Skriftlig fremsættelse (11. november 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS1134

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l82/20211_l82_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. november 2021)
    Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven,
    integrationsloven og lov om danskuddannelse til
    voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om
    særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse
    til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes
    kompetence til at varetage opgaver efter SIS­
    tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert
    afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om
    betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet
    for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online
    Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for
    aktivitetsparate m.v.)
    (Lovforslag nr. L 82)
    Lovforslaget er et samlelovforslag, der har til formål at
    gennemføre en række ændringer af udlændingeloven, inte-
    grationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
    dinge m.fl.
    Med lovforslaget lægges der op til at tydeliggøre og
    samle reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge,
    der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde
    har behov for et sådant dokument, i udlændingeloven samt
    ensarte udlændingelovens regler om nægtelse af udstedelse
    af og inddragelse af sådan rejselegitimation med paslovens
    regler herom. Samtidig lægges der op til at styrke kontrol-
    indsatsen på udlændingeområdet ved at skabe hjemmel til
    at nægte at udstede eller at inddrage særlig rejselegitimation
    i flere tilfælde end i dag, hvor der er mistanke om eller
    konstateres misbrug af rejselegitimationen. Og der indføres
    hjemmel til – som der i dag gælder for udstedelse af danske
    pas – at fordoble gebyret for udstedelse af særlig rejselegiti-
    mation til udlændinge, hvis en gyldig eller udløbet dansk
    rejselegitimation tilhørende en udlænding ikke kan fremvi-
    ses ved ansøgning, eller hvis rejselegitimationen fremvises i
    ødelagt stand.
    Endvidere lægges der op til at regulere Udlændingesty-
    relsens og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
    grations udstedelse af laissez-passer i udlændingeloven, her-
    under indføre gebyr for ansøgninger om laissez-passer.
    Lovforslaget indeholder desuden et forslag om at ændre
    reglerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholds-
    kort, således at gebyret for at få udstedt et erstatningsop-
    holdskort bliver et lovfastsat beløb.
    Herudover indeholder lovforslaget yderligere ændringer
    af udlændingeloven som følge af den danske implemen-
    tering af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
    nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schenge-
    ninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af
    tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (SIS-tilbagesen-
    delsesforordningen).
    Der er igennem en årrække konstateret tilfælde, hvor bl.a.
    flypassagerer, der ankommer fra ikke-Schengenlande, som
    følge af fejl begået af virksomheder, der er beskæftiget med
    håndtering af luftfartspassagerer, bliver ledt mod et område i
    lufthavnen, hvor de ikke underkastes den påkrævede indrej-
    sekontrol (”forkerte afsætninger”). Dette er i strid med Dan-
    marks Schengenforpligtelser, idet alle personer, der indrejser
    over de ydre Schengengrænser, herunder danske statsborge-
    re, som udgangspunkt skal underkastes indrejsekontrol. Med
    lovforslaget lægges der på den baggrund op til at etablere
    hjemmel til, at de pågældende virksomheder kan pålægges
    bødestraf i sådanne tilfælde med henblik på at skabe det for-
    nødne incitament til at sikre korrekt håndtering af personer
    om bord på fly, der ankommer fra ikke-Schengenlande.
    Med lovforslaget lægges herudover op til, at aktivitetspa-
    rate udlændinge fremover, ligesom jobparate udlændinge,
    selv skal booke jobsamtaler digitalt for bl.a. at opretholde
    ensartethed på tværs af målgrupper på udlændinge- og be-
    skæftigelsesområdet.
    Med henblik på at fortsætte og udvikle den sammenhæn-
    gende integrationsindsats lægges der endvidere op til at gen-
    nemføre en justering af Rådet for Etniske Minoriteters navn
    og virke samt at forenkle bestemmelsen om etablering og
    udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i kommu-
    nerne.
    Endelig lægges der med lovforslaget op til at ophæve det
    online danskundervisningstilbud, som Udlændinge- og Inte-
    grationsministeriet i dag tilbyder, idet den gruppe af brugere,
    der i dag primært anvender tilbuddet om Online Dansk, ikke
    er de potentielle udenlandske arbejdstagere og deres familier
    uden for Danmark, som tilbuddet var tiltænkt.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 82 Folketinget 2021-22
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2021-4867
    CS001134