Fremsat den 10. november 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 10. november 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og sundhedsloven
(Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og
omsorg for borgerne)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I § 12 c, 1. pkt., ændres »og kapitel 16« til: », kapitel 16
og §§ 107 og 108«, og efter »kommunen« indsættes: »samt
borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig
på sygehuset til vurdering og behandling uden at være ind-
lagt.«
2. Efter § 12 f indsættes:
»§ 13. Til brug for planlægningen af aftaler kan kommu-
nalbestyrelser videregive oplysninger om, hvornår en borger
modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om
social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov
om social service, til Sundhedsdatastyrelsen med henblik
på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale
infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen
kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Stk. 2. En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at
der indhentes oplysninger i den fælles digitale infrastruktur,
som er videregivet til Sundhedsdatastyrelsen i medfør af
stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 5, og § 42 b, stk. 2.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
august 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 273 af 26. marts
2019 og senest ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I § 193 b, stk. 3, nr. 1, ændres »typen af oplysninger« til:
»hvilke oplysningstyper«.
2. I § 193 b, stk. 3, nr. 7, ændres »tilknyttes« til »knyttes til«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2021-22
Social- og Ældremin., j.nr. 2020-10136
DH000380
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre koordinationen mel-
lem kommuner og sundhedssektoren til gavn for borgerne.
For det første indeholder lovforslaget et forslag til ændring
af bestemmelsen om sygehusadvis’er i § 12 c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021 (retssikker-
hedsloven). Formålet er at sikre koordination mellem kom-
mune og sygehuse, når en borger kommer på sygehuset
enten akut eller planlagt.
Bestemmelsen i § 12 c i retssikkerhedsloven om sygehusad-
vis’er sikrer, at kommunalbestyrelsen i borgerens opholds-
kommune modtager oplysninger om borgerens indlæggelse
og udskrivning fra et sygehus, ligesom sygehuset får kon-
taktoplysninger på kommunen. Der modtages kun et auto-
matisk sygehusadvis med hjemmel i retsssikkerhedslovens
§ 12 c, hvis borgeren modtager forebyggende hjemmebesøg
efter § 79 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1548 af 1. juli 2021, (serviceloven) eller personlig hjælp,
pleje og omsorg efter kapitel 16 i serviceloven.
På grund af ændringer i kommunernes registreringspraksis
modtages der ikke længere et sygehusadvis, hvis borgeren
har ophold på et midlertidigt eller længerevarende botilbud
efter servicelovens §§ 107 eller 108, uanset at borgeren
modtager ydelser efter § 79 a eller kapitel 16 i service-
loven. Lovforslaget indeholder forslag om at rette op på
denne utilsigtede konsekvens af ændringen af kommunernes
registreringspraksis.
Derudover indeholder lovforslaget en opdatering af § 12 c
i retssikkerhedsloven, så den afspejler den udvikling, der er
sket i sygehusvæsenet, hvor ambulant behandling kan inde-
bære sygehusophold på op til 72 timer. Med lovforslaget
foreslås således, at der ikke skelnes mellem, om borgerens
sygehusophold er en del af akut ambulant behandling eller
en indlæggelse.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om en ny
bestemmelse i § 13 i retssikkerhedsloven. Den foreslåede
bestemmelse har til formål at sikre, at visse ydelser til æld-
re m.v. efter serviceloven omfattes af den aftaleoversigt,
som er i færd med at blive etableret i regi af sundhedssek-
toren. Med aftaleoversigten kan borgeren selv eller en pårø-
rende med fuldmagt få et overblik over sine aftaler i sund-
hedsvæsenet m.v. Samtidigt kan aktører i sundhedssektoren
se, hvornår borgeren har aftaler med henblik på at undgå
dobbeltbookninger. Lovforslaget har til formål at sikre, at
også visse ydelser til ældre m.v. efter serviceloven omfattes
af aftaleoversigten og dermed vises for både borgeren selv
og for aktørerne i sundhedssektoren. Den foreslåede bestem-
melse er en udmøntning af økonomiaftalerne for 2020 mel-
lem regeringen, KL og Danske Regioner.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sygehusadvis
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 12 c i retssikkerhedsloven, at kommunalbe-
styrelser og sygehuse til brug for tilrettelæggelsen af om-
sorgsopgaver m.v. efter § 79 a og kapitel 16 i serviceloven
og sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 2. august
2019, samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10
i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af
12. februar 2021, kan udveksle oplysninger om indlæggelse
på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Ud-
vekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 398 af 28. maj 2003
om ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og andre love (Præcisering af reglerne
om borgernes medvirken, myndighedernes oplysningspligt,
myndighedernes beføjelser til at indhente fortrolige oplys-
ninger om borgerne samt indførelse af bestemmelser om
uanmeldt eftersyn i virksomheder, bødestraf for groft uagt-
som vildledelse af de sociale myndigheder og mulighed for
udveksling af oplysninger mellem kommunalbestyrelsen og
sygehuse om borgernes indlæggelse på og udskrivning fra
sygehuse).
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2002-03, tillæg A, side 3384, at formålet med be-
stemmelsen er, at sygehuse automatisk kan sende meddelel-
se til kommuner om, at en borger er blevet indlagt eller
udskrevet. Formålet med meddelelsen er, at kommunerne
på denne måde kan indstille eller genoptage udførelsen af
forskellige serviceydelser, mens borgeren er indlagt, f.eks.
hjemmehjælp og madudbringning, samt foretage en effektiv
opfølgning i sager efter lov om sygedagpenge.
Bestemmelsen er ikke siden ændret bortset fra enkelte re-
daktionelle ændringer, bl.a. som følge af vedtagelsen af ny
lovgivning.
§ 12 c i retssikkerhedsloven giver kommunalbestyrelser og
sygehuse hjemmel til, at de gennem en digital sagsover-
bliksløsning kan udveksle oplysninger automatisk og uden
borgerens samtykke om borgerens indlæggelse på og ud-
skrivning fra et sygehus. Udvekslingen sker i form af et
indlæggelsesadvis, som sendes fra sygehuset til kommunen,
der sender automatisk svar til sygehuset med kontaktoplys-
ninger til kommunen. Endelig sender sygehuset et udskriv-
ningsadvis.
Løsningen fungerer teknisk på den måde, at sygehusenes pa-
tientadministrative systemer automatisk sender meddelelser
om alle indlagte patienter til den digitale sagsoverbliksløs-
2
ning i borgerens bopælskommune. Bopælskommunen mod-
tager advis’er om de indlagte patienter, der er oprettet i
løsningen, og hvor der er hjemmel til udvekslingen, f.eks.
fordi borgeren modtager ydelser fra hjemmeplejen. Såfremt
sygehusadvis’et falder uden for den målgruppe, der er om-
fattet af lovhjemlen til udveksling af oplysninger, frasorteres
advis’et automatisk, og meddelelsen slettes.
National udbredelse af elektroniske sygehusadviser er opnå-
et, som et fælles mål for regioner og kommuners samarbejde
om sammenhængende patientforløb. Sygehusadvis’erne sen-
des tidstro, når patienten registreres som indlagt og udskre-
vet i det patientadministrative system.
Udvekslingen af sygehusadvis’er baserer sig på Elektronisk
Omsorgs Journalsystem (EOJ-system), der er kommunernes
sagsbehandlings- og visitationssystem, som bl.a. anvendes
til at registrere voksne personers ydelser efter serviceloven,
herunder ydelser efter kapitel 16 i serviceloven og botil-
bud. EOJ-systemet indeholder også oplysninger om ydelser
efter sundhedsloven, bl.a. hjemmesygepleje. EOJ-systemet
indeholder en database med angivelse af de personer, som
modtager en eller flere ydelser i kommunen.
Sygehusadvis’er er gradvist taget i brug fra 2003 og har væ-
ret fuldt implementeret i alle regioner og alle 98 kommuner
siden 2011.
