Fremsat den 10. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 10. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Forlængelse af lovens gyldighed)
§ 1
I lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for
den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1374 af 23. juni 2021, foretages
følgende ændring:
1. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »31. juli 2021« til: »3. januar
2022«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. november 2021.
Stk. 2. Loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Lovforslag nr. L 61 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21-1112
DA000674
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1. Gældende ret
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Covid-19 har siden marts 2020 i væsentligt omfang påvirket
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne-
og Undervisningsministeriets område samt folkehøjskoler
og den frie folkeoplysende virksomhed på Kulturministeri-
ets område.
Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foran-
staltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøj-
skoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed
til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(herefter nødloven), som ændret ved § 73 i lov nr. 285 af
27. februar 2021 og lov nr. 286 af 27. februar 2021, blev der
gennemført en lov for at tage højde for konsekvenserne af
covid-19. Nødloven med ovennævnte ændringer er bekendt-
gjort som lovbekendtgørelse nr. 1374 af 23. juni 2021.
Nødloven har sikret rammerne for i videst muligt omfang
at afbøde effekter af nedlukning eller restriktioner i henhold
til epidemiloven efter genåbningen som følge af covid-19
for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere
samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner samt fol-
kehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed. Selvom
elever, kursister og deltagere efter genåbningen i foråret
2021 har kunnet møde på skoler og uddannelsessteder, har
der været restriktioner efter epidemiloven, der har betydet,
at den almindelige undervisning mv. ikke har kunnet gen-
nemføres, hvorfor det har været nødvendigt at gennemføre
nødundervisning. Endvidere har nødloven skabt rammer for
gennemførelsen af prøver og eksamener, vejledning og opta-
gelse og for økonomiske forhold, hvor dagtilbud, institutio-
ner og undervisningen har været berørt af nedlukning m.v.
Det følger af nødlovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at loven ophæ-
ves den 31. juli 2021, men ved bekendtgørelse nr. 1303
af 16. juni 2021 om udskydelse af ophævelse af lov om
midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsom-
rådet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysen-
de virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse
med covid-19 blev ophævelsen udskudt til den 16. novem-
ber 2021.
På trods af at en stor andel af danskerne fra 12 år og op
er fuldt vaccinerede for covid-19 på nuværende tidspunkt,
ses virus fortsat at være i omløb, særligt i aldersgruppen
5-14 år. Da smitten blandt de unge forsat er opadgående og
primært ses at være drevet af lokale smitteudbrud, er der
forsat risiko for, at børn, unge, elever, kursister og deltage-
re samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v.
vil kunne komme til at stå i en situation, hvor dagtilbud,
skoler eller undervisningsinstitutioner m.v. på ny berøres
af foranstaltninger i henhold til epidemiloven, der indebæ-
rer nedlukninger af enkelte dagtilbud, skoler eller uddannel-
sesinstitutioner m.v., eller restriktioner, hvorefter det ikke
vil være muligt at gennemføre det almindelige tilbud. Der
kan i sådanne situationer være behov for at gennemføre
nødundervisning. Det kan også være, at foranstaltningerne
får betydning for mulighederne for at aflægge prøver og
eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser.
Det er ikke afgørende for den enkelte elev, kursist eller
deltagers behov for nødundervisning, om samtlige skoler
eller uddannelsesinstitutioner i landet er lukket ned eller
er berørt af restriktioner efter epidemiloven, der betyder,
at den almindelige undervisning helt eller delvist ikke kan
gennemføres. Der vil således også kunne være behov for
at gennemføre nødundervisning, hvis der alene er tale om
nedlukninger i enkelte kommuner eller på en enkelt uddan-
nelsesinstitution som følge af et lokalt smitteudbrud.
Der vil således fortsat kunne opstå en situation, hvor ned-
lukninger af skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. eller
indførelse af restriktioner efter epidemiloven må gennemfø-
res, hvilket vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan
gennemføres som følge af restriktionerne i henhold til epide-
miloven for at begrænse og forebygge smittespredning af
covid-19. Der kan derfor fortsat opstå situationer, hvor der
er behov for at gennemføre nødundervisning. Der vil også
fortsat være risiko for, at mulighederne for at aflægge prøver
og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser
berøres af foranstaltninger mod covid-19.
