Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i hand-
lingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delega-
tion af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hos-
pital eller institution ved dom) vedlægges en kommenteret høringsoversigt
og kopi af de modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 10. november 2021
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0090-2988
Dok.: 2147601
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 77 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22


Side 1/21
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven
og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imøde-
gåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelses-
kompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller in-
stitution ved dom)
I. Høringen
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. september 2021 til den
8. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige
byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, alle landets kommuner, Amne-
sty International, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, BUPL, Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsforbund – forbundet for pædagoger og klubfolk,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Copenhagen Business School – CBS – CBS LAW – Institut
for Ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dansk Retspo-
litisk Forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer (DH),
Danske Regioner, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicap-
råd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Fonden NOVAVI, Folketingets Ombudsmand, Forenin-
gen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige
Dato: 10. november 2021
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0090-2988
Dok.: 2208552
Offentligt
L 77 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
Side 2/21
Anklagere, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fængselsforbundet,
HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsor-
gen, HK Landsklubben Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
Kommunernes Landsforening (KL), Kommunaldirektørforeningen, Krimi-
nalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet –
Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen KRIM, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribru-
gere (LAP), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lægeforeningen,
Odense Retshjælp, Offerrådgivningen, Plejefamiliernes Landsforening
(PLF), Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Psykiatrifon-
den, Region Hovedstaden , Region Sjælland , Region Syddanmark, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, SAVN, Selveje Danmark, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Syddansk Universitet – Ju-
ridisk Institut, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere an-
bragte, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Yngre Læger, Aalborg
Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet – Juri-
disk Institut.
II. Høringssvarene til lovforslaget
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Advokatsamfundet, An-
kestyrelsen, BUPL, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Advo-
kater, Danske Regioner, Retspolitisk Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Forsete, Folketingets
Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Region Nordjylland,
Socialtilsyn Nord, Syddansk Universitet – Juridisk Institut, Holstebro Kom-
mune, Samsø Kommune, Varde Kommune, Vejle Kommune, Slagelse
Kommune, og Skanderborg Kommune.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.
Side 3/21
BUPL, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Samsø Kommune, Sla-
gelse Kommune og Skanderborg Kommune har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Folketingets Ombudsmand, Østre Landsret og Vestre Landsret har ikke
ønsket at udtale sig om lovudkastet.
1. Generelt
Danske Advokater har bemærket, at vi skal passe på vores grundrettighe-
der, og alene gøre undtagelser, når modhensynet vejer tungere og ikke som
et generelt princip for bestemte persongrupper. I bemærkningerne til lov-
forslaget er fremhævet to episoder fra hhv. 2018 og 2019 for at understøtte
behovet for lovændringen. Danske Advokater mener generelt, at man skal
være varsom med at lovgive på baggrund af enkeltsager. Dette lovforslag er
ifølge Danske Advokater et skoleeksempel på, hvordan enkeltstående epi-
soder kan føre til, at der gives køb på grundlæggende retsprincipper.
Advokatsamfundet har bemærket, at enkeltstående og atypiske spektaku-
lære begivenheder ikke bør tillægges uforholdsmæssig betydning i forbin-
delse med overvejelser om gennemførelse af ændringer i regelgrundlaget
inden for straffeproces og straffuldbyrdelse. Det bør derfor ifølge Advokat-
samfundet overvejes nøje, hvordan det sikres, at de påtænkte ændringer ud-
møntes på en måde, der ikke indebærer iværksættelse af mere indgribende
restriktioner og foranstaltninger end nødvendigt og forsvarligt.
Som det fremgår af indledningen til lovforslaget, er formålet med lovforsla-
get at implementere de initiativer, der er indeholdt i den myndighedsfælles
handlingsplan til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter, som på
Justitsministeriets område kræver lovændringer.
Handlingsplanen er udarbejdet af Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen med inddragelse af øvrige relevante myndighe-
der på baggrund af konkrete fangeflugter i de seneste år. På den baggrund
er det Justitsministeriets opfattelse, at der foreligger væsentlige grunde til
at implementere de pågældende initiativer i handlingsplanen.
Danske Regioner ser overordnet positivt på de forslåede ændringer. Danske
Regioner skal dog understrege, at de foreslåede ændringer ikke kan stå
alene. Det er for Danske Regioner en afgørende forudsætning, at der som
Side 4/21
beskrevet i handlingsplanen etableres særlige udredningsafsnit i regi af kri-
minalforsorgen, hvor undvigelsestruede fanger med negativ social adfærd,
skal udredes.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet. Som anført i brev til Retsud-
valget af 25. marts 2021, jf. REU bilag 263, arbejdes der på hurtigst muligt
at få iværksat de tiltag, der ikke kræver lovgivning, herunder også tiltaget
om oprettelse af særlige pladser til psykiatrisk udredning i to af kriminal-
forsorgens lukkede fængsler/arrester.
2. Øgede muligheder for anvendelse af brev- og besøgskontrol over for
varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede, og for anvendelse af be-
søgskontrol over for varetægtsfængslede bandemedlemmer
Region Nordjylland har anbefalet, at det i retsplejelovens §§ 771 og 772
klargøres, at reglerne også gælder ved varetægtsfængsling i surrogat.
