Fremsat den 9. november 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26819

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b32/20211_b32_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. november 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om id-kort til de mest udsatte borgere med stofmisbrug
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at
    de mest udsatte borgere med stofmisbrug kan få udleveret et id-kort, således at de undtages for sanktioner som bøder og
    konfiskering af narkotika til eget forbrug.
    Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2021-22
    AX026819
    Bemærkninger til forslaget
    Man kan ikke straffe misbrug væk, og vi hjælper ikke
    stofafhængige ved at konfiskere deres stof og give dem
    bøder og pletter på straffeattesten. Forslagsstillerne mener,
    at Danmark – ligesom Norge arbejder på og en række andre
    lande allerede har gjort – bør afkriminalisere besiddelse af
    narkotika til eget forbrug og erstatte straf med behandlings-
    tilbud. De eksisterende regler hjælper ikke mennesker ud af
    misbrug, men bidrager til gengæld til stigmatisering og frygt
    for at søge hjælp. Internationale organisationer som Human
    Rights Watch, FN og WHO anbefaler afkriminalisering af
    narkotika til eget forbrug, ligesom danske eksperter fra Cen-
    ter for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet påpeger,
    at de udenlandske erfaringer viser, at afkriminalisering ikke
    fører til stigende forbrug, men til gengæld kan gavne ska-
    desreduktionen for unge såvel som udsatte (»Forskere og
    eksperter har svært ved at finde argumenter for ikke at afkri-
    minalisere stoffer«, JydskeVestkysten, den 18. maj 2021).
    Forslagsstillerne er dog klar over, at et flertal i Folketinget
    ikke ønsker en generel afkriminalisering af narkotika til eget
    forbrug. Det foreslås derfor, at man indfører et id-kort til de
    mest udsatte borgere, der lider af stofafhængighed, så de ik-
    ke sanktioneres af politiet. Det fremgår af forståelsespapiret
    »Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialdemokrati-
    et, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at »En ny regering
    vil føre en aktiv og ambitiøs socialpolitik, og vil blandt
    andet fremlægge forslag, der: (…) Giver de mest udsatte
    stofmisbrugere et id-kort, der skal sikre dem mere hjælp og
    værdighed« (»Regeringen Mette Frederiksens forståelsespa-
    pir – Retfærdig retning for Danmark«, Uddannelses- og
    Forskningsministeriet, den 25. juni 2019, side 10).
    For at der kan gives en advarsel i stedet for bøde eller
    anden straf ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget
    brug, er det en forudsætning, og at den pågældendes soci-
    ale forhold taler for det, og at den pågældende er stærkt
    afhængig. I praksis forudsætter Rigsadvokaten og justitsmi-
    nisteren, at advarsel skal anvendes frem for bøde, hvis
    betingelserne i øvrigt er til stede. Det fremgår af flere af
    justitsministerens svar til Retsudvalget, og det fremgår også
    af svarene, at politiet, når en person sigtes for besiddelse
    af narkotika, er opmærksom på at få indhentet og beskrevet
    oplysninger om personens daglige misbrug, sociale status
    og manglende muligheder for at betale bøden i sådanne
    sager, således at sagerne kan afgøres med en advarsel. Det
    fremgår samtidig, at det i hver enkelt sag beror på et konkret
    politimæssigt skøn, når der skal tages stilling til, hvorvidt
    en sigtet er stofmisbruger og stærkt afhængig, herunder om
    sagerne kan blive afgjort med en advarsel, jf. Retsudvalget,
    alm. del – svar på spørgsmål 594, 1105, 1227, 1497 og
    1499, folketingsåret 2019-20, og Retsudvalget, alm. del –
    svar på spørgsmål 227-233, folketingsåret 2020-21.