Et indlæggelsesadvis indeholder oplysninger om patientens
kommunenummer, personnummer, sygehusafdeling og tids-
punkt. Kommunens svar indeholder oplysninger om afsen-
derkommune og oplysninger om kontaktperson og træffe-
tider i kommunen. Et udskrivningsadvis indeholder oplys-
ninger om patientens personnummer, dato og tidspunkt for
udskrivningen og oplysning om, hvad patienten er udskrevet
til.
Systemet videregiver ikke andre oplysninger end de nævnte
advis, og det er ikke muligt for andre end den relevante
sagsbehandler i kommunen og sundhedsperson på sygehuset
at læse det pågældende advis.
Efter § 12 c i retssikkerhedsloven er det alene muligt
at udveksle de elektroniske oplysninger, som indgår i de
omtalte indlæggelses- og udskrivningsadvis samt i kommu-
nens svar med kontaktoplysninger. Bestemmelsen giver ikke
hjemmel til, at sygehuse og kommunalbestyrelser kan aftale
at udveksle andre oplysninger elektronisk uden borgerens
samtykke, såsom oplysninger om diagnose, behandling eller
medicinering.
Hvis sygehuse og kommuner aftaler at udveksle andre op-
lysninger elektronisk end oplysninger om udskrivning eller
indlæggelse som beskrevet ovenfor, f.eks. oplysninger om
diagnose, behandling eller medicinering , skal dette ske i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i sundhedsloven
samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-
rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Da disse
oplysninger typisk vil have karakter af helbredsoplysninger
vil udveksling alene kunne ske under overholdelse af krave-
ne i artikel 9 i databeskyttelsesforordningen.
Behandling af oplysninger i en digital sagsoverbliksløsning
er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Den gældende § 12 c vurderes at
være inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen,
herunder særligt artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2,
litra h.
Kommunalbestyrelsen skal informere de berørte borgere om
adgangen til at udveksle oplysninger om indlæggelse og
udskrivning fra sygehuse, herunder karakteren af de oplys-
ninger, som vil kunne udveksles uden samtykke.
Borgeren skal altid have besked, når sygehuset og kommu-
nalbestyrelsen konkret har udvekslet oplysninger elektronisk
om indlæggelse og udskrivning, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 14.
Som udgangspunkt har både den dataansvarlige myndighed,
der afgiver og modtager oplysninger, pligt til at underret-
te borgeren om udvekslingen. Der kan dog aftales mellem
kommunalbestyrelsen og sygehuset, at alene den ene myn-
dighed foretager underretningen på vegne af begge.
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet finder, at § 12 c i retssikker-
hedsloven bør ændres af to årsager.
For det første blev der i 2017 aftalt en lempelse af kommu-
nale registreringer i EOJ-systemet mellem det daværende
børne- og socialministerium og KL. Aftalen betyder, at det
ikke er nødvendigt, at kommunen både registrerer, at en
borger har ophold på et botilbud, f.eks. et længerevarende
botilbud efter § 108 i serviceloven, og at borgeren modtager
en serviceydelse, f.eks. socialpædagogisk støtte efter § 85
i serviceloven. Aftalen var begrundet i, at borgere, der mod-
tager en opholdsydelse, f.eks. ved ophold på et botilbud, i
langt de fleste tilfælde også modtager serviceydelser, f.eks.
socialpædagogisk støtte, herunder socialpædagogisk ledsa-
gelse. Registreringen af både opholds- og serviceydelsen
gav derfor ikke nogen merværdi, men medførte alene merar-
bejde for kommunerne.
Efter § 12 c i retssikkerhedsloven kan der alene sendes et
sygehusadvis om borgerens indlæggelse eller udskrivning
fra et sygehus, når borgeren modtager støtte efter § 79 a
eller kapitel 16 i serviceloven. Disse bestemmelser i service-
loven indeholder serviceydelser, såsom socialpædagogisk
støtte. Den ovenfor omtalte ændring i registreringspraksis
betyder, at hvis borgeren har ophold på et botilbud, så er
borgeren ikke længere registreret som modtager af service-
3
ydelser efter § 79 a eller kapitel 16 i serviceloven, uanset at
borgeren modtager sådanne serviceydelser. Den manglende
registrering betyder, at der ikke længere udveksles sygehus-
advis’er efter § 12 c i retssikkerhedsloven, om at en borger,
der har ophold på et botilbud, er blevet indlagt eller udskre-
vet fra sygehuset.
Social- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
der rettes op på denne utilsigtede konsekvens af lempelsen
i registreringskravene til kommunerne, således at der også
udveksles sygehusadvis’er om borgerens indlæggelse eller
udskrivning fra sygehuset, når borgeren har ophold i et bo-
tilbud. Det findes ikke hensigtsmæssigt at genindføre kom-
munernes tidligere registrering af både service- og opholds-
ydelser, idet aftalen fra 2017 mellem KL og det daværende
børne- og socialministerium havde til formål at begrænse
antallet af registreringer og indberetningskrav. Ministeriet
finder derfor, at der bør ske en ændring af § 12 c i retssik-
kerhedsloven, således at der også udveksles et sygehusadvis,
når borgeren har ophold på et botilbud efter §§ 107 og 108 i
serviceloven.
For det andet er der siden vedtagelsen af § 12 c i retssik-
kerhedsloven sket ændringer i, hvordan sundhedsvæsenet
registrerer en borgers ophold på et sygehus. Udviklingen
i sundhedsvæsenet er gået i den retning, at borgerne sjæld-
nere indlægges, og at de fleste sundhedsydelser ydes ambu-
lant. Anvendelse af akut ambulant kontaktregistrering er så-
ledes i dag almindelig praksis i alle regioner ved modtagelse
af patienter i akutmodtagelserne, og der sker i modsætning
til tidligere færre egentlige indlæggelser. Et akut ambulant
ophold kan vare op til 72 timer på sygehusene og kan der-
med i praksis vare længere end en indlæggelse. Det giver
således ikke længere mening at sondre mellem ambulant
behandling og indlæggelse. I stedet skelnes mellem akutte
og planlagte ophold, som begge kan være ambulante eller
med indlæggelse.
Da det er et krav efter § 12 c i retssikkerhedsloven, at
der er tale om en indlæggelse, modtager kommunalbesty-
relsen ikke et sygehusadvis, når en borger opholder sig i
akutmodtagelsen til vurdering og evt. behandling, uden at
være registreret som indlagt. KL har givet udtryk for, at
dette er en væsentlig udfordring i det tværsektorielle sam-
arbejde mellem sygehusvæsener og kommuner. Det hand-
ler bl.a. om, at kommunen ikke modtager oplysninger om,
at en borger, der modtager støtte og indsatser fra hjemme-
plejen, fra hjemmesygeplejen, forebyggende hjemmebesøg,
madservice eller bostøtte i eget hjem eller på et midlertidigt
eller længerevarende botilbud, er kommet akut på sygehu-
set. Kommunen har derved ikke mulighed for midlertidigt at
indstille de ydelser, som borgeren normalt modtager, mens
borgeren er på sygehuset, og genoptage dem igen, når bor-
geren er kommet hjem. Den manglende advisering medfører
forgæves besøg og eftersøgning af, hvor borgeren opholder
sig. Derudover mangler kommunen også oplysningerne til
brug for forvaltningen af sygedagpenge, revalidering o.l. De
manglende sygehusadvis’er skaber også problemer for syge-
husene, idet de uden et sygehusadvis ikke modtager oplys-
ninger fra kommunen om en kontaktperson, der kan give
supplerende oplysninger om patientens situation.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at ovenståen-
de udfordringer for borgere, kommuner og sygehuse bør
føre til en ændring af bestemmelsen i § 12 c i retssikker-
hedsloven, således at bestemmelsen afspejler den udvikling,
der er sket i sundhedsvæsenet, hvor akutte ambulante forløb
kan indebære ophold på et sygehus i op til 72 timer og
derfor systemteknisk bør ligestilles med indlæggelser.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det for det første, at § 12 c i
retssikkerhedsloven ændres, således at også borgere, der har
ophold på et midlertidigt botilbud efter § 107 i serviceloven
eller et længerevarende botilbud efter § 108 i serviceloven,
vil blive omfattet af bestemmelsen. Det vil medføre, at kom-
munalbestyrelser og sygehuse må udveksle et sygehusadvis,
såfremt en borger med ophold på et botilbud efter §§ 107 el-
ler 108 i serviceloven kommer på sygehuset. Retstilstanden
vil herefter svare til praksis før ændringen af den kommuna-
le registreringspraksis, hvor der for sådanne borgere blev
registreret, at de modtog hjælp efter såvel §§ 107 eller 108
og efter kapitel 16 i serviceloven.
