på at fastslå konsekvenserne for den enkelte
patients selvbestemmelsesret, autonomi, ytringsfrihed og retssikkerhed pga. lovforslagets
indgribende karakter. Bedre Psykiatri understreger psykiatrilovens proportionalitets- og
mindstemiddelsprincipper.
Dansk Psykolog Forening bifalder forslaget. Dansk Psykolog Forening ønsker dog at gøre
opmærksom på vigtigheden af, at den skriftlige husorden udformes, så den er let
forståelig, samt at den gennemgås for den enkelte patient for at sikre, at patienter med
eventuelle sproglige eller kognitive vanskeligheder orienteres om og er indforståede med
indholdet af husordenen.
Dansk Psykiatrisk Selskab finder det ikke hensigtsmæssigt, at det konkret skal være ”gået
galt”, før foranstaltninger efter en husorden kan anvendes. Det vurderes, at dette udgør
en risiko for sikkerheden på afdelingerne. I stedet mener DPS, at der bør være mulighed
for begrænsning ud fra en samlet klinisk vurdering af patienten. Derudover finder DPS det
uheldigt, at der skal afventes yderligere i forhold til fastsættelsen af nærmere regler for
indholdet af husordenerne. DPS anerkender de foreslåede regler, men påpeger at der kan
opstå usikkerhed om, hvorvidt listen er udtømmende, og om sikkerheden og
behandlingsmiljøet herigennem kan sikres. DPS finder således, at listen bør medtage
regler for adfærd med mulighed for begrænsning af færden inden for et sengeafsnit,
eksempelvis hvis patienten fremkommer med trusler. DPS understreger, at
begrænsningerne skal være så lempelige som muligt, samt at der skal tages hensyn til
patienten og de konkrete omstændigheder. DPS vurderer derudover, at den foreslåede
bestemmelse i § 2, stk. 5, nr. 5-9, er så indgribende, at det ikke bør optræde som en
begrænsning i en husorden, men at hjemlen i stedet bør beskrives i en særskilt paragraf og
sikres obligatorisk efterprøvelse i Patientklagenævnet. DPS vurderer derudover, at det kan
blive administrativt tungt at en konkret husorden skal tage udgangspunkt i forholdene på
den enkelte afdeling, og at indgreb ikke må iværksættes i henhold til lovgivningen, hvis
ikke det fremgår af den konkrete afdelings husorden. Derfor foreslår DPS, at der i
lovgivningen gives mulighed for anvendelse af begrænsninger i henhold til § 2 a, stk. 5
midlertidigt, indtil begrænsningen fremgår af en husorden. Derudover bemærker DPS, at
det tydeligt bør fremgå, hvem der har beslutningskompetence til at iværksætte
begrænsninger i henhold til husorden. Endeligt udtrykker DPS bekymring over, at
dokumentationskravene vedr. husordener kan blive uforholdsmæssigt store.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAM) ser positivt på lovforslaget. Dog undrer det
DASAMS, at patienterne ikke længere skal inddrages i forbindelse med ændringer af
husordenen, og foreslår, at det i stedet præciseres, at brugerinddragelse ved
Side 7
ændring af husordenen fx kan ske gennem inddragelse af et brugerpanel bestående af
patienter og pårørende.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed vurderer forslagene som hensigtsmæssige, men
undrer sig over, at det er sundhedsministeren, der nærmere fastsætter reglerne om
indhold i husordenerne, og mener, at man bør inddrage andre end ministeren selv. Det
foreslås, at man ser nærmere på, om husordenerne kan være brugbare i forbindelse med
eksempelvis forebyggelse af tvangsforanstaltninger.
Danske Fysioterapeuter er positive over at man med hjemlen til at fastsætte
begrænsninger i husordenerne ønsker at sikre et trygt miljø, men savner en nærmere
definition af begrebet husordener i forhold til retlig bemyndigelse for personalet samt
patienternes klagemuligheder. Danske Fysioterapeuter foreslår, at definitionen på en
husorden tydeliggøres i loven, og mener, at ændringer i afdelingernes respektive
husordener skal kommunikeres til personale og patienter.
Danske Patienter forstår ønsket om at skabe trygge rammer, men udtrykker bekymring
over den begrænsende tilgang, som lovforslaget lægger op til, hvor patienter med psykisk
sygdom mistænkeliggøres. Danske Patienter mener, at man i stedet bør rette fokus mod
at give psykiatrien et generelt kvalitetsløft og at sikre den nødvendige kapacitet. Såfremt
man vælger at stramme husordener, opfordrer Danske Patienter til, at man bør evaluere
og monitorere konsekvenserne for patienterne.
Danske Regioner ser positivt på at lovforslaget giver mulighed for etablering af et klart
hjemmelsgrundlag til fastsættelse af begrænsninger i husordener. Danske Regioner
foreslår dog, at der også tages hensyn til problematikker, der vedrører mindreårige
patienter, fx ift. begrænsning af patienters adgang til onlinefora, som opfordrer til
selvskade og selvmord, og henviser til Region Midtjyllands høringssvar. Derudover undrer
Danske Regioner sig over, at der endnu ikke er etableret en hjemmel til skærmning af
patienter uden samtykke, og henviser til Region Hovedstaden og Region Nordjyllands
høringssvar.
Det Etiske Råd anerkender det generelle behov for husordener, men lægger vægt på, at
der bør gøres alt for at sikre, at husordenerne ikke rummer flere begrænsninger end
strengt nødvendigt, og at disse kun anvendes, når det er strengt nødvendigt. Det er for
Det Etiske Råd afgørende, at den foreslåede kodificering af den eksisterende praksis ikke
kommer til at udgøre en glidebane, hvor introduktionen af begrænsninger i husordener
glider fra en type afdeling og patient til en anden, da der findes mange forskellige
psykiatriske afdelinger og patienter. Ift. sundhedsministerens mulighed for at fastsætte
nærmere regler om indholdet af husordener understreges det, at husordenerne skal
afspejle de konkrete forhold på den enkelte afdeling og leve op til proportionalitets- og
mindstemiddelsprincipperne. Det Etiske Råd foreslår at etablere mekanismer, som sikrer
inddragelse af patienter og pårørende i processen med udarbejdelse af husordener.
Endeligt bemærker Det Etiske Råd, at der etisk set er stor forskel på, om anvendelsen af en
begrænsning begrundes i et hensyn til andre eller i et hensyn til patienten selv. Ift.
sidstnævnte finder Det Etiske Råd, at sådanne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde og
ved klare, dokumenterede begrundelser herfor.
