Fremsat den 10. november 2021 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Fremsat den 10. november 2021 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at omdanne danske udrejsecentre til almindelige opholdscentre
Folketinget pålægger regeringen at sikre fornøden hjem-
mel til at nedlægge udrejsecentrene i Sjælsmark, Avnstrup
og Kærshovedgård og Udlændingecenter Ellebæk og om-
danne disse til almindelige opholdscentre.
Ligeledes pålægges regeringen at ændre driftsstyringen i
de pågældende centre, således at driften fremadrettet kan
varetages af humanitære hjælpeorganisationer.
Ændringerne skal være endeligt gennemførte inden ud-
gangen af folketingsåret 2022-23, og Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget skal undervejs holdes løbende orienteret
om forløbet.
Beslutningsforslag nr. B 36 Folketinget 2021-22
AX026842
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstiller ønsker med dette forslag, at Danmark om-
danner sine nuværende tre udrejsecentre i Sjælsmark, Avn-
strup og Kærshovedgård og Udlændingecenter Ellebæk til
opholdscentre. På opholdscentre vil beboerne have bedre
mulighed for at arbejde og bidrage til centerets drift, og
de vil i højere grad få mulighed for kompetenceudvikling
og deltagelse i undervisning. Derudover undgår beboerne at
tilbringe tid under de kritisable omstændigheder, som udrej-
secentrene giver i dag.
Udrejsecentre giver risiko for mistrivsel og psykiske lidelser
Det første udrejsecenter i Danmark åbnede for 5 år siden,
og idéen har vist sig at være en fiasko. Udrejsecentre er me-
re end dobbelt så dyre som opholdscentre, og de nedbryder
beboerne langt hurtigere. Samtidig fører udrejsecentre ikke
til flere frivillige hjemrejser. Tværtimod går anbefalinger fra
forskere, aktører og flygtninge i den modsatte retning (»En
fast hånd i ryggen – om afviste asylansøgere og hjemrejse«,
Michala Clante Bendixen, Refugees Welcome, 2021). Der er
et behov for at stoppe unødig overvågning, kontrol og tvang
og lade beboerne leve så normalt et liv som muligt. Det
vil påvirke både integration og udslusning i en mere positiv
retning.
Adskillige rapporter, tilsyn og inspiceringer dokumenterer
iøjnefaldende mistrivsel og rodløshed hos børnene og fami-
lierne på udrejsecentrene. Her kan nævnes »Trivsel hos børn
på Udrejsecenter Sjælsmark«, Røde Kors, 2019, »En fast
hånd i ryggen – om afviste asylansøgere og hjemrejse« og
»Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsa-
ger«, Michala Clante Bendixen, Refugees Welcome, 2020.
Danske udrejsecentre fører til en alarmerende mistrivsel
hos beboerne, især børnene. Der er dobbelt så høj risiko for
psykiske lidelser hos børnene på Udrejsecenter Sjælsmark
som hos nyankomne flygtningebørn. Det viser en psykolo-
gisk undersøgelse af børnene, som Røde Kors’ psykologer
har udført og sammenfattet i en rapport (»Trivsel hos børn
på Udrejsecenter Sjælsmark«).
Børnene på udrejsecentrene har mange alvorlige sympto-
mer på psykisk mistrivsel såsom nedsat appetit, hyppige
mareridt og problemer med at sove. Hvis man sammenligner
dem med børn, der netop er kommet til Danmark, har børne-
ne på et udrejsecenter dobbelt så høj risiko for at lide af
psykiske lidelser. Hele 61 pct. af børnene kan sandsynligvis
opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og halvdelen
af de 11-17-årige har symptomer på ptsd, posttraumatisk
stressforstyrrelse (jf. »Trivsel hos børn på Udrejsecenter
Sjælsmark«).
Udrejsecentrene synes således kun at have ét specifikt
formål, nemlig at gøre forholdene så dårlige, at man presser
folk til at give op og rejse hjem. Det har resulteret i centre,
der beviseligt gør folk syge, og jo længere tids ophold, jo
dårligere mentalt helbred.