Borgere med ophold på et botilbud efter §§ 107 eller 108
i serviceloven modtager i praksis så godt som altid en el-
ler flere serviceydelser efter kapitel 16 i serviceloven. Den
foreslåede ændring vil derfor alene betyde, at et meget be-
grænset antal borgere, der ikke er omfattet af den gældende
bestemmelse om udveksling af sygehusadvis, vil blive om-
fattet af bestemmelsen med den foreslåede ændring.
For det andet foreslås med lovforslaget, at § 12 c i retssik-
kerhedsloven ændres således, at der ikke længere skelnes
mellem akut ambulant behandling og indlæggelse på et sy-
gehus. Dette på baggrund af, at det i den akutte regionale
indsats i vid udstrækning tilstræbes at vurdere og behandle
akutte patienter uden indlæggelse. Således kan akut ambu-
lant behandling indebære sygehusophold på op til 72 timer.
Med ændringen vil det i stedet være således, at der vil kunne
udveksles et sygehusadvis, når borgeren er indlagt, eller
ved borgerens akutte sygehusophold. Dette vil indebære en
udvidelse i forhold til gældende ret, hvor der udveksles sy-
gehusadvis, når borgere inden for målgruppen indlægges og
udskrives til også at omfatte advis’er ved borgernes akutte
ophold på sygehuset af kortere eller længere varighed. Det
vil betyde, at Elektronisk Patient Journal-systemerne (EPJ)
afsender automatisk advis til kommunen på det tidspunkt,
hvor borgeren registreres ved ankomst til akutmodtagelsen,
herunder til skadestuebehandling. Der vil også blive sendt
et automatisk advis til kommunen, når borgerens akutte sy-
gehusophold afsluttes. Udvidelsen af adviseringen vil sikre,
at kommunens behov for at vide, hvor borgeren opholder
sig, dækkes, ligesom sygehuspersonalets behov for at vide,
hvorvidt borgeren har kontakt med kommunen. Udvidelsen
i adviseringen vil give kommunen og sygehuset effektiv
4
mulighed for at koordinere forløbet for borgeren, hvor det
er nødvendigt. Udvidelsen af adviseringen vil medføre en
understøttelse af sygehuspersonalets arbejdsgange, idet ad-
viseringen sker automatisk på baggrund af registreringen af
borgens akutte sygehusophold.
Det foreslås dermed med ændringen, at der altid sendes sy-
gehusadvis fra sygehuset til kommunalbestyrelsen om bor-
gere, der indlægges, eller som har akut sygehusophold, uden
at borgeren er registreret indlagt, såfremt borgeren modtager
støtte efter § 79 a eller kapitel 16 i serviceloven, eller efter
det foreslåede har ophold i et botilbud efter §§ 107 eller 108
i serviceloven.
Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer af § 12 c i
retssikkerhedsloven ligesom de gældende regler er inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen med henvisning
til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og
artikel 9, stk. 2, litra h. Der foreslås ikke ændringer i, hvilke
oplysninger der kan udveksles mellem kommunalbestyrel-
serne og sygehuse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
2.2. Aftaleoversigten
2.2.1. Gældende ret
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 1, at Sundheds-
datastyrelsen er ansvarlig for at drive en fælles digital in-
frastruktur til udveksling og registrering af udvalgte oplys-
ninger om de enkelte borgeres helbredsforhold og andre
fortrolige oplysninger.
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 2, at oplysninger,
der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, kun må
behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyg-
gende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje,
patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstje-
nester og behandlingen af oplysningerne foretages af en
person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er
undergivet tavshedspligt.
Sundhedsministeren fastsætter efter sundhedslovens
§ 193 b, stk. 3, nærmere regler om driften m.v. af den i
§ 193 b, stk. 1, nævnte digitale infrastruktur og fastsætter
herunder nærmere regler om typen af oplysninger, der må
registreres i den digitale infrastruktur, pligt til opbevaring og
sletning af registrerede oplysninger, den registreredes direk-
te elektroniske adgang til de elektroniske oplysninger, der
er registreret om vedkommende i den digitale infrastruktur,
den registreredes direkte elektroniske adgang til registrering
(logning) af anvendelser af de registrerede oplysninger, den
dataansvarliges adgang og pligt til indberetning til den digi-
tale infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til
sådanne indberetninger, og den dataansvarliges pligt til at
opdatere og korrigere urigtige oplysninger hidrørende fra
den digitale infrastruktur, herunder tekniske krav og form-
krav til sådanne opdateringer og korrektioner, tekniske og
forretningsmæssige krav vedrørende sundhedspersoners og
myndigheders tilslutning til den digitale infrastruktur, og
hvilke systemer der skal tilknyttes den digitale infrastruktur
som kildesystemer.
Det følger af forarbejderne til sundhedslovens § 193 b, at
det kun er oplysninger, der hidrører fra sundhedsvæsenets
elektroniske systemer, der må opbevares i den fælles digi-
tale infrastruktur. Det er således kun kildesystemer inden
for sundhedsvæsenet, der kan tilknyttes den fælles digitale
infrastruktur, f.eks. elektroniske patientjournaler, Det Fælles
Medicinkort m.v. Det er efter forarbejderne til § 193 b i
sundhedsloven en forudsætning, at de oplysninger, der skal
kunne opbevares i den fælles digitale infrastruktur skal kun-
ne understøtte etableringen af et samlet patientoverblik, jf.
Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127
som fremsat, side 17.
Det følger endvidere af forarbejderne, at alle systemer, der
bruges til at dele oplysninger i sundhedsvæsenet, vil kunne
tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som kildesystemer
efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, jf. Folke-
tingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127 som
fremsat, side 51.
Det følger herudover af forarbejderne til § 193 b, at adgan-
gen til at indhente oplysninger i den fælles digitale infra-
struktur følger af sundhedslovens §§ 42 a og 42 b, jf. Fol-
ketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127 som
fremsat, side 17.
Bemyndigelsen i sundhedslovens § 193 b, stk. 3, er udmøn-
tet i bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni 2020 om drift m.v.
af den fælles digitale infrastruktur.
Det følger af § 1, stk. 2, i denne bekendtgørelse, at Sund-
hedsdatastyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse og som
dataansvarlig for de oplysninger som Sundhedsdatastyrelsen
får adgang til, jf. § 2, stk. 3, må behandle, herunder registre-
re, de oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, i den
fælles digitale infrastruktur. Af bilag 1 fremgår bl.a., at op-
lysninger om aftaler i sundhedsvæsenet må registreres i den
fælles digitale infrastruktur. Det fremgår videre af bekendt-
gørelsens bilag 1, at oplysninger om aftaler i sundhedsvæse-
net omfatter alle former for aftaler vedrørende tidspunkt,
sted og indhold m.v., der er indgået mellem en patient og de
parter, der er tilsluttet til den fælles digitale infrastruktur, jf.
§ 2.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, at de kildesystemer, her-
under serviceplatforme m.v., der kan tilknyttes den fælles di-
gitale infrastruktur i medfør af denne bekendtgørelse, frem-
går af bilag 2. I bilag 2 er nævnt en række kildesystemer,
herunder systemer, der understøtter den kommunale sund-
heds- og omsorgsindsats, herunder kommunale sundheds-
og omsorgssystemer (f.eks. EOJ-systemer).