Danske Regioner anbefaler, at det tydeliggøres, at reglerne også gælder ved
varetægtsfængsling i surrogat ved at optage et stk. 2 direkte i retsplejelovens
§§ 771 og 772 om, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
varetægtsanbringelse i surrogat.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 2.1.1., at
retsplejelovens §§ 771 og 772 tilsvarende gælder ved varetægtsfængsling i
surrogat, jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 1999 gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 1999, s. 933.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til justere lov-
forslaget.
Retspolitisk Forening finder det stærkt betænkeligt at knytte vurderingen
af, hvorvidt en person er undvigelsestruet, til om den pågældende er vare-
tægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, da der er forskel på,
om der er bestemte grunde til at antage, at en sigtet vil unddrage sig straf-
forfølgelse, hvis denne er på fri fod, og om en person aktivt vil forsøge at
undvige en igangværende varetægtsfængsling.
Danske Advokater har bemærket, at forslaget i realiteten vil medføre, at
alle varetægtsfængslede udlændinge vil kunne blive underlagt besøgs- og
brevkontrol, da de er undvigelsestruede. Danske Advokater er på denne bag-
grund imod forslaget.
Side 5/21
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har bemærket, at det er ganske
indgribende at være varetægtsfængslet med brev- og besøgskontrol, og fin-
der det betænkeligt at indføre en generel adgang til for politiet til egenhæn-
digt at indføre brev- og besøgskontrol ved fængsling efter retsplejelovens §
762, stk. 1 nr. 1. Landsforeningen af Forsvarsadvokater anser desuden be-
stemmelsen om kontrol ved ”ikke banderelaterede” personers besøg hos ”le-
dende banderelaterede” som en form for ekstrastraf.
Forsete kan ikke anbefale forslaget om at muliggøre anvendelse af brev- og
besøgskontrol over for undvigelsestruede, bl.a. fordi grundlaget for at træffe
beslutning om brev- og besøgskontrol er noget uklart og åbner for mulighed
for stor forskelsbehandling, da der ingen grund er til at tro, at fordi en person
vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen også vil forsøge og har
evnen til at undvige, når han først er varetægtsfængslet og at der er risiko
for meget lange perioder med brev- og besøgskontrol, da en mulig undvi-
gelsesrisiko ikke er knyttet til sagens udvikling.
Advokatsamfundet har anbefalet, at der ikke udvikles en praksis, som er
unødigt restriktiv.
Den Danske Dommerforening og samtlige byretter har bemærket, at det
er en politisk vurdering, om de pågældende indskrænkninger skal indføres.
Den Danske Dommerforening derudover bemærket, at en række af de fore-
slåede indskrænkninger vil være omfattet af direkte domstolskontrol, og at
der må imødeses et stort antal prøvesager, der konkret kan omfatte betydelig
bevisførelse.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, har flere af de seneste års fan-
geflugter, herunder undvigelsen fra Vestre Fængsel i august 2018 og und-
vigelsen fra Psykiatrien Slagelse i november 2019, været planlagt og er ble-
vet gennemført med bistand fra personer, som ikke var frihedsberøvede.
Myndighederne har i den myndighedsfælles handlingsplan til imødegåelse
af udfordringerne med fangeflugter vurderet, at øget anvendelse af brev- og
besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede, kan
forbedre politiets mulighed for at afdække og derved forhindre planlagte
fangeflugter.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret be-
mærkningerne til den foreslåede § 771, stk. 2, således at der ved vurderin-
gen af varetægtsarrestantens undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på kri-
Side 6/21
minalitetens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, vare-
tægtsarrestantens tilknytning til Danmark, varetægtsarrestantens tilhørs-
forhold til bander, varetægtsarrestantens netværk, samt varetægtsarrestan-
tens evne og vilje til at undvige. Der vil efter omstændighederne bl.a. også
kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, samt eventuelle kon-
fliktudmeldinger i bandemiljøet.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærknin-
gerne hertil.
3. Øgede muligheder for sigtedes og tiltaltes deltagelse i retsmøder ved
anvendelse af telekommunikation med billede
Region Nordjylland har anbefalet, at de foreslåede bestemmelser udvides,
således at retten yderligere får mulighed for at afholde videoretsmøder uden
den sigtedes samtykke ud fra udrednings- og behandlingsmæssige hen-
syn/begrundelser.
Danske Regioner finder det positivt, at der bliver mulighed for, at retten
kan bestemme, at en varetægtsfængslet ikke har krav på fremmøde i retten i
forbindelse med retsmøder forud for hovedforhandling, ved fristforlængel-
ser og ved enkeltstående retsmøder i forbindelse med hovedforhandlingen.
Retten bør foretage en konkret vurdering af, om der er begrundet bekymring
for, at den sigtede vil forsøge at flygte. Danske Regioner anbefaler, at den
foreslåede bestemmelse udvides, så retten yderligere får mulighed for at be-
slutte videoretsmøde uden den sigtedes samtykke ud fra udrednings og be-
handlingsmæssige hensyn/begrundelser. Efter Danske Regioners oplysnin-
ger har alle retspsykiatrier det fornødne udstyr til at gennemføre videorets-
møder.