    Det er altså op til politiet at indhente tilstrækkelige oplys-
    ninger og undersøge, om forudsætningerne er til stede, for
    at en stofmisbruger, der er pågrebet med narkotika til eget
    forbrug, hører til i personkredsen, der skal gives en advarsel
    frem for en bøde for besiddelse af narkotika. Det kan ifølge
    ministerens svar heller ikke udelukkes, at der kan være en-
    kelte sager, hvor de nødvendige oplysninger om den sigtede
    ikke er blevet indhentet, og hvor sagen burde være blevet
    afgjort med en advarsel frem for en bøde. Dertil kommer,
    at det kun er i de sager, der ender med en advarsel, at det
    pågældende skøn vil fremgå eksplicit af sagen.
    I modsætning hertil oplyser Københavns Politi i justitsmi-
    nisterens svar på Retsudvalget, alm. del – spørgsmål 1618,
    folketingsåret 2020-21, »at vurderingen af, hvorvidt en per-
    son er misbruger eller ej, ud fra politikredsens opfattelse
    først og fremmest vil basere sig på en social- og sundheds-
    faglig vurdering. Politikredsen har ikke forudsætninger for
    selvstændigt at foretage en sådan vurdering i forbindelse
    med sigtelse af personer for besiddelse mv. af euforiseren-
    de stoffer, medmindre der er tale om helt åbenlyse tilfæl-
    de, hvor personen f.eks. er kendt fra misbrugsmiljøet i
    byen. Københavns Politi kan således ikke med sikkerhed
    vurdere, i hvilket omfang de unge, der findes i besiddelse af
    euforiserende stoffer, er misbrugere.«
    Ifølge Gadejuristen sker det i adskillige sager, at mange-
    årige stofbrugere tildeles bøder, selv om de som følge af
    deres sociale forhold og langvarige misbrug kun skulle have
    haft en advarsel. På den baggrund mener Gadejuristen, at
    politiet stadig har et generelt problem med håndteringen af
    den slags sager, til trods for at Rigsadvokaten flere gange
    har understreget muligheden for at bruge advarsel frem for
    bøde til stærkt stofafhængige (»Mangeårige stofbrugere får
    stadig ulovlige bøder, hvis de er i besiddelse af narkotika«,
    Information, den 21. februar 2021).
    På den baggrund mener forslagsstillerne, at det på samme
    tid kan lette politiets arbejde i vurderingen af, om der skal
    gives en advarsel frem for en bøde, og det kan sikre, at
    færre sager afgøres med bøde på et mangelfuldt grundlag,
    og dermed forbedre retssikkerheden og værdigheden for de
    udsatte borgere, hvis der indføres et id-kort til de mest ud-
    satte borgere, der lider af stofafhængighed.
    Forslagsstillerne bemærker endvidere, at Socialdemokra-
    tiet i foråret 2019 netop foreslog et sådant id-kort med
    henblik på at hjælpe de mest udsatte mennesker i vores sam-
    fund. Den nuværende statsminister, Mette Frederiken (S)
    udtalte således følgende i april 2019: »Stofmisbrugsscenen
    på Vesterbro er den hårdeste, vi har i Danmark. Derfor kan
    man godt lave særlige indsatser her, som man også allerede
    gør. Men mange fortæller, at de stadig bliver stoppet af poli-
    tiet. Og det skal politiet ikke bruge tid og ressourcer på. Vi
    vil i stedet give de mest udsatte mere hjælp og værdighed«
    (»Socialdemokratiet vil give stofmisbrugere id-kort, så poli-
    tiet lader dem være«, dr.dk, den 18. april 2019). De gode
    intentioner bør derfor nu føres ud i livet, så de mest udsatte
    borgere føler sig hjulpet fremfor jagtet.
    Finansiering
    Forslaget skønnes at medføre begrænsede administrative
    merudgifter, mens det samtidig frigiver ressourcer hos poli-
    2
    tiet og Kriminalforsorgen. Forslaget skønnes således at være
    tæt på udgiftsneutralt.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om id-kort til de mest
    udsatte borgere med stofmisbrug.
    (Beslutningsforslag nr. B 32)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4