Repatrieringsindsatsen skal erstattes med kompetenceop­
bygning
Med den nuværende repatrieringsindsats risikerer vi, at af-
viste asylansøgere ikke forlader Danmark, men lever under
jorden i juridiske gråzoner. Det er ikke gavnligt hverken for
dem eller for Danmark. I stedet bør vi som stat tage en hu-
manistisk styring ved at kompetenceopbygge asylansøgerne
gennem arbejde, undervisning og lign.
De afviste asylansøgere, der beslutter sig for at rejse hjem
frivilligt, gør det typisk enten ret kort tid efter afslaget, mens
de endnu er relativt velfungerende og friske, eller fordi de
har været i stand til at opretholde et aktivt liv via arbejde
og et stærkt netværk. Beboere, som bor på udrejsecentre i
flere år uden arbejde eller undervisning, mister til gengæld
let evnen til at planlægge og tage beslutninger, de falder ned
i håbløshed og apati og kan slet ikke overskue at vende hjem
(jf. »En fast hånd i ryggen – om afviste asylansøgere og
hjemrejse«).
Det er vigtigt, at asylansøgere er så aktive og selvkørende
som muligt gennem hele deres asylprocedure og efterfølgen-
de. Selv hvis de ikke får asyl i Danmark, bør de kunne
rejse hjem i en bedre tilstand, end da de kom – i dag er
det desværre omvendt. Opholdet i det danske asylsystem gør
dem mere syge end de traumatiske oplevelser, de oplevede i
hjemlandet og på rejsen hertil.
Danmark skal derfor vælge at give asylansøgere uddan-
nelse og behandle deres traumer så godt som muligt, mens
de er i landet. Desuden viser forskningen, at der er større
chancer for, at man vender hjem, hvis man har holdt sig
aktiv og har noget med sig hjem (jf. »En fast hånd i ryggen
– om afviste asylansøgere og hjemrejse«).
Beboere på udrejsecentrene kan muligvis blive anset som
en udgift af nogle. I stedet bør man dog for hele samfundets
bedste hellere hjælpe beboerne proaktivt, så deres potentia-
ler kan indfries og kompetencer ikke går tabt. Vi har et
humant ansvar i Danmark, og vi kan ikke tillade fortsat tor-
turlignende tilstande og disrespekt af bevægelsesrettigheder-
ne under menneskerettighederne, som fremgår af kritikken
af Udlændingecenter Ellebæk fra Europarådets komité til
forebyggelse af tortur (»Report to the Danish Government
on the visit to Denmark carried out by the European Com-
mittee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degra-
ding Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April
2019«, European Committee for the Prevention of Torture
and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT),
2020).
Omdannelsen skal medføre ændret driftsstyring
Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at de omdannede
udrejsecentre skal drives på en ny og bedre måde. Det skal
ske ved, at humanitære hjælpeorganisationer skal have mu-
lighed for at drive centrene, som i dag drives af Kriminalfor-
sorgen. Kriminalforsorgens driftsstyring af udrejsecentrene
2
kan således erstattes med driftsstyring af humanitære hjæl-
peorganisationer som f.eks. Røde Kors.
De humanitære hjælpeorganisationer har vist, at de har
evnen til at varetage driftsstyringen af et opholdscenter. De
er langt bedre rustet til at drive centrene end Kriminalfor-
sorgen. Hvis der på realistisk vis skal samarbejdes med de
nytilkomne asylansøgere, vil det være gunstigt for staten,
hvis beboerne på centrene får opbygget kompetencer frem
for at blive nedbrudt og lide af psykisk mistrivsel under
deres ophold.
Statsministeren sagde for nylig i sin tale til Folketingets
åbning: »Der mangler tid til omsorg og relationer, og alt for
mange offentligt ansatte oplever, at der mangler tid til deres
faglighed. Spørg bare i kriminalforsorgen, hvor der virkelig
er brug for et løft og en ny retning« (Folketingstidende,
2021-22, tillæg F, møde 1, kl. 12:35 ff). Dette citat bør
foranledige en omprioritering af Kriminalforsorgens perso-
nale. Denne omprioritering kan hjælpes godt på vej ved at
inddrage de humanitære hjælpeorganisationer i den daglige
drift af udrejsecentrene.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (FG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at omdanne danske
udrejsecentre til almindelige opholdscentre.
(Beslutningsforslag nr. B 36)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4