Det beror på epidemiloven, hvorvidt der iværksættes ned-
lukninger eller gennemføres restriktioner, men nødloven sik-
rer rammerne for, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitu-
tioner m.v. i videst muligt omfang kan afbøde effekter heraf
for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere.
Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af nødloven
udskydes til den 3. januar 2022, da det fortsat er usikkert,
hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren. Der vil
med henblik på Folketingets stillingtagen til en forlængelse
2
af nødloven efter den 3. januar 2022 blive fremsat lovforslag
herom i november 2021.
2. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1. Gældende ret
Med nødloven blev gennemført en rammelov for at tage
højde for den særlige situation, der opstod med covid-19 i
marts 2020.
Nødloven skulle oprindeligt ophæves den 1. marts 2021,
men ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 blev ophævelsen
udskudt til den 31. juli 2021 med mulighed for, at nødlovens
ophævelse kunne udskydes administrativt til den 16. novem-
ber 2021 under særlige omstændigheder. Med særlige om-
stændigheder forstås situationer, hvor det inden nødlovens
ophævelse den 31. juli 2021 må konstateres, at der efter den
31. juli 2021 stadig er eller må forventes at være gældende
restriktioner efter epidemiloven, eller der er risiko for, at der
kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt på ny at
indføre restriktioner efter epidemiloven, fx som følge af at
der endnu ikke er blevet tilbudt vacciner til alle, eller der er
risiko for lokale smitteudbrud. En forlængelse vil kunne ske
frem til den 16. november 2021, men det forudsættes, at en
eventuel forlængelse alene sker for en så kort periode som
muligt.
Ved aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkepar-
ti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af fag-
lige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms-
og voksenuddannelser var der enighed om, at nødloven
forlænges til den 16. november 2021, så der parallelt kan
fremsættes lovforslag om en række udvidende frihedsgrader
til skoler og kommuner på folkeskoleområdet.
Ved bekendtgørelse nr. 1303 af 16. juni 2021 om udskydelse
af ophævelse af lov om midlertidige foranstaltninger på bør-
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 blev ophævelsen af
nødloven udskudt til den 16. november 2021.
Med nødloven er der hjemmel til at sikre rammerne for i vi-
dest muligt omfang at afbøde effekterne af foranstaltninger
mod covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop-
lysende virksomhed.
Børne- og undervisningsministeren har hidtil anvendt be-
myndigelserne i nødloven til at fastsætte en række bekendt-
gørelser for i videst muligt omfang over for de berørte børn,
unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler
og uddannelsesinstitutioner m.v. at afbøde effekter af de
foranstaltninger, der er iværksat i henhold til epidemilovens
bestemmelser for at inddæmme eller forebygge udbredelse
af covid-19. Det gælder eksempelvis nærmere regler om
dimensionering i dagtilbud m.v., regler om nødundervisning,
regler om procedurer for de lokale beslutninger om iværk-
sættelse af nødundervisning og regler for overgangen fra nø-
dundervisning til den almindelige undervisning. Det gælder
endvidere regler om prøver, herunder om central og lokal
aflysning af prøver og ophøjelse af standpunktskarakterer
til prøvekarakterer. For erhvervsuddannelser og arbejdsmar-
kedsuddannelser er der særskilt fastsat regler, som giver
institutionerne adgang til på forskellige områder at fravige
reglerne i lovgivningen om disse uddannelser, herunder bl.a.
om midlertidig bedre adgang til skolepraktik. Disse regler er
fastsat i tæt samspil med de regler, som løbende er fastsat i
henhold til epidemiloven om forholdene på dagtilbud, skoler
og uddannelsesinstitutioner, herunder om lukninger af skoler
og institutioner m.v. og ved den efterfølgende gradvise og
kontrollerede genåbning af skoler og institutioner m.v.
Børne- og undervisningsministeren har i sin anvendelse af
nødlovens bemyndigelser haft en tæt dialog og kontakt med
Folketingets partier i en politisk følgegruppe med partiernes
ordførere på børne- og undervisningsområdet.
