SAU alm. del - svar på spm. 597, om i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 436 redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 597 af 25. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
10. november 2021
J.nr. 2021 - 5272
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 597
Skatteudvalget 2020-21
Side 2 af 10
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 436 redegøre
for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget.
I besvarelsen bedes renteudgifter opdelt på henholdsvis boliglån og andre renteudgifter.
Model a) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.
Model b) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.
Model c) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.
Model d) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr.
2022.
Model e) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.
Model f) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr.
2022
Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning,
efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning.
Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren
bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst
opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slut-
teligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.
Svar
Det er ikke umiddelbart muligt at opdele danskernes renteudgifter på henholdsvis bolig-
lån og andre renteudgifter som adspurgt. Renteudgifterne er i stedet opdelt på henholds-
vis renteudgifter for realkreditlån og renteudgifter fra andre typer lån, jf. tabel 1 og 2. En
ejerbolig kan dog højest finansieres med 80 pct. realkreditlån, hvorved en del banklån mv.
formodes optaget med henblik på boligkøb eller investering i boligforbedringer. Om-
vendt er realkreditlån ikke nødvendigvis optaget med henblik på investering i bolig, men
kan også optages for at finansiere køb af andre varige forbrugsgoder, fx biler, eller med
henblik på investeringer i fx aktier.
Side 3 af 10
Tabel 1. Umiddelbare provenuvirkninger af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget fordelt
på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-2050 samt varig virkning, 2021-niveau
Mio. kr. 2022 2023 2024 2025 2030 2040 2050
Varig
virkning
Model A
Virkning for
realkreditlån 7.000 7.550 8.100 8.600 11.850 15.350 16.100 13.650
Virkning for
øvrige lån 5.600 6.000 6.450 6.850 9.450 12.300 12.950 11.000
Lån i alt 12.600 13.550 14.500 15.500 21.250 27.650 29.050 24.650
Model B
Virkning for
realkreditlån 1.500 3.050 4.500 5.550 9.700 13.600 14.800 13.150
Virkning for
øvrige lån 1.200 2.450 3.550 4.400 7.750 10.950 11.900 10.600
Lån i alt 2.750 5.500 8.050 10.000 17.500 24.550 26.700 23.800
Model C
Virkning for
realkreditlån 250 350 500 650 2.600 7.600 10.500 12.550
Virkning for
øvrige lån 250 350 450 550 1.850 5.300 7.350 8.800
Lån i alt 550 700 950 1.250 4.500 12.900 17.850 21.400
Model D
Virkning for
realkreditlån <50 50 100 150 1.550 6.300 9.450 12.300
Virkning for
øvrige lån <50 50 100 150 1.150 4.350 6.600 8.600
Lån i alt <50 100 200 350 2.700 10.650 16.050 20.900
Model E
Virkning for
realkreditlån 100 100 150 150 600 3.250 6.400 11.550
Virkning for
øvrige lån 100 100 150 200 550 2.350 4.400 8.000
Lån i alt 200 250 300 350 1.150 5.600 10.800 19.600
Model F
Virkning for
realkreditlån <50 50 50 50 350 2.400 5.450 11.200
Virkning for
øvrige lån <50 <50 50 50 350 1.800 3.800 7.800
Lån i alt <50 50 100 150 650 4.200 9.250 19.000
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Fordelingen mellem renteudgifter til realkre-
ditlån og renteudgifter til øvrige lån er beregningsteknisk forudsat konstant på tværs af årene. Det har ikke været muligt at
skelne konkret mellem renteudgifter fra nyudstedte hhv. eksisterende lån. De skønnede virkninger af modellerne B, D og F
er i stedet skønnet ud fra danskernes gennemsnitlige indfrielse af realkreditlån på baggrund af skøn fra Nationalbanken. De
skønnede virkninger af modellerne for reduktionen af rentefradraget som foreslået skal således tolkes i lyset af dette.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er
fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes
gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.
