Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA673

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l61/20211_l61_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)
    Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige
    foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
    folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
    virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse
    med covid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed)
    (Lovforslag nr. L 61)
    Formålet med lovforslaget er at forlænge nødlovens gyl-
    dighed til den 3. januar 2022.
    På trods af at en stor andel af danskerne fra 12 er færdig-
    vaccinerede mod covid-19 på, har der i seneste tid været en
    væsentlig stigning i antal smittede, herunder i aldersgruppen
    5-14-årige, hvoraf mange ikke er vaccinerede.
    Smitteudbrud på skoler og uddannelsesinstitutioner mv.
    kan medføre store udfordringer for skolernes og uddannel-
    sesinstitutionernes hverdag, børnenes og de unges trivsel og
    arbejdsudbuddet og samfundsøkonomien, hvis forældre ikke
    kan arbejde, fordi de skal passe mindre børn, f.eks. fordi de
    er smittede mv.
    Da smitten blandt de unge forsat er opadgående og pri-
    mært ses at være drevet af lokale smitteudbrud, er der
    forsat risiko for, at børn, unge, elever, kursister og deltage-
    re samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v.
    vil kunne komme til at stå i en situation, hvor dagtilbud,
    skoler eller undervisningsinstitutioner m.v. på ny berøres
    af foranstaltninger i henhold til epidemiloven, der indebæ-
    rer nedlukninger af enkelte dagtilbud, skoler eller uddannel-
    sesinstitutioner m.v., eller restriktioner, hvorefter det ikke
    vil være muligt at gennemføre det almindelige tilbud. Der
    kan i sådanne situationer være behov for at gennemføre
    nødundervisning. Det kan også være, at foranstaltningerne
    får betydning for mulighederne for at aflægge prøver og
    eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser.
    Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af nød-
    loven udskydes til den 3. januar 2022, da det fortsat er
    usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren.
    På grund af den ekstraordinære situation, hvor de alvor-
    lige konsekvenser af spredningen af covid-19 i det danske
    samfund skal inddæmmes og afbødes, er der behov for, at
    lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en dispensatio-
    ner fra alle tidsregler i Folketingets forretningsorden. Lov-
    forslagets hastende karakter er også årsag til, at lovforslaget
    ikke har været sendt i høring.
    Det foreslås, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter
    vedtagelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 16.
    november 2021.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2021-22
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21-1112
    DA000673