Regler om omlagt undervisning, beviser, prøver, eksamener,
vejledning og optagelse samt overgangsregler om beviser,
prøver, eksamener, vejledning og optagelse kan efter ikraft-
trædelsen af lov nr. 286 af 27. februar 2021 alene udste-
des, hvis der ikke er flertal i følgegruppen svarende til
et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes
udstedelse. Tilsvarende gælder regler om udskydelse af nød-
lovens ophævelse frem til den 16. november 2021. Børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte en frist for følge-
gruppens tilbagemelding. Kravet om forelæggelse for føl-
gegruppen og konstatering af, at der ikke er flertal imod
reglerne i følgegruppen, omfatter ikke ophævelse, lempelse
eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Der
henvises i den forbindelse til betænkning af 4. februar 2021
til lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
B.
Samtidig har Børne- og Undervisningsministeriet haft en
tæt dialog og kontakt med relevante interessenter, bl.a. ved
jævnlige virtuelle fællesmøder og høringer om udkast til de
regler, som efter ministeriets vurdering – ofte på baggrund
af input fra interessenterne eller direkte fra kommuner, insti-
tutioner, ledere, lærere, forældre og deltagere i undervisning
– var brug for at udstede i medfør af nødloven.
Kulturministeren har hidtil anvendt nødlovens bemyndigelse
til at udstede bekendtgørelser, der sikrede, at folkehøjsko-
ler kunne modtage driftstilskud efter lov om folkehøjskoler
på trods af faldende aktivitet som konsekvens af restriktio-
ner som folkehøjskolerne er underlagt til forebyggelse og
afhjælpning af covid-19. Derudover er der udstedt bekendt-
gørelser, der har til formål at afbøde de afledte virkninger
på den folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt fol-
keoplysende foreningsarbejde, som ville være eller kunne
være en følge af de foranstaltninger, som træffes som led i
forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.
3
Der har efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering
været en meget høj grad af åbenhed og involvering i for-
bindelse med anvendelsen af nødloven, selvom situationen
har været præget af en ofte uforudsigelig og udfordrende
smittesituation, der har haft indvirkning på undervisning og
prøver og på skolernes og institutionernes dagligdag. Det
gælder også for forældre og familier og for borgere, der
som følge af krisens alvorlige effekter for virksomheder og
deres medarbejdere, eller som på grund af ledighed, bl.a.
har haft brug for tilgængelige og gode undervisnings- og
uddannelsestilbud.
Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller har
været iværksat foranstaltninger efter § 33 i epidemiloven
eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven for
at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det
bemærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at
der er tale om en samfundskritisk sygdom efter regler fastsat
af sundhedsministeren i henhold til epidemiloven. Covid-19
blev den 10. september 2021 nedkategoriseret, så det ikke
længere var en en samfundskritisk sygdom. Epidemikom-
missionen har den 8. november 2021 indstillet, at covid-19
igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Sund-
hedsministeren har på den baggrund den 9. november 2021
forelagt Epidemiudvalget en indstilling herom. Epidemiud-
valget tilkendegav den 9. november 2021 over for sundheds-
ministeren, at covid-19 igen kan kategoriseres som en sam-
fundskritisk sygdom for en gyldighedsperiode på 1 måned.
Formålet med nødloven er at sikre muligheden for, at ele-
ver, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er
en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af
en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt
iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med
nødloven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag
efter foranstaltninger og restriktioner er ophævet, indtil si-
tuationen er normaliseret, fx i dagtilbud m.v.
§ 1 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under-
visningsministeren til for dagtilbud m.v., der er eller har
været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven at fast-
sætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i
dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder
om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti,
sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid,
tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk læ-
ringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder for tilbud
efter dagtilbudsloven.
§ 2 i nødloven indeholder bestemmelser om nødundervis-
ning på private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner
og andre institutioner, der er eller har været omfattet af for-
anstaltninger efter epidemiloven. § 2 indeholder endvidere
bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om nødundervisning, omlagt undervisning,
når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og om
aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og
praktik.
§ 3 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under-
visningsministeren til fastsættelse af regler om udstedelse af
beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for
ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis skole eller
uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foran-
staltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndi-
gelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af
regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivnin-
gen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarak-
terer el.lign., skal gives sådanne for elever, kursister eller
deltagere.
