Fremsat den 11. november 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 11. november 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert
afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske
Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj
2010, lov nr. 2195 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 721 af
27. april 2021 og § 1 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1. § 39, stk. 5-12, ophæves.
2. Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Udlændingestyrelsen kan udstede særlig rejsele-
gitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller
som af andre grunde har behov for et sådant dokument.
Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde udstedes laissez-passer
til en udlænding til brug for indrejse i, udrejse fra eller
tilbagerejse til Danmark.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at
udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov
for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument i
følgende tilfælde:
1) Når der er rejst sigtelse mod udlændingen for et straf-
bart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf,
og der på grund af sagens beskaffenhed eller udlæn-
dingens forhold er grund til at antage, at den pågæl-
dende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet
eller forbliven i udlandet.
2) Når udlændingen er idømt frihedsstraf, som ikke er
afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation,
som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke
foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed
eller udlændingens forhold er grund til at antage, at
den pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse
af landet eller forbliven i udlandet.
3) Når udlændingens udrejse ville stride imod bestem-
melser i lovgivningen, der har til formål at sikre en
persons tilstedeværelse her i landet, indtil den pågæl-
dende har opfyldt de forpligtelser over for det offent-
lige eller over for private, som påhviler den pågælden-
de.
4) Når der er grund til at antage, at udlændingen har til
hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-
hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
5) Når udlændingen er mindreårig, og der er grund til
at antage, at udlændingen ellers vil blive sendt til ud-
landet til forhold, der bringer den pågældendes sund-
hed eller udvikling i alvorlig fare, eller for at indgå
ægteskab eller for at indgå i en religiøs vielse uden
borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende
forhold.
6) Når udlændingen flere gange inden for de seneste år
har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at
rejselegitimationen er bortkommet.
7) Når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlæn-
dingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegiti-
mationen eller deri indeholdte påtegninger eller har
ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af
rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger,
medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses
som undskyldelig.
Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2021-22
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2021-4867
CS001133
8) Når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlæn-
dingen har stillet eller forsøgt at stille sin rejselegiti-
mation til rådighed for tredjemand, eller at udlændin-
gens rejselegitimation er blevet benyttet til uberettiget
indrejse her i landet eller i et andet EU- eller Schen-
genland af en tredjemand.
9) Når udlændingen ved bevidst urigtige oplysninger el-
ler svigagtig fortielse over for Udlændingestyrelsen
uretmæssigt skaffer sig en rejselegitimation eller be-
virker, at en for udlændingen udfærdiget rejselegiti-
mation ikke kommer til at indeholde den pågældendes
billede, rigtige navn, fødselsdato eller andre personop-
lysninger.
10) Når det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens
omdømme.
Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan endvidere inddrage sær-
lig rejselegitimation udstedt til en udlænding, når grundlaget
for udstedelsen er bortfaldet.
Stk. 5. Udlændingestyrelsen skal, medmindre det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at
udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for
et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, hvis
den pågældende er meddelt udrejseforbud efter straffelovens
§ 236, stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for
afgørelser truffet efter stk. 3, nr. 1-3 og nr. 10, der ikke
kan overstige 1 år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år
ad gangen. Udlændingen vil i den periode, der er fastsat
af Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt ny rejselegiti-
mation, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 7. Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for af-
gørelser truffet efter stk. 3, nr. 4, der ikke kan overstige 3
år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlæn-
dingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrel-
sen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 8. Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for af-
gørelser truffet efter stk. 3, nr. 5, der ikke kan overstige 1
år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlæn-
dingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrel-
sen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. Afgørelser truffet
efter stk. 3, nr. 5, kan dog kun gælde, indtil den mindreårige
udlænding fylder 18 år.
Stk. 9. Nægtes udstedelse af eller inddrages særlig rejsele-
gitimation efter stk. 3, nr. 6-9, vil udlændingen i en periode
på 5 år ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmin-
dre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 10. Nægtes udstedelse af eller inddrages særlig rej-
selegitimation efter stk. 5, vil udlændingen i en periode,
der svarer til perioden for udrejseforbuddet, ikke kunne få
udstedt ny rejselegitimation, medmindre politiet har meddelt
tilladelse til en specifik rejse efter straffelovens § 236, stk. 2,
3. pkt.
Stk. 11. Udlændingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt
særlig rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i følgende
tilfælde:
1) Når en udlænding er i besiddelse af både dansk ud-
stedt særlig rejselegitimation og nationalt udstedt pas
eller særlig rejselegitimation udstedt af et andet land
og ikke deponerer enten den dansk udstedte særlige
rejselegitimation, det nationalt udstedte pas eller den
særlige rejselegitimation udstedt af et andet land hos
Udlændingestyrelsen.
2) Når en udlænding har fået inddraget sin særlige rejsele-
gitimation efter stk. 3, 4 eller 5.
3) Når indehaveren af et fremmedpas står registreret som
udrejst i Det Centrale Personregister. Dette gælder dog
ikke i forhold til fremmedpas udstedt til statsløse i
overensstemmelse med konventionen af 28. september
1954 om statsløse personers retsstilling.
Stk. 12. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller
selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem,
der har forældremyndigheden, efter samme regler, som gæl-
der om pas til danske statsborgere, kræves slettet i andre
personers særlige rejselegitimation. Den særlige rejselegiti-
mation, hvori et barn ønskes slettet, kan midlertidigt ind-
drages med henblik på sletning. Udlændinge- og integrati-
onsministeren kan fastsætte nærmere regler om sletning af
børn i andre personers særlige rejselegitimation, herunder
om indgivelse og behandling af anmodninger herom.
Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udstedelse af særlig rejselegitima-
tion til udlændinge, herunder om hvilke udlændinge der er
omfattet af stk. 1, om indgivelse og behandling af ansøg-
ninger om særlig rejselegitimation, om gyldighedstid og rej-
sebegrænsning og om deponering af rejselegitimation. Ud-
lændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om nægtelse, inddragelse og spærring i Det
Centrale Pasregister af særlig rejselegitimation til udlændin-
ge.
Stk. 14. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udstedelse af laissez-passer, herun-
der om hvilke udlændinge der er omfattet af stk. 2, om
indgivelse og behandling af ansøgninger om laissez-passer
og om gyldighedstid for et laissez-passer.«
3. I § 44, stk. 2, ændres »§ 4 a og § 4 b« til: »§§ 4 a, 4 b og 4
c«.
4. § 44, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For genudstedelse af et opholdskort, der er ud-
stedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse ef-
ter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, på grund af kortets
bortkomst eller ødelæggelse eller udlændingens ønske om
ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til den
pågældendes egen beslutning eller handlemåde, opkræves
et gebyr på 1200 kr. Der opkræves ikke gebyr for udstedel-
se af opholdskort som følge af ændring af personnummer,
udlændingenummer, personidentitet, opholdsgrundlag eller
navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller
skilsmisse.«
2
5. I § 44 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beløbet, der er angivet i stk. 3, reguleres fra
og med 2023 en gang årligt den 1. januar efter satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som
er deleligt med 5 kr.«
6. § 44 affattes således:
»§ 44. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte regler om betaling for ansøgninger om visum og for-
længelse af visum.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlæn-
dinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for
udstedelsen betales et gebyr svarende til gebyret for udste-
delse af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til
brug for udstedelsen, jf. paslovens §§ 4 a, 4 b og 4 c.
Stk. 3. Ved indgivelse af en ansøgning til Udlændingesty-
relsen eller til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om udstedelse af laissez-passer efter § 39 a, stk.
2, betales et gebyr på 300 kr. for ansøgere, der er fyldt 18 år,
og et gebyr på 150 kr. for ansøgere under 18 år, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsi-
ger andet.
Stk. 4. For genudstedelse af et opholdskort, der er ud-
stedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse ef-
ter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, på grund af kortets
bortkomst eller ødelæggelse eller udlændingens ønske om
ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til den
pågældendes egen beslutning eller handlemåde, opkræves
et gebyr på 1200 kr. Der opkræves ikke gebyr for udstedel-
se af opholdskort som følge af ændring af personnummer,
udlændingenummer, personidentitet, opholdsgrundlag eller
navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller
skilsmisse.
Stk. 5. De beløb, der er angivet i stk. 3 og 4, reguleres
fra og med 2023 en gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som
er deleligt med 5 kr.«
7. I § 46, stk. 1, ændres »og 9« til: »og 10«.
8. I § 46 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Afgørelser om laissez-passer efter § 39 a, stk.
2, kan foruden af Udlændingestyrelsen, jf. stk. 1, træffes af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
9. I § 46 a, stk. 7, nr. 4, ændres »§ 39, stk. 10 og 11« til: »§
39 a, stk. 11«.
10. I § 47, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Udenrigsministeren kan meddele tilbagerejsetilladelse
til en udlænding, der er omfattet af 1. eller 2. pkt., og som
opholder sig lovligt her i landet.«
11. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-3 og
5-6«.
12. I § 58 g indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Udlændingemyndighederne indberetter i henhold
til SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke
er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-
petence til at indberette efter stk. 3, herunder på en anden
udlændingemyndigheds vegne.«
13. I § 58 h indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-
petence til at forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbage-
sendelsesforordningen efter stk. 1, herunder på en anden
udlændingemyndigheds vegne.«
14. Efter § 59 b indsættes:
»§ 59 c. Med bøde straffes juridiske personer, der forårsa-
ger, at personer ombord på fly ved ankomst fra lande, der
ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser uden først
at være blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol i
henhold til Schengengrænsekodeks.
Stk. 2. Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal det betrag-
tes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt eller i gentagelsestilfælde.«
§ 2
I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring
af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning
om oprettelse af et europæisk system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES)
og forordninger om oprettelse, drift og brug af
Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for
henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og
strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse
med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 23, ophæves.
§ 3
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29.
december 2020 og § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Rådet for Etniske Minoriteter«
til: »Det Nationale Integrationsråd«.
2. I § 2, stk. 6, nr. 5, indsættes efter »efter«: »udlændingelo-
vens«.
3
3. I § 2, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »Udlændingestyrel-
sen«: »eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration«.
4. I § 20, stk. 4, indsættes efter »jobparate«: »og aktivitets-
parate«.
5. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd«.
6. § 42 affattes således:
Ȥ 42. Kommunalbestyrelsen kan oprette et integrations-
råd.
Stk. 2. Integrationsrådet rådgiver og informerer kommu-
nalbestyrelsen om forhold af betydning for den lokale inte-
grationsindsats.
Stk. 3. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrel-
sen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere med-
lemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Rådets
funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretari-
atsbetjeningen af integrationsrådet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden
for integrationsrådet.«
7. I § 43, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »stk. 3«.
8. I § 44, stk. 4, ændres »flygtninge og indvandrere« til:
»integrationsindsatsen i Danmark«.
§ 4
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, foretages
følgende ændring:
1. § 16 a ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 6-9 og 11, træder i kraft den 1. marts
2022.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 12 og 13, og § 2.
Stk. 4. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på ansøgninger
om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der
er indgivet før den 1. marts 2022. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på ansøgninger
om udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og
for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen,
der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøg-
ninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på ansøgninger
om genudstedelse af opholdskort, der er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 7. § 44, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om udstedelse
af laissez-passer og genudstedelse af opholdskort, der er
indgivet før den 1. marts 2022.
Stk. 8. § 1, nr. 11 finder ikke anvendelse på klager ind-
bragt for Flygtningenævnet før den 1. marts 2022. For så-
danne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9. Regler udstedt i medfør af udlændingelovens §
39, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september
2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk.
12, 3. pkt., og stk. 13, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 10. For de siddende medlemmer af integrationsråd
efter integrationslovens § 42, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146
af 22. juni 2020 finder § 42, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr.
1146 af 22. juni 2020 anvendelse indtil udløbet af medlem-
mernes funktionsperiode.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens
§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udstedelse, nægtelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
2.1.1.2. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
2.1.1.3. Inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
2.1.1.4. Spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister
2.1.1.5. Klageadgang
2.1.1.6. Forvaltningslovens regler om partshøring
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Udstedelse af særlig rejselegitimation
2.1.3.2. Nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation
2.1.3.3. Varighed af en afgørelse om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af særlig
rejselegitimation
2.1.3.4. Spærring af særlig rejselegitimation
2.1.3.5. Sletning af et barn under 15 år i andre personers særlige rejselegitimation
2.1.3.6. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om udstedelse, nægtelse og inddragelse mv.
af særlige rejselegitimation
2.1.3.7. Afskaffelse af opsættende virkning ved klage til Flygtningenævnet
2.2. Fordobling af gebyret for udstedelse af dansk særlig rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Laissez-passer
5
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Udlændingestyrelsens praksis
2.3.1.2. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis
2.3.1.3. Klageadgang og gebyr i sager om laissez-passer
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Ændring af reglerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholdskort
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Udlændingemyndighedernes registrerings- og konsultationsopgaver efter SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser om indberetning og udveksling
af supplerende oplysninger
2.5.1.2. Udlændingelovens bestemmelser om indberetning i SIS og udveksling af oplys-
ninger mv.
2.5.1.3. Hjemrejselovens bestemmelser om udveksling af oplysninger
2.5.1.4. Databeskyttelsesretlige regler
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Udlændingelovens regler om ind- og udrejsekontrol
2.6.1.2. Visse bestemmelser i udlændingeloven om bødestraf mv.
2.6.1.3. Schengengrænsekodeksens regler om ind- og udrejsekontrol
2.6.1.4. Oprettelse af et ind- og udrejsesystem til bl.a. registrering af ind- og udrejseoplys-
ninger (EES)
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
6
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke og navn
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.9. Forenkling af integrationslovens § 42 om etablering og udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene
i kommunerne
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.9.3. Den foreslåede ordning
2.10. Ophævelse af statslig pligt til at tilbyde online danskundervisning
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.10.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
3.1.1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (flygtningekonventionen) og Kon-
ventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling (statsløsekonventionen)
3.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.1.3. FN᾽s konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 (børnekonvention)
3.2. Fordobling af gebyret for særlig rejselegitimation
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
9.1. Nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
7
9.2. Udlændingemyndighedernes registrerings- og konsultationsopgaver efter SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen
9.3. Straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er et samlelovforslag, der har til formål at gen-
nemføre en række ændringer af udlændingeloven, integrati-
onsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Med lovforslaget lægges der op til at tydeliggøre og samle
reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke
selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov
for et sådant dokument, i udlændingeloven samt ensarte
udlændingelovens regler om nægtelse af udstedelse af og
inddragelse af sådan rejselegitimation med paslovens regler
herom. Samtidig lægges der op til at styrke kontrolindsatsen
på udlændingeområdet ved at skabe hjemmel til at nægte
at udstede eller at inddrage særlig rejselegitimation i flere
tilfælde end i dag, hvor der er mistanke om eller konstateres
misbrug af rejselegitimationen. Og der indføres hjemmel til
– som der i dag gælder for udstedelse af danske pas – at
fordoble gebyret for udstedelse af særlig rejselegitimation
til udlændinge, hvis en gyldig eller udløbet dansk rejselegi-
timation tilhørende en udlænding ikke kan fremvises ved
ansøgning, eller hvis rejselegitimationen fremvises i ødelagt
stand.
Endvidere lægges der op til at regulere Udlændingestyrel-
sens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
ons udstedelse af laissez-passer i udlændingeloven, herunder
indføre gebyr for ansøgninger om laissez-passer.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag om at ændre reg-
lerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholdskort,
således at gebyret for at få udstedt et erstatningsopholdskort
bliver et lovfastsat beløb.
Herudover indeholder lovforslaget yderligere ændringer
af udlændingeloven som følge af den danske implemen-
tering af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schenge-
ninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (SIS-tilbagesen-
delsesforordningen).
Der er igennem en årrække konstateret tilfælde, hvor bl.a.
flypassagerer, der ankommer fra ikke-Schengenlande, som
følge af fejl begået af virksomheder, der er beskæftiget med
håndtering af luftfartspassagerer, bliver ledt mod et område i
lufthavnen, hvor de ikke underkastes den påkrævede indrej-
sekontrol (”forkerte afsætninger”). Dette er i strid med Dan-
marks Schengenforpligtelser, idet alle personer, der indrejser
over de ydre Schengengrænser, herunder danske statsborge-
re, som udgangspunkt skal underkastes indrejsekontrol.
Med lovforslaget lægges der på den baggrund op til, at der
etableres hjemmel til, at de pågældende virksomheder kan
pålægges bødestraf i sådanne tilfælde med henblik på at
skabe det fornødne incitament til at sikre korrekt håndtering
af personer om bord på fly, der ankommer fra ikke-Schen-
genlande.
Med lovforslaget lægges herudover op til, at aktivitetsparate
udlændinge fremover, ligesom jobparate udlændinge, selv
skal booke jobsamtaler digitalt for blandt andet at oprethol-
de ensartethed på tværs af målgrupper på udlændinge- og
beskæftigelsesområdet.
Med henblik på at fortsætte og udvikle den sammenhæn-
gende integrationsindsats lægges der endvidere op til at gen-
nemføre en justering af Rådet for Etniske Minoriteters navn
og virke samt at forenkle bestemmelsen om etablering og
udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i kommu-
nerne.
Med lovforslaget lægges endelig op til at ophæve det on-
line danskundervisningstilbud, som Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet i dag tilbyder, idet den gruppe af brugere,
der i dag primært anvender tilbuddet om Online Dansk, ikke
er de potentielle udenlandske arbejdstagere og deres familier
uden for Danmark, som tilbuddet var tiltænkt.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udstedelse, nægtelse og inddragelse af særlig rejsele-
gitimation til udlændinge
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændin-
ge
Efter udlændingelovens § 39, stk. 12, 1. pkt., fastsætter ud-
lændinge- og integrationsministeren regler om udstedelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument.
8
Ved særlig rejselegitimation forstås rejsedokument for flygt-
ninge (konventionspas) og fremmedpas.
Reglerne for udstedelse af særlig rejselegitimation mv. til
udlændinge er fastsat i bekendtgørelse nr. 744 af 22. april
2021 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebe-
kendtgørelsen).
Efter udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 1, udstedes rej-
sedokument for flygtninge og fremmedpas af Udlændinge-
styrelsen.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 1, udstedes rej-
sedokument for flygtninge efter ansøgning i overensstem-
melse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli
1951 (flygtningekonventionen) til en udlænding, der har op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8,
stk. 1.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2, udstedes
fremmedpas efter ansøgning til 1) en udlænding, der er med-
delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller
3, 2) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 8, stk. 2 eller 3, 3) en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
3, eller 4) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis én af den
pågældendes forældre har opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens §§ 7 eller 8.
Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 3, 1.
pkt., at udstedelse af rejselegitimation efter bekendtgørel-
sens § 7, stk. 1 og 2, skal betinges af, at udlændingens
pas eller rejselegitimation deponeres hos Udlændingestyrel-
sen. Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk.
3, 2. pkt., at rejselegitimation udstedt efter bekendtgørelsens
§ 7, stk. 2, nr. 4, eller § 7, stk. 3, kan inddrages, hvis
udlændingen får udstedt nationalitetspas.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, udstedes
fremmedpas efter ansøgning til en udlænding, der ikke er
i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation,
såfremt udlændingen er meddelt 1) tidsubegrænset opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. §§ 9-9 f, 9 i-9
n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3, 2) tidsubegrænset opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. § 9 q,
stk. 1, 3) tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller 9 q,
4) tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlerti-
digt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9
c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk.
1 eller 2, 5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
b, 6) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når
tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
7) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,
eller 8) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.
Det er op til udlændingen at dokumentere, eller i visse til-
fælde sandsynliggøre, at den pågældende er forhindret i at få
udstedt et pas eller anden rejselegitimation af myndigheder-
ne i hjemlandet. En statsløs person er ikke omfattet af det-
te dokumentationskrav. Fornøden dokumentation vil f.eks.
være et skriftligt afslag på udstedelse af pas eller rejselegiti-
mation fra den udstedende myndighed i udlændingens hjem-
land (statsborgerskabsland) eller fra det pågældende lands
ambassade her i landet eller i udlandet.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4, kan rejsedo-
kument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøg-
ning til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, når
særlige grunde taler derfor.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 15, finder reg-
lerne om udstedelse af pas til danske statsborgere i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Et rejsedokument for flygtninge giver som udgangspunkt
den pågældende udlænding samme adgang til at rejse som
danske statsborgere med dansk nationalitetspas. Rejsedoku-
mentet vil dog som udgangspunkt ikke være gyldigt for
rejser til hjemlandet (statsborgerskabslandet) eller de lande,
hvor den myndighed, der har meddelt opholdstilladelsen,
har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af
udlændingelovens § 7. Rejsedokumenter for flygtninge og
fremmedpas, der udstedes til udlændinge med tidsbegrænset
opholdstilladelse på grundlag af asyl, forsynes med en på-
tegning om rejsebegrænsning. En udlænding, der har fået
udstedt fremmedpas, skal afhængig af nationalitet i forhold
til de fleste lande ansøge om visum før indrejsen, men har
herudover samme rejseadgang som udlændinge, der har fået
udstedt rejsedokument for flygtninge.
Hvis en udlændings rejsedokument for flygtninge eller
fremmedpas bortkommer, skal det anmeldes til politiet. Po-
litiet registrerer oplysninger om bortkomne pas i Det Cen-
trale Pasregister, der indeholder oplysninger om personer,
for hvem der er udstedt pas af danske myndigheder. Oplys-
ningerne registreres endvidere i Schengeninformationssyste-
met, der bl.a. indeholder oplysninger om stjålne eller på an-
den vis forsvundne identitetsdokumenter (pas, identitetskort,
kørekort), for at sikre, at dokumenterne beslaglægges og/el-
ler tilbageholdes som bevis med henblik på retsforfølgning,
hvis de igen bruges af indehaveren eller en anden person.
2.1.1.2. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til
udlændinge
Efter udlændingelovens § 39, stk. 5, kan udstedelse af særlig
rejselegitimation til udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig
pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant doku-
ment, nægtes, medmindre der foreligger særlige omstændig-
heder, hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har
fået udstedt ny rejselegitimation, i anledning af at rejselegi-
timationen er bortkommet, eller hvis det skønnes nødvendigt
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige orden
eller statens omdømme, jf. dog stk. 6.
Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 39,
9
stk. 5, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 96 som fremsat,
side 6, at det vil bero på en konkret vurdering af de sam-
lede omstændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger
tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mis-
tanke om misbrug, der kan begrunde, at udstedelse af rejse-
legitimation kan nægtes. Det forudsættes i bemærkningerne,
at der i almindelighed vil være tilstrækkeligt grundlag for en
mistanke om misbrug, hvis en udlænding to gange inden for
en periode på fem år har fået udstedt ny rejselegitimation
med den begrundelse, at rejselegitimationen er bortkommet.
For så vidt angår nægtelse af udstedelse af rejselegitimation,
når det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sik-
kerhed, den offentlige orden eller statens omdømme, frem-
går det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2017-18, A, L 96 som fremsat, side 6, at det vil bero
på et konkret skøn, der foretages af udlændingemyndighe-
derne, om der i den enkelte sag er grund til at antage, at en
udlænding har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for den nationa-
le sikkerhed, en trussel mod den offentlige orden eller skade
statens omdømme.
Ifølge bemærkningerne forstås med udtrykket »den nationa-
le sikkerhed« især de interesser, der værnes af straffelovens
kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod sta-
tens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydel-
ser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v.). Med udtrykket »den offentlige orden« sig-
tes til andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfat-
tet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true
den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog
er fare for den nationale sikkerhed. Det fremgår desuden
af bemærkningerne, at hvis det er åbenlyst, at en ansøger
tidligere har misbrugt eller forsøgt at misbruge en særlig rej-
selegitimation til udlændinge, også selv om det kun er sket i
et enkeltstående tilfælde, vil udstedelse af særlig rejselegiti-
mation til udlændinge endvidere kunne nægtes under hensyn
til den offentlige orden. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor
ansøgeren indrømmer et tidligere misbrug eller forsøg på
misbrug, eller hvor dette er blevet opdaget af Udlændinge-
styrelsen. Med udtrykket »statens omdømme« henvises til
situationer, hvor det vurderes, at ansøgeren ved sine handlin-
ger i udlandet vil kunne skade Danmarks relationer til andre
lande.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 6, kan udstedelse af rejse-
dokument for flygtninge i medfør af flygtningekonventionen
og fremmedpas til statsløse i medfør af konventionen af 28.
september 1954 om statsløse personers retsstilling (statsløs-
ekonventionen) kun nægtes efter udlændingelovens § 39,
stk. 5, hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed
eller den offentlige orden tilsiger det.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at
dette indebærer, at tærsklen for, hvornår mistanke om mis-
brug kan føre til nægtelse af udstedelse af rejsedokumenter
for flygtninge eller fremmedpas til statsløse personer, er
højere end ved nægtelse efter § 39, stk. 5. Der henvises i
den forbindelse til Folketingstidende 2017-18, A, L 96 som
fremsat, side 7.
Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter udlæn-
dingelovens § 39, stk. 5 eller 6, med henvisning til, at ansø-
geren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt
ny rejselegitimation, i anledning af at rejselegitimationen er
bortkommet, vil ansøgeren i en periode på 5 år ikke kunne
få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
ganske særlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 39,
stk. 8.
Efter bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L
96 som fremsat, side 7, forstås med udtrykket »ganske sær-
lige omstændigheder« i den forbindelse bl.a. tilfælde, hvor
afgørende familiemæssige hensyn taler for, at den pågælden-
de bør have adgang til at foretage en specifik rejse ud af
landet, selvom der ikke er forløbet fem år fra tidspunktet for
Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af rejselegiti-
mation som følge af mistanke om misbrug. Det vil eksem-
pelvis kunne være tilfældet, hvis der opstår dødsfald eller
alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem. Der vil
efter omstændighederne også kunne gives tilladelse til, at
en person foretager en specifik rejse som led i sit arbejde,
hvis det vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab
for den pågældende eller dennes arbejdsgiver, såfremt rejsen
ikke kan gennemføres.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 7, kan udstedelse af særlig
rejselegitimation til en mindreårig udlænding, der ikke selv
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov
for et sådant dokument, nægtes, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder, når der er grund til at antage, at
den mindreårige udlænding ellers vil blive sendt til udlandet
til forhold, der bringer den pågældendes sundhed eller ud-
vikling i alvorlig fare, eller for at indgå ægteskab eller for at
indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et
andet ægteskabslignende forhold.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 7, dækker over
de rejser, som det vil være strafbart at sende sine børn på
i medfør af straffelovens § 260 a om forbud mod religiøse
vielser af mindreårige og indgåelse af andet ægteskabslig-
nende forhold med mindreårige og straffelovens § 215 a om
forbud mod at sende sit barn på eller lade sit barn deltage i
udlandsophold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i
alvorlig fare. Det bemærkes, at udlændingelovens § 39, stk.
7, er tilsvarende § 2, stk. 1, nr. 5 og 6 i lov om pas til danske
statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar
2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. december
2018, § 2 i lov nr. 167 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 124
af 30. januar 2021 og § 2 i lov nr. 415 af 13. marts 2021
(pasloven). Det fremgår af bemærkningerne til § 39, stk. 7,
at det tilsigtes, at Udlændingestyrelsen skal kunne nægte at
udstede særlig rejselegitimation til mindreårige udlændinge
efter tilsvarende betingelser, der gælder for nægtelse af ud-
stedelse af pas til mindreårige danske statsborgere i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6. Der henvises til bemærk-
10
ningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L
126 som fremsat, side 19.
Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter udlæn-
dingelovens § 39, stk. 7, skal Udlændingestyrelsen fastsætte
en frist for afgørelsen, der ikke kan overstige 1 år. Fristen
kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Dog kan afgørel-
ser truffet efter stk. 7 kun gælde, indtil den mindreårige
udlænding fylder 18 år. Den mindreårige udlænding vil i den
periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne
få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Dette fremgår af udlændingelovens
§ 39, stk. 9.
Med ”særlige omstændigheder” forstås, at der undtagelses-
vist vil kunne udstedes rejselegitimation til en mindreårig
udlænding med henblik på at foretage en specifik rejse ud
af landet, selv om der ikke er forløbet 1 år fra tidspunktet
for Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse eller ind-
dragelse af rejselegitimation, jf. bemærkningerne til lovfor-
slaget, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 126 som fremsat,
side 21.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at det er Udlæn-
dingestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse
om at nægte at udstede særlig rejselegitimation til udlændin-
ge.
2.1.1.3. Inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændin-
ge
Efter udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., kan særlig
rejselegitimation til udlændinge inddrages efter samme reg-
ler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når
grundlaget for udstedelsen er bortfaldet. Reglerne om, at
politiet kan nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger
eller inddrage et allerede udstedt pas, fremgår af paslovens §
2.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt., kan
rejselegitimation udstedt efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2,
nr. 4, eller § 7, stk. 3, inddrages, hvis udlændingen får ud-
stedt nationalitetspas.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at det er Udlæn-
dingestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse
om at inddrage særlig rejselegitimation udstedt til udlændin-
ge.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 12, 2. pkt., kan et barn
under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig
rejselegitimation af den eller dem, der har forældremyndig-
heden, efter samme regler, som gælder om pas til danske
statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejsele-
gitimation.
Baggrunden for bestemmelsen er hensynet til at forebygge
børnebortførelser.
2.1.1.4. Spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det
Centrale Pasregister
Efter udlændingelovens § 39, stk. 10, kan Udlændingestyrel-
sen spærre en dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale
Pasregister, såfremt en udlænding er i besiddelse af både
dansk udstedt rejselegitimation og nationalt udstedt pas og
ikke ønsker at deponere den dansk udstedte rejselegitimati-
on eller det nationalt udstedte pas hos styrelsen.
Reglen i udlændingelovens § 39, stk. 10, gør sig i prak-
sis gældende for udlændinge, der får udstedt rejselegitimati-
on efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, da
udstedelse herefter betinges af, at udlændingens pas eller
rejselegitimation deponeres hos Udlændingestyrelsen, jf. ud-
lændingebekendtgørelsens § 8, stk. 3. Spærring af rejsedo-
kument ved manglende deponering gør sig således gældende
for både rejsedokument for flygtninge og fremmedpas.
Såfremt Udlændingestyrelsen får orientering om, at en ud-
lænding, der har fået udstedt særlig rejselegitimation efter
udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 1 eller 2, tillige har
fået udstedt et nationalitetspas, vil Udlændingestyrelsen an-
mode udlændingen om at deponere et af passene. Såfremt
udlændingen ikke efter anmodning indsender et af sine pas
til deponering hos Udlændingestyrelsen, vil det dansk ud-
stedte rejsedokument blive spærret.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 11, kan Udlændingestyrel-
sen endvidere spærre et dansk udstedt fremmedpas i Det
Centrale Pasregister, såfremt indehaveren står registreret
som udrejst i Det Centrale Personregister.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2017-18, A, L 96 som fremsat, side 5, at
det følger af tillægget til flygtningekonventionen, at hvis
en flygtning tager fast ophold i et andet land end dét, der
har udstedt dokumentet, vil det være myndighederne i det
nye opholdsland, der vil skulle inddrage det gamle rejsedo-
kument for flygtninge og tilbagesende det til den udstedende
myndighed. Det ville således stride mod Danmarks interna-
tionale forpligtelser, hvis en udlænding med opholdstilladel-
se som flygtning i henhold til flygtningekonventionen ville
kunne få sit rejsedokument for flygtninge spærret, alene for-
di den pågældende var registreret som udrejst i CPR. Tilsva-
rende ville det ikke være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser at spærre en statsløs udlændings
fremmedpas, alene fordi den pågældende var registreret som
udrejst i CPR.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 11, om spær-
ring af fremmedpas finder således ikke anvendelse i forhold
til udlændinge omfattet af statsløsekonventionen.
Det er forudsat i bemærkningerne til udlændingelovens §
39, stk. 10 og 11, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 96
som fremsat, side 8, at der ved spærring af rejsedokumenter
for flygtninge eller fremmedpas i medfør af de pågælden-
de bestemmelser vil ske indberetning til de relevante data-
baser, herunder Schengeninformationssystemet og Interpols
11
database for stjålne, ulovligt handlede, mistede eller ugyl-
diggjorte rejsedokumenter. Herved sikres, at grænsemyndig-
hederne i såvel Danmark som andre lande har mulighed for
at standse den pågældende i forbindelse med en eventuel
kontrol, der foretages ved ind- og udrejsekontrol.
2.1.1.5. Klageadgang
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlændingesty-
relsens afgørelser efter udlændingeloven påklages til Udlæn-
dingenævnet, jf. dog bl.a. stk. 7 og § 53 a. Det betyder
bl.a., at Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af ud-
stedelse af dansk fremmedpas eller inddragelse af et sådant
rejsedokument kan påklages til Udlændingenævnet. Klagen
skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk.
3. Klagen er ikke gebyrlagt.
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, kan klager over
Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse
af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et
sådant rejsedokument indbringes for Flygtningenævnet. Ef-
ter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., har påklage af en
afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-6, opsættende virkning.
At en klage har opsættende virkning betyder ifølge alminde-
lige processuelle principper, at den påklagede afgørelse ikke
har nogen retsvirkning og derfor ej heller kan håndhæves,
før den måtte blive stadfæstet. Det betyder i praksis, at en
udlænding, som har fået inddraget særlig rejselegitimation
af Udlændingestyrelsen, fortsat kan benytte og rejse med
rejselegitimationen under klagesagens behandling i Flygt-
ningenævnet.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 4, kan Udlændin-
gestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejse-
legitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39, stk.
10 og 11, ikke påklages.
2.1.1.6. Forvaltningslovens regler om partshøring
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en
part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndig-
hed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags fak-
tiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må myn-
digheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort
parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og
givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse
(partshøring). Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller
vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse.
I bestemmelsens stk. 2 fremgår en række situationer, hvor
der kan gøres undtagelse fra ovennævnte hovedregel om
partshøring. Af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, frem-
går det således, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis det
efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens
beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse
i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager
ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg
A, spalte 153, navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke er
rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er
tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, vil kunne
korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og det
heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses
for påkrævet at gennemføre en høring. Der skal endvidere
foretages en bedømmelse af, om parten kan antages at have
mulighed for ved tilvejebringelse af yderligere oplysninger
at afsvække den pågældende oplysnings betydning for sa-
gens afgørelse. Efter omstændighederne må sagens beskaf-
fenhed indgå som et selvstændigt element i vurderingen,
således navnlig hvis den påtænkte afgørelse vil være af
indgribende betydning for den pågældende part som f.eks.
forbud, påbud, fratagelse af rettigheder mv.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
det med den nuværende opbygning af reglerne om særlig
rejselegitimation – hvor reglerne om udstedelse er fastsat
i udlændingebekendtgørelsen, hvor reglerne om nægtelse
findes i udlændingeloven, og hvor der i udlændingeloven
henvises til de regler om inddragelse, som gælder om pas til
danske statsborgere – kan være vanskeligt for såvel borgere
som myndigheder tydeligt at gennemskue, hvilke regler der
gælder om udstedelse, nægtelse af udstedelse og inddragelse
af særlig rejselegitimation til udlændinge.
For at tydeliggøre, hvornår der kan ske henholdsvis udste-
delse, nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rej-
selegitimation til udlændinge, finder Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet det hensigtsmæssigt at samle reglerne
herom i udlændingeloven, således at reglerne for udstedelse
af særlig rejselegitimation fremadrettet vil følge direkte af
udlændingeloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det i den for-
bindelse hensigtsmæssigt så vidt muligt at ensarte udlændin-
gelovens regler om nægtelse af udstedelse af og inddragelse
af særlig rejselegitimation til udlændinge med paslovens
regler herom for så vidt angår pas til danske statsborgere,
således at det som udgangspunkt bliver muligt for Udlæn-
dingestyrelsen at nægte udstedelse af eller at inddrage sær-
lig rejselegitimation til udlændinge i tilsvarende situationer,
som politiet kan nægte udstedelse af eller inddrage pas til
danske statsborgere.
Herudover oplever Udlændingestyrelsen flere tilfælde af
misbrug af særlig rejselegitimation, hvor en udlændings rej-
selegitimation fremstår med forvanskede eller fjernede dele,
eller at påtegninger i rejselegitimationen ses fjernet. Som
eksempel herpå kan nævnes sager, hvor en udlændings sær-
lige rejselegitimation fremstår forvansket, hvor rejselegiti-
mationens påtegninger er ændret eller fjernet, rejselegitima-
tionens chip er ødelagt og hvor dele af rejselegitimationen
– herunder rejsebegrænsninger, viseringer, rejsestempler og
påtegninger om, at passet er annulleret – er revet eller klip-
pet ud.
12
Udlændingestyrelsen formoder, at rejselegitimationen i nog-
le tilfælde beskadiges af udlændingen for at skjule, hvor
længe udlændingen har opholdt sig uden for Danmark, eller
for at forsøge at rejse til hjemlandet på trods af en påført
rejsebegrænsning.
Udlændingestyrelsen oplever endvidere i praksis misbrug i
forbindelse med ansøgninger om udstedelse af ny rejselegi-
timation samt misbrug af rejselegitimation, der stadig er gyl-
dig. Styrelsen har således bl.a. oplevet, at udlændinge med
opholdstilladelse i Danmark angiver at have mistet deres
rejselegitimation under en ferie, og hvor styrelsen på bag-
grund af sagens oplysninger, herunder bl.a. på baggrund af
indberetning herom, har mistanke om, at rejselegitimationen
er blevet overdraget til en anden person med henblik på, at
vedkommende kan indrejse ulovligt.
Styrelsen oplever herudover, at udlændinge forsøger at få
udstedt rejselegitimation med en anden persons foto, at der
er skrevet falske forlængelser i rejselegitimation, eller at der
er lavet falske ophævelser af rejsebegrænsninger i rejselegi-
timation.
Udlændingestyrelsen sender en række sager vedrørende øde-
lagt rejselegitimation til dokumentteknisk undersøgelse hos
Nationalt ID Center, hvis styrelsen vurderer, at der vil kun-
ne foretages en sådan undersøgelse. Det betyder, at f.eks.
brændte pas, meget våde pas eller pas uden sider ikke sen-
des til Nationalt ID Center. Styrelsen sender desuden sager,
hvor der er tvivl om en ansøgers identitet, til vurdering hos
Nationalt ID Center med henblik på identitetsfastlæggelse.
Der er efter de gældende regler ikke mulighed for, at udlæn-
dinge kan nægtes eller få inddraget særlig rejselegitimation
alene på baggrund af en mistanke om, at en udlænding f.eks.
har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller
deri indeholdte påtegninger med ulovlig hensigt, eller at
udlændingen har stillet en tidligere udstedt rejselegitimation
til rådighed for en uvedkommende person. Det skal efter
de gældende regler være åbenlyst, at udlændingen f.eks. har
fået udstedt særlig rejselegitimation med en uvedkommen-
de persons generalia, før rejselegitimationen kan nægtes ud-
stedt eller inddrages. Det kan være en udfordring for udlæn-
dingemyndighederne at fastlægge, at misbruget er åbenlyst,
fordi det tilgængelige billedmateriale fra tidligere sager ofte
er af så ringe kvalitet, at en eventuel ansigtssammenligning
foretaget af Nationalt ID Center ikke med sikkerhed kan
konkludere, hvorvidt indehaveren af rejselegitimationen er
identisk med personen på fotoet i rejselegitimationen.
Det er vigtigt, at myndighederne er i stand til at kende og
kontrollere identiteten på de udlændinge, der rejser ind og
ud af Danmark, eller som allerede opholder sig her i lan-
det. Udlændinge her i landet, som forfalsker deres identitet,
eller som har ukendt baggrund, vanskeliggør myndigheder-
nes arbejde med at føre en effektiv kontrol på udlændingeo-
mrådet.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at der er behov for at udvide Udlændinge-
styrelsens muligheder for at kunne nægte at udstede eller
inddrage særlig rejselegitimation til udlændinge i tilfælde af
mistanke om misbrug af en tidligere udstedt rejselegitimati-
on eller forsøg på misbrug i forbindelse med en ansøgning
om rejselegitimation.
Endelig er det Udlændinge- og Integrationsministeriets op-
fattelse, at den gældende regel om, at påklage af Udlændin-
gestyrelsens afgørelser om at nægte at udstede eller inddrage
et dansk rejsedokument for flygtninge har opsættende virk-
ning, ikke er hensigtsmæssig. Det bemærkes i den forbin-
delse, at sådanne negative afgørelser om rejsedokument for
flygtninge alene vil kunne træffes, når Udlændingestyrelsen
vurderer, at der foreligger tvingende hensyn til den nationale
sikkerhed eller den offentlige orden, eller når grundlaget
for udstedelsen er bortfaldet, og at effektuering af en sådan
afgørelse – hvorved et rejsedokument nægtes udstedt eller
inddrages under henvisning til sådanne tvingende hensyn –
efter ministeriets opfattelse ikke bør suspenderes afventende
klagebehandlingen i Flygtningenævnet.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget lægges der op til at samle og tydeliggøre
reguleringen af udstedelse, nægtelse af udstedelse, inddra-
gelse og spærring af særlig rejselegitimation til udlændinge
i en ny bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, herunder i
vid udstrækning at ensarte den foreslåede bestemmelse med
reglerne i pasloven om nægtelse af udstedelse og inddragel-
se af pas til danske statsborgere.
Det foreslås således at ophæve de gældende regler i udlæn-
dingelovens § 39, stk. 5-12, om særlig rejselegitimation til
udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre
grunde har behov for et sådant dokument, og overføre ind-
holdet af de ophævede regler til den foreslåede bestemmel-
se i udlændingelovens § 39 a, ligesom det i bestemmelsen
foreslås at udvide mulighederne for nægtelse af udstedelse
eller inddragelse samt spærring af særlig rejselegitimation
til udlændinge ved mistanke om misbrug eller forsøg på
misbrug af sådan rejselegitimation.
2.1.3.1. Udstedelse af særlig rejselegitimation
Det foreslås at indsætte en hjemmel i udlændingeloven til, at
Udlændingestyrelsen kan udstede særlig rejselegitimation til
udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre
grunde har behov for et sådant dokument, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 1.
Ved særlig rejselegitimation forstås rejsedokument for flygt-
ninge (konventionspas) og fremmedpas.
Det tilsigtes ikke med lovforslaget at ændre reglerne om,
hvilke udlændinge der vil kunne få udstedt særlig rejselegiti-
mation i medfør af regler udstedt af udlændinge- og integra-
tionsministeren.
13
2.1.3.2. Nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig
rejselegitimation
Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39
a, stk. 3, nr. 1-10, foreslås det at angive de tilfælde, hvor
Udlændingestyrelsen – medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser – vil kunne nægte at
udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for
et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument. De
foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 1-5, er i vidt omfang en videreførelse af den gælden-
de bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt.,
om, at særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages
efter samme regler, som gælder om pas til danske statsbor-
gere. Bestemmelserne foreslås indsat med henblik på at ens-
arte udlændingelovens og paslovens regler om nægtelse af
udstedelse og inddragelse af henholdsvis særlig rejselegiti-
mation til udlændinge og pas til danske statsborgere.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen fremover vil kunne
nægte at udstede og inddrage særlig rejselegitimation til
udlændinge efter det samme regelsæt. Udlændingestyrelsen
vil som hidtil ikke kunne nægte at udstede eller inddrage en
særlig rejselegitimation til en udlænding, hvis det vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Med Danmarks internationale forpligtelser sigtes i den for-
bindelse særligt til flygtningekonventionen og statsløsekon-
ventionen. De foreslåede bestemmelser om nægtelse af ud-
stedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation vil såle-
des skulle administreres i overensstemmelse med artikel 28
i henholdsvis flygtningekonventionen og statsløsekonventio-
nen og tillæggene til begge konventioner. Udlændingestyrel-
sen vil således alene kunne nægte at udstede eller inddrage
et rejsedokument for konventionsflygtninge eller et frem-
medpas til en statsløs omfattet af statsløsekonventionen,
hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den
offentlige orden tilsiger det.
Det bemærkes, at der for så vidt angår Danmarks internatio-
nale forpligtelser efter flygtningekonventionen og statsløse-
konventionen er tale om en videreførelse af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 6, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 1. Med ophævelsen til-
sigtes ingen ændring i forståelsen af Danmarks forpligtelser
efter henholdsvis flygtningekonventionen og statsløsekon-
ventionen. Tærsklen for, hvornår der vil kunne ske nægtelse
af udstedelse eller inddragelse af et rejsedokument for flygt-
ninge eller et fremmedpas til en statsløs person, vil således –
som det er tilfældet i dag – være højere end for udlændinge,
der ikke er omfattet af de to konventioner. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til Danmarks
internationale forpligtelser.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 1, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når der er rejst sigtelse mod
udlændingen for et strafbart forhold, som kan antages at
medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffen-
hed eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at den
pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet
eller forbliven i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til paslovens § 2, stk. 1,
nr. 1, der alene gælder for danske statsborgere, og vil således
skulle anvendes i overensstemmelse med paslovens § 2,
stk. 1, nr. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det typisk
vil være politiet eller anklagemyndigheden, der anmoder
Udlændingestyrelsen om at nægte at udstede eller inddrage
særlig rejselegitimation efter bestemmelsen.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 2, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når udlændingen er idømt fri-
hedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller
konfiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed
ikke foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed eller
den sigtedes forhold er grund til at antage, at den pågæl-
dende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller
forbliven i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til paslovens § 2, stk. 1,
nr. 2, der alene gælder for danske statsborgere, og vil således
skulle anvendes i overensstemmelse med paslovens § 2,
stk. 1, nr. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det typisk
vil være politiet eller anklagemyndigheden, der anmoder
Udlændingestyrelsen om at nægte at udstede eller inddrage
særlig rejselegitimation efter bestemmelsen.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 3, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når udlændingens udrejse ville
stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål
at sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil den på-
gældende har opfyldt de forpligtelser over for det offentlige
eller over for private, som påhviler den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse svarer til paslovens § 2, stk. 1,
nr. 3, der alene gælder for danske statsborgere, og vil således
skulle anvendes i overensstemmelse med paslovens § 2, stk.