Det bemærkes, at EOJ-systemer er kommunale elektroniske
omsorgsjournaler, som bl.a. indeholder oplysninger om vi-
5
sitation, hjemmepleje, sygepleje, sundhedsfremme og fore-
byggelse, hjælpemidler og forebyggende hjemmebesøg. De
kommunale elektroniske omsorgsjournaler indeholder såle-
des både oplysninger vedrørende kommunens opgaver ud-
ført efter serviceloven og oplysninger vedrørende kommu-
nens opgaver udført efter sundhedsloven, herunder de syge-
plejefaglige optegnelser.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, at sundhedspersoner og
andre personer ved opslag i den fælles digitale infrastruk-
tur via patientoverblikket kan indhente oplysninger om hel-
bredsforhold og andre fortrolige oplysninger, jf. sundheds-
lovens § 42 a.
Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at sundhedsper-
soner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang
kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og
andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbin-
delse med aktuel behandling af patienten.
Sundhedspersoner skal forstås i overensstemmelse med
sundhedslovens § 6 og omfatter således personer, der er
autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.
Ifølge sundhedslovens § 42 a, stk. 4, kan andre personer, der
efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, indhente op-
lysninger som nævnt i § 42 a, stk. 1, hvis det er nødvendigt
af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten,
eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk
bistand til sundhedspersoners indhentning af oplysninger
efter § 42 a, stk. 1 og stk. 2, i det omfang ledelsen på
behandlingsstedet har givet tilladelse hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige be-
mærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
m.v., (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmin-
delser til forældre vedrørende børnevaccination og bestem-
melser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)
(L127) fremsat den 13. december 2018 af sundhedsministe-
ren for en nærmere beskrivelse af, hvem der er omfattet af
adgangen til at indhente oplysninger efter sundhedslovens
§ 42 a.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1101 af 20. juni 2020 om drift m.v. af den fælles digitale
infrastruktur, at borgeren ved tilkendegivelse kan frabede
sig, at sundhedspersoner og andre personer indhenter op-
lysninger fra den fælles digitale infrastruktur, jf. sundheds-
lovens § 42 a, stk. 5, og § 42 b.
Det følger af forarbejderne til sundhedslovens § 42 a, stk.
5, at patienten afhængigt af, hvad der er teknisk muligt,
vil kunne frabede sig, at en sundhedsperson – eller flere
bestemte sundhedspersoner, f.eks. en bestemt læge eller sy-
geplejerske på en sygehusafdeling, i et sundhedsfagligt team
eller lignende – indhenter oplysninger efter § 42 a, stk.
1. Det følger endvidere af bestemmelsens forarbejder, at
patienten vil kunne frabede sig, at andre personer, der af
ledelsen på behandlingsstedet har fået adgang til at foretage
opslag i elektroniske systemer, kan indhente helbredsoplys-
ninger efter § 42 a, stk. 4. Andre personer kan f.eks. være
sekretærer eller medicinstuderende. Afhængigt af, hvad der
er teknisk muligt, vil patienten endvidere kunne frabede sig,
at oplysninger fra en bestemt enhed, f.eks. et sygehus eller
en afdeling på et sygehus eller lign., kan indhentes, ligesom
patienten kan frabede sig indhentning af oplysninger fra et
bestemt tidsrum. Det forudsættes, at patienterne informeres
om deres ret til at frabede sig indhentning af oplysninger,
jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127
som fremsat, side 39.
Det følger af sundhedslovens § 42 b, stk. 2, at en tilkendegi-
velse om frabedelse af indhentning af helbredsoplysninger
og andre fortrolige oplysninger i et elektronisk system, som
drives af en central sundhedsmyndighed, skal ske til denne
myndighed, som sikrer, at tilkendegivelsen registreres i det
elektroniske system.
Det følger bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt
patienten ønsker at frabede sig indhentning af helbredsop-
lysninger m.v. i den fælles digitale infrastruktur, kan patien-
ten meddele dette direkte til Sundhedsdatastyrelsen.
Sundhedsdatastyrelsen vil efter bestemmelsen være forplig-
tet til sikre, at tilkendegivelsen om frabedelse registreres i
det elektroniske system, således at det for sundhedspersoner,
der har adgang til indhente oplysninger i den fælles digitale
infrastruktur, vil fremgå, at patienten har frabedt sig indhent-
ning af helbredsoplysninger m.v.
Det er i overensstemmelse med bestemmelsen, hvis patien-
tens tilkendegivelse om frabedelse kan registreres direkte i
brugergrænsefladen (f.eks. patientoverblikket) til den fælles
digitale infrastruktur, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-
ling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 39.
Det følger herudover af § 5 i bekendtgørelse nr. 1101 af 29.
juni 2020 om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, at
Sundhedsdatastyrelsen har pligt til at sikre, at borgeren har
elektronisk adgang til de oplysninger om helbredsforhold og
andre fortrolige oplysninger vedrørende borgeren, der regi-
streres og udstilles i patientoverblikket gennem den fælles
digitale infrastruktur.
Sundhedsdatastyrelsen er efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
1. pkt., desuden forpligtet til at foretage maskinel registre-
ring (logning) af alle anvendelser af personoplysninger i den
fælles digitale infrastruktur.
Der er ikke fastsat særlige regler, der giver hjemmel til,
at kommunalbestyrelsen automatisk og uden samtykke fra
borgeren kan videregive oplysninger om, hvornår borgeren
modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i service-
loven eller personlig hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-84
eller 86 i serviceloven til Sundhedsdatastyrelsen med hen-
blik på, at oplysningerne kan indgå i aftaleoversigten i den
fælles digitale infrastruktur. Kommunalbestyrelsens videre-
givelse af oplysninger herom til andre myndigheder eller
andre personer inden for sundhedsvæsenet vil efter en kon-
6
kret vurdering kunne ske i medfør af de generelle databe-
skyttelsesretlige regler, som er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt-
telsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Det følger af økonomiaftalerne for 2020 mellem regeringen,
KL og Danske Regioner, at der skal ske en national ud-
bredelse af en aftaleoversigt. Aftaleoversigten skal for det
første gøre det muligt for borgeren at se, hvornår borgeren
har en aftale om f.eks. en undersøgelse på et sygehus, en
aftale hos alment praktiserende læge eller en aftale andre
steder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling efter
sundhedsloven, jf. § 5 i sundhedsloven. For det andet skal
aftaleoversigten give myndigheder, der behandler eller yder
støtte til borgeren, mulighed for at se, hvornår en borger
har en anden aftale, så borgeren ikke risikerer at have flere
aftaler på samme tid. Parterne til økonomiaftalerne ønsker
med aftaleoversigten dermed at opnå en understøttelse af et
bedre digitalt samarbejde med et samlet patientoverblik for
patienter, pårørende og sundhedspersonale. Initiativet indgår
i den fællesoffentlige strategi for digital sundhed 2018-2022.
I aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for
2020 er det aftalt, at det er hensigten, at aftaleoversigten
gøres tilgængelig for borgeren på sundhed.dk, og for sund-
hedspersonalet i de it-systemer, som de benytter til dag-
lig. Lov nr. 273 af 26. marts 2019 om ændring af sundheds-
loven (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsnet, påmin-
delser til forældre vedrørende børnevaccination og bestem-
melser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)
indeholder de retlige rammer for den fælles digitale infra-
struktur, som aftaleoversigten indgår i.
Sundheds- og omsorgsydelser er for mange borgere tæt for-
bundne. Det gælder f.eks. de borgere, som ikke ser et skel
mellem de sundhedsydelser, de modtager på sygehuse, og
de omsorgsydelser, de modtager af f.eks. hjemmeplejen. In-
ternt i hjemmeplejen kan sundheds- og omsorgsydelser i
praksis blive udført af samme medarbejdere og ofte inden
for samme aftale. Men hverken borgere, kommunen eller
sundhedspersonalet har i dag et sted, hvor de kan få et
samlet overblik over aftaler relateret til både sundheds- og
omsorgsydelser.