Institut for Menneskerettigheder finder det betænkeligt, at der indføres adgang til at
foretage yderligere indgreb i patienters grundlæggende rettigheder, uden at der i
lovudkastet er foretaget en nærmere vurdering af, om hensynet til højere sikkerhed og
tryghed kan opnås med mindre indgribende midler. Det bemærkes yderligere, at
lovudkastet ikke forholder sig nærmere til Danmarks menneskeretlige
Side 8
forpligtelser eller afvejer hensynet til beskyttelse af den enkeltes rettigheder over for
hensynet til sikkerhed og tryghed. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i
bemærkningerne gøres rede for lovforslagets forhold til Danmarks menneskeretlige
forpligtelser. Ift. sundhedsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler mener
Institut for Menneskerettigheder ikke, at et sådant indgreb bør reguleres i husordenen på
de enkelte afdelinger, da det herved kan fremstå uklart, hvad det primære formål med
indgrebet er. Derudover anbefales det, at der indføres særskilt hjemmel i psykiatriloven til
afskæring eller begrænsning af psykiatriske patienters adgang til mobiltelefon, computer
og lignende kommunikationsudstyr, muligheder for seksuelt samkvem samt adgang til
bøger, tidsskrifter mv. Endeligt bemærker Institut for Menneskerettigheder, at der ikke
bør indføres adgang til begrænsning af adgang til litteratur, tidsskrifter og lignende
gennem husordener.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere anser ændringen i § 2
a som acceptabel, men udtrykker bekymring for, at husordenen og lovgivningen udformes,
så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder. LAP
bemærker endvidere, at der skal tages hensyn til den generelle lovgivning,
menneskerettigheder og borgerrettigheder. LAP mener nemlig, at eksempelvis § 2 a, stk.
5, nr. 9, overskrider grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
Region Hovedstaden ser positivt på lovforslaget. Region Hovedstaden opfordrer til, at det
ved anvendelsen af hjemmel i § 2 a, stk. 5, nr. 6-9 tydeliggøres, hvem der har
beslutningskompetence i forhold til de enkelte begrænsninger, og hvorvidt disse kan
besluttes uden frivilligt samtykke. Derudover undrer Region Hovedstaden sig over, at der
ikke etableres hjemmel i lovudkastets § 2 a, stk. 5, til selvstændig mulighed for
begrænsning af patienter ved skærmning til bestemte områder eller egen stue, idet
Ombudsmanden tidligere har beskrevet et behov for klar hjemmel til netop dette. Region
Hovedstaden mener, at dette punkt er nødvendigt for at sikre tryghed på afdelingerne.
Region Hovedstaden opfordrer endvidere til yderligere vejledning om, hvorvidt § 2 a, stk.
5, nr. 6 og 9 giver mulighed for hjemmel til at begrænse patienters adgang til internettet
og særligt sociale medier, da der ifølge Region Hovedstaden er et sådan behov på de
psykiatriske afdelinger. Slutteligt vurderer Region Hovedstaden, at § 2 a, stk. 5, nr. 9, ikke
vil finde reel praktisk anvendelse i Psykiatrien, da det er via adgang til internettet og ikke
fysisk litteratur, at patienterne kan finde materiale, der kan forringe deres tilstand.
Region Midtjylland bifalder lovforslaget. Region Midtjylland foreslår dog, at der ved den
kommende udmøntning af bestemmelsen også fokuseres på de problematikker, der
særligt er knyttet til mindreårige patienter. Dette vedrører eksempelvis uhensigtsmæssig
adfærd på nettet, særligt på sociale medier, samt et behandlingsmæssigt hensyn ved
begrænsning i brugen af mobiltelefoner og computere, da dette er en forudsætning for at
kunne gennemføre udredning og behandling af et indlagt barn. Region Midtjylland
pointerer, at nogle børn kan have svært ved at indgå i samarbejde om dette. Derudover
opfordrer Region Midtjylland til, at der i bekendtgørelsen vedrørende forslaget om
adgangen til begrænsning af adgangen til handel, bytte og spil nærmere beskrives, hvilke
handlemuligheder personalet har, såfremt patienterne har indgået aftaler. Region
Midtjylland bemærker endvidere, at der ift. forslaget om begrænsning af seksuelt
samkvem mellem patienter bør afklares eventuelle konsekvenser ift. det frie sygehusvalg
ved flytning til anden afdeling. Region Midtjylland udtrykker derudover et ønske om
mulighed for arealbegrænsning af patienten i form af skærmning til stue. Endeligt har
Region Midtjylland supplerende forslag til indhold i husordener. Første forslag vedrører
begrænsning af særlige samtaleemner mellem patienter om fx stoffer, kriminalitet eller
selvskade. Andet forslag handler om begrænsning af besøgendes adgang til at medbringe
Side 9
tasker m.v. samt afvisning af besøgende. Tredje forslag omhandler begrænsning af besøg
på medpatienters stuer.
Region Nordjylland anbefaler, at der i bestemmelsen bliver etableret en tydelig skelnen
mellem begrænsninger, der er nødvendige, fordi mange patienter er samlet på afdelingen,
og begrænsninger, der iværksættes over for den enkelte patient. Derudover mener Region
Nordjylland, at det bør fremgå, hvem der har beslutningskompetence i forhold til de
enkelte begrænsninger. Region Nordjylland er endvidere bekymret for, at man med
udkastet lægger op til, at der kun kan besluttes begrænsninger, der er positivt og direkte
nævnt i lov eller bekendtgørelse. Region Nordjylland opfordrer til, at der med
lovændringen kommer en klar tilkendegivelse af, at et tiltag såsom begrænsning eller
afskæring fra patienters besøg og/eller kontakt med medpatienter kan anvendes. Region
Nordjylland efterspørger ligeledes, at man i bemærkningerne i loven beskriver muligheden
for at beslutte begrænsninger over for patienter, der ikke er habile til at give et informeret
samtykke. Region Nordjylland opfordrer også til, at det klart fremgår af lov,
bekendtgørelse eller bemærkninger, at patienter kan bedes tage ophold på egen stue, hvis
patienten ikke overholder reglen om at være påklædt ved ophold i fællesarealer. Endeligt
pointerer Region Nordjylland, at det klart bør fremgå, at adgang til telefon mv. ikke er en
rettighed, patienter har hele døgnet.
Region Sjælland vurderer, at § 2 a, stk. 5, nr. 1-9 vil dække de psykiatriske afdelingers
behov for nuværende, men bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på den
løbende udvikling i teknologisk udvikling, patientbehov mv., som kan medføre behov for
udvidelse af de nævnte punkter. Region Sjælland antager dog, at eksemplerne ikke er
udtømmende. Det foreslås, at § 2a, stk. 5, alene kommer til at indeholde en bemyndigelse
til ministeren om mulighed for fastsættelse af nærmere regler om husordeners indhold,
og at deres konkrete indhold derefter alene beskrives i en bekendtgørelse el.lign.