Justitsministeriet har noteret sig ovenstående bemærkninger, men har ikke
fundet anledning til justere lovforslaget på dette punkt.
Advokatrådet har anført, at det vil være til ulempe for sigtede og vedkom-
mendes forsvarer, hvis et ønske om at være personligt til stede ikke imøde-
kommes. Efter Advokatrådets opfattelse bør den foreslåede ordning derfor
kun anvendes helt undtagelsesvist, herunder i ganske særlige tilfælde, hvor
risikoen for undvigelse ikke kan imødekommes på andre måder.
Forsete kan ikke anbefale det foreslåede, og foreslår, at grundlaget og be-
hovet for indførelse af mulighed for tvangsmæssig fremstilling af sigtede
ved brug telekommunikation med billede bør undersøges nærmere.
Side 7/21
Retspolitisk Forening har bemærket, at den foreslåede ordning er retssik-
kerhedsmæssigt betænkelig bl.a. i forhold til princippet om bevisumiddel-
barhed, da der vil kunne gennemføres afhøringer via videolink af tiltalte,
selv hvor denne ikke samtykker heri og selv ved enkelte retsmøder under
hovedforhandlingen.
Danske Advokater er meget betænkelige ved den foreslåede udvidelse af
adgangen til brug af telekommunikation ved retsmøder. Danske Advokater
mener, at man kun helt undtagelsesvis bør bryde med grundprincippet om,
at sigtede skal være fysisk til stede under hovedforhandlingen. Et stort pro-
blem med forslaget er ifølge Danske Advokater, at man for det første vil
lade bestemmelsen gælde, når sigtede er varetægtsfængslet som undvigel-
sestruet, hvilket så i princippet kommer til at gælde alle udlændinge. Danske
Advokater er imod forslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har bemærket, at den foreslåede
ordning, hvorefter fremstilling kan ske via telekommunikation grundet und-
vigelsesrisiko, er udtryk for en yderst betænkelig nedprioritering af en fun-
damental og grundlæggende retssikkerhed, der vil risikere at kunne inde-
bære, at en række tiltalte, alene fordi de er fængslet efter retsplejelovens §
762, stk. 1, nr. 1, risikerer at ”opleve” en retsproces fra fængsling til dom
uden anden fysisk tilstedeværelse i retten end ved grundlovsforhøret.
Den Danske Dommerforening og samtlige byretter har bemærket, at an-
vendelse af video i praksis allerede er hovedreglen ved fristforlængelser, og
lovudkastet derfor ikke vil medføre ændringer heri. Hertil kommer, at det i
praksis er utænkeligt, at en udvidelse af en sigtelse, som forudsat i lovudka-
stet, vil ske uden fysisk fremmøde. En sådan udvidelse vil ofte i praksis være
det samme som en førstegangsfremstilling, hvor der blandt andet vil ske
nærmere dokumentation af sagens bilag og yderligere afhøring af sigtede.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2, skal der ved fastsættelsen af
reglerne om videoretsmøder inden for strafferetsplejen tages hensyn til, at
sigtedes eller tiltaltes personlige tilstedeværelse i retten normalt er af større
betydning end parternes personlige tilstedeværelse i civile sager, og at så-
danne regler udgør en fravigelse af den grundlæggende ret til som tiltalt at
møde anklageren og dommeren i sagen ansigt til ansigt.
Der må dog ved fastsættelsen af reglerne derudover tages hensyn til, at ri-
sikoen for undvigelser er størst, når myndighederne af forskellige årsager
skal håndtere indsatte uden for institutionerne, samt at der i de seneste år
Side 8/21
er konstateret undvigelser i forbindelse med afholdelse af retsmøder. En
øget anvendelse af videoretsmøder vil dermed kunne begrænse risikoen for
undvigelser.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 748 a, stk. 2, således at retten
kan bestemme, at sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekom-
munikation med billede, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at fo-
rebygge undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet
med det pågældende retsmøde og sagens øvrige omstændigheder.
Justitsministeriet har derudover på baggrund af ovenstående høringssvar
justeret den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 854, stk. 2, således
at retten kan bestemme, at tiltalte deltager i retsmøder under hovedforhand-
lingen ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis sigtedes for-
hold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse, og når retten finder det
ubetænkeligt henset til formålet med de pågældende retsmøder og sagens
øvrige omstændigheder.
Det er som noget nyt ikke længere en betingelse, at der for at fremstille sig-
tede/tiltalte ved anvendelse af telekommunikation med billede i medfør af de
foreslåede bestemmelser skal være ”bestemte grunde til at antage, at den
sigtede/tiltalte vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen”.
Det er derudover i bemærkningerne justeret, så det fremgår, at der ved vur-
deringen af sigtedes undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på kriminalite-
tens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, sigtedes tilknyt-
ning til Danmark, sigtedes tilhørsforhold til bander, sigtedes netværk, samt
den sigtedes evne og vilje til at undvige.
I forhold til den konkrete vurdering af risiko for undvigelse i forbindelse
med afholdelse af et retsmøde vil der efter omstændighederne bl.a. også
kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, eventuelle konflikt-
udmeldinger i bandemiljøet, mulighed for tilhørere, samt risiko for befri-
else.