§ 4 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og under-
visningsministeren til fastsættelse af regler om vejledning til
og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde føl-
gerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offent-
lige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været
omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere
er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren
til fastsættelse af regler om, at en prøvefri skole skal give
standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for
elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse,
hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som føl-
ge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet
af foranstaltninger efter epidemiloven.
§ 5 i nødloven bemyndigelse til børne- og undervisningsmi-
nisteren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger
bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisnings-
ministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, hvor-
efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner
for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af
ydelser, med henblik på at ydelser kan udbetales til arbejds-
givere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at
elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet
af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.
§ 6 i nødloven indeholder bestemmelser om, at der kan ydes
særlige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelses-
institutioner og andre institutioner, som modtager statslige
tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter,
hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. Der er endvi-
dere bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til
fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmel-
ser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets
område og regler fastsat i medfør heraf om de statslige til-
skud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner
og andre institutioner, der er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.
§ 7 i nødloven indebærer, at deltagerbetaling opkræves efter
de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område. Det gælder i
situationer, hvor skolerne og institutionerne er omfattet af
en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltnin-
ger, som betyder, at elever, kursister eller deltagere i en
periode ikke kan modtage den almindelige undervisning,
4
nødundervisning eller tilbud om kost og logi på kostafde-
linger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefri-
tidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, Det indebærer
således bl.a., at virksomheder, elever, kursister m.v. fortsat
skal betale deltagerbetaling vedrørende kurser og uddannel-
sesaktivitet, de har tilmeldt sig, selvom de i en periode ikke
kan modtage den almindelige undervisning, men hvor den
erstattes af nødundervisning. Tilsvarende vil forældre skul-
le betale for plads i kommunale skolefritidsordninger og
elever og kursister skal fortsat betale for kost og logi på
kostafdelinger, selvom adgangen til kost og logi er begræn-
set. Kommunerne skal ligeledes betale for aktivitet, der var
aftalt gennemført under reglerne i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af
16. maj 2019, under en periode med midlertidig lukning
af tilbuddene. Loven indebærer, at deltagerbetalingen m.v.
dog højest kan udgøre skolens eller institutionens samlede
udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi
deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikraft-
trædelse til lovens ophævelse i 2021.
§ 8 i nødloven indebærer, at finder børne- og undervisnings-
ministeren, at virksomhed på en privat eller offentlig skole,
uddannelsesinstitution eller anden institution, som modtager
statslige tilskud til gennemførelse af sine undervisningsakti-
viteter, ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter
lovens § 2, § 3 eller § 4, kan ministeren udstede påbud
til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den
pågældende virksomhed. For sådanne påbud gælder bestem-
melser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om
adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
§ 9 i nødloven indebærer, at har børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervis-
ningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes
for ministeren. Der er endvidere bemyndigelse til, at børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse
typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigel-
sen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for mini-
steren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om
adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.
§ 10 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministe-
ren til fastsættelse af regler for tilbud om kurser og under-
visning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har væ-
ret omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven,
som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om folkehøj-
skoler og regler fastsat i medfør heraf, herunder om bereg-
ning af statstilskud, elevbetaling, beregning af årselever m.v.
§ 11 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministe-
ren til fastsættelse af regler for tilbud inden for den frie fol-
keoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende vok-
senundervisning og det frie folkeoplysende foreningsarbejde
samt for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og
Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af foran-
staltninger iværksat efter epidemiloven, fastsætte regler, som
supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om støtte til fol-
keoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet
og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunale
tilskud og statslige tilskud.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med
nødlovens ophævelse i henhold til nødlovens § 12, stk. 3,
2. pkt., kunne fastsætte overgangsordninger for at sikre smi-
dige overgange og fleksible løsninger med henblik på at
afbøde uhensigtsmæssigheder for børn og elever eller dagtil-
bud og skoler ved tilbagevenden til normalsituationen. Det
kan fx også være i forbindelse med opfølgning på de økono-
miske hjælpepakker, der vedrører uddannelsesinstitutioners
virksomhed, også efter at restriktioner efter epidemiloven er
bortfaldet eller ophævet, eller i forhold til ændringer i insti-
tutionernes tilskudsvilkår som følge af covid-19-situationen,
herunder fx nedsættelse af elevtalskrav el.lign.