1, nr. 3.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 4, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når der er
14
grund til at antage, at udlændingen har til hensigt i udlandet
at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Med den foreslåede bestemmelse
kommer det til at fremgå udtrykkeligt af udlændingeloven,
at der vil kunne ske såvel inddragelse som nægtelse af ud-
stedelse af særlig rejselegitimation til en udlænding under
samme antagelse om udlændingens hensigter i udlandet,
som politiet vil kunne nægte at udstede eller inddrage pas
til danske statsborgere efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4 – det
vil sige, når der er grund til at antage, at den pågældende har
til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden.
Det vil bero på en konkret vurdering af oplysningerne i
hver enkelt sag, om der foreligger tvingende hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige orden, der muliggør
nægtelse af udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegi-
timation i overensstemmelse med reglerne i flygtningekon-
ventionen eller statsløsekonventionen. Det bemærkes, at den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 3,
nr. 4, vil skulle ses i sammenhæng med udlændingelovens §
21 b, jf. mere herom længere nede.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes, uanset om
den person, over for hvem der træffes afgørelse, befinder sig
i Danmark eller i udlandet. Udlændingestyrelsen vil således
også kunne inddrage en allerede udstedt særlig rejselegiti-
mation fra en person, der opholder sig i udlandet.
Mistankekravet (»grund til at antage«) følger systematikken
i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Ved vurderingen af, om der er
grund til at antage, at en udlænding har til hensigt i udlandet
at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden, vil der således
skulle lægges vægt på de samme momenter, som politiet
lægger vægt på ved vurderinger efter paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 2.
Det vil bero på et konkret skøn, der vil skulle foretages af
Udlændingestyrelsen, om der i den enkelte sag foreligger
tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet. Det
bemærkes i den forbindelse, at politiet ofte i praksis vil
videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om, at en
udlænding kan have til hensigt i udlandet at deltage i aktivi-
teter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Vurderingen af, om en persons formodede deltagelse i ak-
tiviteter i udlandet kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-
lig trussel mod den offentlige orden, vil ligeledes bero på
et konkret skøn. Denne vurdering vil skulle foretages af
politiet. Politiet vil således – enten af egen drift ved videre-
givelse af informationer til Udlændingestyrelsen eller efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen – skulle fremkomme
med en vurdering af, om de formodede aktiviteter kan inde-
bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den. Politiets vurdering heraf vil skulle lægges til grund ved
Udlændingestyrelsens behandling af en sag om nægtelse af
udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegitimation efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 4.
Udtrykket »statens sikkerhed« omfatter især de interesser,
der følger af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed og straffelovens kapi-
tel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv.
Udtrykket »andre staters sikkerhed« omfatter alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed
i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsfor-
fatningen og de øverste statsmyndigheder. Hensynet til at
forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande vil
således også efter omstændighederne kunne begrunde en
afgørelse om at nægte udstedelse af særlig rejselegitimation
eller at inddrage en allerede udstedt rejselegitimation.
Med udtrykket »væsentlig trussel mod den offentlig orden«
sigtes til andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfat-
tet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true
den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er
fare for statens sikkerhed. Dette kan bl.a. være drab (straffe-
lovens § 237), frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov
vold (straffeloven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§
180-181) eller anvendelse af kemiske, biologiske eller nu-
kleare våben eller kampstoffer (straffelovens § 183).
Der skal efter lovforslaget være tale om, at de aktiviteter,
som udlændingen vurderes at have til hensigt at deltage i,
kan påvirke den pågældende i en sådan grad, at det indebæ-
rer eller forøger en væsentlig trussel mod den offentlige
orden. Heri ligger, at en mere bagatelagtig trussel mod den
offentlige orden ikke er tilstrækkelig.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 39 a, stk. 3, nr. 4, skal ses i sammenhæng med
bl.a. udlændingelovens § 21 b og de mulige opholdsretlige
konsekvenser, det kan have for en herboende udlænding,
hvis vedkommende udrejser for at deltage i en væbnet kon-
flikt. Det følger således af udlændingelovens § 21 b, stk.
1, 1. pkt., at en opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder,
hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for
landet, og der er grund til at antage, at udlændingen under
opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktivite-
ter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
15
mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 21 b, stk. 3,
at hvis der foreligger oplysninger om, at en udlænding kan
have til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor det-
te kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, vejleder Udlændingestyrelsen udlændingen
om reglerne om bortfald efter stk. 1. Hvis Udlændingesty-
relsen således f.eks. har truffet afgørelse efter udlændingelo-
vens § 21 b, stk. 1, om, at en udlændings opholdstilladelse
er bortfaldet, vil det kunne være relevant at undersøge, om
der på samme baggrund vil kunne træffes afgørelse om
f.eks. inddragelse af udlændingens særlige rejselegitimation,
hvis den pågældende har fået udstedt et sådant dokument,
og efterfølgende spærring af rejselegitimationen i Det Cen-
trale Pasregister i medfør af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 11, jf. længere nede. Eller
hvis Udlændingestyrelsen f.eks. har modtaget oplysninger,
der har givet styrelsen anledning til at vejlede en udlænding
efter reglen i udlændingelovens § 21 b, stk. 3, vil det kun-
ne være relevant at undersøge, om der på baggrund af de
samme oplysninger vil kunne træffes afgørelse om nægtelse
af udstedelse eller inddragelse af en udlændings særlige rej-
selegitimation for at forebygge, at den pågældende anvender
rejselegitimationen til at udrejse med.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når udlændin-
gen er mindreårig, og der er grund til at antage, at udlændin-
gen ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer
den pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, el-
ler for at indgå ægteskab eller for at indgå i en religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende
forhold.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestem-
melsen i udlændingelovens § 39, stk. 7, sammenholdt med
bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., og
svarer til bestemmelserne i paslovens § 2, stk. 1, nr. 5 og
6. Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring af Udlændin-
gestyrelsens mulighed for at kunne nægte at udstede særlig
rejselegitimation til en mindreårig udlænding eller inddrage
en allerede udstedt særlig rejselegitimation i de situationer,
som er nævnt i den foreslåede § 39 a, stk. 3, nr. 5.
Det tilsigtes således med bestemmelsen, at Udlændingesty-
relsen som hidtil vil kunne nægte at udstede særlig rejse-
legitimation til en mindreårig udlænding efter tilsvarende
betingelser, der gælder for nægtelse af udstedelse af pas til
mindreårige danske statsborgere i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 5 og 6.
Det vil bero på et konkret skøn, der foretages af Udlændin-
gestyrelsen, om der i den enkelte sag foreligger tilstrækkeli-
ge oplysninger til at opfylde mistankekravet.
Oplysninger, der i almindelighed kan antages at have betyd-
ning for, om en sådan situation foreligger, som giver grund
til at nægte at udstede særlig rejselegitimation til en mindre-
årig udlænding, vil eksempelvis være, at den pågældende
mindreårige udlænding selv henvender sig til myndigheder-
ne for at få hjælp, eller at en lærer eller anden omsorgs-
person for den mindreårige udlænding henvender sig, fordi
vedkommende har fået mistanke om, at den pågældende
er i fare for at blive sendt til udlandet til forhold, der brin-
ger den mindreårige udlændings sundhed eller udvikling i
alvorlig fare, eller for der at indgå ægteskab eller religiøs
vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignen-
de forhold. Der bør dog ligeledes ses på, om oplysningerne
bestyrkes af familieforholdene, ligesom også andre typer af
oplysninger kan være væsentlige.
I de tilfælde, hvor henvendelsen ikke kommer fra den min-
dreårige udlænding selv, og hvor den mindreårige er fyldt
10 år, bør den mindreårige udlænding, så vidt det er muligt,
inddrages i spørgsmålet. Den bevismæssige værdi af den
mindreårige udlændings egen opfattelse af situationen bør
bl.a. afhænge af udlændingens alder og modenhed. Den
mindreårige udlændings egen anskuelse af situationen bør
dog som udgangspunkt ikke tillægges afgørende vægt.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 6, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når udlændin-
gen flere gange inden for de seneste år har fået udstedt
ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er
bortkommet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en del af
den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5.
Det vil som hidtil bero på en konkret vurdering af de sam-
lede omstændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger
tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mis-
tanke om misbrug, der kan begrunde, at udstedelse af særlig
rejselegitimation kan nægtes, eller at særlig rejselegitimati-
on kan inddrages efter den foreslåede bestemmelse.
Situationer, hvor det kan lægges til grund, at der har væ-
ret tale om undskyldelige omstændigheder og således ik-
ke misbrugstilfælde, vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis udlændingen
kan godtgøre, at vedkommendes særlige rejselegitimation er
bortkommet ved brand. Det kan også være tilfældet, hvis
udlændingen har anmeldt, at vedkommendes særlige rejsele-
gitimation er bortkommet som følge af tyveri, og politiet
efterfølgende tilvejebringer dette.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
16
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når Udlæn-
dingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvan-
sket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri inde-
holdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske
eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte
påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må
anses som undskyldelig.
Omfattet af bestemmelsen vil bl.a. være tilfælde, hvor en
tidligere udstedt dansk særlig rejselegitimation er blevet
ødelagt eller beskadiget, og hvor Udlændingestyrelsen vur-
derer, at ødelæggelsen af rejselegitimationen kan være ud-
ført med den hensigt at skjule oplysninger om indehaverens
rejseaktiviteter.
Tilfælde, hvor den særlige rejselegitimation i øvrigt er for-
søgt ændret ved forfalskning, vil ligeledes være omfattet
af bestemmelsen, herunder hvor der i rejselegitimationen
er skrevet en forlængelse af rejselegitimationens gyldighed,
der ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen.
De nævnte eksempler er ikke udtryk for en udtømmende op-
regning af tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen kan nægte ud-
stedelse af særlig rejselegitimation eller inddrage en allerede
udstedt rejselegitimation efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 8, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når Udlændingestyrelsen har
mistanke om, at udlændingen har stillet eller forsøgt at stille
sin rejselegitimation til rådighed for tredjemand, eller at ud-
lændingens rejselegitimation er blevet benyttet til uberettiget
indrejse her i landet eller i et andet EU- eller Schengenland
af en tredjemand.
Omfattet af bestemmelsen vil bl.a. være tilfælde, hvor der
er mistanke om, at særlig rejselegitimation er blevet stil-
let eller forsøgt stillet til rådighed for tredjemand, eller
hvor rejselegitimationen er blevet overdraget til tredjemand
med henblik på, at vedkommende kan indrejse ulovligt i
Schengenområdet. Det vil kunne indgå som et moment i
Udlændingestyrelsens vurdering efter bestemmelsen, om ud-
lændingen har forholdt sig passivt i forhold til at forhindre
tredjemands misbrug af rejselegitimationen, herunder om
den pågældende uden unødigt ophold har meldt sin rejsele-
gitimation bortkommet til myndighederne.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 9, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når udlændingen ved bevidst
urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for Udlæn-
dingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig særlig rejselegitimati-
on eller bevirker, at en for udlændingen udfærdiget rejsele-
gitimation ikke kommer til at indeholde den pågældendes
foto, rigtige navn, fødselsdato eller andre personoplysninger.
Omfattet af bestemmelsen vil bl.a. være tilfælde, hvor ud-
lændingen har forsøgt at få udstedt særlig rejselegitimation
med urigtige oplysninger i den hensigt, at tredjemand skal
anvende rejselegitimationen, f.eks. en anden persons foto,
navn, underskrift, fødselsdato eller anden personoplysning.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 10, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udste-
de særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan
skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et
sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, når
det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 10, er en videreførelse af en del af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5.
Det vil som hidtil bero på et konkret skøn, der foretages
af udlændingemyndighederne, om der i den enkelte sag er
grund til at antage, at en udlænding har til hensigt i udlandet
at deltage i aktiviteter – der ikke er omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse i § 39 a, stk. 3, nr. 4 – hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for den nationale sikkerhed, en
trussel mod den offentlige orden eller skade statens omdøm-
me.
Hvis det er åbenlyst, at en udlænding tidligere har misbrugt
eller forsøgt at misbruge en særlig rejselegitimation for ud-
lændinge, også selv om det kun er sket i et enkeltstående til-
fælde, vil udstedelse af særlig rejselegitimation kunne næg-
tes udstedt eller inddrages under hensyn til den offentlige
orden. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor den pågældende
indrømmer et tidligere misbrug eller forsøg på misbrug, el-
ler hvor dette er blevet opdaget af Udlændingestyrelsen eller
politiet.
For så vidt angår statens omdømme henvises til situationer,
hvor det vurderes, at udlændingen ved sine handlinger i
udlandet vil kunne skade Danmarks relationer til andre lan-
de. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor myndighederne bliver
bekendt med, at en person ansøger om særlig rejselegitima-
tion alene med det formål at ville skade Danmarks omdøm-
me i udlandet.
Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ingen ændring
af praksis for, hvornår det skønnes nødvendigt af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens
omdømme at nægte udstedelse af eller at inddrage særlig
rejselegitimation.
Det bemærkes, at rejsedokument for konventionsflygtninge
17
og fremmedpas til statsløse personer omfattet af statsløse-
konventionen alene vil kunne nægtes udstedt eller inddraget,
hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den
offentlige orden tilsiger det.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 4, at Udlændin-
gestyrelsen endvidere kan inddrage særlig rejselegitimation
udstedt til en udlænding, når grundlaget for udstedelsen er
bortfaldet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en del
af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk.
12, 3. pkt., om, at særlig rejselegitimation til udlændinge
bl.a. kan inddrages, når grundlaget for udstedelsen er bort-
faldet.
Omfattet af bestemmelsen er bl.a. tilfælde, hvor en udlæn-
ding har fået udstedt særlig rejselegitimation på grundlag
af, at udlændingen havde en bestemt type opholdstilladelse,
men hvor udlændingen ikke længere har en sådan opholds-
tilladelse, og det således objektivt kan konstateres, at grund-
laget for udstedelsen er bortfaldet. Bestemmelsen omfatter
også tilfælde, hvor en udlænding har fået udstedt nationali-
tetspas, og grundlaget for at udstede særlig rejselegitimation
på den baggrund er bortfaldet.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet nogen
ændring af Udlændingestyrelsens praksis for at inddrage
særlig rejselegitimation, når grundlaget for udstedelsen er
bortfaldet.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 5, at Udlændin-
gestyrelsen skal nægte at udstede særlig rejselegitimation til
en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre
grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et
sådant dokument, hvis den pågældende er meddelt udrejse-
forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5, medmindre det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse er en følge af forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas
til danske statsborgere m.v. (Styrket indsats mod seksuelle
overgreb mod børn og styrket rådgivning til ofre for seksuel-
le overgreb) (L 78), der den 10. november 2021 blev fremsat
af justitsministeren.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
5, indebærer, at anklagemyndigheden i umiddelbar forlæn-
gelse af, at der er afsagt endelig dom, vil skulle underrette
Udlændingestyrelsen om, at en udlænding er meddelt udrej-
seforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5.
Udlændingestyrelsen vil herefter skulle nægte at udstede
særlig rejselegitimation til udlændingen eller af egen drift
inddrage allerede udstedt rejselegitimation, medmindre det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Med Danmarks internationale forpligtelser sigtes i den for-
bindelse alene til artikel 28 i henholdsvis flygtningekonven-
tionen og statsløsekonventionen og tillæggene til begge kon-
ventioner.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen efter den foreslåede
bestemmelse i § 39 a, stk. 5, vil skulle nægte at udstede eller
inddrage allerede udstedt særlig rejselegitimation til udlæn-
dinge, der er meddelt udrejseforbud efter den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 5, nr. 1, medmindre
der er tale om et rejsedokument for konventionsflygtninge
eller et fremmedpas til en statsløs omfattet af statsløsekon-
ventionen. I dette tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle
foretage en konkret vurdering af, om tvingende hensyn til
den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger,
at rejsedokumentet for flygtninge eller fremmedpasset skal
nægtes udstedt eller inddrages. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.1.3.3. Varighed af en afgørelse om nægtelse af udstedelse
eller inddragelse af særlig rejselegitimation
Det foreslås med lovforslaget, at Udlændingestyrelsen ved
afgørelser truffet efter de foreslåede bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 1-10, i hvert enkelt tilfælde vil
skulle fastsætte en frist for varigheden af afgørelsen.
I udlændingelovens § 39 a, stk. 6, foreslås det således, at
Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser
truffet efter stk. 3, nr. 1-3 om sigtelse, idømt frihedsstraf el-
ler i øvrigt i strid med bestemmelser i lovgivningen og nr. 10
om hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige orden
eller statens omdømme, der ikke kan overstige 1 år. Fristen
kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i
den periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kun-
ne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.
Det bemærkes, at afgørelserne alene vil kunne gælde, så
længe betingelserne i de enkelte bestemmelser fortsat er op-
fyldt. Den fastsatte tidsfrist vil således ikke kunne strække
sig over længere tid, end hvad der er nødvendigt for f.eks. at
fastholde udlændingen i Danmark.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i hver en-
kelt sag, om en eventuel forlængelse af fristen skal fastsæt-
tes til 1 år eller kortere.
I udlændingelovens § 39 a, stk. 7, foreslås det, at Udlændin-
gestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 4, der ikke kan overstige 3 år. Fristen kan forlænges
med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den periode,
der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt
ny rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige om-
stændigheder.
Fristen på tre år i den foreslåede bestemmelse svarer til den
frist, som politiet i medfør af paslovens § 2, stk. 2, kan
fastsætte for afgørelser om nægtelse af udstedelse eller ind-
dragelse af pas til danske statsborgere i tilfælde som dem,
der er omfattet af den foreslåede § 39 a, stk. 3, nr. 4.
18
Fristen vil skulle fastsættes ud fra en konkret vurdering af,
hvor tungtvejende og alvorlige de foreliggende oplysninger
i den enkelte sag må anses for at være, og hvor lang en
periode der må anses for nødvendig for, at den pågældendes
ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for bl.a. statens sik-
kerhed, vil kunne ændres.
Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering af
sagens samlede omstændigheder.
Ved at fastsætte den foreslåede maksimale tidsmæssige ud-
strækning til tre år tilsigtes det at skabe mulighed for at
differentiere mellem de enkelte sager og deres forskellige
karakter, hvorved alvoren af de konkrete forhold, som be-
grunder afgørelsen, vil kunne afspejles i den tidsmæssige
udstrækning af afgørelsen.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om en
eventuel forlængelse af fristen skal fastsættes til 1 år eller
kortere.
Der vil ved afgørelser om forlængelse af fristen kunne læg-
ges vægt på de samme omstændigheder som ved den oprin-
delige afgørelse om inddragelse af særlig rejselegitimation
eller nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation. Det
vil bero på en konkret vurdering af de omstændigheder, som
har begrundet den oprindelige afgørelse, om der kan ske
forlængelse alene på baggrund heraf.
I udlændingelovens § 39 a, stk. 8, foreslås det, at Udlæn-
dingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet
efter stk. 3, nr. 5, om mindreårige, der ikke kan overstige 1
år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlæn-
dingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrel-
sen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. Dog kan afgørelser
truffet efter stk. 3, nr. 5 kun gælde, indtil den mindreårige
udlænding fylder 18 år.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 9, og
betyder, at Udlændingestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal
fastsætte en frist for varigheden af afgørelsen på maksimalt
1 år, dog således at fristen kan forlænges med op til 1 år ad
gangen, hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, fortsat er opfyldt. Fri-
sten kan dog maksimalt forlænges, til den mindreårige ud-
lænding fylder 18 år. Den mindreårige udlænding vil i den
periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne
få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.
Det forudsættes i den forbindelse, at fristen i første omgang
som udgangspunkt fastsættes til 1 år, idet det må anses for
tvivlsomt, at forældrenes ønske om og vilje til at sende den
mindreårige udlænding til udlandet til forhold, der bringer
den mindreårige udlændings sundhed eller udvikling i alvor-
lig fare, eller for der at indgå ægteskab eller religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende for-
hold, vil kunne ændres inden for en kortere tidsperiode.
Ved en eventuel forlængelse af fristen vil der derimod kunne
være grund til at overveje at fastsætte en kortere frist. Dette
vil afhænge af de konkrete omstændigheder.
Der vil ved afgørelser om forlængelse af fristen kunne
lægges vægt på de samme omstændigheder som ved den
oprindelige afgørelse om nægtelse af udstedelse af eller
inddragelse af særlig rejselegitimation. Det vil bero på en
konkret vurdering af styrken af de omstændigheder, som har
begrundet den oprindelige afgørelse, om der vil kunne ske
forlængelse alene på baggrund heraf.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 9, at udlændin-
gen i en periode på 5 år ikke vil kunne få udstedt ny rejsele-
gitimation, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der, såfremt Udlændingestyrelsen efter stk. 3, nr. 6-9, har
nægtet udstedelse af særlig rejselegitimation eller inddraget
en allerede udstedt særlig rejselegitimation.
Den foreslåede bestemmelse er dels en videreførelse af den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 8, jf.
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 6, dels en udvidelse til også at omfatte tilfælde af mis-
brug efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens §
39 a, stk. 3, nr. 7-9.
Det bemærkes, at der efter den gældende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 39, stk. 8, kan udstedes ny særlig rejsele-
gitimation, selvom der ikke er forløbet fem år fra Udlændin-
gestyrelsens afgørelse om særlig rejselegitimation, såfremt
der foreligger ”ganske særlige omstændigheder”. Efter den
foreslåede nye bestemmelse i § 39 a, stk. 9, vil der skul-
le foreligge ”særlige omstændigheder”. Begrebet ”ganske
særlige omstændigheder” er defineret i bemærkningerne til
§ 39, stk. 8, som gengivet under pkt. 2.1.1.2 ovenfor, og
dækker over de samme tilfælde, der vil kunne begrunde
udstedelse af rejselegitimation til en specifik rejse, som
begrebet ”særlige omstændigheder” dækker over, jf. den
angivne definition heraf længere nedenfor. Det forhold, at
der i den gældende bestemmelse i § 39, stk. 8, henvises til
”ganske særlige omstændigheder”, mens at der i den foreslå-
ede tilsvarende bestemmelse i § 39 a, stk. 9, henvises til
”særlige omstændigheder”, er således alene udtryk for en
sproglig ensretning af de foreslåede bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 39 a, stk. 6-9, om fastsættelse af tidsfrister for
Udlændingestyrelsens afgørelser om særlig rejselegitimati-
on. Der er således ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring
af bestemmelsen.
Det betyder, at en udlænding, over for hvem der er truffet
afgørelse om at nægte udstedelse af eller at inddrage særlig
rejselegitimation efter de foreslåede bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 6-9, ikke vil kunne få udstedt
ny rejselegitimation i en periode på fem år regnet fra tids-
punktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
19
Det bemærkes, for så vidt angår de fastsatte tidsfrister i
medfør af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens §
39 a, stk. 6-9, at det forudsættes, at Udlændingestyrelsen af
egen drift eller efter anmodning fra den pågældende, hvis
særlige rejselegitimation er nægtet udstedt eller inddraget,
genoptager en sag efter de almindelige forvaltningsretlige
regler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen ændrer
sig væsentligt i den periode, som udlændingen ikke vil kun-
ne få udstedt ny rejselegitimation i.
Udlændingestyrelsen vil efter de foreslåede bestemmelser
i udlændingelovens § 39 a, stk. 6-9, under særlige omstæn-
digheder kunne udstede rejselegitimation til brug for en spe-
cifik rejse til en udlænding, over for hvem der er truffet
afgørelse om at nægte at udstede særlig rejselegitimation
eller inddrage en allerede udstedt særlig rejselegitimation
efter bestemmelserne i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr.
1-10, selv om den fastsatte tidsfrist ikke er udløbet.
Med »særlige omstændigheder« forstås bl.a. tilfælde, hvor
hensynet til den pågældendes ret til familieliv, uddannelse
eller arbejde med afgørende vægt taler for at give tilladelse
til at foretage en specifik rejse ud af landet.
Det forudsættes, at en udlænding, over for hvem særlig rej-
selegitimation er nægtet udstedt, eller hvis særlige rejselegi-
timation er inddraget, selv vil skulle søge tilladelse til at få
udstedt særlig rejselegitimation med henblik på at foretage
en specifik rejse, og at den pågældende i den forbindelse vil
skulle dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.
Det bemærkes i den forbindelse, at rejselegitimation udstedt
som følge af en sådan særlig omstændighed alene vil skulle
udstedes for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til
rejsens varighed, og alene vil skulle være gyldigt for rejse
til de lande, som udlændingen planlægger at transitere eller
opholde sig i. Rejselegitimationen vil skulle udstedes mod
sædvanlig betaling.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 10, at nægtes
udstedelse af eller inddrages særlig rejselegitimation efter
stk. 5, vil udlændingen i en periode, der svarer til perioden
for udrejseforbuddet, ikke kunne få udstedt ny rejselegitima-
tion, medmindre politiet har meddelt tilladelse til en specifik
rejse efter straffelovens § 236, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse er en følge af forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas
til danske statsborgere m.v. (Styrket indsats mod seksuelle
overgreb mod børn og styrket rådgivning til ofre for seksuel-
le overgreb) (L 78), der den 10. november 2021 blev fremsat
af justitsministeren.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen vil udstede rejsele-
gitimation til brug for en specifik rejse til en udlænding, der
er meddelt tilladelse dertil efter straffelovens § 236, stk. 2,
3. pkt.
2.1.3.4. Spærring af særlig rejselegitimation
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 11, at Udlæn-
dingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt særlig rejselegi-
timation i Det Centrale Pasregister, når 1) en udlænding er
i besiddelse af både dansk udstedt særlig rejselegitimation
og nationalt udstedt pas eller særlig rejselegitimation udstedt
af et andet land og ikke deponerer enten den dansk udsted-
te særlige rejselegitimation, det nationalt udstedte pas eller
den særlige rejselegitimation udstedt af et andet land hos
Udlændingestyrelsen, 2) en udlænding har fået inddraget sin
særlige rejselegitimation efter stk. 3, 4 eller 5, eller 3) inde-
haveren af et fremmedpas står registreret som udrejst i Det
Centrale Personregister. Nr. 3 vil dog ikke gælde i forhold
til fremmedpas udstedt til statsløse i overensstemmelse med
konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling.
Det bemærkes, at der efter gældende praksis ved spærring
af en dansk udstedt særlig rejselegitimation i Det Centra-
le Pasregister endvidere skal ske indberetning til de rele-
vante databaser, herunder Schengeninformationssystemet og
Interpols database for stjålne, ulovligt handlede, mistede
eller ugyldiggjorte rejsedokumenter. Herved sikres, at græn-
semyndighederne i såvel Danmark som andre lande har mu-
lighed for at standse den pågældende i forbindelse med en
eventuel kontrol, der foretages ved ind- og udrejsekontrol.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
11, nr. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 39, stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Udlændingestyrel-
sen kan spærre en dansk udstedt særlig rejselegitimation i
Det Centrale Pasregister, såfremt det konstateres, at udlæn-
dingen er i besiddelse af både dansk udstedt særlig rejse-
legitimation og nationalt udstedt pas eller særlig rejselegiti-
mation udstedt af et andet land og ikke deponerer det ene
rejsedokument hos styrelsen.
Derved sikres det, at en udlænding, som ikke deponerer en-
ten sin dansk udstedte særlige rejselegitimation eller sit nati-
onalt udstedte pas eller sin særlige rejselegitimation udstedt
af et andet land hos Udlændingestyrelsen, ikke længere vil
kunne benytte den dansk udstedte særlige rejselegitimation
til at rejse med.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a,
stk. 11, nr. 2, medfører, at Udlændingestyrelsen kan spær-
re en dansk udstedt særlig rejselegitimation i Det Centrale
Pasregister, når en udlænding har fået inddraget sin særlige
rejselegitimation efter en af de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, 4 eller 5. Herved sikres
det, at en inddraget særlig rejselegitimation ikke vil kunne
benyttes til at rejse med, f.eks. i tilfælde af, at det ikke har
været muligt at inddrage rejselegitimationen fysisk.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
11, nr. 3, er en videreførelse af den gældende bestemmelse
i udlændingelovens § 39, stk. 11, og medfører, at Udlændin-
gestyrelsen kan spærre et dansk udstedt fremmedpas i Det
20
Centrale Pasregister, såfremt indehaveren har opgivet sin
bopæl i Danmark. Derved sikres det, at et fremmedpas, som
tilhører en udlænding, der har opgivet sin bopæl i Danmark
og står registreret som udrejst i Det Centrale Personregister,
ikke længere vil kunne benyttes til at rejse med.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne finde anvendel-
se i forhold til indehavere af fremmedpas udstedt til statslø-
se i overensstemmelse med konventionen af 28. september
1954 om statsløse personers reststilling, da det ville stri-
de mod Danmarks internationale forpligtelser at spærre en
statsløs persons fremmedpas, alene fordi den pågældende er
registreret som udrejst i Det Centrale Personregister.
2.1.3.5. Sletning af et barn under 15 år i andre personers
særlige rejselegitimation
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 12, at et barn
under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig
rejselegitimation af den eller dem, der har forældremyndig-
heden, efter samme regler, som gælder om pas til danske
statsborgere, kan kræves slettet i andre personers særlige rej-
selegitimation, og at den særlige rejselegitimation, hvori et
barn ønskes slettet, midlertidigt kan inddrages med henblik
på sletning. Det foreslås endvidere, at udlændinge- og inte-
grationsministeren kan fastsætte nærmere regler om sletning
af børn i andre personder særlige rejselegitimation, herunder
om indgivelse og behandling af anmodninger herom.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39 a,
stk. 12, 1. og 2. pkt., er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 12, 2. pkt., sam-
menholdt med bestemmelsen i § 39, stk. 12, 3. pkt., og
svarer til reglerne i paslovens § 2 a, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen indebærer, at et barn under 15 år med selv-
stændigt pas, selvstændigt rejsedokument for flygtninge el-
ler selvstændigt fremmedpas af den eller dem, der har foræl-
dremyndigheden over barnet, som hidtil vil kunne kræves
slettet af andre personers rejsedokument for flygtninge el-
ler fremmedpas. Rejsedokumentet for flygtninge eller frem-
medpasset, hvori et barn ønskes slettet, vil endvidere efter
den foreslåede bestemmelse som hidtil kunne inddrages
midlertidigt med henblik på sletning af barnet.
Den eller de, der ønsker et barn slettet af andre personers
særlige rejselegitimation, vil skulle dokumentere at være
indehaver eller indehavere af forældremyndigheden over
barnet, og at der er udstedt selvstændigt pas eller særlig
rejselegitimation til det pågældende barn.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 39 a, stk. 12, 3. pkt.,
kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærme-
re regler om sletning af børn i andre personers særlige
rejselegitimation, herunder om indgivelse og behandling af
anmodninger herom. Det kan f.eks. være regler om, hvor og
hvordan anmodninger om sletning af et barn skal indgives,
og hvilken dokumentation der vil skulle fremlægges i den
forbindelse.
2.1.3.6. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om udstedel-
se, nægtelse og inddragelse mv. af særlige rejselegitimation
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 13, at udlæn-
dinge- og integrationsministeren gives bemyndigelse til at
kunne fastsætte nærmere regler om udstedelse af særlig rej-
selegitimation til udlændinge, herunder om hvilke udlændin-
ge der er omfattet af stk. 1, om indgivelse og behandling
af ansøgninger om særlig rejselegitimation, om gyldigheds-
tid og rejsebegrænsning og om deponering af rejselegitima-
tion. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om nægtelse, inddragelse og spær-
ring i Det Centrale Pasregister af særlig rejselegitimation til
udlændinge.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a,
stk. 13, 1. pkt., om fastsættelse af regler om udstedelse af
særlig rejselegitimation er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 12, 1. pkt. Det
er hensigten, at bestemmelsen udmøntes ved, at der i en
bekendtgørelse vil blive fastsat regler, der i det væsentlige
svarer til de gældende regler i udlændingebekendtgørelsen
om udstedelse af særlig rejselegitimation, ligesom det er
hensigten, at reglerne i videst muligt omfang vil have lighed
med reglerne for udstedelse af nationalitetspas til danske
statsborgere.
Udlændinge- og integrationsministeren vil i medfør af den
foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte nærmere reg-
ler om den fysiske udformning af særlig rejselegitimation,
herunder vil der kunne fastsættes regler om, at form og
udseende mv. skal følge de tilsvarende regler om pas til
danske statsborgere tilpasset kravene til den særlige rejsele-
gitimation.
Udlændinge- og integrationsministeren vil i medfør af den
foreslåede bestemmelse endvidere bl.a. kunne fastsætte nær-
mere regler om, hvilke udlændinge der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 1,
om udstedelse af særlig rejselegitimation. Der vil i medfør
heraf kunne fastsættes regler om, hvilke opholdstilladelser
eller opholdsgrundlag der giver mulighed for, at Udlændin-
gestyrelsen vil kunne udstede særlig rejselegitimation til den
pågældende, ligesom der vil kunne fastsættes regler om,
at særlig rejselegitimation vil kunne udstedes, når særlige
grunde i øvrigt taler herfor. Det forventes, at der i medfør
af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at de samme
grupper af udlændinge, som i dag i medfør af udlændingebe-
kendtgørelsen vil kunne få udstedt særlig rejselegitimation,
fremadrettet også vil kunne få udstedt særlig rejselegitima-
tion, idet det dog samtidig forventes at blive tydeliggjort,
at også tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i
Danmark i medfør af EU-reglerne som familiemedlem til en
unionsborger, vil kunne få udstedt særlig rejselegitimation.
Udlændinge- og integrationsministeren vil endvidere i med-
før af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om
bl.a. indgivelse af og behandlingen af ansøgninger om sær-
lig rejselegitimation. Det kan f.eks. være regler om, hvilken
21
form for dokumentation der kan kræves vedlagt en ansøg-
ning, til hvilken myndighed og hvordan ansøgninger skal
indgives og regler om personligt fremmøde i forbindelse
med en ansøgning.
Udlændinge- og integrationsministeren vil herudover kunne
fastsætte regler om bl.a. gyldighedstid og rejsebegrænsning
og om deponering af rejselegitimation. Det kan f.eks. være
regler om længden af rejselegitimationens gyldighedsperi-
ode, herunder forskellig gyldighedsperiode for forskellige
persongrupper, f.eks. børn. Det kan endvidere være regler
om, i hvilke tilfælde og over for hvilke grupper af udlændin-
ge der vil skulle fastsættes en rejsebegrænsning i den særli-
ge rejselegitimation, samt i hvilke tilfælde der vil kunne ske
ophævelse af en fastsat rejsebegrænsning. Det kan desuden
være regler om, i hvilke tilfælde der skal ske deponering af
en udlændings nationalitetspas eller anden rejselegitimation,
og i hvilke tilfælde nationalitetspasset eller rejselegitimatio-
nen vil skulle udleveres til den pågældende igen, herunder
om vejledning til udlændingen i den forbindelse. De nævnte
eksempler er ikke udtryk for en udtømmende opregning.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39
a, stk. 13, 2. pkt., vil udlændinge- og integrationsministeren
kunne fastsætte nærmere regler om nægtelse, inddragelse og
spærring i Det Centrale Pasregister af særlig rejselegitimati-
on til udlændinge. Det kan f.eks. være regler om, hvordan en
afgørelse om inddragelse eller spærring skal meddeles den
pågældende udlænding, og om hvilke myndigheder der vil
skulle underrettes om en sådan afgørelse.
2.1.3.7. Afskaffelse af opsættende virkning ved klage til
Flygtningenævnet
Som det fremgår under pkt. 2.1.1.5 ovenfor, kan en udlæn-
ding, som har fået inddraget særlig rejselegitimation af Ud-
lændingestyrelsen, fortsat benytte og rejse med rejselegiti-
mationen under klagesagens behandling i Flygtningenævnet,
idet påklage til Flygtningenævnet af en afgørelse truffet af
Udlændingestyrelsen om nægtelse af udstedelse eller inddra-
gelse af et dansk rejsedokument for flygtninge har opsætten-
de virkning.
Det foreslås, at der fremover ikke skal være opsættende
virkning ved påklage til Flygtningenævnet af en afgørelse
truffet af Udlændingestyrelsen om nægtelse af udstedelse
eller inddragelse af et dansk rejsedokument for flygtninge.
Det betyder, at hvis Udlændingestyrelsen f.eks. træffer afgø-
relse om at inddrage et rejsedokument for flygtninge, fordi
indehaveren af rejsedokumentet ikke længere har opholdstil-
ladelse i Danmark som flygtning, eller fordi det skønnes
nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offent-
lige orden eller statens omdømme, så vil afgørelsen have
virkning med det samme, også selv om den måtte blive
påklaget til Flygtningenævnet.
2.2. Fordobling af gebyret for udstedelse af dansk særlig
rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af digi-
tale fingeraftryk til brug for udstedelsen
2.2.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 44, stk. 2, betales for udstedelse
af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen et gebyr svaren-
de til gebyret for udstedelse af danske pas og optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens §
4 a og § 4 b.
Efter paslovens § 4 a, stk. 1, betales for udstedelse af pas et
gebyr, jf. stk. 2-6, og for optagelse af digitalt fingeraftryk i
forbindelse med udstedelse af pas et gebyr, jf. § 4 b.
Efter paslovens § 4 a, stk. 2, betales for udstedelse af pas
til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, 862 kr.
Efter paslovens § 4 a, stk. 3, betales for udstedelse af fælles-
pas 862 kr.
Efter paslovens § 4 a, stk. 4, betales for udstedelse af pas til
personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, 350 kr.
Efter paslovens § 4 a, stk. 5, betales for udstedelse af pas til
personer, der er under 18 år, 150 kr.
Efter paslovens § 4 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., gælder stk. 1-5
også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og ud-
stedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt
pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må
tilregnes den pasudstedende myndighed, lider af væsentlige
mangler.
Efter paslovens § 4 b, stk. 1, betales for optagelse af digi-
talt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas 25 kr.
Gebyret efter stk. 1 pris- og lønreguleres en gang årligt den
1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb
afrundes til nærmeste kronebeløb. Justitsministeren bekendt-
gør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Dette
følger af paslovens § 4 b, stk. 2.
Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 2124 af 14. december
2020 om regulering af gebyr for optagelse af digitalt finger-
aftryk i forbindelse med udstedelse af pas, at det i paslovens
§ 4 b, stk. 1, nævnte beløb udgør 28 kr. Bekendtgørelsen
trådte i kraft den 1. januar 2021.
Efter paslovens § 4 c fordobles de efter paslovens § 4 a, stk.
2-5 og stk. 6, 1. pkt., og § 4 b, stk. 1, gældende gebyrer for
udstedelse af pas, hvis et gyldigt eller udløbet pas tilhørende
pasansøgeren ikke kan fremvises ved ansøgning, eller hvis
passet fremvises i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning
om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldigheds-
perioden.
Paslovens § 4 c blev indsat ved lov nr. 124 af 30. januar
2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af aftalen om politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2023), uden at der blev fore-
22
taget en tilsvarende ændring af udlændingelovens § 44, stk.
2. Loven trådte i kraft den 1. februar 2021.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der hvert år
forsvinder tusindvis af pas, og at årsagen til, at danske pas
bortkommer, kan være mange. De kan bl.a. blive stjålet,
ødelagt, tabt eller bortkomme i posten, men størstedelen af
de pas, der årligt bortkommer, registreres af Rigspolitiet som
forlagte. Bortkomstårsagen kan dog også være, at pasinde-
haveren ulovligt har solgt sit pas videre, hvorefter det f.eks.
kan anvendes af bl.a. organiserede kriminelle, der misbruger
danske pas til dokumentfalskneri og identitetstyveri. Det
fremgår endvidere, at danske pas er eftertragtede handelsva-
rer, og at Rigspolitiet ser med stor alvor på sager om tyveri,
salg og tab af pas, fordi passene i nogle tilfælde kan blive
brugt til bl.a. kriminalitet. Det er Rigspolitiets forventning,
at en fordobling af gebyret for udstedelse af pas i henhold til
paslovens § 4 a og § 4 b vil kunne medvirke til at indskærpe
vigtigheden af at opbevare passet omhyggeligt, så det ikke
bortkommer eller bliver ødelagt. Der henvises til Folketings-
tidende 2020-21, A, L 132 som fremsat, side 15.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
De gældende gebyrer for udstedelse af dansk rejselegitimati-
on til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk i
forbindelse med udstedelsen følger gebyrerne for udstedelse
af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug
for udstedelsen af danske pas.
Da bestemmelsen i paslovens § 4 c om fordobling af pasge-
byret i visse tilfælde for udstedelse af pas blev indført i
februar 2021, blev der ikke samtidig indsat en henvisning til
paslovens § 4 c i udlændingelovens § 44, stk. 2.
Udlændingestyrelsen har således på nuværende tidspunkt
ikke hjemmel til at fordoble gebyret for udstedelse af dansk
rejselegitimation til udlændinge i sådanne situationer, som er
nævnt i paslovens § 4 c.
På baggrund af bl.a. Udlændingestyrelsens erfaringer med
formodet misbrug af særlig rejselegitimation til udlændinge,
jf. pkt. 2.1.2 ovenfor, er det Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets opfattelse, at der også over for udlændinge med
dansk udstedt særlig rejselegitimation – ligesom over for
danske statsborgere – kan være god grund til at indskærpe
vigtigheden af at opbevare rejselegitimationen omhyggeligt,
så den ikke bortkommer eller bliver ødelagt.
Udlændinge- og Integrationsministeriets finder derfor, at der
i udlændingeloven bør tilvejebringes hjemmel til, at Udlæn-
dingestyrelsen kan fordoble gebyret for udstedelse af dansk
rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af digitale
fingeraftryk til brug for udstedelsen i tilsvarende situationer,
som fremgår af paslovens § 4 c – det vil sige, hvis en gyldig
eller udløbet dansk rejselegitimation tilhørende udlændingen
ikke kan fremvises ved ansøgning, eller hvis rejselegitimati-
onen fremvises i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning
om fornyelse heraf eller om udstedelse af ny rejselegitimati-
on.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund at indsætte en henvisning til
paslovens § 4 c i udlændingelovens § 44, stk. 2, således at
der for udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge
og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedel-
sen betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelsen af
danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug for
udstedelsen, jf. paslovens §§ 4 a, 4 b, og 4 c.
Det betyder, at gebyret for udstedelse af dansk rejselegitima-
tion til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk
til brug for udstedelsen fremover vil skulle fordobles, hvis
en gyldig eller udløbet rejselegitimation tilhørende udlæn-
dingen ikke kan fremvises ved ansøgning, eller hvis rejse-
legitimationen fremvises i ødelagt stand i forbindelse med
ansøgning om fornyelse heraf eller udstedelse af ny rejsele-
gitimation i gyldighedsperioden.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at en fordobling af gebyret for udstedelse af dansk rejsele-
gitimation til udlændinge vil kunne gennemføres inden for
rammerne af flygtninge- og statsløsekonventionerne, når det
sker under tilsvarende forhold, som gælder i forhold til ud-
stedelse af pas til danske statsborgere. Der henvises i øvrigt
til pkt. 3 nedenfor om forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser.
2.3. Laissez-passer
2.3.1. Gældende ret
Udstedelse af laissez-passer er ikke reguleret ved lov, men
følger af mangeårig praksis.
Et laissez-passer er en midlertidig rejselegitimation, som
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration i særlige tilfælde kan udstede til en
udlænding til brug for indrejse i, udrejse fra eller tilbagerej-
se til Danmark.
Det bemærkes, at Hjemrejsestyrelsen herudover som led i
styrelsens arbejde med at udsende udlændinge vil kunne
udstede laissez-passer, herunder særligt laissez-passer, der
opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2016/1953 af 26. oktober 2016 om indførelse
af et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse
af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til et sådant
dokuments udformning.
2.3.1.1. Udlændingestyrelsens praksis
Udlændingestyrelsen udsteder alene laissez-passer i særlige
tilfælde. Det kan f.eks. være, hvis en herboende udlændings
nationalitetspas kun kan udstedes eller forlænges ved per-
sonligt fremmøde i hjemlandet eller på hjemlandets ambas-
sade i et andet land end Danmark, eller i tilfælde, hvor en
udlænding akut har behov for at rejse til udlandet, f.eks.
23
på grund af dokumenteret kritisk sygdom eller dødsfald i
nærmeste familie.
Der kan endvidere være tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen
bemyndiger udstedelse af laissez-passer via en dansk repræ-
sentation i udlandet. Det kan f.eks. være ved første indrejse
i Danmark for et familiesammenført familiemedlem til en
herboende flygtning, der ikke er i besiddelse af eller i stand
til at skaffe sig nationalitetspas. I perioder med mange sager
om familiesammenføring til herboende flygtninge, udstedes
der laissez-passer i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse
med meddelelse af opholdstilladelse. Omfanget af udstedte
laissez-passer kan således variere betydeligt fra år til år.