Det følger af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, at det vil bero
på en konkret helhedsvurdering, om det vil være ubetænkeligt, at sigtede
deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede. Ved
vurderingen kan bl.a. indgå sigtedes og forsvarerens begrundelse for et øn-
ske om sigtedes personlige deltagelse.
Side 9/21
Efter retsplejelovens § 748 b, stk. 1, kan retten bestemme, at en sigtet, der
er undergivet varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstalt-
ning efter kapitel 70, deltager i et retsmøde om forlængelse af fristen for
varetægtsfængslingen eller foranstaltningen ved anvendelse af telekommu-
nikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet
med retsmødet og sagens øvrige omstændigheder. Det gælder dog ikke for
retsmøder, hvor der første gang skal tages stilling til fristforlængelse.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret den
foreslåede § 748 b, stk. 1, 2. pkt., således at retten tilsvarende kan træffe
sådan bestemmelse, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at fore-
bygge undvigelse.
Det er som noget nyt ikke længere en betingelse, at der for at fremstille sig-
tede over video i medfør af den foreslåede bestemmelse skal være ”bestemte
grunde til at antage, at den sigtede vil unddrage sig forfølgningen eller fuld-
byrdelsen”.
Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at retten vil
kunne træffe bestemmelse om en sådan deltagelse, selv om sigtede ønsker at
være personligt til stede, og selv om en sådan personlig deltagelse i retsmø-
det ikke kan siges at være ubetænkelig henset til formålet med retsmødet og
sagens øvrige omstændigheder.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret be-
mærkningerne således, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor anklage-
myndigheden efter en konkret vurdering af samtlige relevante omstændig-
heder i sagen ikke finder grundlag for at fremsætte begæring til retten om,
at sigtede skal deltage via telekommunikation med billede på trods af, at der
foreligger oplysninger, der indikerer, at den sigtede er undvigelsestruet.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der er rejst sigtelse for nye
væsentlige lovovertrædelser, som skal indgå i rettens behandling under rets-
mødet, og hvor de oplysninger, der danner grundlag for at antage, at sigtede
er undvigelsestruet ikke vurderes at veje tungere end hensynet til, at sigtede
bør møde fysisk.
Justitsministeriet har endelig på baggrund af ovenstående høringssvar ju-
steret bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser således, at der ved
vurderingen af sigtedes undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på krimina-
Side 10/21
litetens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, sigtedes til-
knytning til Danmark, sigtedes tilhørsforhold til bander, sigtedes netværk,
samt den sigtedes evne og vilje til at undvige.
I forhold til den konkrete vurdering af risiko for undvigelse i forbindelse
med afholdelse af et retsmøde vil der efter omstændighederne bl.a. også
kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, eventuelle konflikt-
udmeldinger i bandemiljøet, mulighed for tilhørere, samt risiko for befri-
else.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 6, samt be-
mærkningerne hertil.
Den Danske Dommerforening og samtlige byretter har bemærket, at der
ved de enkelte retter i dag kun er indrettet få – ved flere retter endda kun en
– retssal med videoudstyr. En udvidelse af hjemmelsgrundlaget til at om-
fatte flere sager, herunder hovedforhandlinger med flere tiltalte uden en til-
svarende forøgelse af de enkelte retters videokapacitet, indebærer derfor
ifølge dommerforeningen, at lovudkastet kun i meget begrænset omfang vil
få praktisk betydning. Hertil kommer, at der allerede i dag ofte er betydelige
vanskeligheder med at etablere en sikker og pålidelig videoforbindelse mel-
lem den enkelte ret og arresthuset.
En udvidelse af ordningen, hvorefter den undvigelsestruede under de dele
af hovedforhandlingen, hvor han ikke skal afgive forklaring, forudsættes at
følge forhandlingerne via videolink, vil, hvis der ikke sker en kraftig opgra-
dering af teknikken i retten og i arresthusene give anledning til så mange
vanskeligheder, at Dommerforeningen vanskeligt kan forstille sig, at ord-
ningen vil blive gennemført i praksis. Herudover er der hensynet til en smi-
dig gennemførelse af hovedforhandlingen. Rejses der spørgsmål, der invol-
verer den tiltalte, der befinder sig på en fjernline med sin forsvarer, vil i det
praksis ikke være muligt at gennemføre den del af hovedforhandling, hvor-
for rettens mulighed for at udnytte retsiden effektivt indskrænkes.
Det følger af den foreslåede § 854, stk. 2, at retten kan bestemme, at tiltalte
deltager i retsmøder under hovedforhandlingen ved anvendelse af telekom-
munikation med billede, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at fo-
rebygge undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet
med de pågældende retsmøder og sagens øvrige omstændigheder
Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at den bl.a.
forudsættes anvendt i sager med flere tiltalte, hvor en af de tiltalte f.eks. er
Side 11/21
tiltalt for færre forhold end de andre, samt i større sager som berammes
med adskillige retsmøder, hvor retten henset til formålet med visse af disse
retsmøder finder det ubetænkeligt at den tiltalte deltager via telekommuni-
kation med billede.