Social- og Ældreministeriet finder, at der i retssikkerheds-
loven bør indsættes en bestemmelse, der muliggør, at bor-
gere, der har mange kontaktflader med både sundhedssek-
toren og kommunal hjælp og støtte efter serviceloven,
herunder særligt ældre, ét sted kan få et samlet overblik
over deres aftaler i sundhedsvæsenet og visse ydelser efter
serviceloven. Samtidig bør bestemmelsen sikre, at de sund-
hedspersoner, der er involveret i patientbehandlingen på sy-
gehuset, i praksissektoren, i de kommunale sundhedstilbud
og andre behandlingssteder, f.eks. bosteder, skal kunne til-
gå borgerens aftaler både i sundhedsvæsenet og de aftaler,
som borgeren har vedrørende omsorgsydelser efter service-
loven, som har en nær sammenhæng med patientbehandlin-
gen. Herved kan det undgås, at borgeren dobbeltbookes og
på baggrund heraf skal have ændret sin aftale eller eventuelt
udebliver.
KL har tilkendegivet, at det er kommunernes ønske, at
der tilvejebringes en hjemmel til udveksling af oplysninger
med sundhedssektoren om borgerens aftaler om visse ser-
vicelovsydelser.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som en ny bestemmelse i retssikkerheds-
lovens § 13 til brug for planlægningen af aftaler indføres
en hjemmel til, at kommunalbestyrelser kan videregive op-
lysninger om, hvornår en borger modtager forebyggende
hjemmebesøg efter § 79 a i serviceloven og omsorg m.v.
efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven til Sundhedsdatastyrel-
sen med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den
fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Det
foreslås endvidere, at videregivelsen kan ske automatisk og
uden borgerens samtykke.
Forslaget vil indebære, at borgeren selv eller en pårørende
med fuldmagt vil kunne få et samlet overblik i aftaleover-
sigten over både borgerens aftaler i sundhedsvæsenet og
udvalgte aftaler om forebyggende hjemmebesøg efter ser-
vicelovens § 79 a, og om personlig hjælp og pleje efter
servicelovens §§ 83-84 og 86. Med lovforslaget får sund-
hedspersoner og andre personer, der deltager i borgerens
samlede aktuelle behandling, desuden mulighed for at se
hvornår borgeren har aftaler med henblik på at kunne plan-
lægge aftaler hensigtsmæssigt og undgå dobbeltbookinger.
Borgeren vil med forslaget få mulighed for at frabede sig,
at oplysningerne om aftaler efter serviceloven, som omfattes
af forslaget, kan indhentes i aftaleoversigten i den fælles
digitale infrastruktur. Borgerens mulighed for at frabede sig
indhentning af oplysninger vil efter forslaget svare til den
adgang, som borgeren efter gældende regler har for at fra-
bede sig indhentning af oplysninger i den fælles digitale
infrastruktur om aftaler inden for sundhedsvæsenet. Mulig-
heden for at frabede sig indhentning af oplysninger vil såle-
des kunne ske ved, at borgeren enten selv kan gå ind via
sundhed.dk og spærre for adgangen til oplysninger, eller
borgeren kan anmode Sundhedsdatastyrelsen om at spærre
for adgang, således at oplysningen ikke kan tilgås af sund-
hedspersonen.
Der vil med den foreslåede bestemmelse i § 13 blive etab-
leret en specifik hjemmel inden for rammerne af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven til at regulere
udvekslingen af oplysninger i situationer, der vil være om-
fattede af den foreslåede bestemmelse i § 13. Oplysninger,
7
der vil være omfattede af § 13, vil med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse kunne videregives uden samtykke
fra den registrerede.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne videregi-
ves oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen med henblik på
behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale in-
frastruktur om hvilket tidsrum, hvilken type støtte efter ser-
viceloven der er tale om, f.eks. om der er tale om hjemme-
hjælp i form af personlig pleje eller praktisk hjælp, og hvor
aftalen finder sted. Kommunalbestyrelsen vil således ikke
kunne videregives oplysninger om begrundelsen for, at en
borger modtager personlig pleje eller praktisk hjælp.
Videregivelsen af oplysningerne fra kommunalbestyrelsen
er desuden underlagt en formålsbegrænsning, idet oplysnin-
gerne alene må videregives med det formål at planlægge af-
taler. Sundhedsdatastyrelsens behandling af de oplysninger,
der videregives fra kommunalbestyrelsen om de nævnte om-
sorgsaftaler om forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp
m.v., vil herudover være underlagt en formålsbegrænsning,
idet Sundhedsdatastyrelsen alene må behandle de omhandle-
de oplysninger til de formål, som er nævnt i sundhedslovens
§ 193 b, stk. 2, dvs. at oplysningerne kun må behandles,
hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende syg-
domsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbe-
handling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og
behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden
for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet
tavshedspligt. Det er en formålsbegrænsning, som allerede
gælder for de oplysninger, som Sundhedsdatastyrelsen be-
handler om aftaler inden for sundhedsvæsenet.
Det vil efter forslaget alene være personer omfattet af sund-
hedslovens § 42 a, der vil kunne indhente oplysninger om
de aftaler, der omfattes af forslaget. Det betyder, at det kun
vil være sundhedspersoner og andre personer, der deltager
i den samlede aktuelle behandling, der vil kunne indhente
oplysningerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.1 i de
almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 2.
Der foreslås samtidigt en justering af sundhedslovens
§ 193 b, der har til formål at præcisere at også nærmere
omsorgsaftaler efter serviceloven kan opbevares i den fælles
digitale infrastruktur.
Der vil med forslaget blive taget hensyn til borgerens ret
til beskyttelse af personoplysninger ved, at kommunalbesty-
relsen efter den foreslåede bestemmelse i § 13 alene vil
kunne videregive oplysninger om hvilket tidsrum, hvilken
type støtte efter serviceloven der er tale om, f.eks. om der
er tale om hjemmehjælp efter servicelovens § 83 i form af
personlig pleje eller praktisk hjælp, og hvor aftalen finder
sted. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne videregi-
ve oplysninger om begrundelsen for, at borger modtager
personlig pleje eller praktisk hjælp.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2, og § 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
De foreslåede ændringer i § 12 c i retssikkerhedsloven vur-
deres at understøtte en bedre ressourceudnyttelse i kommu-
ner og regioner.
De foreslåede ændringer i § 12 c i retssikkerhedsloven
vurderes ikke at medføre selvstændige implementeringskon-
sekvenser. Regionerne, kommunerne og Medcom har i en
årrække samarbejdet om en moderniseret standard. It-leve-
randørerne af patientjournalsystemer og omsorgssystemer er
i gang med at tilpasse deres systemer til den nye standard,
så der i udvekslingen af beskeder mellem EPJ-systemer
og EOJ-systemer ikke længere skelnes mellem ambulant
behandling og indlæggelse på et sygehus.
De foreslåede ændringer i § 12 c i retssikkerhedsloven vur-
deres ikke at medføre selvstændige økonomiske konsekven-
ser.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 i retssikkerhedsloven
om aftaleoversigten vil kræve systemtilpasninger i de kom-
munale omsorgssystemer for at koble dem op på aftaleo-
versigten, men implementering gennemføres uafhængigt af
lovforslaget, da aftaler efter sundhedsloven under alle om-
stændigheder skal indgå i overblikket, jf. aftalerne om regio-
nernes og kommunernes økonomi for 2020. At lade aftaler
efter serviceloven indgå vurderes ikke selvstændigt at med-
føre væsentlige implementeringskonsekvenser. På samme
baggrund vurderes den foreslåede bestemmelse ikke at med-
føre væsentlige økonomiske konsekvenser.
National ibrugtagning af aftaleoversigten forventes at med-
føre en række positive økonomiske konsekvenser i sund-
hedsvæsenet, herunder bl.a. mere effektiv koordinering og
planlægning og bedre kvalitet i behandling.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at de fore-
slåede ændringer ikke giver anledning til regulering af de
kommunale og regionale bloktilskud.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at lovforsla-
get overholder de syv principper for digitaliseringsklar lov-
givning.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen
i aftalen om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan
understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang
udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digi-
taliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendel-
se. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med
objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og
der er mulighed for effektiv it-anvendelse. Lovforslaget ud-
nytter digitale muligheder for at skabe sammenhæng ved at
dele og genbruge data på tværs af sundhedsvæsenet (princip
nr. 4), og der skabes gennemsigtighed om borgernes data,
8
idet borgerne på sundhed.dk får mulighed for at se deres
aftaler og styre, hvem der har adgang til at se dem (prin-
cip nr. 5). Samtidig er der ved udarbejdelse af lovforslaget
taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-in-
frastruktur (princip nr. 6), og at behandlingen af borgernes
oplysninger er sikker og kan finde sted inden for rammerne
af databeskyttelsesreglerne (princip nr. 5).