Endvidere kan der eksempelvis udstedes laissez-passer i si-
tuationer, hvor en herboende udlænding eller en udlænding
med tidligere fast bopæl i Danmark henvender sig til en
dansk repræsentation i udlandet eller til en repræsentation,
som Danmark har indgået repræsentationsaftale med, og an-
moder om hjælp til at kunne indrejse i Danmark. Det kan
f.eks. være i tilfældet, hvor en udlænding mister sit pas i
udlandet og derfor ikke kan indrejse i Danmark.
I sager af denne type vil den danske repræsentation i ud-
landet eller en repræsentation, som Danmark har indgået re-
præsentationsaftale med, anmode Udlændingestyrelsen om
bemyndigelse til at udstede et laissez-passer til den pågæl-
dende, hvorefter styrelsen vil tage konkret stilling til, hvor-
vidt der kan udstedes laissez-passer og/eller tilbagerejsetilla-
delse, således at den pågældende kan indrejse i Danmark.
Udstedelse af laissez-passer forudsætter, at udlændingen har
en gyldig opholdstilladelse i Danmark, og ikke allerede er
i besiddelse af et nationalitetspas eller anden gyldig rejse-
legitimation. Der kan dog være ganske særlige tilfælde,
f.eks. bortfaldssager, hvor styrelsen kan vælge at udstede
et laissez-passer til en udlænding, som tidligere har haft en
opholdstilladelse og efter et længerevarende udlandsophold
henvender sig til styrelsen med ønske om at returnere til
Danmark, og hvor det efter indrejsen nærmere skal vurde-
res, om opholdstilladelsen skal anses for bortfaldet, og/eller
hvorvidt der måtte være grundlag for udstedelse af ny op-
holdstilladelse. Dette sker dog kun i et yderst begrænset
omfang.
Som udgangspunkt udstedes et laissez-passer kun for den
periode, som den rejse, der begrunder behovet for et laissez-
passer, nødvendiggør. Gyldighedsperioden begrænses mest
muligt, og et laissez-passer udstedes som udgangspunkt af
Udlændingestyrelsen med en varighed på 5 dage, medmin-
dre ganske særlige grunde taler for en længere gyldigheds-
periode.
Det er udlændingens eget ansvar at sikre sig, at et laissez-
passer udstedt i Danmark gyldigt kan anvendes som rejse-
legitimation i det land, som den pågældende påtænker at
foretage rejse til.
Selve udstedelsen af et laissez-passer kræver, at udlændin-
gen møder personligt op i Udlændingestyrelsens borgerser-
vice, således at styrelsen kan foretage den fornødne identifi-
kation af den pågældende.
Udstedelse af et laissez-passer fra udlandet kræver, at ud-
lændingen møder personligt op og indgiver ansøgningen,
således at den danske repræsentation kan foretage den for-
nødne identifikation af den pågældende.
Efter endt brug skal et laissez-passer indsendes til den ud-
stedende myndighed.
2.3.1.2. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tions praksis
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SI-
RI) udsteder alene laissez-passer i særlige tilfælde og i prak-
sis i meget begrænset omfang. Det kan f.eks. være, hvis en
ansøgers nationalitetspas kun kan udstedes eller forlænges
ved personligt fremmøde på hjemlandets ambassade i et
andet land end Danmark.
Der kan endvidere være tilfælde, hvor udlændingen ophol-
der sig i udlandet, og hvor SIRI bemyndiger en dansk repræ-
sentation i udlandet eller en repræsentation, som Danmark
har indgået repræsentationsaftale med, til at udstede laissez-
passer.
Udstedelse af et laissez-passer kræver, at udlændingen mø-
der personligt op, således at SIRI, den danske repræsenta-
tion i udlandet eller en repræsentation, som Danmark har
indgået repræsentationsaftale med, kan foretage den fornød-
ne identifikation af den pågældende.
Der kan som udgangspunkt kun udstedes et laissez-passer
til varigheden af den rejse, der begrunder behovet for et
laissez-passer. Gyldighedsperioden begrænses mest muligt,
og et laissez-passer udstedes som udgangspunkt med en
varighed på 5 dage i EU og 30 dage til hjemlandet.
Efter endt brug skal et laissez-passer indsendes til den ud-
stedende myndighed.
2.3.1.3. Klageadgang og gebyr i sager om laissez-passer
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations afslag på udstedelse af laissez-passer
kan påklages til Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at an-
søgeren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. principperne i
udlændingelovens § 46 a, jf. dog bl.a. § 53 a.
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 8, kan afgørelser,
som Udlændingestyrelsen har truffet om bl.a. laissez-passer
vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfat-
tet af eller er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8
eller § 9 c, stk. 2 eller 3, indbringes for Flygtningenævnet.
Der opkræves i dag ikke gebyr for ansøgninger om eller
udstedelse af laissez-passer.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
24
Udstedelse af laissez-passer er som nævnt ikke nærmere
reguleret i udlændingeloven, men følger af praksis på ud-
lændingeområdet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at det kan være vanskeligt for såvel borgere som myndig-
heder tydeligt at gennemskue, hvilke regler der gælder i
forhold til myndighedernes behandling af ansøgninger om
laissez-passer, herunder om mulighederne for at få udstedt
et laissez-passer og adgangen til at klage over afgørelser
om afslag på laissez-passer, når reglerne ikke fremgår af
udlændingeloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det vil væ-
re hensigtsmæssigt, herunder af hensyn til ansøgernes rets-
sikkerhed, at regulere udstedelsen af laissez-passer i udlæn-
dingeloven, så det bliver tydeligere for såvel borgere som
myndigheder, hvornår der eksempelvis vil kunne udstedes
laissez-passer samt klages over afslag på en ansøgning om
laissez-passer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at der
i udlændingeloven bør tilvejebringes udtrykkelig hjemmel
for Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration til i særlige tilfælde at kunne udste-
de laissez-passer til udlændinge.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at
det vil være hensigtsmæssigt at skabe mulighed for, at ud-
lændinge- og integrationsministeren – hvis der opstår behov
herfor – vil kunne fastsætte nærmere regler om udstedelse
af laissez-passer, herunder om hvilke udlændinge der kan
få udstedt laissez-passer, om indgivelse og behandling af
ansøgninger om laissez-passer og om gyldighedstiden for
laissez-passer, der udstedes til udlændinge til brug for ind-
rejse i, udrejse fra eller tilbagerejse til Danmark.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at indgivelse af en ansøgning om laissez-passer
bør gebyrpålægges – ligesom udstedelse af såvel fremmed-
pas som rejsedokument for flygtninge i dag er gebyrbelagt.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i
nogle tilfælde oplever, at udlændinge, der har ansøgt om
laissez-passer, ikke afhenter dokumentet efter udstedelse,
og at udlændinge ansøger om laissez-passer i stedet for at
ansøge om særlig rejselegitimation, fordi det er nemmere og
omkostningsfrit. Dette er efter Udlændinge- og Integrations-
ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt.
Det er dog samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at der ikke bør indføres gebyr for laissez-passer
i sager, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne tilsiger andet. Det kan f.eks. være ved første indrej-
se i Danmark for et familiesammenført familiemedlem til
en herboende flygtning, hvor familiemedlemmet ikke er i
besiddelse af eller i stand til at skaffe sig nationalitetspas
eller anden gyldig rejselegitimation, og hvor Udlændinge-
styrelsen derfor af egen drift i forlængelse af behandlingen
af ansøgningen om familiesammenføring bemyndiger udste-
delse af laissez-passer via en dansk repræsentation i udlan-
det med henblik på udlændingens indrejse i Danmark.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i udlændingeloven tilvejebringes hjem-
mel til i udlændingelovens § 39 a, stk. 2, at der i særlige
tilfælde kan udstedes laissez-passer til en udlænding til brug
for indrejse i, udrejse fra eller tilbagerejse til Danmark.
Ved laissez-passer forstås midlertidig rejselegitimation, som
i særlige tilfælde kan udstedes til en udlænding til brug
for at foretage en specifik rejse, såfremt den pågældende
ikke er i besiddelse af et nationalitetspas eller anden gyldig
rejselegitimation.
Laissez-passer vil efter den foreslåede bestemmelse som i
dag kunne udstedes af Udlændingestyrelsen og af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration vil således fremover med udtrykkelig
hjemmel i udlændingeloven – hvor det hidtil har fulgt af
mangeårig praksis – i særlige tilfælde kunne udstede laissez-
passer til en udlænding til brug for indrejse i, udrejse fra
eller tilbagerejse til Danmark.
Det bemærkes, at der med bestemmelsen ikke tilsigtes æn-
dringer i forhold til gældende praksis for, i hvilke særlige
tilfælde Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan udstede laissez-passer. Det
bemærkes endvidere, at der med den foreslåede bestemmel-
se ikke tilsigtes ændringer i forhold til Hjemrejsestyrelsens
muligheder for at udstede laissez-passer som led i styrelsens
arbejde med at udsende udlændinge. Hjemrejsestyrelsen vil
således fortsat kunne udstede laissez-passer efter praksis
som led i styrelsens arbejde med at udsende udlændinge.
Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsmini-
steren i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 39 a, stk. 14, vil kunne fastsætte nærmere regler
om udstedelse af laissez-passer, herunder om, hvilke udlæn-
dinge der er omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 39
a, stk. 2, om indgivelse og behandling af ansøgninger om
laissez-passer og om gyldighedstid for et laissez-passer.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse således kunne fast-
sættes regler om bl.a., hvilke udlændinge der har mulighed
for at få udstedt et laissez-passer og i hvilke situationer,
samt om gyldighedstiden for et laissez-passer, og hvilke
områder og lande et laissez-passer vil kunne anvendes til
at indrejse i. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om
bl.a., hvilken form for dokumentation der kan kræves ved-
lagt en ansøgning, til hvilken myndighed ansøgningen kan
indgives, hvordan ansøgninger skal indgives og regler om
personligt fremmøde i forbindelse med en ansøgning.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse ikke tilsigtes ændringer i forhold til gældende
praksis for udstedelse af laissez-passer.
25
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Det foreslås desuden, at der for indgivelse af en ansøgning
til Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration om udstedelse af laissez-passer fra
ansøgere, der er fyldt 18 år, indføres et gebyr på 300 kr.,
og for ansøgere under 18 år et gebyr på 150 kr., medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsi-
ger andet. Gebyret tilfalder den udstedende myndighed.
Det foreslås endvidere, at gebyret satsreguleres årligt efter
satsreguleringsprocenten, og at det regulerede beløb afrun-
des til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Det betyder, at der fremadrettet som udgangspunkt vil skul-
le betales gebyr, når en udlænding indgiver en ansøgning
til Udlændingestyrelsen og til Styrelsen for International
Rekruttering om udstedelse af laissez-passer. Det foreslåe-
de gebyr indføres primært med et adfærdsregulerende sig-
te. Gebyret er skønsmæssigt fastsat under hensyntagen til
bl.a. prisen på rejsedokument for flygtninge og fremmedpas,
som udgør 890 kr. i 2021-niveau for en voksen, og oversti-
ger ikke de omkostninger, der er forbundet med behandlin-
gen af en ansøgning om udstedelsen af et laissez-passer.
Det betyder endvidere, at der ikke vil skulle betales gebyr
i forbindelse med udstedelse af laissez-passer til en udlæn-
ding, hvor Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne tilsiger andet.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet ved første indrejse i Dan-
mark for et familiesammenført familiemedlem til en herbo-
ende flygtning, hvor familiemedlemmet ikke er i besiddelse
af eller i stand til at skaffe sig nationalitetspas eller anden
gyldig rejselegitimation, og hvor Udlændingestyrelsen der-
for af egen drift i forlængelse af behandlingen af ansøg-
ningen om familiesammenføring bemyndiger udstedelse af
laissez-passer via en dansk repræsentation i udlandet med
henblik på udlændingens indrejse i Danmark.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 6.
2.4. Ændring af reglerne om betaling for udstedelse af
erstatningsopholdskort
2.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 44, stk. 3, kan udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte regler om betaling for gen-
udstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med medde-
lelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9
i-9 n, 9 p og 9 q.
Sådanne regler er fastsat i § 32, stk. 6, i bekendtgørelse
nr. 744 af 22. april 2021 om udlændinges adgang her til
landet (udlændingebekendtgørelsen). Det fremgår af denne
bestemmelse, at der for udstedelse af hvert opholdskort, der
udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse,
eller når udlændingen ønsker ændringer i kortets oplysnin-
ger, der kan henføres til den pågældendes egen beslutning
eller handlemåde, opkræves et gebyr, der fastsættes omkost-
ningsbestemt. Der opkræves dog ikke gebyr for opholdskort,
der udstedes ved ændring af personnummer, udlændingen-
ummer, personidentitet, opholdsgrundlag eller ved navneæn-
dring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller skilsmis-
se.
Det omkostningsbestemte gebyr for et erstatningsopholds-
kort beregnes årligt og fremgår af en vejledning om regule-
ring af beløbssatser efter udlændingeloven m.v. Det fremgår
således af Udlændinge- og Integrationsministeriets Vejled-
ning nr. 10004 af 11. december 2020 om regulering pr. 1.
januar 2021 af beløbssatser efter udlændingeloven m.v., at
gebyret i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021
udgør 458,00 kr. for erstatningsopholdskort udstedt af Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration, mens
gebyret i samme periode udgør 1.195,00 kr. for erstatnings-
opholdskort udstedt af Udlændingestyrelsen.
Gebyrernes størrelse beregnes som nævnt omkostningsbe-
stemt, og forskellen på gebyrernes størrelse i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og Udlændingesty-
relsen skyldes, at der er tale om to forskellige myndigheder
med forskellige sagstyper, omkostninger og produktionsfor-
udsætninger.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at gebyret
for at få udstedt et nyt opholdskort bør være det samme,
uanset om opholdstilladelsen er meddelt af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration eller Udlændinge-
styrelsen. Størrelsen af det beløb, der skal betales for et nyt
opholdskort, bør ikke afhænge af, om opholdstilladelsen er
meddelt på grundlag af f.eks. beskæftigelse, der henhører
under Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion, eller på grundlag af f.eks. familiesammenføring, der
henhører under Udlændingestyrelsen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at gebyret for udstedelse af erstatningsopholds-
kort fremover skal fremgå som et fast beløb i udlændingelo-
ven, og at gebyret skal være det samme, uanset om der
ansøges om udstedelse af erstatningsopholdskort i Styrelsen
for International Rekruttering og Integration eller Udlændin-
gestyrelsen. Det foreslås, at beløbet fastsættes til 1200 kr.
(afrundet), hvilket er fastlagt på baggrund af Udlændinge-
styrelsens omkostninger til udstedelse af erstatningsopholds-
kort. Gebyret tilfalder den udstedende myndighed.
Det foreslås endvidere, at gebyret satsreguleres årligt efter
satsreguleringsprocenten, og at det regulerede beløb afrun-
des til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
2.5. Udlændingemyndighedernes registrerings- og kon-
sultationsopgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen
26
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser om
indberetning og udveksling af supplerende oplysninger
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3,
at medlemsstaterne indlæser indberetninger i SIS om tred-
jelandsstatsborgere, som er genstand for en afgørelse om
tilbagesendelse. Dette med henblik på, at medlemsstaterne
kan kontrollere, at afgørelsen om tilbagesendelsen bliver
efterlevet, og på at støtte håndhævelsen af en afgørelse om
tilbagesendelse.
Indberetning i SIS efter artikel 3 skal ske straks efter, at en
tilbagesendelsesafgørelse er truffet. Hvis tilbagesendelsesaf-
gørelsen vedrører en tredjelandsstatsborger, som er friheds-
berøvet, indtil udsendelsen gennemføres, eller hvis afgørel-
sen om tilbagesendelse træffes på en medlemsstats ydre
grænse og fuldbyrdes omgående, kan indberetning i SIS
undlades.
Fristen for frivillig udrejse samt en eventuel suspendering
eller udsættelse af håndhævelsen af afgørelsen registreres
omgående i indberetningen.
De kategorier af oplysninger, som en indberetning om tilba-
gesendelse må indeholde, fremgår af SIS-tilbagesendelses-
forordningens artikel 4.
Det følger af artikel 5 i SIS-tilbagesendelsesforordningen, at
udveksling af supplerende oplysninger om tredjelandsstats-
borgere, som er omfattet af indberetninger om tilbagesen-
delse, sikres af det udpegede SIRENE-kontor. Det følger
herudover af præambelbetragtning nr. 12, at udveksling af
supplerende oplysninger altid bør foretages via det netværk
af kontorer, der betegnes SIRENE-kontorerne, og som fun-
gerer som kontaktpunkt.
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 6,
at den fuldbyrdende medlemsstat i tilfælde af et hit på
en indberetning om tilbagesendelse vedrørende en tredje-
landsstatsborger, som søger at udrejse via en medlemsstats
ydre grænser, informerer den indberettende medlemsstat
herom ved udveksling af supplerende oplysninger (bekræfte
tilbagesendelsen), som f.eks. sted og tidspunkt for kontrol-
len. Den indberettende medlemsstat skal straks efter modta-
gelsen af bekræftelsen slette indberetningen om tilbagesen-
delse og, hvis det er relevant, straks indlæse en nægtelse af
indrejse og ophold i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b,
i forordning (EU) 2018/1861 om oprettelse, drift og brug
af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og
udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemfø-
relse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af
forordning (EF) nr. 1987/2006 (SIS-forordningen).
Sker udrejsen via den indberettende medlemsstats egen ydre
grænse, sendes bekræftelsen af tilbagesendelse til den kom-
petente myndighed i den pågældende medlemsstat i over-
ensstemmelse med nationale procedurer.
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 7,
stk. 2, at der, med forbehold for proceduren omhandlet i
artikel 6, stk. 1 (om hit ved de ydre grænser ved udrejse),
artikel 8 (om hit ved de ydre grænser ved indrejse) og artikel
12 (om konsultation i tilfælde af hit vedrørende en tredje-
landsstatsborger, der er indehaver af en gyldig opholdstilla-
delse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold), og
i tilfælde af hit på en indberetning om tilbagesendelse, skal
ske udveksling af supplerende oplysninger med henblik på
at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
Opstår der et hit på en indberetning om tilbagesendelse
vedrørende en tredjelandsstatsborger, som indrejser på med-
lemsstaternes område via en medlemsstats ydre grænser, føl-
ger det af forordningens artikel 8, at hvor en afgørelse om
tilbagesendelse er ledsaget af et indrejseforbud, skal med-
lemsstaten underrette den indberettende medlemsstat herom
omgående. Derefter sletter den indberettende medlemsstat
omgående indberetningen om tilbagesendelse og indlæser en
indberetning om nægtelse af indrejse og ophold i medfør af
SIS-forordningen.
Er tilbagesendelsesafgørelsen ikke ledsaget af et indrejsefor-
bud, underretter medlemsstaten den indberettende medlems-
stat herom omgående med henblik på, at den indberettende
medlemsstat straks sletter indberetningen om tilbagesendel-
se.
Det fremgår af artiklerne 9-12 i SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen, at medlemsstaterne konsulterer hinanden ved ud-
veksling af supplerende oplysninger i en række situationer.
Konsultationsproceduren i forordningens artikel 9 vedrører
de tilfælde, hvor en medlemsstat overvejer at meddele eller
forlænge en opholdstilladelse eller et visum til længereva-
rende ophold til en tredjelandsstatsborger, der er genstand
for en indberetning om tilbagesendelse, der er indlæst af en
anden medlemsstat.
Den medlemsstat, der har meddelt eller ønsker at meddele
opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold til
en tredjelandsstatsborger, som er genstand for en indberet-
ning om tilbagesendelsesafgørelse ledsaget af et indrejsefor-
bud, skal ifølge SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel
9, stk. 1, konsultere den medlemsstat, der har indberettet
tredjelandsstatsborgeren i SIS. Det er den udstedende med-
lemsstat, der træffer beslutning om, hvorvidt indberetningen
skal opretholdes, eller om den skal tilsidesættes efter kon-
sultation af den indberettende medlemsstat.
Den medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en
svarfrist på 10 kalenderdage. Såfremt opholdstilladelse eller
visum til længerevarende ophold bevares, eller der meddeles
opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold til
en tredjelandsstatsborger, der er indberettet i SIS, skal ind-
beretningen om tilbagesendelse slettes.
Såfremt tilbagesendelsesafgørelsen ikke er ledsaget af et
indrejseforbud, underretter den udstedende medlemsstat
ifølge SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 9, stk. 2,
27
straks den indberettende medlemsstat om, at den har til hen-
sigt at meddele eller har meddelt opholdstilladelse eller vi-
sum til længerevarende ophold, hvorefter den indberettende
medlemsstat straks sletter indberetningen om tilbagesendel-
se.
Af forordningens artikel 10 fremgår videre reglerne om
konsultationsproceduren i de tilfælde, hvor en medlemsstat
har truffet afgørelse om tilbagesendelse og overvejer at ind-
læse en indberetning om tilbagesendelse i SIS vedrørende
en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig
opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende
ophold, som er udstedt af en anden medlemsstat.
Den indberettende medlemsstat skal underrette den med-
lemsstat, der har meddelt opholdstilladelse eller visum til
længerevarende ophold til tredjelandsstatsborgeren, om til-
bagesendelsesafgørelsen. Den medlemsstat, der har meddelt
opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold, be-
slutter, hvorvidt opholdsgrundlaget skal bevares. Den ud-
stedende medlemsstat har en svarfrist på 14 kalenderdage
efter anmodningens modtagelse. Såfremt opholdsgrundlaget
fastholdes, indlæser den medlemsstat, der har truffet afgørel-
sen om tilbagesendelse, ikke indberetning om tilbagesendel-
se.
Det følger af forordningens artikel 11, at hvis en medlems-
stat har indlæst en indberetning om tilbagesendelse vedrø-
rende en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en
gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende
ophold udstedt af en anden medlemsstat, skal den indberet-
tende medlemsstat iværksætte konsultationsproceduren. Den
medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en svar-
frist på 14 kalenderdage efter modtagelsen. Den medlems-
stat, der har tildelt opholdsgrundlaget, beslutter, hvorvidt op-
holdsgrundlaget skal fastholdes. Såfremt opholdsgrundlaget
fastholdes, skal indberetningen slettes omgående i SIS.
Af forordningens artikel 12 følger det, at hvis en medlems-
stat får et hit på en indberetning om tilbagesendelse ind-
læst af en medlemsstat vedrørende en tredjelandsstatsbor-
ger, der har en gyldig opholdstilladelse eller et visum til
længerevarende ophold udstedt af en anden medlemsstat,
underretter den fuldbyrdende medlemsstat den indberettende
medlemsstat, som indleder konsultationsproceduren i artikel
11. Den indberettende medlemsstat underretter den fuldbyr-
dende medlemsstat om det endelige resultat af konsultatio-
nen
Det følger af forordningens artikel 14, stk. 1, at foruden
situationerne i artiklerne 6 og 8-12 slettes indberetninger
om tilbagesendelse, når den afgørelse, der lå til grund for
at indlæse indberetningen, er blevet trukket tilbage eller
annulleret af den kompetente myndighed, ligesom der skal
ske sletning, når den pågældende tredjelandsstatsborger kan
påvise, at vedkommende har forladt medlemsstaternes om-
råde i overensstemmelse med den respektive afgørelse om
tilbagesendelse.
Det følger af forordningens artikel 14, stk. 2, at indberetnin-
ger om tilbagesendelse vedrørende en person, der har opnået
statsborgerskab i en medlemsstat eller i enhver stat, hvis
statsborgere har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-ret-
ten, slettes, så snart den indberettende medlemsstat bliver
klar over eller er blevet underrettet om, at vedkommende har
opnået et sådant statsborgerskab.
Det følger af forordningens artikel 19, at i det omfang, der
ikke er fastsat selvstændige bestemmelser om indlæsning,
behandling og opdatering af indberetninger, bestemmelser
om medlemsstaternes og eu-LISAs ansvarsområder, betin-
gelserne vedrørende adgang til og undersøgelsesfristen for
indberetninger, behandling af oplysninger, databeskyttelse,
erstatningsansvar, overvågning og statistikker, finder SIS-
forordningens bestemmelser herom anvendelse på oplysnin-
ger, der er indlæst og behandlet i SIS i overensstemmelse
med SIS-tilbagesendelsesforordningen.
SIS-tilbagesendelsesforordningen finder anvendelse fra den
dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal idrift-
sættes efter SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 20, jf.
artikel 66, stk. 2, i SIS-forordningen.
2.5.1.2. Udlændingelovens bestemmelser om indberetning i
SIS og udveksling af oplysninger mv.
Anvendelsen af SIS i Danmark er reguleret i bl.a. udlæn-
dingeloven, udlændingebekendtgørelsen og visumbekendt-
gørelsen.
Det fremgår af udlændingeloven, at en udlænding kan afvi-
ses ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengen-
konventionen, at der ikke kan gives opholdstilladelse, og at
en opholdstilladelse altid kan inddrages, hvis en udlænding
er indberettet i SIS, jf. § 28, stk. 1, nr. 6, § 10, stk. 2, nr.
4, og § 19, stk. 4. Det følger af visumbekendtgørelsens §
8, stk. 2, nr. 6, at der meddeles afslag på en ansøgning om
Schengenvisum, hvis udlændingen er indberettet i SIS, og
det følger af udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 5, nr. 4,
at der ikke kan ske indrejse til Danmark fra et land uden for
Schengenområdet, hvis udlændingen er indberettet i SIS.
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, at Udlændin-
gestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen
(UIP), der indeholder personoplysninger om udlændinge,
oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om ind-
kvartering og modtagelse af ydelser her i landet samt oplys-
ninger om modtagelse af hjælp til repatriering. Udlændinge-
styrelsen kan give andre myndigheder og private organisati-
oner adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for
varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver
efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgiv-
ning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig
for varetagelsen af Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations opgaver efter udlændingeloven eller anden
lovgivning.
Ifølge udlændingelovens § 44 a, stk. 3, kan myndigheder
28
og private organisationer, der har adgang til UIP, uden ud-
lændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som
er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organi-
sationens virksomhed eller er påkrævet for en afgørelse,
som myndigheden eller organisationen skal træffe efter ud-
lændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.
Udlændingemyndighederne har således i UIP adgang til
oplysninger på tværs af myndighederne, hvoraf det bl.a.
fremgår, hvilken myndighed der har truffet afgørelse, med
hvilken hjemmel der er truffet afgørelse og afgørelsens ud-
fald, ligesom der fremgår grundlæggende personoplysninger
såsom navn og fødselsdato.
Sådanne oplysninger fremgår endvidere af udlændingemyn-
dighedernes sagsbehandlingssystem Public360.
Udlændingelovens kapitel 7 a indeholder en række bestem-
melser, som omhandler udveksling af oplysninger mellem
udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og
anklagemyndigheden mv.
Udlændingemyndighederne kan ifølge udlændingelovens §
45 a, stk. 1 og 2, uden udlændingens samtykke og under
visse betingelser, udveksle oplysninger med efterretningstje-
nesterne.
Det følger af udlændingelovens § 45 a, stk. 5, at Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration, Udenrigs-
ministeriet og efterretningstjenesterne uden udlændingens
samtykke kan udveksle oplysninger fra en sag omfattet af
§ 47, stk. 1, i det omfang dette kan have betydning for
efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige
opgaver eller udenrigsministerens behandling af sager efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, vedrørende opholdstilladelser
til diplomater m.fl., som udstedes af Udenrigsministeriet.
Udlændingelovens kapitel 8 a omhandler videregivelse af
oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen,
Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-for-
ordningen mv., og kapitlet indeholder herudover regler om
indberetning af udlændinge i SIS mv.
Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at udlæn-
dingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II i en række
tilfælde, herunder hvis udlændingen er meddelt indrejsefor-
bud.
Ifølge udlændingelovens § 58 g, stk. 2, kan udlændingemyn-
dighederne indberette en udlænding, der ikke er statsborger
i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæ-
iske Union, som uønsket til SIS II, hvis udlændingen er
omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsnin-
ger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De
Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.
Det fremgår af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring
af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af
Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om
oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformati-
on og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af
et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettel-
se, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på
områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politi-
samarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS
i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold m.v.), at i udlændingelovens § 58 g
indsættes som et nyt stk. 3, at udlændingemyndighederne i
henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen indberetter en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis
udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendel-
se.
Det følger også af § 1, nr. 1, i ovennævnte lov om æn-
dring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen, at overalt i udlændingeloven æn-
dres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til
»SIS-forordningen«.
Det følger af forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, specielle bemærkninger til § 3, at bestem-
melserne forventes at skulle træde i kraft på den dato, som
EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal idriftsættes efter
SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 20, jf. SIS-forord-
ningens artikel 66, stk. 2.
De pågældende bestemmelser forventes, efter udlændinge-
og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft
primo 2022.
Ifølge udlændingelovens § 58 h, stk. 1, forestår Udlændin-
gestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udenrigsministeriet konsultationer med myn-
dighederne i et andet Schengenland i medfør af Schengen-
konventionens artikel 25.
Det følger af udlændingelovens § 58 h, stk. 2, at finder Ud-
lændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration eller Udenrigsministeriet efter de i stk. 1
nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g indberettet
udlænding bør slettes som uønsket i SIS II, sletter Rigspoli-
tichefen den pågældende i SIS II.
Udlændingelovens § 58 h er ændret ved ovennævnte lov
nr. 721 af 27. april 2021, men ændringen er endnu ikke
sat i kraft. Ved udlændinge- og integrationsministerens fast-
sættelse af bestemmelsernes ikrafttræden vil det følge af ud-
lændingelovens § 58 h, stk. 1 og 2, at udlændingemyndighe-
derne forestår konsultationer med myndighederne i et andet
Schengenland i medfør af SIS-forordningens og SIS-tilbage-
sendelsesforordningens bestemmelser herom, og at finder
udlændingemyndighederne efter de i stk. 1 nævnte konsulta-
tioner, at en i medfør af § 58 g indberettet udlænding bør
slettes som uønsket i SIS, slettes den pågældende i SIS.
2.5.1.3. Hjemrejselovens bestemmelser om udveksling af op-
lysninger
29
Ifølge § 20, stk. 1, i lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjem-
rejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven)
videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningen-
ævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er ind-
gået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen,
når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ud-
lændingen frafalder ansøgningen herom, jf. dog udlændin-
gelovens § 45 b, til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse af en udlænding.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstiden-
de 2020-21, tillæg A, pkt. 3.17.2, om ministeriets overvejel-
ser, at hjemrejseloven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens
opgavevaretagelse, og at ministeriet finder, at der generelt er
behov for at sikre, at Hjemrejsestyrelsen er i besiddelse af
eller kan indhente nødvendige oplysninger om udlændingen.
Det fremgår herudover bl.a., at nærmere kendskab til udlæn-
dingens private forhold kan være nødvendige i hjemrejsefa-
sen, herunder særligt i relation til planlægning af relevant
hjemrejseforberedende undervisning og aktivering samt i
forhold til fastsættelse af hjemrejsestøtten.
Det fremgår yderligere, at for så vidt angår behandling af
almindelige personoplysninger efter artikel 6 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) er det ministeriets vurdering,
at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse og under offentlig myn-
dighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, og at Hjemrejsestyrelsens varetagelse af opga-
ven vedrørende udlændinges udrejse af landet må anses for
at være i samfundets interesse.
Det fremgår vedrørende behandling af særlige kategorier
af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 9, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at behandling er nødvendig af hensyn til væsent-
lige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller med-
lemsstaternes nationale ret, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra g. Ministeriet har i den forbindelse lagt
vægt på, at det følger af udlændingeloven, at udlændinge,
der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af
landet, og at politiet (nu Hjemrejsestyrelsen) drager omsorg
for udrejsen, hvis ikke udlændingen udrejser frivilligt, jf.
dagældende udlændingelovs § 30, stk. 1 og 2.
Udlændingelovens § 30 blev ved hjemrejselovens vedtagel-
se ophævet, og bestemmelsen fremgår nu af hjemrejselovens
§ 1.
Det fremgår vedrørende vurderingen efter databeskyttelses-
forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, om, at behandlingen
skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og re-
spektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse
mv., at Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker,
at behandling af særlige kategorier af personoplysninger i
forbindelse med udlændingens udrejse kan være afgørende
i forhold til at sikre, at udlændinge, der ikke har ret til at
opholde sig her i landet, udrejser.
2.5.1.4. Databeskyttelsesretlige regler
Det følger af § 28, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, som
ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov
om retshåndhævende myndigheders behandling af person-
oplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt
medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige
informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af
oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en
anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyt-
telseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk.
1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9
og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf.
§ 2, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om supplerende be-
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 28, stk. 1,
2. pkt., at for videregivelse af personoplysninger til en an-
den forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne
i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven an-
vendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., in-
debærer, at for elektronisk videregivelse af oplysninger mel-
lem forvaltningsmyndigheder gælder reglerne om behand-
ling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Det fremgår af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det om-
fang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive
en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er
af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-
gørelse, som myndigheden skal træffe.
Databeskyttelsesloven supplerer og gennemfører databe-
skyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk.
1. Loven og forordningen gælder for behandling af person-
oplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af
automatisk databehandling.
Videregivelse og indhentelse af oplysninger om fysiske per-
soner til og fra en anden offentlig myndighed er en behand-
ling af personoplysninger, der er omfattet af de nævnte reg-
ler.
30
Behandling af personoplysninger er reguleret af databeskyt-
telsesforordningen, hvoraf det fremgår, at både registrering,
søgning, brug og videregivelse ifølge artikel 4, nr. 2, udgør
en behandling af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række
grundlæggende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt
ved al behandling af personoplysninger. Det følger i den
forbindelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede
(litra a), indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforene-
lig med disse formål (litra b), være tilstrækkelige, relevante
og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de
formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal
endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt
at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det,
der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende per-
sonoplysninger behandles (litra d).
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighe-
derne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplys-
ninger må finde sted, hvis mindst én af betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er
opfyldt. Det er bl.a. tilfældet, hvis den registrerede har givet
samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller
flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, behand-
lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c,
eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
som vedrører almindelige personoplysninger, er behandling
af personoplysninger kun lovlig, hvis og i det omfang be-
handling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave
i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre
mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling
med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og
e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behand-
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 3, bl.a., at grundlaget for behandling i henhold
til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i
dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling,
der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførel-
sen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde speci-
fikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen
af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herunder
de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges
behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be-
rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må vi-
deregives til og formålet hermed, formålsbegrænsninger, op-
bevaringsperioder, behandlingsaktiviteter samt behandlings-
procedurer.
Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i
rimeligt forhold til det legitime formål, der forfølges. Der
gælder således et proportionalitetsprincip.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der
fælles dataansvar, hvis to eller flere dataansvarlige i fælles-
skab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til be-
handling.
I tilfælde af fælles dataansvar, indeholder databeskyttelses-
forordningen en udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarli-
ge til at fastsætte en ordning, der fastsætter deres respektive
roller, ansvar og forhold til de registrerede, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 26, stk. 2.
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det bl.a. obligatorisk
at indberette tilbagesendelsesafgørelser – dvs. alle afgørel-
ser, der indeholder en beslutning om udrejse, f.eks. afslag på
opholdstilladelse, inddragelse eller udvisning – i SIS. For-
ordningen oplister endvidere en række situationer, hvor
medlemsstaterne skal slette indberetninger om tilbagesen-
delse, foretage konsultationer ved at udveksle suppleren-
de oplysninger og indlæse indberetninger om indrejsefor-
bud. Det er forventningen, at opgaverne skal håndteres fra
begyndelsen af 2022, hvor det nye SIS idriftsættes i Dan-
mark og de øvrige lande i Schengensamarbejdet.
Det er udlændingemyndighederne, som skal varetage indbe-
retnings- og konsultationsopgaverne i medfør af SIS-tilbage-
sendelsesforordningen.
Opgaverne forbundet med at foretage indberetninger i SIS
er fordelt mellem flere forskellige udlændingemyndigheder,
således at hver enkelt udlændingemyndighed varetager de
opgaver, som følger af SIS-tilbagesendelsesforordningen,
og som har afsæt i de sager, som myndigheden behand-
ler. Træffer en udlændingemyndighed således afgørelse om
tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger, er det som ud-
gangspunkt denne myndighed, som skal foretage indberet-
ning af tilbagesendelsesafgørelsen og varetage de eventuelle
konsultationer, som omhandler denne afgørelse.
31
Der er en vis usikkerhed om antallet af registreringer og
konsultationer, der skal foretages af udlændingemyndighe-
derne, og på hvilke tidspunkter af døgnet disse opgaver
vil skulle håndteres. Det er imidlertid forventningen, at ho-
vedparten af opgaverne kan håndteres inden for almindelig
kontortid, men at der også uden for almindelig kontortid vil
skulle varetages opgaver som følge af SIS-tilbagesendelses-
forordningen for at kunne leve op til de forpligtelser, som
Danmark er bundet af.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet for-
skellige modeller for, hvordan opgaverne mest hensigtsmæs-
sigt varetages af udlændingemyndighederne, herunder sær-
ligt uden for almindelig kontortid, hvor udlændingemyndig-
hederne i det væsentlige ikke er bemandet. På den ene side
er der behov for, at opgaverne varetages af de myndighe-
der, der fagligt er mest kvalificeret til at varetage opgaven,
herunder ved direkte adgang til de fulde sagsoplysninger i
sagsbehandlingssystemet, og på den anden side er der behov
for, at opgavevaretagelsen sker på en måde, som ikke er
uforholdsmæssigt ressourcetung. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet har i den forbindelse fundet, at den mest hen-
sigtsmæssige opgavevaretagelse sker ved, at myndighederne
kan bistå hinanden i forhold til indberetnings- og konsultati-
onsopgaverne i SIS.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har således vurderet,
at det er nødvendigt, at varetagelsen af de af SIS-tilbage-
sendelsesforordningen følgende opgaver, af hensyn til en
smidig samt fagligt og ressourcemæssigt forsvarlig opgave-
varetagelse, kan samles, således at én eller flere udlændin-
gemyndigheder kan varetage opgaverne for én eller flere
andre udlændingemyndigheder, herunder navnlig uden for
almindelig kontortid.
Det kan ikke udelukkes, at der også vil være andre situatio-
ner, hvor opgavevaretagelsen mest hensigtsmæssigt sker hos
en anden udlændingemyndighed, end den, som har truffet
afgørelsen om tilbagesendelse.
Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at SIS-tilbagesendelsesforordningen ikke
er til hinder for, at én myndighed foretager indberetninger på
andre myndigheders vegne.
Det er besluttet, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald i
en tidsbegrænset periode – skal varetage indberetninger og
konsultationsopgaver uden for almindelig kontortid, hvor de
øvrige styrelser mv. i det væsentlige ikke er bemandet. Der
er således tale om en delegation af opgavevaretagelsen i
dette tidsrum.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.
Udlændingemyndighederne har som angivet ovenfor under
pkt. 2.5.1.2 på nuværende tidspunkt i UIP og Public360 ad-
gang til oplysninger på tværs af myndighederne, hvoraf det
bl.a. fremgår, hvilken myndighed der har truffet afgørelse
mv. samt grundlæggende personoplysninger såsom navn og
fødselsdato.
Den enkelte udlændingemyndighed har dog ikke adgang
til selve afgørelsen, herunder begrundelsen eller de øvrige
akter, som er indgået i sager hos andre udlændingemyndig-
heder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at oplysnin-
ger om øvrige udlændingemyndigheders afgørelser, jf. oven-
for, som udlændingemyndighederne på nuværende tidspunkt
har adgang til, ikke vil være tilstrækkelige til at varetage
opgaverne forbundet med SIS-tilbagesendelsesforordningen
for de øvrige udlændingemyndigheder.
Det betyder, at det i forbindelse med håndteringen af op-
gaverne skal være muligt at kunne tilgå en afgørelse og
eventuelle sagsakter i andre udlændingemyndigheders sags-
behandlingssystemer. Som nævnt kan udlændingemyndighe-
derne på nuværende tidspunkt ikke tilgå hinandens sager.
For at kunne varetage opgaverne, som følger af SIS-tilbage-
sendelsesforordningen, på de øvrige udlændingemyndighe-
ders vegne, er der således behov for at foretage direkte søg-
ninger i andre myndigheders afgørelser og eventuelt sagsak-
ter. En sådan søgning er efter databeskyttelsesreglerne en
behandling af personoplysninger.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
der ikke på nuværende tidspunkt i national ret, herunder i
udlændingeloven eller forvaltningsloven, eller i EU-lovgiv-
ningen er hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan fo-
retage behandlinger af personoplysninger, som stammer fra
de øvrige udlændingemyndigheders sager, i forbindelse med
varetagelsen af opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordnin-
gen.
Det er yderligere Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at disse behandlinger vil være lovlige efter data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som en
behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, såfremt der, i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, skabes en
hjemmel i dansk lovgivning hertil.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den bag-
grund, at der bør indføres en hjemmel, som sikrer, at udlæn-
dingemyndighederne kan foretage de nødvendige behandlin-
ger af personoplysninger i forbindelse med indberetninger
og konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordnin-
gen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindel-
se vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at udlændinge- og
integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at
indberette og foretage konsultationer i medfør af SIS-tilba-
gesendelsesforordningen. Det giver mulighed for at tilpas-
se opgavevaretagelsen i overensstemmelse med eventuelle
organisationsændringer hos udlændingemyndighederne eller
ændringer i opgavernes karakter eller omfang.
32
I den forbindelse er det vurderingen, at nødvendighedskra-
vet er opfyldt på baggrund af de opgaver efter SIS-tilba-
gesendelsesforordningen, som det påhviler udlændingemyn-
dighederne at varetage på hinandens vegne. Det bemærkes
hertil, at SIS-tilbagesendelsesforordningen har til formål
bl.a. at forbedre mulighederne for at imødegå sikkerheds-
og migrationsudfordringer i EU.
Udlændingemyndighedernes varetagelse af de af SIS-tilba-
gesendelsesforordningens følgende opgaver på hinandens
vegne vil indebære en behandling af oplysninger ved ud-
veksling mellem udlændingemyndighederne af personoplys-
ninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, herunder almindelige oplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vur-
deret, at der efter omstændighederne kan blive tale om vide-
regivelse af personoplysninger mellem udlændingemyndig-
heder i form af følsomme oplysninger, jf. artikel 9 i databe-
skyttelsesforordningen, f.eks. visse oplysninger som fremgår
af sagsakterne på en udlændingesag, såsom helbredsoplys-
ninger og biometriske data.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer i den for-
bindelse, at den nævnte behandling kan anses for at være
nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet
der er tale om, at de pågældende oplysninger skal deles med
en anden myndighed, for at den pågældende myndighed er
i stand til at løse de opgaver i relation til indberetning og
konsultation efter SIS-tilbagesendelsesfordningen, som den
pågældende myndighed er pålagt efter national ret.
Det bemærkes, at der hos myndighederne skal fastsættes
passende og i visse tilfælde specifikke foranstaltninger i
forhold til den registrerede i forhold til behandling, herunder
videregivelse, af følsomme oplysninger. Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at den, der
virker inden for den offentlige forvaltning, er omfattet af
en lovbestemt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere,
at de omhandlede myndigheder, herunder Udlændingestyrel-
sen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Hjemrejsestyrelsen, Udlændingenævnet og Flygtningenæv-
net, uanset den nærmere fordeling af opgaver under alle
omstændigheder vil skulle overholde de generelle principper
for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vur-
deret, at der efter omstændighederne kan blive tale om vide-
regivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyndig-
heder i form af også oplysninger om strafbare forhold, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 10.
Det er vurderingen, at der er hjemmel i databeskyttelses-
forordningens artikel 10, 1. pkt., til at videregive oplysnin-
ger om strafbare forhold, f.eks. straffedomme som anført i
bestemmelsens ordlyd, som kan fremgå af f.eks. sagsfrem-
stillingen i tilbagesendelsesafgørelsen, som den udlændinge-
myndighed, som varetager opgaverne efter SIS-tilbagesen-
delsesforordningen vil have adgang til i forbindelse med be-
svarelse af en konsultation fra en anden medlemsstat. Der er
herved lagt vægt på, at behandlingen af personoplysningerne
ved lovforslagets vedtagelse får hjemmel i national ret, som
giver passende garantier for den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra e, jf. ovenfor.
Der er endvidere lagt vægt på, at videregivelse efter databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 3, kan ske, hvis vi-
deregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndig-
heden skal træffe, og at videregivelsen fra en udlændinge-
myndighed til en anden udlændingemyndighed i en sag er
nødvendig for udførelsen af de opgaver efter SIS-tilbagesen-
delsesforordningen, som det påhviler udlændingemyndighe-
derne at varetage på hinandens vegne.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der
som ovenfor anført fælles dataansvar, hvis to eller flere
dataansvarlige i fællesskab fastlægger formålene med og
hjælpemidlerne til behandling.
I tilfælde af fælles dataansvar indeholder databeskyttelses-
forordningen en udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarli-
ge til at fastsætte en ordning, der fastsætter deres respektive
roller, ansvar og forhold til de registrerede, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 26, stk. 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en ord-
ning, hvorefter myndighederne kan foretage behandlinger
af personoplysninger i hinandens systemer kan medføre, at
myndighederne ifalder fælles dataansvar, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 26, og at dette kan give anledning
til databeskyttelsesretlige overvejelser. Disse overvejelser
vil blive håndteret i samarbejde mellem udlændingemyndig-
hederne i forbindelse med den endelige tilrettelæggelse af
opgavevaretagelsen.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet har som nævnt
ovenfor vurderet, at en hjemmel for udlændingemyndighe-
derne til at foretage indberetninger og konsultationer i med-
før af SIS-tilbagesendelsesforordningen på vegne af andre
udlændingemyndigheder mest hensigtsmæssigt tilvejebrin-
ges som en ændring af udlændingeloven, hvorved der ind-
sættes en bemyndigelse for udlændinge- og integrationsmi-
nisteren til at fastsætte regler, hvorefter udlændingemyndig-
hederne kan foretage indberetninger og konsultationer på
andre myndigheders vegne.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestem-
melse i udlændingelovens § 58 g, som bemyndiger udlæn-
dinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere
regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at fo-
retage indberetninger mv. efter SIS-tilbagesendelsesforord-
33
ningen, herunder på en anden udlændingemyndigheds veg-
ne.