Side 4 af 10
Tabel 2. Provenuvirkninger efter tilbageløb af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget for-
delt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-2050 samt varig virkning, 2021-niveau
Mio. kr. 2022 2023 2024 2025 2030 2040 2050
Varig
virkning
Model A
Virkning for
realkreditlån 5.400 5.800 6.200 6.650 9.100 11.800 12.400 10.500
Virkning for
øvrige lån 4.300 4.600 4.950 5.300 7.250 9.500 10.000 8.450
Lån i alt 9.700 10.450 11.200 11.900 16.400 21.300 22.400 19.000
Model B
Virkning for
realkreditlån 1.150 2.350 3.450 4.300 7.500 10.500 11.400 10.150
Virkning for
øvrige lån 950 1.850 2.750 3.400 5.950 8.450 9.200 8.150
Lån i alt 2.100 4.250 6.200 7.700 13.450 18.900 20.550 18.300
Model C
Virkning for
realkreditlån 200 300 400 500 2.000 5.850 8.050 9.650
Virkning for
øvrige lån 200 250 350 450 1.450 4.050 5.650 6.800
Lån i alt 400 550 700 950 3.450 9.950 13.750 16.450
Model D
Virkning for
realkreditlån <50 50 50 150 1.200 4.850 7.250 9.450
Virkning for
øvrige lån <50 50 50 150 900 3.350 5.100 6.600
Lån i alt <50 50 150 250 2.050 8.200 12.350 16.100
Model E
Virkning for
realkreditlån 50 100 100 150 450 2.500 4.900 8.900
Virkning for
øvrige lån 100 100 100 150 450 1.800 3.400 6.150
Lån i alt 150 200 250 250 900 4.300 8.300 15.100
Model F
Virkning for
realkreditlån <50 <50 50 50 250 1.850 4.200 8.650
Virkning for
øvrige lån <50 <50 50 50 250 1.350 2.900 6.000
Lån i alt <50 50 50 100 500 3.200 7.100 14.650
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er
fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes
gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.
Noget over halvdelen af det samlede mindreprovenu ved de foreslåede modeller for re-
duktion af rentefradraget kan tilskrives renteudgifter vedr. realkreditlån. Fordelingen af
renteudgifter på udgifter vedr. realkreditlån og andre renteudgifter afspejler imidlertid
ikke fordelingen af danskernes låntagning, idet realkreditlån gennemsnitligt forrentes med
Side 5 af 10
en lavere rente end andre lån (fx forbrugslån). Det er således en noget større andel på ca.
70 pct. af danskernes samlede gæld, der kan henføres til realkreditlån. Det aktuelt meget
lave renteniveau for især realkreditlån medfører desuden, at andelen af renteudgifter ved-
rørende realkreditlån aktuelt er særligt lav.
I besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 436 blev der til skøn over udviklingen i andelen
af det samlede lånebeløb, der kan henføres til nyudstedte lån, indhentet skematiske bereg-
ninger fra Nationalbanken om danskernes løbende optagelse af realkreditlån. Det har ikke
være muligt at lave tilsvarende skematiske beregninger for andre typer lån. Det er derfor
beregningsteknisk forudsat at den relative udvikling af nyudstedte lån er ens for realkre-
ditlån og øvrige lån.
Det er beregningsteknisk forudsat, at renteniveauet stiger frem mod 2050, samt at rente-
niveauet stiger relativt lige meget for renteudgifter vedr. realkreditlån og øvrige lån – dvs.
forholdet mellem renteudgifter til realkreditlån og øvrige lån er beregningsteknisk holdt
konstant for alle år. Hvis man i stedet antager, at renteniveauet for forskellige typer lån
absolut set stiger cirka lige meget (svarende til en uændret renteforskel i pct.-point), vil ren-
teudgifterne til realkreditlån vokse relativt hurtigere end renteudgifterne til andre typer lån
(ved uændret lånesammensætning).