Overgangsregler vil fx også kunne omfatte ændringer i de
prøver og eksamener, der skal aflægges af elever, kursister
m.v. på baggrund af undervisning, der har været berørt af
restriktionerne efter epidemiloven. Der er bl.a. med henblik
på nødlovens ophævelse den 16. november 2021 fastsat
overgangsregler om gennemførelse af prøver i folkeskolen,
de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb,
hvor elevers undervisning op til prøverne har været berørt
af foranstaltninger efter epidemiloven, jf. bekendtgørelse nr.
1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for fol-
keskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og
gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af nødloven.
Overgangsreglerne vil endvidere kunne omfatte omlægnin-
ger og ændringer af undervisningen i forbindelse med over-
gangen til de almindelige rammer med henblik på at sikre,
at elever og kursister, der som følge af restriktionerne ikke
har modtaget den almindelige undervisning, samlet har fået
tilbudt undervisning i overensstemmelse med uddannelsens,
fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende
aktivitet. Der vil herunder også kunne blive tale om omlæg-
ninger i fx de gymnasiale ungdomsuddannelser med henblik
på at understøtte elever med eventuelt fagligt efterslæb i for-
hold til den undervisning, de normalt ville have fået tilbudt
i grundskolen. Det kan fx også gælde særlige rammer for
erhvervsuddannelseselevers tilbagevenden til skoleundervis-
ning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet har haft mu-
lighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver,
eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der
ikke længere er nedlukning.
Overgangsordninger må grundlæggende forventes at kunne
få et bredt anvendelsesområde og vil skulle tilrettelægges
ud fra en vurdering af, hvad der er og siden hen måtte vise
sig at være et reelt behov for. Der henvises for en nærmere
beskrivelse af den påtænkte brug af bemyndigelsen til at
fastsætte overgangsregler i øvrigt til svar på L 140 – spørgs-
mål 57 og 97 (folketingssamling 2019-20), som blev stillet i
forbindelse med behandlingen af forslag til lov om midlerti-
5
dige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk-
somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 140
som fremsat. Det bemærkes, at overgangsordninger vil blive
udstedt i regler, hvis gyldighed løber længere end hjemmels-
lovens gyldighed, og at sådanne regler vil kunne ændres, så
længe de er gyldige, forudsat at sådanne ændringer ligger
inden for det ophævede hjemmelsgrundlag.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og
udsigterne til krisens udstrækning i tiden frem mod dens
fulde afslutning gør det efter Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets vurdering påkrævet at forlænge nødlovens gyldig-
hedsperiode.
Der er ved starten af uge 45 tre skoler, der var berørt af
påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens
§ 33 om lukning af skolerne.
Den enkelte elev, kursist, deltager m.v. på skoler m.v., der
får påbud om restriktioner, herunder evt. en lukning, fra
Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33 vil
stå i en situation, hvor vedkommendes undervisning er be-
rørt af restriktioner og vil derfor kunne have behov for, at
der iværksættes nødundervisning eller fx ske tilpasning af
prøver m.v. Det bemærkes, at særligt i en situation, hvor det
kun er en mindre gruppe af elever, kursister eller deltagere
m.v., der er berørt af restriktioner, vil disse kunne blive
stillet væsentlig anderledes end elever, kursister og deltagere
m.v., der ikke har været berørt af restriktioner. Der vil derfor
også i denne situation være et behov for at kunne gennemfø-
re nødundervisning og anvende de øvrige redskaber i nødlo-
ven til at afbøde effekterne af sådanne foranstaltninger.