Bestemmelsen kan alene anvendes i forbindelse med retsmøder under ho-
vedforhandlingen, hvor retten finder det ubetænkeligt henset til formålet
med de pågældende retsmøder. Bestemmelsen kan som udgangspunkt ikke
anvendes til at lade tiltalte deltage i samtlige dele af hovedforhandlingen
via telekommunikation med billede.
Det vil bero på en konkret helhedsvurdering, om det vil være ubetænkeligt,
at tiltalte deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med
billede. Ved vurderingen kan bl.a. indgå tiltaltes og forsvarerens begrun-
delse for et ønske om tiltaltes personlige deltagelse, og om tiltaltes tiltale-
punkter behandles i det pågældende retsmøde.
Det fremgår endelig, at bestemmelsen forudsættes anvendt i lyset af de prak-
tiske forhold hos anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg og psykia-
triske institutioners mv.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet anledning til at
præcisere, at hensynet til at kunne gennemføre en smidig hovedforhandling
ligeledes kan indgå i rettens vurdering. Det bemærkes dog i forlængelse
heraf, at der skal være konkrete holdepunkter for at antage, at der vil blive
rejst spørgsmål vedrørende den tiltalte for på denne baggrund ikke at be-
stemme, at den tiltalte skal deltage i retsmødet ved anvendelse af telekom-
munikation med billede.
4. Øgede muligheder for anvendelse af håndjern og andre sikringsmid-
ler over for indsatte
Syddansk Universitet har bemærket, at den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 b er i strid med De Europæiske
Fængselsregler nr. 68.6 og Nelson Mandela-reglerne, regel nr. 47.1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 b,
at justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmid-
ler. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at for-
målet med bestemmelsen er at sikre muligheden for hurtigt at implementere
eventuelle nye sikringsmidler og derved generelt eller konkret styrke sikker-
heden i kriminalforsorgens institutioner. Sådanne sikringsmidler vil kunne
Side 12/21
øge muligheden for at sikre en indsats tilstedeværelse, samt undgå undvi-
gelser og overfald på personale og medindsatte.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelsesloven § 65 b ikke rejser spørgsmål i forhold til De Europæiske
Fængselsregler og Nelson Mandela-reglerne.
Det bemærkes i øvrigt, at de Europæiske Fængselsregler og Nelson Man-
dela-reglerne er vejledende regler, som ikke er retligt bindende for med-
lemslandene. Det er Justitsministeriets opfattelse, at man fra dansk side ge-
nerelt bør bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behand-
ling af indsatte, herunder De Europæiske Fængselsregler og Mandela-reg-
lerne. Der kan imidlertid være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne
ikke kan følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen af retningslinjerne
kan give anledning til tvivl.
Syddansk Universitet har bemærket, at den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 1, er overflødig, idet der efter de gældende
regler er mulighed for at anvende håndjern for at hindre undvigelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 a,
stk. 1, at håndjern kan anvendes ved den indsattes enkeltstående fravær fra
lukkede fængsler og arrester. Der er tale om en generel adgang til at an-
vende håndjern, idet betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1,
ikke skal være opfyldt.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er baggrunden for
reglen, at den største trussel for undvigelse kommer fra varetægtsarrestan-
ter og afsonere i lukkede fængsler/arresthuse, samt at risikoen for undvigel-
ser er størst, når myndighederne af forskellige årsager skal håndtere denne
gruppe af personer uden for institutionerne. Baggrunden er derudover, at
behovet for at anvende håndjern ofte ikke vil være begrundet i en aktuel
adfærd, der konkret indikerer, at eksempelvis en undvigelse er nært forestå-
ende.
Det fremgår derudover, at en generel adgang til at anvende håndjern ved
den indsattes enkeltstående fravær fra lukket fængsel eller arresthus efter
Justitsministeriets opfattelse vil give kriminalforsorgen mulighed for effek-
Side 13/21
tivt at hindre undvigelser, mens den indsatte opholder sig uden for instituti-
onen f.eks. i forbindelse med transport eller ledsaget udgang til retsmøder
eller til sygehusbehandling.
Efter Justitsministeriets vurdering er den foreslåede bestemmelse således
ikke overflødig.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
Retspolitisk Forening har bemærket, at brugen af håndjern i dag sker efter
en konkret vurdering, og at dette med den foreslåede ordning vil kunne ske
i bredere omfang. En sådan yderligere hjemmel til brug af magt, herunder
yderligere brug af håndjern, er i Retspolitisk Forenings optik problematisk,
hvis det ikke samtidig klart indskærpes at brugen naturligvis skal være pro-
portionel. Retspolitisk Forening bemærker, at proportionalitetsprincippet
nævnes kortfattet i bemærkningerne til forslaget, men henset til omfanget af
de forslåede ændringer, anbefaler Retspolitisk Forening at der lægges større
vægt herpå. Retspolitisk Forening finder det derudover umiddelbart betæn-
keligt at indføre en mulighed for, at justitsministeren kan godkende nye sik-
ringsmidler.