Det foreslås herudover, at der indsættes en bestemmelse
i udlændingelovens § 58 h, som bemyndiger udlændinge-
og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå kon-
sultationer mv. efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, her-
under på en anden udlændingemyndigheds vegne.
Indsættelsen af disse bestemmelser vil indebære, at indbe-
retningerne og konsultationerne i medfør af de administra-
tive forskrifter, som fastsættes i medfør af bemyndigelses-
bestemmelserne, vil være en del af offentlig myndigheds-
udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det vil
indebære, at hjemlen til at behandle oplysningerne til brug
for dette vil følge af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e.
Se nærmere herom under pkt. 2.5.1.4 og 2.5.2 om de databe-
skyttelsesretlige regler.
Der er ved udformningen af bestemmelserne i udlændin-
geloven lagt vægt på hensynet til, at systematikken i lovgiv-
ningen på udlændingeområdet opretholdes, idet der tidligere
er indsat hjemmel i udlændingelovens §§ 58 g og 58 h til
at foretage indberetninger og konsultationer i medfør af SIS-
tilbagesendelsesforordningen, og at der i udlændingelovens
§ 30, stk. 4, fremgik en lignende hjemmel til videregivelse
af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og politi-
et, hvilken nu fremgår af hjemrejselovens § 20 og vedrører
videregivelse af oplysninger til Hjemrejsestyrelsen.
De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at vareta-
gelsen af opgaven med at indberette tilbagesendelsesafgørel-
ser i SIS og at forestå konsultationer med andre medlemssta-
ter kan delegeres mellem udlændingemyndighederne.
De foreslåede bestemmelser vil herudover medføre, at ud-
lændingemyndighederne, når en sådan delegation er fastsat
af udlændinge- og integrationsministeren, i overensstemmel-
se med databeskyttelsesreglerne kan få adgang til de sager,
herunder de konkrete sagsakter, som danner grundlag for
indberetningerne og konsultationerne, uanset at sagerne hø-
rer under en anden udlændingemyndighed.
2.6. Straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Udlændingelovens regler om ind- og udrejsekontrol
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ved græn-
sen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen,
skal ind- og udrejsekontrol finde sted i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.
marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks) artikel 7 og 8.
Af udlændingelovens § 38, stk. 2, fremgår det, at ind- og
udrejsekontrol ikke må finde sted ved grænsen til et Schen-
genland. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en
sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel
25.
Det fremgår af udlændingelovens § 38, stk. 3, at ind- og
udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schen-
genkonventionen, medmindre andet er fastsat i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 5, 19 og 20, alene må
finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthav-
ne), der er godkendt af udlændinge- og integrationsministe-
ren, og alene inden for disses åbningstid. Udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere vilkår for god-
kendelsen af en havn eller lufthavn som grænseovergangs-
sted. Heri indgår bl.a. et krav om, at lufthavnen skal have
en infrastruktur, der sikrer en effektiv fysisk adskillelse af
passagerer til/fra Schengen- og ikke-Schengen-destinationer,
indtil/efter ind- og udrejsekontrol har fundet sted.
Det er politiet, der er ansvarlig for den praktiske udmønt-
ning af ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsste-
derne, herunder i lufthavne.
Det gælder for den aktuelle håndtering af flypassagerer i de
større danske lufthavne, at når passagerer, der ankommer
med fly fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-
nen, forlader flyet, bliver de pågældende ledt mod et såkaldt
”non-Schengenområde” i lufthavnen. I dette område befin-
der der sig alene passagerer, der er udrejsekontrolleret med
henblik på afrejse til ikke-Schengenlande samt passagerer,
der er ankommet fra et ikke-Schengenland, og som skal
indrejsekontrolleres for at indrejse i Schengenområdet. Der
er tale om et særligt sikret område, hvor der alene er udgang
fra og adgang til via særlige ind- og udrejsebaner med pasb-
okse, som er bemandet med grænsekontrolpersonale. Når
grænsekontrolpersonalet har konstateret, at passagererne op-
fylder betingelserne for at indrejse i Schengenområdet, kan
de pågældende passere den ydre grænse og herefter bevæge
sig frit uden yderligere kontrol, før de forlader lufthavnen.
Adgang til og fra ”non-Schengenområdet” for lufthavnsper-
sonale eller passagerer med særlige behov kan også ske via
særlige sluser og skydedøre. Som udgangspunkt overvåges
disse sluser og døre fysisk af politipersonale og kan kun
benyttes af personer med særlige adgangskort.
2.6.1.2. Visse bestemmelser i udlændingeloven om bødestraf
mv.
Af udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding,
som indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i lan-
det eller i et andet nordisk land eller uden for grænseover-
gangsstedets åbningstid. Det fremgår endvidere, at bestem-
melsen i 1. pkt. ikke gælder ved indrejse fra eller udrejse
til et Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kon-
trol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodek-
sens artikel 25, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2. Endelig
fremgår det § 59, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., at det ved straffens
34
udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed,
at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.
Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1, fastsætter, at med bøde
eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt bistår
en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem
landet.
Af udlændingelovens § 59 a, stk. 1, fremgår det, at den,
der bringer en udlænding her til landet, straffes med bøde,
såfremt den pågældende udlænding ved indrejse i Danmark
eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af
fornøden rejselegitimation og visum, jf. udlændingelovens §
39.
Af udlændingelovens § 59 a, stk. 3, fremgår, at bøder for
transportvirksomheders overtrædelse af stk. 1 udmåles til
maksimum 37.200 kr. pr. udlænding, der befordres.
Ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingelo-
ven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling
af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet
og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilba-
gebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af
kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på
evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om
bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af ind-
rejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) indførtes
ovennævnte maksimumbeløb i udlændingelovens § 59 a,
stk. 3, for bødeniveauet for transportøransvar på baggrund af
Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse
af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen
om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingsti-
dende 2019-20, tillæg A, L 189 som fremsat, afsnit 2.19.3,
at der i udlændingelovens § 59 a, stk. 3, indføres et maksi-
mumbeløb på 37.200 kr. for bødeniveauet for transportøran-
svar. Derudover blev den hidtidige anvendelse for så vidt
angår transportvirksomheder, hvorefter der alene skal rejses
tiltale i gentagelsestilfælde, ændret, så der fremover som
udgangspunkt også i 1. gangstilfælde pålægges bødeansvar
over for transportvirksomheder i tilfælde, hvor en transpor-
tvirksomhed medtager passagerer til Danmark, og de pågæl-
dende passagerer ikke er i besiddelse af fornøden rejselegi-
timation og visum, og den pågældende virksomhedskontrol
har eller burde have afsløret, at de pågældende rejsende ikke
havde fornøden rejselegitimation og visum.
Det fremgår endvidere, at bøden for overtrædelse af trans-
portøransvaret for transportvirksomheder i udlændingelo-
vens § 59 a, stk. 1, skal stå i et rimeligt forhold til overtræ-
delsen, og bødeniveauet skal i udgangspunktet sættes højt
for at have en afskrækkende virkning. En tilkendt bøde skal
herefter fastsættes til maksimum 37.200 kr. pr. udlænding,
der befordres.
Det fremgår desuden af bemærkningerne, at der ikke med
ændringen i øvrigt var tiltænkt nogen ændring af praksis
for fastsættelse af bødeniveauet for overtrædelse af transpor-
tøransvaret, at det forudsattes, at domstolene ville fortsætte
den gældende praksis, hvorefter der almindeligvis fastsattes
en bødetakst på 12.000 kr. pr. person, der befordres, og
at der fortsat kunne ske en satsregulering af niveauet for
normalbøden.
Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at fastsættelsen
af bøden beror på domstolenes konkrete vurdering af samtli-
ge omstændigheder i sagen, og at det angivne bødeniveau
vil kunne fraviges, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10, dog således at
domstolene skal fastsætte bøden til 37.200 kr. eller derunder
pr. udlænding, der befordres, og at bøden skal have en af-
skrækkende virkning, være effektiv og stå i rimeligt forhold
til overtrædelsen.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det skal be-
tragtes som en skærpende omstændighed, hvis der foreligger
gentagelsestilfælde, hvorved der forstås, at transportvirk-
somheden tidligere er straffet for overtrædelse af udlændin-
gelovens § 59 a, stk. 1.
Det følger af udlændingeloven § 61, at der kan pålægges
selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
2.6.1.3. Schengengrænsekodeksens regler om ind- og udrej-
sekontrol
Schengengrænsekodeks fastsætter regler for udøvelse af
grænsekontrol af personer, der passerer Schengenområdets
ydre grænser, ligesom kodeksen indeholder bestemmelser
med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved
passage af de indre grænser mellem medlemsstaterne.
Af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, fremgår det,
at passage af de ydre grænser kun kan ske ved grænseover-
gangsstederne og inden for normal åbningstid. Åbningstider-
ne skal angives klart ved grænseovergangssteder, der ikke er
åbne døgnet rundt.
Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, fastsætter ind-
rejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere ved indrejse
på medlemsstaternes område, herunder at de ikke må være
indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS) som uøn-
skede, jf. litra d, og at de må ikke være betragtet som en
trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikker-
hed, offentlig sundhed eller internationale forbindelser, og
må navnlig ikke på dette grundlag være indberettet som
uønskede i medlemsstaternes nationale databaser, jf. litra e.
Efter artikel 8 i Schengengrænsekodeks skal der ske syste-
matisk kontrol af alle personer, der indrejser via en ydre
Schengengrænse. Kontrollen omfatter den ind- eller udrej-
sendes identitet og nationalitet samt rejsedokumentets ægt-
hed og gyldighed til grænsepassage, herunder ved søgning i
de relevante databaser, navnlig Schengeninformationssyste-
met (SIS).
For tredjelandsborgere skal der tillige ske en kontrol af
35
indrejsebetingelserne, jf. artikel 6, stk. 1, samt eventuelt
opholds- og arbejdstilladelser (den såkaldte indgående ind-
rejsekontrol), jf. artikel 8, stk. 3.
Schengengrænsekodeksens bilag VII fastsætter bl.a. særli-
ge regler for ind- og udrejsekontrol af luftfartspiloter og
andre besætningsmedlemmer, jf. Schengengrænsekodeksens
artikel 20. Det fremgår således af bilag VII, punkt 2.2,
at besætningen på luftfartøjer så vidt muligt kontrolleres
først. Kontrollen finder navnlig sted enten før passagerkon-
trollen eller på steder, der er særligt beregnet hertil. Uanset
artikel 8 kan besætningsmedlemmer, som grænsekontrolper-
sonalet kender som led i sit arbejde, eventuelt blot underka-
stes stikprøvekontrol.
Af Schengengrænsekodeksens artikel 22, fremgår det, at de
indre grænser kan passeres overalt, uden at der gennemføres
personkontrol, uanset personernes nationalitet.
Det følger af Schengengrænsekodeksens artikel 25, at
medlemsstaterne undtagelsesvist kan genindføre midlertidig
grænsekontrol ved de indre Schengengrænser, hvis der fore-
ligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den
indre sikkerhed i en medlemsstat.
Det fremgår af Schengengrænsekodeksens artikel 32, at hvis
der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, finder
de relevante bestemmelser i afsnit II, herunder artikel 8 og
6, tilsvarende anvendelse.
2.6.1.4. Oprettelse af et ind- og udrejsesystem til bl.a. regi-
strering af ind- og udrejseoplysninger (EES)
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 30. november
2017 forordning (EU) nr. 2017/2226 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseo-
plysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrø-
rende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes
ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang
til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og
om ændring af konventionen om gennemførelse af Schen-
genaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr.
1077/2011(EES-forordningen). EES står for Entry/Exit Sy-
stem.
EES-forordningen er omfattet af det danske forbehold for
EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender (retsfor-
beholdet). Idet forordningen udgør en videreudvikling af
Schengenreglerne, har Danmark truffet afgørelse om at til-
slutte sig EES-forordningen. Danmark er herefter bundet af
EES-forordningen på mellemstatsligt grundlag.
Ind- og udrejsesystemet vil sikre præcis, hurtig og pålidelig
information til grænsekontrollen om ind- og udrejser og
periode for lovligt ophold som afløsning for oplysninger fra
passtempler og levere oplysninger om tredjelandsstatsborge-
res tidligere ind- og udrejser, herunder også for mistænkte
personer under efterforskning, og levere præcise oplysnin-
ger om personer, der har overskredet deres lovlige opholds-
periode.
Ind- og udrejsesystemet vil herudover styrke identifikatio-
nen af ulovlige indvandrere, der antræffes inden for Schen-
genområdet ved brug af biometriske oplysninger, understøt-
te identificering af terrorister, kriminelle, mistænkte og ofre
og skabe mulighed for indførelse af automatiserede grænse-
kontroller for tredjelandsstatsborgere. Ind- og udrejsesyste-
met vil endvidere sikre, at grænsevagterne har opdateret
information om afslag på indrejse, og at rejsende kan få op-
daterede oplysninger om længden af deres lovlige opholds-
periode.
EES-forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 721
af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemfø-
relse af forordning om oprettelse af et europæisk system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), for-
ordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og
forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninfor-
mationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind-
og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt sam-
arbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse
af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.).
Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, tillæg A, L 185 som fremsat, at be-
stemmelser, der vedrører EES-forordningen, forventes at
skulle træde i kraft på den dato, som EU-Kommissionen
fastsætter, at ind- og udrejsesystemet skal idriftsættes efter
EES-forordningens artikel 66, stk. 1. Det fremgår endvidere,
at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at
fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af denne del af loven.
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
Indrejsekontrollen ved de ydre Schengengrænser har til for-
mål at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel
og forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre
sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og internati-
onale forbindelser.
Igennem en årrække er der konstateret tilfælde, hvor bl.a.
flypassagerer, der ankommer fra ikke-Schengenlande, som
følge af fejl begået af de virksomheder, der beskæftiger sig
med håndtering af luftfartspassagerer, bliver ledt mod et om-
råde i lufthavnen, hvor de ikke underkastes den påkrævede
indrejsekontrol (”forkerte afsætninger”).
Handlingerne, der fører til, at tilrejsende fra ikke-Schengen-
lande, ikke underkastes den fornødne indrejsekontrol i luft-
havnen, vil typisk skyldes uagtsomme handlinger, herunder
forkert betjening af fleksible gates, der ved hjælp af et au-
tomatisk dørstyringssystem leder passagerer mod den rette
gate. En forkert afsætning kan også forekomme, hvor passa-
gerer mv., der er ankommet med fly fra en ikke-Schengen
destination, afhentes ved flyet og med bus køres til et forkert
område i lufthavnen. Begge situationer kan føre til, at de
pågældende passagerer mv. fejlagtigt ikke underkastes den
påkrævede indrejsekontrol.
36
En sådan fejlagtig håndtering af personer ombord på fly, der
ankommer via de ydre Schengengrænser, kan medføre, at
Danmark ikke overholder sine forpligtelser efter Schengen-
grænsekodeksens artikel 8, hvis det indebærer, at personer,
der krydser en ydre Schengengrænse, ikke indrejsekontrolle-
res.
Hertil kommer, at der i forbindelse med den snarlige idrift-
sættelse af ind- og udrejsesystemet (EES) vil være påkræ-
vet en automatiseret registrering i EES af tredjelandsstats-
borgere, der indrejser via de ydre Schengengrænser. En
sådan indrejseregistrering er af betydning for beregning af
det maksimale tilladte ophold for tredjelandsstatsborgere i
Schengenområdet og suppleres af den automatiserede udrej-
seregistrering i EES. Manglende indrejseregistrering i EES
i forbindelse med indrejse i Danmark via de ydre Schen-
gengrænser vil kunne rejse problemer i forhold til den ef-
terfølgende udrejseregistrering i EES af samme tredjelands-
statsborger, når den pågældende udrejser af Schengenområ-
det. Den pågældende udlænding vil således have vanskeligt
ved at dokumentere den faktiske indrejsedato i Schenge-
nområdet, ligesom medlemsstaterne ikke med tilstrækkelig
sikkerhed vil kunne afgøre, om der er tale om et ophold, der
overstiger det maksimalt tilladte ophold i Schengenområdet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
det er afgørende, at Danmark overholder sine Schengenfor-
pligtelser, således at tilrejsende via de ydre Schengengræn-
ser underkastes den påkrævede indrejsekontrol. Et væsent-
ligt element i forhold til politiets mulighed for at foretage
den efter Schengengrænsekodeksen påkrævede indrejsekon-
trol er, at de virksomheder, som er beskæftiget med håndte-
ring af luftfartspassagerer og virksomheder, der i øvrigt er
beskæftiget på flyvepladser, i alle tilfælde sikrer håndtering
af passagererne på en måde, hvorefter indrejsekontrollen
rent faktisk kan foretages.
Det er ministeriets opfattelse, at virksomhedernes pligt hertil
bør fremgå af lovgivningen.
Der er imidlertid ikke i det eksisterende retsgrundlag hjem-
mel til at pålægge strafansvar i ovennævnte tilfælde af ”for-
kerte afsætninger”, der skyldes uagtsomme handlinger.
Det er således ministeriets vurdering, at udlændingelovens
§ 59, stk. 1, nr. 1, ikke kan finde anvendelse i de omtalte
tilfælde af ”forkerte afsætninger”, fordi der efter bestemmel-
sens ordlyd er tale om handlinger, som er begået af den
pågældende udlænding selv i forbindelse med omgåelse af
paskontrollen og dermed ikke forårsaget af fejl begået af
andre parter, herunder de omtalte virksomheder der beskæf-
tiger sig med personbefordring mv.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at udlændingelo-
vens § 59, stk. 8, nr. 1, om menneskesmugling ikke i samt-
lige tilfælde, hvor der sker ”forkert afsætning”, vil kunne
finde anvendelse, idet bestemmelsen om menneskesmugling
alene finder anvendelse, hvis der foreligger en forsætlig
handling. Herudover omhandler bestemmelsen i udlændin-
gelovens § 59, stk. 8, nr. 1, alene udlændinge og dermed
ikke danske statsborgere. Det er dog ministeriets vurdering,
at udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, efter en konkret
vurdering vil kunne finde anvendelse over for ansatte i virk-
somheden, som forsætligt forårsager ”forkert afsætning” af
udlændinge.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at der bør
tilvejebringes hjemmel i udlændingeloven til at pålægge et
strafansvar over for virksomheder, herunder navnlig flyve-
pladser, transportselskaber, handlingsselskaber mv., der er
beskæftiget med håndtering af personer, der er om bord på
fly, der ankommer fra ikke-Schengenlande, og virksomhe-
der, der i øvrigt er beskæftiget på flyvepladser, i tilfælde,
hvor der som følge af disses uagtsomme handlinger sker
”forkerte afsætninger”, som fører til, at der ikke foretages
den påkrævede indrejsekontrol.
Det er ministerets opfattelse, at tilvejebringelse af en sådan
strafhjemmel er afgørende for at nedbringe antallet af ”for-
kerte afsætninger”. Formålet med etablering af en strafhjem-
mel er således navnlig at skabe det fornødne incitament for
virksomheder, der er beskæftiget med håndtering af passage-
rer ved flyvepladser, til at sikre behørig gennemførelse af
indrejsekontrol af personer, der ankommer fra destinationer
uden for Schengenområdet, med henblik på, at Danmark kan
overholde Schengenforpligtelserne.
Det er hensigten, at der sideløbende med etablering af den
foreslåede strafhjemmel i sager om ”forkerte afsætninger”
fortsat skal pågå en løbende dialog mellem de relevante
myndigheder og de berørte virksomheder med henblik på at
få nedbragt antallet af ”forkerte afsætninger”.
Det vil være en forudsætning for, at bestemmelsen kan finde
anvendelse, at handlingen kan karakteriseres som mindst
uagtsom.
Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at der er
særlig grund til at reagere fra myndighedernes side, hvis der
er tale om gentagelsestilfælde, da dette kan være udtryk for
mere generelle strukturelle og/eller organisatoriske mangler
hos de virksomheder, der er beskæftiget med håndtering
af luftfartspasagerer. Det er forventningen, at en skærpelse
af straffen i gentagelsestilfælde vil skabe et endnu større
incitament hos de pågældende virksomheder til at håndtere
tilrejsende over de ydre Schengengrænser korrekt.
Under hensyn til formålet med bestemmelsen er det mini-
steriets opfattelse, at der skal fastsættes et temmelig højt
bødeniveau.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der tilvejebringes hjemmel
i udlændingeloven til at pålægge bødestraf til den, der forår-
sager, at personer ombord på fly, der ankommer fra lande,
der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser uden
først at være blevet underkastet den påkrævede indrejsekon-
trol i henhold til Schengengrænsekodeks.
37
Den foreslåede ordning retter sig mod virksomheder, der
er beskæftiget ved flyvepladser, herunder med håndtering
af luftfartspassagerer. Sådanne virksomheder udgør navnlig
handlingsselskaber, transportselskaber, luftfartsselskaber el-
ler lignende. Der vil også kunne være tale om virksomheder
som flyvepladser. Andre virksomheder, der er beskæftiget
ved flyvepladser, vil også kunne være omfattet.
Strafansvaret skal finde anvendelse i forhold til godkendte
grænseovergangssteder, jf. udlændingelovens § 38, stk. 3,
hvortil der ankommer fly fra ikke-Schengenlande. Godkend-
te grænseovergangssteder vil således i denne sammenhæng
udgøre flyvepladser. Den foreslåede ordning vil finde an-
vendelse i alle situationer, hvor et fly ankommer fra destina-
tioner uden for Schengenområdet.
Det vil være en forudsætning for, at bestemmelsen kan finde
anvendelse, at handlingen kan karakteriseres som mindst
uagtsom.
Det vil endvidere være en forudsætning, at handlingen, som
er begået af virksomheden, fører til, at de pågældende tilrej-
sende via de ydre Schengengrænser, indrejser uden først at
være blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol.
Den foreslåede ordning skal alene finde anvendelse i forbin-
delse med tilrejsendes ankomst via de ydre Schengengræn-
ser. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved de
indre grænser, uanset om der er genindført midlertidig græn-
sekontrol ved de indre grænser, jf. udlændingelovens § 38,
stk. 2.
En bøde udmåles pr. overtrædelse af den foreslåede bestem-
melse, dvs. pr. hændelse (”forkert afsætning”) og således
ikke pr. person, der afsættes forkert. Det skyldes, at de hand-
linger, der fører til ”forkerte afsætninger” retter sig mod
håndteringen af en specifik flyankomst – uanset antallet af
passagerer på den pågældende fly – og ikke den enkelte
passager.
Som nævnt ovenfor er det Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets opfattelse, at der skal fastsættes et temmelig højt
bødeniveau. Bøden i førstegangstilfælde bør som udgangs-
punkt udmåles til 40-50.000 kr. pr. overtrædelse af bestem-
melsen. Ved udmåling af bødestraffen bør den udviste uagt-
somhed og sagens øvrige omstændigheder tages i betragt-
ning. Tilfælde, hvor handlingen, der fører til forkert afsæt-
ning, begås forsætligt, bør udgøre en skærpende omstændig-
hed i såvel førstegangs- som gentagelsestilfælde. Der kan
ligeledes indgå formildende omstændigheder i udmålingen
af bøden, eksempelvis i situationer, hvor der alene er udvist
en mindre grad af uagtsomhed, eller hvis virksomheden
har søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den
strafbare handling, f.eks. ved at underrette politiet om, at
der er sket en forkert afsætning med henblik på, at antallet
af passagerer mv., der ikke indrejsekontrolleres, begrænses
mest muligt.
Gentagelsestilfælde er i sig selv alvorlige og må betragtes
som uacceptable og udgør derfor en skærpende omstændig-
hed, hvor bøden efter omstændighederne som udgangspunkt
bør udmåles til 80-100.000 kr. pr. overtrædelse af bestem-
melsen. Med gentagelsestilfælde menes, at virksomheden
tidligere er straffet for overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse, uanset at de konkrete omstændigheder, dvs. den
fejl, der lå til grund for en tidligere straf, ikke nødvendigvis
svarer til den fejl, der er begået ved en ny sag om overtræ-
delse af bestemmelsen.
Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens
omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.7. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere mål-
grupper
2.7.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 20, stk. 4, skal jobparate udlæn-
dinge selv booke jobsamtaler digitalt.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love
(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats m.v.), der var en udmøntning af Aftale om forenklingen
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der blev indgået
den 24. august 2018 mellem den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg
A, L 210 som fremsat, s. 22.
Bestemmelsen svarer til § 34, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som dog omhandler andre målgrupper
end § 20, stk. 4, i integrationsloven. § 34, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter dagpengemodtage-
re, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst ud-
dannelsesparate samt personer i jobafklaringsforløb, selv
skal booke jobsamtaler digitalt, blev til på baggrund af
Aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Bestemmelsen blev indsat med det formål at skabe
ensartethed på tværs af målgrupper, jf. Folketingstidende
2018-19 (1. samling), tillæg A, L 210 som fremsat, s. 70.
Efter integrationslovens § 20, stk. 4, er udgangspunktet,
at jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digi-
talt. Det fremgår af bestemmelsen, at selvbooking skal ske
digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå via Jobnet,
således som det gælder for andre målgrupper efter de gæl-
dende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Selv-
booking kan foregå via Jobnet, men det er også muligt via
andre løsninger. Det er således muligt for kommuner at til-
byde mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret, f.eks.
38
via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere,
jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 210 som fremsat,
side 181.
Efter integrationslovens § 20, stk. 5, kan jobcenteret som en
undtagelse til udgangspunktet om, at udlændinge selv skal
booke jobsamtaler digitalt, beslutte, at udlændingen undta-
ges fra dette krav, hvis udlændingens sproglige og it-mæssi-
ge forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen
kan opfylde kravene. Jobcenteret skal dog sørge for, at ud-
lændingen hurtigst muligt bliver i stand til selv at booke sine
jobsamtaler digitalt. Konsekvensen af, at jobcenteret undta-
ger en udlænding fra dette krav, er, at jobcenteret fastsætter
de konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler, jf.
Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 210 som fremsat,
side 70.
Kommunalbestyrelsen kan dog også efter en konkret vur-
dering fratage en udlænding retten til selvbooking, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende booker
jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde,
som kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre, at kontakt-
forløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Efter integrationslovens § 20, stk. 6, finder de regler, som
beskæftigelsesministeren i medfør af § 39, nr. 10, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter om selvbooking og
afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker
jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv
at skulle booke jobsamtaler, tilsvarende anvendelse.
Hvis en jobparat udlænding ikke booker en jobsamtale til
afholdelse inden for den frist, som udlændingen har fået af
kommunen, vil kommunen skulle tage stilling til, om der
er grundlag for en sanktion. Sanktionen for manglende selv-
booking er reguleret i § 37 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 13, stk.
2, nr. 4, og stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det
følger, at job- og aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp
m.v., som uden rimelig grund har undladt selv at booke en
jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, herunder personer, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter integrations-
loven, får foretaget et fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og
indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til
personen har genoprettet kontakten til jobcenteret.
I § 34, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
er pligten til selvbooking af jobsamtaler digitalt udvidet
til en række yderligere målgrupper med virkning fra 1.
januar 2021. De øvrige målgrupper er aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modta-
ger ledighedsydelse, samt revalidender, jf. Folketingstidende
2018-19, tillæg A, L 209 som fremsat, side 240.
2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at
der bør opretholdes ensartethed på tværs af målgrupper på
udlændinge- og beskæftigelsesområdet.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at pligt til selvbooking af jobsamtaler er med til
at give den enkelte udlænding medindflydelse på tilrettelæg-
gelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et større
ansvar for egen indsats. Det er ministeriets opfattelse, at
den pågældendes muligheder for at komme i arbejde derved
tillige styrkes. Den enkelte udlænding vil således skulle tage
ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke udlæn-
dingens muligheder for at komme i job.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at pligten til selvbooking af jobsamtaler
digitalt for jobparate udlændinge, jf. § 20, stk. 4, i integrati-
onsloven, udvides til også at omfatte aktivitetsparate udlæn-
dinge.
Den foreslåede ændring vil medføre, at aktivitetsparate ud-
lændinge som udgangspunkt vil få samme pligt som job-
parate udlændinge til selv digitalt at booke jobsamtaler i
jobcenteret. Den foreslåede ændring vil således svare til §
34, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som dog
også omhandler andre målgrupper.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at kommu-
nen vil skulle tage stilling til, om der er grundlag for
en sanktion, såfremt den pågældende aktivitetsparate udlæn-
ding ikke booker en jobsamtale inden for den af kommunen
fastsatte frist. Dette svarer til, hvad kommunen i dag gør
over for de jobparate udlændinge, som ikke booker en job-
samtale inden for den af kommunen fastsatte frist. Sanktio-
nen for manglende selvbooking for aktivitetsparate udlændi-
ge er ligesom for de jobparate udlændinge reguleret i § 37
a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 13, stk. 2, nr. 5, og stk. 14, i lov
om aktiv socialpolitik, hvorefter der kan foretages fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra udlændingen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil udlændingen har boo-
ket en jobsamtale digitalt, eller til udlændingen har genop-
rettet kontakten til jobcenteret.
Det vil ligesom for de jobparate udlændinge være muligt for
de aktivitetsparate udlændinge at blive fritaget for selvboo-
king, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene, jf. § 20, stk. 5, i integrationsloven.
Den foreslåede ændring af integrationslovens § 20, stk. 4,
indebærer således alene en udvidelse af persongruppen, der
er forpligtet til selv at booke jobsamtaler digitalt, således at
39
det fremover både vil gælde de jobparate og de aktivitetspa-
rate udlændinge.
2.8. Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke og
navn
2.8.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 44, stk. 1, nedsætter udlændin-
ge- og integrationsministeren Rådet for Etniske Minoriteter,
som består af 14 medlemmer.
Af § 44, stk. 1, fremgår, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren udpeger fem medlemmer til Rådet for Etniske Mi-
noriteter, heriblandt forpersonen. De ministerudpegede med-
lemmer udpeges blandt kandidater med relevant viden om
hele eller dele af integrationsområdet. Kommunalbestyrel-
serne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner
indstiller hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minorite-
ter, hvoraf udlændinge- og integrationsministeren udpeger
en fra hver kommune til rådet. Repræsentantskabet for Rå-
det for Etniske Minoriteter vælger fem medlemmer til rådet
blandt sine egne medlemmer.
Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode,
jf. § 44, stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren udpe-
ger et tilforordnet medlem fra Udlændinge- og Integrations-
ministeriet, som ikke har stemmeret, jf. § 44, stk. 3.
Af § 44, stk. 4, fremgår, at Rådet for Etniske Minoriteter
rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgs-
mål af betydning for flygtninge og indvandrere, samt at
rådet ikke kan afgive udtalelser om enkeltsager.
Udlændinge- og integrationsministeren stiller sekretariatsbe-
tjening til rådighed for Rådet for Etniske Minoriteter, jf. §
44, stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om valg af og forretningsorden for rådet, jf.
§ 44, stk. 6.
Rådet for Etniske Minoriteter har haft sit nuværende navn
siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999. Rå-
dets navn fremgår af integrationslovens § 43, som indehol-
der bestemmelser om Repræsentantskabet for Rådet for Et-
niske Minoriteter, og af § 44, som regulerer udlændinge-
og integrationsministerens nedsætning af Rådet for Etniske
Minoriteter, rådets sammensætning, funktionsperiode, virke
samt sekretariatsbetjening og forretningsorden.
2.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
Da der fortsat er udfordringer med integrationen i Danmark,
er der efter ministeriets opfattelse behov for at sikre, at
debatten og dialogen om en sammenhængende integrations-
indsats kvalificeres, samt sikre, at fokus er på de aktuelle
integrationsudfordringer og at finde løsninger herpå.
Rådet for Etniske Minoriteters virke bør således justeres,
sådan at fokus for rådets rådgivning af udlændinge- og inte-
grationsministeren fremadrettet skal være på spørgsmål af
betydning for integrationsindsatsen i Danmark.
Fokus for rådets virke og rådgivning har siden rådets grund-
læggelse været på spørgsmål af betydning for flygtninge og
indvandrere. Der er efter Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse behov for at opdatere og justere bestem-
melsen i integrationsloven om Rådet for Etniske Minoriteter
med henblik på at sikre, at rådets virke kan kvalificere ud-
fordringerne ved og debatten om integration i Danmark,
herunder at rådet kan komme med forslag, der sætter retning
for en relevant og tidssvarende indsats på integrationsom-
rådet. Bestemmelsen i integrationslovens § 44, stk. 4, om
rådets virke bør lægge vægt på rådets rolle i forhold til
rådgivning og kvalifikation af en virkningsfuld og sammen-
hængende integrationsindsats.
En ændring af rådets virke og fokus for rådets rådgivning
skal understrege og skærpe det fremadrettede fokus på ind-
hold og kvalitet i integrationsindsatsen samt understøtte, at
rådet i højere grad fremtræder og virker som et ekspertråd i
forhold til at rådgive udlændinge- og integrationsministeren
om en sammenhængende integrationsindsats i Danmark.
Rådet skal således fremadrettet kvalificere udfordringer på
integrationsområdet og komme med forslag til at sætte ret-
ning for indsatsen, herunder ved generelt at rådgive udlæn-
dinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning
for integrationsindsatsen i Danmark.
Rådets nye navn bør efter Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse tilpasses, så rådets formål og rolle som et
råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om
spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen, afspejles i
rådets navn.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at integrationslovens § 44, stk. 4, om rådets
virke ændres, således at rådet fremadrettet vil skulle rådgive
udlændinge- og integrationsministeren generelt om spørgs-
mål at betydning for integrationsindsatsen i Danmark.
Med ændringen sikres, at fokus for rådets rådgivning vil
fremgå klart af loven. Samtidig understreges det, at rådets
rolle vil være at rådgive udlændinge- og integrationsministe-
ren generelt om spørgsmål af betydning for integrationsind-
satsen i Danmark. Rådet vil med ændringen i højere grad
fremtræde og virke som et ekspertråd i forhold til at rådgive
udlændinge- og integrationsministeren om en virkningsfuld
og sammenhængende integrationsindsats. Rådet vil som led
i denne rolle blandt andet komme med forslag, som sætter
retning for en relevant og tidssvarende indsats på integrati-
onsområdet, samt bidrage med løsningsforslag på aktuelle
integrationsudfordringer.
Rådet vil endvidere som led i sin funktion fortsat bl.a. skulle
medvirke til at formulere idéer og løsningsforslag til aktuel-
le integrationsudfordringer, afgive høringssvar til lovforslag,
afgive kommentarer til analyser, målinger m.v., yde rådgiv-
40
ning og vejledning til udlændinge- og integrationsministeren
og deltage i den offentlige integrationsdebat, når dette er
relevant.
Det foreslås i sammenhæng med ændringen af rådets virke,
at rådet ændrer navn til ”Det Nationale Integrationsråd”, så-
ledes at rådets navn vil afspejle rådets virke og rolle som et
råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om
spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark.
Med den foreslåede ændring af rådets navn til ’’Det Natio-
nale Integrationsråd’’ understreges, at rådet besidder stor vi-
den inden for integrationsområdet, og dermed kan udgøre en
væsentlig dialogpartner for udlændinge- og integrationsmi-
nisteren samt udgøre en klar stemme i den offentlige debat,
når integrationsindsatsen i Danmark drøftes og indsatserne
skal udformes.
2.9. Forenkling af integrationslovens § 42 om etablering
og udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i
kommunerne
2.9.1. Gældende ret
De kommunale integrationsråd er reguleret i integrationslo-
vens § 42.
Efter integrationslovens § 42, stk. 1, er det op til den enkelte
kommunalbestyrelse selv at beslutte, hvorvidt kommunalbe-
styrelsen vil oprette et integrationsråd.
Efter § 42, stk. 2, kan integrationsrådet afgive vejledende
udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommu-
nen og om de selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer
eller introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbe-
styrelsen. Udtalelserne offentliggøres.
Det fremgår af § 42, stk. 3, at integrationsrådet består af
mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, samt at
det er kommunalbestyrelsen, som udpeger medlemmerne til
integrationsrådet. Integrationsrådets funktionsperiode følger
den kommunale valgperiode.
Efter § 42, stk. 4, er det kommunalbestyrelsen, som fastsæt-
ter medlemstallet ud over de påkrævede syv medlemmer
i integrationsrådet. Medlemmerne udpeges af kommunalbe-
styrelsen blandt medlemmer af lokale flygtninge- og ind-
vandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommu-
nen. Medlemmer kan også udpeges blandt personer med til-
knytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommu-
nen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere med-
lemmer af integrationsrådet som repræsentanter for kommu-
nen.
Det fremgår af § 42, stk. 5-6, at det er kommunalbesty-
relsen, som drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af
integrationsrådet, og at det også er kommunalbestyrelsen,
som fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på bag-
grund af en af udlændinge- og integrationsministeren udar-
bejdet standardforretningsorden.
2.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse hensigtsmæssigt at forenkle bestemmelsen om oprettel-
se af integrationsråd i kommunerne samt at gøre ordningen
mere fleksibel, således at kommunalbestyrelsen selv lokalt
kan vurdere, hvilken rådgivning om integrationsindsatsen,
der er behov for i den enkelte kommune, herunder hvilke
kvalifikationer, egenskaber, erfaringer m.v., som kommunal-
bestyrelsen mener, at et integrationsråd skal besidde. Det er
efter ministeriets opfattelse en fordel, at dialogen mellem
den enkelte kommunalbestyrelse, repræsentanter for de etni-
ske minoriteter og andre, der deltager i integrationsarbejdet,
finder sted i de rammer, som det lokalt findes mest hensigts-
mæssigt.
Bestemmelsen om oprettelse af integrationsråd skal under-
støtte, at forskellige integrationsudfordringer i kommunerne
kan håndteres forskelligt og fleksibelt med inddragelse af
de forskellige tilgange og kompetencer, som man lokalt i
kommunerne vurderer mest relevante.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ordningen, hvorefter det er frivil-
ligt for kommunalbestyrelsen at oprette et integrationsråd
efter § 42, stk. 1, således at kommunalbestyrelsen som øver-
ste myndighed i kommunen fortsat selv kan beslutte, om
der skal oprettes et integrationsråd, og således at de integra-
tionsråd, der oprettes, afspejler den enkelte kommunalbesty-
relses ønsker og behov for rådgivning i forbindelse med
kommunens varetagelse af integrationsindsatsen.
Det foreslås også, at rammerne for integrationsrådenes virke
efter § 42, stk. 2, justeres, således at det lokale integrations-
råd fremover generelt vil skulle rådgive og informere kom-
munalbestyrelsen om forhold af betydning for den lokale
integrationsindsats. Forslaget vil betyde, at integrationsrådet
ikke længere formelt skal udtale sig om de selvforsørgel-
ses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogram-
mer, som kommunalbestyrelsen tilbyder. Ændringen har til
formål at justere og udvide fokus for integrationsrådene, så
det i højere grad er hele den sammenhængende integrations-
indsats, der vil være omdrejningspunktet for integrationsrå-
denes virke, samt at skabe parallelitet til den foreslåede
ændring af Rådet for Etniske Minoriteter virke efter § 44,
stk. 4.
Det foreslås samtidig, at kravet om at integrationsrådets ud-
talelser skal offentliggøres efter § 42, stk. 2, bortfalder som
led i at gøre rammerne for integrationsrådene mere fleksible
for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil således
fortsat kunne beslutte at offentliggøre integrationsrådets ud-
talelser, men det foreslås, at der ikke længeres stilles krav
herom.
Det foreslås endvidere, at rammerne for at udpege med-
lemmer til integrationsrådene efter § 42, stk. 3, forenkles,
så kommunalbestyrelserne vil blive stillet frit til lokalt at
41
beslutte, hvor mange medlemmer integrationsrådet skal be-
stå af, samt hvilke kvalifikationer, egenskaber, erfaringer
m.v., der er behov for, at et integrationsråd i kommunen
besidder. Integrationsrådene vil eksempelvis kunne omfatte
medlemmer, som har konkret erfaring med eller stort enga-
gement i integrationsindsatsen. Det kan for eksempel være
erfaringer eller engagement fra arbejde i en kommune, en
virksomhed, fra forskning eller lignende. Det vil betyde,
at der ikke længere vil skulle stilles krav om, at et integra-
tionsråd skal bestå af mindst syv medlemmer, samt at der
ikke længere vil skulle stilles krav om, at medlemmer skal
udpeges fra lokale flygtninge- og indvandrerforeninger m.v.
eller blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser
eller lokale foreninger.
Ordningen efter § 42, stk. 4 og 5, hvorefter kommunalbesty-
relsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integra-
tionsrådet og kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsor-
den for integrationsrådet på baggrund af en af udlændinge-
og integrationsministeren udarbejdet standardforretningsor-
den, foreslås videreført i uændret form.
Det bemærkes, at sammensætningen af medlemmer til in-
tegrationsrådene fortsat vil have betydning for, hvem der
udpeges som medlemmer til det med lovforslaget foreslåede
Det Nationale Integrationsråd efter integrationslovens § 43,
da fem af medlemmerne til Det Nationale Integrationsråd
vælges blandt medlemmer fra Repræsentantskabet til Det
Nationale Integrationsråd, som primært består af medlem-
mer fra Integrationsrådene i kommunerne, jf. § 43, stk. 2.
2.10. Ophævelse af statslig pligt til at tilbyde online
danskundervisning
2.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 16 a i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. de-
cember 2020, at Udlændinge- og Integrationsministeriet skal
stille et gratis tilbud om erhvervsrettet danskundervisning på
internettet til rådighed for alle (Online Dansk).
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at Online
Dansk omfatter undervisning i udtale, skrivning, lytning og
læsning. Ved fastlæggelsen af niveauerne for de forskelli-
ge sprogmoduler tages udgangspunkt i niveaubeskrivelserne
for modulerne på Danskuddannelse 2.
Det er endvidere forudsat i bemærkningerne til lovforslaget,
at formålet med Online Dansk er at give især udlændinge,
der skal tage arbejde i Danmark, og deres familier mulig-
hed for at begynde at lære dansk, inden de kommer til
Danmark. Tilbuddet skal kunne benyttes efter ankomsten til
Danmark sideløbende med beskæftigelse – enten som selv-
studie eller eventuelt som et supplement til den danskunder-
visning, som sprogcentre og andre udbydere af danskuddan-
nelse tilbyder. Tilbuddet kan således også anvendes af f.eks.
udlændinge, der allerede har ophold her i landet, men som
har behov for at styrke deres erhvervsrettede danskkundska-
ber.
Tilbuddet kan anvendes med udbytte af udlændinge med
forskellig uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, herunder
f.eks. både håndværkere og universitetsuddannede.
Der henvises til Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side
4415 og 4420.
2.10.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overve-
jelser
Den gruppe af brugere, der i dag primært anvender tilbuddet
om Online Dansk, er ikke potentielle udenlandske arbejds-
tagere og deres familier uden for Danmark, som tilbuddet
oprindeligt primært var tiltænkt. Brugerstatistik viser, at On-
line Dansk i dag primært anvendes af brugere, der opholder
sig i Danmark.
I relation til udlændinge bosat i Danmark tilbydes alle nyan-
komne udlændinge danskuddannelse efter lov om danskud-
dannelses til voksne udlændinge m.fl. Online Dansk er såle-
des alene et supplement til danskundervisningen til denne
målgruppe. Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. er gratis for alle udlændinge
m.fl., som er omfattet af lovens målgruppe, herunder også
for udenlandske arbejdstagere. For udenlandske arbejdstage-
re betales dog et depositum på 2.000 kr., når kursisten hen-
vises til et modul på danskuddannelsen efter § 14, stk. 4, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Ud over Online Dansk eksisterer en række online danskun-
dervisningstilbud på sprogcentrene, der både anvendes som
supplement til den ordinære danskuddannelse, og som kan
tilkøbes – heraf er enkelte tilbud målrettet udenlandske ar-
bejdstagere.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at der ikke længere er behov for, at myn-
dighederne stiller et særskilt, statsligt online danskundervis-
ningstilbud til rådighed.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at forpligtelsen i lov om danskuddannel-
se til voksne udlændinge m.fl., for Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet til at stille et gratis tilbud om erhvervsrettet
danskundervisning på internettet til rådighed for alle ophæ-
ves.
Den foreslåede ændring af danskuddannelsesloven vil med-
føre, at § 16 a i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. ophæves.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejse-
legitimation til udlændinge
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
lovforslagets del om nægtelse af udstedelse og inddragelse
af særlig rejselegitimation til udlændinge er i overensstem-
melse med Danmarks internationale forpligtelser. Nedenfor
42
følger en kort gennemgang af forholdet til de mest relevante
forpligtelser på området.
3.1.1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges rets-
stilling (flygtningekonventionen) og Konventionen af 28.
september 1954 om statsløse personers retsstilling (stats-
løsekonventionen)
Efter artikel 28 i konventionen af 28. juli 1951 om flygt-
ninges retsstilling (flygtningekonventionen) har de kontra-
herende stater pligt til at udstede rejsedokumenter til flygt-
ninge, der er omfattet af konventionen, og som lovligt bor
inden for statens område, til brug for rejse uden for statens
område, medmindre tvingende hensyn til den nationale sik-
kerhed eller den offentlige orden tilsiger andet. Formålet
hermed er at forsyne flygtningen med rejselegitimation, som
kan anvendes i stedet for nationalitetspas.
