Fremsat den 11. november 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26849

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b37/20211_b37_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 11. november 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Liselott Blixt (DF),
    René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at bringe fælles EU-barselsregler op på førstkommende EU-topmøde
    Folketinget pålægger regeringen på førstkommende top-
    møde i Det Europæiske Råd i EU at tage spørgsmålet om
    fælles barselsregler op som et tema. Regeringen pålægges
    endvidere at igangsætte et arbejde med nærmere at kortlæg-
    ge, i hvilket omfang EU har kompetence og beføjelser til
    at regulere på barselsområdet for EU-borgere og arbejdsta-
    gere i EU. Såfremt denne redegørelse fastslår, at EU har
    kompetence og beføjelser på området, pålægges regeringen
    at arbejde for, at denne kompetence tilbageføres til national-
    staterne.
    Beslutningsforslag nr. B 37 Folketinget 2021-22
    AX026849
    Bemærkninger til forslaget
    Den 26. oktober 2021 indgik den socialdemokratiske rege-
    ring en aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radika-
    le Venstre, Enhedslisten og Alternativet om, hvordan EU’s
    orlovsdirektiv om øremærket orlov skal gennemføres i Dan-
    mark (»Aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og
    ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremær-
    ket forældreorlov«, den 26. oktober 2021).
    Aftalen indebærer bl.a., at for lønmodtagere vil 9 ud af
    de 24 orlovsuger være øremærket som følge af EU’s orlovs-
    direktiv. For forældre, der er lønmodtagere, er 2 plus 9 af
    de 24 uger med ret til barselsdagpenge øremærket hver
    forælder og dermed uoverdragelige. De første 2 uger skal
    ligesom i dag afholdes i forbindelse med barnets fødsel eller
    adoption, og de 9 ugers øremærkede uger med barselsdag-
    pengeret skal være afholdt, inden barnet fylder 1 år.
    Øremærket barselsorlov betyder, at man ikke kan over-
    drage orloven til en anden forælder eller til andre person-
    er. Man kan med andre ord kun selv afholde den orlov, der
    er øremærket til en. Afholder man ikke den øremærkede
    orlov, bortfalder den. EU-direktivet om øremærket barsel
    skal være gennemført senest den 2. august 2022.
    EU skal ikke blande sig i danske barselsregler
    Danmark har allerede gode og fornuftige regler for bar-
    sels- og forældreorlov, som passer til det danske arbejdsmar-
    ked. I dag er barselsreglerne, at moderen til barnet har ret til
    4 ugers barsel før fødslen. Derudover er 14 af de resterende
    48 uger i barselsåret øremærket til moderen, mens 2 af dem
    er øremærket til faderen. De resterende 32 uger kan fordeles
    frit. Det er muligt, at der er medlemslande i EU, der ikke har
    barsels- og forældreorlovsregler, der kommer i nærheden af
    de rettigheder, vi har i Danmark, og derfor kan have gavn af
    fælles EU-regler. Men EU skal ikke af den grund blande sig
    i de gode danske regler.
    Nærhedsprincippet
    I 2017 foreslog Europa-Kommissionen at øremærke 4 må-
    neders orlov til hver forælder. Men forslaget blev afvist. I
    en udtalelse fra Folketingets Ligestillingsudvalg lød det fra
    flertallet bestående af S, DF, V, LA og KF: »Forslaget
    strider mod nærhedsprincippet, idet udviklingen i orlovsret-
    tigheder bør ske nationalt under hensyn til de nationale
    traditioner.« Udtalelsen understregede, at arbejdsmarkedets
    parter via den danske model selv bør aftale sig til enig-
    hed: »Partierne finder ikke, at Kommissionen har begrundet,
    hvorfor det er nødvendigt, at en yderligere udvikling af or-
    lovsrettigheder skal ske på europæisk plan. Beslutninger om
    arbejdsmarkedsforhold og spørgsmål om fordeling af orlov
    i familierne bør træffes så tæt på borgerne som muligt,«
    lød det i udtalelsen. (»Det forsvundne princip«, Weekendav-
    isen, den 30. september 2021; Europaudvalget, KOM (2017)
    0253 – bilag 4, folketingsåret 2016-17). I den efterfølgende
    behandling i Europaudvalget var der imidlertid ikke flertal
    for at sende en påtale til EU om brud på nærhedsprincippet,
    idet blot DF og EL fandt, at forslaget stred mod nærheds-
    princippet (Europaudvalget, KOM (2017) 0253 – bilag 7,
    folketingsåret 2016-17).
    Forslagsstillerne mener, at barselsregler er et helt oplagt
    eksempel på et politisk område, der skal være underlagt
    nærhedsprincippet og beslutninger i de nationale parlamen-
    ter (Traktaten om den Europæiske Union, artikel 5, stk. 3).
    Lad danskerne bestemme selv
    For forslagsstillerne er familien samfundets omdrejnings-
    punkt. Derfor er Dansk Folkeparti både imod regler, der
    tvinger familien til at bruge barslen på en bestemt måde,
    og imod at lade EU bestemme. EU skal holde fingrene fra
    danske barselsregler, der er vedtaget af Folketinget.
    Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at rege-
    ringen på førstkommende topmøde i EU tager spørgsmålet
    om fælles barselsregler op som et tema. Formålet med at
    tage emnet op på topmødet er, at medlemslandene skal blive
    enige om, at beføjelserne om barsel tilbageføres til national-
    staterne i henhold til nærhedsprincippet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Morten Messerschmidt (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at bringe fælles EU-
    barselsregler op på førstkommende EU-topmøde
    (Beslutningsforslag nr. B 37)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3