Børn, elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud, sko-
ler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil derfor stadig kunne
komme til at stå i en situation, hvor restriktioner i henhold
til epidemiloven, vil indebære nedlukninger af dagtilbud,
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., hvorfor elever, kur-
sister og deltagere ikke kan modtage det almindelige tilbud,
og derfor kan være behov for at gennemføre nødundervis-
ning. Det kan også være foranstaltninger, der er rettet mod
personalet på dagtilbud, skole eller uddannelsesinstitution
m.v., der som følge deraf må overgå til nødundervisning,
fx fordi personalet som følge af restriktioner efter epidemi-
loven er hjemsendt i isolation. Det kan også være, at en
nedlukning får betydning for mulighederne for at aflægge
prøver og eksamener og dermed for optagelse på andre ud-
dannelser.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelsen af nødloven sker den 3. januar
2022. Baggrunden er, at det er usikkert, hvordan smittetryk-
ket vil udvikle sig over vinteren, herunder om det i dagtil-
bud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne blive
nødvendigt at indføre restriktioner efter epidemiloven, der
vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan gennemføres.
Børne- og Undervisningsministeriet vil i november 2021
fremsætte lovforslag med henblik på, at der kan tages stil-
ling til en forlængelse af nødloven efter den 3. januar 2022.
Det vurderes, at der fortsat vil være behov for nødloven
frem til den 3. januar 2022, da der kan være forhold,
som fortsat nødvendiggør restriktioner efter epidemiloven
med henblik på at nedbringe smitten med covid-19. De
evt. iværksatte restriktioner efter epidemiloven har sådanne
konsekvenser for de berørte børn, elever, kursister og delta-
gere og deres dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
m.v., at der fortsat er behov for adgangen til at kunne iværk-
sætte nødundervisning eller fastsætte regler, der supplerer
eller fraviger bestemmelserne om dagtilbud m.v., om under-
visning, beviser, prøver, eksamener, vejledning, optagelse,
ydelser, tilskud mv. på Børne- og Undervisningsministeriets
område og lovgivningen på folkehøjskoleområdet og om
den frie folkeoplysende virksomhed.
Det bemærkes, at udskydelsen af den automatiske ophævel-
se ikke ændrer ved, at nødloven alene vil skulle gælde i den
periode og i det omfang, der er iværksat restriktioner efter
epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af
covid-19.
Der vil ved ophævelsen af nødloven endvidere kunne for-
ventes at blive behov for at fastsætte særlige overgangsord-
ninger for at sikre elever og kursister, der som følge af
restriktioner efter epidemiloven i en periode ikke har mod-
taget den almindelige undervisning, men nødundervisning,
ikke i deres videre uddannelse stilles ringere end de ville
være stillet, hvis de havde modtaget den almindelige under-
visning. Disse overgangsregler vil fortsat skulle have samme
omfang som beskrevet i afsnit 2.1. ovenfor.
Det bemærkes, at overgangsregler, der allerede er udstedt
i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., uanset videre-
førelsen af nødloven forbliver i kraft, indtil de afløses af
nye regler udstedt i medfør af nødloven eller ophæves. Der
er fx fastsat regler vedrørende fleksibilitet ved afviklingen
af visse prøver i perioden fra og med den 3. november
2021 til og med den 15. marts 2022 og i sommerterminen
2022, jf. bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om
visse overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i de
gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved
ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp-
ning i forbindelse med covid-19. Disse regler vil fortsat
være gældende selvom nødloven forlænges.
Særligt med hensyn til afgangsbeviser, prøvebeviser eller
eksamensbeviser, der er udfærdiget til elever, kursister eller
deltagere, hvis prøver eller eksamener har været omfattet af
regler fastsat efter nødlovens § 3 bemærkes, at disser beviser
også efter nødlovens ophævelse vil have samme retsvirk-
6
ning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbevi-
ser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelses-
lovene.
Med hensyn til deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgiv-
ningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til
skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der
er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-
foranstaltninger, indebærer forslaget, at rammerne for delta-
gerbetaling under en lukning også videreføres indtil loven
ophæves.