Efter artikel 28 i statsløsekonventionen har de kontraheren-
de stater tilsvarende pligt til at udstede rejsedokumenter til
statsløse personer, der er omfattet af statsløsekonventionen,
og som lovligt bor inden for statens område, som sætter dem
i stand til at rejse uden for statens område, medmindre tvin-
gende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige
orden tilsiger andet.
Efter § 13, stk. 1, i tillægget til flygtningekonventionen for-
pligter enhver kontraherende stat sig til at lade indehaveren
af et af den i henhold til denne konventions artikel 28 ud-
stedt rejsedokument genindrejse i dens område på et hvilket
som helst tidspunkt inden for dokumentets gyldighedstid.
Tilsvarende fremgår det også af § 13, stk. 1, i tillægget
til statsløsekonventionen, at et i henhold til konventionens
artikel 28 udstedt rejsedokument, medmindre det modsatte
deri er anført, skal berettige indehaveren til på et hvilket
som helst tidspunkt inden for dokumentets gyldighedstid at
genindrejse til den udstedende stats område.
Det fremgår af retningslinjer om udstedelse af maskinlæs-
bare rejsedokumenter for flygtninge og statsløse udgivet
af FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i samarbejde
med International Civil Aviation Organization (ICAO) bl.a.,
at et maskinlæsbart rejsedokument til flygtninge eller stats-
løse vil kunne inddrages, hvis indehaveren mister status som
flygtning eller statsløs, f.eks. i tilfælde af ophør, annullering
eller inddragelse af en sådan status. Endvidere kan et sådant
rejsedokument inddrages i tilfælde af, at indehaveren rets-
forfølges eller dømmes for en forbrydelse, hvor det udgør
et tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den
offentlige orden. Der henvises til ”UN High Commissioner
for Refugees (UNHCR), Guide for Issuing Machine Reada-
ble Convention Travel Documents for Refugees and State-
less Persons, jointly published by UNHCR and the ICAO,
February 2017”, som kan tilgås via linket https://www.ref-
world.org/docid/52b166a34.html.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
forslaget til de nye bestemmelser i udlændingelovens § 39 a,
stk. 3, om såvel nægtelse af udstedelse som inddragelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, vil kunne gennemfø-
res inden for rammerne af flygtninge- og statsløsekonventio-
nerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den for-
bindelse, at såvel flygtningekonventionen som statsløsekon-
ventionen indeholder forskellige bestemmelser om flygtnin-
ges henholdsvis statsløses stilling i forhold til værtslandets
egne statsborgere, som f.eks. de i konventionerne indholds-
mæssigt enslydende artikel 2 (Der påhviler enhver flygt-
ning/statsløs forpligtelser overfor det land, i hvilket han
befinder sig, herunder navnlig at han retter sig efter dets
love og bestemmelser såvel som efter foranstaltninger, truf-
fet til opretholdelse af den offentlige orden), artikel 22, stk.
1 (Med hensyn til elementær undervisning skal de kontrahe-
rende stater indrømme flygtninge/statsløse samme behand-
ling som den, der tilkommer deres egne statsborgere) samt
artikel 29 om afgifter, gebyrer og skatter.
Uanset at der med reglerne i de to konventioners artikel 28
om udstedelse af rejsedokumenter til flygtninge og statsløse
personer kan være visse hensyn til flygtninge og statsløses
situation, som ikke gør sig gældende for danske statsborge-
re, f.eks. at de kan have behov for at rejse videre til et andet
land med henblik på genbosættelse, er det ministeriets opfat-
telse, at det ikke har været tilsigtet med konventionerne, at
flygtninge eller statsløse personer omfattet af konventioner-
ne generelt skal have en bedre retsstilling end værtslandets
egne statsborgere. Det er således Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets opfattelse, at det ikke har været hensigten
med konventionerne, at flygtninge og statsløse personer med
bopæl i Danmark skal have en bedre retsstilling end danske
statsborgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den for-
bindelse, at det af de foreslåede bestemmelser i udlændin-
gelovens § 39 a, stk. 3 og 5, udtrykkeligt fremgår, at der ale-
ne vil kunne træffes afgørelse efter bestemmelsen, hvis det
ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser. Dette indebærer bl.a., at Udlændingestyrelsen alene vil
kunne træffe afgørelse om nægtelse af udstedelse eller ind-
dragelse af rejsedokumenter for konventionsflygtninge eller
fremmedpas til statsløse personer omfattet af statsløsekon-
ventionen, hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed
eller den offentlige orden tilsiger det.
I forhold til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens
§ 39 a, stk. 6-9, om den tidsmæssige opretholdelse af en
afgørelse om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af rej-
sedokumenter til flygtninge eller statsløse personer omfattet
af konventionerne bemærkes det, at det, jf. bemærkningerne
til bestemmelserne, forudsættes, at Udlændingestyrelsen af
egen drift eller efter anmodning fra den, over for hvem sær-
lig rejselegitimation er nægtet, eller hvis særlige rejselegiti-
mation er inddraget, genoptager en sag efter de almindelige
forvaltningsretlige regler, hvis faktiske forhold af betydning
for sagen ændrer sig væsentligt under den periode, som
udlændingen ikke vil kunne få udstedt ny rejselegitimation
i. Herved sikres det, at en afgørelse om at nægte at udstede
43
eller at inddrage en udlændings særlige rejselegitimation ik-
ke får en længere virkning end nødvendigt. Det kunne f.eks.
være i tilfælde af, at der ikke længere er tvingende hensyn
til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, der
nødvendiggør opretholdelsen af en sådan afgørelse.
3.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
En afgørelse om nægtelse eller inddragelse af særlig rejsele-
gitimation til en udlænding vil efter omstændighederne kun-
ne indebære indgreb i de rettigheder, der er reguleret i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er navnlig
tale om artikel 2 i 4. Tillægsprotokol om retten til at færdes
frit og til frit at vælge opholdssted samt konventionens arti-
kel 8 om retten til privatliv og familieliv.
I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning indrømmer
myndighederne helt eller delvis skønsmæssige beføjelser,
foretager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som
udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lovgivningen
er i overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er,
hvordan lovgivningen anvendes i praksis.
Det fremgår af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention, at enhver, der lovligt
befinder sig på en stats område, inden for dette skal have
ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted, og at
enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, her-
under sit eget. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis
indebærer bestemmelsen endvidere en ret til at udrejse til et
land efter den pågældendes eget valg, hvor vedkommende
kan opnå indrejse.
Efter artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Retten til respekt
for privatlivet er ikke begrænset til en indre sfære, men om-
fatter også i et vist omfang retten til at etablere og udvikle
relationer til andre mennesker.
Beskyttelsen efter disse bestemmelser er imidlertid ikke ab-
solut. Der kan gøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis
indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demo-
kratisk samfund (dvs. opfylder kravet om proportionalitet)
til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige
formål, herunder den nationale sikkerhed, den offentlige
tryghed og forebyggelse af forbrydelser, jf. artikel 2, stk.
3, i 4. Tillægsprotokol og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 8, stk. 2.
Formålet med de foreslåede bestemmelser i udlændingelo-
vens § 39 a, stk. 3, om nægtelse af udstedelse og inddragelse
af særlig rejselegitimation til udlændinge er at sikre, at der
ikke udstedes særlig rejselegitimation eller at allerede ud-
stedt rejselegitimation inddrages ud fra hensyn til den natio-
nale sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme,
ud fra et hensyn om at bekæmpe misbrug med rejselegitima-
tion samt for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, ud fra hensynet til
mindreårige udlændinges tarv.
Afgørelser om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge træffes på baggrund
af en individuel og konkret vurdering og vil kunne påklages
til enten Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet afhæn-
gig af, om der er tale om et rejsedokument for flygtninge
eller et fremmedpas. Det følger endvidere af de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 39 a, stk. 3 og 5, at Ud-
lændingestyrelsen alene kan træffe sådanne afgørelser, hvis
det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Der er samtidig fastsat en varighedsbegrænsning på afgørel-
ser om nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rej-
selegitimation, i nogle tilfælde med mulighed for forlængel-
se. En afgørelse om nægtelse af udstedelse eller inddragelse
af en særlig rejselegitimation er således tidsbegrænset og vil
ikke kunne forlænges uden fornyet prøvelse. Endvidere vil
sager om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af særlig
rejselegitimation skulle genoptages, hvis der under gyldig-
hedsperioden fremkommer væsentlige ny oplysninger.
For afgørelser om nægtelse af udstedelse og inddragelse af
særlig rejselegitimation vil der desuden være mulighed for
under særlige omstændigheder og efter en konkret vurdering
at udstede rejselegitimation til brug for specifikke rejser,
hvis tungtvejende hensyn til f.eks. udlændingens ret til fami-
lieliv, uddannelse eller arbejde taler herfor.
Forslaget om nægtelse af udstedelse og inddragelse af sær-
lig rejselegitimation til udlændinge er således begrundet i
væsentlige samfundsmæssige interesser og går efter Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke videre end
nødvendigt for at opnå de tilsigtede formål.
På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministe-
riets opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan gennem-
føres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention.
3.1.3. FN᾽s konvention om barnets rettigheder af 20. no-
vember 1989 (børnekonvention)
Børnekonventionen indeholder en regulering af børns rettig-
heder på alle samfundsområder.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel
3, stk. 1, i FN᾽s konvention om barnets rettigheder af 20.
november 1989 (børnekonvention), hvorefter barnets tarv
i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse
udøves af offentlige eller private institutioner for social vel-
færd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende
organer, skal komme i første række.
Efter konventionens artikel 19 har staten desuden en forplig-
telse til at beskytte børn mod alle former for fysisk eller psy-
kisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig
behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt
misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller an-
dre personers varetægt, og til at forebygge alle former for
mishandling og at afhjælpe deres virkninger, når de er sket.
44
Det fremgår af FN᾽s Børnekomités General Comment nr.
13 ("The right of the child to freedom from all forms of
violence, 2011"), at vold bl.a. kan bestå i såkaldt skadelige
vaner ("harmful practices"), så som tvangs- eller tidlige æg-
teskaber. Der henvises til CRC/C/GC/13, 18. april 2011,
s. 11.
FN᾽s Børnekomité har tillige sammen med FN᾽s Komité
til afskaffelse af diskrimination mod kvinder (CEDAW) ud-
stedt en fælles anbefaling ("Joint general recommendation
No. 31 of the Committee on the Elimination of Discrimina-
tion against Women/ general comment No. 18 of the Com-
mittee on the Rights of the Child on harmful practices")
om såkaldt skadelige vaner, bl.a. med henblik på at præci-
sere deltagerstaternes forpligtelser i den sammenhæng. Det
fremgår heraf, at såkaldt skadelige vaner kan tage form af
bl.a. børneægteskaber eller tidlige ægteskaber og tvangsæg-
teskaber. Børneægteskaber beskrives i den forbindelse som
et ægteskab, hvor mindst en af parterne er under 18 år,
og at det anses som en form for tvangsægteskab, da den
ene eller begge parter ikke har givet et fuldt, frit, og infor-
meret samtykke. Der henvises til CEDAW/C/GC/31/Rev. 1-
CRC/C/GC/18/Rev. 1, 8. maj 2019, s. 7.
En afgørelse om at nægte at udstede eller at inddrage særlig
rejselegitimation til en mindreårig udlænding i medfør af
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 5, vil kunne udgøre et indgreb i den mindreårige
udlændings bevægelsesfrihed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at
sigtet med forslaget om at kunne nægte udstedelse af eller
inddrage særlig rejselegitimation til en mindreårig udlæn-
ding er at varetage den mindreårige udlændings tarv ved at
skærme den pågældende mod at blive sendt til udlandet til
forhold, der bringer den mindreårige udlændings sundhed
eller udvikling i alvorlig fare, eller for der at indgå ægteskab
eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet
ægteskabslignende forhold.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at en forældremyndighedsindehavers adfærd i en situation,
hvor der er grund til at antage, at en mindreårig udlænding
vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den min-
dreårige udlændings sundhed eller udvikling i alvorlig fare,
eller for at indgå ægteskab eller religiøs vielse uden bor-
gerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, vil
kunne begrunde en afgørelse om at nægte udstedelse eller
inddragelse af særlig rejselegitimation til den mindreårige
udlænding og den heraf følgende indskrænkning i den min-
dreårige udlændings bevægelsesfrihed, idet det er forældre-
myndighedsindehaveren, der bestemmer over den mindreå-
rige udlændings opholdssted og som led heri har råderet
over rejselegitimationen.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i den foreslåede
ordning om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af sær-
lig rejselegitimation til udlændinge er fastsat en varigheds-
begrænsning på 1 år for en sådan afgørelse med mulighed
for forlængelse, indtil den mindreårige udlænding fylder 18
år og selv får mulighed for at råde over sin rejselegitimation.
Den foreslåede ordning indeholder desuden mulighed for
under særlige omstændigheder og efter en konkret vurde-
ring at udstede rejselegitimation med henblik på specifikke
rejser, hvis tungtvejende hensyn til f.eks. den mindreårige
udlændings ret til familieliv eller uddannelse taler herfor,
eller hvis der ikke er en konkret risiko for, at den mindreå-
rige udlænding vil blive sendt til udlandet til forhold, der
bringer den pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig
fare, eller for at indgå ægteskab eller religiøs vielse uden
borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold.
Den foreslåede ordning er således i det hele begrundet i
hensynet til den mindreårige udlændings tarv og går efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke vi-
dere end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
Det er på baggrund af ovenstående Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, om nægtelse af udste-
delse og inddragelse af særlig rejselegitimation til mindreå-
rige udlændinge er i overensstemmelse med børnekonventi-
onen.
3.2. Fordobling af gebyret for særlig rejselegitimation
Efter § 3 i tillægget til flygtningekonventionen, som finder
anvendelse på rejsedokumenter udstedt efter konventionens
artikel 28, må de afgifter, som pålægges for udstedelse af
dokumentet, ikke gå ud over den laveste afgiftssats for ud-
stedelse af nationale pas.
Tilsvarende fremgår det af § 3 i tillægget til statsløsekon-
ventionen, som finder anvendelse på rejsedokumenter ud-
stedt efter statsløsekonventionens artikel 28, at de afgifter,
som pålægges for udstedelse af dokumentet, ikke må over-
stige den laveste afgiftssats for udstedelse af nationalitets-
pas.
Det fremgår af UNHCRs og ICAOs retningslinjer for ud-
stedelse af maskinlæsbare rejsedokumenter bl.a., at på bag-
grund af ICAO’s ”Recommended Practice” bør sådanne ge-
byrer ikke overstige driftsomkostningerne (”cost of the ope-
ration”). Det fremgår også, at hvis stater ønsker at indføre
strengere betingelser for ansøgninger om erstatningsrejsedo-
kumenter i tilfælde af mistede eller stjålne maskinlæsbare
rejsedokumenter, er det vigtigt, at sådanne betingelser ikke
strider mod flygtninges og statsløses rettigheder efter artikel
28 i hhv. flygtninge- og statsløsekonvention. Det fremgår
endvidere, at hvor det f.eks. kan være acceptabelt med et
krav om personligt fremmøde ved ansøgninger og tidsbe-
grænsning på gyldigheden af et rejsedokument, vil højere
gebyrer eller nægtelse af udstedelse af et nyt rejsedokument
gå imod internationale standarder og forpligtelser.
Efter flygtningekonventionens artikel 29, stk. 1, må de kon-
traherende stater ikke pålægge flygtninge andre eller højere
afgifter, gebyrer eller skatter af nogen som helst art end
45
sådanne, som under tilsvarende forhold pålægges eller måtte
blive pålagt deres egne statsborgere.
Det fremgår tilsvarende af statsløsekonventionens artikel 29,
stk. 1, at de kontraherende stater ikke må pålægge statsløse
personer andre eller højere afgifter, gebyrer eller skatter af
nogen som helst art end sådanne, som under tilsvarende
forhold påhviler eller måtte blive pålagt deres egne statsbor-
gere.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at forslaget om at en fordobling af gebyret for udstedelse
af dansk udstedt særlig rejselegitimation til udlændinge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, vil kunne gennemføres inden for
rammerne af flygtninge- og statsløsekonventionerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i denne
forbindelse – som også anført ovenfor – at uanset at der
med reglerne i konventionernes artikel 28 kan være visse
hensyn til flygtninge og statsløses situation, som ikke gør
sig gældende for statsborgere, f.eks. at de kan have behov
for at rejse videre til et andet land med henblik på genbosæt-
telse, så er det ministeriets opfattelse, at det ikke har været
hensigten med konventionerne, at flygtninge og statsløse
generelt skal stilles bedre end statsborgerne i det land, hvor
de har lovligt ophold.
Det er således ministeriets opfattelse, at formuleringen i §
3 i tillæggene til flygtninge- og statsløsekonventionerne om,
”at de afgifter, som pålægges for udstedelse af dokumentet,
ikke må gå ud over den laveste afgiftssats for udstedelse
af nationale pas”, skal forstås relativt således, at der menes
den laveste afgiftssats for nationale pas under tilsvarende
forhold. Bestemmelsen er således efter ministeriets opfattel-
se ikke til hinder for, at gebyret for udstedelse af særlig
rejselegitimation til flygtninge og statsløse fordobles under
tilsvarende forhold, hvor der kan ske fordobling af gebyret
for udstedelse af pas til danske statsborgere, når blot der
under disse forhold ikke opkræves andre eller højere gebyrer
af flygtninge og statsløse end af danske statsborgere, jf.
herved også bestemmelsen i konventionernes artikel 29.
Sigtet med forslaget er netop at sidestille udlændinge og
danske statsborgere i forhold til opkrævning af gebyr for
udstedelse af særlig rejselegitimation og pas under tilsva-
rende forhold, herunder bl.a. med henblik på at indskærpe
vigtigheden af at opbevare rejselegitimationen omhyggeligt,
så den ikke bortkommer eller bliver ødelagt.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at forslaget
er i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set ikke at have væsentlige
nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige. Merudgif-
ter gebyrfinansieres eller afholdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
Lovforslagets element om udstedelse, nægtelse og inddra-
gelse af særlig rejselegitimation til udlændinge (2.1) kan
medføre mindre væsentlige merudgifter til øget administra-
tion i Udlændingestyrelsen. Eventuelle merudgifter afholdes
inden for den eksisterende ramme.
Dette element medfører endvidere implementeringskonse-
kvenser for det offentlige i form af øgede kontrolforanstalt-
ninger i forbindelse med skærpelse af reglerne om udstedel-
se af særlig rejselegitimation for udlændinge i Danmark.
Lovforslagets element om udstedelse, nægtelse og inddra-
gelse af særlig rejselegitimation til udlændinge (2.1) og ele-
mentet om fordobling af gebyret for udstedelse af dansk
særlig rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen (2.2) forventes
samlet set at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmi-
nisteriets område, herunder for politiet og anklagemyndig-
heden, som i udgangspunktet håndteres inden for rammen.
Lovforslagets element om laissez-passer (2.3) forventes at
medføre merudgifter til administration i forbindelse med ge-
byropkrævning for indgivelse af ansøgning om laissez-pas-
ser. Merudgifterne forventes dækket af gebyret for indgivel-
se af ansøgning om laissez-passer, og derved forventes den
foreslåede indførelse af gebyret samlet set at være udgifts-
neutral.
Lovforslagets element om laissez-passer medfører imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige i form af den
foreslåede indførelse af gebyr for indgivelse af ansøgning
om laissez-passer. Den foreslåede indførelse af gebyr for
indgivelse af ansøgning om laissez-passer vil ikke at ha-
ve digitaliseringsmæssige konsekvenser. Ordningen vil sy-
stemteknisk blive implementeret inden for den eksisterende
struktur.
Lovforslagets element om ændring af betaling for erstat-
ningsopholdskort (2.4) er udregnet på baggrund af Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations og Udlændin-
gestyrelsens omkostninger til udstedelse af erstatningsop-
holdskort. Ordningen erstatter den tidligere betalingsordning
for erstatningsopholdskort og forventes således at have mar-
ginale nettoøkonomiske konsekvenser. Eventuelle merudgif-
ter afholdes inden for den eksisterende ramme.
Lovforslagets element om udlændingemyndighedernes regi-
strerings- og konsultationsopgaver efter SIS-tilbagesendel-
sesforordningen (2.5) vil ikke i sig selv medføre nettoøko-
nomiske konsekvenser for det offentlige, da lovforslaget ale-
ne tilvejebringer den nødvendige hjemmel til, at en udlæn-
dingemyndighed kan foretage registrerings- og konsultati-
onsopgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen på vegne
af en anden udlændingemyndighed. Anvendelsen af hjemlen
vil skulle ske via udstedelse af en bekendtgørelse, der vil
indeholde nærmere regler om tilrettelæggelsen af opgaverne
i udlændingemyndighederne, herunder spørgsmål om kom-
petenceforholdet.
I praksis forventes anvendelsen af hjemlen at medføre mer-
46
udgifter til it-tilretninger, svarende til ca. 0,2-2,2 mio. kr.,
afhængig af de konkrete it-løsninger.
Udlændingemyndighedernes mulighed for at bistå hinanden
i forhold til indberetnings- og konsultationsopgaver i SIS
medfører, at myndighederne kan organisere sagsbehandlin-
gen omkostningseffektivt. På den baggrund forventes an-
vendelse af hjemlen til, at en udlændingemyndighed kan
foretage registrerings- og konsultationsopgaver efter SIS-til-
bagesendelsesforordningen på vegne af en anden udlændin-
gemyndighed på sigt ikke at medføre nettoøkonomiske kon-
sekvenser for det offentlige.
En anvendelse af hjemlen vil medføre implementeringskon-
sekvenser i form af it-tilretninger og ny organisering af sags-
behandlingen i de pågældende udlændingemyndigheder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i forbindelse med
anvendelse af den forslåede hjemmel sikre, at kun relevante
medarbejdere har adgang til sager fra en anden udlændinge-
myndighed, jf. princip 5 for digitaliseringsklar lovgivning:
Tryg og sikker datahåndtering. Der vil endvidere være be-
hørig oplæring af medarbejdere, som skal bistå en anden
udlændingemyndighed i forhold til indberetnings- og kon-
sultationsopgaver i SIS, jf. princip 7 for digitaliseringsklar
lovgivning: Forebygger snyd og fejl.
Lovforslagets element om straf i sager om forkert afsætning
af passagerer m.v. (2.6) forventes at medføre begrænsede
merudgifter på Justitsministeriets område, herunder for po-
litiet, anklagemyndigheden og domstolene, som i udgangs-
punktet håndteres inden for rammen.
Bødeindtægter vil tilfalde statskassen.
Lovforslagets element om obligatorisk selvbooking af sam-
taler til flere målgrupper (2.7) vurderes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven-
ser af betydning. Vurderingen bygger blandt andet på, at
aktivitetsparate udlændinge udgør en begrænset målgruppe,
og en del af målgruppen forventes at blive fritaget fra kravet
om pligt til digital selvbooking af jobsamtaler henset til
sproglige og it-mæssige forudsætninger.
Den del af lovforslaget, der omhandler obligatorisk selvboo-
king for aktivitetsparate udlændinge er i overensstemmelse
med princip 2 for digitaliseringsklar lovgivning: Digital
kommunikation. Lovforslaget tager højde for, at de aktivi-
tetsparate udlændinge, hvis sproglige og eller it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige, kan fritages for selv-
booking.
Lovforslagets element om ændring af Rådet for Etniske Mi-
noriteters virke og navn (2.8) vurderes ikke at have økono-
miske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets element om ophævelse af statslig pligt til at
tilbyde online danskundervisning (2.10) vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes samlet set af følge principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at samle regulering om særlig rejselegitimati-
on i udlændingelovens § 39 a og indføre lovhjemmel til
udstedelse af laissez-passer betyder, at det bliver mere gen-
nemskueligt for borgere og myndigheder, hvilke regler der
gælder i forhold til udstedelse, nægtelse af udstedelse og
inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge samt
udstedelse af laissez-passer.
Forslaget om at indføre dobbelt gebyr for udstedelse af
dansk udstedt rejselegitimation og for optagelse af digitale
fingeraftryk i forbindelse med udstedelsen i tilfælde af, at en
ansøger ikke ved ansøgningen kan fremvise en gyldig eller
udløbet rejselegitimation eller fremviser rejselegitimationen
i ødelagt stand, betyder, at visse borgere vil skulle betale et
højere gebyr end hidtil.
Forslaget om at indføre gebyr for ansøgninger om laissez-
passer betyder, at borgerne fremover vil skulle betale for en
ansøgning om laissez-passer.
Forslaget om at ændre reglerne om betaling for udstedelse af
erstatningsopholdskort betyder, at gebyret for udstedelse af
et erstatningsopholdskort fremover vil fremgå af udlændin-
geloven. I dag fastsættes beløbet omkostningsbestemt i en
vejledning og kan variere fra år til år.
Lovforslagets element om ophævelse af tilbuddet om Online
Dansk vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne. Det vil dog medføre, at der fremadrettet ikke
vil blive stillet et gratis tilbud om Online Dansk til rådighed
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Lovforslagets elementer om selvbooking for aktivitetsparate
udlændinge og Rådet for Etniske Minoriteter vurderes ikke
at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. Nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejse-
legitimation til udlændinge
Det følger af artikel 21, stk. 1, i Traktaten om Den Europæ-
47
iske Unions Funktionsmåde (TEUF), at enhver unionsborger
har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område med de begrænsninger og på de betingelser, der
er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne
hertil.
Bestemmelsen er for så vidt angår retten til udrejse fra en
medlemsstat nærmere udmøntet i artikel 4 i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område mv. (opholdsdirektivet),
hvoraf det følger, at uden at dette berører de bestemmelser
for rejsedokumenter, der gælder ved national grænsekontrol,
har alle unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt iden-
titetskort eller pas, ret til at forlade en medlemsstats område
for at rejse til en anden medlemsstat.
Unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til indrejse
i en medlemsstat er nærmere udmøntet i opholdsdirektivets
artikel 5, mens retten til ophold i en anden medlemsstat er
reguleret i direktivets kapitel III og IV. Det følger heraf,
at unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til at
indrejse og tage ophold i andre medlemsstater i indtil tre
måneder.
Under nærmere betingelser har unionsborgere og deres fa-
miliemedlemmer ret til at opholde sig i andre medlemsstater
i mere end tre måneder.
Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og
ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset
nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed
eller sundhed, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltnin-
ger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed
være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og
kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige ad-
færd.
En afgørelse om at nægte at udstede eller at inddrage særlig
rejselegitimation til en udlænding, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
udgør et indgreb i retten til fri bevægelighed for tredjelands-
statsborgere med lovligt ophold i Danmark som familiemed-
lem til en unionsborger, som ønsker at udrejse til en anden
medlemsstat, og kan derfor alene ske i overensstemmelse
med bl.a. betingelserne i opholdsdirektivets artikel 27, stk.
2.
Formålet med de foreslåede bestemmelser i udlændingelo-
vens § 39 a, stk. 3, om nægtelse af udstedelse og inddragelse
af særlig rejselegitimation til udlændinge er at sikre, at der
ikke udstedes særlig rejselegitimation eller at allerede ud-
stedt rejselegitimation inddrages ud fra hensyn til den natio-
nale sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme,
ud fra et hensyn om at bekæmpe misbrug med rejselegitima-
tion, og for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 39
a, stk. 3, nr. 5, ud fra hensynet til mindreårige udlændinges
tarv.
De anførte hensyn bag den foreslåede ordning om nægtelse
af udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegitimation
til udlændinge er efter Udlændinge- og Integrationsministe-
riets opfattelse omfattet af hensynene til offentlig orden og
sikkerhed i EU-rettens forstand. Det er endvidere Udlændin-
ge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, ikke går
videre end nødvendigt for at varetage disse hensyn.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på en kon-
kret vurdering i hver enkelt sag, om der er tilstrækkeligt
grundlag for at nægte at udstede eller inddrage særlig rejse-
legitimation til en udlænding.
Det bemærkes endvidere, at ordningen indeholder en ræk-
ke undtagelsesmuligheder. Udlændingestyrelsen vil således
under særlige omstændigheder kunne udstede midlertidig
rejselegitimation til brug for en specifik rejse til en udlæn-
ding, over for hvem der er truffet afgørelse om nægtelse af
udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegitimation, hvis
tungtvejende hensyn til f.eks. udlændingens ret til familieliv
eller uddannelse taler herfor.
Udlændingestyrelsens sagsbehandling i sager om nægtelse
af udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegitimation vil
være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder reglerne om partshøring, begrundelse og klagevej-
ledning. Udlændingestyrelsens afgørelser vil kunne påkla-
ges til Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet, jf. pkt.
2.1.1.5.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at de foreslåede ordninger herved lever op til opholdsdirek-
tivets krav i artikel 30 til meddelelsen af afgørelser, som
begrænser den frie bevægelighed, og til de proceduremæs-
sige garantier i direktivets artikel 31. På den baggrund er
det samlet set Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at den foreslåede ordning er i overensstemmelse med
EU-retten.
9.2. Udlændingemyndighedernes registrerings- og kon-
sultationsopgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen
Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for udlændin-
gemyndighederne at varetage opgaverne efter Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. no-
vember 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i
forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold (SIS-tilbagesendelsesforordningen).
SIS-tilbagesendelsesforordningen er omfattet af Danmarks
forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsfor-
beholdet), men udgør en udbygning af Schengenreglerne,
hvorfor Danmark har truffet afgørelse om at gennemføre
forordningen i dansk ret. Derved er der skabt en mellem-
statslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlems-
stater og associerede Schengenlande, der er bundet af for-
ordningen.
9.3. Straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
48
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-
reglerne.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399
af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænse-
passage (Schengengrænsekodeks) fastlægger bl.a. regler for
passage af EU’s ydre grænser, samt at der ikke skal ske
kontrol af personer ved passage af de indre grænser, med
mindre der er genindført midlertidig grænsekontrol ved de
indre grænser. Forordningen er ikke til hinder for, at der
i national ret indføres regler om strafansvar for bl.a. virk-
somheder beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer
ved flyvepladser, der forårsager, at luftfartspassagerer ved
ankomst fra ikke-Schengenlande ikke underkastes den på-
krævede indrejsekontrol efter Schengengrænsekodeksens ar-
tikel 8.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslagets element om særlig rejselegitimation, laissez-
passer og erstatningsopholdskort (pkt. 2.1-2.4) har i perio-
den fra den 20. august 2021 til den 17. september 2021
været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og or-
ganisationer m.v.
Lovforslagets element om udlændingemyndighedernes regi-
strerings- og konsultationsopgaver efter SIS-tilbagesendel-
sesforordningen (pkt. 2.5) har i perioden fra den 13. septem-
ber 2021 til den 24. september 2021 været sendt i høring hos
de samme myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty
International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK – Dansk Flygt-
ningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Hel-
sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kir-
ke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landssty-
re), HK/Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, International Organization for
Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL –
Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for
Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To foræl-
dre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mel-
lemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-
Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvin-
dehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen
om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlændingenævnet,
UNHCR (Regional Representation for Northern Europe),
United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ældresagen,
Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune – Socialforvalt-
ningen, 3 F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F
PSHR).
Lovforslagets element om straf i sager om forkert afsætning
af passagerer m.v. (pkt. 2.6) har i perioden fra den 29. sep-
tember 2021 til den 13. oktober 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Aars Flyveplads (i
Løgstør), Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty In-
ternational, AOPA DMU (Motorflyvningens Fællessekreta-
riat), BARID – Board of Airline Representatives in Den-
mark, Bedsteforældre for Asyl, Billund Lufthavn, Born-
holms Lufthavn, Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Re-
derier, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-
skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk
Industri), DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, DMU
(Danmarks Motor Union), Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning
(ES), Esbjerg Lufthavn, Fagbevægelsens Hovedorganisation
– FH (tidl. LO), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Grønholt
Flyveplads, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Her-
ning Flyveplads, HK/Danmark, HK/Privat, Indvandrermedi-
cinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgiv-
ningen, Institut for Menneskerettigheder, IOM, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Koldingegnens
Lufthavn (Vamdrup), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kris-
telig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred
og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Køben-
havns Lufthavn i Kastrup, Københavns Lufthavn, Roskilde,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, Lemvig
Flyveplads, Lolland-Falster Airport, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Midtjyllands Lufthavn, Plums Fond for fred, økolo-
gi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i
Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Østre Landsret, Præ-
sidenten for Vestre Landsret, Odense Lufthavn, Randers
Flyveplads, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rø-
de Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SAS head Office,
Sindal Lufthavn, Skive Lufthavn, SOS Racisme, Stauning
Lufthavn, Sydfyns Flyveplads, Sønderborg Lufthavn, Thi-
sted Lufthavn, Udlændingenævnet, UNHCR, Trafikselska-
bet Movia, Ældresagen, Vojens Lufthavn, Ægteskab uden
49
grænser, Ærø Lufthavn, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og
Restauration (3F PSHR) og samtlige byretter.
Lovforslagets elementer om obligatorisk selvbooking af
samtaler til flere målgrupper, ændring af Rådet for Etniske
Minoriteters virke og navn, forenkling af integrationslovens
§ 42, og ophævelse af statslig pligt til at tilbyde online dansk
(pkt. 2.7-2.10) har i perioden fra den 24. september 2021
til den 6. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation,
Amnesti Nu, Amnesty International, Andelsboligforeninger-
nes fællesrepræsentation, Arkitektskolen, Aarhus, Asylret,
BARID – Board of Airline Representatives in Denmark,
Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Beskæfti-
gelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, An-
lægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-
valg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes World-
wide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rejsebureau Fore-
ning, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Danske Rederier, Designskolen Kolding,
DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk For-
fatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Kunstner-
råd, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advo-
kater, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres
Forbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-
ler og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler
og Gymnasier – Lederne, Danske Havne, Danske Kirkers
Råd, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet,
De danske sprogcentre, Den Almindelige Danske Lægefor-
ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Euro-
pabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-
rettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Kriminalpræventi-
ve Råd, DI (Dansk Industri), DIGNITY – Dansk Institut
Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsaka-
demi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi-
et Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi
Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi
Sydvest, Erhvervsakademi Århus, EUROFISH, European
Communications Office (ECO), European Environment
Agency, European Investment Bank, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation – FH (tidl. LO), Familieretshuset, Finansrå-
det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenæv-
net, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen
af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Forhandlingsfællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd
og Overenskomstansatte), FrikirkeNet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre,
Global Biodiversity Information Facility (GBIF), Naalak-
kersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og
Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Pri-
vat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, International Community / Er-
hverv Aarhus, International Council for the Exploration of
the Sea (ICES), International Organization for Migration
(IOM), Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste,
KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne
af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR),
c/o Kunstakademiets Arkitektskole, Kunststyrelsen, Kvinfo,
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-
fredsligaen), Københavns Byret, Københavns Erhvervsaka-
demi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvinde-
krisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke,
Mino Danmark, Next, Niels Brock, Odense Universitetshos-
pital, Parliamentary Assembly of the Organization for Se-
curity and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred,
økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbun-
det i Danmark, PROSA – Forbundet af It-professionelle,
PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken, RED Råd-
givning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees
Welcome, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle
Uddannelser (RKU), Retslægerådet, Retspolitisk Forening,
Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Ret-
ten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten
i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i
Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten
i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros-
kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Vi-
borg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm,
Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen
om Børnekonventionen, SAS head Office, SOS Racisme,
Statens Kunstråd / Kunststyrelsen, Sundhedskartellet, Sø-
og Handelsretten, Trafikselskabet Movia, Trykkefrihedssel-
skabet, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR
(Regional Representation for Northern Europe), United Na-
tions Childrens Fund (UNICEF), United Nations Develop-
ment Programme (UNDP), United Nations Environment
Programme (UNEP), United Nations Office for Project Ser-
vices (UNOPS), United Nations Population Fund (UNFPA),
United Nations Women, World Food Programme (WFP),
World Health Organization (WHO), Ældresagen, Ægteskab
uden grænser, Aarhus kommune – Socialforvaltningen, 3 F
og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).
50
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Eventuelle bødeindtægter vil tilfalde
statskassen.
Lovforslaget forventes samlet set ikke
at medføre væsentlige nettoøkonomi-
ske konsekvenser for det offentlige.
De afledte merudgifter gebyrfinansie-
res eller afholdes inden for den eksi-
sterende ramme.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører begrænsede
implementeringskonsekvenser for det
offentlige, herunder i form af den
foreslåede indførelse af gebyr for ind-
givelse af ansøgning om laissez-pas-
ser. Ordningen vil systemteknisk bli-
ve implementeret inden for den eksi-
sterende struktur.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget om at samle regulering om
særlig rejselegitimation i udlændin-
gelovens § 39 a og indføre lovhjem-
mel til udstedelse af laissez-passer
betyder, at det bliver mere gennem-
skueligt for borgere og myndigheder,
hvilke regler der gælder i forhold til
udstedelse, nægtelse af udstedelse og
inddragelse af særlig rejselegitimati-
on til udlændinge samt udstedelse af
laissez-passer.
Forslaget om at indføre dobbelt ge-
byr for udstedelse af dansk udstedt
rejselegitimation og for optagelse af
digitale fingeraftryk i forbindelse med
udstedelsen i en række tilfælde og
forslaget om at indføre gebyr for an-
søgninger om laissez-passer betyder,
at borgerne fremover pålægge s en
økonomisk byrde i den forbindelse.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten En afgørelse om at nægte at udstede eller inddrage et rejsedokument for flygt-
ninge eller et fremmedpas udgør et indgreb i retten til fri bevægelighed for
tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i Danmark som familiemedlem
til en unionsborger, og som ønsker at udrejse til en anden medlemsstat, og kan
kun ske i overensstemmelse med bl.a. betingelserne i opholdsdirektivets artikel
27, stk. 2.
Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for udlændingemyndighederne
at varetage opgaverne efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
51
2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i
forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(SIS-tilbagesendelsesforordningen).
SIS-tilbagesendelsesforordningen er omfattet af Danmarks forbehold vedrøren-
de retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), men udgør en udbygning af
Schengenreglerne, hvorfor Danmark har truffet afgørelse om at gennemføre
forordningen i dansk ret. Derveder der skabt en mellemstatslig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande,
der er bundet af forordningen.
Lovforslagets element om straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
vurderes at være i overensstemmelse med EU-reglerne.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016
om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeksen)
fastlægger bl.a. regler for passage af EU’s ydre grænser, samt at der ikke skal
ske kontrol af personer ved passage af de indre grænser med mindre der er
genindført midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Forordningen er
ikke til hinder for, at der i national ret indføres regler om strafansvar for bl.a.
virksomheder beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer ved flyveplad-
ser, som forårsager, at luftfartspassagerer ved ankomst fra ikke-Schengenlande
ikke underkastes den påkrævede indrejsekontrol efter Schengengrænsekodek-
sens artikel 8.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udlændingelovens § 39, stk. 1-4, indeholder regler om krav
om rejselegitimation, viseringer mv. i relation til en udlænd-
ings indrejse og ophold i samt udrejse fra Danmark.
Udlændingelovens § 39, stk. 5-12, indeholder regler om
særlig rejselegitimation til udlændinge i Danmark, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov
for et sådant dokument. Der henvises herom nærmere til
beskrivelsen af gældende ret under pkt. 2.1.1 i lovforslagets
bemærkninger.
Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 39, stk. 5-12.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås at overføre indholdet af
reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for
et sådant dokument, til en ny bestemmelse i udlændingelo-
vens § 39 a. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Udlændingelovens § 39, stk. 5-12, indeholder regler om
særlig rejselegitimation til udlændinge i Danmark, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for
et sådant dokument.
Det foreslås efter udlændingelovens § 39 at indsætte en ny
§ 39 a, hvori reglerne om særlig rejselegitimation til udlæn-
dinge fremover samles.
Det bemærkes, at udlændingelovens § 39, stk. 5-12, med
lovforslagets § 1, nr. 1, samtidig foreslås ophævet.
Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsen kan
udstede særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan
skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et
sådant dokument.
Ved særlig rejselegitimation forstås rejsedokument for flygt-
ninge (konventionspas) og fremmedpas.
Det vil således fremover følge direkte af udlændingelo-
ven, at Udlændingestyrelsen kan udstede rejsedokument for
flygtninge og fremmedpas til udlændinge, der ikke kan skaf-
fe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument.
Det betyder bl.a., at en udlænding, der i Danmark er meddelt
52
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller
§ 8, stk. 1 (konventionsstatus), efter ansøgning vil kunne
få udstedt et konventionspas af Udlændingestyrelsen, hvis
den pågældende ikke selv kan skaffe sig pas, eller af andre
grunde har behov herfor. Det bemærkes, at konventionspas
vil skulle udstedes i overensstemmelse med reglerne i flygt-
ningekonventionen, herunder konventionens artikel 28 og
tillægget til konventionen, som omhandler udstedelse af rej-
sedokumenter til flygtninge. Der henvises herom til pkt. 3 i
lovforslagets bemærkninger.
Det betyder endvidere, at en statsløs person, der ikke
samtidig er omfattet af flygtningekonventionen, men som
har opholdstilladelse i Danmark og er anerkendt som stats-
løs i henhold til statsløsekonventionen, efter ansøgning vil
kunne få udstedt et fremmedpas af Udlændingestyrelsen,
hvis den pågældende ikke selv kan skaffe sig pas, eller
af andre grunde har behov herfor. Det bemærkes, at frem-
medpas til statsløse personer vil skulle udstedes i overens-
stemmelse med reglerne i statsløsekonventionen, herunder
konventionens artikel 28 og tillægget til konventionen, som
omhandler udstedelse af rejsedokumenter til statsløse per-
soner. Der henvises herom til pkt. 3 i lovforslagets bemærk-
ninger.
Det betyder herudover, at andre udlændinge, som ikke er
omfattet af hverken flygtningekonventionen eller statsløse-
konventionen, og som er meddelt opholdstilladelse i Dan-
mark, efter ansøgning vil kunne få udstedt et fremmedpas
af Udlændingestyrelsen, hvis de pågældende ikke selv kan
skaffe sig pas, eller af andre grunde har behov herfor.
Det bemærkes, at det foreslås, at udlændinge- og integrati-
onsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke
udlændinge der er omfattet af § 39 a, stk. 1, jf. den foreslåe-
de § 39 a, stk. 13, længere nedenfor, hvortil der henvises.
Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 39 a, stk. 1, ingen ændring i forhold til, hvilke
udlændinge der vil kunne få udstedt særlig rejselegitimation
i medfør af regler udstedt af udlændinge- og integrationsmi-
nisteren. Der henvises herom til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets
bemærkninger.
Det foreslås i § 39 a, stk. 2, at der i særlige tilfælde kan
udstedes laissez-passer til en udlænding til brug for indrejse
i, udrejse fra eller tilbagerejse til Danmark.
Ved laissez-passer forstås midlertidig rejselegitimation, som
i særlige tilfælde kan udstedes til en udlænding til brug
for at foretage en specifik rejse, såfremt den pågældende
ikke er i besiddelse af et nationalitetspas eller anden gyldig
rejselegitimation.
Laissez-passer vil efter den foreslåede bestemmelse – som
i dag – kunne udstedes af Udlændingestyrelsen og af Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration, jf. også
lovforslagets § 1, nr. 8.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration vil således fremover med udtrykkelig
hjemmel i udlændingeloven – hvor det hidtil har fulgt af
mangeårig praksis – i særlige tilfælde kunne udstede laissez-
passer til en udlænding til brug for indrejse i, udrejse fra
eller tilbagerejse til Danmark.
Særlige tilfælde vil f.eks. kunne være, at en herboende ud-
lændings nationalitetspas kun kan udstedes eller forlænges
ved personligt fremmøde på hjemlandets ambassade i et
andet land end Danmark.
Det vil endvidere kunne være i tilfælde af, at en udlænding
akut har behov for at rejse til udlandet, f.eks. på grund
af dokumenteret kritisk sygdom eller dødsfald i nærmeste
familie. Et særligt tilfælde vil herudover f.eks. kunne være
en første indrejse i Danmark for et familiesammenført fami-
liemedlem til en herboende flygtning, eller en situation, hvor
en herboende udlænding eller en udlænding med tidligere
fast bopæl i Danmark henvender sig til en dansk repræsenta-
tion i udlandet og anmoder om hjælp til at kunne indrejse i
Danmark, f.eks. i tilfældet, hvor en udlænding mister sit pas
i udlandet og derfor ikke kan indrejse i Danmark.
Det bemærkes, at der med bestemmelsen ikke tilsigtes æn-
dringer i forhold til gældende praksis for, i hvilke særlige
tilfælde Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan udstede laissez-passer. Om
styrelsernes praksis for udstedelse af laissez-passer henvises
i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets bemærkninger.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, at Udlændingestyrelsen, med-
mindre det vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation til
en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre
grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et
sådant dokument i de tilfælde, der følger af nr. 1-10 i den
foreslåede bestemmelse, jf. lige nedenfor.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen fremover vil kunne
nægte at udstede og inddrage særlig rejselegitimation til
udlændinge efter det samme regelsæt.
Udlændingestyrelsen vil dog som hidtil ikke kunne nægte
at udstede eller inddrage en særlig rejselegitimation til en
udlænding, hvis det vil være i strid med Danmarks internati-
onale forpligtelser.