Syddansk Universitet – Juridisk Institut har bemærket, at den foreslåede
bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 2, er i strid med et grund-
læggende forvaltningsretligt princip om skøn i konkrete situationer og i strid
med nødvendighedskravet efter EMRK art. 3.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 2, hverken rejser spørgsmål i forhold til
grundlæggende forvaltningsretlige principper eller EMRK, herunder artikel
3.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede be-
stemmelse, hvoraf det fremgår, at de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætninger, vil finde
anvendelse. En afgørelse om anvendelse af håndjern efter den foreslåede
bestemmelse skal således leve op til forvaltningsretlige krav om f.eks. kla-
gevejledning og begrundelse. Proportionalitetsprincippet skal i den forbin-
delse være iagttaget både i forhold til iværksættelse af foranstaltningen,
samt i forhold til fastsættelsen af den periode, hvor foranstaltningen skal
gælde. Der er mulighed for at forlænge perioden, hvis betingelserne fortsat
Side 14/21
er opfyldt. Dette kræver således en ny afgørelse på baggrund af en konkret
og aktuel vurdering.
Det bemærkes derudover, at det følger af den foreslåede bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 3, at straffuldbyrdelseslovens § 65, stk.
2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer bl.a., at håndjern ikke
må anvendes, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæs-
sigt indgreb.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar fundet an-
ledning til at præcisere i de specielle bemærkninger, at foranstaltningen
ikke skal opretholdes længere tid, end det er nødvendigt.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
Syddansk Universitet har bemærket, at den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 2, nr. 2, giver for få retningslinjer, i forhold
til hvad der forstås ved ”utilladelig adfærd”.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 a,
stk. 2, nr. 2, at kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om, at en
indsat i institutionen i en periode på op til 4 uger, kan ilægges håndjern ved
ophold uden for cellen, hvis den indsatte udviser en grov eller gentagen util-
ladelig adfærd over for personale ansat i institutionerne.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der med begrebet
»grov eller gentagen utilladelig adfærd over for personale ansat i instituti-
onerne« forstås, at den indsatte har udøvet en adfærd over for personalet,
der kan betegnes som grov, herunder f.eks. ved at have fremsat trusler mod
personalet. Med gentagen utilladelig adfærd forstås, at den indsatte over tid
er blevet mere konfliktsøgende over for personalet dog uden, at det er et
krav, at den indsatte har udøvet vold eller fremsat egentlige trusler mod
personalet.
Det fremgår derudover, at spørgsmålet om, hvorvidt en indsat har opført
sig groft eller gentagent utilladeligt over for personalet vil bero på en kon-
kret fængselsfaglig vurdering. Der stilles dog krav om, at adfærden over for
personalet kan betegnes som enten grov eller gentagen. Enkeltstående epi-
soder, hvor en indsat har udvist utilladelig adfærd, der ikke kan betegnes
som grov, er således ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Side 15/21
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til justere lov-
forslaget.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
Advokatrådet har anbefalet, at anvendelsen af håndjern efter de påtænkte
bestemmelser begrænses til det absolut nødvendige for at modvirke en skær-
pelse af spændingerne mellem aktørerne i forbindelse med straffuldbyrdel-
sen.
Danske Advokater har bemærket, at bestemmelsen, der muliggør anven-
delse af håndjern over for bandetilknyttede indsatte, er særlig problematisk.
Forslaget ligner ifølge Danske Advokater mest af alt kollektiv straf og har
intet med fangeflugt at gøre. Samtidig åbner formuleringen om ”tilknytning
til gruppe” ifølge Danske Advokater op for vilkårlige skøn, hvilket er kriti-
sabelt, når vi taler om sanktioner, der påvirker den pågældendes bevægel-
sesfrihed.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at en adgang til at træffe
beslutning om iførelse af håndjern i op til 4 uger er et meget voldsomt ind-
greb, som har en sådan frihedsindskrænkende karakter, at det ikke bør kunne
sanktioneres egenhændigt af Kriminalforsorgen. Forslaget om anvendelse
af håndjern over for bandetilknyttede er ifølge Landsforeningen af Forsvars-
advokater meget vidtgående og vil kunne udgøre og opfattes som en form
for kollektiv ekstrastraf.
Forsete kan ikke tilslutte sig forslagets del om, at personalet kan anvende
håndjern over for en bandetilknyttet indsat, der ikke selv har deltaget i det
voldelige overfald.
Det følger af den foreslåede § 65 a, stk. 2, nr. 3, at kriminalforsorgsområdet
kan træffe bestemmelse om, at en indsat i institutionen i en periode på op til
4 uger, kan ilægges håndjern ved ophold uden for cellen, hvis den indsatte
er tilknyttet en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, der aktuelt har begået voldelige overfald mod perso-
nale ansat i institutionerne.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, har
den særligt til formål at imødegå koordinerede angreb mod fængselsperso-
nalet. Når en eller flere bandetilknyttede har begået et overfald på fæng-
selspersonalet, har det erfaringsmæssigt vist sig, at der i den efterfølgende
Side 16/21
tid er et konfliktoptrappende miljø, ligesom det har vist sig, at et overfald
kan føre til flere.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget.
Forsete anerkender, at der er behov for at beskytte personalet, og at der helt
kortsigtet kan være brug for øget brug af håndjern, når en indsat, der har
begået vold eller intimideret personalet, skal gå fra et sted til et andet. For-
sete finder dog, at Folketinget bør sætte grænser for, hvilke sikringsmidler
der i fremtiden vil være behov for og fraråder den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse.