Derudover bemærker Region Sjælland, at Sundhedsministeriet meget hurtigt efter lovens
vedtagelse bør udarbejde den bekendtgørelse el.lign., der skal tjene som det praktiske
afsæt for reformulering af husordenerne.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed anerkender nødvendigheden af at kunne
benytte husordener, men udtrykker bekymring over tilvejebringelsen af hjemlen på den
foreslåede måde. Ift. de første fem punkter i § 2 a, stk. 5, udtrykker SIND bekymring for, at
der vil blive udarbejdet husordener, hvor man overser, at der for nogle af bestemmelserne
kræves mistanke, da dette ikke fremgår af bestemmelsen, men kun er nævnt i
bemærkningerne. Derudover udtrykker SIND bekymring for, om der vil blive taget konkret
hensyn til afdelingen, således der ikke udarbejdes husordener, der er for indgribende for
de ikke-retslige patienter. SIND tilslutter sig Det Etiske Råds forslag om indførelse af en
godkendelsesordning for husordener og mulighed for at klage over indskrænkninger
gennemført i henhold til en husorden.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Sundhedsministeriet bemærker indledningsvist for så vidt angår Institut for
Menneskerettigheders bemærkninger om, at der indføres adgang til at foretage yderligere
indgreb i patienters rettigheder, at der i overvejende grad er tale om kodificering af en
allerede gældende praksis på de psykiatriske afdelinger. Ministeriet henviser endvidere til,
at formålet med begrænsningerne er at skabe trygge og gennemsigtige rammer på
afdelingerne, som både understøtter patienternes behandling og udfoldelsesmuligheder.
Derudover skal husordenerne medvirke til at højne sikkerheden på afdelingerne, både for
personale og patienter. Således er en lang række af begrænsningerne alene fastsat for at
Side 10
hjælpe sårbare patienter, eksempelvis begrænsningen af adgang til handel, bytte og spil
og begrænsning af seksuelt samkvem.
En række høringsparter, herunder Danske Regioner, Region Hovedstaden og Region
Midtjylland har bemærket, at forslaget bør give mulighed for at begrænse patienters
adgang til internettet og sociale medier, hvilket er særligt relevante i forhold til
mindreårige patienter, som anvender onlinefora, hvor der opfordres til selvskade og
selvmord.
Sundhedsministeriet har på denne baggrund tilføjet § 2 a, stk. 5, nr. 10, hvoraf det
fremgår, at sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte regler, som vil give
sygehusmyndigheden mulighed for at begrænse eller afskære adgang til nærmere angivne
sociale medier eller lignende, samt nærmere angivne hjemmesider. Begrænsningen skal
være begrundet i, at patienternes adgang til nærmere angivne sociale medier eller
hjemmesider efter en lægelig vurdering væsentlig vil forringe patienternes tilstand eller
videre behandlingsudsigter. Det fremgår af afsnit 2.1.3.2.5 i de almindelige bemærkninger,
at sygehusmyndigheden i første omgang konkret vil skulle vurdere, om det er muligt alene
at begrænse adgangen til et nærmere angivet socialt medie eller hjemmeside. Det kan
eksempelvis være ved at patienten kan anvende mobiltelefon, computer eller lignende
under opsyn af personalet, og således ikke anvender det nærmere angivne sociale medie
eller hjemmeside. Det fremgår endvidere, at kravet om, at adgangen til sociale medier og
hjemmesider alene kan begrænses eller afskæres, såfremt patientens tilstand væsentligt
forringes, skal ses i lyset af, at begrænsningen i adgang til sociale medier og hjemmesider
er en indgribende foranstaltning i forhold til patientens grundlæggende rettighed til at
modtage information i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
10 om retten til ytringsfrihed, herunder retten til at modtage oplysninger eller tanker.
Flere høringsparter har bemærkninger til, hvem der har beslutningskompetence i forhold
til iværksættelse af begrænsningerne. Sundhedsministeriet henviser til, at det er tilføjet
afsnit 2.1.3 i lovforslagets bemærkninger, at iværksættelse af begrænsninger fastsat i
husordenen kan foretages af personalet på den psykiatriske afdeling. Som undtagelse
hertil er begrænsninger, som er fastsat med særskilt hjemmel i loven, og hvor det fremgår,
at det er overlægen der træffer beslutningen herom. Dette kan eksempelvis være
begrænsninger med hjemmel i § 19 a, stk. 1-2.
For så vidt angår bl.a. Dansk Psykiatrisk Selskabs bemærkninger om, hvorvidt
opremsningen af begrænsninger den forslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5 kan opfattes
som udtømmende, henvises der til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, hvoraf det
direkte fremgår, at der i den foreslåede bestemmelse ikke er tale om en udtømmende
opremsning af mulige foranstaltninger. Derudover fremgår det af lovteksten i § 2 a, stk. 5,
at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af husordenen, herunder
om (…) (understreget her).
I forhold til bl.a. Det Etiske Råds og DASAMS bemærkninger om brugerinddragelse i
forbindelse med udformningen af husordener, henvises der til psykiatrilovens § 2 a, stk. 2
og 3, hvoraf det fremgår, at afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden
udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse, og at patienterne ved udformning
eller ændring af den skriftlige husorden skal inddrages, inden der træffes beslutning
herom.
I forhold til udformningen af en husorden som tager udgangspunkt i forholdene til den
enkelte afdeling, som bl.a. LAP og Dansk Psykiatrisk Selskab har bemærkninger til, kan
Sundhedsministeriet henvise afsnit 2.1.1.1 om gældende ret i de almindelige
Side 11
bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der ved vurderingen af, hvilke elementer
husordenen skal indeholde, skal tages udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte
afdeling. Det fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9552 af 10. august
2020 om tvang i psykiatrien afsnit 10, at der ved udformningen bør rettes særlig
opmærksomhed mod de forhold, der på den enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og
eventuelle konflikter, og hvor der således er særlig grund til at have synlige og klare
retningslinjer.
For så vidt angår Det Etiske Råds bemærkninger om, at den foreslåede bestemmelse ikke
må blive en glidebane for nye begrænsninger og at bestemmelsen kun skal anvendes når
det er strengt nødvendigt, henviser Sundhedsministeriet til afsnit 2.1.3 i de almindelige
bemærkninger, hvor det fremgår, at fastsættelse af begrænsninger vil ske ud fra
psykiatrilovens grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper. Der må
således ikke fastsættes eller iværksættes uforholdsmæssige eller unødige begrænsninger i
husordenerne.
For så vidt angår bemærkningerne om monitorering af husordenerne samt mulighed for at
klage, som bemærket af bl.a. SIND, kan Sundhedsministeriet henvise til, at patienterne har
mulighed for at klage over begrænsninger i husordenerne til sygehusmyndigeden.
Begrænsninger i husordenerne betragtes ikke som tvangsindgreb, og der kan ikke
anvendes tvang, hvis patienter undlader at følge husordensbestemmelsen, medmindre
dette fremgår særskilt i loven. Sundhedsministeriet vurderer det derfor ikke som
hensigtsmæssigt at etablere en mulighed for at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn
eller lignende.
Flere regioner, herunder Region Nordjylland, opfordrer til at der tilføjes yderligere
begrænsninger til den foreslåede bestemmelse, herunder begrænsning af besøg og
mulighed for at bede patienter om at opholde sig på egen stue. Sundhedsministeriet
henviser til, at afgrænsning af besøg fra medpatienter og begrænsning af samtaleemner er
tilføjet i afsnit 2.2.3.4 i de almindelige bemærkninger som eksempler på mindre
indgribende foranstaltninger som kan tilvejebringes i administrative forskrifter.
Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet vil tilvejebringe en bekendtgørelse
om begrænsninger i husordener, såfremt den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5,
vedtages. Ministeriet bemærker endvidere for så vidt angår bemærkningerne om mulighed
for at bede patienter om at opholde sig på egen stue, at ministeriet på nuværende
tidspunkt ikke finder det hensigtsmæssigt at muliggøre dette.
Institut for Menneskerettigheder og LAP har henvist til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og betydningen heraf. Sundhedsministeriet
henviser til afsnit 2.1.3.2.4 og 2.1.3.2.5 i de almindelige bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at begrænsninger af adgangen til litteratur, sociale medier og hjemmesider skal
ses i lyset af, at begrænsningerne er indgribende foranstaltninger i forhold EMRK. Dette er
årsagen til, at der stillet krav om, at adgangen til litteratur, sociale medier eller
hjemmesider væsentligt vil forringe patientens tilstand eller videre behandlingsudsigter.
Endelig bemærker bl.a. Dansk Psykiatrisk Selskab, at begrænsningerne i den foreslåede
bestemmelse i § 2 a, stk. 5, nr. 5-9, bør beskrives i en særskilt paragraf.
Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det findes uhensigtsmæssigt, at der for alle
elementer i den foreslåede bestemmelse skal være særskilt hjemmel. Ministeriet har derfor
foretaget en vurdering af, hvilke begrænsninger efter ministeriets opfattelse er så
indgribende, at der være en særskilt hjemmel herfor.
2.2.2. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Side 12
Advokatrådet ser positivt på forslaget. Det bemærkes, at en styrkelse af notatpligten vil
kunne bidrage til at styrke patientens retssikkerhed, da der hermed i forbindelse med
retslig prøvelse foreligger den bedst mulige dokumentation vedrørende patientens
tilstand og de iværksatte foranstaltninger.
Bedre Psykiatri vurderer, at forslaget kan være et vigtigt retssikkerhedsmæssigt redskab,
men vurderer også, at idéen om at den faste vagt som lægmand skal kunne foretage en
objektiv og aktuel beskrivelse er uhensigtsmæssig. I så fald bør det præciseres, hvad man
ønsker af oplysninger defineret som en objektiv og aktuel beskrivelse til sammenligning
med en sundhedsfaglig beskrivelse af patienten, samt hvordan denne beskrivelse adskiller
sig fra den lægelige vurdering af patienten. Bedre Psykiatri vurderer, at der er et behov for
yderligere præcisering af og kriterier for, hvordan notatpligten skal udføres for at undgå,
at den faste vagts beskrivelse bliver vilkårlig og efter forgodtbefindende.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab ser meget positivt på forslaget.
Dansk Psykiatrisk Selskab anerkender, at lovgiver ønsker at begrænse udstrækningen af
bæltefikseringer, og er endvidere enig i, at det gennem lovgivningen skal sikres, at der
foreligger notater, der beskriver patientens tilstand under en bæltefiksering. DPS
pointerer dog, at det ikke kun er en fast vagts opgave at føre opsyn og notater, men også
at udføre psykiatrisk pleje af høj faglig kvalitet, hvorfor DPS ikke mener, at lægmand kan
udføre denne opgave. DPS vurderer herudover, at der i de obligatoriske lægelige
revurderinger af bæltefikseringers udstrækning bør indgå en vurdering af patientens
historik og samlede kliniske tilstand, således vurderingerne ikke kommer til at bero på
øjebliksbilleder. DPS mener, at det er den lægefaglige vurdering ved obligatorisk
efterprøvning af bæltefiksering, som til enhver tid skal løfte bevisbyrden i en retssag.
Endeligt mener DPS, at hensynet til medpatienter og medarbejderes sikkerhed skal vægtes
højere end hensynet til patientens sikkerhed.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed vurderer forslaget som hensigtsmæssigt, særligt fra et
patientperspektiv. Det bemærkes, at man bør sikre, at de faste vagter har kompetencer til
at udfærdige et notat, som lever op til en vis standard. Det bemærkes endvidere, at man
lovgivningsmæssigt eller lokalt kan indskærpe, hvad et notat som minimum bør indeholde.
Danske Fysioterapeuter roser den øgede opmærksomhed på tilstanden hos patienter,
som bæltefikseres. Danske Fysioterapeuter pointerer, at længere tids bæltefiksering kan
udgøre en sundhedsrisiko for patienten, hvorfor det foreslås, at journalføringen
understøtter, at den ansvarlige læge kan initiere forebyggende initiativer undervejs i og
straks efter bæltefikseringen.
Danske Patienter anerkender, at det er positivt, at man med lovforslaget ønsker at
forbedre patienters retstilling, men er skeptiske over for idéen om, at den faste vagt skal
være i stand til objektivt at kunne beskrive patientens aktuelle tilstand. Danske Patienter
opfordrer til, at det tydeligt fremgår, hvad man mener med objektiv og aktuel beskrivelse,
og hvordan notatpligten udføres.
Det Etiske Råd ser positivt på idéen om at indføre notatpligt. Det Etiske Råd vil dog
foreslå, at der indføres minimumsretningslinjer for udarbejdelsen af notatet. Samtidigt
foreslås det, at det bør understreges, at notatet skal bidrage til at vurdere, hvornår
patienten kan løsnes fra bæltefikseringen, samt at den faste vagt får pligt til at tilkalde
lægen, når vagten tror, patienten kan løslades fra bæltefikseringen.
Side 13
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur mener, at der bør foreligge en præcis beskrivelse af,
hvilke observationer der skal dokumenteres, således at disse kan bruges i forbindelse med
fx de lægelige tilsyn samt ved eventuelle patientklager. DIGNITY foreslår blandt andet, at
man kan stille krav om, at de objektive beskrivelser skal foretages løbende, evt. i
intervaller af 15 min. varighed.
Ergoterapeutforeningen fremhæver, at det er vigtigt, at det pågældende personale får
den nødvendige instruktion og oplæring i at føre de pågældende notater, og at de faste
vagter har de nødvendige faglige kompetencer.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere bifalder forslaget.
Psykiatrifonden bifalder i høj grad forslaget om inddragelse af den faste vagt i vurderingen
af situationen omkring en bæltefikseret patient. Det bemærkes dog, at den faste vagt i
praksis er og bør være et erfarent og veluddannet medlem af plejegruppen.
Psykiatrifonden forstår i det foreslåede, at man lægger op til en ringere standard, da det
fremføres, at vagten oftest ikke er sundhedsuddannet. Psykiatrifonden synes snarere, at
det er den anden standard, der skal fremføres.
Region Midtjylland vurderer ikke, at lægmands objektive beskrivelse af en bæltefikseret
patient kan anvendes som værktøj til at vurdere patientens tilstand i forbindelse med den
lægelige vurdering af foranstaltningens opretholdelse. I stedet bør lægen medtage de
notater, der er lavet af fagpersonale i det tidsrum, der er gået siden sidste vurdering.