Med Danmarks internationale forpligtelser sigtes i den for-
bindelse særligt til flygtningekonventionen og statsløsekon-
ventionen. De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens
§ 39 a, stk. 3, nr. 1-10, vil således skulle administreres
i overensstemmelse med artikel 28 i henholdsvis flygtnin-
gekonventionen og statsløsekonventionen og tillæggene til
begge konventioner. Udlændingestyrelsen vil således alene
kunne nægte at udstede eller inddrage et rejsedokument for
flygtninge eller et fremmedpas til en statsløs omfattet af
statsløsekonventionen, hvis tvingende hensyn til den natio-
nale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det.
Det bemærkes, at der for så vidt angår Damarks internatio-
53
nale forpligtelser efter flygtningekonventionen og statsløse-
konventionen er tale om en videreførelse af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 6, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 1. Med ophævelsen til-
sigtes ingen ændring i forståelsen af Danmarks forpligtelser
efter henholdsvis flygtningekonventionen og statsløsekon-
ventionen. Tærsklen for, hvornår der vil kunne ske nægtelse
af udstedelse eller inddragelse af rejsedokument for flygt-
ninge eller fremmedpas til statsløse personer, vil således –
som det er tilfældet i dag – være højere end for udlændinge,
der ikke er omfattet af de to konventioner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser.
Det bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering af
de samlede omstændigheder i hver enkelt sag, om der fore-
ligger tilstrækkelige oplysninger, der kan begrunde, at særlig
rejselegitimation kan nægtes udstedt eller inddrages, herun-
der om der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at danne
grundlag for en mistanke om misbrug i de tilfælde, der er
omfattet af nr. 6-9 i den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 1, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når der er rejst sigtelse mod
udlændingen for et strafbart forhold, som kan antages at
medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffen-
hed eller udlændingens forhold er grund til at antage, at den
pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet
eller forbliven i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til paslovens § 2, stk.
1, nr. 1, der alene gælder for danske statsborgere, og er i
vidt omfang en videreførelse af den gældende bestemmelse
i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., om, at særlig rejse-
legitimation til udlændinge kan inddrages efter samme reg-
ler, som gælder om pas til danske statsborgere, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen foreslås
indsat med henblik på at ensarte udlændingelovens og pas-
lovens regler om nægtelse af udstedelse og inddragelse af
henholdsvis særlig rejselegitimation til udlændinge og pas
til danske statsborgere, og bestemmelsen vil således skulle
anvendes i overensstemmelse med paslovens § 2, stk. 1, nr.
1. Det bemærkes i den forbindelse, at det typisk vil være
politiet eller anklagemyndigheden, der anmoder Udlændin-
gestyrelsen om at nægte at udstede eller inddrage særlig
rejselegitimation efter bestemmelsen.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 2, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når udlændingen er idømt fri-
hedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller
konfiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed
ikke foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed
eller udlændingens forhold er grund til at antage, at den
pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet
eller forbliven i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til paslovens § 2, stk.
1, nr. 2, der alene gælder for danske statsborgere, og er i
vidt omfang en videreførelse af den gældende bestemmelse
i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., om, at særlig rejse-
legitimation til udlændinge kan inddrages efter samme reg-
ler, som gælder om pas til danske statsborgere, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen foreslås
indsat med henblik på at ensarte udlændingelovens og pas-
lovens regler om nægtelse af udstedelse og inddragelse af
henholdsvis særlig rejselegitimation til udlændinge og pas
til danske statsborgere, og bestemmelsen vil således skulle
anvendes i overensstemmelse med paslovens § 2, stk. 1, nr.
2. Det bemærkes i den forbindelse, at det typisk vil være
politiet eller anklagemyndigheden, der anmoder Udlændin-
gestyrelsen om at nægte at udstede eller inddrage særlig
rejselegitimation efter bestemmelsen.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 3, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når udlændingens udrejse ville
stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål
at sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil den på-
gældende har opfyldt de forpligtelser over for det offentlige
eller over for private, som påhviler den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse svarer til paslovens § 2, stk.
1, nr. 3, der alene gælder for danske statsborgere, og er i
vidt omfang en videreførelse af den gældende bestemmelse
i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., om, at særlig rejse-
legitimation til udlændinge kan inddrages efter samme reg-
ler, som gælder om pas til danske statsborgere, der foreslås
ophævet med lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen foreslås
indsat med henblik på at ensarte udlændingelovens og pas-
lovens regler om nægtelse af udstedelse og inddragelse af
henholdsvis særlig rejselegitimation til udlændinge og pas
til danske statsborgere, og bestemmelsen vil således skulle
anvendes i overensstemmelse med paslovens § 2, stk. 1, nr.
3.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 4, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når der er
grund til at antage, at udlændingen har til hensigt i udlandet
at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
54
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og er i vidt omfang en videreførelse
af bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt.,
om, at særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages
efter samme regler, som gælder om pas til danske statsbor-
gere. Med den foreslåede bestemmelse kommer det til at
fremgå udtrykkeligt af udlændingeloven, at der vil kunne
ske såvel inddragelse som nægtelse af udstedelse af særlig
rejselegitimation til en udlænding under samme antagelse
om udlændingens hensigter i udlandet, som politiet vil kun-
ne nægte at udstede eller inddrage pas til danske statsborge-
re efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4 – det vil sige, når der
er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i ud-
landet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det
vil bero på en konkret vurdering af oplysningerne i hver
enkelt sag, om der foreligger tvingende hensyn til den na-
tionale sikkerhed eller den offentlige orden, der muliggør
nægtelse af udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegiti-
mation i overensstemmelse med flygtningekonventionen el-
ler statsløsekonventionen. Den foreslåede bestemmelse skal
ses i sammenhæng med udlændingelovens § 21 b, jf. herom
under pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes, uanset om
den person, der træffes afgørelse over for, befinder sig i
Danmark eller i udlandet. Udlændingestyrelsen vil således
også kunne inddrage en allerede udstedt særlig rejselegiti-
mation fra en person, der opholder sig i udlandet.
Mistankekravet (»grund til at antage«) følger systematikken
i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Ved vurderingen af, om der er
grund til at antage, at en udlænding har til hensigt i udlandet
at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden, vil der således
skulle lægges vægt på de samme momenter, som politiet
lægger vægt på ved vurderinger efter paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4.
Det vil bero på et konkret skøn, der vil skulle foretages af
Udlændingestyrelsen, om der i den enkelte sag foreligger
tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet. Det
bemærkes i den forbindelse, at politiet ofte i praksis vil
videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om, at en
udlænding kan have til hensigt i udlandet at deltage i aktivi-
teter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Som eksempel på oplysninger, der i almindelighed vil kun-
ne være tilstrækkelige til at opfylde mistankegrundlaget
(»grund til at antage«), kan nævnes oplysninger om, at en
person, der færdes i et radikaliseret miljø, har udtrykt ønske
om at rejse til et område, hvor der foregår kampe, for der
at deltage i kampene eller på anden måde yde bistand i
kampene. Det samme vil i almindelighed gælde i relation
til oplysninger om personer, der har udtrykt sympati for
militant islamistisk ideologi, og som derudover har udtrykt
ønske om at rejse til et konfliktområde, hvor der udspiller
sig en væbnet konflikt.
Som et andet eksempel på oplysninger, der i almindelighed
vil kunne være tilstrækkelige til at opfylde mistankegrundla-
get, kan nævnes oplysninger om, at en person opholder sig i
et konfliktområde uden et anerkendelsesværdigt formål. Og-
så oplysninger om, at en person har opholdt sig i et kon-
fliktområde uden et anerkendelsesværdigt formål, vil efter
omstændighederne kunne være tilstrækkelige til at opfylde
mistankegrundlaget. Det gælder navnlig, hvis den pågælden-
de person har opholdt sig i området ad flere omgange.
Vurderingen af, om en persons formodede deltagelse i ak-
tiviteter i udlandet kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-
lig trussel mod den offentlige orden, vil ligeledes bero på
et konkret skøn. Denne vurdering vil skulle foretages af
politiet. Det vil i den forbindelse være afgørende, hvorvidt
formålet med og karakteren af de aktiviteter, som en person
forventes at deltage i udlandet, i almindelighed må antages
at påvirke den pågældende i en sådan grad, at det vil kunne
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret
mistanke om, at den pågældende har til hensigt at begå
et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller at påvirke andre
hertil.
Politiet vil således – enten af egen drift ved videregivelse af
informationer til Udlændingestyrelsen eller efter anmodning
fra Udlændingestyrelsen – skulle fremkomme med en vur-
dering af, om de formodede aktiviteter kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiets
vurdering heraf vil skulle lægges til grund ved Udlændinge-
styrelsens behandling af en sag om nægtelse af udstedelse
eller inddragelse af særlig rejselegitimation efter den fore-
slåede bestemmelse udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 4.
Udtrykket »statens sikkerhed« omfatter især de interesser,
der følger af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed og straffelovens kapi-
tel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv.
Udtrykket »andre staters sikkerhed« omfatter alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed
i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsfor-
fatningen og de øverste statsmyndigheder. Hensynet til at
forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande vil
således også efter omstændighederne kunne begrunde en
afgørelse om at nægte udstedelse af særlig rejselegitimation
eller at inddrage en allerede udstedt rejselegitimation.
Med udtrykket »væsentlig trussel mod den offentlig orden«
sigtes til andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfat-
55
tet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true
den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er
fare for statens sikkerhed. Dette kan bl.a. være drab (straffe-
lovens § 237), frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov
vold (straffeloven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§
180-181) eller anvendelse af kemiske, biologiske eller nu-
kleare våben eller kampstoffer (straffelovens § 183).
Der skal efter lovforslaget som anført være tale om, at de
aktiviteter, som den pågældende vurderes at have til hensigt
at deltage i, kan påvirke den pågældende i en sådan grad,
at det indebærer eller forøger en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Heri ligger, at en mere bagatelagtig trussel
mod den offentlige orden ikke er tilstrækkelig.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må
antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et konflikt-
område i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer,
der tager aktivt del i kamphandlingerne. Også personer, der
opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del i
kamphandlingerne, kan imidlertid blive udsat for en sådan
påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller vilje til
at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være tilfæl-
det for personer, som opholder sig i en konfliktzone for at
passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter, der støtter
de kæmpende. Som et eksempel på sidstnævnte kan nævnes
logistisk bistand.
Begrebet »konfliktområde« skal i denne henseende forstås
som det geografiske område, hvor kampene foregår.
Der vil således i almindelighed kunne træffes afgørelse efter
den foreslåede bestemmelse, hvis der er grund til at antage,
at en person vil tage ophold i et sådant konfliktområde uden
at have et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Dette
gælder også, selv om der ikke er oplysninger, som peger på,
at den pågældende vil deltage aktivt i kamphandlingerne. På
samme måde vil der kunne træffes afgørelse over for en
person, som opholder sig eller har opholdt sig i et konflikt-
område.
Derimod vil der ikke i almindelighed kunne træffes afgørel-
se over for en person, som har haft et anerkendelsesværdigt
formål med opholdet. I sådanne tilfælde kan vedkommende
som følge af opholdet som udgangspunkt ikke antages at
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden.
Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et
anerkendelsesværdigt formål – og dermed falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde – kan nævnes deltagelse
i væbnede konflikter som led i udsendelse for Forsvaret. Det
bemærkes i den forbindelse, at udsendte for Forsvaret ik-
ke kan antages at blive påvirket i en sådan grad, at deres
evne eller vilje til at begå alvorlige forbrydelser, når de
vender tilbage, forøges. Udsendte modtager således intensiv
træning, herunder af psykisk karakter, før udsendelsen, lige-
som soldater, der vender hjem fra hårdt belastede missioner,
deltager i et møde med en psykolog med henblik på at af-
klare et eventuelt støttebehov. Tilsvarende vil personer, der
deltager i væbnede konflikter for et med Danmark allieret
lands styrker, i almindelighed falde uden for bestemmelsens
anvendelsesområde. Et ophold i et konfliktområde som led
i arbejdet for en anerkendt nødhjælpsorganisation har ligele-
des et sådant anerkendelsesværdigt formål, at det ikke vil
være omfattet af bestemmelsen. Nødhjælpsarbejdere må i
øvrigt ikke i almindelighed antages at blive udsat for en så-
dan påvirkningsrisiko, at de vil indebære en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Også ophold i et konfliktområ-
de som led i udførelsen af en persons (civile) arbejde vil
som udgangspunkt falde uden for bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed
må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i træningslejre
hos yderligtgående politiske organisationer eller grupperin-
ger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder.
Også ophold hos en gruppe eller organisation, der driver
organiseret kriminalitet, vil efter omstændighederne kunne
indebære eller forøge risikoen for, at de pågældende vil
begå alvorlige strafbare forhold, herunder eksempelvis drab,
frihedsberøvelse eller ildspåsættelse, i Danmark med den
konsekvens, at Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgø-
relse om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af særlig
rejselegitimation.
Ovenstående eksempler er ikke udtryk for en udtømmende
opremsning af tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen vil kunne
træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når udlændin-
gen er mindreårig og der er grund til at antage, at udlændin-
gen ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer
den pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, el-
ler for at indgå ægteskab eller for at indgå i en religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende
forhold.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestem-
melsen i udlændingelovens § 39, stk. 7, sammenholdt med
bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., og
svarer til bestemmelserne i paslovens § 2, stk. 1, nr. 5 og
6. Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring af Udlændin-
gestyrelsens mulighed for at kunne nægte at udstede særlig
rejselegitimation til en mindreårig udlænding eller inddrage
en allerede udstedt særlig rejselegitimation i de situationer,
56
som er nævnt i den foreslåede § 39 a, stk. 3, nr. 5. Der
henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmel-
se i udlændingelovens § 39, stk. 7, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L 126 som fremsat, s. 45.
Det tilsigtes således med bestemmelsen, at Udlændingesty-
relsen som hidtil skal kunne nægte at udstede særlig rejse-
legitimation til en mindreårig udlænding efter tilsvarende
betingelser, der gælder for nægtelse af udstedelse af pas til
mindreårige danske statsborgere i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 5 og 6.
Mistankekravet (»grund til at antage«) for at nægte at udste-
de særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding, når
der er grund til at antage, at den mindreårige udlænding vil
blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den mindreå-
rige udlændings sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller
for der at indgå ægteskab eller at indgå i en religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende
forhold, vil være det samme som for nægtelse af udstedelse
af pas til en mindreårig dansk statsborger.
Det vil bero på et konkret skøn, der foretages af Udlændin-
gestyrelsen, om der i den enkelte sag foreligger tilstrækkeli-
ge oplysninger til at opfylde mistankekravet.
Oplysninger, der i almindelighed kan antages at have betyd-
ning for, om en sådan situation foreligger, som giver grund
til at nægte at udstede særlig rejselegitimation til en mindre-
årig udlænding, vil eksempelvis være, at den pågældende
mindreårige udlænding selv henvender sig til myndigheder-
ne for at få hjælp, eller at en lærer eller anden omsorgs-
person for den mindreårige udlænding henvender sig, fordi
vedkommende har fået mistanke om, at den pågældende
er i fare for at blive sendt til udlandet til forhold, der brin-
ger den mindreårige udlændings sundhed eller udvikling i
alvorlig fare, eller for der at indgå ægteskab eller religiøs
vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignen-
de forhold. Der bør dog ligeledes ses på, om oplysningerne
bestyrkes af familieforholdene, ligesom også andre typer af
oplysninger kan være væsentlige.
I de tilfælde, hvor henvendelsen ikke kommer fra den min-
dreårige udlænding selv, og hvor den mindreårige er fyldt
10 år, bør den mindreårige udlænding, så vidt det er muligt,
inddrages i spørgsmålet. Den bevismæssige værdi af den
mindreårige udlændings egen opfattelse af situationen bør
bl.a. afhænge af udlændingens alder og modenhed. Den
mindreårige udlændings egen anskuelse af situationen bør
dog som udgangspunkt ikke tillægges afgørende vægt.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 6, at
Udlændingestyrelsen medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når udlændin-
gen flere gange inden for de seneste år har fået udstedt
ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er
bortkommet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en del
af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39,
stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til den gældende
bestemmelse, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 96 som
fremsat, s. 12 f.
Det vil som hidtil bero på en konkret vurdering af de sam-
lede omstændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger
tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mis-
tanke om misbrug, der kan begrunde, at udstedelse af særlig
rejselegitimation kan nægtes, eller at særlig rejselegitimati-
on kan inddrages efter den foreslåede bestemmelse.
Det forudsættes, at der i almindelighed vil være tilstrække-
ligt grundlag for en mistanke om misbrug, hvis en udlæn-
ding to gange inden for en periode på fem år har fået udstedt
ny særlig rejselegitimation med den begrundelse, at rejsele-
gitimationen er bortkommet. Tærsklen for, hvornår mistanke
om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse eller inddra-
gelse af rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til
statsløse personer, vil dog som hidtil være højere, idet der
i disse tilfælde vil skulle foreligge tvingende hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige orden.
Situationer, hvor det kan lægges til grund, at der har væ-
ret tale om undskyldelige omstændigheder og således ik-
ke misbrugstilfælde, vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis udlændingen
kan godtgøre, at vedkommendes særlige rejselegitimation er
bortkommet ved brand. Det kan også være tilfældet, hvis
udlændingen har anmeldt, at vedkommendes særlige rejsele-
gitimation er bortkommet som følge af tyveri, og politiet
efterfølgende tilvejebringer dette.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udstede
særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, eller inddrage et sådant dokument, når Udlæn-
dingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvan-
sket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri inde-
holdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske
eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte
påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må
anses som undskyldelig.
Omfattet af bestemmelsen vil bl.a. være tilfælde, hvor en
tidligere udstedt dansk særlig rejselegitimation er blevet
ødelagt eller beskadiget, og hvor Udlændingestyrelsen vur-
derer, at ødelæggelsen af rejselegitimationen kan være ud-
ført med den hensigt at skjule oplysninger om indehaverens
rejseaktiviteter.
Det kan f.eks. være forsøg på at skjule, hvor udlændingen
har opholdt sig, f.eks. ved hjemlandsrejser eller ved ophold
i krigszoner, hvor længe udlændingen har opholdt sig uden
57
for Danmark, eller rejser til hjemlandet på trods af en påført
rejsebegrænsning.
Ødelæggelse og beskadigelse omfatter f.eks. tilfælde, hvor
sider er blevet revet eller klippet ud af rejselegitimationen,
rejsebegrænsninger er fjernet eller påskrevet at være annul-
lerede, samt hvor visumstickers og rejsestempler ses fjernet.
Tilfælde, hvor en eller flere sider i passet er revet ud, og
samtlige sider indsendes sammen med passet til styrelsen i
hel stand, således at det fortsat er muligt at se udlændingens
rejseaktiviteter, eller hvis skaderne i passet eller bortkom-
sten i øvrigt stemmer overens med udlændingens troværdige
forklaring, vil normalt ikke være omfattet af bestemmelsen.
Tilfælde, hvor den særlige rejselegitimation i øvrigt er for-
søgt ændret ved forfalskning, vil ligeledes være omfattet
af bestemmelsen, herunder hvor der i den særlige rejselegi-
timation er skrevet en forlængelse af rejselegitimationens
gyldighed, der ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen.
De nævnte eksempler er ikke udtryk for en udtømmende op-
regning af tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen kan nægte ud-
stedelse af særlig rejselegitimation eller inddrage en allerede
udstedt rejselegitimation efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Bestemmelsen finder anvendelse, både hvis en udlænding
selv har forvansket eller fjernet dele af sin særlige rejselegi-
timation eller deri indeholdte påtegninger, og hvis udlændin-
gen har ladet en anden person udføre disse handlinger.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 8, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når Udlændingestyrelsen har
mistanke om, at udlændingen har stillet eller forsøgt at stille
sin rejselegitimation til rådighed for tredjemand, eller at ud-
lændingens rejselegitimation er blevet benyttet til uberettiget
indrejse her i landet eller i et andet EU- eller Schengenland
af en tredjemand.
Bl.a. tilfælde, hvor der er mistanke om, at særlig rejselegiti-
mation er blevet stillet eller forsøgt stillet til rådighed for
tredjemand, eller hvor rejselegitimationen er blevet overdra-
get til tredjemand med henblik på, at vedkommende kan
indrejse ulovligt i Schengenområdet, vil være omfattet af
bestemmelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gyldig
særlig rejselegitimation konstateres sat til salg på internet-
tet, eller hvor rejselegitimationen er blevet benyttet af en
ukendt tredjemand til at indrejse i Schengen-området. Det-
te vil tillige efter omstændighederne være tilfældet, hvis
ansøgeren mister sin særlige rejselegitimation under et fami-
liebesøg i udlandet, og et af de besøgte familiemedlemmer
efterfølgende indrejser og ansøger om asyl i Danmark. Det
vil kunne indgå som et moment i Udlændingestyrelsens vur-
dering efter bestemmelsen, om udlændingen har forholdt
sig passiv i forhold til at forhindre tredjemands misbrug
af rejselegitimationen, herunder om den pågældende uden
unødigt ophold har meldt sin rejselegitimation bortkommet
til myndighederne.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, nr. 9, at Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, kan nægte at udstede særlig rejselegitimation
til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, når udlændingen ved bevidst
urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for Udlæn-
dingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig en rejselegitimation
eller bevirker, at en for udlændingen udfærdiget rejselegiti-
mation ikke kommer til at indeholde den pågældendes foto,
rigtige navn, fødselsdato eller andre personoplysninger.
Bl.a. tilfælde, hvor udlændingen har forsøgt at få udstedt
særlig rejselegitimation med urigtige oplysninger i den hen-
sigt, at tredjemand skal anvende rejselegitimationen, f.eks.
en anden persons foto, navn, underskrift, fødselsdato eller
anden persondata, vil være omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 10, at
Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, kan nægte at udste-
de særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan
skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et
sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, når
det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 10, er en videreførelse af en del af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5.
Det vil som hidtil bero på et konkret skøn, der foretages
af udlændingemyndighederne, om der i den enkelte sag er
grund til at antage, at en udlænding har til hensigt i udlandet
at deltage i aktiviteter – der ikke er omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse i § 39 a, stk. 3, nr. 4 – hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for den nationale sikkerhed, en
trussel mod den offentlige orden eller skade statens omdøm-
me.
Med udtrykket »den nationale sikkerhed« forstås især de
interesser, der værnes af straffelovens kapitel 12 (Landsfor-
ræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatnin-
gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).
Med udtrykket »den offentlige orden« sigtes til andre alvor-
lige forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens
kapitel 12 og 13, som vil kunne true den offentlige orden
væsentligt, uden at der herved dog er fare for den nationale
sikkerhed.
Hvis det er åbenlyst, at en ansøger tidligere har misbrugt
eller forsøgt at misbruge en særlig rejselegitimation for ud-
lændinge, også selv om det kun er sket i et enkeltstående til-
fælde, vil udstedelse af særlig rejselegitimation kunne næg-
58
tes udstedt eller inddrages under hensyn til den offentlige
orden. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøgeren ind-
rømmer et tidligere misbrug eller forsøg på misbrug, eller
hvor dette er blevet opdaget af Udlændingestyrelsen eller
politiet.
Med udtrykket »statens omdømme« henvises til situationer,
hvor det vurderes, at ansøgeren ved sine handlinger i udlan-
det vil kunne skade Danmarks relationer til andre lande. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvor myndighederne bliver be-
kendt med, at en person ansøger om særlig rejselegitimation
alene med det formål at ville skade Danmarks omdømme i
udlandet.
Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 39 a, stk. 3, nr. 10, ingen ændring af praksis for,
hvornår det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme at
nægte udstedelse af eller at inddrage særlig rejselegitimati-
on.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 4, at Udlændin-
gestyrelsen endvidere kan inddrage særlig rejselegitimation
til en udlænding, når grundlaget for udstedelsen er bortfal-
det.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en del
af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk.
12, 3. pkt., om, at særlig rejselegitimation til udlændinge
bl.a. kan inddrages, når grundlaget for udstedelsen er bort-
faldet.
Bl.a. tilfælde, hvor en udlænding har fået udstedt særlig
rejselegitimation på grundlag af, at udlændingen havde en
bestemt type opholdstilladelse, men hvor udlændingen ik-
ke længere har en sådan opholdstilladelse, og det således
objektivt kan konstateres, at grundlaget for udstedelsen er
bortfaldet, vil være omfattet af bestemmelsen. Også tilfæl-
de, hvor en udlænding har fået udstedt nationalitetspas, og
grundlaget for at udstede særlig rejselegitimation på den
baggrund er bortfaldet, vil være omfattet af bestemmelsen.
Der er med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 39 a, stk. 4, ikke tilsigtet nogen ændring af Udlændinge-
styrelsens praksis for at inddrage særlig rejselegitimation,
når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 5, at Udlændin-
gestyrelsen skal nægte at udstede særlig rejselegitimation til
en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre
grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et
sådant dokument, hvis den pågældende er meddelt udrejse-
forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5, medmindre det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden i umid-
delbar forlængelse af, at der er afsagt endelig dom, vil skul-
le underrette Udlændingestyrelsen om, at en udlænding er
meddelt udrejseforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5.
Udlændingestyrelsen vil herefter skulle nægte at udstede
særlig rejselegitimation til udlændingen eller af egen drift
inddrage allerede udstedt rejselegitimation, medmindre det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Med Danmarks internationale forpligtelser sigtes i den for-
bindelse alene til artikel 28 i henholdsvis flygtningekonven-
tionen og statsløsekonventionen og tillæggene til begge kon-
ventioner.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen efter den foreslåede
bestemmelse i § 39 a, stk. 5, vil skulle nægte at udstede eller
inddrage allerede udstedt særlig rejselegitimation, medmin-
dre der er tale om et rejsedokument for konventionsflygtnin-
ge eller et fremmedpas til en statsløs omfattet af statsløse-
konventionen. I dette tilfælde vil Udlændingestyrelsen skul-
le tage stilling til, om tvingende hensyn til den nationale sik-
kerhed eller den offentlige orden tilsiger, at rejsedokumentet
for flygtninge eller fremmedpasset skal nægtes udstedt eller
inddrages.
Det vurderes, at Udlændingestyrelsens nægtelse af udstedel-
se af særlig rejselegitimation til en udlænding i medfør af
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
5, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Be-
handlingen af sådanne sager vil således skulle ske i over-
ensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven samt øvrige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
Som nævnt under pkt. 2.1.1.6 følger det af forvaltningslo-
vens § 19, stk. 2, nr. 1, at der ikke er pligt til partshøring,
hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter
og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe
afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. I en sag
om Udlændingestyrelsens nægtelse af udstedelse af særlig
rejselegitimation til en udlænding, hvor der ikke er tale om
et rejsedokument for konventionsflygtninge eller et frem-
medpas til en statsløs omfattet af statsløsekonventionen, vil
Udlændingestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i ud-
lændingelovens § 39 a, stk. 5, skulle træffe afgørelse på
baggrund af en oplysning om, at den pågældende udlænding
ved endelig dom er blevet idømt et udrejseforbud, og det
vil derfor som det klare udgangspunkt være ubetænkeligt, at
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sådanne sager uden
at partshøre den dømte om, at myndighederne er kommet i
besiddelse af oplysningerne.
Udlændingestyrelsens inddragelse af særlig rejselegitimati-
on i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingel-
ovens § 39 a, stk. 5, hvor der ikke er tale om et rejsedo-
kument for konventionsflygtninge eller et fremmedpas til
en statsløs omfattet af statsløsekonventionen, sker som en
umiddelbar følge af et udrejseforbud meddelt ved dom efter
bestemmelsen i straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5, og har
karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Udlændingestyrelsens inddragelse af et rejsedokument for
konventionsflygtninge eller et fremmedpas udstedt til en
statsløs omfattet af statsløsekonventionen vil være en afgø-
59
relse i forvaltningslovens forstand, da Udlændingestyrelsen
som nævnt i disse tilfælde vil skulle tage stilling til, om tvin-
gende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige
orden tilsiger, at rejsedokumentet for flygtninge eller frem-
medpasset skal nægtes udstedt eller inddrages. Udlændinge-
styrelsens sagsbehandling vil i disse tilfælde være omfattet
af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder regler-
ne om partshøring, begrundelse og klagevejledning.
Udlændingestyrelsen skal opbevare den inddragede rejsele-
gitimation i den periode, som udrejseforbuddet er gælden-
de. Rejselegitimationen vil således skulle udleveres til den
dømte, hvis udrejseforbuddet ophæves ved en domstolspr-
øvelse, jf. straffelovens § 236, stk. 9.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 6, at Udlændin-
gestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet efter
stk. 3, nr. 1-3, og nr. 10, der ikke kan overstige 1 år. Fristen
kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i
den periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kun-
ne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen ved afgørelser truffet
efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39
a, stk. 3, nr. 1-3, og nr. 10, i hvert enkelt tilfælde vil skulle
fastsætte en frist for varigheden af afgørelsen på maksimalt
1 år, dog således at fristen vil kunne forlænges med op til 1
år ad gangen, hvis betingelserne i de foreslåede bestemmel-
ser i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 1-3 og nr. 10,
fortsat er opfyldt.
Det bemærkes, at afgørelserne alene vil kunne gælde, så
længe betingelserne i de enkelte bestemmelser fortsat er op-
fyldt. Den fastsatte tidsfrist vil således ikke kunne strække
sig over længere tid, end hvad der er nødvendigt for f.eks. at
fastholde udlændingen i Danmark.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen af egen drift eller
efter anmodning fra den, hvem særlig rejselegitimation er
nægtet, eller hvis særlige rejselegitimation er inddraget, gen-
optager en sag efter de almindelige forvaltningsretlige reg-
ler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen ændrer sig
væsentligt i den periode, som udlændingen ikke vil kunne få
udstedt ny rejselegitimation i.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i hver en-
kelt sag, om en eventuel forlængelse af fristen vil skulle
fastsættes til 1 år eller kortere.
Fristen for Udlændingestyrelsens afgørelser om at nægte at
udstede særlig rejselegitimation eller inddrage en allerede
udstedt særlig rejselegitimation regnes fra den dag, hvor
afgørelsen er truffet.
Udlændingestyrelsen vil, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder, kunne udstede rejselegitimation til brug for en
specifik rejse til en udlænding, over for hvem der er truffet
afgørelse om at nægte at udstede særlig rejselegitimation
eller inddrage en allerede udstedt særlig rejselegitimation
efter den foreslåede bestemmelse i § 39 a, stk. 3, nr. 1-3, og
nr. 10.
Med »særlige omstændigheder« forstås bl.a. tilfælde, hvor
hensynet til den pågældendes ret til familieliv, uddannelse
eller arbejde med afgørende vægt taler for at give tilladelse
til at foretage en specifik rejse ud af landet.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der opstår
dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående familie-
medlem.
Der vil efter omstændighederne også kunne udstedes ny
særlig rejselegitimation til en udlænding, der skal foretage
en specifik rejse som led i sit arbejde, hvis det vil medføre
betydelig ulempe eller økonomisk tab for den pågældende
eller dennes arbejdsgiver, såfremt rejsen ikke kan gennemfø-
res.
Det forudsættes, at en udlænding over for hvem særlig rej-
selegitimation er nægtet udstedt, eller hvis særlige rejsele-
gitimation er inddraget efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 1-3 og nr. 10, selv
vil skulle søge tilladelse til at få udstedt særlig rejselegiti-
mation med henblik på at foretage en specifik rejse, og at
den pågældende i den forbindelse vil skulle dokumentere,
at betingelserne herfor er opfyldt. Som eksempel på sådan
dokumentation kan nævnes en erklæring fra en læge om
alvorlig sygdom hos et nært familiemedlem eller en erklæ-
ring fra den pågældendes arbejdsgiver om en forestående
forretningsrejse.
Det bemærkes, at rejselegitimation udstedt som følge af
særlige omstændigheder alene vil kunne udstedes for det
tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og
alene vil skulle være gyldigt for rejse til de lande, som ud-
lændingen planlægger at transitere eller opholde sig i. Rejse-
legitimationen vil skulle indleveres til Udlændingestyrelsen
efter benyttelsen.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 7, at Udlæn-
dingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet
efter stk. 3, nr. 4, der ikke kan overstige 3 år. Fristen kan
forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den
periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne
få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.
Fristen på tre år i den foreslåede bestemmelse svarer til den
frist, som politiet i medfør af paslovens § 2, stk. 2, kan
fastsætte for afgørelser om nægtelse af udstedelse eller ind-
dragelse af pas til danske statsborgere i tilfælde som dem,
der er omfattet af den foreslåede § 39 a, stk. 3, nr. 4.
Fristen vil skulle fastsættes ud fra en konkret vurdering af,
hvor tungtvejende og alvorlige de foreliggende oplysninger
i den enkelte sag må anses for at være, og hvor lang en
periode der må anses for nødvendig for, at den pågældendes
ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor
60
dette kan indebære eller forøge en fare for bl.a. statens sik-
kerhed, vil kunne ændres.
I den forbindelse vil navnlig oplysninger om, at den på-
gældende har til hensigt at udrejse til et konfliktområde i
udlandet, hvor vedkommende vil tilslutte sig en militant
oprørsgruppe eller på anden lignende måde tage aktivt del
i en væbnet konflikt, tale for, at der fastsættes en længere
frist, idet det i disse tilfælde som udgangspunkt må anses
for tvivlsomt, om den pågældendes ønske om og vilje til at
udrejse kan ændres på kortere tid.
Ligeledes vil oplysninger om, at den pågældende har til
hensigt i udlandet at tage ophold i træningslejre hos en
yderligtgående politisk organisation eller grupperinger, hvor
deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder, tale for, at
der fastsættes en længere frist, idet det i disse tilfælde som
udgangspunkt må anses for tvivlsomt, om den pågældendes
ønske om og vilje til at udrejse kan ændres på kortere tid.
Endvidere vil oplysninger om, at den pågældende tidlige-
re har været udrejst til konfliktområder i udlandet, hvor
vedkommende har taget aktivt del i kamphandlinger, eller
tidligere har taget ophold i en træningslejr hos en yderligt-
gående politisk organisation eller grupperinger, hvor delta-
gerne bl.a. trænes i militære færdigheder, med betydelig
vægt tale for, at der fastsættes en længere frist, idet det i
disse tilfælde som udgangspunkt må anses for tvivlsomt, om
den pågældendes ønske om og vilje til igen at udrejse kan
ændres på kortere tid. Ligeledes vil oplysninger om, at den
pågældende er indrejst i et konfliktområde, der i medfør af
straffelovens § 114 j, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851
af 20. september 2021, er udpeget som et område omfattet
af forbuddet mod indrejse og ophold, jf. bekendtgørelse nr.
708 af 6. juli 2019 om forbud mod indrejse eller ophold i
visse konfliktområder, uden fornøden tilladelse med betyde-
lig vægt tale for, at der fastsættes en længere frist.
Ydermere vil det tale for at fastsætte en længere frist, hvis
den pågældende vurderes at være radikaliseret i så udpræget
en grad, at det må anses for tvivlsomt, om den pågældendes
ønske og vilje kan ændres inden for en kortere periode. Hvis
den pågældende tidligere er dømt for overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 eller 13 om bl.a. forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed og terrorisme, vil det med be-
tydelig vægt tale for, at der fastsættes en længere frist.
Ovenstående eksempler er ikke udtryk for en udtømmende
opregning af de forhold, der kan inddrages ved fastsættelsen
af fristen i de konkret sager. Der vil altid være tale om en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder i sagerne.
Ved at fastsætte den foreslåede maksimale tidsmæssige ud-
strækning til tre år tilsigtes det at skabe mulighed for at
differentiere mellem de enkelte sager og deres forskellige
karakter, hvorved alvoren af de konkrete forhold, som be-
grunder afgørelsen, vil kunne afspejles i den tidsmæssige
udstrækning af afgørelsen.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen af egen drift eller
efter anmodning fra den, hvem særlig rejselegitimation er
nægtet, eller hvis særlige rejselegitimation er inddraget, gen-
optager en sag efter de almindelige forvaltningsretlige reg-
ler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen ændrer sig
væsentligt under i den periode, som udlændingen ikke vil
kunne få udstedt ny rejselegitimation i.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om en
eventuel forlængelse af fristen skal fastsættes til 1 år eller
kortere.
Der vil ved afgørelser om forlængelse af fristen kunne læg-
ges vægt på de samme omstændigheder som ved den oprin-
delige afgørelse om inddragelse af særlig rejselegitimation
eller nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation. Det
vil bero på en konkret vurdering af styrken af de omstændig-
heder, som har begrundet den oprindelige afgørelse, om der
kan ske forlængelse alene på baggrund heraf. Alt andet lige
vil den vægt, et forhold skal tillægges i vurderingen, dog
svinde over tid, hvis der ikke foreligger nye forhold, der kan
tale for en forlængelse.
Fristen for Udlændingestyrelsens afgørelser om at nægte at
udstede særlig rejselegitimation eller inddrage en allerede
udstedt særlig rejselegitimation regnes fra den dag, hvor
afgørelsen er truffet.
Udlændingestyrelsen vil, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder, kunne udstede rejselegitimation til brug for en
specifik rejse til en udlænding, over for hvem der er truffet
afgørelse om at nægte at udstede særlig rejselegitimation
eller inddrage en allerede udstedt særlig rejselegitimation
efter den foreslåede bestemmelse i § 39 a, stk. 3, nr. 4.
Med »særlige omstændigheder« forstås bl.a. tilfælde, hvor
hensynet til den pågældendes ret til familieliv, uddannelse
eller arbejde med afgørende vægt taler for at give tilladelse
til at foretage en specifik rejse ud af landet.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der opstår
dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående familie-
medlem.
Der vil efter omstændighederne også kunne udstedes ny
særlig rejselegitimation til en udlænding, der skal foretage
en specifik rejse som led i sit arbejde, hvis det vil medføre
betydelig ulempe eller økonomisk tab for den pågældende
eller dennes arbejdsgiver, såfremt rejsen ikke kan gennemfø-
res.
Det forudsættes, at en udlænding, over for hvem særlig
rejselegitimation er nægtet udstedt, eller hvis særlige rejsele-
gitimation er inddraget efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 4, selv vil skulle søge
tilladelse til at få udstedt særlig rejselegitimation med hen-
blik på at foretage en specifik rejse, og at den pågældende i
den forbindelse vil skulle dokumentere, at betingelserne her-
for er opfyldt. Som eksempel på sådan dokumentation kan
nævnes en erklæring fra en læge om alvorlig sygdom hos et
61
nært familiemedlem eller en erklæring fra den pågældendes
arbejdsgiver om en forestående forretningsrejse.
Det bemærkes, at rejselegitimation udstedt som følge af
særlige omstændigheder alene vil kunne udstedes for det
tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og
alene vil skulle være gyldigt for rejse til de lande, som ud-
lændingen planlægger at transitere eller opholde sig i. Rejse-
legitimationen vil skulle indleveres til Udlændingestyrelsen
efter benyttelsen.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 8, at Udlæn-
dingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet
efter stk. 3, nr. 5, der ikke kan overstige 1 år. Fristen kan
forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den
periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne
få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Afgørelser truffet efter stk. 3, nr. 5,
kan dog kun gælde, indtil den mindreårige udlænding fylder
18 år.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 9, og
betyder, at Udlændingestyrelsen ved afgørelser truffet efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 5, i hvert enkelt tilfælde skal fastsætte en frist for
varigheden af afgørelsen på maksimalt 1 år, dog således at
fristen kan forlænges med op til 1 år ad gangen, hvis betin-
gelserne i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 39 a, stk. 3, nr. 5, fortsat er opfyldt. Fristen kan dog
maksimalt forlænges, til den mindreårige udlænding fylder
18 år. Den mindreårige udlænding vil i den periode, der
er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt ny
rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige omstæn-
digheder. Der henvises til bemærkningerne til den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 9, jf. Folketings-
tidende 2020-21, A, L 126 som fremsat, s. 45 f.
Det forudsættes i den forbindelse, at fristen i første omgang
som udgangspunkt vil skulle fastsættes til 1 år, idet det
må anses for tvivlsomt, at forældrenes ønske om og vilje
til at sende den mindreårige udlænding til udlandet til for-
hold, der bringer den mindreårige udlændings sundhed eller
udvikling i alvorlig fare, eller for der at indgå ægteskab
eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet
ægteskabslignende forhold, vil kunne ændres inden for en
kortere tidsperiode.
Det forudsættes i den forbindelse endvidere, at Udlændin-
gestyrelsen af egen drift eller efter anmodning fra forældre-
myndighedsindehavere for den, hvis særlige rejselegitima-
tion er nægtet udstedt eller inddraget, genoptager en sag
efter de almindelige forvaltningsretlige regler, hvis faktiske
forhold af betydning for sagen ændrer sig væsentligt i den
periode, som den mindreårige udlænding ikke vil kunne få
udstedt ny rejselegitimation i.
Ved en eventuel forlængelse af fristen kan der derimod være
grund til at overveje at fastsætte en kortere frist. Dette vil
afhænge af de konkrete omstændigheder.
Der vil ved afgørelser om forlængelse af fristen kunne
lægges vægt på de samme omstændigheder som ved den
oprindelige afgørelse om nægtelse af udstedelse af eller
inddragelse af særlig rejselegitimation. Det vil bero på en
konkret vurdering af styrken af de omstændigheder, som har
begrundet den oprindelige afgørelse, om der vil kunne ske
forlængelse alene på baggrund heraf. Alt andet lige vil den
vægt, et forhold skal tillægges i vurderingen, dog svinde
over tid, hvis der ikke foreligger nye forhold, der kan tale
for en forlængelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte at udstede el-
ler at inddrage særlig rejselegitimation til en mindreårig
udlænding vil have virkning fra den dag, hvor afgørelsen er
truffet.
Udlændingestyrelsen vil, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder, kunne udstede rejselegitimation til brug for
en specifik rejse til en mindreårig udlænding, over for hvem
der er truffet afgørelse om at nægte at udstede særlig rejsele-
gitimation eller inddrage en allerede udstedt særlig rejselegi-
timation efter den foreslåede bestemmelse i § 39 a, stk. 3, nr.
5.
Med »særlige omstændigheder« forstås bl.a. tilfælde, hvor
hensynet til den pågældendes ret til familieliv eller uddan-
nelse med afgørende vægt taler for at give tilladelse til at
foretage en specifik rejse ud af landet.
»Særlige omstændigheder« skal forstås på samme måde som
i de situationer, hvor politiet kan udstede provisorisk pas
til et mindreårigt dansk barn i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 5 og 6. Den mindreårige udlænding vil således i
videst muligt omfang skulle have mulighed for at fortsætte
sin normale dagligdag.
»Særlige omstændigheder« falder i denne type sager i to
kategorier: rejser, hvor der ikke er en konkret risiko for,
at den mindreårige udlænding vil blive sendt til udlandet
i strid med bestemmelsen i straffelovens § 215 a, eller i
strid med straffelovens § 260 a, og rejser, hvor der er en
risiko, men hvor tungtvejende hensyn alligevel tilsiger, at
den mindreårige udlænding bør have adgang til at foretage
en specifik rejse ud af landet.
Eksempler på rejser, hvor der generelt ikke vil være en
risiko for, at den mindreårige udlænding vil blive sendt til
udlandet til forhold, der bringer den pågældendes sundhed
eller udvikling i alvorlig fare, eller for der at indgå ægteskab
eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet æg-
teskabslignende forhold, er blandt andet lejrskoler, sportslej-
re og studieture.
Hvis den konkrete situation tilsiger det, vil den midlertidige
rejselegitimation i den situation kunne overdrages af Udlæn-
dingestyrelsen til den mindreårige udlænding selv eller til en
lærer eller en lignende omsorgs- eller myndighedsperson.
62
Der vil dog også kunne være tilfælde, hvor der vil være en
risiko for, at den mindreårige udlænding vil blive sendt til
udlandet til forhold, der bringer den mindreårige udlændings
sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller for der at indgå
ægteskab eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller
andet ægteskabslignende forhold, men hvor tungtvejende
– eksempelvis familiemæssige – hensyn tilsiger, at der alli-
gevel skal udstedes rejselegitimation. Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet, hvis der opstår dødsfald eller alvorlig
sygdom hos et nærtstående familiemedlem i udlandet. Om
der i denne situation vil skulle udstedes rejselegitimation, vil
bero på en konkret afvejning.
Eksemplerne ovenfor er ikke udtryk for en udtømmende
opremsning af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan tale for
at tillade den mindreårige udlænding at foretage en specifik
rejse, og hvor det derfor vil være berettiget at udstede rejse-
legitimation til brug for rejsen.
Det forudsættes, at forældremyndighedsindehavere for den
mindreårige udlænding, over for hvem der er truffet afgø-
relse om at nægte udstedelse af eller at inddrage særlig
rejselegitimation, selv vil skulle søge om udstedelse af rejse-
legitimation under henvisning til særlige omstændigheder,
og at den pågældende i den forbindelse vil skulle dokumen-
tere, at betingelserne herfor er opfyldt. Som eksempel på
sådan dokumentation kan nævnes en erklæring fra en læge
om alvorlig sygdom hos et nært familiemedlem eller en
erklæring fra den mindreårige udlændings skole om, at den
mindreårige udlænding skal på lejrskole.