Institut for Menneskerettigheder har bemærket, at der bør tages stilling
til anvendelse af bestemte nye sikringsmidler i en lov ved at beskrive det
konkrete sikringsmiddel og de nærmere rammer for dets potentielle anven-
delse, og ikke som foreslået en overladelse af beføjelsen til justitsministeren
på baggrund af en mere generel beskrivelse af, hvilke sikringsmidler, man
på nuværende tidspunkt kunne forestille sig at supplere med. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler derudover, at det understreges i lovudkastet,
at enhver afgørelse om anvendelse af håndjern kræver en konkret og indivi-
duel vurdering.
Det følger af den foreslåede § 65 b, at justitsministeren kan fastsætte regler
om godkendelse af nye sikringsmidler.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse er for-
målet at sikre muligheden for hurtigt at implementere eventuelle nye sik-
ringsmidler og derved generelt eller konkret styrke sikkerheden i kriminal-
forsorgens institutioner. Sådanne sikringsmidler vil kunne øge muligheden
for at sikre en indsats tilstedeværelse, samt undgå undvigelser og overfald
på personale og medindsatte.
I takt med at sikkerhedsorganisationen i kriminalforsorgen opbygges og
styrkes, stiger også organisationens muligheder for at undersøge, teste og
implementere yderligere relevante værktøjer, herunder også sikringsmidler.
På nuværende tidspunkt kan kriminalforsorgen foruden sikringscelle an-
vende håndjern, herunder håndjernstransportbælte. Disse ville, efter en
målrettet afsøgning af markedet og efter at være blevet testet, kunne supple-
res med yderligere sikringsmidler.
Side 17/21
Det fremgår endelig, at betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 65 eller §
65 a skal være opfyldt for at anvende sikringsmidler godkendt i medfør af
den foreslåede bestemmelse.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget.
5. Delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer
anbragt på psykiatrisk afdeling eller i institution ved dom
Danske Regioner finder det positivt, at der indsættes hjemmel, som tillæg-
ger overlægen på psykiatriske afdelinger samt lederen og lederens stedfor-
træder på boformer kompetence til at tilbagekalde en udgangstilladelse givet
af statsadvokaten, hvis patienten på tidspunktet for udgang har det psykisk
dårligt, har misbrug eller andet. Den nuværende situation, hvor en bevilget
udgang ikke kan tilbagekaldes på den psykiatriske afdeling, botilbuddet el-
ler den sikrede døgninstitution, medfører en uhensigtsmæssig og vanskelig
sagsbehandling. Danske Regioner bemærker, at det bør være den stedlige
ledelse, der i den konkrete situation tillægges afgørelseskompetencen.
Vejle Kommune støtter lovforslagets del om delegation af afgørelseskom-
petence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller
i institution ved dom, og anser lovforslagets delegationsadgang som nød-
vendig for det daglige arbejde med dømte udviklingshæmmede. Vejle Kom-
mune har udtrykt et ønske om, at der ved opdatering af udgangsbekendtgø-
relsen bør tages højde for, at der i praksis er behov for, at der kan foretages
intern delegation af kompetencen til at tilbagekalde udgang på det botilbud,
hvor den dømte opholder sig. Det er det personale, der er til stede, når ud-
gangen skal afvikles, der skal kunne træffe afgørelse om tilbagekaldelse af
udgang, hvis betingelserne for udgang ikke er til stede på tidspunktet for
afvikling af udgang.
Det følger af den foreslåede § 73 a, stk. 1, 2. pkt., at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af til-
ladelse til udgang m.v. kan delegeres til overlægen på psykiatriske afdelin-
ger samt til lederen og lederens stedfortræder på boformer, jf. § 108 i lov
om social service, der drives af kommuner, regioner og private.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med den fore-
slåede § 73 a, stk. 1, 2. pkt., er at etablere lovhjemmel til, at kompetencen
til at træffe afgørelser om udgang m.v. i visse tilfælde kan delegeres fra den
myndighed, der som udgangspunkt nu er tillagt kompetencen, til ledelsen på
Side 18/21
den boform eller til overlægen på den hospitalsafdeling, hvor den pågæl-
dende person er anbragt.
På baggrund af høringssvarene er det i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse præciseret, at overlægen kan delegere sin afgørelseskompe-
tence til en anden læge på den psykiatriske afdeling. Det er endvidere præ-
ciseret, at boformens leder kan delegere sin afgørelseskompetence til det
personale, der er ansat under lederens instruktionsbeføjelse til at varetage
omsorgen for borgerne.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3, samt bemærknin-
gerne hertil.
Det følger af den foreslåede § 74 a, stk. 4, 2. pkt., at justitsministeren kan
fastsætte regler om at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af til-
ladelse til udgang m.v. kan delegeres til lederen eller lederens stedfortræder
på sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, jf. § 66, stk. 1,
nr. 7, i lov om social service, der drives af kommuner, regioner eller som
selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ind-
går aftale med.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med den fore-
slåede § 74 a, stk. 4, 2. pkt., er at etablere lovhjemmel til, at kompetencen
til at træffe afgørelser om udgang m.v. i visse tilfælde kan delegeres fra den
myndighed, der som udgangspunkt nu er tillagt kompetencen, til ledelsen på
den sikrede afdeling på døgninstitutionen, hvor den pågældende person er
anbragt.