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan
rumme fremtidig teknologisk udvikling, og med lovforslaget
bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at
behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden
for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Hvad angår retssikkerhedslovens § 12 c, vil oplysninger om
borgeres akutte ambulante ophold automatisk blive videre-
formidlet til kommunen, så kommunen har mulighed for at
koordinere borgerens forløb, hvor det er nødvendigt. Det
vil sikre en bedre oplevelse for borgere i en række tilfælde,
herunder at borgeren ikke forgæves forsøges besøgt og ef-
tersøgt, fordi borgeren opholder sig på sygehuset, samt at
de ydelser, borgeren modtager, automatisk indstilles, mens
borgeren er på sygehuset, og automatisk genoptages, når
borgeren er kommet hjem.
Hvad angår den foreslåede bestemmelse i retssikkerhedslo-
vens § 13, vil lovforslaget medføre, at borgerne på sund-
hed.dk vil blive tilbudt et samlet overblik over deres aftaler
på sundhedsområdet og visse ydelser efter serviceloven. Det
skal sikre, at den enkelte får et lettilgængeligt overblik over
sit forløb og dermed i højere grad føler sig inddraget i
sin behandling og sociale tilbud. Lovforslaget vil medføre,
at oplysninger om de omfattede aftaler efter serviceloven
automatisk og på sikker vis bliver overført til den fælles
digitale infrastruktur på sundhedsområdet, som varetages af
Sundhedsdatastyrelsen, og som sundhedspersonale vil kunne
tilgå, hvis de har borgeren i aktiv patientbehandling. Såfremt
borgeren ønsker at begrænse sundhedspersonales adgang til
oplysningerne, vil borgeren kunne spærre for adgang på
sundhed.dk.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke natur- og miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni
2021 til den 20. juli 2021 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: 3F - Den Of-
fentlige Gruppe, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Fysiote-
rapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Re-
gioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
De Private Sociale Tilbud (LOS), DemensKoordinatorer i
Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-
rådet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen,
Etisk Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA – Fag
og Arbejde, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Forhandlings-
fællesskabet, HK Kommunal, Institut for Menneskerettig-
heder, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen, Landsfor-
eningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Socialpæda-
goger, Landsforeningen Sind, Ledernes Hovedorganisation,
Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, PLO,
Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for etniske mino-
riteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Selveje Danmark,
Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, SU-
FO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og
forebyggende hjemmebesøg), Udbetaling Danmark, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
National ibrugtagning af aftaleoversigten
forventes at medføre en række positi-
ve økonomiske konsekvenser i sundheds-
væsenet, herunder bl.a. mere effektiv ko-
ordinering og planlægning og bedre kva-
litet i behandling.
Ingen
9
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 12 c i retssikkerhedsloven kan kommunalbestyrelser
og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og
udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen til brug
for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a og
kapitel 16 i serviceloven og sundhedsloven samt til brug for
opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge.
Som følge af en ændret registreringspraksis i kommunerne,
hvorefter kommunerne kun registrerer, at en borger har op-
hold på et botilbud frem for både at registrere en service-
ydelse, og at borgeren har ophold på et botilbud, udveksles
der ikke sygehusadvis om en borgers indlæggelse på eller
udskrivning fra sygehuset, hvis borgeren har ophold i et
midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller
108 i serviceloven. Endvidere udveksles der ikke et syge-
husadvis, når borgeren opholder sig akut på sygehuset til
vurdering og behandling i akutmodtagelsen uden indlæggel-
sesregistrering, hvilket kan vare op til 72 timer.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at § 12 c, 1. pkt.,
i retssikkerhedsloven ændres, således at der til henvisningen
til kapitel 16 i serviceloven tilføjes en henvisning til §§ 107
og 108 i serviceloven. Det foreslås endvidere, at det tilføjes,
at der efter bestemmelsen kan udveksles oplysninger om
borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig
på sygehuset til vurdering og behandling uden at være ind-
lagt.
Med den foreslåede ændring af § 12 c i retssikkerhedsloven
vil sygehusadvis kunne udveksles til brug for tilrettelæggel-
sen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og
§§ 107 og 108 i serviceloven. Dette vil betyde, at der vil
kunne udveksles et sygehusadvis, hvis der er tale om en
borger, der modtager støtte efter § 79 a eller kapitel 16 i
serviceloven, eller som har ophold på et midlertidigt eller
længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108 i service-
loven.
Med den foreslåede ændring vil der endvidere kunne ud-
veksles sygehusadvis, når en borger omfattet af målgruppen
indlægges, eller når en borger i målgruppen opholder sig
akut på sygehuset til vurdering og behandling uden at være
registreret som indlagt. Dette vil indebære en udvidelse i
forhold til gældende ret, hvorefter der udveksles sygehusad-
vis, når borgere inden for målgruppen indlægges og udskri-
ves til også at omfatte advis ved borgernes akutte ophold
på sygehuset af kortere eller længere varighed. Det vil be-
tyde, at Elektronisk Patient Journal-systemerne (EPJ) vil
afsende automatisk advis til kommunen på det tidspunkt,
hvor borgeren registreres ved ankomst til akutmodtagelsen,
herunder til skadestuebehandling. Der vil også blive sendt et
automatisk advis til kommunen, når borgerens akutte syge-
husophold afsluttes. Den foreslåede udvidelse af adviserin-
gen vil sikre, at kommunens behov for at vide, hvor borge-
ren opholder sig, dækkes, ligesom sygehuspersonalets behov
for at vide, hvorvidt borgeren har kontakt med kommunen,
dækkes. Den foreslåede udvidelse af adviseringen vil give
kommunen og sygehuset effektiv mulighed for at koordinere
forløbet for borgeren, hvor det er nødvendigt. Den foreslåe-
de udvidelse af adviseringen vil medføre en understøttelse af
sygehuspersonalets arbejdsgange, idet adviseringen vil ske
automatisk på baggrund af registreringen af borgens akutte
sygehusophold.
Udvekslingen af oplysninger vil i lighed med efter gælden-
de regler ske uden indhentelse af patientens forudgående
samtykke, da der i praksis vil forekomme situationer, hvor
det på grund af patientens helbredsforhold ikke vil være
praktisk muligt eller unødigt bebyrdende for patienten at
afgive samtykke.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Der er ikke efter retssikkerhedsloven mulighed for automa-
tisk og uden samtykke fra den enkelte borger at videregive
oplysninger fra kommunalbestyrelsen til sundhedssektoren
om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebe-
søg efter § 79 a i serviceloven eller omsorg m.v. efter §§
83-84 eller 86 i serviceloven. Såfremt der skal udveksles
10
sådanne oplysninger i konkrete tilfælde, skal det ske efter
reglerne i databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås, at det som en ny bestemmelse som § 13,
stk. 1, i retssikkerhedsloven indsættes, at til brug for plan-
lægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive
oplysninger om, hvornår en borger modtager forebyggende
hjemmebesøg efter § 79 a i serviceloven og omsorg m.v.
efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven, til Sundhedsdatastyrel-
sen med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den
fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Det
foreslås videre, at videregivelsen kan ske automatisk og
uden borgerens samtykke.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive at skabt spe-
cifik hjemmel til, at kommunalbestyrelser med henblik på
planlægningen af aftaler vil kunne videregive oplysninger til
Sundhedsdatastyrelsen med henblik på behandling, herunder
opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur om, hvornår
en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a
i serviceloven og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og § 86 i
serviceloven. Med den foreslåede bestemmelse vil denne
videregivelse vil kunne ske automatisk og uden borgerens
samtykke.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte oplysninger
om de borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg
efter § 79 a i serviceloven, personlig hjælp og pleje, hjælp
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
madservice (hjemmehjælp) efter § 83 i serviceloven, rehabi-
literingsforløb efter § 83 a i serviceloven, afløsning eller
aflastning efter § 84 i serviceloven eller genoptræning efter
§ 86 i serviceloven. Såfremt en borger ikke modtager støtte
efter en af de ovennævnte bestemmelser i serviceloven, vil
kommunalbestyrelsen ikke kunne videregive oplysninger ef-
ter den foreslåede bestemmelse. Hjemmel til udvekslingen
vil i stedet skulle findes på anden måde f.eks. ved samtykke
fra borgeren. Det afgørende for, hvorvidt en borger vil være
omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil være, hvorvidt
borgeren på tidspunktet for udvekslingen af oplysninger
modtager støtte efter de nævnte bestemmelser, dvs. at der
er truffet afgørelse om støtten.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne vide-
regives oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen med henblik
på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale
infrastruktur om, hvornår støtten efter serviceloven ydes,
dvs. i hvilket tidsrum, hvilken type støtte efter serviceloven,
der er tale om, og hvor aftalen finder sted. Der vil således
ikke kunne udveksles oplysninger om det nærmere indhold
af støtten, ud over typen af støtte, eller på hvilket grund-
lag støtten er bevilget. Oplysninger, der kan udveksles, vil
f.eks. kunne være, at borgeren identificeret ved et specifikt
cpr-nummer modtager personlig hjælp og pleje efter § 83 i
serviceloven hver dag i sit hjem i tidsrummet fra kl. 7.00 til
kl. 8.00.
Forslaget vil indebære, at oplysninger om borgere, der mod-
tager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i service-
loven, personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødven-
dige praktiske opgaver i hjemmet og madservice (hjemme-
hjælp) efter § 83 i serviceloven, rehabiliteringsforløb efter
§ 83 a i serviceloven, afløsning eller aflastning efter § 84 i
serviceloven eller genoptræning efter § 86 i serviceloven vil
indgå i aftaleoversigten i den fælles digitale infrastruktur.
Formålet med videregivelsen af oplysninger efter den fore-
slåede bestemmelse er at undgå, at der sker dobbeltbooking
af borgeren, dvs. at hjemmehjælpen f.eks. møder op hos
borgeren, mens denne er til undersøgelse på sygehuset og
derfor ikke er hjemme. Videregivelse af oplysninger efter
den foreslåede bestemmelse må ikke finde sted til andet
formål end planlægning.
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 2, at Sundhedsda-
tastyrelsen alene må anvende oplysningerne til brug for de
formål, der fremgår af sundhedslovens § 193 b, stk. 2, dvs.
at Sundhedsdatastyrelsen kun må behandle oplysningerne,
hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende syg-
domsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbe-
handling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester og
behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden
for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet
tavshedspligt. Planlægning af en borgers sundhedsaftaler
vurderes at være omfattet af denne formålsbegrænsning.
Det er alene personer omfattet af sundhedslovens § 42 a,
der vil kunne indhente oplysningerne i aftaleoversigten i den
fælles digitale infrastruktur, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1101 af 29. juni 2020 om drift m.v. af den fælles digitale
infrastruktur.
Forslaget indebærer således, at sundhedspersoner via afta-
leoversigten udover at kunne indhente oplysninger om bor-
gerens aftaler i sundhedsvæsenet (tidspunkt, sted og indhold
m.v.) i overensstemmelse med sundhedslovens bestemmel-
ser, også vil få adgang til en borgers aftaler om forebyg-
gende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service
og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social ser-
vice. Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet
tavshedspligt vil ligeledes kunne indhente oplysninger, hvis
det enten er nødvendigt af hensyn til den samlede behand-
ling af borgeren, eller hvis det er nødvendigt med henblik
på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning
af oplysninger, og ledelsen på behandlingsstedet har givet
tilladelse hertil.
Forslaget vil herudover give mulighed for, at borgerne selv
ud over deres aftaler på sygehuset og hos egen praktiserende
læge også vil kunne se, hvornår de modtager kommunal
pleje i et digitalt patientoverblik, som vil kunne tilgås af
borgeren selv. Aftaleoversigten kan eksempelvis tilgås for
borgeren selv via sundhed.dk. Ligeledes kan borgeren give
fuldmagt til pårørende, som derved kan få adgang til de op-
lysninger, der deles i den fælles infrastruktur og for borgeren
udstilles på bl.a. sundhed.dk.
Det foreslås med indsættelsen af § 13, stk. 2, i retssikker-
11
hedsloven, at en borger ved tilkendegivelse kan frabede sig,
at der indhentes oplysninger i den fælles digitale infrastruk-
tur, som er videregivet til Sundhedsdatastyrelsen i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, jf. sundhedslo-
vens § 42 a, stk. 5, og § 42 b, stk. 2.
Forslaget indebærer, at en borger vil kunne frabede sig, at
der indhentes oplysninger i den fælles digitale infrastruktur
om aftaler om forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i
serviceloven, personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte
til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice
(hjemmehjælp) efter § 83 i serviceloven, rehabiliteringsfor-
løb efter § 83 a i serviceloven, afløsning eller aflastning
efter § 84 i serviceloven eller genoptræning efter § 86 i
serviceloven på samme måde, som en patient efter gældende
regler i sundhedslovens § 42 a, stk. 5 og § 42 b, stk. 2, kan
frabede sig indhentning af andre oplysninger, som opbevares
i den fælles digitale infrastruktur, herunder eksempelvis op-
lysninger om aftaler i sundhedsvæsenet.
Forslaget vil således indebære, at en borger vil kunne gå
ind via patientoverblikket på sundhed.dk og frabede sig, at
der indhentes oplysninger. Borgeren vil efter forslaget få
mulighed for at frabede sig, at bestemte personer indhenter
oplysninger, at der indhentes oplysninger fra en bestemt
behandlingssted eller en bestemt kommune, eller borgeren
vil kunne frabede sig, at der indhentes oplysninger for en
nærmere bestemt periode.
Forslaget vil desuden indebære, at en borger, der eksempel-
vis ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af de digitale
muligheder for frabedelse af indhentning af oplysninger
om aftaler efter serviceloven i aftaleoversigten i den fælles
digitale infrastruktur, vil kunne meddele sin tilkendegivel-
se om frabedelse direkte til Sundhedsdatastyrelsen. Sund-
hedsdatastyrelsen vil herefter være forpligtet til sikre, at
tilkendegivelsen om frabedelse registreres, således at det
for sundhedspersoner og andre personer, der har adgang til
indhente oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, vil
fremgå, at patienten har frabedt sig indhentning af oplysnin-
gerne. Sundhedsdatastyrelsen vil hermed sikre, at der bliver
spærret for adgangen til at indhente oplysninger.
Det følger af § 7, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 433 af 22. april 2014, at en forvaltningsmyndig-
hed i fornødent omfang skal yde vejledning til personer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighe-
dens sagsområde. Det følger endvidere af forvaltningslovens
§ 7, stk. 2, at hvis en forvaltningsmyndighed modtager en
skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde,
videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndig-
hed. Såfremt en kommunalbestyrelse modtager en tilkende-
givelse fra en patient om frabedelse af indhentning af oplys-
ninger i den fælles digitale infrastruktur, vil det følge af
god forvaltningsskik, at behandlingsstedet videresender til-
kendegivelsen om frabedelse til Sundhedsdatastyrelsen, der
herefter er forpligtet til at registrere tilkendegivelsen.