Det bemærkes, at rejselegitimation udstedt som følge af
særlige omstændigheder alene vil skulle udstedes for det
tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og
alene vil skulle være gyldigt for rejse til de lande, som ud-
lændingen planlægger at transitere eller opholde sig i. Rejse-
legitimationen vil skulle indleveres til Udlændingestyrelsen
efter benyttelsen.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 9, at udlændin-
gen i en periode på 5 år ikke vil kunne få udstedt ny rejsele-
gitimation, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der, såfremt Udlændingestyrelsen har nægtet udstedelse af
eller inddraget en særlig rejselegitimation efter stk. 3, nr.
6-9.
Den foreslåede bestemmelse er dels en videreførelse af den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 8, jf.
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
3, nr. 6, dels en udvidelse til også at omfatte tilfælde af mis-
brug efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens
§ 39 a, stk. 3, nr. 7-9. Det bemærkes, at der for så vidt
angår videreførelsen af den gældende bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 39, stk. 8, ikke er tilsigtet en indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen. Der henvises i den forbindelse
til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 96 som fremsat, s. 13.
Det betyder, at en udlænding, over for hvem der er truffet
afgørelse om at nægte udstedelse af eller at inddrage særlig
rejselegitimation efter de foreslåede bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 6-9, ikke vil kunne få udstedt
ny rejselegitimation i en periode på fem år regnet fra tids-
punktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen af
egen drift eller efter anmodning fra den pågældende, hvis
særlige rejselegitimation er nægtet udstedt eller inddraget,
genoptager en sag efter de almindelige forvaltningsretlige
regler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen ændrer
sig væsentligt i den periode, som udlændingen ikke vil kun-
ne få udstedt ny rejselegitimation i.
Udlændingestyrelsen vil, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder, kunne udstede rejselegitimation til brug for en
specifik rejse til en udlænding, over for hvem der er truffet
afgørelse om at nægte at udstede særlig rejselegitimation
eller inddrage en allerede udstedt særlig rejselegitimation
efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39
a, stk. 3, nr. 6-9, selv om der ikke er forløbet fem år fra
tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Med »særlige omstændigheder« forstås bl.a. tilfælde, hvor
hensynet til den pågældendes ret til familieliv, uddannelse
eller arbejde med afgørende vægt taler for at give tilladelse
til at foretage en specifik rejse ud af landet.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der opstår dødsfald eller
alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem.
Der vil efter omstændighederne også kunne gives tilladelse
til, at en person foretager en specifik rejse som led i sit
arbejde, hvis det vil medføre betydelig ulempe eller øko-
nomisk tab for den pågældende eller dennes arbejdsgiver,
såfremt rejsen ikke kan gennemføres.
Eksemplerne ovenfor er ikke udtryk for en udtømmende
opremsning af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan tale med
afgørende vægt for at tillade en udlænding at foretage en
specifik rejse, og hvor det derfor vil være berettiget at udste-
de ny rejselegitimation til brug for rejsen.
Det forudsættes, at en udlænding, over for hvem særlig
rejselegitimation er nægtet udstedt, eller hvis særlige rejsele-
gitimation er inddraget efter de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 6-9, selv vil skulle søge
tilladelse til at få udstedt særlig rejselegitimation med hen-
blik på at foretage en specifik rejse, og at den pågældende i
den forbindelse vil skulle dokumentere, at betingelserne her-
for er opfyldt. Som eksempel på sådan dokumentation kan
nævnes en erklæring fra en læge om alvorlig sygdom hos et
nært familiemedlem eller en erklæring fra den pågældendes
arbejdsgiver om en forestående forretningsrejse.
Det bemærkes i den forbindelse, at rejselegitimation udstedt
som følge af en sådan særlig omstændighed alene skal ud-
stedes for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rej-
sens varighed, og alene skal være gyldigt for rejse til de
63
lande, som udlændingen planlægger at transitere eller ophol-
de sig i. Rejselegitimationen udstedes mod sædvanlig beta-
ling. Rejselegitimationen skal afleveres efter benyttelsen.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 10, at nægtes
udstedelse af eller inddrages særlig rejselegitimation efter
stk. 5, vil udlændingen i en periode, der svarer til perioden
for udrejseforbuddet, ikke kunne få udstedt ny rejselegitima-
tion, medmindre politiet har meddelt tilladelse efter straffe-
lovens § 236, stk. 2, 3. pkt.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen vil udstede rejsele-
gitimation til brug for en specifik rejse til en udlænding,
såfremt politiet har meddelt tilladelse dertil i medfør af
straffelovens § 236, stk. 2, 3. pkt.
Det forudsættes, at personer, der er meddelt tilladelse efter
straffelovens § 236, stk. 2, 3. pkt., af egen drift vil skulle sø-
ge om udstedelse af rejselegitimation til brug for en specifik
rejse.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 11, at Udlæn-
dingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt særlig rejselegi-
timation i Det Centrale Pasregister, i følgende tilfælde:
1) Når en udlænding er i besiddelse af både dansk ud-
stedt særlig rejselegitimation og nationalt udstedt pas
eller særlig rejselegitimation udstedt af et andet land
og ikke deponerer enten den dansk udstedte særlige
rejselegitimation, det nationalt udstedte pas eller den
særlige rejselegitimation udstedt af et andet land hos
Udlændingestyrelsen.
2) Når en udlænding har fået inddraget sin særlige rejsele-
gitimation efter stk. 3, 4 eller 5.
3) Når indehaveren af et fremmedpas står registreret som
udrejst i Det Centrale Personregister. Dette gælder dog
ikke i forhold til fremmedpas udstedt til statsløse i
overensstemmelse med konventionen af 28. september
1954 om statsløse personers reststilling.
Det bemærkes, at der efter gældende praksis ved spærring
af en dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasre-
gister endvidere skal ske indberetning til de relevante data-
baser, herunder Schengeninformationssystemet og Interpols
database for stjålne, ulovligt handlede, mistede eller ugyl-
diggjorte rejsedokumenter. Herved sikres, at grænsemyndig-
hederne i såvel Danmark som andre lande har mulighed for
at standse den pågældende i forbindelse med en eventuel
kontrol, der foretages ved ind- og udrejsekontrol.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
11, nr. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 39, stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Udlændingestyrel-
sen vil kunne spærre et dansk udstedt rejsedokument for
flygtninge eller et fremmedpas i Det Centrale Pasregister,
såfremt det konstateres, at udlændingen er i besiddelse af
både dansk udstedt rejselegitimation og nationalt udstedt
pas eller særlig rejselegitimation udstedt af et andet land
og ikke deponerer det ene rejsedokument hos styrelsen. Det
forudsættes, at Udlændingestyrelsen som altovervejende ud-
gangspunkt spærrer rejselegitimationen i et sådant tilfælde.
Herved sikres det, at en udlænding, som ikke deponerer
enten sin dansk udstedte særlige rejselegitimation eller sit
nationalt udstedte pas eller særlige rejselegitimation udstedt
af et andet land hos Udlændingestyrelsen, ikke længere vil
kunne benytte rejsedokumentet/fremmedpasset til at rejse
med.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a,
stk. 11, nr. 2, medfører, at Udlændingestyrelsen kan spær-
re en dansk udstedt særlig rejselegitimation i Det Centrale
Pasregister, når en udlænding har fået inddraget sin særlige
rejselegitimation efter stk. 3, 4 eller 5. Det forudsættes, at
Udlændingestyrelsen spærrer rejselegitimationen, når den er
inddraget.
Herved sikres det, at en inddraget rejselegitimation ikke vil
kunne benyttes til at rejse med, f.eks. i tilfælde af, at det
ikke har været muligt at inddrage rejselegitimationen fysisk.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
11, nr. 3, er en videreførelse af den gældende bestemmelse
i udlændingelovens § 39, stk. 11, og medfører, at Udlændin-
gestyrelsen kan spærre et dansk udstedt fremmedpas i Det
Centrale Pasregister, såfremt indehaveren har opgivet sin
bopæl i Danmark. Derved sikres det, at et fremmedpas, som
tilhører en udlænding, der har opgivet sin bopæl i Danmark
og står registreret som udrejst i Det Centrale Personregister,
ikke længere vil kunne benyttes til at rejse med.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne finde anven-
delse i forhold til indehavere af fremmedpas udstedt til
statsløse i overensstemmelse med statsløsekonventionen, da
det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser
at spærre en statsløs persons fremmedpas, alene fordi den
pågældende var registreret som udrejst i CPR. Det følger
således af tillægget til statsløsekonventionen, at hvis inde-
haveren af et rejsedokument udstedt i medfør af statsløse-
konventionen bosætter sig i et andet land end det, der har
udstedt dokumentet, vil det være myndighederne i bosættel-
seslandet der vil skulle inddrage det gamle rejsedokument
og tilbagesende det til den udstedende myndighed.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 12, at et barn
under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig
rejselegitimation af den eller dem, der har forældremyndig-
heden, efter samme regler, som gælder om pas til danske
statsborgere, kan kræves slettet i andre personers særlige
rejselegitimation, og at den særlige rejselegitimation, hvori
et barn ønskes slettet, midlertidigt kan inddrages med hen-
blik på sletning. Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om sletning af børn i andre perso-
ners særlige rejselegitimation, herunder om indgivelse og
behandling af anmodninger herom.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39 a,
stk. 12, 1. og 2. pkt., er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 12, 2. pkt., sam-
64
menholdt med bestemmelsen i § 39, stk. 12, 3. pkt., og
svarer til reglerne i paslovens § 2 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk.
12, indebærer, at et barn under 15 år med selvstændigt pas,
selvstændigt rejsedokument for flygtninge eller selvstændigt
fremmedpas af den eller dem, der har forældremyndigheden
over barnet, som hidtil vil kunne kræves slettet af andre per-
soners rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas. Be-
stemmelsen indebærer endvidere, at det rejsedokument for
flygtninge eller fremmedpas, hvori et barn ønskes slettet,
vil kunne inddrages midlertidigt med henblik på sletning af
barnet.
Den eller de, der ønsker et barn slettet af andre personers
særlige rejselegitimation, vil skulle dokumentere at være
indehaver eller indehavere af forældremyndigheden over
barnet, og at der er udstedt selvstændigt pas eller særlig
rejselegitimation til det pågældende barn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de gældende
bestemmelser i paslovens § 2 a og udlændingelovens § 39,
stk. 12, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side
6231 ff., side 6239, og Tillæg B, side 1241 ff.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 39 a, stk. 12, 3. pkt.,
kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærme-
re regler om sletning af børn i andre personers særlige
rejselegitimation, herunder om indgivelse og behandling af
anmodninger herom. Det kan f.eks. være regler om, hvor og
hvordan anmodninger om sletning af et barn skal indgives,
og hvilken dokumentation der vil skulle fremlægges i den
forbindelse.
Det foreslås i udlændingelovens § 39 a, stk. 13, at udlændin-
ge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler
om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge,
herunder om hvilke udlændinge der er omfattet af stk. 1, om
indgivelse og behandling af ansøgninger om særlig rejsele-
gitimation, om gyldighedstid og rejsebegrænsning og om
deponering af rejselegitimation. Udlændinge- og integrati-
onsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
nægtelse, inddragelse og spærring i Det Centrale Pasregister
af særlig rejselegitimation til udlændinge.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a,
stk. 13, 1. pkt., om fastsættelse af regler om udstedelse af
særlig rejselegitimation er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 12, 1. pkt. Det
er hensigten, at bestemmelsen udmøntes ved, at der i en
bekendtgørelse vil blive fastsat regler, der i det væsentlige
svarer til de gældende regler i udlændingebekendtgørelsen
om udstedelse af særlig rejselegitimation, ligesom det er
hensigten, at reglerne i videst muligt omfang vil have lighed
med reglerne for udstedelse af nationalitetspas til danske
statsborgere.
Udlændinge- og integrationsministeren vil i medfør af den
foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte nærmere regler
om den fysiske udformning mv. af særlig rejselegitimation,
herunder vil der kunne fastsættes regler om, at form og
udseende mv. skal følge de tilsvarende regler om pas til
danske statsborgere tilpasset kravene til den særlige rejsele-
gitimation.
Udlændinge- og integrationsministeren vil i medfør af den
foreslåede bestemmelse endvidere bl.a. kunne fastsætte nær-
mere regler om, hvilke udlændinge der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 1,
om udstedelse af særlig rejselegitimation. Der vil i medfør
heraf kunne fastsættes regler om, hvilke opholdstilladelser
eller opholdsgrundlag der giver mulighed for, at Udlændin-
gestyrelsen vil kunne udstede særlig rejselegitimation til den
pågældende, ligesom der vil kunne fastsættes regler om,
at særlig rejselegitimation vil kunne udstedes, når særlige
grunde i øvrigt taler herfor. Det forventes, at der i medfør
af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at de samme
grupper af udlændinge, som i dag i medfør af udlændingebe-
kendtgørelsen vil kunne få udstedt særlig rejselegitimation,
fremadrettet også vil kunne få udstedt særlig rejselegitima-
tion, idet det dog samtidig forventes at blive tydeliggjort,
at også tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i
Danmark i medfør af EU-reglerne som familiemedlem til en
unionsborger, vil kunne få udstedt særlig rejselegitimation.
Udlændinge- og integrationsministeren vil endvidere i med-
før af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om
bl.a. indgivelse af og behandlingen af ansøgninger om sær-
lig rejselegitimation. Det kan f.eks. være regler om, hvilken
form for dokumentation der kan kræves vedlagt en ansøg-
ning, til hvilken myndighed og hvordan ansøgninger skal
indgives og regler om personligt fremmøde i forbindelse
med en ansøgning.
Udlændinge- og integrationsministeren vil herudover kunne
fastsætte regler om bl.a. gyldighedstid og rejsebegrænsning
og om deponering af rejselegitimation. Det kan f.eks. være
regler om længden af rejselegitimationens gyldighedsperi-
ode, herunder forskellig gyldighedsperiode for forskellige
persongrupper, f.eks. børn. Det kan endvidere være regler
om, i hvilke tilfælde og over for hvilke grupper af udlændin-
ge der vil skulle fastsættes en rejsebegrænsning i den særli-
ge rejselegitimation, samt i hvilke tilfælde der vil kunne ske
ophævelse af en fastsat rejsebegrænsning. Det kan desuden
være regler om, i hvilke tilfælde der skal ske deponering af
en udlændings nationalitetspas eller anden rejselegitimation,
og i hvilke tilfælde nationalitetspasset eller rejselegitimatio-
nen vil skulle udleveres til den pågældende igen, herunder
om vejledning til udlændingen i den forbindelse. De nævnte
eksempler er ikke udtryk for en udtømmende opregning.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39
a, stk. 13, 2. pkt., vil udlændinge- og integrationsministeren
kunne fastsætte nærmere regler om nægtelse, inddragelse og
spærring i Det Centrale Pasregister af særlig rejselegitimati-
on til udlændinge. Det kan f.eks. være regler om, hvordan en
afgørelse om inddragelse eller spærring skal meddeles den
pågældende udlænding, og om hvilke myndigheder der vil
skulle underrettes om en sådan afgørelse.
65
Det foreslås i § 39 a, stk. 14, at udlændinge- og integrations-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af
laissez-passer, herunder om, hvilke udlændinge der er om-
fattet af stk. 2, om indgivelse og behandling af ansøgninger
om laissez-passer og om gyldighedstid for et laissez-passer.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fast-
sættes regler om, hvilke udlændinge der har mulighed for at
få udstedt et laissez-passer og i hvilke situationer, samt om
gyldighedstiden for et laissez-passer, og hvilke områder og
lande et laissez-passer vil kunne anvendes til at rejse i. Der
vil endvidere bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilken form
for dokumentation der kan kræves vedlagt en ansøgning,
hvilken myndighed og hvordan ansøgninger skal indgives
til og regler om personligt fremmøde i forbindelse med en
ansøgning.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse ikke tilsigtes ændringer i forhold til gældende
praksis for udstedelse af laissez-passer. For en beskrivelse af
gældende praksis for udstedelse af laissez-passer henvises til
pkt. 2.3.1 i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 44, stk. 2, betales for udstedelse
af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen et gebyr svaren-
de til gebyret for udstedelse af danske pas og optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens §
4 a og § 4 b.
I paslovens §§ 4 a og 4 b er der fastsat gebyr for udstedelse
af pas til danske statsborgere og for optagelse af digitalt
fingeraftryk i forbindelse hermed.
Efter paslovens § 4 c fordobles gebyrerne efter §§ 4 a og 4
b, hvis et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren
ikke fremvises ved ansøgning, eller hvis passet fremvises i
ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af
pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden.
Det foreslås i udlændingelovens § 44, stk. 2, at indsætte en
henvisning til paslovens § 4 c, således at der for udstedelse
af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse
af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen betales et
gebyr svarende til gebyret for udstedelsen af danske pas og
optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf.
paslovens §§ 4 a, 4 b, og 4 c.
Det betyder, at gebyret for udstedelse af dansk rejselegitima-
tion til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk
til brug for udstedelsen fremover vil skulle fordobles, hvis
en gyldig eller udløbet rejselegitimation tilhørende udlæn-
dingen ikke kan fremvises ved ansøgning, eller hvis rejse-
legitimationen fremvises i ødelagt stand i forbindelse med
ansøgning om fornyelse heraf eller udstedelse af ny rejsele-
gitimation i gyldighedsperioden.
Til nr. 4
Efter udlændingelovens § 44, stk. 3, kan udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte regler om betaling for gen-
udstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med medde-
lelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9
i-9 n, 9 p og 9 q.
Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 6, at
der opkræves et gebyr, der fastsættes omkostningsbestemt,
for udstedelse af hvert opholdskort, der udstedes på grund af
kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når udlændingen
ønsker ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres
til den pågældendes egen beslutning eller handlemåde. Der
opkræves dog ikke gebyr for opholdskort, der udstedes ved
ændring af personnummer, udlændingenummer, personiden-
titet, opholdsgrundlag eller ved navneændring i forbindelse
med indgåelse af ægteskab eller skilsmisse.
Efter den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 3, opkræves
et gebyr på 1200 kr. for genudstedelse af et opholdskort, der
er udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, på grund af kortets
bortkomst eller ødelæggelse eller udlændingens ønske om
ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til den
pågældendes egen beslutning eller handlemåde. Der opkræ-
ves ikke gebyr for udstedelse af opholdskort som følge af
ændring af personnummer, udlændingenummer, personiden-
titet, opholdsgrundlag eller navneændring i forbindelse med
indgåelse af ægteskab eller skilsmisse.
Forslaget indebærer, at størrelsen af det beløb, der skal be-
tales i gebyr for udstedelse af erstatningsopholdskort, vil
fremgå af udlændingeloven som et fast beløb i stedet for at
blive fastsat omkostningsbestemt i en vejledning, der udste-
des årligt. Forslaget indebærer endvidere, at gebyret vil være
det samme, uanset om der ansøges om udstedelse af erstat-
ningsopholdskort i Styrelsen for International Rekruttering
og Integration eller Udlændingestyrelsen.
Det foreslåede beløb på 1200 kr. (afrundet) er fastlagt på
baggrund af Udlændingestyrelsens omkostninger til udste-
delse af erstatningsopholdskort.
Beløbet vil blive reguleret fra og med 2023 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, jf. den foreslåede bestemmelse i ud-
lændingelovens § 44, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5,
hvortil der henvises.
Der ændres med forslaget ikke på, hvornår der skal beta-
les gebyr for udstedelse af et erstatningsopholdskort. Den
foreslåede affattelse er således, bortset fra forslaget om, at
gebyret fastsættes i loven i stedet for omkostningsbestemt,
med mindre sproglige justeringer en sammenskrivning af de
gældende bestemmelser i udlændingelovens § 44, stk. 3, og
udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 6.
Det bemærkes, at udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 6,
vil blive ophævet, hvis lovforslaget vedtages.
Til nr. 5
66
I lovforslagets § 1 nr. 4, foreslås det, at det i udlændingelo-
vens § 44, stk. 3, 1. pkt., fastsættes, at der for genudstedelse
af et opholdskort, der er udstedt i forbindelse med medde-
lelse af opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller
9 q, på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse eller
udlændingens ønske om ændringer i kortets oplysninger,
der kan henføres til den pågældendes egen beslutning eller
handlemåde, opkræves et gebyr på 1200 kr.
Det foreslås i udlændingelovens § 44 at indsætte et stk.
4, hvorefter beløbet, der er angivet i stk. 3, reguleres fra
og med 2023 en gang årligt den 1. januar efter satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som
er deleligt med 5 kr.
Det betyder, at det gebyr for genudstedelse af et opholds-
kort, der er fastsat i udlændingelovens § 44, stk. 3, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 4, en gang om året vil blive reguleret efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent, og at det herefter fremkomne beløb vil skulle afrundes
til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Gebyret for et erstatningsopholdskort, herunder som satsre-
guleret pr. 1. januar 2023 vil fremgå af den vejledning om
regulering af beløbssatser efter udlændingeloven m.v., som
årligt udstedes af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Til nr. 6
Efter udlændingelovens § 44, stk. 1, kan udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte regler om betaling for an-
søgninger om visum og forlængelse af visum.
Efter udlændingelovens § 44, stk. 2, betales for udstedelse
af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen et gebyr svaren-
de til gebyret for udstedelse af danske pas og optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens §
4 a og § 4 b.
Efter udlændingelovens § 44, stk. 3, kan udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte regler om betaling for gen-
udstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med medde-
lelse af opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q.
Udstedelse af laissez-passer er i dag ikke nærmere reguleret
i udlændingeloven, men følger af praksis på udlændingeo-
mrådet, og indgivelse af en ansøgning om laissez-passer er
ikke gebyrbelagt.
Det foreslås, at udlændingelovens § 44 nyaffattes med hen-
blik på ikrafttrædelse den 1. marts 2022.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at udlændinge- og in-
tegrationsministeren kan fastsætte regler om betaling for
ansøgninger om visum og forlængelse af visum.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i udlændingelovens § 44, stk. 1, og indebærer, at
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler
om betaling for ansøgninger om visum og om forlængelse
af visum. Nyaffattelsen af stk. 1 sker alene af lovtekniske
grunde, og der er således ikke tiltænkt en indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Udlændinge- og integrationsministeren vil efter bestemmel-
sen således, som i dag, kunne fastsætte regler, som er i
overensstemmelse med visumkodeksen, om i hvilke tilfælde
der henholdsvis opkræves og ikke opkræves gebyr for an-
søgninger om visum og forlængelse af visum. Ministeren vil
herunder bl.a. kunne fastsætte regler om, at der ikke opkræ-
ves gebyr for børn under seks år, og at der opkræves visum-
gebyr for ansøgninger om visum ved grænsen. Ministeren
vil endvidere bl.a. kunne fastsætte regler om, at opkrævning
af gebyr kan undlades bl.a. af humanitære årsager, og at
der ikke opkræves gebyr ved ansøgning om såkaldt nødvi-
sum i tilfælde af flyforsinkelse, uforudset flyruteændring,
nødlanding eller lignende omstændigheder. Ministeren vil
herudover bl.a. kunne fastsætte regler om, at der opkræves
gebyr for en ansøgning om forlængelse af visum i op til 90
dage, men at der ikke skal betales gebyr for en forlængelse
af visum i op til 90 dage, hvis visumindehaveren dokumen-
terer, at der foreligger force majeure eller humanitære årsa-
ger.
Den gældende bemyndigelse er udnyttet i § 27 i bekendtgø-
relse nr. 1287 af 14. juni 2021 om udlændinges adgang til
Danmark på grundlag af visum. Det forventes ikke, at der
som følge af nyaffattelsen af § 44, stk. 1, vil ske en ændring
af § 27 i bekendtgørelse nr. 1287 af 14. juni 2021.
Det foreslås i stk. 2, at der for udstedelse af dansk rejselegi-
timation til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraf-
tryk til brug for udstedelsen betales et gebyr svarende til
gebyret for udstedelsen af danske pas og optagelse af digita-
le fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens §§ 4 a,
4 b, og 4 c.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i udlændingelovens § 44, stk. 2, ligesom bestemmel-
sen indeholder de ændringer af § 44, stk. 2, som foreslås
foretaget ved lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises herom
til bemærkningerne til § 1, nr. 3 ovenfor. Nyaffattelsen af
udlændingelovens § 44, stk. 2, sker alene af lovtekniske
grunde, og der er således ikke tiltænkt en indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Efter bestemmelsen vil der for udstedelse af dansk rejselegi-
timation til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraf-
tryk til brug for udstedelsen skulle betales et gebyr svarende
til gebyret for udstedelsen af danske pas og optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens
§§ 4 a og 4 b, ligesom gebyret vil skulle fordobles, jf. pas-
lovens § 4 c, hvis en gyldig eller udløbet rejselegitimation
tilhørende udlændingen ikke kan fremvises ved ansøgning,
eller hvis rejselegitimationen fremvises i ødelagt stand i for-
bindelse med ansøgning om fornyelse heraf eller udstedelse
af ny rejselegitimation i gyldighedsperioden.
67
Det foreslås i stk. 3, at der ved indgivelse af en ansøgning
til Udlændingestyrelsen eller til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration om udstedelse af laissez-passer
efter § 39 a, stk. 2, betales et gebyr på 300 kr. for ansøgere,
der er fyldt 18 år, og et gebyr på 150 kr. for ansøgere under
18 år, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller
EU-reglerne tilsiger andet.
Det betyder, at der fremadrettet som udgangspunkt ved ind-
givelse af en ansøgning om laissez-passer til Udlændinge-
styrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration vil skulle betales et gebyr på 300 kr., når ansøgeren
er fyldt 18 år, og et gebyr på 150 kr., når ansøgeren er under
18 år.
Det er alderen på ansøgningstidspunktet, der vil være afgø-
rende for størrelsen af det gebyr, ansøgeren skal betale for
indgivelse af ansøgningen om laissez-passer.
Gebyrerne er skønsmæssigt fastsat under hensyntagen til
bl.a. prisen på rejsedokument for flygtninge og fremmedpas,
som udgør 890 kr. i 2021-niveau for en voksen, og oversti-
ger ikke de omkostninger, der er forbundet med behandlin-
gen af en ansøgning om udstedelsen af et laissez-passer.
Beløbene vil blive reguleret fra og med 2023 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
5, hvortil der henvises.
Gebyret for et laissez-passer, herunder som satsreguleret pr.
1. januar 2023, vil fremgå af den vejledning om regulering
af beløbssatser efter udlændingeloven m.v., som årligt udste-
des af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle betales
gebyr i forbindelse med udstedelse af laissez-passer til en
udlænding, hvor Danmarks internationale forpligtelser eller
EU-reglerne tilsiger andet.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet ved første indrejse i Dan-
mark for et familiesammenført familiemedlem til en herbo-
ende flygtning, hvor familiemedlemmet ikke er i besiddelse
af eller i stand til at skaffe sig nationalitetspas eller anden
gyldig rejselegitimation, og hvor Udlændingestyrelsen der-
for af egen drift i forlængelse af behandlingen af ansøg-
ningen om familiesammenføring bemyndiger udstedelse af
laissez-passer via en dansk repræsentation i udlandet med
henblik på udlændingens indrejse i Danmark.
Det foreslås i stk. 4, at der for genudstedelse af et opholds-
kort, der er udstedt i forbindelse med meddelelse af opholds-
tilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, på grund af
kortets bortkomst eller ødelæggelse eller udlændingens øns-
ke om ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til
den pågældendes egen beslutning eller handlemåde, opkræ-
ves et gebyr på 1200 kr. Der opkræves ikke gebyr for ud-
stedelse af opholdskort som følge af ændring af personnum-
mer, udlændingenummer, personidentitet, opholdsgrundlag
eller navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab
eller skilsmisse.
Bestemmelsen i stk. 4 er en fuldstændig videreførelse af
indholdet af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4, hvortil
der henvises. Nyaffattelsen af stk. 4 sker således alene af
lovtekniske grunde.
Det foreslås i stk. 5, at de beløb, der er angivet i stk. 3 og
4, reguleres fra og med 2023 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste
beløb, som er deleligt med 5 kr.
Det betyder, at det i stk. 3, fastsatte gebyr for indgivelse
af en ansøgning til Udlændingestyrelsen eller til Styrelsen
for International Rekruttering om udstedelse af laissez-pas-
ser, og det i stk. 4 fastsatte gebyr for genudstedelse af et
opholdskort vil blive satsreguleret fra og med 2023 en gang
om året. Det betyder endvidere, at de regulerede beløb vil
blive afrundet til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5
kr.
Gebyrerne, herunder som statsreguleret pr. 1. januar 2023,
vil fremgå af den vejledning om regulering af beløbssatser
efter udlændingeloven m.v., som årligt udstedes af Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet.
Det bemærkes, at den foreslåede nyaffattelse af udlændin-
gelovens § 44, sker af lovtekniske grunde som følge af,
at forslaget om ændring af reglerne om betaling for erstat-
ningsopholdskort og forslaget om betaling for indgivelse af
en ansøgning om laissez-passer vil skulle træde i kraft på
forskellige tidspunkter.
Til nr. 7
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser
efter udlændingeloven med de undtagelser, der fremgår af
stk. 2-5 og 9, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og
36-38, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a,
stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., træffes af
Udlændingestyrelsen.
Det foreslås i § 46, stk. 1, at ændre henvisningen til § 46,
stk. 9, til en henvisning til bestemmelsens stk. 10.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1,
nr. 8, i udlændingelovens § 46 efter stk. 7, foreslås indsat et
nyt stk. 8, hvorefter § 46, stk. 8-10, bliver stk. 9-11.
Med den foreslåede ændring sikres det, at der sker en kor-
rekt henvisning i udlændingelovens § 46, stk. 1, til undtagel-
serne fra udgangspunktet om, at Udlændingestyrelsen træf-
fer afgørelse efter udlændingeloven.
Til nr. 8
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser
efter udlændingeloven med de undtagelser, der fremgår af
stk. 2-5 og 9, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og
68
36-38, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a,
stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., træffes af
Udlændingestyrelsen.
Afgørelser om bl.a. laissez-passer efter den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2, vil således kunne træffes af Udlændingesty-
relsen i medfør af § 46, stk. 1.
Det foreslås i § 46 efter stk. 7, at indsætte et nyt stk. 8,
hvorefter afgørelser om laissez-passer efter § 39 a, stk. 2,
foruden af Udlændingestyrelsen, jf. stk. 1, kan træffes af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det betyder, at afgørelser om laissez-passer efter den fore-
slåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 2, ud-
over at ville kunne træffes af Udlændingestyrelsen efter §
46, stk. 1, også vil kunne træffes af Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration i det omfang, der er behov
for det på denne styrelses sagsområder.
Til nr. 9
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 4, kan Udlændin-
gestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejse-
legitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39, stk.
10 og 11, ikke påklages.
Det foreslås i § 46 a, stk. 7, nr. 4, at ændre henvisningen til §
39, stk. 10 og 11, til en henvisning til § 39 a, stk. 11.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at regler-
ne om spærring af særlig rejselegitimation i Det Centrale
Pasregister foreslås flyttet fra udlændingelovens § 39, stk.
10 og 11, til den nye bestemmelse i udlændingelovens § 39
a, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.
Med den foreslåede ændring sikres det, at der i udlændingel-
ovens § 46 a, stk. 7, nr. 4, sker en korrekt henvisning til
reglerne om spærring af særlig rejselegitimation.
Til nr. 10
Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeler udenrigsmi-
nisteren opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wie-
nerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkon-
ventionen om konsulære forbindelser eller mellemfolkelige
overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og
immuniteter for internationale organisationer nyder diplo-
matiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale,
der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet
af artikel 1 h i Wienerkonventionen om diplomatiske forbin-
delser, af artikel 1 j i Wienerkonventionen om konsulære
forbindelser eller af mellemfolkelige overenskomster indgå-
et i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for interna-
tionale organisationer. Opholdstilladelse til familiemedlem-
mer til personer omfattet af 1. pkt. meddeles ligeledes af
udenrigsministeren.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistår
i praksis Udenrigsministeriet med at foretage den nødven-
dige kontrol af ansøgere, der søger om opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 47, stk. 1.
Det foreslås i udlændingelovens § 47, stk. 1, at indsætte et 3.
pkt., hvorefter udenrigsministeren kan meddele tilbagerejse-
tilladelse til en udlænding, der er omfattet af 1. eller 2. pkt.,
og som opholder sig lovligt i her i landet.
Det betyder, at udenrigsministeren fremover vil kunne med-
dele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, som udenrigs-
ministeren har meddelt opholdstilladelse efter reglerne i
udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. eller 2. pkt. En tilbage-
rejsetilladelse udgør dokumentation for, at indehaveren har
tilladelse til at genindrejse i Danmark. Det er en betingelse
efter bestemmelsen, at udlændingen opholder sig lovligt her
i landet. Det betyder, at udlændingen er meddelt opholdstil-
ladelse i Danmark.
Dette vil f.eks. kunne være i et tilfælde, hvor en udlænding,
der er indrejst i Danmark efter at være blevet meddelt op-
holdstilladelse af udenrigsministeren, skal foretage en kon-
kret rejse ud af Danmark, men endnu ikke har fået udstedt
et opholdskort, der kan dokumentere, at vedkommende har
en opholdstilladelse i Danmark og dermed ret til at indrej-
se. Det vil endvidere kunne være tilfældet, at en udlænding
har mistet sit opholdskort under et ophold i udlandet og
derfor har brug for en tilbagerejsetilladelse for at kunne
genindrejse i Danmark.
Det bemærkes, at ligesom Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration bistår Udenrigsministeriet med at
foretage den nødvendige kontrol af ansøgere, der søger om
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 47, stk.
1, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
også kunne bistå udenrigsministeren med udstedelsen af til-
bagerejsetilladelser til personer, der er omfattet af udlændin-
gelovens § 47, stk. 1.
Til nr. 11
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, kan Udlændin-
gestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse eller ind-
dragelse af dansk rejsedokument for flygtninge indbringes
for Flygtningenævnet.
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., har påklage
af en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-6, opsættende virk-
ning.
Det foreslås i udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., at
ændre henvisningen til nr. 1-6, til en henvisning til nr. 1-3
og 5-6, så alene påklage til Flygtningenævnet af en afgørelse
som nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, har opsættende virkning.
Påklage af en afgørelse som nævnt i udlændingelovens § 53
a, stk. 1, nr. 4, om Udlændingestyrelsens afgørelser om næg-
telse af udstedelse eller inddragelse af dansk rejsedokument
for flygtninge vil således fremover ikke have opsættende
virkning.
69
Det betyder, at hvis Udlændingestyrelsen f.eks. træffer afgø-
relse om at inddrage et rejsedokument for flygtninge, fordi
indehaveren af rejsedokumentet ikke længere har opholdstil-
ladelse i Danmark som flygtning, eller fordi det skønnes
nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offent-
lige orden eller statens omdømme, så vil afgørelsen have
virkning med det samme, også selv om den måtte blive
påklaget til Flygtningenævnet.
Til nr. 12
Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at en ud-
lænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, indberettes
som uønsket til Schengeninformationssystemet i en række
nærmere angivne tilfælde.
SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det obligatorisk at
indberette afgørelser om tilbagesendelse i SIS.
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3,
stk. 1, at medlemsstaterne indlæser indberetninger om til-
bagesendelse i SIS om tredjelandsstatsborgere, der er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse, med henblik på
at kontrollere, at forpligtelsen til at vende tilbage er blevet
overholdt, og at støtte håndhævelsen af afgørelsen om tilba-
gesendelse. En sådan indberetning skal indlæses straks efter,
at afgørelsen om tilbagesendelse er truffet.
En indberetning om tilbagesendelse kan efter artikel 3, stk.
2, undlades, når en afgørelse om tilbagesendelse vedrører
en tredjelandsstatsborger, der er frihedsberøvet, men den på-
gældende venter på at blive udsendt. Hvis den pågældende
løslades uden at blive udsendt, indlæses indberetningen om
tilbagesendelse straks.
Det følger af artikel 3, stk. 3, at det kan undlades at indlæse
en indberetning om tilbagesendelse, når afgørelsen er truffet
ved en medlemsstats ydre grænse, og afgørelsen omgående
er blevet fuldbyrdet.
Det følger af artikel 3, stk. 4 og 5, at fristen for frivillig
udrejse, enhver forlængelse af denne frist samt enhver su-
spendering eller udsættelse af håndhævelsen af afgørelsen
om tilbagesendelse skal registreres i indberetningen om til-
bagesendelse. Udsættelse af håndhævelsen kan bl.a. bero på
indgivelse af en klage.
Udlændingemyndighederne indberetter, jf. nedenfor, udlæn-
dinge, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørelse, i
SIS.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 58 g indsættes to
nye stykker.
Det følger af den foreslåede § 58 g, stk. 3, at udlændinge-
myndighederne indberetter en udlænding, der ikke er stats-
borger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand for
en afgørelse om tilbagesendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 58 g, stk. 3, vil indebære,
at en udlænding indberettes i Schengeninformationssystemet
(SIS), hvis den pågældende er genstand for en afgørelse om
tilbagesendelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, hvori § 1, nr. 23, i lov nr. 721 af 27. april
2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks
tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af for-
ordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om
oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger
om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssyste-
met (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekon-
trol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om
brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelands-
statsborgere med ulovligt ophold m.v.) ophæves. Nærværen-
de bestemmelse er således en genfremsættelse af den i §
2 ophævede bestemmelse, hvilket er nødvendigt af lovtekni-
ske grunde.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslag L 185 af
4. marts 2021 som fremsat, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg A.
Det følger af den foreslåede § 58 g, stk. 4, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
en udlændingemyndighed kan indberette en udlænding efter
stk. 3 på en anden udlændingemyndigheds vegne.
Den foreslåede bestemmelse i § 58 g, stk. 4, vil medføre,
at én eller flere udlændingemyndigheder ved udlændinge-
og integrationsministerens bestemmelser herom vil kunne
foretage indberetninger af udlændinge i SIS på én eller flere
udlændingemyndigheders vegne.
Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse vil blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter
Udlændingestyrelsen – i hvert fald i en periode – får kom-
petence til at foretage indberetninger på de øvrige udlæn-
dingemyndigheders vegne uden for almindelig kontortid,
hvor de øvrige myndigheder i det væsentlige ikke er beman-
det. Inden for almindelig kontortid vil Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for International Rekruttering og Hjemrejsestyrel-
sen, herunder nævnene, som udgangspunkt skulle foretage
indberetninger på egne vegne.
Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i
bekendtgørelsen, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald for
en periode – på alle tidspunkter af døgnet vil skulle foretage
de nødvendige indberetninger mv. på vegne af Udlændinge-
og Integrationsministeriets departement.
Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i databe-
skyttelsesforordningen, herunder de generelle betingelser for
lovlighed af den dataansvarliges behandling.
Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem
udlændingemyndighederne, f.eks. hvis der sker organisati-
70
onsændringer hos udlændingemyndighederne eller ændrin-
ger i opgavernes karakter eller omfang.
Til nr. 13
Det følger af udlændingelovens § 58 h, at Udlændingesty-
relsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration og Udenrigsministeriet forestår konsultationer med
myndighederne i et andet Schengenland i medfør af Schen-
genkonventionens artikel 25.
Udlændingelovens § 58 h er ændret ved lov nr. 721 af
27. april 2021, men ændringerne er endnu ikke trådt i
kraft, hvilket sker ved udlændinge- og integrationsministe-
rens fastsættelse. Når ændringen af bestemmelsen er trådt
i kraft, vil det følge af udlændingelovens § 58 h, stk. 1
og 2, at udlændingemyndighederne forestår konsultationer
med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af
SIS-forordningens og SIS-tilbagesendelsesforordningens be-
stemmelser herom, og at finder udlændingemyndighederne
efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58
g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i SIS, slettes
den pågældende i SIS.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 58 h indsættes et
stk. 3, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at en udlændingemyndighed
kan forestå konsultationer efter stk. 1 på en anden udlændin-
gemyndigheds vegne.
Den foreslåede bestemmelse i § 58 h, stk. 3, vil medføre,
at én eller flere udlændingemyndigheder ved udlændinge-
og integrationsministerens bestemmelser herom vil kunne
forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesfor-
ordningen på én eller flere udlændingemyndigheders vegne.
Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse vil blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter
Udlændingestyrelsen – i hvert fald i en periode – får kompe-
tence til at foretage konsultationer på de øvrige udlændinge-
myndigheders vegne uden for almindelig kontortid, hvor de
øvrige myndigheder i det væsentlige ikke er bemandet. In-
den for almindelig kontortid vil Udlændingestyrelsen, Sty-
relsen for International Rekruttering og Hjemrejsestyrelsen,
herunder nævnene, som udgangspunkt skulle foretage kon-
sultationer på egne vegne.
Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i
bekendtgørelsen, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald for
en periode – på alle tidspunkter af døgnet vil skulle foretage
de nødvendige konsultationer mv. på vegne af Udlændinge-
og Integrationsministeriets departement.
Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i databe-
skyttelsesforordningen, herunder de generelle betingelser for
lovlighed af den dataansvarliges behandling.
Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem
udlændingemyndighederne, f.eks. hvis der sker organisati-
onsændringer hos udlændingemyndighederne eller ændrin-
ger i opgavernes karakter eller omfang.
Til nr. 14
Der er ikke i det eksisterende retsgrundlag hjemmel til at på-
lægge bødestraf i tilfælde, hvor virksomheder, der beskæfti-
ger sig med håndtering af luftfartspassagerer mv. ved flyve-
pladser, eller som i øvrigt er beskæftiget ved flyvepladser,
gennem uagtsomme handlinger forårsager, at luftfartspassa-
ger mv. ved ankomst med fly fra lande, der ikke er tilslut-
tet Schengenkonventionen, ikke underkastes den påkrævede
indrejsekontrol, jf. Schengengrænsekodeksens artikel 8, jf.
udlændingelovens § 38, stk. 1.
Det foreslås, at der i udlændingeloven indsættes et nyt § 59
c.
Det foreslås i § 59 c, stk. 1, at med bøde straffes juridiske
personer, der forårsager, at personer ombord på fly ved
ankomst fra lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventi-
onen, indrejser uden først at være blevet underkastet den
påkrævede indrejsekontrol i henhold til Schengengrænseko-
deks.
Forslaget vil indebære, at det vil være muligt at pålægge bø-
destraf til bl.a. virksomheder, der er beskæftiget med hånd-
tering af luftfartspassagerer ved flyvepladser, i de tilfælde,
hvor de pågældende virksomheder forårsager, at tilrejsende
fra ikke-Schengenlande ikke underkastes den påkrævede
indrejsekontrol.
Bestemmelsen vil rette sig mod virksomheder, der er be-
skæftiget med håndtering af luftfartspassagerer ved flyve-
pladser. Sådanne virksomheder udgør navnlig transportsel-
skaber, handlingsselskaber, flyselskaber eller lignende. Der
vil også kunne være tale om virksomheder som flyveplad-
ser. Det vil navnlig være virksomheder, der er beskæftiget
med eller udfører konkrete opgaver i relation til håndtering,
herunder transport, af passagerer, der ankommer fra destina-
tioner uden for Schengenområdet. Andre virksomheder, der
er beskæftiget ved flyvepladser, vil også være omfattet.
Virksomheders strafansvar følger af udlændingelovens § 61,
hvorefter der kan pålægges selskaber mv. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen vil finde anvendelse ved godkendte grænse-
overgangssteder, jf. udlændingelovens § 38, stk. 3, hvor-
til der ankommer fly fra ikke-Schengenlande. Godkendte
grænseovergangssteder vil således i denne sammenhæng ud-
gøre flyvepladser.
Den foreslåede ordning vil finde anvendelse i alle situatio-
ner, hvor et fly ankommer fra destinationer uden for Schen-
genområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil derimod ikke finde anven-
delse ved de indre Schengengrænser, uanset om der er gen-
71
indført midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, jf.
udlændingelovens § 38, stk. 2.
Der skal være tale om mindst en uagtsom handling for, at
bestemmelsen vil kunne finde anvendelse.
Eksempler på sådanne uagtsomme handlinger kan være
manglende omhu ved betjening af et dørstyringssystem, der
skal lede nyankommne passagerer mod det rette område på
en flyveplads. Endvidere vil der kunne være tale om forkert
transport med bus eller lignende transport fra et område på
flyvepladsen til et andet område.
Det er en betingelse for, at bestemmelsen vil kunne finde
anvendelse, at det konstateres, at handlingen har ført til,
at de pågældende passagerer mv., der ankommer fra ikke-
Schengenlande, ikke er blevet underkastet indrejsekontrol
efter Schengengrænsekodeksens artikel 8.
Bøden i førstegangstilfælde bør som udgangspunkt udmå-
les til 40-50.000 kr. pr. overtrædelse af bestemmelsen. Ved
udmåling af bødestraffen bør den udviste uagtsomhed og
sagens øvrige omstændigheder tages i betragtning.
Det kan indgå som formildende omstændigheder i udmålin-
gen af bøden, hvis der er tale om situationer, hvor der alene
er udvist en mindre grad af uagtsomhed. Herudover kan det
indgå som en formildende omstændighed, hvis virksomhe-
den har søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved
den strafbare handling, f.eks. ved at underrette politiet om,
at der er sket en forkert afsætning med henblik på, at antallet
af passagerer mv., der ikke indrejsekontrolleres, begrænses
mest muligt.
Det foreslås i § 59 c, stk. 2, at ved straffens udmåling efter
stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået forsætligt eller i gentagelsestilfælde.
Gentagelsestilfælde udgør en skærpende omstændighed,
hvor bøden efter omstændighederne som udgangspunkt bør
udmåles til end 80-100.000 kr. pr. overtrædelse af bestem-
melsen. Med gentagelsestilfælde menes, at virksomheden
tidligere er straffet for overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse, uanset at de konkrete omstændigheder, dvs. den
fejl, der lå til grund for en tidligere straf, ikke nødvendigvis
svarer til den fejl, der er begået ved en ny sag om overtræ-
delse af bestemmelsen.
