Fremsat den 9. november 2021 af Stén Knuth (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Anni Matthiesen (V), Kenneth Mikkelsen (V) og Ellen Trane Nørby (V)

Fremsat den 9. november 2021 af Stén Knuth (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Anni Matthiesen (V),
Kenneth Mikkelsen (V) og Ellen Trane Nørby (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national strategi for bevægelse i folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national strategi for bevægelse i folkeskolen inden udgangen af indeværen-
de folketingssamling og at arbejde bredt for at sikre efterlevelsen af bevægelseskravet for elever i folkeskolen.
Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2021-22
AX026832
Bemærkninger til forslaget
Med skolereformen i 2014 indførte man et krav om bevæ-
gelse i folkeskolen. Kravet medfører, at eleverne skal bevæ-
ge sig i gennemsnit 45 minutter i løbet af en skoledag. Det
gælder for alle klassetrin. Bevægelse skal være med til at
give børn og unge sundhed og trivsel og understøtte læring i
skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et
pædagogisk sigte.
Det har været svært at implementere kravet om mere be-
vægelse i folkeskolen, dog har de seneste års opmærksom-
hed på betydningen af bevægelse fra hovedsagelig Venstre
medført, at flere og flere kommuner, forvaltninger og skoler
har taget bevægelse i folkeskolen til et nyt niveau. Både mi-
nistre, politikere og interesseorganisationer bakker nu fuldt
op om lovkravet om 45 minutters bevægelse alle skoledage.
Der er således stor opbakning til at fremme bevægelse og
anerkendelse af de fordele, som det giver vores børn og un-
ge. Der er en generel opbakning til, at der skal udarbejdes en
ny fælles forståelse, ny fælles retning og ny »overlægger«,
der kan føre os videre, for vi er ikke i mål, og der er behov
for at få alle med.
Med den stigende støtte til mere bevægelse i folkeskolen
er der brug for et nyt afsæt for arbejdet for at efterleve
kravet. Et nyt afsæt skal både fastholde et højt ambitionsni-
veau nationalt, men også give plads til lokale løsninger på
skolerne til gavn for alle parter omkring og i folkeskolen. En
lokal oplevelse af ejerskab over bevægelsesdagsordenen, en
fælles forståelse og et fælles sprog er vigtige ingredienser i
at sikre en succesfuld opfyldelse af kravet.
Venstre foreslår, at der udarbejdes en national strategi for
bevægelse, hvis primære formål er at skabe en fælles ramme
for det arbejde med bevægelse i folkeskolen, som pågår
lokalt.
En ny national strategi skal bidrage til en fælles forståelse
af, hvad bevægelse er, og den skal bidrage til at opstille
rammerne for kommuner og skolers arbejde for at leve op
til bevægelseskravet, og definere, hvordan ministeriet skal
følge op og evaluere på arbejdet, så der er synlige rammer
og lokal frihed til at fylde dem ud.
Venstre foreslår, at regeringen inden udgangen af indevæ-
rende folketingssamling har udarbejdet en national strategi
for bevægelse. Strategien skal inkludere konkrete målsæt-
ninger for de kommende år og fremsætte initiativer, der
kan sikre en efterlevelse af bevægelseskravet. Strategien
bør herudover lægge op til udarbejdelsen af planer lokalt
i kommunerne med henblik på at leve op til kravet, da bevæ-
gelsesdagsordenen løftes bedst, hvis den er godt forankret
lokalt.
2
Skriftlig fremsættelse
Stén Knuth (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi
for bevægelse i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 29)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3