Forslaget indebærer ligeledes, at borgeren skal informeres
om retten til at frabede sig indhentning af oplysninger. Det
vil eksempelvis være tilstrækkelig at informationen om fra-
bedelse gives på den hjemmeside, hvor frabedelsen registre-
res, f.eks. på sundhed.dk.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 13 er at for-
bedre mulighederne for planlægningsmæssig koordination
mellem kommunalbestyrelserne og sundhedssektoren ved, at
der kan videregives oplysninger om, hvornår borgere, der
modtager visse typer af støtte efter serviceloven, modtager
denne støtte, og hvornår denne gruppe af borgere har aftaler
i sundhedssektoren. En bedre koordination af, hvornår bor-
geren modtager visse typer af støtte efter serviceloven og
indkaldes til aftaler i sundhedssektoren, vil være til gavn
for borgeren, der i højere grad end i dag vil undgå at blive
dobbeltbooket med deraf følgende behov for at kontakte
forskellige myndigheder med henblik på at få lavet aftaler
om. Dette gælder særligt for en del af målgruppen, der
kan have svært ved at overskue kontakt til mange myndig-
heder. Samtidigt vil øget planlægningsmæssig koordination
være til gavn for de involverede myndigheder bl.a. ved
færre udeblivelser på grund af dobbeltbookninger og ved
mulighed for at tilrettelægge f.eks. hjemmehjælp efter op-
lysninger om, at borgeren er på sygehuset til undersøgelse i
et bestemt tidsrum.
Det er forventningen, at oplysningerne vil blive udvekslet
ved brug af servicen for aftaleoversigten i den fælles digita-
le infrastruktur på sundhedsområdet. Aftaleoversigten giver
også mulighed for, at borgerne selv kan se deres aftaler
på hospitalet og egen praktiserende læge, samt hvornår de
modtager kommunal pleje. Aftaleoversigten kan eksempel-
vis tilgås for borgeren selv via sundhed.dk. Der er endvidere
mulighed for at borgeren kan give pårørende adgang til
oversigten. Aftaleoversigten giver endvidere myndigheder-
ne adgang til oversigten over borgerens aftaler på tværs
af kommune, region og almen praksis. Ønsker borgeren at
begrænse fagpersonales eller myndigheders adgang, kan der
oprettes en spærring på sundhed.dk.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 1, at sund-
hedsministeren fastsætter nærmere om typen af oplysninger,
der må registreres i den digitale infrastruktur.
Det følger bl.a. af forarbejderne til sundhedslovens § 193 b,
at det kun er oplysninger, der hidrører fra sundhedsvæsenets
elektroniske systemer, der må opbevares i den fælles digi-
tale infrastruktur. Det er således kun kildesystemer inden
for sundhedsvæsenet, der kan tilknyttes den fælles digitale
infrastruktur, f.eks. elektroniske patientjournaler, Det Fæl-
les Medicinkort m.v., jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-
ling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 17.
12
Det foreslås, at typen af oplysninger i § 193 b, stk. 3, nr. 1, i
sundhedsloven ændres til hvilke oplysningstyper.
Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten.
Den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede indsættelse
af § 13 i retssikkerhedsloven, vil gøre det muligt for kom-
munalbestyrelser til brug for planlægningen af aftaler at
kunne videregive oplysninger om, hvornår en borger modta-
ger forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i serviceloven
og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven til
Sundhedsdatastyrelsen med henblik på behandling, herunder
opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. sundheds-
lovens § 193 b.
Forslaget vil indebære, at de nævnte aftaler om forebyggen-
de hjemmebesøg og omsorgsydelser efter serviceloven vil
kunne opbevares i den fælles digitale infrastruktur.
Det er hensigten, at sundhedsministeren, såfremt lovforsla-
get vedtages, vil ændre bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni
2020 om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, såle-
des at det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen kan give
Sundhedsdatastyrelsen adgang til oplysninger om aftaler om
forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i serviceloven og
omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven med hen-
blik på registrering i den fælles digitale infrastruktur.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 7, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
systemer der skal tilknyttes den digitale infrastruktur som
kildesystemer.
Det foreslås, at tilknyttes i § 193 b, stk. 3, nr. 7, i sundheds-
loven ændres til knyttes til.
Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten.
Det fremgår af bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni
2020 om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, at sy-
stemer, der understøtter den kommunale sundheds- og om-
sorgsindsats, herunder kommunale sundheds- og omsorgssy-
stemer (fx EOJ-systemer), i medfør af bekendtgørelsens § 2,
stk. 1, kan tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som
kildesystem.
Baggrunden herfor er, at kommunale elektroniske omsorgs-
journaler både indeholder oplysninger vedrørende kommu-
nens opgaver udført efter serviceloven, og oplysninger ved-
rørende kommunens opgaver udført efter sundhedsloven,
herunder de sygeplejefaglige optegnelser. EOJ-systemerne
kan således allerede efter de gældende regler tilknyttes den
fælles digitale infrastruktur som kildesystem med henblik
på at sikre, at aftaler i sundhedsvæsenet, som er registreret
i EOJ-systemerne, kan opbevares i den fælles digitale infra-
struktur.
Forslaget indebærer således alene, at det præciseres, at den
del af kommunernes EOJ-system, som indeholder aftaler om
omsorgsydelser efter serviceloven, også vil kunne tilknyttes
den fælles digitale infrastruktur som kildesystem.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Dette
vil, for så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede
ændring af § 12 c i retssikkerhedsloven, betyde, at udveks-
lingen af sygehusadvis efter den 1. januar 2022 vil kunne
ske efter den ændrede bestemmelse. For så vidt angår den
i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 13 i retssikkerheds-
loven vil det betyde, at den foreslåede bestemmelse vil finde
anvendelse fra og med den 1. januar 2022, dvs. at der vil
kunne ske videregivelse af oplysninger efter den foreslåede
bestemmelse fra og med den 1. januar 2022 for aftaler fra og
med den 1. januar 2022.
Da retssikkerhedsloven, jf. lovens § 90, stk. 1, og sundheds-
loven, jf. lovens § 278, ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil
loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver
m.v. efter § 79 a og kapitel 16 i lov om social service og
sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter
§§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbestyrelser
og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og
udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvek-
slingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
1. I § 12 c, 1. pkt., ændres »og kapitel 16« til: », kapitel 16
og §§ 107 og 108«, og efter »kommunen« indsættes: »samt
borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig
på sygehuset til vurdering og behandling uden at være ind-
lagt.«
2. Efter § 12 f indsættes:
»§ 13. Til brug for planlægningen af aftaler kan kommu-
nalbestyrelser videregive oplysninger om, hvornår en borger
modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om
social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov
om social service, til Sundhedsdatastyrelsen med henblik på
behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale infra-
struktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan ske
automatisk og uden borgerens samtykke.
Stk. 2. En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at
der indhentes oplysninger i den fælles digitale infrastruktur,
som er videregivet til Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk.
1, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 5, og § 42 b, stk. 2.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. au-
gust 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 273 af 26. marts
2019 og senest ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 193 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
driften m.v. af den i stk. 1 nævnte digitale infrastruktur og
fastsætter herunder nærmere regler om
1) typen af oplysninger, der må registreres i den digitale
infrastruktur,
1. I § 193 b, stk. 3, nr. 1, ændres »typen af oplysninger« til:
»hvilke oplysningstyper«.
2) pligt til opbevaring og sletning af registrerede oplysnin-
ger,
3) den registreredes direkte elektroniske adgang til de elek-
troniske oplysninger, der er registreret om vedkommende i
den digitale infrastruktur,
4) den registreredes direkte elektroniske adgang til registre-
ring (logning) af anvendelser af de registrerede oplysninger,
5) den dataansvarliges adgang og pligt til indberetning til
den digitale infrastruktur, herunder tekniske krav og form-
krav til sådanne indberetninger, og den dataansvarliges pligt
14
til at opdatere og korrigere urigtige oplysninger hidrøren-
de fra den digitale infrastruktur, herunder tekniske krav og
formkrav til sådanne opdateringer og korrektioner,
6) tekniske og forretningsmæssige krav vedrørende sund-
hedspersoners og myndigheders tilslutning til den digitale
infrastruktur, og
7) hvilke systemer der skal tilknyttes den digitale infrastruk-
tur som kildesystemer.
2. I § 193 b, stk. 3, nr. 7, ændres »tilknyttes« til »knyttes til«.
15