Tilfælde, hvor handlingen begås forsætligt, vil ligeledes ud-
gøre en skærpende omstændighed i såvel førstegangstilfælde
som gentagelsestilfælde. Forsætlige handlinger kan bl.a. væ-
re begået af flypersonale, der efter flyets ankomst forårsager,
at passagererne omgår indrejsekontrollen ved misbrug af
medarbejderkort eller lignende.
Hvis et enkelt tilfælde af forkert afsætning af passagerer
skyldes uagtsomme eller forsætlige handlinger i flere virk-
somheder, vil disse virksomheder hver især kunne ifalde
strafansvar.
Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens
omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets bemærknin-
ger.
Til § 2
Med § 1, nr. 23, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om æn-
dring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen blev der i udlændingelovens §
58 g indsat et stk. 3, hvorefter udlændingemyndighederne i
henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen indberetter en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis
udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendel-
se.
Det foreslås, at § 1, nr. 23, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om
ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædel-
se af Schengenkonventionen, som endnu ikke er trådt i kraft,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 12, hvori udlændingelovens § 58 g, stk.
3, i sin helhed foreslås genfremsat. Ophævelsen sker således
alene af lovtekniske grunde.
Til § 3
Til nr. 1
Rådet for Etniske Minoriteter har haft sit navn siden vedta-
gelsen af integrationsloven den 1. januar 1999. Af integra-
tionslovens §§ 43 og 44 fremgår rådets nuværende navn
”Rådet for Etniske Minoriteter”. Med lovforslaget foreslås,
at rådet ændrer navn til ”Det Nationale Integrationsråd”,
således at rådets navn afspejler rådets virke og rolle som
et råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren
om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Dan-
mark. Med den foreslåede ændring af rådets navn til ”Det
Nationale Integrationsråd” understreges også, at rådet besid-
der stor viden inden for integrationsområdet, og dermed
kan udgøre en væsentlig dialogpartner for udlændinge- og
integrationsministeren, samt udgøre en klar stemme i den
offentlige debat, når integrationsindsatsen i Danmark drøf-
tes, og når indsatserne skal udformes.
Overalt i integrationsloven foreslås det at konsekvensrette
rådets navn, så der i stedet for rådets nuværende navn, ”Rå-
det for Etniske Minoriteter” vil stå ”Det Nationale Integrati-
onsråd”.
Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 2
72
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 6, at der ved
en indvandrer i samme lov forstås 1) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 2) en ud-
lænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§
9 i-9 l, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 p, 4) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, 5) en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 d, 6) en udlænding med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 f, 7) en udlænding
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding,
der er omfattet af nr. 4-6, eller med opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n eller § 9 q, stk. 2, 8)
en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 9 har fast,
lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens
§ 1, eller 9) en udlænding, som har ophold her i landet
i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og op-
holdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 6, nr. 5, indsættes en henvis-
ning til udlændingeloven.
Strukturen i den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, nr. 5,
følger ikke strukturen i de øvrige numre i stk. 6, idet der
i § 2, stk. 6, nr. 5, alene henvises til § 9 d, og ikke til
udlændingelovens § 9 d.
Dette skyldes, at der ved indsættelsen af § 2, stk. 6, nr. 5, i
lov nr. 571 af 31. maj 2010, ved en fejl, ikke blev indsat en
henvisning til udlændingeloven.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, nr. 5, er således alene
en lovteknisk ændring og vil ikke indebære nogen materiel
ændring af retstilstanden.
Til nr. 3
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 8, 1. pkt., at
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en ud-
lænding er omfattet af stk. 2, 3, 4 eller 6.
Det foreslås, at § 2, stk. 8, 1. pkt., ændres således, at det
fremgår, at det er enten Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, der træffer af-
gørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrati-
onslovens 2, stk. 2, 3, 4 eller 6.
Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, overtog Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kompetencen til
at træffe afgørelser om opholdstilladelse efter en række be-
stemmelser, som er anført i udlændingelovens § 46, stk.
2, herunder bl.a. opholdstilladelser på baggrund af bl.a.
beskæftigelse, uddannelse, au-pair ophold og praktik i Dan-
mark efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 i, 9 j, 9 k, 9 l eller
9 p. Der blev i forbindelse hermed ikke foretaget en konse-
kvensændring af integrationslovens § 2, stk. 8, 1. pkt.
Den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk. 8, 1.
pkt., er alene en konsekvensændring som følge af, at Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration træffer af-
gørelser om, hvorvidt en udlænding kan meddeles opholds-
tilladelse efter en række bestemmelser i udlændingeloven
vedrørende bl.a. beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 46,
stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion vil som følge heraf tillige træffe afgørelse om, hvorvidt
en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 1,
jf. § 2, stk. 8, 1. pkt.
Der er således tale om en konsekvensrettelse, som ikke vil
indebære en materiel ændring af retstilstanden.
Til nr. 4
Det fremgår af § 20, stk. 4 i integrationsloven, at jobparate
udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det følger af den foreslåede ændring af integrationslovens §
20, stk. 4, at aktivitetsparate udlændinge fremover, ligesom
jobparate udlændinge, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at aktivitetsparate ud-
lændinge, ligesom de jobparate udlændinge, vil være for-
pligtet til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Selvbooking af jobsamtaler vil skulle ske digitalt, men vil
ikke nødvendigvis skulle foregå via Jobnet, således som det
gælder for andre målgrupper efter de gældende regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate udlændinge
vil således fortsat kunne foregå via Jobnet, men det vil også
være muligt via andre løsninger. Det vil således være muligt
for kommuner at tilbyde mulighed for at selvbooke jobsam-
taler i jobcenteret fx via kommunens egen hjemmeside eller
fremmødestandere.
Hvis den aktivitetsparate udlænding ikke booker inden for
en fastsat frist, vil det som hidtil i forhold til de jobparate
udlændinge, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), til-
læg A, L 210 som fremsat, s. 70, kunne få betydning for ud-
lændingens ydelse. Kommunen vil i disse situationer skulle
tage stilling til, om der er grundlag for en sanktion. Det vil
sige, at jobcenteret bl.a. vil skulle partshøre vedkommende.
Jobcenteret vil ligesom over for de jobparate udlændinge
kunne beslutte, at den aktivitetsparate udlænding skal undta-
ges fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis den
aktivitetsparate udlændings sproglige og it-mæssige forud-
sætninger ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende vil
kunne opfylde kravene. Jobcenteret vil skulle sørge for, at
den aktivitetsparate udlænding hurtigst muligt bliver i stand
til at opfylde kravene.
Som hidtil for så vidt angår de jobparate, vil kommunalbe-
styrelsen efter en konkret vurdering kunne fratage en aktivi-
tetsparat udlænding retten til selvbooking, hvis kommunal-
bestyrelsen vurderer, at den pågældende booker jobsamtaler
på en anden måde end aftalt, eller på en måde, som kommu-
73
nalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke
kan gennemføres efter hensigten.
Kommunalbestyrelsen vil således, ligesom for de jobparate
udlændinge, have mulighed for efter en konkret vurdering at
fravige udgangspunktet, hvis der f.eks. foreligger misbrug af
ordningen, eller den aktivitetsparate udlænding ikke har de
fornødne kompetencer til selv at booke jobsamtaler.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen, som hidtil i forhold
til de jobparate, også for så vidt angår de aktivitetsparate
udlændinge, efter en konkret vurdering, f.eks. vil kunne be-
slutte, at selvbooking ikke vil skulle være gældende i de
tilfælde, hvor en udlænding booker mange jobsamtaler ud
over det aftalte, booker flere jobsamtaler tidsmæssigt tæt
på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler. Fravigelse
af udgangspunktet vil endvidere kunne ske, hvis kommunal-
bestyrelsen (i praksis jobcenteret) f.eks. vurderer, at det er
uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den aktivitetspara-
te udlænding selv at booke jobsamtaler, fordi udlændingen
har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige bar-
rierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har
betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættel-
se, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen vil være betinget af
særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Jobcenteret vil således, ligesom over for de jobparate ud-
lændinge, have mulighed for på baggrund af en konkret
vurdering af den enkelte aktivitetsparate udlændings dansk-
kundskaber, it-mæssige kompetencer og andre forudsætnin-
ger, kunne beslutte at undtage den pågældende fra kravet
om selvbooking. Jobcenteret vil i disse tilfælde selv skulle
fastsætte de konkrete tidspunkter for den aktivitetsparate
udlændings jobsamtaler.
Den foreslåede bestemmelse forventes at give den enkelte
udlænding medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indhol-
det i sit kontaktforløb. Derved forventes det ligeledes, at ud-
lændingens muligheder for at komme i arbejde styrkes. Hen-
sigten er, at den enkelte udlænding skal tage ansvar for
eget forløb, hvilket i sidste ende skal styrke udlændingens
muligheder for at komme i job.
Der henvises til pkt. 2.7 i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 5
Af kapiteloverskriften til det nuværende kapitel 8 i integrati-
onsloven fremgår Rådet for Etniske Minoriteters nuværende
navn.
Med lovforslaget foreslås, at Rådet for Etniske Minoriteter
skifter navn til ”Det Nationale Integrationsråd”. Baggrunden
for ændringen er et ønske om, at rådets navn skal afspejle
rådets virke og formål som et råd, der rådgiver udlændinge-
og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for
den samlede integrationsindsats.
Som konsekvens heraf foreslås det, at kapiteloverskriften
til integrationslovens kapitel 8 om Integrationsråd og Rådet
for Etniske Minoriteter ændres til ”Integrationsråd og Det
Nationale Integrationsråd”.
Der henvises til pkt. 2.8 i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 6
Oprettelsen af integrationsråd i kommunerne er reguleret i
integrationslovens § 42.
Af § 42, stk. 1, fremgår, at det er frivilligt for kommunalbe-
styrelsen at oprette et integrationsråd.
Efter § 42, stk. 2, kan et integrationsråd afgive vejledende
udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommu-
nen og om de selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer
eller introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbe-
styrelsen. Det fremgår også, at udtalelserne skal offentliggø-
res.
Af § 42, stk. 3, fremgår, at integrationsrådet skal bestå
af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, som
udpeges af kommunalbestyrelsen, samt at integrationsrådets
funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Efter den gældende § 42, stk. 4, skal medlemmerne udpeges
blandt medlemmer fra lokale flygtninge- og indvandrerfor-
eninger eller andre tilsvarende personer i kommunen og
blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og loka-
le foreninger i kommunen.
Det er efter § 42, stk. 5 og stk. 6, kommunalbestyrelsen, der
drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrå-
det samt fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på
baggrund af en af udlændinge- og integrationsministeren
udarbejdet standardforretningsorden.
Det foreslås, at integrationslovens § 42 nyaffattes.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1, hvorefter kommunal-
bestyrelsen kan oprette et integrationsråd, foreslås videre-
ført. Det betyder, at det fortsat vil være frivilligt for kommu-
nalbestyrelsen som øverste myndighed at beslutte, om der
skal oprettes et integrationsråd, samt at de integrationsråd,
der oprettes, vil afspejle den enkelte kommunalbestyrelses
ønsker og behov for rådgivning i forbindelse med kommu-
nens varetagelse af integrationsindsatsen.
Bestemmelsens stk. 2, foreslås ændret, således at integra-
tionsrådet ikke længere skal afgive vejledende udtalelser
om den almindelige integrationsindsats i kommunen og
om de selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller intro-
duktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen,
men at integrationsrådene fremover vil skulle rådgive og
informere kommunalbestyrelsen om forhold af betydning
for den lokale integrationsindsats. Det vil betyde, at fokus
for integrationsrådenes rådgivning og information af kom-
munalbestyrelsen udvides, så det i højere grad vil være
hele den sammenhængende integrationsindsats, der er om-
drejningspunktet for integrationsrådenes vejledende udtalel-
ser. Det vil også betyde, at der skabes parallelitet til den
74
foreslåede ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke
efter § 44, stk. 4. Det foreslås samtidig, at det gældende
krav om at integrationsrådets udtalelser skal offentliggøres,
bortfalder. Det vil betyde, at det bliver frivilligt for kommu-
nalbestyrelsen, om den vil offentliggøre integrationsrådenes
udtalelser. Kommunalbestyrelsen vil fortsat kunne beslutte
at offentliggøre integrationsrådets udtalelser.
Bestemmelsens stk. 3, hvorefter integrationsrådene skal be-
stå af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, som
udpeges af kommunalbestyrelsen, og bestemmelsens stk. 4,
hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet i
integrationsrådet, som udpeges blandt medlemmer af lokale
flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende
personer i kommunen, samt blandt personer med tilknytning
til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen, fore-
slås ændret, således at kriterierne for udvælgelse af medlem-
mer til integrationsrådene vil blive samlet i et nyt stykke. Af
bestemmelsen vil fremgå, at det er kommunalbestyrelsen,
der udpeger medlemmerne til integrationsrådende. Det vil
betyde, at der ikke længere vil skulle stilles krav om, at
kommunalbestyrelsen skal udpege et obligatorisk antal af
medlemmer til integrationsrådene, samt at kravet om at inte-
grationsrådenes medlemmer skal udpeges blandt bestemte
foreninger vil bortfalde. Ændringen vil medføre, at rammer-
ne for at oprette et integrationsråd i kommunen bliver mere
fleksible, således at kommunalbestyrelsen egenhændigt vil
kunne beslutte hvor mange medlemmer, et integrationsråd
skal bestå af, såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at opret-
te et integrationsråd. Ændringen vil også betyde, at kommu-
nalbestyrelsen vil blive stillet mere frit til lokalt at beslutte,
hvem der skal udpeges til integrationsrådet, herunder hvil-
ke kvalifikationer, egenskaber, erfaringer m.v., kommunal-
bestyrelsen vurderer, der er behov for, at et integrationsråd i
kommunen besidder. Ordningen, hvorefter kommunalbesty-
relsen kan udpege et eller flere medlemmer af integrations-
rådet som repræsentant(er) for kommunen foreslås videre-
ført i sin nuværende form.
Ordningen, hvorefter integrationsrådenes funktionsperiode
følger den kommunale valgperiode, foreslås ligeledes vide-
reført.
Bestemmelsens stk. 5 og 6, hvorefter kommunalbestyrelsen
drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrå-
det samt fastsætter en forretningsorden for integrationsrådet
på baggrund af en af udlændinge- og integrationsministe-
ren udarbejdet standardforretningsorden, foreslås videreført
i deres nuværende form.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Af integrationslovens § 43, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvert
af de i § 42 nævnte integrationsråd hvert fjerde år vælger
blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte medlemmer et med-
lem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
Med lovforslaget foreslås det at samle kriterierne for udvæl-
gelse af medlemmerne til integrationsrådene i et nyt samlet
§ 42, stk. 3.
Som konsekvens heraf rettes henvisningen i § 43, stk. 2, 1.
pkt., således, at der i stedet henvises til den foreslåede § 42,
stk. 3.
Til nr. 8
Af § 44, stk. 1, fremgår, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren udpeger fem medlemmer til Rådet for Etniske Mi-
noriteter, heriblandt forpersonen. De ministerudpegede med-
lemmer udpeges blandt kandidater med relevant viden om
hele eller dele af integrationsområdet. Kommunalbestyrel-
serne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner
indstiller hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minorite-
ter, hvoraf udlændinge- og integrationsministeren udpeger
en fra hver kommune til rådet. Repræsentantskabet for Rå-
det for Etniske Minoriteter vælger fem medlemmer til rådet
blandt sine egne medlemmer.
Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode,
jf. § 44, stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren udpe-
ger et tilforordnet medlem fra Udlændinge- og Integrations-
ministeriet, som ikke har stemmeret, jf. § 44, stk. 3.
Af § 44, stk. 4, fremgår, at Rådet for Etniske Minoriteter
rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgs-
mål af betydning for flygtninge og indvandrere, samt at
rådet ikke kan afgive udtalelser om enkeltsager.
Udlændinge- og integrationsministeren stiller sekretariatsbe-
tjening til rådighed for Rådet for Etniske Minoriteter, jf. §
44, stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om valg af og forretningsorden for rådet, jf.
§ 44, stk. 6.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 4, vedrørende rå-
dets virke, hvorefter rådet rådgiver udlændinge- og integrati-
onsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og
indvandrere, ændres, således at rådet i stedet skal rådgive
udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af be-
tydning for integrationsindsatsen i Danmark.
Rådet vil endvidere i kraft af sit virke medvirke til at
kvalificere og sætte retning for integrationsdebatten i Dan-
mark. Den foreslåede ændring betyder, at rådets rolle frem-
over vil være at rådgive udlændinge- og integrationsministe-
ren generelt om spørgsmål af betydning for integrationsind-
satsen i Danmark. Ændringen vil medføre, at rådet i højere
grad fremtræder og virker som et ekspertråd i forhold til at
rådgive udlændinge- og integrationsministeren om en virk-
ningsfuld og sammenhængende integrationsindsats. Forsla-
get betyder, at rådet vil bidrage med forslag, som sætter
retning for en relevant og tidssvarende indsats på integrati-
onsområdet, samt at rådet vil bidrage med løsningsforslag
på aktuelle integrationsudfordringer.
§ 44, stk. 5 og 6, hvorefter udlændinge- og integrationsmi-
75
nisteren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Rådet
for Etniske Minoriteter samt at udlændinge- og integrations-
ministeren fastsætter regler om valg af forretningsorden for
Rådet for Etniske Minoriteter, foreslås videreføret i deres
nuværende form og anvendelse.
Der henvises til pkt. 2.8 i lovforslagets bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 16 a i danskuddannelsesloven, at Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet skal stille et gratis tilbud
om erhvervsrettet danskundervisning på internettet (Online
Dansk) til rådighed for alle.
Det følger af den foreslåede ændring af § 16 a i danskud-
dannelsesloven, at tilbuddet om Online Dansk ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet ikke længere vil skulle stille et gratis
tilbud om erhvervsrettet danskundervisning på internettet til
rådighed for alle, der enten befinder sig uden for eller i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets bemærknin-
ger.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Det betyder, at loven, hvor ikke andet følger af stk. 2 og stk.
3, vil træde i kraft den 1. januar 2022.
Det betyder, at f.eks. gebyret for udstedelse af dansk rej-
selegitimation til udlændinge og for optagelse af digitale
fingeraftryk til brug for udstedelsen fra og med den 1. januar
2022 vil skulle fordobles, hvis en gyldig eller udløbet rejse-
legitimation tilhørende udlændingen ikke kan fremvises ved
ansøgning, eller hvis rejselegitimationen fremvises i ødelagt
stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse heraf eller
udstedelse af ny rejselegitimation i gyldighedsperioden, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det betyder også bl.a., at udenrigsministeren fra og med den
1. januar 2022 vil kunne meddele tilbagerejsetilladelse til
udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 47, stk.
1, 1. eller 2. pkt., og som opholder sig lovligt i Danmark, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Det betyder desuden, at handlinger, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 59 c, som
bliver begået fra den 1. januar 2022, vil være omfattet af
bestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Bestemmelsens stk. 1 betyder for så vidt angår lovens §
3, nr. 6, at den foreslåede ændring træder i kraft den 1.
januar 2022 for så vidt angår udpegning af medlemmer til
integrationsrådene for de kommuner, som ikke allerede har
oprettet et integrationsråd efter integrationslovens § 42, stk.
1, forud for lovens ikrafttræden. For så vidt angår de sidden-
de integrationsråd, der blev oprettet af kommunalbestyrelsen
efter § 42, stk. 1, forud for lovens ikrafttræden henvises til
bemærkningerne til lovens § 5, stk. 10.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 2, 6-9 og 11 træder i kraft
den 1. marts 2022.
Det betyder, at de foreslåede ændringer af reglerne om sær-
lig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig
pas eller som af andre grunde har behov for at sådant doku-
ment, og de foreslåede regler om laissez-passer og betaling
for ansøgninger herom, vil træde i kraft den 1. marts 2022.
Baggrunden for den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1.
marts 2022 er, at forslaget om ændring af reglerne om særlig
rejselegitimation i udlændingeloven vil skulle træde i kraft
på samme tid som følge af forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske stats-
borgere m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod
børn og styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb) (L
78), der den 10. november 2021 blev fremsat af justitsmini-
steren.
Ansøgninger om særlig rejselegitimation til udlændinge ind-
givet fra og med den 1. marts 2022 vil således skulle
behandles efter bestemmelserne i den foreslåede § 39 a i
udlændingeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Det bemærkes, at der ved behandlingen af ansøgninger om
særlig rejselegitimation indgivet fra og med den 1. marts
2022, hvor der måtte være mistanke om misbrug af en tidli-
gere udstedt særlig rejselegitimation, vil kunne lægges vægt
på en ansøgers tidligere adfærd i den forbindelse. Tilsvaren-
de vil der i forbindelse med en eventuel sag om inddragelse
af en udlændings særlige rejselegitimation, der påbegyndes
efter den 1. marts 2022, kunne lægges vægt på udlændin-
gens adfærd forud for den 1. marts 2022. Hvis Udlændin-
gestyrelsen f.eks. efter den 1. marts 2022 bliver bekendt
med, at en udlænding ved bevidst urigtige oplysninger eller
svigagtig fortielse over for styrelsen før den 1. marts 2022
uretmæssigt har fået udstedt særlig rejselegitimation, vil der
kunne lægges vægt på sådanne oplysninger i forbindelse
med en eventuel inddragelsessag.
Ansøgninger om udstedelse af laissez-passer indgivet fra
og med den 1. marts 2022 vil skulle ske i medfør af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og mod betaling af et gebyr i medfør
af den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens § 44, stk.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Det betyder desuden, at påklage til Flygtningenævnet over
en afgørelse om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af
et rejsedokument for flygtninge fra og med den 1. marts
2022 ikke længere vil have opsættende virkning, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 11.
76
Det foreslås i stk. 3, at udlændinge- og integrationsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 12 og
13, og § 2.
Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved
bekendtgørelse fastsætter tidspunktet for, hvornår lovens §
1, nr. 12 og 13, og § 2 træder i kraft.
Det bemærkes i den forbindelse, at SIS-tilbagesendelsesfor-
ordningen, der er trådt i kraft, først vil finde anvendelse fra
datoen for idriftsættelse af det nye SIS-system. Systemet vil
blive idriftsat på datoen fastsat af EU-Kommissionen, når
visse betingelser for idriftsættelse er opfyldt.
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren skal
kunne fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelser
i lovforslaget, således at bestemmelserne kan træde i kraft
samtidig med, at SIS-systemet idriftsættes.
De foreslåede bestemmelser forventes at skulle træde i kraft
på den dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal
idriftsættes efter SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel
20, jf. SIS-forordningens artikel 66, stk. 2.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på
ansøgninger om udstedelse af særlig rejselegitimation til ud-
lændinge, der er indgivet før den 1. marts 2022. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at ansøgninger om udstedelse af særlig rejsele-
gitimation, der er indgivet før den 1. marts 2022, vil skulle
behandles efter de hidtil gældende regler. En ansøgning om
særlig rejselegitimation, der er indgivet før den 1. marts
2022, vil således f.eks. ikke kunne nægtes udstedt under
henvisning til, at Udlændingestyrelsen har en mistanke om,
at ansøgeren har forsøgt at stille sin rejselegitimation til
rådighed for tredjemand, når det ikke er et åbenlyst tilfælde
af misbrug.
Det foreslås i stk. 5, at § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse
på ansøgninger om udstedelse af dansk rejselegitimation til
udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug
for udstedelsen, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Det betyder, at gebyret for udstedelse af dansk rejselegitima-
tion til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk
til brug for udstedelsen ikke vil kunne fordobles for ansøg-
ninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, finder forsla-
get til udlændingelovens § 44, stk. 3, ikke anvendelse på
ansøgninger om genudstedelse af opholdskort, der er indgi-
vet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at der vil skulle betales et gebyr på 1200 kr. for
at ansøge om genudstedelse af opholdskort fra og med den
1. januar 2022, mens der for ansøgninger, der indgives inden
den 1. januar 2022, vil skulle betales et omkostningsbestemt
gebyr i overensstemmelse med reglen i udlændingebekendt-
gørelsens § 32 stk. 6. Det er de beløb, der fremgår af Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets Vejledning nr. 10004
af 11. december 2020 om regulering pr. 1. januar 2021 af
beløbssatser efter udlændingeloven m.v.
Det foreslås i stk. 7, at udlændingelovens § 44, stk. 3 og 4,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ikke finder anvendelse
på ansøgninger om udstedelse af laissez-passer og genud-
stedelse af opholdskort, der er indgivet før den 1. marts
2022.
Det betyder, at der ikke vil kunne opkræves gebyr for an-
søgninger om laissez-passer, som er indgivet til Udlændin-
gestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration før den 1. marts 2022.
Det betyder, for så vidt angår genudstedelse af opholdskort,
at der ikke vil kunne opkræves gebyr i medfør af udlændin-
gelovens § 44, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
6, før den 1. marts 2022. Det bemærkes, at opkrævning af
gebyr for genudstedelse af opholdskort i perioden fra den 1.
januar 2022 til den 28. februar 2022 vil skulle ske i medfør
af udlændingelovens § 44, stk. 3, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4.
Det foreslås i stk. 8, at § 1, nr. 11, ikke finder anvendelse på
klager indbragt for Flygtningenævnet den 1. marts 2022. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser
om nægtelse af udstedelse af rejsedokument for flygtninge
eller inddragelse af et sådant dokument, som er indbragt for
Flygtningenævnet før den 1. marts 2022, fortsat vil have
opsættende virkning.
Det foreslås i stk. 9, at regler udstedt i medfør af udlændin-
gelovens § 39, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §
39 a, stk. 12, 3. pkt., og stk. 13, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 12, fastsætter udlændinge-
og integrationsministeren regler om udstedelse af særlig rej-
selegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas,
eller som af andre grunde har behov for et sådant doku-
ment. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 744 af
22. april 2021.
Som følge af lovens § 1, nr. 1, ophæves udlændingelovens
§ 39, stk. 12. Som følge af lovens § 1, nr. 2, indsættes nye
bemyndigelsesbestemmelser i udlændingelovens § 39 a, stk.
12, 3. pkt., og stk. 13.
Det foreslåede § 5, stk. 9, betyder, at reglerne i bekendtgø-
relse nr. 744 af 22. april 2021, som er fastsat i medfør af
bl.a. udlændingelovens § 39, stk. 12, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør
77
af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 39 a,
stk. 12, 3. pkt. og stk. 13.
Bestemmelsens stk. 10 betyder, at Integrationsråd, som af
kommunalbestyrelsen er oprettet i medfør af § 42, stk. 1,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, forud for
lovens ikrafttræden, forbliver konstitueret resten af funkti-
onsperioden ud. Integrationsrådenes funktionsperiode følger
den kommunale valgperiode i overensstemmelse med § 42,
stk. 3.
Til § 6
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af
EU og er heller ikke omfattet af det danske EU-medlems-
skab. Grønland og Færøerne er endvidere ikke en del af
Schengensamarbejdet. EU-retsakter i form af forordninger
og direktiver, herunder Schengenretsakter, finder derfor ikke
i sig selv anvendelse i Grønland og på Færøerne.
Efter integrationslovens § 68 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland.
Efter § 22 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland, men at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske
og de grønlandske forhold tilsiger.
Det betyder, at lovens § 1 om ændring af udlændingeloven
og lovens § 2 om ændring af lov nr. 721 af 27. april 2021
om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltræ-
delse af Schengenkonventionen ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men at disse bestemmelser dog ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske
og de grønlandske forhold tilsiger.
I den forbindelse vil loven kunne sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland på den måde, at bestemmelserne i de
EU-retsakter, der inkorporeres ved lovforslaget, vil kunne
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Det betyder endvidere, at lovens § 3 om ændring af integra-
tionsloven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, da
integrationsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det betyder desuden, at lovens § 4 om ændring af lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., ikke vil gæl-
de for Færøerne og Grønland, da lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl., ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land.
78
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj
2010, lov nr. 2195 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 721 af
27. april 2021 og § 1 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 39. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge,
der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde
har behov for et sådant dokument, kan, medmindre der fore-
ligger særlige omstændigheder, nægtes, hvis ansøgeren flere
gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegiti-
mation, i anledning af at rejselegitimationen er bortkommet,
eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme, jf.
dog stk. 6.
1. § 39, stk. 5-12, ophæves.
Stk. 6. Udstedelse af rejsedokument for flygtninge i medfør
af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 og fremmedpas
til statsløse i medfør af statsløsekonventionen af 28. septem-
ber 1954 om statsløse personers retsstilling kan kun nægtes
efter stk. 5, hvis tvingende hensyn til den nationale sikker-
hed eller den offentlige orden tilsiger det.
Stk. 7. Udstedelse af særlig rejselegitimation til en mindre-
årig udlænding, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument, kan,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder, nægtes,
når der er grund til at antage, at den mindreårige udlænding
ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den
pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller
for at indgå ægteskab eller for at indgå i en religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende
forhold.
Stk. 8. Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter
stk. 5 eller 6, med henvisning til at ansøgeren flere gange
inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimati-
on, i anledning af at rejselegitimationen er bortkommet, vil
ansøgeren i en periode på 5 år ikke kunne få udstedt ny
rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder.
Stk. 9. Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter
stk. 7, skal Udlændingestyrelsen fastsætte en frist for afgø-
relsen, der ikke kan overstige 1 år. Fristen kan forlænges
med indtil 1 år ad gangen. Dog kan afgørelser truffet efter
stk. 7 kun gælde, indtil den mindreårige udlænding fylder
18 år. Den mindreårige udlænding vil i den periode, der
er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt ny
rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige omstæn-
digheder.
79
Stk. 10. Udlændingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt
rejselegitimation i Det Centrale Pasregister, såfremt en ud-
lænding er i besiddelse af både dansk udstedt rejselegitimati-
on og nationalt udstedt pas og ikke ønsker at deponere den
dansk udstedte rejselegitimation eller det nationalt udstedte
pas hos styrelsen.
Stk. 11. Udlændingestyrelsen kan spærre et dansk udstedt
fremmedpas i Det Centrale Pasregister, såfremt indehaveren
står registeret som udrejst i Det Centrale Personregister.
Stk. 12. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændin-
ge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har
behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selv-
stændigt pas eller selvstændig særlig rejselegitimation kan af
den eller dem, der har forældremyndigheden, efter samme
regler, som gælder om pas til danske statsborgere, kræves
slettet i andre personers særlige rejselegitimation. Særlig
rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme
regler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når
grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
2. Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Udlændingestyrelsen kan udstede særlig rejselegiti-
mation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som
af andre grunde har behov for et sådant dokument.
Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde udstedes laissez-passer til
en udlænding til brug for indrejse i, udrejse fra eller tilbage-
rejse til Danmark.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at
udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov
for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument i
følgende tilfælde:
1) Når der er rejst sigtelse mod udlændingen for et strafbart
forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der
på grund af sagens beskaffenhed eller udlændingens forhold
er grund til at antage, at den pågældende vil unddrage sig
ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet.
2) Når udlændingen er idømt frihedsstraf, som ikke er afso-
net, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation, som ikke
er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der
på grund af sagens beskaffenhed eller udlændingens forhold
er grund til at antage, at den pågældende vil unddrage sig
ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet.
3) Når udlændingens udrejse ville stride imod bestemmelser
i lovgivningen, der har til formål at sikre en persons tilstede-
værelse her i landet, indtil den pågældende har opfyldt de
forpligtelser over for det offentlige eller over for private,
som påhviler den pågældende.
4) Når der er grund til at antage, at udlændingen har til
hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden.
5) Når udlændingen er mindreårig, og der er grund til at
antage, at udlændingen ellers vil blive sendt til udlandet til
forhold, der bringer den pågældendes sundhed eller udvik-
80
ling i alvorlig fare, eller for at indgå ægteskab eller for at
indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et
andet ægteskabslignende forhold.
6) Når udlændingen flere gange inden for de seneste år har
fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegiti-
mationen er bortkommet.
7) Når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændin-
gen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen
eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre per-
soner forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller
deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen el-
ler fjernelsen må anses som undskyldelig.
8) Når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændin-
gen har stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til
rådighed for tredjemand, eller at udlændingens rejselegiti-
mation er blevet benyttet til uberettiget indrejse her i landet
eller i et andet EU- eller Schengenland af en tredjemand.
9) Når udlændingen ved bevidst urigtige oplysninger eller
svigagtig fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæs-
sigt skaffer sig en rejselegitimation eller bevirker, at en for
udlændingen udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at
indeholde den pågældendes billede, rigtige navn, fødselsdato
eller andre personoplysninger.
10) Når det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens om-
dømme.
Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan endvidere inddrage særlig
rejselegitimation udstedt til en udlænding, når grundlaget for
udstedelsen er bortfaldet.
Stk. 5. Udlændingestyrelsen skal, medmindre det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at
udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for
et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, hvis
den pågældende er meddelt udrejseforbud efter straffelovens
§ 236, stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgø-
relser truffet efter stk. 3, nr. 1-3 og nr. 10, der ikke kan
overstige 1 år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gan-
gen. Udlændingen vil i den periode, der er fastsat af Udlæn-
dingestyrelsen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 7. Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgø-
relser truffet efter stk. 3, nr. 4, der ikke kan overstige 3
år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlæn-
dingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrel-
sen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 8. Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgø-
relser truffet efter stk. 3, nr. 5, der ikke kan overstige 1
år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlæn-
dingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrel-
sen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. Afgørelser truffet
efter stk. 3, nr. 5, kan dog kun gælde, indtil den mindreårige
udlænding fylder 18 år.
81
Stk. 9. Nægtes udstedelse af eller inddrages særlig rejselegi-
timation efter stk. 3, nr. 6-9, vil udlændingen i en periode på
5 år ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 10. Nægtes udstedelse af eller inddrages særlig rejsele-
gitimation efter stk. 5, vil udlændingen i en periode, der
svarer til perioden for udrejseforbuddet, ikke kunne få ud-
stedt ny rejselegitimation, medmindre politiet har meddelt
tilladelse til en specifik rejse efter straffelovens § 236, stk. 2,
3. pkt.
Stk. 11. Udlændingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt
særlig rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i følgende
tilfælde:
1) Når en udlænding er i besiddelse af både dansk udstedt
særlig rejselegitimation og nationalt udstedt pas eller særlig
rejselegitimation udstedt af et andet land og ikke deponerer
enten den dansk udstedte særlige rejselegitimation, det nati-
onalt udstedte pas eller den særlige rejselegitimation udstedt
af et andet land hos Udlændingestyrelsen.
2) Når en udlænding har fået inddraget sin særlige rejselegi-
timation efter stk. 3, 4 eller 5.
3) Når indehaveren af et fremmedpas står registreret som
udrejst i Det Centrale Personregister. Dette gælder dog ikke
i forhold til fremmedpas udstedt til statsløse i overensstem-
melse med konventionen af 28. september 1954 om statsløse
personers retsstilling.
Stk. 12. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller selv-
stændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der
har forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder
om pas til danske statsborgere, kræves slettet i andre perso-
ners særlige rejselegitimation. Den særlige rejselegitimation,
hvori et barn ønskes slettet, kan midlertidigt inddrages med
henblik på sletning. Udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte nærmere regler om sletning af børn i andre
personers særlige rejselegitimation, herunder om indgivelse
og behandling af anmodninger herom.
Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til
udlændinge, herunder om hvilke udlændinge der er omfattet
af stk. 1, om indgivelse og behandling af ansøgninger om
særlig rejselegitimation, om gyldighedstid og rejsebegræns-
ning og om deponering af rejselegitimation. Udlændinge-
og integrationsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om nægtelse, inddragelse og spærring i Det Centrale
Pasregister af særlig rejselegitimation til udlændinge.
Stk. 14. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udstedelse af laissez-passer, herunder om
hvilke udlændinge der er omfattet af stk. 2, om indgivelse
og behandling af ansøgninger om laissez-passer og om gyl-
dighedstid for et laissez-passer.«
§ 44. ---
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlæn-
dinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for ud-
stedelsen betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelse
af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug
for udstedelsen, jf. paslovens § 4 a og § 4 b.
3. I § 44, stk. 2, ændres »§ 4 a og § 4 b« til: »§§ 4 a, 4 b og 4
c«.
82
4. § 44, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
regler om betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i
forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter §§ 7-9
f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q.
»Stk. 3. For genudstedelse af et opholdskort, der er udstedt
i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter §§
7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, på grund af kortets bortkomst
eller ødelæggelse eller udlændingens ønske om ændringer
i kortets oplysninger, der kan henføres til den pågældendes
egen beslutning eller handlemåde, opkræves et gebyr på
1200 kr. Der opkræves ikke gebyr for udstedelse af opholds-
kort som følge af ændring af personnummer, udlændingen-
ummer, personidentitet, opholdsgrundlag eller navneændring
i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller skilsmisse.«
5. I § 44 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beløbet, der er angivet i stk. 3, reguleres fra og med
2023 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede
beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt
med 5 kr.«
6. § 44 affattes således:
»§ 44. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
regler om betaling for ansøgninger om visum og forlængelse
af visum.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlæn-
dinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for ud-
stedelsen betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelse
af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug
for udstedelsen, jf. paslovens §§ 4 a, 4 b og 4 c.
Stk. 3. Ved indgivelse af en ansøgning til Udlændingesty-
relsen eller til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om udstedelse af laissez-passer efter § 39 a, stk.
2, betales et gebyr på 300 kr. for ansøgere, der er fyldt 18 år,
og et gebyr på 150 kr. for ansøgere under 18 år, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsi-
ger andet.
Stk. 4. For genudstedelse af et opholdskort, der er udstedt
i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter §§
7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, på grund af kortets bortkomst
eller ødelæggelse eller udlændingens ønske om ændringer
i kortets oplysninger, der kan henføres til den pågældendes
egen beslutning eller handlemåde, opkræves et gebyr på
1200 kr. Der opkræves ikke gebyr for udstedelse af opholds-
kort som følge af ændring af personnummer, udlændingen-
ummer, personidentitet, opholdsgrundlag eller navneændring
i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller skilsmisse.
Stk. 5. De beløb, der er angivet i stk. 3 og 4, reguleres
fra og med 2023 en gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som
er deleligt med 5 kr.«
§ 46. Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser,
der fremgår af stk. 2-5 og 9, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9,
stk. 26, 27 og 36-38, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2.
7. I § 46, stk. 1, ændres »og 9« til: »og 10«.
83
pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.,
af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2-10. --- 8. I § 46 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Afgørelser om laissez-passer efter § 39 a, stk. 2,
kan foruden af Udlændingestyrelsen, jf. stk. 1, træffes af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
§ 46 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Følgende afgørelser kan ikke påklages:
1)-3) ---
4) Udlændingestyrelsens afgørelser om spærring af dansk
udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i medfør
af § 39, stk. 10 og 11.
9. I § 46 a, stk. 7, nr. 4, ændres »§ 39, stk. 10 og 11« til: »§
39 a, stk. 11«.
Stk. 8-9. ---
§ 47. Opholdstilladelse til personer, som i medfør af 10. I § 47, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wiener-
konventionen om konsulære forbindelser eller mellemfolke-
lige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder
og immuniteter for internationale organisationer nyder di-
plomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale,
der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet
af artikel 1 h i Wienerkonventionen om diplomatiske forbin-
delser, af artikel 1 j i Wienerkonventionen om konsulære
forbindelser eller af mellemfolkelige overenskomster indgå-
et i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for interna-
tionale organisationer, meddeles af udenrigsministeren. Op-
holdstilladelse til familiemedlemmer til personer omfattet af
1. pkt. meddeles ligeledes af udenrigsministeren.
»Udenrigsministeren kan meddele tilbagerejsetilladelse til
en udlænding, der er omfattet af 1. eller 2. pkt., og som
opholder sig lovligt her i landet.«
Stk. 2-4. ---
§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over
afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende
spørgsmål, jf. dog § 53 b, stk. 1:
1)-3) ---
4) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygt-
ninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument.
5)-8) ---
Stk. 2. Klage til Flygtningenævnet over Udlændingestyrel-
sens afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i
kapitel 5 a eller 5 b, der indgives til Udlændingestyrelsen,
senere end 7 dage efter at udlændingen har fået meddelel-
se om afgørelsen, afvises. Klage til Flygtningenævnet over
Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en tidsbe-
grænset opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 1 og 2,
og § 8, der indgives til Udlændingestyrelsen, senere end
4 uger efter at udlændingen har fået meddelelse om afgørel-
sen, afvises. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstil-
ladelse efter § 7 til en udlænding, der opholder sig her i
landet, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse
af forlængelse eller om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller træffer Ud-
lændingestyrelsen efter § 32 b eller § 49 a afgørelse om,
at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses afgø-
relsen for påklaget til Flygtningenævnet. For så vidt angår
udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag
på opholdstilladelse efter § 7, anses afgørelsen dog først for
påklaget til Flygtningenævnet efter 14 dage fra tidspunktet
11. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-3 og
5-6«.
84
for, at Udlændingestyrelsens afgørelse er kommet til udlæn-
dingens kundskab. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk.
1, nr. 1-6, har opsættende virkning. 5. pkt. finder ikke anven-
delse på klager over afgørelser om afvisning efter reglerne i
kapitel 5 b eller på klager over afgørelser om bortfald efter
§ 21 b, stk. 1, når udlændingen på tidspunktet for klagen
opholder sig i udlandet.
Stk. 3-4. ---
§ 58 g. ---
Stk. 2. --- 12. I § 58 g indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Udlændingemyndighederne indberetter i henhold til
SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at indberette efter stk. 3, herunder på en anden udlændin-
gemyndigheds vegne.«
§ 58 h. --- 13. I § 58 h indsættes som stk. 3:
Stk. 2. --- »Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelses-
forordningen efter stk. 1, herunder på en anden udlændinge-
myndigheds vegne.«
§ 59 b. ---
Stk. 2. ---
14. Efter § 59 b indsættes:
»§ 59 c. Med bøde straffes juridiske personer, der forårsager,
at personer ombord på fly ved ankomst fra lande, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser uden først at være
blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol i henhold
til Schengengrænsekodeks.
Stk. 2. Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal det betragtes
som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begå-
et forsætligt eller i gentagelsestilfælde.«
§ 2
I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændin-
geloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkon-
ventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af
et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejse-
tilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og
udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og
brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne
for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde
og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse
med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold m.v.) foretages følgende ændring:
§ 1, nr. 23. I § 58 g indsættes som stk. 3: 1. § 1, nr. 23 ophæves.
»Stk. 3. Udlændingemyndighederne indberetter i henhold til
SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
85
Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse.«
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrations-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som
ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og § 3 i
lov nr. 1192 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Rådet for Etniske Minoriteter«
til: »Det Nationale Integrationsråd«.
§ 2. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ved en indvandrer forstås i denne lov
1) - 4) ---
5) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d, 2. I § 2, stk. 6, nr. 5, indsættes efter »efter«: »udlændingelo-
vens«.
6) - 9) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt,
en udlænding er omfattet af stk. 2, 3, 4 eller 6. Udlændin-
gestyrelsen kan i den forbindelse, hvis særlige grunde taler
derfor, træffe afgørelse om, at en familiesammenført udlæn-
ding, jf. stk. 3 og 4, er omfattet af reglerne i kapitel 3 om
boligplacering.
3. I § 2, stk. 8, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen« til
» Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration«.
§ 20. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Jobparate udlændinge skal selv booke jobsamtaler
digitalt.
4. I § 20, stk. 4, indsættes efter »jobparate«: »og aktivitets-
parate«.
Stk. 5-10. ---
5. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
Kapitel 8 »Kapitel 8
Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd«.
6. § 42 affattes således:
§ 42. Kommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd. »§ 42. Kommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd.
Stk. 2. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser
om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om
de selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduk-
tionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Ud-
talelserne offentliggøres.
Stk. 2. Integrationsrådet rådgiver og informerer kommunal-
bestyrelsen om forhold af betydning for den lokale integrati-
onsindsats.
Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer
med bopæl i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommu-
nalbestyrelsen. Rådets funktionsperiode følger den kommu-
nale valgperiode.
Stk. 3. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrel-
sen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere med-
lemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Rådets
funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Med-
lemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge-
og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i
kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer
med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i
kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere
medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretaria-
tsbetjeningen af integrationsrådet.
86
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretaria-
tsbetjeningen af integrationsrådet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for
integrationsrådet på baggrund af en af udlændinge- og inte-
grationsministeren udarbejdet standardforretningsorden.«
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for
integrationsrådet på baggrund af en af udlændinge- og inte-
grationsministeren udarbejdet standardforretningsorden.
§ 43. ---
Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger
hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte med-
lemmer et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etni-
ske Minoriteter. I kommuner uden integrationsråd kan kom-
munalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet
for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets op-
gave er at vælge 5 medlemmer til Rådet for Etniske Mi-
noriteter. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den
kommunale valgperiode.
7. I § 43, stk. 2, 1. pkt. ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »stk. 3«.
Stk. 3-4. ---
§ 44. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver udlændinge-
og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for
flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke afgive udtalelser
om enkeltsager.
8. I § 44, stk. 4, ændres »flygtninge og indvandrere« til:
»integrationsindsatsen i Danmark«.
Stk. 5-6. ---
§ 4
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, foretages
følgende ændring:
§ 16 a. Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller veder-
lagsfrit et erhvervsrettet danskundervisningstilbud på inter-
nettet til rådighed for alle.
1. § 16 a ophæves.
87