Region Nordjylland opfordrer til, at indholdet af ”lægmandsbeskrivelsen” præciseres.
Region Sjælland savner en klar faglig begrundelse for dette forslag. Det pointeres, at det
er vanskeligt at se, hvordan den form for notater kan bidrage til den bedst mulige
behandling og/eller patientens retssikkerhed. Region Sjælland mener, at dette blot vil
blive en ekstra administrativ opgave for det psykiatriske personale.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed hilser forslaget velkomment. SIND
bemærker, at der bør udarbejdes en vejledning om, hvordan notaterne skal udformes. Her
bør det indgå, at vagten skal have særligt fokus på, om årsagen til bæltefikseringen ikke
længere er til stede. Vagten bør orientere sundhedspersonalet/overlægen, hvis det
vurderes, at der er grund til at tro, at patientens bælte kan løsnes. SIND mener ikke, at det
giver mening, at vagten noterer det, og at der så går op til 10 timer, inden overlægen ser
notatet.
Sundhedsministeriets kommentarer:
En række høringsparter, herunder SIND og Det Etiske Råd har bemærket, at det bør
udarbejdes en vejledning eller lignende vedrørende udformningen af notaterne.
Sundhedsministeriet har på denne baggrund tilføjet, at retningslinjerne for, hvordan
notatet bør udformes, og hvad der bør fremgå af notatet, vil blive uddybet nærmere i
administrative forskrifter. Dette fremgår i afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår DIGNITY’s bemærkning om, at der bør stilles krav om, at de objektive
beskrivelser skal foretages løbende, evt. i intervaller af 15 minutters varighed, kan
Sundhedsministeriet henvise til, at ministeriet har tilføjet, at den objektive beskrivelse vil
skulle udarbejdes så ofte som det vurderes relevant, forventeligt hver 30. – 60. minut.
Dette fremgår i afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Side 14
For så vidt angår Psykiatrifondens bemærkning om, at man lægger op til en ringere
standard, da det fremgår, at ikke er sundhedsuddannet, bemærker Sundhedsministeriet, at
der ikke tiltænkes en ændring i forhold til, hvem der er vagt for bæltefikserede patienter.
Forslaget indebærer således alene en pligt for den faste vagt til at udføre notat. Ministeriet
mener således ikke, at der lægges op til en ringere standard end den gældende.
Endelig bemærker flere høringsparter, herunder Region Sjælland og Region Midtjylland, at
den objektive beskrivelse ikke kan anvendes som værktøj, og at der alene vil være tale om
en ekstra administrativ opgave. Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er
ministeriets vurdering, at den objektive beskrivelse både kan fungere som et værktøj, men
særligt også være en styrkelse af patientens retssikkerhed. Der vil endvidere ikke være tale
om en større opgave for den faste vagt, som i forvejen sidder ved patienten, og som
allerede er i dialog med lægen i forbindelse med de lægelige vurderinger. Forslaget
medfører ikke krav om en længere beskrivelse af patienten, men alene en kortfattet
optegnelse som objektivt beskriver patientens tilstand. Det vil eksempelvis være
optegnelser af, om patienten er faldet i søvn, har ligget stille i en længere periode eller hvis
patientens tilstand har ændret karakter, eksempelvis hvis patienten er gået fra at råbe til
at tale med normal stemmeføring, jf. afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger. Endelig
henviser ministeriet til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger hvor det fremgår, at
notatpligten ikke vil kunne anvendes som alternativ til de minimum tre lægelige
vurderinger, men alene vil skulle opfattes som et supplement til den samlede vurdering af
patientens tilstand.
2.2.3 Anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse med mistanke om
medikamenter på den psykiatriske afdeling
Bedre Psykiatri pointerer, at forslaget om anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver
risikerer at skabe en voldsom mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk sygdom og
skabe relationsmæssige barrierer mellem patienter og personale. Bedre Psykiatri mener,
at udgangspunktet er stigmatiserende og burde være unødvendigt i det danske
hospitalsvæsen.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere godtager
ændringerne foreløbigt.
Region Midtjylland bifalder forslaget.
Region Sjælland ser tiltaget som positivt og relevant.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår Bedre Psykiatris bemærkninger om, at
forslaget risikerer at skabe mistænkeliggørelse, at formålet med lovforslaget er at sikre
patienters behandlingsmuligheder, idet anvendelse af alkohol- og urinprøver er velegnede
til at påvise, om en patient har indtaget rusmidler eller ulovlige medikamenter. Dette vil
give personalet mulighed for at reagere og træffe passende foranstaltninger, jf. afsnit
2.3.2 i de almindelige bemærkninger. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medvirke
til at højne sikkerheden på de psykiatriske afdelinger, da indtagelse af rusmidler og
ulovlige medikamenter kan medføre truende og voldelig adfærd.
Sundhedsministeriet henviser endvidere til afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkninger,
hvoraf det fremgår, at mindstemiddelprincippet skal iagttages, jf. psykiatrilovens § 4, stk.
Side 15
2. Ministeriet har dog på baggrund af Bedre Psykiatris bemærkninger tilføjet, at
anvendelsen af alkohol- eller urinprøver skal ske så skånsomt og respektfuldt som muligt.
2.2.4 Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om medikamenter, rusmidler
eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling
Bedre Psykiatri bemærker, at forslaget om brug af bagagescannere risikerer at skabe en
voldsom mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk sygdom og skabe
relationsmæssige barrierer mellem patienter og personale. Bedre Psykiatri mener, at
udgangspunktet er stigmatiserende og burde være unødvendigt i det danske
hospitalsvæsen.
Dansk Psykiatrisk Selskab hilser tiltaget velkomment, men bemærker, at
gentagelsesprincippet og mistankekravet virker som en sammenblanding, og mener, at
det er svært at forstå, hvordan det skal fungere i praksis.
Danske Regioner ser positivt på, at lovforslaget både sigter efter at højne sikkerheden for
patienter såvel som medarbejdere. Danske Regioner fremhæver endvidere det positive
ved, at alle retspsykiatriske afsnit får mulighed for generel kontrolundersøgelse med
metal- og taskescanner, uden at der foreligger begrundet mistanke. Det foreslås, at det
ikke alene er lægen, der kan træffe beslutning om brug af krops- og bagagescannere, men
ligeledes personale.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere godtager
ændringerne foreløbigt.
Region Midtjylland bifalder overordnet forslaget, men foreslår, at det ikke kun er lægen,
der kan træffe beslutning om brug af krops- og bagagescannere, men også personalet på
afdelingen, der samtidigt bør have beføjelse til at visitere den besøgende og dennes
ejendele. Ift. dokumentation ønsker Region Midtjylland en afklaring på, hvordan
beslutningen om scanning af patientens taske skal kunne dokumenteres af personalet. I
tråd med dette gør regionen opmærksom på en lignende problemstilling vedr. anvendelse
af narkohunde efter § 19 a, stk. 6, da det ikke altid vil være muligt at identificere hvilken
patient på afdelingen, mistanken retter sig mod, hvis der eksempelvis er fundet rusmidler
på afdelingens udearealer. Her er det igen uklart, hvordan en beslutning skal
dokumenteres.