De skønnede provenu- og fordelingsvirkninger for renteudgifter vedrørende realkreditlån
isoleret set kan således være undervurderet i svaret, idet renteudgifter vedrørende realkredit-
lån formentlig vil udgøre en voksende andel af de samlede renteudgifter, når det generelle
renteniveau stiger. Omvendt kan provenu- og fordelingsvirkninger af at reducere rente-
fradraget for renteudgifter vedrørende øvrige lån være overvurderet i svaret.
Det bemærkes, at beregningerne afspejler virkningen af hypotetiske reduktioner af rente-
fradraget samlet set. Der er ikke taget stilling til virkningerne af en eventuel særskilt re-
duktion af rentefradraget vedrørende fx realkreditrenter, som i givet fald vil kunne have
væsentlig betydning for sammensætningen af den samlede lånemasse etc.
Virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af at reducere rentefra-
draget samt virkningen fordelt på indkomstdeciler og -percentiler og på renteudgifter til
realkreditlån hhv. øvrige lån er vist i tabel 3-7. Det bemærkes, at virkningen af at reducere
rentefradraget for renteudgifter vedr. realkreditlån isoleret set trækker i retning af reduce-
rede indkomstforskelle, mens virkningen for renteudgifter vedrørende øvrige lån isoleret
trækker i retning af øgede indkomstforskelle. Det afspejler overordnet fordelingen af ren-
teudgifter vedrørende realkreditlån og andre lån på tværs af indkomstfordelingen.
Side 6 af 10
Tabel 3. Virkning på indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten af forskellige modeller for reduk-
tion af rentefradraget fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2021-niveau
Pct.-point 2022 2025 2030 2040 2050
Model A
Realkreditlån -0,06 -0,07 -0,09 -0,11 -0,12
Øvrige lån 0,07 0,08 0,12 0,16 0,18
I alt 0,01 0,01 0,03 0,05 0,06
Model B
Realkreditlån -0,01 -0,05 -0,08 -0,10 -0,11
Øvrige lån 0,01 0,05 0,10 0,14 0,16
I alt 0,00 0,01 0,02 0,04 0,05
Model C
Realkreditlån 0,00 -0,02 -0,05 -0,10 -0,12
Øvrige lån 0,00 0,00 0,00 0,03 0,05
I alt 0,00 -0,02 -0,05 -0,07 -0,06
Model D
Realkreditlån 0,00 0,00 -0,03 -0,09 -0,11
Øvrige lån 0,00 0,00 0,00 0,02 0,04
I alt 0,00 0,00 -0,03 -0,07 -0,06
Model E
Realkreditlån 0,00 0,00 -0,01 -0,06 -0,10
Øvrige lån 0,00 0,00 0,00 0,00 0,02
I alt 0,00 0,00 -0,01 -0,06 -0,08
Model F
Realkreditlån 0,00 0,00 -0,01 -0,05 -0,09
Øvrige lån 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01
I alt 0,00 0,00 -0,01 -0,05 -0,07
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til anden decimal. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er
fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes
gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.
