Fremsat den 9. november 2021 af Carsten Kissmeyer (V), Morten Dahlin (V), Kristian Pihl Lorentzen (V), Christoffer Aagaard Melson (V), Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Christian Schmidt (V)

Fremsat den 9. november 2021 af Carsten Kissmeyer (V), Morten Dahlin (V), Kristian Pihl Lorentzen (V),
Christoffer Aagaard Melson (V), Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Christian Schmidt (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at indkalde til forhandlinger med henblik på at
fremsætte forslag til ændring af gældende love, så processer omkring offentlige myndigheders indgreb i eller omkring borgeres
ejendom og virksomhed samles, forenkles og ensartes, så borgernes retssikkerhed styrkes.
Beslutningsforslag nr. B 31 Folketinget 2021-22
AX026818
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 84 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation
m.v., folketingsåret 2020-21. Der henvises til www.folke-
tingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, tillæg A, B 84
som fremsat, og tillæg F, møde 71, kl. 11:45.
Den private ejendomsret er ukrænkelig. Det er en af
grundpillerne i det danske samfund. Det er også baggrunden
for, at den private ejendomsret er beskyttet i grundlovens §
73. Derfor følger det også af grundloven, at borgerne har
krav på fuld erstatning, når staten eller kommuner ekspro-
prierer borgernes ejendom.
Desværre er der set talrige eksempler på sager, hvor bor-
gerne oplever, at det er både besværligt, tidskrævende og
dyrt at få anerkendt, at offentlige myndigheder har foretaget
et indgreb, som bør udløse en erstatning.
Og det er desværre ikke kun i ekspropriationssager, at
der er udfordringer. Det gælder i og omkring alle offentlige
myndigheders indgribende beslutninger, som eksempelvis
ved
– arealreservationer til eksempelvis nye vejforbindelser,
der i en årrække sætter anden planlægning i stå,
– råstofudvinding, hvor naboer bliver påvirket med støj og
støv,
– indkøb og ibrugtagning af nye fly, hvor støjniveauet for-
højes i specifikke områder,
– større vedvarende energi-projekter, hvor omkringliggen-
de ejendomme kan falde i værdi, og
– erstatningsfri regulering, hvor specifikke individer el-
ler virksomheder fratages betydelige dele af forretnings-
grundlaget, eksempelvis ved forbud mod gødskning af
lavbundsarealer.
Fælles for indgrebene er, at der ikke er faste retningslinjer
for, hvordan borgere i lokalsamfundet skal eller bør behand-
les. I praksis betyder det, at der er stor forskel på, hvorvidt
og hvordan der kompenseres, erstattes eller eksproprieres,
og at klagemulighederne ofte er begrænsede, langtrukne og
uoverskuelige for de berørte.
Fremtidens behov for vedvarende energi, klimasikring,
udtagning af lavbundsjord m.v. vil medføre et øget behov
for offentlige indgreb i borgeres og virksomheders omgivel-
ser, muligheder og funktion. Samtidig medfører den tekno-
logiske udvikling, at flere borgere bliver berørt i et hidtil
uset omfang af offentlige myndigheders anvendelse af nye
teknologier uden faste retningslinjer for, hvornår noget giver
anledning til ekspropriation, kompensation eller erstatning,
hvilket der ikke er taget højde for i grundloven.
Derfor er der brug for, at hele processen gentænkes, så
borgeren sættes i centrum og oplever, at systemet er til for
borgeren og ikke omvendt. Det nytter ganske enkelt ikke, at
borgerne afholdes fra at søge erstatning for et indgreb, som
offentlige myndigheder har foretaget, fordi systemet er for
tungt og besværligt.
Venstre mener, at offentlige myndigheders betydelige ind-
greb i eller omkring borgeres ejendom eller virksomhed ale-
ne bør være muligt inden for klart foruddefinerede rammer,
hvor vilkår og betingelser er gennemskuelige, og hvor der
er hurtig, nem og omkostningsfri adgang til at få efterprøvet
såvel beslutningen om eksempelvis ekspropriation som en
eventuel erstatnings størrelse.
Det skal med andre ord være langt mere enkelt og ligetil
at gøre indsigelse, når offentlige myndigheder træffer beslut-
ninger, der giver en påvirkning i eller omkring borgernes
eller virksomhedernes ejendom.
Derfor mener Venstre, at regeringen skal indkalde til for-
handlinger, så processerne omkring offentlige myndigheders
indgreb i og omkring borgeres og virksomheders ejendom
samles, forenkles og ensartes, så borgernes retssikkerhed
styrkes.
Forhandlingerne skal udmønte sig i en aftale om forslag
til ny lovgivning, som skal behandles i Folketinget i indevæ-
rende folketingsår.
Venstre ønsker, at forhandlingerne skal føre til, at følgen-
de ændringer gennemføres:
1) Det skal være et krav, at offentlige myndigheder under-
søger, belyser og beskriver et indgrebs konsekvenser
for private borgere og virksomheder.
2) Der skal etableres ensartede processer for offentlige
myndigheders indgreb med objektive kriterier for,
hvornår et indgreb fører til ekspropriation, kompensa-
tion eller erstatning, eller hvornår der er tale om erstat-
ningsfri regulering. De ensartede processer bør inde-
holde kriterier for, hvor meget, hvor længe, hvordan og
i hvilken grad en borger eller virksomhed skal kunne
tåle indgreb og på hvilken bekostning.
3) Der skal etableres en forenklet klageproces ved ekspro-
priation som beskrevet i Ekspropriationsudvalgets be-
tænkning (Betænkning nr. 1569 om ekspropriation efter
planloven, juni 2018).
4) Der skal være adgang til fuld dækning af udgifter til
juridisk og anden sagkyndig bistand i ekspropriations-
sager, fredningssager, erstatningssager, kompensations-
sager og lign. Dette skal dog ske således, at refusion
af udgifter til juridisk og anden sagkyndig bistand som
udgangspunkt ikke kan overstige den tilsvarende udgift
for den offentlige myndigheds vedkommende.
5) De processuelle regler for ekspropriation, erstatning,
fredning og kompensation skal samles i en ny proces-
lov som beskrevet i Ekspropriationsudvalgets betænk-
ning (Betænkning nr. 1569 om ekspropriation efter
planloven, juni 2018).
Det er herudover forslagsstillernes hensigt, at forhandlin-
gerne skal sikre en gennemførelse af ovenstående med det
udgangspunkt, at det samlet set ikke medfører meromkost-
ninger for staten, regioner eller kommuner.
Herudover ønsker forslagsstillerne, at regeringen skal im-
plementere de anbefalinger fra Ekspropriationsudvalgets be-
tænkning fra 2018 (Betænkning nr. 1569 om ekspropriation
efter planloven), som endnu ikke er implementeret.
2
Skriftlig fremsættelse
Carsten Kissmeyer (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrket retssikkerhed
ved ekspropriation m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 31)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3