Region Nordjylland finder det relevant at anvende bagagescannere og finder det positivt,
at der gives mulighed for rutinemæssig undersøgelse af patienter og besøgende ved brug
af krops- og bagagescannere. Region Nordjylland mener dog, at den foreslåede adgang til
rutinemæssig undersøgelse bør udvides til også at gælde intensive (lukkede) afdelinger, da
der i praksis ikke nødvendigvis er forskel på patienter, der er i risiko for eller har udvist
farlighed, men ikke er dømte, og patienter, der er dømte.
Region Sjælland bifalder forslaget.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår bl.a. Danske Regioners bemærkning om,
at det ikke alene bør være lægen, der kan træffe beslutning om brug krops- og
bagagescannere, at ministeriet ikke finder det hensigtsmæssigt at udvide
beslutningskompetencen herfor. Dette begrundes med, at der er tale om en indgribende
foranstaltning.
Side 16
Sundhedsministeriet henviser til ministeriets kommentarer i afsnit 2.2.5 for så vidt angår
bemærkningerne om rutinemæssige undersøgelser.
2.2.5 Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien
Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker, at sikkerhedskontroller bør følge patienten med
retspsykiatrisk foranstaltning, således at sikkerhedskontroller også er gældende for
patienter med en retspsykiatrisk foranstaltning i almenpsykiatrien.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab udtrykker bekymring over, at psykiatrien med dette
forslag kommer til at fremstå med fængselslignende forhold.
Danske Regioner ser positivt på forslaget, da narkotiske stoffer er et problem på
psykiatriske afdelinger, som påvirker både patienter og arbejdsmiljøet negativt. Danske
Regioner anbefaler dog, at den udvidede adgang til sikkerhedskontrol knyttes til
retspsykiatriske og surrogatanbragte patienter og ikke til afdelingen, da der også kan være
retspsykiatriske patienter på de almindelige afdelinger.
Det Etiske Råd anerkender, at et sådan tiltag sandsynligvis vil kunne bidrage til et mere
trygt miljø, men finder det samtidigt vigtigt at påpege, at et frafald af kravet om mistanke
ved brug af krops- og bagagescannere i praksis kan ses som en mistænkeliggørelse af
samtlige retspsykiatriske patienter. Ifølge Det Etiske Råd kan dette bidrage til den
dobbelte stigmatisering samt svække tilliden mellem patient og sundhedspersonale. For at
sikre at den rutinemæssige brug af krops- og bagagescannere bliver så lidt indgribende
som muligt, foreslår Det Etiske Råd blandt andet, at scanneren integreres i en fælles
indgang til bygningen, og at det er vagtpersonale, som står for sikkerhedskontrollen. Det
Etiske Råd finder det vigtigt at følge op på, hvor effektivt tiltaget viser sig at være.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere godtager
ændringerne foreløbigt.
Psykiatrifonden er betænkelige ved at indføre hjemmel til indgreb uden mistanke på de
almindelige retspsykiatriske afdelinger pga. den medfølgende risiko for konfliktoptrapning.
Betænkeligheden vedrører dog ikke besøgende.
Region Midtjylland foreslår, at bestemmelsen knyttes til typen af patient frem for typen af
afdeling, da der også på almindelige psykiatriske afdelinger kan være retspsykiatriske
patienter. Region Midtjylland foreslår derudover, at der indføres hjemmel til, at
overlægen kan træffe beslutning om, at en patient i en tidsmæssig periode skal have sin
post åbnet og kontrolleret og/eller kropsvisiteres efter hver udgang, hvormed overlægen
undgår individuel stillingstagen til disse sager fra gang til gang.
Region Sjælland bifalder forslaget.
SIND anerkender forslaget, men er bekymrede for, at ordningen vil medføre en
optrapning af forsøgene på indsmugling af fx stoffer, samt at scanningerne vil skade
behandlingsalliancen mellem patienter og ansatte. SIND foreslår derfor at lade
vagtpersonale foretage scanningerne og placere scannerne ved indgangene.
Sikkerhedskontrollerne må ikke gå ud over den afsatte tid til behandling.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Side 17
Flere høringsparter, herunder Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner og Region
Midtjylland, har henvist til, at den udvidede adgang bør knyttes til retspsykiatriske og
surrogatanbragte patienter, og ikke til afdelingen. Sundhedsministeriet bemærker hertil, at
ministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at den udvidede adgang gøres gældende på
afdelingsniveau. Dette for et undgå en meget tydelig forskelsbehandling af de forskellige
patientgrupper på samme afdeling.
For så vidt angår bl.a. SIND’s og Det Etiske Råds bemærkninger om, at
sikkerhedskontrollen bør varetages af vagtpersonale, bemærker Sundhedsministeriet, at
der med den foreslåede bestemmelse ikke fastsættes et krav til, hvilke faggrupper de
psykiatriske afdelinger anvender i forbindelse med sikkerhedskontrol. Ministeriet
forudsætter dog, at der tages passende hensyn i forbindelse med sikkerhedskontrol af
både patienter og besøgende, ligesom ministeriet har kendskab til, at en række afdelinger
allerede anvender vagtpersonale i forbindelse med anvendelse af kropsscannere.
Endelig bemærker Sundhedsministeriet for så vidt angår bekymringen fra bl.a. Dansk
Samfundsmedicinsk Selskab om fængselslignende forhold, at formålet med bestemmelsen
er at højne sikkerheden for både patienter og personale, da der de seneste år er set
eksempler på, at sikkerhedsniveauet ikke har været tilstrækkeligt for at forhindre flugter
og trusler.
2.2.6 Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat
Advokatrådet retter opmærksomheden mod hensynet til, at de foreslåede regler ikke
udmøntes mere restriktivt end rimeligt og nødvendigt ift. de sårbare individer, som
gruppen af surrogatfængslede rummer. Advokatrådet bemærker, at det ved oprettelsen
og driften af særlige afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat vil være ønskeligt
at tilrettelægge ordningen således, at det i praksis er muligt at undgå anbringelse af
psykisk syge personer i fængsler og arresthuse pga. pladsmangel i psykiatrien.
Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at begrænsningerne for varetægtssurrogater er uklare.
DPS mener, at det skal være et krav til regionerne, at der oprettes afdelinger i alle
regioner for personer anbragt i varetægtssurrogat, eller som minimum at disse personer
altid indlægges i retspsykiatriske afdelinger. Endeligt bemærker DPS, at det i afsnit 2.6.1.1
om straffeloven og retsplejelovens bestemmelser om varetægtsarrestanter anføres, at det
er afdelingens overlæge, som er ansvarlig for vurdering af behandlingsbehov.