Side 7 af 10
Tabel 4. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst
fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstdeciler i 2025
Model A Model B Model C Model D Model E Model F
Virkning for realkreditlån
Indkomstdecil
1. -0,2 -0,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
2. -0,3 -0,2 0,0 0,0 0,0 0,0
3. -0,4 -0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
4. -0,6 -0,4 0,0 0,0 0,0 0,0
5. -0,8 -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
6. -1,0 -0,6 0,0 0,0 0,0 0,0
7. -1,0 -0,7 0,0 0,0 0,0 0,0
8. -1,1 -0,7 -0,1 0,0 0,0 0,0
9. -1,0 -0,7 -0,1 0,0 0,0 0,0
10. -0,8 -0,5 -0,1 0,0 0,0 0,0
Hele befolkningen -0,8 -0,5 -0,1 0,0 0,0 0,0
Virkning for øvrige lån
Indkomstdecil
1. -0,9 -0,6 -0,2 -0,1 -0,1 0,0
2. -0,7 -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
3. -0,6 -0,4 0,0 0,0 0,0 0,0
4. -0,8 -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
5. -0,8 -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
6. -0,8 -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
7. -0,7 -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
8. -0,7 -0,4 0,0 0,0 0,0 0,0
9. -0,5 -0,4 0,0 0,0 0,0 0,0
10. -0,4 -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0
Hele befolkningen -0,6 -0,4 -0,1 0,0 0,0 0,0
Virkning i alt
Indkomstdecil
1. -1,1 -0,7 -0,2 -0,1 -0,2 -0,1
2. -1,1 -0,7 -0,1 0,0 0,0 0,0
3. -1,1 -0,7 0,0 0,0 0,0 0,0
4. -1,4 -0,9 -0,1 0,0 0,0 0,0
5. -1,6 -1,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
6. -1,7 -1,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
7. -1,8 -1,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
8. -1,7 -1,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
9. -1,6 -1,0 -0,1 0,0 0,0 0,0
10. -1,2 -0,7 -0,2 -0,1 -0,1 0,0
Hele befolkningen -1,4 -0,9 -0,1 0,0 0,0 0,0
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til anden decimal. Det bemærkes desuden, at virkningen fordelt på
indkomstdeciler og -percentiler er baseret på en større stikprøve og således et andet datagrundlag end provenuvirkningen
og virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. De viste virkninger er skaleret til at afspejle provenuvirk-
ningerne i tabel 1. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Se i øvrigt tabel 1.
Side 8 af 10
Tabel 5. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i kroner på renteudgifter
vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstdeciler i 2025
Model A Model B Model C Model D Model E Model F
Virkning for realkreditlån
Indkomstdecil
1. -200 -100 0 0 0 0
2. -500 -300 0 0 0 0
3. -700 -400 0 0 0 0
4. -1.100 -700 0 0 0 0
5. -1.700 -1.100 -100 0 0 0
6. -2.200 -1.400 -100 0 0 0
7. -2.600 -1.700 -100 0 0 0
8. -3.000 -2.000 -200 0 0 0
9. -3.400 -2.200 -200 0 0 0
10. -4.100 -2.700 -700 -200 -200 -100
Hele befolkningen -1.900 -1.300 -100 0 0 0
Virkning for øvrige lån
Indkomstdecil
1. -800 -500 -100 -100 -100 0
2. -1.000 -700 -100 0 0 0
3. -1.000 -600 0 0 0 0
4. -1.400 -900 -100 0 0 0
5. -1.700 -1.100 -100 0 0 0
6. -1.900 -1.200 -100 0 0 0
7. -1.900 -1.200 -100 0 0 0
8. -2.000 -1.300 -100 0 0 0
9. -1.900 -1.200 -200 0 0 0
10. -2.000 -1.300 -400 -200 -200 -100
Hele befolkningen -1.500 -1.000 -100 0 0 0
Virkning i alt
Indkomstdecil
1. -1.000 -600 -200 -100 -100 -100
2. -1.500 -1.000 -100 0 0 0
3. -1.700 -1.100 -100 0 0 0
4. -2.500 -1.600 -100 0 0 0
5. -3.300 -2.200 -100 0 0 0
6. -4.000 -2.600 -200 0 0 0
7. -4.600 -3.000 -200 0 0 0
8. -5.000 -3.200 -300 0 0 0
9. -5.300 -3.400 -400 -100 -100 0
10. -6.200 -3.900 -1.100 -400 -400 -200
Hele befolkningen -3.500 -2.200 -300 -100 -100 0
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 100 kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Se i øvrigt tabel 1.