På baggrund af høringssvarene er det i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse præciseret, at institutionens leder kan delegere sin afgørelses-
kompetence til det personale, der er ansat under lederens instruktionsbefø-
jelse til at varetage omsorgen for borgerne.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 6, samt bemærknin-
gerne hertil.
Kommunernes Landsforening støtter lovforslagets del om delegation af
afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykia-
trisk afdeling eller i institution ved dom, idet lovforslaget vil give væsentligt
større fleksibilitet og bedre mulighed for at finde det bedst egnede tilbud til
borgerne. Kommunernes Landsforening har udtrykt et ønske om, at der i
Side 19/21
umiddelbar forlængelse af lovændringen bør iværksættes en revision af ud-
gangsbekendtgørelsen, og at der i denne forbindelse bør indføres krav om
skriftlighed omkring tilbagekaldelse af udgangstilladelse mv., samt at de
skriftlige afgørelser skal tilgå kommunen.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 73 a, stk. 1, 2. pkt., og
den foreslåede § 74 a, stk. 4, 2. pkt., at de almindelige forvaltningsretlige
regler, herunder forvaltningsloven, og forvaltningsretlige grundsætninger
skal finde anvendelse i de sager, hvor der er delegeret afgørelseskompe-
tence.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af forvalt-
ningslovens § 22, at en afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være led-
saget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-
dende part medhold. Af forvaltningslovens § 23 følger, at den, der har fået
en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse
for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden
14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til justere lov-
forslaget.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3 og 6, samt bemærk-
ningerne hertil.
Socialtilsyn Nord foreslår, at det præciseres, hvorvidt det er socialtilsynet,
der skal føre tilsyn med, at private tilbud, der har indskrevet domsanbragte
borgere, kender til de relevante regler for meddelelse og tilbagekaldelse af
tilladelse til udgang.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret og efter høring af So-
cial- og Ældreministeriet præciseret i bemærkningerne til den foreslåede §
73 a, stk. 1, 2. pkt., at socialtilsynet ikke fører tilsyn med tilbuddenes hånd-
tering af og overholdelse af reglerne om udgang.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3, samt bemærknin-
gerne hertil.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter Social- og Ældreministeriet op-
fattelse må skulle indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i et tilbud,
som er godkendt til at modtage domsanbragte, om der i tilbuddet er de rette
Side 20/21
kompetencer og medarbejderne har det nødvendige kendskab til de særlige
regler, som gælder for domsanbragte jf. servicelovens kapitel 24 d. Ud-
gangsbekendtgørelsens regler indgår ikke i denne vurdering.
Ankestyrelsen forudsætter, at styrelsen i lighed med i dag ikke skal være
klagemyndighed for afgørelser truffet efter udgangsbekendtgørelsen.
Holtebro Kommune støtter lovforslagets del om delegation af afgørelses-
kompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling
eller i institution ved dom.
Varde Kommune støtter lovforslagets del om delegation af afgørelseskom-
petence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller
i institution ved dom. Varde Kommune har udtrykt ønske om, at det i ud-
gangsbekendtgørelsen bliver præciseret inden for hvilken frist en anmod-
ning om udgang skal behandles.
Region Nordjylland støtter lovforslagets del om delegation af afgørelses-
kompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling
eller i institution ved dom, da det er åbenbart nødvendigt og det ikke er til-
fredsstillende med en usikkerhed om kompetencen til at tilbagekalde ud-
gangstilladelsen i en sådan situation.
Dansk Psykiatrisk Selskab støtter lovforslagets del om delegation af afgø-
relseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk af-
deling eller i institution ved dom. Det vil betyde en lettelse i praksis i situa-
tioner, hvor en udgang skal tilbagekaldes. Der ændres ikke grundlæggende
på, hvilke myndigheder, der kan træffe afgørelse om udgang.
Justitsministeriet har noteret sig ovenstående positive synspunkter.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 10. septem-
ber 2021, indeholder det fremsatte lovforslag navnlig følgende indholds-
mæssige ændringer:
- Der er foretaget en justering i bemærkningerne til den foreslåede §
65 a, stk. 1, så det klart fremgår, at der ikke vil blive fastsat en pligt
til at udarbejde rapport efter brugen af håndjern i forbindelse med
den indsattes enkeltstående fravær fra lukket fængsel eller arrest.
Der lægges i stedet op til, at anvendelsen af håndjern skal registreres.
Side 21/21
- Der er tilføjet et nyt stykke stk. 4 i den foreslåede bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 65 a, bl.a. således, at forvaltningslovens
regler om ret til begrundelse kan fraviges administrativt for så vidt
angår afgørelser om anvendelse af håndjern efter § 65 a, stk. 1.
Herudover er der i det fremsatte lovforslag foretaget visse præciseringer og
ændringer af lovteknisk karakter.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk


Offentligt
L
77
-
Bilag
1
Retsudvalget
2021-22