Dansk Psykolog Forening anser indsættelsen af en ny bestemmelse som psykiatrilovens §
19 b som en forbedring af lovgivningen. Dansk Psykolog Forening anbefaler, at
surrogatfængslede får ophold på særlige, sikrede institutioner med adgang til psykiatrisk
konsultation.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab mener, at pladserne til varetægtssurrogater bør
etableres som en del af de retspsykiatriske afdelinger og altså ikke i relation til
almenpsykiatrien. DASAMS er endvidere bekymret over, at overlægen uden retskendelse
kan beslutte, at post til en person i varetægtssurrogat skal åbnes, eftersom dommeren i
forbindelse med beslutningen om anbringelse i varetægtssurrogat har taget stilling til
brevkontrol. Derfor mener DASAMS ikke, at en overlæge bør have mulighed for
efterfølgende at træffe en anden beslutning end dommeren.
Danske Regioner bifalder forslaget og ser særligt positivt på, at sundhedsmyndigheden ud
fra en vurdering af målgruppen på det pågældende afsnit kan vurdere, at der er indikation
for generelle forebyggende initiativer, som der ellers skal være begrundet
Side 18
personlig mistanke om. Danske Regioner anbefaler dog, at den enkelte surrogatanbragtes
sikkerhedsniveau beskrives af politiet forud for anmodning om overførsel til psykiatrisk
afdeling, så psykiatrien kan afgøre, om afdelingen har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Det Etiske Råd støtter ideen om at gøre det muligt for regionsrådene at oprette afdelinger
for varetægtssurrogater, eftersom de er enige i, at varetægtssurrogater ikke er at betragte
som retspsykiatriske patienter, samt at et sådan tiltag vil kunne bidrage til et trygt miljø.
Det Etiske Råd bemærker dog, at oprettelsen af disse afdelinger ikke fører til en
ressourcemæssig svækkelse af andre afdelinger. Endeligt lægges der vægt på, at
anvendelsen af de særlige begrænsninger sker på så nuanceret vis, at vilkårene ikke
forværres for de personer, som rent faktisk viser sig at høre til i retspsykiatrien.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere påpeger, at
menneskerettighederne skal overholdes. Derudover er LAP uenig i, at der gives
politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk
uddannelse og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
Endvidere er det LAPs opfattelse, at det ikke er nødvendigt at tilpasse psykiatriloven, så
den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat
i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning om varetægtsfængslede.
Psykiatrifonden har ingen betænkeligheder ved de foreslåede restriktioner. Dog
bemærkes det, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at patienter anbragt i
varetægtssurrogat antages at være patienter med psykisk sygdom, indtil det modsatte er
bevist. Samtidigt bemærkes det, at anvendelsen i teksten af ”varetægtssurrogater” kan
forekomme respektløst.
Region Midtjylland bifalder forslaget, men foreslår, at tilsvarende foranstaltninger
generelt kan iværksættes over for retspsykiatriske patienter, idet sikkerheden også kan
være udfordret ved patienter med dom.
Region Nordjylland mener, at betingelserne for fx at tage en telefon i forvaring bør
tydeliggøres i § 19 a, stk. 7. Endeligt opfordrer Region Nordjylland til, at der ved aktuelle
lovændring ses nærmere på den stigende problematik med patienter, der filmer eller
lydoptager medpatienter og personale.
Region Sjælland ser positivt på forslaget og mener, at der er fundet en god balance, så der
gives mulighed for at iværksætte nogle tiltag målrettet surrogatanbragte, samtidig med at
der kan opretholdes sædvanlig patientbehandling.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed tiltræder ønsket om særlige afdelinger for
personer anbragt i varetægtssurrogat. SIND lægger vægt på, at ikke alle anbragt i
varetægtssurrogat har en behandlingskrævende psykisk lidelse, men at nogle har. Dette
skal kunne tilbydes på afdelingerne. Endeligt bemærker SIND, at oprettelsen af disse
særlige afdelinger ikke må føre til nednormeringer på de øvrige afdelinger.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab bemærker, at domstolene i forbindelse med
beslutningen om anbringelse i varetægtssurrogat træffer beslutning om brevkontrol.
Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er ministeriets vurdering, at reglerne i
retsplejeloven om brevkontrol ikke er til hinder for den foreslåede bestemmelse i § 19 c om
mulighed for b.la. rutinemæssig kontrol af varetægtssurrogaters post eller stue. Dette da
formålet med den foreslåede bestemmelse ikke har et strafferetligt eller
Side 19
efterforskningsmæssigt sigte, men alene har til formål at højne sikkerheden på
afdelingerne.
For så vidt angår bl.a. Det Etiske Råds bemærkninger om, at oprettelsen af afdelinger for
varetægtssurrogater ikke må føre til en ressourcemæssig svækkelse af andre afdelinger,
bemærker Sundhedsministeriet, at der alene er tale om en mulighed for de afdelinger, som
har en større tilgang af varetægtssurrogater, og som finder det hensigtsmæssigt at
etablere en særlig afdeling. I denne forbindelse bemærker Sundhedsministeriet for så vidt
angår Dansk Psykiatrisk Selskab bemærkninger om, at der fastsættes et krav for at oprette
afdelinger for varetægtssurrogater, at dette ikke findes hensigtsmæssigt. Det er således
fortsat den psykiatriske afdelings vurdering, på hvilken afdeling en person i
varetægtssurrogat placeres.
2.2.7 Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om fortsat
anvendelse af tvangsfiksering
Bedre Psykiatri støtter formålet med forslaget om at sikre patientens retssikkerhed. Bedre
Psykiatri mener dog, at hhv. 4 og 10 timer fortsat er urimeligt lang tid og i stedet bør være
væsentligt kortere. Bedre Psykiatri foreslår endvidere, at der indføres en undtagelse til de
maksimale intervaller på hhv. 4 og 10 timer, såfremt patienten sover, og det vil være
skadeligt at vække patienten. Bedre Psykiatri vurderer nemlig, at der kan være en iboende
menneskeretlig konflikt i at opretholde en tvangsfiksering begrundet i, at patienten sover.
Såfremt patienten ikke længere lever op til kriterier for tvangsfiksering, skal
tvangsfiksering principielt ophæves øjeblikkeligt.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at psykologer i psykiatrien oplever, at 10 timer
mellem lægelige tilsyn er for langt et tidsinterval. Derfor anbefales det, at det foreslåede
interval for tilsynet af tvangsfikserede patienter justeres således, at den første vurdering
finder sted senest 4 timer efter, at der er truffet beslutning om anvendelse af
tvangsfiksering, og derefter én gang hver 8. time. Dansk Psykolog Forening opfordrer
derudover til, at ændringen af psykiatrilovens § 21, stk. 4 inkluderer specialpsykologer, så
de også får mulighed for at foretage vurderinger samt revurderinger ift. anvendelse af
tvangsfiksering, da specialpsykologer besidder den relevante viden og faglige
kompetencer til dette.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab finder det glædeligt, at det præciseres, hvornår og
med hvilket interval tilsyn skal foretages. DASAMS bifalder, at det første tilsyn skal finde
sted inden for fire timer efter fikseringen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed finder de foreslåede ændringer hensigtsmæssige,
men mener samtidigt, at de langt fra er fyldestgørende i forhold til forebyggelse og
minimering af tvang. Dansk Selskab for Patientsikkerhed så gerne, at der i dette lovforslag
var mere fokus på forebyggende tiltag ift. tvang.