For nærmere om forlængelsen af lovens gyldighedsperiode
henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslagets yderligere muligheder for at afbøde effekter af
nedlukning eller foranstaltninger efter genåbningen som føl-
ge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner
samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed,
vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030
skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, in-
kluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse
i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsre-
sultater, delmål 4.2., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at
alle piger og drenge har adgang til dagtilbud af høj kvalitet,
så de er klar til grundskolen, delmål 4.4., hvorefter det inden
2030 skal sikres, at antallet af unge og voksne, der har
relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede
færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt og delmål 4.6., hvorefter det
inden 2030 skal sikres, at alle unge og en væsentlig del af
voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at
læse og regne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en uændret videreførelse af de ram-
mer, der følger af nødloven. Lovforslaget har i forhold til
den gældende nødlov ingen nye økonomiske konsekvenser
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det
bemærkes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante i forhold til lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen nye økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt
i høring, da der er et akut behov for at forlænge nødloven
til den 3. januar 2022, som lovforslaget indebærer. Under
hensyn til, at lovforslaget – som det fremgår af fremsættel-
sestalen – ønskes hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke
sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
7
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for im-
plementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end mi-
nimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Nødlovens § 12, stk. 3, indeholder bestemmelser om, at
lovens ophæves den 31. juli 2021. For en nærmere beskri-
velse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at »31.
juli 2021« ændres til »3. januar 2022«.
Det foreslåede vil indebære, at ophævelsen af nødloven ud-
skydes til den 3. januar 2022, dermed vil loven og regler
fastsat i henhold til loven fortsat være gældende frem til 3.
januar 2022.
Det bemærkes, at der i forbindelse med tilbagevenden til
den almindelige undervisning fortsat kan være behov for at
fastsætte særlige overgangsordninger, der gælder også efter
loven er ophævet, for at sikre, at elever, deltagere og kursi-
ster, der har modtaget nødundervisning, ikke stilles ringere
end de ville været stillet, hvis de havde modtaget alminde-
lig undervisning. Der vil således fortsat efter nødlovens §
12, stk. 3, 2. pkt., i forbindelse med lovens ophævelse den
3. januar 2022 kunne fastsættes overgangsordninger med
henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Der
kan fx være tale om overgangsordninger i forhold til prøver
og eksamener samt ændring af undervisningen med henblik
på at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med
uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for
den pågældende aktivitet i øvrigt. Der kan endvidere være
behov for overgangsordninger ift. de gymnasiale uddannel-
ser med henblik på at sikre tilstrækkelig understøttelse af
elever med et fagligt efterslæb i forhold til den undervisning
eleverne normalt ville have modtaget i grundskolen. Der
kan endvidere være et særligt behov for overgangsordnin-
ger på erhvervsuddannelserne ift. elevernes tilbagevenden
til skoleundervisning i forbindelse med, at eleverne i lukke-
perioden i stedet har været i praktik i en virksomhed. Der
kan også være behov for overgangsregler ift. prøver og ek-
samener, som kan blive påvirket af restriktioner på trods af,
at der ikke længere er nedlukning. Herudover kan der være
behov for overgangsordninger ift. økonomiske forhold på
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder
tilskud udløst af forholdene i forbindelse med restriktioner
efter epidemiloven.
Til § 2
Det foreslås med § 2, stk. 1, at loven træder i kraft 16.
november 2021.
Det foreslås med § 2, stk. 2, at loven kan stadfæstes straks
efter vedtagelsen. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom. Som følge af,
at lovforslagets formål er at sikre fortsat hjemmel også efter
den 16. november 2021, hvor nødloven ophæves, findes
det påkrævet, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagel-
sen, således at der ikke bliver en periode, hvor der ikke er
hjemmel til at fastsætte regler om fx nødundervisning. Bag-
grunden for den foreslående forlængelse er den aktuelle ud-
vikling i smitten med covid-19, der kan betyde, at dagtilbud,
8
skoler og uddannelsesinstitutioner omfattes af restriktioner
efter epidemiloven, jf. pkt. 2.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Det fremgår af § 14 i lov om midlertidige foranstaltninger
på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområ-
det og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyg-
gelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan heller
ikke administrativt sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land. Den foreslåede ændring af loven gælder derfor ikke
for Færøerne og Grønland.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og under-
visningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie
folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i
forbindelse med covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1374 af
23. juni 2021, foretages følgende ændring:
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven ophæves den 31. juli 2021, jf. dog stk.
4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte over-
gangsordninger i den forbindelse.
Stk. 4. ---
1. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »31. juli 2021« til: »3.
januar 2022«.
10