Fremsat den 10. november 2021 af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX26840
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b38/20211_b38_som_fremsat.pdf
Fremsat den 10. november 2021 af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsformænds ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. novem- ber 2022 at fremsætte lovforslag om, at de honorarer og ve- derlag som borgmestre, rådmænd og regionsformænd mod- tager ud over borgmester- og formandsvederlaget fra hverv og bestyrelsesposter i mellemkommunale selskaber og for- synings-, affalds- og § 60-selskaber, tilfalder den kommune eller de kommuner og den region, som de pågældende re- præsenterer. Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2021-22 AX026840 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsæt- telse af senest beslutningsforslag nr. B 11, folketingsåret 2005-06. Der henvises til Folketingstidende 2005-06, for- handlingerne side 1413 og tillæg A side 851 og 852. Som borgmester, rådmand eller regionsformand i en kom- mune eller en region repræsenterer den pågældende kom- munen eller regionen i en række bestyrelser og mellemkom- munale selskaber. Forslagsstillerne mener ikke, dette bør udløse store ekstra honorarer, når den pågældende i forvejen modtager et pænt vederlag som borgmester, rådmand eller regionsformand, der i øvrigt er blevet kraftigt opreguleret så sent som i 2016. Derfor foreslås det, at honorarerne fra ekstraindtægterne fra bestyrelser og mellemkommunale sel- skaber tilfalder kommunen/regionen, som den pågældende repræsenterer. Det skal understreges, at beslutningsforslaget udelukkende tager sigte på de hverv, som en person indtager i medfør af borgmester- eller rådmandsposten i hjemkommunen eller regionen. Honorarer, som en person modtager for poster i KKR, KL og Danske Regioner, vil ikke kunne udsættes for konfiskation, da der er tale om private interesseorganisa- tioner. Tilsvarende vil selvsagt gælde for andre bestyrelses- poster, som intet har med kommunen at gøre. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende honorartildelingen, og hvilken repræsentation der er tale om, afgøres af de kommunale tilsynsmyndigheder. 2 Skriftlig fremsættelse Charlotte Broman Mølbæk (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsformænds ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv. (Beslutningsforslag nr. B 38) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3