Danske Patienter bakker op om, at man vil sikre patienters retssikkerhed via lovfastsatte
intervaller, men mener, at intervallerne stadig er alt for lange og bør forkortes væsentligt.
Derudover forholder Danske Patienter sig skeptisk til undtagelserne om, at intervallerne
ikke gælder, såfremt patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vil være
skadeligt at vække patienten. Danske Patienter mener, at tvangsfiksering altid skal
ophæves, lige så snart en patient ikke længere lever op til kriterier for fiksering.
Side 20
Det Etiske Råd bakker op om forslaget. Det understreges dog, at de faste intervaller på
ingen måde kan erstatte kravet om, at der skal ske fornyet lægelig vurdering af
spørgsmålet om tvangsfiksering, så ofte forholdene tilsiger det.
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur vurderer, at tidsintervallerne mellem tilsyn af
bæltefikserede patienter er for lange og bør reduceres set i lyset af de potentielle,
alvorlige konsekvenser af tvangsfiksering og af hensyn til overholdelse af de
menneskeretlige standarder. DIGNITY bemærker, at tilsyn hver anden time kunne
overvejes.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen har et ønske om at
styrke psykiatriske patienters retssikkerhed ved at nedbringe anvendelsen af tvang.
Institut for Menneskerettigheder mener dog, at man bør gå endnu længere, end hvad
forslaget lægger op til. De anbefaler, at Sundhedsministeriet iværksætter tiltag for at
afskaffe anvendelsen af tvangsfikseringer, der varer mere end 48 timer, hvis Danmark i
fremtiden skal undgå krænkelser af forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende
behandling.
Psykiatrifonden mener ikke, at forslaget imødekommer dagsordenen om at nedbringe
antallet og længden af bæltefikseringer. Derimod muliggør forslaget blot, at man kan
”dokumentere” sig ud af det. Endeligt bemærker Psykiatrifonden, at fire timer og 10 timer
fremstår som et tidsrum præget af tilfældighed, da affektreaktioner kan klinge af inden for
typisk 20 minutter.
Region Midtjylland bifalder, at rammen for de lægelige tilsyn tydeliggøres i loven.
Region Sjælland foreslår, at lovens formulering lægges tættere op ad det, der fremgår af
Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien, således det blot fremgår, at en
sovende patient ikke skal vækkes med henblik på revurdering, men at revurderingen skal
foretages umiddelbart efter, at patienten er vågnet. Region Sjælland påpeger, at der bør
anvendes et andet begreb end ”skadeligt”, fx ”hensigtsmæssigt”, der i højere grad
signalerer et mere velbegrundet ønske om at skåne patienten, da ”skadeligt” ikke er
retvisende eller tilstrækkeligt.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed tiltræder forslaget, men ønsker at lægge
vægt på bestemmelsens ordlyd, hvor der står, at tilsyn skal foretages så ofte som
forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet. SIND opfordrer til, at det
tydeliggøres, at der står mindst tre gange i døgnet, og at intervallerne højest må være 4,
10 og 10 timer.
Sundhedsministeriets kommentarer:
En lang række høringsparter, herunder Bedre Psykiatri, Dansk Psykologforening og Danske
Patienter, bemærker at hhv. 4 og 10 timer for lang tid. Sundhedsministeriet bemærker
hertil, at det fortsat er ministeriets vurdering, at tre lægelige tilsyn i døgnet er
tilstrækkeligt for at sikre patienternes retssikkerhed. Formålet med den foreslåede
bestemmelse er således alene at sikre patienternes retssikkerhed yderligere ved at
fastsætte intervaller for vurderingen, så der ikke går for lang tid mellem denne. Dette skal
ses i sammenhæng med, at det fremgår direkte af § 21, stk. 4, at det lægelige tilsyn skal
foretages så ofte forholdene tilsiger (understreget her), dog mindst tre gange. Således er
de tre lægelige tilsyn et minimumskrav. Derudover skal de tre lægelige tilsyn endvidere ses
i lyset af, at der skal være et eksternt lægeligt tilsyn hvis en bæltefiksering udstrækkes
længere tid end 24 timer, jf. § 21, stk. 5, og at det til enhver tid tilkommer
Side 21
plejepersonalet at bringe en tvangsfiksering til ophør, når der ikke længere er behov for at
opretholde denne, jf. § 16, stk. 19, i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om
anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger.
For så vidt angår bl.a. Danske Patienters bemærkninger om den foreslåede
undtagelsesbestemmelse om patienter, der sover, henviser Sundhedsministeriet til, at det
er Sundhedsstyrelsens vurdering, at patienter som udgangspunkt ikke bør vækkes i
forbindelse med lægelige tilsyn, da det kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for
patientens sundhedstilstand. Sundhedsministeriet henviser endvidere til afsnit 2.7.3 i de
almindelige bemærkninger hvor det fremgår, at der er tale om en
undtagelsesbestemmelse, som alene finder anvendelse i særlige tilfælde ud fra en
lægefaglig vurdering af, at det eksempelvist vil være kontraproduktivt eller skadeligt at
vække patienten, eksempelvis hvis patienten har været vågen i en længere periode forud
for iværksættelsen af tvangsforanstaltningen.
2.2.8 Delegation af afgørelseskompetence i forbindelse med faglighedsdekreter og
afgørelse om tilladelse til udgang
Psykiatrifonden bemærker, at kompetencen til at tilbagekalde tilladelse til udgang
overføres til overlægen ved Sikringen, forekommer hensigtsmæssigt.
Region Sjælland bemærker, at det må forventes, at den foreslåede flytning af kompetence
ikke får negative konsekvenser for behandlingen og prøvningen af sager vedr. anbringelse
og ophævelse af anbringelse i Sikringsafdelingen. Endeligt finder Region Sjælland det
positivt, at der nu skabes entydighed mht. Sikringsafdelingens overlæges mulighed for i
særlige situationer at tilbagekalde udgangstilladelse.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed har ikke indvendinger imod forslaget om
justitsministerens mulighed for delegation af retten til at træffe afgørelse om anbringelse i
Sikringsafdelingen. SIND udtrykker dog bekymring over, at bemyndigelsen i forslaget er
ubegrænset. SIND bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at ønsket er at kunne
delegere kompetencen til en styrelse under Justitsministeriet, men dette fremgår ikke af
lovteksten. SIND foreslår, at det gøres helt klart, at kompetencen ikke kan delegeres frit.
Sundhedsministeriets kommentarer:
Sundhedsministeriet har for så vidt angår SIND’s bemærkninger indhentet bidrag fra
Justitsministeriet som har henvist til lovforslagets afsnit 2.8.2 hvoraf det fremgår, at de
foreslåede regler medføre, at afgørelseskompetencen i konkrete sager om udstedelse og
ophævelse af farlighedsdekret samt meddelelse af tilladelse til udgange m.v. vil kunne
overføres fra justitsministeren til en myndighed på Justitsministeriets område.