Side 9 af 10
Tabel 6. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst
fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstpercentiler i 2025
Model A Model B Model C Model D Model E Model F
Virkning for realkreditlån
Indkomstpercentil
91. -1,0 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
92. -1,0 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
93. -1,0 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
94. -1,0 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
95. -0,9 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
96. -0,9 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
97. -0,9 -0,6 -0,1 0,0 0,0 0,0
98. -0,9 -0,5 -0,2 0,0 0,0 0,0
99. -0,8 -0,5 -0,2 0,0 0,0 0,0
100. -0,4 -0,3 -0,2 -0,1 -0,1 0,0
Hele 10. indkomstdecil -0,8 -0,5 -0,1 0,0 0,0 0,0
Virkning for øvrige lån
Indkomstpercentil
91. -0,5 -0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
92. -0,5 -0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
93. -0,4 -0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
94. -0,4 -0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
95. -0,4 -0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
96. -0,4 -0,3 -0,1 0,0 0,0 0,0
97. -0,4 -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0
98. -0,4 -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0
99. -0,3 -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0
100. -0,3 -0,2 -0,2 -0,1 -0,1 -0,1
Hele 10. indkomstdecil -0,4 -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0
Virkning i alt
Indkomstpercentil
91. -1,4 -0,9 -0,1 0,0 0,0 0,0
92. -1,4 -0,9 -0,1 0,0 0,0 0,0
93. -1,4 -0,9 -0,1 0,0 0,0 0,0
94. -1,4 -0,9 -0,2 0,0 0,0 0,0
95. -1,3 -0,9 -0,1 0,0 0,0 0,0
96. -1,3 -0,8 -0,2 0,0 0,0 0,0
97. -1,3 -0,8 -0,2 -0,1 0,0 0,0
98. -1,2 -0,8 -0,2 -0,1 -0,1 0,0
99. -1,1 -0,7 -0,2 -0,1 -0,1 0,0
100. -0,7 -0,5 -0,3 -0,2 -0,2 -0,1
Hele 10. indkomstdecil -1,2 -0,7 -0,2 -0,1 -0,1 0,0
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til første decimal. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Se i øvrigt tabel 1.
Side 10 af 10
Tabel 7. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i kroner på renteudgifter
vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstpercentiler i 2025
Model A Model B Model C Model D Model E Model F
Virkning for realkreditlån
Indkomstpercentil
91. -3.600 -2.300 -300 0 0 0
92. -3.700 -2.400 -300 0 0 0
93. -3.800 -2.400 -400 -100 -100 0
94. -3.900 -2.500 -400 -100 0 0
95. -3.900 -2.500 -400 -100 -100 0
96. -4.000 -2.600 -500 -100 -100 0
97. -4.200 -2.700 -600 -100 -100 0
98. -4.300 -2.800 -800 -200 -200 0
99. -4.600 -2.900 -900 -300 -200 0
100. -5.400 -3.400 -2.200 -1.000 -1.100 -400
Hele 10. indkomstdecil -4.100 -2.700 -700 -200 -200 -100
Virkning for øvrige lån
Indkomstpercentil
91. -1.700 -1.100 -200 0 0 0
92. -1.700 -1.100 -200 0 0 0
93. -1.800 -1.100 -200 -100 0 0
94. -1.700 -1.100 -200 0 0 0
95. -1.700 -1.100 -200 -100 0 0
96. -1.800 -1.200 -300 -100 -100 0
97. -1.800 -1.200 -300 -100 -100 0
98. -1.900 -1.200 -300 -100 -100 0
99. -2.000 -1.300 -400 -100 -100 0
100. -3.900 -2.500 -2.200 -1.200 -1.700 -900
Hele 10. indkomstdecil -2.000 -1.300 -400 -200 -200 -100
Virkning i alt
Indkomstpercentil
91. -5.300 -3.400 -400 -100 -100 0
92. -5.500 -3.500 -500 -100 -100 0
93. -5.600 -3.600 -600 -100 -100 0
94. -5.700 -3.600 -600 -100 -100 0
95. -5.600 -3.600 -600 -100 -100 0
96. -5.900 -3.800 -800 -200 -100 0
97. -6.000 -3.900 -900 -300 -200 -100
98. -6.200 -4.000 -1.100 -300 -300 -100
99. -6.500 -4.200 -1.400 -400 -300 -100
100. -9.300 -5.800 -4.300 -2.200 -2.800 -1.400
Hele 10. indkomstdecil -6.200 -3.900 -1.100 -400 -400 -200
Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 100 kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau
med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020. Se i øvrigt tabel 1.